1995 BTL 213 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFFALDSDEPOTER (BESLUTNING OM AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ AFFALDSDEPOTER HOS AMTSRÅDENE) NR L 213 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 7

Hvor mange midler er i indeværende finansår afsat på den statslige centrale afværgebevilling vedrørende affaldsdepotområdet?

Svar

Der er på finansloven for 1996 afsat en udgiftsbevilling for indeværende finansår på 78,1 mio. kr. (Konto 23.22.05. Afhjælpende foranstaltninger, affaldsdepotloven).

Spørgsmål 8

Hvor mange af disse midler er brugt på projekter, der er igangsat i 1995?

Svar

I 1995 og tidligere år har Miljøstyrelsen givet tilsagn om (disponeret) beløb, som vedrører udbetalingsbevillingen for 1996 med 34,9 mio. kr. Heraf udgør 2,7 mio. kr. beløb, der er givet tilsagn om (disponeret) før 1995.

Spørgsmål 9

Ministeren bedes præcisere, til hvilke projekter disse midler er medgået, og i hvilke amter de er placeret.

Svar

Af de 34,9 mio. kr., som vedrører udbetalingsrammen for 1996, udgør 32,2 mio. kr. beløb, der er givet tilsagn om i 1995.

Jeg vedlægger Miljøstyrelsens notat af 22. april 1996 vedrørende disponerede midler frem til 31. december 1995 fordelt på projekter i de enkelte amter. Oversigten viser således ikke de samlede disponerede midler for 1995, men den del af de disponerede midler, der endnu ikke er udbetalt.

Ifølge notatet er de 32,2 mio. kr. fordelt på 10 amtskommuner samt Københavns Kommune. Følgende amtskommuner har ingen disponerede midler fra 1995, som vedrører udbetalingsrammen for 1996

Frederiksberg Kommune

Københavns Amtskommune (friamt, som derfor selv disponerer over sin del af den statslige centrale afværgebevilling)

Ringkøbing Amtskommune

Sønderjyllands Amtskommune

Bornholms Amtskommune.

Miljøstyrelsen Den 22. april 1996

Jordforureningskontoret

Opgørelse over udestående tilsagn - disponeret i 1995 - som påvirker udbetalingsrammen for 1996

Udestående tilsagn pr. 14. marts 1996: 34,9 mio. kr.

Heraf er i årene 1992-1994 disponeret 2,7 mio. kr., som ikke er inkluderet i nedenstående opgørelse.

Udestående tilsagn - tilsagn disponeret i 1995

--------------------------------------------------------------------- Amt Projekt Udestående tilsagn --------------------------------------------------------------------- Frederiksborg Stenhøjvej Losseplads 10.000 - afværgeprojekt 175.000 - afværgeprojekt Steensbjerggård 186.227 - afværgeprojekt Gammelgårdsvej 3.165.000 - detail-/ afværgeprojekt Lillerød Andelsvandværk 312.500 - detailprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 3.848.727 --------------------------------------------------------------------- Fyn Tornhøj Losseplads 500.000 - afværgeprojekt Odensevej 9 1.500 - erstatning Rebbelsgrave Losseplads 6.500.000 - afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 7.001.500 --------------------------------------------------------------------- Københavns Sundholmsvej/ Telemarksgade 147.180 - afværgeprojekt Kommune 41.250 - afværgeprojekt Renseanlæg Damhusåen 7.025.000 - afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 7.213.430 --------------------------------------------------------------------- Nordjylland Lindholm & Duedal 46.354 - afværgeprojekt Nedlagt elværk, Hornum 2.179 - erstatning --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 48.533 --------------------------------------------------------------------- Ribe Vejen Tromledepot 750.000 - afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 750.000 --------------------------------------------------------------------- Roskilde Borup Kemi 25.000 - afværgeprojekt Stolpehuse 31.250 - afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 56.250 --------------------------------------------------------------------- Storstrøm Hellestedvej 22 1.126.250 - afværgeprojekt Snesere 2.942.500 - detail-/ forbrændingsanstalt afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 4.068.750 --------------------------------------------------------------------- Vejle Nr. Snede Træ- imprægneringsanstalt 95.000 - afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 95.000 --------------------------------------------------------------------- Vestsjælland Skellingsted 750.000 - afværgeprojekt Herthalund 1.931.250 - afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 2.681.250 --------------------------------------------------------------------- Viborg Stillings Eng losseplads 130.460 - afværgeprojekt Engvej 5 3.457.700 - afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 3.588.160 --------------------------------------------------------------------- Århus Grønnegade 279.683 - detail-/ afværgeprojekt Bøgehøj Losseplads 2.555.312 - afværgeprojekt --------------------------------------------------------------------- I alt kr.: 2.834.995 --------------------------------------------------------------------- Tilsagn i alt: 32,2 mio. kr. ---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 10

Ministeren bedes oplyse, om Amtsrådsforeningen er enig i fordelingen af de resterende midler, eller om den havde foreslået en anden fordeling. I givet fald bedes ministeren redegøre for Amtsrådsforeningens forslag.

Svar

Der er mellem Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner enighed om, at der ikke for det første halve år af 1996 skal gennemføres en egentlig landsprioritering af Miljøstyrelsen, og at bloktilskudsnøglen skal anvendes således, at den resterende bevilling, der er til rådighed, fordeles til amterne i såkaldte disponeringsrammer.

Der har været uenighed om, hvorvidt tilsagn (disponeringer) fra Miljøstyrelsen givet i 1995 og tidligere år, og som vedrører udbetalingsbevillingen for 1996, skulle inddrages ved beregningen af det enkelte amts ramme. Dette har betydning for den måde, hvorpå det samlede beløb fordeles mellem amterne.

Miljøstyrelsen har tidligere i lighed med Københavns Kommune ment, at tidligere års landsprioritering ikke burde få indflydelse på de enkelte amters mulighed for at påbegynde nye projekter i år, og styrelsen har den 27. februar 1996 foretaget en fordeling, hvorefter Miljøstyrelsen til det enkelte amt kan disponere midler svarende til de midler, som amtet ville have fået udbetalt, såfremt der var sket en fordeling af depotbevillingen fra 1. januar 1996 efter bloktilskudsnøglen.

Amtsrådsforeningen havde foreslået, at der ved beregningen af de enkelte amters økonomiske rammer for 1996 blev korrigeret for udestående tilsagn fra 1995, der vedrører udbetalingsrammen for 1996.

Jeg har i samråd i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 29. februar 1996 redegjort for forhandlingerne om fordelingen af bevillingen. Jeg henviser til min besvarelse af samrådsspørgsmål A-Y (alm. del - bilag 542) og min fremsendelse af 1. marts 1996 af talenotitsen.

Spørgsmål 11

På baggrund af svaret på spørgsmål 5, jf. bilag 7, hvori det hedder »anvendelse af disse bestemmelser vil ikke kunne påføre amterne under et flere udgifter end den kompensation, der gives via årligt forhandlede bloktilskud«, bedes ministeren redegøre for, om ministeren forestiller sig, at der løbende kan ske en udligning mellem amterne af de tildelte bloktilskud.

Svar

Som anført i besvarelsen på spørgsmål 5, bilag 7, indgår der ikke i lovforslaget bestemmelser, der giver miljø- og energiministeren mulighed for at pålægge amterne en bestemt økonomisk oprydningsindsats. Det betyder også, at der ikke kan pålægges et enkelt amt flere udgifter end den kompensation, der gives amtet via årligt forhandlede bloktilskud.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) bemærker, at udvalget har stillet en række spørgsmål til miljø- og energiministeren vedrørende de privatøkonomiske konsekvenser af en prioriteret oprensning af forurenede grunde, herunder i særlig grad af forurenede grunde, hvor det offentlige har oprydningsforpligtelsen.

Venstre opfordrer på denne baggrund og på baggrund af Jordforureningsudvalgets betænkning fra foråret 1996 samt udenlandske, herunder tyske, erfaringer miljø- og energiministeren til at vurdere de berørte problemstillinger inden fremsættelsen af et forslag til en ny jordforureningslov i det kommende folketingsår. Et helt nødvendigt element i den nye jordforureningslov skal være en sikring af, at ejerne af forurenede grunde, som amterne har accepteret at skulle oprense, bliver holdt økonomisk skadesløse. Det er af afgørende betydning for Venstre, at disse problemstillinger bliver løst, således at det undgås, at sagesløse mennesker bliver stavnsbundet til en forurenet grund eller lider betydelig økonomisk overlast.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd. Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 12

Ministeren anmodes om at kommentere vedlagte artikel fra Dagbladet, Roskilde Tidende, fra den 20. april 1996: »Ny miljø-lov kan klemme Roskilde amt«.

Svar

I artiklen henvises der til et nyt lovforslag om forurenet jord, og det anføres, at lovforslaget lægger op til, at undersøgelses- og oprydningsindsatsen specielt skal koncentreres i områder med særlige drikkevandsinteresser, og at dette vil medføre, at f.eks. Roskilde Amt vil blive et af de amter, der skal gøre en større indsats, uden at det kommer til at afspejle sig i den kompensation, som staten vil yde amterne.

Nærværende lovforslag vedrører ikke omfanget af den offentlige oprydningsindsats eller fastlæggelsen af oprydningsmål. Den økonomiske ramme for amternes oprydning af affaldsdepoterne vil blive aftalt mellem regeringen, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forbindelse med de årlige forhandlinger om amternes økonomi. I overensstemmelse med regeringens aftale med amterne om uddelegeringen kompenseres amterne via forøgede bloktilskudsoverførsler fra staten, og fordelingen mellem amterne skal fortsat ske efter bloktilskudsnøglen, ligesom det hidtil er sket på miljøbeskyttelses- og affaldsdepotområdet.

Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem størrelsen af områder med særlige drikkevandsinteresser og antallet af affaldsdepoter, herunder den økonomiske byrde fra disse i relation til grundvandsbeskyttelsen.

Af regeringens 10-punkts-program for beskyttelse af grundvand og drikkevand fremgår, at amterne skal udpege områder med særlige drikkevandsinteresser. Disse områder skal indgå i de reviderede regionplaner, som træder i kraft i 1997. Der skal efterfølgende ske yderligere kortlægning, således at særlige beskyttelsesforanstaltninger kan målrettes mod særlig sårbare zoner. Zoneringen forventes afsluttet i 1999.

Arbejdet med grundvandsbeskyttelsen i områder med særlige drikkevandsinteresser vil selvfølgelig også forudsætte andre initiativer end oprydning af affaldsdepoter. Miljøstyrelsen er således gået i gang med et udredningsarbejde om emner vedrørende vandforsyningsstruktur og grundvandsbeskyttelse, og styrelsen har nedsat et drikkevandsudvalg, der skal følge arbejdet. I udvalget deltager forskellige organisationer, herunder Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Spørgsmål 13

Er amterne forpligtet til at bruge bloktilskudspuljen til oprydning af affaldsdepoter?

Svar

Efter lovforslaget er amterne forpligtet til at løse oprydningsopgaver på affaldsdepoter. Decentraliseringen af opgavevaretagelsen og bloktilskudsmodellen giver amterne mulighed for at prioritere mellem opgaveområderne.

Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 4 (L 213) må der forventes en styrkelse af amternes arbejde med gennemførelsen af afværgeforanstaltninger.

Spørgsmål 14

Et amt kan komme i den situation, at udgifterne til oprydning af affaldsdepoter bliver meget større end det tildelte bloktilskud. Vil ministeren overveje at reservere en pulje, som kan søges af amter, der har ekstraordinære udgifter?

Svar

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget bygger lovforslaget på en aftale mellem regeringen og amterne, og denne aftale er blevet til efter indgående drøftelser med amterne, herunder om bloktilskudsfordelingen.

Amterne administrerer en række områder, hvortil staten betaler penge over bloktilskudsordningen. Disse områder administreres ikke ud fra et cigarkasseprincip, men amterne har mulighed for at prioritere og administrere ud fra lokale og politiske prioriteringer under hensyntagen til det ansvar, som er uddelegeret til amterne.

Skulle der imidlertid i et amt opstå behov for en større samlet indsats inden for en kortere periode, vil der være mulighed for, at amtet i overensstemmelse med amtskommunale lånemuligheder vil kunne optage lån til finansiering af anlægsarbejderne.

Jeg mener derfor ikke, at der på det foreliggende grundlag er behov for at overveje særlige finansieringsmåder, og kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 12.

Spørgsmål 15

Hvordan vil ministeren sikre, at det enkelte amt har midler til at kunne leve op til de forpligtelser, som udpegning af drikkevandszoner vil medføre, herunder rensning af grunde og ekstensive dyrkningsarealer osv.?

Svar

Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser er et værktøj, som amterne kan bruge til at prioritere de offentlige midler til oprydning. Den økonomiske ramme for amternes oprydning af affaldsdepoterne vil blive aftalt mellem regeringen, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forbindelse med de årlige forhandlinger om amternes økonomi.

Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 12 (L 213) har Miljøstyrelsen nedsat et drikkevandsudvalg, der følger styrelsens udredningsarbejde vedrørende vandforsyningsstruktur og grundvandsbeskyttelse. I udvalget deltager bl.a. Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og landbrugsorganisationerne. Økonomiske spørgsmål vil naturligvis også blive vurderet i udvalgsarbejdet.

Spørgsmål 16

Hvordan vil ministeren sikre, at forurenede arealer, som amterne har konstateret og påtaget sig ansvaret for oprydning af, hurtigt bliver behandlet?

Svar

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vedrører lovforslaget alene myndighedernes indbyrdes forhold med hensyn til fordelingen af opgavevaretagelsen. Prioriteringen og gennemførelsen af oprydningerne vil fortsat skulle ske efter de gældende bestemmelser i affaldsdepotloven. Undersøgelses- og oprydningsindsatsen forudsættes derfor som hidtil at ske i miljø- og sundhedsmæssig prioriteret rækkefølge.

Sigtet med lovforslaget er netop, at amterne hurtigt kan påbegynde en oprydning af de affaldsdepoter, som amtet har prioriteret til oprydning.

Spørgsmål 17

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at ejerne af forurenede grunde, som amterne har accepteret at skulle oprense, bliver holdt skadesløse, indtil oprydningen har fundet sted?

Svar

Som anført i svaret på udvalgets spørgsmål 16 (L 213) vil prioriteringen og gennemførelsen af oprydningerne fortsat skulle ske efter de gældende bestemmelser i affaldsdepotloven. Det betyder, at det enkelte amt ud fra en miljø- og sundhedsmæssig prioritering - inden for den økonomiske ramme, som afsættes - beslutter, hvilke affaldsdepoter der skal ryddes op det pågældende år.

Ejere af grunde, der er registrerede som affaldsdepoter, har ikke efter affaldsdepotloven et retskrav på oprydning. Eventuelle ændringer af reglerne bør efter min opfattelse indgå i forbindelse med drøftelserne vedrørende Jordforureningsudvalgets betænkning, der i øjeblikket er i høring.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og

energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) finder det magtpåliggende at redegøre for de betænkeligheder, Venstre har over for lovforslaget.

Lovforslaget kan ikke vurderes løsrevet, men skal ses som starten på en ændret strategi og indsats i forhold til jordforurening. Derfor er Venstres primære betænkelighed ved lovforslaget, at oprydningen af affaldsdepoter vil kunne påføre amterne udgifter, der overstiger den årligt forhandlede bloktilskudskompensation. Miljø- og energiministeren har under udvalgsbehandlingen eksplicit fastslået, at det ikke vil ske. Dette løfte vil Venstre sikre, at miljø- og energiministeren bliver holdt fast på. Venstre vil under de fremtidige bloktilskudsforhandlinger være særdeles opmærksom på, at amtskommunerne får den lovede kompensation og bliver holdt skadesløse.

Et andet element i lovforslaget, der fremkalder skepsis, er miljø- og energiministerens og Miljøstyrelsens ret til at pålægge amtskommunerne prioritering af amternes indsats og forpligte dem til at tage enkeltsager op. Venstre vil derfor også være yderst opmærksom på ministerens brug af disse bemyndigelser og nøje følge, hvorvidt ministeren sikrer amtskommunerne det fornødne råderum, der skal følge en sådan uddelegering og decentralisering af opgaver.

Venstre støtter fuldt ud lovforslagets sigte med at målrette indsatsen for at sikre grundvandet og det decentrale tiltag, der ligger i uddelegeringen af opgaverne til amtskommunerne. Venstre finder det samtidig overordentlig positivt, at beslutnings- og godkendelseskompetencen samles hos en myndighed, således at sagsbehandlingen og oprydningsindsatsen effektiviseres. Ud fra disse overvejelser samt på baggrund af udvalgsbehandlingen og ministerens svar på udvalgets spørgsmål stemmer Venstre trods partiets betænkeligheder for lovforslaget.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod lovforslaget, da det ikke er sandsynliggjort, at lovforslaget vil fremme beskyttelsen af grundvandet. En gennemførelse af lovforslaget vil betyde en række administrative ændringer og opbygning af et nyt bureaukratisk system, som ikke vil forbedre grundvandsbeskyttelsen og kun give ekstra udgifter for såvel amterne som staten.

Mindretallet vil ikke give amterne nye opgaver på miljøområdet, medmindre der er åbenbare miljøgevinster ved en ændret opgavefordeling. På lang sigt mener mindretallet, at miljøet bedst sikres ved at nedlægge amterne og herefter fordele de nødvendige myndighedsopgaver. En del opgaver skal fremover løses af kommuner, en anden gruppe af opgaver af ministerier eller styrelser, en tredje gruppe miljøopgaver kan privatiseres eller udliciteres, en fjerde gruppe opgaver kan løses af forbrugerejede andelsselskaber, og endelig findes der for det femte nogle miljøopgaver, der kan ophøre. Tre nationale niveauer og flere internationale niveauer i miljøadministrationen er et for meget. Det er både dyrt og uigennemskueligt for borgerne og virksomhederne.

Lovforslaget er udtryk for en falsk decentralisering, idet ministeren ved en række bemyndigelser fastholder retten til at bestemme. Ministeren mener, at disse bemyndigelser kan sikre, at de mindre miljøbevidste amter stadig gør en indsats på området. Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet mener ikke, at lovforslaget sikrer, at alle amter vil gøre en indsats for grundvandsbeskyttelse, der mindst svarer til den, der i dag sker under den nuværende lovgivning. Endnu et område af miljøadministrationen vil dermed udvise store regionale forskelle. Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet ønsker ikke, at borgerne og virksomhederne skal kunne tilbydes økonomisk lempeligere vilkår ved, at der spares på beskyttelsen af vort drikkevand.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet mener, at lovforslaget kan medføre en risiko for, at indsatsen over for oprydningen af affaldsdepoter bliver mindre, da der er tale om en overflytning af øremærkede statsmidler til et generelt bloktilskud uden tilknyttede betingelser om en øget indsats. Regeringen forventer heller ikke nogen miljømæssig effekt af lovforslaget, og der er ingen garanti for, at midlerne ikke bruges til andre formål.

Enhedslisten havde gerne set, at amter og kommuner fik beføjelser til at gå videre i miljøbeskyttelsen. F.eks. vil Hvidovre Kommune forbyde brug af pesticider inden for kommunens grænser, men det er der ikke hjemmel til i dag. En sådan hjemmel vil imidlertid have stor betydning for bl.a. grundvandsbeskyttelsen. Enhedslisten vil derfor i næste folketingsår fremsætte forslag om, at miljølovgivningen skal betragtes som en minimumslov, og at amter og kommuner skal kunne tage mere vidtgående forholdsregler.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd. Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 213

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om affaldsdepoter (Beslutning om afværgeforanstaltninger på affaldsdepoter hos amtsrådene)

Nr L 213 1995-96, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19960424