1995 BTL 198 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (FORENKLING AF REGNSKABSAFLÆGGELSE SAMT FRISTER, 2. FASE AF LOVGIVNINGEN VEDRØRENDE STATSLIGE AKTIESELSKABER OG ELEKTRONISK DATAUDVEKSLING M.V.) NR L 198 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 15

»Ministeren bedes tilstille udvalget talepapiret.«

Spørgsmål A

»Er f.eks. A/S Storebælt omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen ifølge de afsluttende bemærkninger i ministerens betænkningsbidrag?»

Svar

Formålet med de nuværende og foreslåede regler for statslige aktieselskaber er at skabe en åbenhed om disse selskaber, som svarer til den, der gælder for børsnoterede selskaber.

Der er på to områder grundlæggende ligheder mellem statslige og børsnoterede selskaber.

For det første er der i begge tilfælde tale om selskaber, der driver virksomhed på almindelige markedsvilkår i fri konkurrence med andre virksomheder. Derfor er det nødvendigt for disse selskaber at kunne beskytte forretningshemmeligheder.

For det andet er der i begge tilfælde tale om selskaber, hvor offentligheden har en berettiget interesse i et højt oplysningsniveau om selskabets økonomiske stilling og udvikling. Derfor må disse selskaber pålægges en vidtgående åbenhed om deres økonomiske og ledelsesmæssige forhold.

Reglerne for statslige aktieselskaber skal altså skabe en åbenhed og offentlighed, som sikrer, at disse selskaber ligesom børsnoterede selskaber kan drive virksomhed på almindeligt forretningsmæssigt grundlag.

Som nævnt i betænkningsbidraget gælder offentlighedsloven ikke for statslige aktieselskaber. Der er dog to undtagelser fra denne regel

1. Det statslige aktieselskab driver bestemte former for forsyningsvirksomhed.

2. Den ansvarlige minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at offentlighedsloven skal gælde for et selskab, hvis

- udgifterne ved selskabets virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, eller

- selskabet har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne, dvs. egentlig myndighedsudøvelse.

A/S Storebælt er ikke tillagt kompetence til at træffe afgørelser på statens vegne, og udgifterne ved selskabets virksomhed dækkes ikke overvejende af statslige midler. Offentlighedsloven gælder ikke for A/S Storebælt.

Nu er der jo ikke så mange virksomheder, der bygger storebæltsbroer. Derfor kan man selvfølgelig spørge, om der fuldt ud gælder det samme beskyttelseshensyn for A/S Storebælt som for andre statslige aktieselskaber, der driver virksomhed i lige konkurrence med andre selskaber.

Jeg synes imidlertid ikke, at vi i den generelle regulering af statslige aktieselskaber har mulighed for at tage højde for sådanne helt særlige tilfælde.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt og mundtligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Danske Revisorer,

Hegedahl, Paul,

Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962 og

Revisionsdirektoratet for Københavns

Kommune.

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren samt dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af erhvervsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Erhvervsministeren har over for udvalget oplyst, at formålet med de særlige regler for statslige aktieselskaber, der blev indsat i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven ved lov nr. 365 af 14. juni 1995 vedrørende statslige aktieselskaber, som trådte i kraft den 1. juli 1995, og som nu foreslås udbygget ved lovforslaget, har været at skabe en åbenhed om disse selskabers forhold svarende til den, som gælder for børsnoterede selskaber.

Denne regulering er begrundet i, at der på to områder er grundlæggende ligheder mellem statslige og børsnoterede selskaber. For det første er der i begge tilfælde tale om selskaber, der driver virksomhed på almindelige markedsvilkår i fri konkurrence med andre virksomheder. Derfor er det nødvendigt for disse selskaber at kunne beskytte forretningshemmeligheder. For det andet er der i begge tilfælde tale om selskaber, hvor offentligheden har en berettiget interesse i et højt oplysningsniveau om selskabets økonomiske stilling og udvikling. Derfor må disse selskaber forpligtes til at sikre en vidtgående åbenhed om deres økonomiske og ledelsesmæssige forhold.

De allerede vedtagne og nu foreslåede regler for statslige aktieselskaber tilsigter således at skabe en åbenhed og offentlighed, som er forenelig med, at disse selskaber, ligesom børsnoterede selskaber, driver virksomhed på almindeligt forretningsmæssigt grundlag.

Ved at overføre reglerne for de børsnoterede selskaber til også at gælde de statslige aktieselskaber er der åbnet mulighed for større åbenhed om disse selskaber.

Der er imidlertid ikke herved taget stilling til offentlighedens adgang til oplysninger fra offentligt ejede virksomheder, som varetager andre hensyn end de rent kommercielle. Der er tale om forsyningsvirksomheder inden for el, naturgas og kollektiv varmeforsyning. Her gælder lov om offentlighed i forvaltningen direkte.

Der kan endvidere være tale om selskaber, hvis udgifter overvejende dækkes af staten, eller som har fået tillagt bemyndigelse til at træffe afgørelser på statens vegne. Her kan den ansvarlige minister efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at offentlighedsloven skal gælde for et selskab.

Udvalget udtaler følgende

Som et led i implementeringen af 8. direktiv udstedte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i oktober 1990 en bekendtgørelse efter lovens § 61 b, stk. 5. Efter bekendtgørelsen kan registrerede revisorer, der er optaget i Revisorregistret efter den 1. november 1990, foretage lovpligtig revision af selskaber, der ikke overskrider 2 af følgende 3 størrelsesgrænser

a) Balancesum 50 mio. kr.

b) Nettoomsætning 100 mio. kr.

c) Antal ansatte 250.

Størrelsesgrænsen svarer til årsregnskabslovens grænser for undtagelser for små og mellemstore selskaber, der trådte i kraft 1. april 1991. Denne grænse foreslås nu i L 198 ekstraordinært forhøjet med 50 pct. som et led i forenkling af reglerne om årsregnskabsaflæggelsen for små og mellemstore selskaber.

Begrænsningen for de registrerede revisorer var en midlertidig ordning, der kun skulle gælde indtil videre. Det var forudsat, at begrænsningen skulle gælde, indtil uddannelsesniveauet for de registrerede revisorer var hævet betydeligt.

Fra den 1. januar 1996 vil de registrerede revisorer, der optages i Revisorregisteret, have gennemgået en uddannelse på et niveau, der opfylder 8. direktivs krav. De registrerede revisorer gør et stort og nyttigt arbejde for små og mellemstore virksomheder.

På denne baggrund har erhvervsministeren tilkendegivet, at bekendtgørelsens størrelsesgrænser i forbindelse med en vedtagelse af lovforslaget vil blive hævet til

a) Balance 75 mio. kr.

b) Nettoomsætning 150 mio. kr.

c) Antal ansatte uændret 250.

Denne forhøjelse vil i følge bemærkningerne til lovforslaget formodentlig omfatte 95 pct. af alle selskaber.

Forhøjelsen skal ses som et led i en gradvis ophævelse af begrænsningen for de registrerede revisorer.

Udvalget finder, at årsregnskabslovens § 61 b, stk. 5, indeholdende en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990, bør tages op til overvejelse med henblik på ophævelse, når forudsætningerne herfor er til stede.

Erhvervsministeren har tilkendegivet at ville vurdere med jævne mellemrum, om der er grundlag for yderligere justeringer af begrænsningen, herunder hvornår betingelserne for en endelig ophævelse af begrænsningen er til stede. Erhvervsministeren har erklæret sig enig i, at en ophævelse af begrænsningen bør ske, når det samlede uddannelsesniveau for registrerede revisorer er hævet tilstrækkeligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren og mindretallet stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at der i lovforslaget som fremlagt af regeringen er et stort uløst problem. Brug af selskabsformen til løsning af offentlige opgaver er i færd med at underminere lov om offentlighed i forvaltningen. Det fremgår tydeligt af ministerens talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A, der er optrykt som bilag til betænkningen. Ifølge dette svar er A/S Storebælt ikke omfattet af offentlighed i forvaltningen. Det er naturligt, at offentlige selskaber ikke er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen på områder, hvor de er ude i konkurrence med private virksomheder. Det er just ikke tilfældet med A/S Storebælt, da der næppe er andre, der planlægger bygning af en bro mellem Sjælland og Fyn. Derfor burde A/S Storebælt ud fra demokratiske principper være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen. Når det ikke er tilfældet, skyldes det alene et politisk ønske om at kunne operere i det dunkle. Og derfor har mindretallet stillet ændringsforslag, der vil medføre, at lov om offentlighed i forvaltningen kommer til at gælde for offentlige selskaber, medmindre konkurrenceforholdene betinger noget andet.

ÆndringsforslagAf erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 2 c, stk. 1, ændres »aktier eller obligationer ikke er optaget til« til: »aktier eller obligationer er optaget til«.

2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»01. § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således

»Selskabet skal opstille resultatopgørelsen i beretningsform og balancen i konto- eller beretningsform. For resultatopgørelsen kan der vælges en opdeling efter posternes art eller funktion.«»

3) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 46 a, stk. 3, ændres ordene: »anpartsselskabslovens § 84, stk. 1« til: »anpartsselskabslovens § 49, stk. 1«.

4) Den under nr. 44 foreslåede § 64 g affattes således

»§ 64 g. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 2 5) Efter nr. 35 indsættes som nyt nummer

»01. I § 154, stk. 3, 1. pkt., ændres »2. pkt.« til: »4. pkt.«»

6) Den under nr. 37 foreslåede § 154 a affattes således

»§ 154 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

7) I det under nr. 49 foreslåede § 173, stk. 8, ændres »1. april 1996« til: »1. juni 1996«.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP og EL)

8) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer

»02. Efter § 178 indsættes som ny paragraf

»§ 178 a. Vedkommende minister kan efter forhandling med erhvervsministeren, justitsministeren og finansministeren fastsætte regler om, at lov om offentlighed i forvaltningen helt eller delvis skal gælde for statslige aktieselskaber, jf. § 2 a. Vedkommende minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af dokumenter.«»

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 3 9) Den under nr. 2 foreslåede § 10 a affattes således

»§ 10 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

10) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»01. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »2. pkt.« til: »4. pkt.«»

Til § 4 11) Den under nr. 9 foreslåede § 53 a affattes således

»§ 53 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

12) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»01. § 58 affattes således

»§ 58. Til dækning af udgifterne ved administration af denne lov skal de enkelte fonde betale et gebyr, jf. § 60, stk. 2. Gebyret betales henholdsvis ved registreringen og ved indsendelsen af årsregnskab.«»

13) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 60 affattes stk. 1, 2. pkt., således

»Styrelsen kan fastsætte regler om, at dokumenter omfattet af denne lov kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.«

14) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 60 affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om gebyrer i henhold til § 58 og regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v., bekendtgørelse og rykkerbreve ved for sen betaling. Styrelsen har udpantningsret for gebyrerne.«

Til § 5 15) Den under nr. 2 foreslåede § 6 a affattes således

»§ 6 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 6 16) Den under nr. 3 foreslåede § 31 a affattes således

»§ 31 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 7 17) Nr. 5 udgår.

18) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. I § 18 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.'

19) Den under nr. 8 foreslåede § 22 b affattes således

»§ 22 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 8 20) Nr. 5 udgår.

21) Efter nr. 6 indsættes som nye numre

»01. I § 9, stk. 1, ændres »samt § 8, stk. 1 og 3« til: », § 8, stk. 1 og 3, samt § 8 b«.

02. I § 11 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Registrerede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.'

22) Den under nr. 8 foreslåede § 11 e affattes således

»§ 11 e. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 9 23) Den under nr. 3 foreslåede § 13 b affattes således

»§ 13 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 10 24) Den under nr. 3 foreslåede § 7 b affattes således

»§ 7 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 11 25) Den under nr. 2 foreslåede § 26 a affattes således

»§ 26 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 12 26) Den indledende tekst affattes således

»I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:».

27) Den under nr. 6 foreslåede § 36 a affattes således

»§ 36 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

Til § 14 28) Paragraffen affattes således

»§ 14 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 5 og 6, i årsregnskabsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, samt ændringen af § 63 a, stk. 1, i årsregnskabsloven i denne lovs § 1, nr. 39, og § 64 g i årsregnskabsloven som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44, § 19, stk. 6, i lov om erhvervsdrivende virksomheder som affattet ved denne lovs § 3, nr. 8, og § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde som affattet ved denne lovs § 4, nr. 8, har dog virkning fra den 1. februar 1996.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 56, stk. 4 og 5, i årsregnskabsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, finder anvendelse for regnskabsår, der afsluttes den 1. juni 1996 eller senere. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 56 a, stk. 3, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 30, finder anvendelse på selskaber, som har pligt til at udarbejde halvårsrapport for en periode, der afsluttes den 1. juni 1996 eller senere.

Stk. 4. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 61 c, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32, finder anvendelse fra den 1. august 1996.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 18 a, stk. 5, i lov om statsautoriserede revisorer som affattet ved denne lovs § 7, nr. 01, og § 11 a, stk. 5, i lov om registrerede revisorer som affattet ved denne lovs § 8, nr. 02, finder tillige anvendelse på sager, som er indbragt for et af Disciplinærnævnene, men som Disciplinærnævnet ikke har påbegyndt behandlingen af den 1. juni 1996.«

Til § 16 29) I § 16, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.«

30) I § 16, stk. 3, ændres »31. december 1996« til: »30. juni 1997«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om rettelse af en redaktionel fejl.

Til nr. 2 Det foreslås at ophæve muligheden for at opstille resultatopgørelsen i kontoform.

Regnskabsrådet har foreslået at fjerne denne mulighed, fordi den stort set aldrig anvendes og i øvrigt anses for at være vanskeligt tilgængelig for almindelige regnskabsbrugere.

Rådet har ment, at ændringen burde foretages i bekendtgørelse om opstilling af årsregnskab m.v., som skal ændres efter vedtagelsen af dette lovforslag. Man har ikke været opmærksom på, at bestemmelsen også optræder i lovteksten.

Ophævelsen af denne mulighed kan ske inden for rammerne i 4. direktiv.

Til nr. 3 Den foreslåede rettelse er en konsekvens af, at forslaget til ny anpartsselskabslov, jf. lovforslag nr. L 199, forventes vedtaget samtidig med nærværende lovforslag. Rettelsen indebærer således, at henvisningen i årsregnskabslovens § 46 a til anpartsselskabslovens bestemmelser om ulovlige anpartshaverlån ændres i overensstemmelse med den nye anpartsselskabslov.

Til nr. 4, 6, 9, 11, 15, 16, 19, 22-25 og 27 Det har vist sig, at lovforslagets fristbestemmelse har givet anledning til tvivlsspørgsmål. Formålet med forslaget er at lave ensartede og utvetydige fristbestemmelser, som virker logiske og ikke giver anledning til fortolkningsproblemer for den enkelte virksomhed. Det er derfor fundet nødvendigt at præcisere lovforslagets tekst. Således er det i ændringsforslaget tydeliggjort, at første dag i fristperioden er dagen efter den dag, hvor den fristudløsende handling fandt sted. Samtidig er det fastslået, at dette beregningsprincip gælder, hvad enten der er tale om dage-, uge-, måneds- eller årsfrister.

Derudover er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte en enslydende fortolkningsregel i samtlige love, også selv om ikke alle love har f.eks. uge- eller månedsfrister. Herved undgås enhver fortolkningstvivl - også i forbindelse med eventuelle fremtidige fornyelser og ændringer af fristreglerne.

Fortolkningsreglen kan illustreres med nedenstående eksempler

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender påkrav til de selskaber, som ikke rettidigt indsender årsregnskab. Efter årsregnskabslovens § 62, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 37) pålægges medlemmerne af selskabets ansvarlige organer en afgift, såfremt årsregnskab ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 8. hverdag efter påkravets datering. Er et sådant påkrav f.eks. dateret tirsdag den 9. april 1996, er den første dag i 8-dages-perioden således onsdag den 10. april 1996. Sidste dag i perioden er fredag den 19. april 1996. Lørdage betragtes i denne forbindelse ikke som hverdage. Fristen udløber altså fredag den 19. april 1996, og årsregnskab skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af dette døgn.

Anmeldelse om valg af ny bestyrelse skal, jf. aktieselskabslovens § 156, stk. 2 (lovforslagets § 2, nr. 38), være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom. Er den nye bestyrelse valgt på generalforsamling tirsdag den 9. april 1996, er den første dag i 2-ugers-perioden (2 x 7 dage) således onsdag den 10. april 1996, mens den sidste dag er tirsdag den 23. april 1996. Fristen udløber altså tirsdag den 23. april 1996, og anmeldelse skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af dette døgn.

Ifølge årsregnskabslovens § 62, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 37) skal selskabernes årsregnskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Er der tale om et regnskab for perioden 1. januar 1995 til 31. december 1995, er den første dag i 6-måneders-perioden således den 1. januar 1996, mens sidste dag i perioden er den 30. juni 1996. Det vil sige, at fristen udløber søndag den 30. juni 1996. Da fristen således udløber på en søndag, udstrækkes fristen til førstkommende hverdag, som er mandag den 1. juli 1996. Regnskabet skal altså være modtaget i styrelsen ved udløbet af dette døgn.

Når et andelsselskab omdannes til aktieselskab, er aktieselskabet efter bestemmelsen i aktieselskabslovens § 135 (lovforslagets § 2, nr. 33) berettiget til at sælge uafhentede aktier 5 år efter omdannelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet. Er aktierne afhændet 1. april 1991, er første dag i 5-års-perioden den 2. april 1991, og sidste dag i perioden er den 1. april 1996. Salgsprovenuet skal altså være afhentet senest mandag den 1. april 1996.

Efter lovforslagets vedtagelse vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsende en vejledning om de nye fristbestemmelser.

Til nr. 5 og 10 Konsekvensrettelser.

Til nr. 7 Konsekvensrettelse som følge af den udskudte ikrafttrædelsesdato.

Til nr. 8 Det skal ikke være muligt for staten at undgå offentlighedens kontrol blot ved at lægge statens aktiviteter over i aktieselskaber, som staten alligevel har en bestemmende indflydelse over.

Derfor foreslås det, at alle statslige aktieselskaber ved bekendtgørelse kan omfattes helt eller delvis af lov om offentlighed i forvaltningen, uanset at betingelserne herfor i § 1, stk. 3, i lov om offentlighed i forvaltningen ikke er opfyldt.

For at begrænse de konkurrencemæssige skadevirkninger, som kunne være en følge af offentligheden omkring de statslige aktieselskaber, foreslås det, at det i bekendtgørelse kan fastsættes, at dele af offentlighedsloven ikke skal gælde for statslige aktieselskaber.

For at sikre, at der ved udstedelse af bekendtgørelse tages behørigt hensyn til statens finansielle interesse i selskabernes drift og selskabernes mulighed for at agere erhvervsmæssigt, foreslås det, at vedkommende minister skal drøfte udstedelsen af bekendtgørelse med finansministeren foruden erhvervsministeren samt justitsministeren, under hvis ressort offentlighedsloven henhører.

Til nr. 12 og 14 Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelserne.

Til nr. 13 Den foreslåede ændring har til formål at præcisere, at der også for erhvervsdrivende fonde kan fastsættes regler om, at såvel anmeldelser som årsregnskaber samt øvrige dokumenter i forbindelse hermed kan indsendes elektronisk til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 17 og 20 Under udvalgsbehandlingen har der været markante indvendinger mod lovforslagets § 7, nr. 5, og § 8, nr. 5. Indvendingerne har navnlig fokuseret på risikoen for, at revisorlovgivningens regler om uafhængighed blev udhulet i strid med EU's 8. direktiv om revisorer og i strid med den opstramning af uafhængighedsreglerne, der skete ved den seneste revision af revisorlovgivningen i 1994. Det er derfor fundet nødvendigt at ændre forslaget på dette punkt.

Der forslås samtidig indsat en overgangsregel, jf. ændringsforslagets nr. 29.

Kommunernes Revisionsafdeling vil efter udløbet af overgangsperiode fortsat kunne fungere som intern revision, og optages der bestemmelser herom i det enkelte selskabs vedtægter, kan der i praksis opnås tilnærmelsesvis samme resultat som i dag, hvor Kommunernes Revisionsafdeling fungerer som medrevisor.

Revisionsafdelingen vil endvidere have den mulighed helt eller delvis at omdanne sig til et revisorejet selskab i overensstemmelse med revisorlovenes bestemmelser. Revisorer ansat i det selvstændige selskab vil kunne bevare beskikkelsen/registreringen og dermed både kunne foretage kommunal revision og lovpligtig revision.

Til nr. 18 Udviklingen har vist, at Disciplinærnævnet har samme behov for at kunne udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet, som Revisornævnet har.

Ændringen forventes kun at medføre mindre økonomiske konsekvenser. Den sagkyndige skal ifølge lovforslaget kun udmeldes i større og komplicerede sager, der kræver en særlig teknisk og regnskabsmæssig undersøgelse. Ofte vil der være tale om sager, der er indbragt af en myndighed, der har forberedt og belyst sagen tilstrækkeligt. I disse tilfælde er der ikke behov for en sagkyndig.

Hertil kommer, at sager, som er så komplicerede, at det er nødvendigt at udpege en sagkyndig, typisk vil være sager, som henvises til behandling i Revisornævnet. Revisornævnets formand har allerede i dag mulighed for at udpege en sagkyndig. Udgifterne til den sagkyndige i Disciplinærnævnet vil således typisk modsvares af en tilsvarende besparelse i Revisornævnet.

Skulle det mod forventning vise sig, at forslaget får større økonomiske konsekvenser, vil ordningen blive taget op til fornyet overvejelse.

Til nr. 21 Den foreslåede ændring, jf. det nye nummer 01, er udtryk for en ajourføring af straffebestemmelsen, efter at § 8 b i lov om registrerede revisorer, jf. lovforslagets § 8, nr. 6, er optaget i loven i stedet for i bekendtgørelse nr. 765 af 22. august 1994 om registrerede revisorers virksomhed.

Der henvises i relation til det nye nummer 02 til bemærkningerne til nr. 18.

Til nr. 26 Den foreslåede ændring er alene udtryk for en teknisk justering.

Til nr. 28 For at sikre virksomhederne en rimelig frist til at indrette sig på de nye regler foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet ændres til 1. juni 1996. Kravet om to revisorer i statslige aktieselskaber finder dog først anvendelse fra 1. august 1996, da det er nødvendigt for disse selskaber at indkalde til generalforsamling for at opfylde kravet.

Af hensyn til klarheden i bestemmelsen foreslås det, at lovforslagets fremsættelsesdato indsættes i ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 14, stk. 2.

Desuden foreslås, at de ændrede regler om Disciplinærnævnene for statsautoriserede og registrerede revisorer også skal kunne finde anvendelse på sager, som er indbragt for Disciplinærnævnet, men hvor Disciplinærnævnets egentlige sagsbehandling endnu ikke er påbegyndt.

Til nr. 29 Da det ikke har været muligt at fastholde forslaget om en særregel for statsautoriserede og registrerede revisorer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling, er det fundet rimeligt at give disse en længere overgangsordning til at opfylde kravet i den foreslåede § 61 b, stk. 1, i årsregnskabsloven og dermed også direktivets krav.

Til nr. 30 Som nævnt i bemærkningerne til § 16, stk. 3, er hensigten med overgangsbestemmelsen at give rigsrevisor adgang til regnskaberne i fuldt statsejede aktieselskaber i den periode, der ligger mellem vedtagelsen af dette lovforslag og vedtagelsen af L 210 om ændring af rigsrevisorloven.

Da det er usikkert, om dette lovforslag kan nå at blive færdigbehandlet inden overgangsreglens udløb, foreslås overgangsperioden forlænget til den 30. juni 1997, således at den også omfatter folketingsåret 1996-97.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 198

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og forskellige andre love (Forenkling af regnskabsaflæggelse samt frister, 2. fase af lovgivningen vedrørende statslige aktieselskaber og elektronisk dataudveksling m.v.)

Nr L 198 1995-96, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19960430