1995 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FRATRÆDELSESGODTGØRELSER, UDLODNING TIL ÆGTEFÆLLE, OVERFØRSEL FRA MIDLERTIDIGE KONTI SAMT INVALIDEFORSIKRINGER) NR L 188 1995-96, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

AMP-samarbejdet,

Assurandør-Societetet og

Finansrådet.

Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af et mindretal stillede ændringsforslag. Mindretallet vil hverken stemme for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV, CD og DF)

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 18 A, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Omregning skal heller ikke ske, hvis en fraskilt eller frasepareret ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 3, nr. 2, nedsætter eller ophører med indbetalingerne som følge af død eller invaliditet.«»

2) Nr. 1 affattes således

»1. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 3, kan den del af ordningen, der oprindelig blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige konsekvenser.«»

3) Nr. 4 affattes således

»4. § 30, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved bosondring. Efter udlodningen bliver ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del.

Stk. 3. For den efter stk. 2 udloddede del betragtes det ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen foretager følgende dispositioner

1) Indsætter begunstigede efter reglerne i denne lov.

2) Indtræder ved udlodningen som ejer af den udloddede del i relation til §§ 18 og 19, således at ægtefællens indbetalinger kan fradrages og ægtefællens arbejdsgivers indbetalinger ikke skal medregnes ved opgørelsen af ægtefællens skattepligtige indkomst.

3) Indtræder ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til den udloddede del.

Stk. 4. Ved dispositioner omfattet af stk. 3, nr. 2 og 3, betragtes den udloddede del som oprindelig oprettet af ægtefællen. Såfremt ægtefællen indtræder som ejer i relation til § 18, skal ægtefællen foretage indbetalinger, der forholdsmæssigt svarer til de hidtidige indbetalinger på den udloddede del. Ægtefællen indtræder da i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige fradragsperiode efter § 18, stk. 4. Ægtefællen har kun fradragsret efter reglerne i § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere ejerægtefælles fradragsret efter § 18 påvirkes ikke af udlodningen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.'

4) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»02. I § 37, 2. pkt., ændres »§ 30, stk. 4,» til: »§ 30, stk. 7,».«

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

5) Nr. 5 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV, CD og DF)

6) Nr. 6 udgår.

7) Efter nr. 6 indsættes som nye numre

»03. I § 55 indsættes som 2. pkt.

»Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.«

04. I § 56, stk. 1, indsættes efter »der er nævnt i § 19,»: »de indbetalinger, en fraskilt eller frasepareret ægtefælle foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2,».

05. I § 57, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 30, stk. 5,» til: »§ 30, stk. 8,».«

Ny paragraf 8) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 8 B, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 30, stk. 4,» til: »§ 30, stk. 7,».

2. I § 8 B, stk. 1, og § 8 F, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3) udlodninger som nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,».

Nr. 3-8 i § 8 B, stk. 1, bliver herefter nr. 4-9, og nr. 3-6 i § 8 F, stk. 1, bliver herefter nr. 4-7.«

Til § 4 9) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. § 1, nr. 01, 1, 4, 02-05, og § 01 har virkning fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4 og 5, skal fradragsretten for indbetalinger til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepenion fordeles over 10 år. Hvis det samlede årlige fradrag herefter udgør et mindre beløb end 32.000 kr. (1996-niveau), kan vedkommende dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 32.000 kr. (1996-niveau).

Hvis der er foretaget fradrag for indbetalinger til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepension efter disse regler, skal der efterfølgende ske en omregning af fradragsretten, hvis indbetalingerne nedsættes eller ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der kunne være fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, jf. § 18 A.

Såfremt en ejer af en pensionsordning som følge af invaliditet eller død nedsætter eller ophører med indbetaling til pensionsordningen, skal der dog ikke ske efterbeskatning, såfremt der ved invaliditet eller død efter policevilkårene eller aftale med pensionsinstituttet kan ske præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne.

Efter lovforslaget kan en fraskilt eller frasepareret ægtefælle få adgang til at foretage indbetalinger på den udloddede del af pensionsordningen. I tilfælde, hvor denne ægtefælle ikke bliver forsikret og ejer eller kontohaver i relation til den udloddede del, vil vedkommende skulle efterbeskattes, såfremt han/hun bliver invalid eller dør og ikke kan fortsætte indbetalingerne som hidtil.

Det foreslås derfor tilsvarende, at hvis en fraskilt eller frasepareret ægtefælle bliver invalid eller dør, skal vedkommende ikke efterbeskattes, hvis indbetalingerne ikke fortsættes som hidtil. Det afgørende for, om vedkommende kan betragtes som invalid, er kravene til invaliditet for, at den pågældende form for pensionsordning kan udbetales. Ved kapitalpensioner kræves det således f.eks., at vedkommende er berettiget til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne om lov om social pension. Det betyder, at hvis ægtefællen er berettiget til at oppebære højeste eller mellemste pension efter lov om social pension, kan vedkommende nedsætte eller ophøre med indbetalingerne til sin kapitalpension, uden at der skal ske efterbeskatning.

Til nr. 2 Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 3.

Til nr. 3 Ændringsforslaget indeholder først og fremmest en redaktionel ændring af bestemmelsen, således at den bliver mere logisk opbygget og lettere at læse.

Herudover er det i ændringsforslaget forsøgt at tage højde for de skattemæssige spørgsmål, der kan opstå ved en bestemmelse af denne karakter.

Endelig indeholder ændringsforslaget visse materielle ændringer i forhold til det oprindelige lovforslag, jf. nedenfor.

Ægtefæller kan ved separation, skilsmisse eller bosondring få udloddet en del af den anden ægtefælles pensionsordning.

Efter gældende praksis inddrages ikke alle pensionsordninger under delingen af fællesboet. Således udtages bl.a. arbejdsmarkedspensionsordninger med løbende udbetalinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser forlods inden delingen. I det omfang, pensionsordningen inddrages, findes reglerne om beskatningen i dag i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2.

På tilsvarende vis som i det oprindelige lovforslag indebærer ændringsforslaget, at der ved skifte af et fællesbo ved separation, skilsmisse eller bosondring bliver tre modeller for den skattemæssige behandling af ægtefællen med en udloddet del af en pensionsordning. Den første model er udgangspunktet, og de to følgende modeller er trinvise udbygninger heraf.

Den første model er den eksisterende i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2. De midler, den udloddede del udgør, bliver i ejerægtefællens ordning som en særlig bestanddel (præmiefri del i forsikringsordninger og særlig konto i banker), hvortil der ikke kan foretages fradragsberettigede indbetalinger. Der er ikke tale om en ny pensionsordning. Overgangsfradraget i realrenteafgiftslovens § 8 samt indbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 26 A og § 27 skal derfor fordeles forholdsmæssigt ved udlodningen. Dette svarer til gældende praksis.

Efter § 30, stk. 2, er den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og kan indsætte begunstigede. Det foreslås, at reglen om indsættelse af de begunstigede af hensyn til bestemmelsens klarhed rykkes til et nyt stk. 3, nr. 1. Det er stadig den oprindelige ejer af pensionsordningen, hvis liv forsikringen er tegnet på, eller som er kontohaver. Indsatte begunstigede kan således ved den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles død kun få den udloddede del udbetalt til normal afgift efter ejerægtefællens alder, eventuelle invaliditet eller død.

Den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle er berettiget til uafhængigt af ejerægtefællen at flytte sin konto vedrørende den udloddede del til et andet pensionsinstitut med respekt af de for den udloddede del gældende vilkår.

Den fraskilte ægtefælle har ret til at få sin udloddede del udbetalt, når det ved bodelingen aftalte udbetalingstidspunkt indtræder, uanset at ejeren efterfølgende har ændret udbetalingstidspunktet. Herudover kommer den udloddede del til udbetaling ved ejerægtefællens død. I tilfælde af ejerægtefællens invaliditet, kan ægtefællen vælge, om den udloddede del skal udbetales eller blive stående til det i bodelingsaftalen fastsatte tidspunkt. Dette forudsætter dog, at det fremgår af pensionsaftalen, at invaliditet kan, og ikke skal, give anledning til udbetaling.

Ægtefællen kan ikke udskyde/fremskynde udbetalingstidspunktet til eksempelvis sit eget 60. år eller egen invaliditet. Ægtefællen kan forlænge sin udloddede del af pensionsordningen til ejerægtefællens fyldte 70. år, såfremt ejerægtefællen i udbetalingsvilkårene har samme mulighed for at udskyde udbetalingen til dette tidspunkt, eller fremskynde udbetalingen til ejerægtefællens 60. år.

Ægtefællen har samme adgang til at træffe aftaler, som ejerægtefællen selv havde på bodelingstidspunktet, medmindre andet er fastsat i bodelingsaftalen. Ægtefællen er undergivet de samme restriktioner, som ejerægtefællen selv. Det vil sige, at der efter omstændighederne kræves samtykke fra ejerægtefællens arbejdsgiver, og at ægtefællen ikke kan træffe aftale om et udbetalingstidspunkt, der afviger fra, hvad ejerægtefællen selv kunne have aftalt.

Som en anden model foreslås ved indsættelse af et stk. 3, nr. 2, i pensionsbeskatningslovens § 30, at ægtefællen med den udloddede del af pensionsordningen får mulighed for, udover hvad der følger af den første model, at foretage fradragsberettigede indbetalinger på den udloddede del. Der gives endvidere mulighed for, at ægtefællens arbejdsgiver kan foretage indbetalinger med bortseelsesret for ægtefællen på den udloddede del. Dette svarer til 1. led i det oprindelige lovforslag.

Indbetalingerne forudsætter, at der er indgået aftale herom med pensionsinstituttet. Endvidere forudsættes en aftale herom mellem ægtefællerne, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 255. Såfremt en sådan aftale med pensionsinstituttet eller ægtefællen ikke kan indgås, vil ordningen blive behandlet efter reglerne for den første model svarende til de gældende regler.

Ægtefællen fortsætter ordningen for så vidt angår den udloddede del. Der er således ikke tale om en ny pensionsordning, jf. nærmere herom ovenfor under model 1. Ægtefællen indtræder i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige fradragsperiode. Hvis eksempelvis den oprindelige ejerægtefælle ifølge sin pensionsaftale årligt skal indbetale 100.000 kr. i 7 år, vil vedkommende skulle fordele fradraget over 10 år, det vil sige, vedkommende får et årligt fradrag på 70.000 kr. i 10 år.

I år 5 sker en udlodning til ægtefællen med halvdelen, således at den udloddede del udgør 200.000 kr. (4 x 100.000 kr. x 1/2). Ægtefællen skal ifølge ændringsforslaget anses som værende den oprindelige opretter af den udloddede del. Det svarer til, at den oprindelige aftale for den udloddede del har lydt på årlige indbetalinger af 50.000 kr. i 7 år (350.000 kr. ialt). Da ægtefællen indtræder i den aftalte indbetalingsperiode, skal vedkommende således fremover indbetale 50.000 kr. årligt i de resterende år, det vil sige år 5, 6 og 7. Ægtefællen indtræder endvidere i den 10-årige fradragsperiode, hvoraf der allerede er gået 4 år. Fradragsretten for de 150.000 kr. skal derfor fordeles over de kommende 6 år, det vil sige et årligt fradrag på 25.000 kr.

Ægtefællen indtræder således ikke i den oprindelige ejerægtefælles fradragsret, da dette ville resultere i et dobbeltfradrag, eftersom den oprindelige ejerægtefælles fradragsret ikke påvirkes af udlodningen.

Er den aftalte indbetalingsperiode 20 år, med årlige indbetalinger på 100.000 kr., og udloddes halvdelen af pensionsordningen efter 15 år, skal ægtefællen i de følgende 5 år foretage indbetalinger på 50.000 kr.

Hvis ægtefællen forhøjer indbetalingerne, vil forhøjelsen skulle fordeles over 10 år, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4, 3. pkt.

I forhold til det oprindelige lovforslag er det i ændringsforslaget valgt at lade ægtefællen indtræde i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige fradragsperiode. Herved bliver ægtefællen i videst muligt omfang stillet som om, ægtefællen oprindelig havde oprettet den udloddede ordning og løbende foretaget de til den udloddede del svarende indbetalinger. Denne betydning foreslås indsat i et nyt § 30, stk. 4, af hensyn til bestemmelsens forståelse.

For så vidt angår udlodningsåret foreslås det, for såvel de tilfælde, hvor ægtefællen bliver forsikret og ejer eller kontohaver (model 3), som de tilfælde, hvor ægtefællen blot foretager fradragsberettigede indbetalinger (model 2), at ægtefællen kun får fradragsret for egne indbetalinger. Tilsvarende foreslås, at den tidligere ejerægtefælles fradragsret efter § 18 ikke påvirkes af udlodningen. Det betyder, at fradragsretten for kapitalindskud foretaget før udlodningen stadig tilkommer den oprindelige ejerægtefælle. Den tidligere ejerægtefælle skal fortsætte med de samme indbetalinger som hidtil, uanset der er sket en udlodning.

Såfremt udlodning sker i løbet af et indkomstår, vil den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle således på en kapitalpension kunne foretage indbetalinger med indtil 32.000 kr. (1996-niveau). Pensionsbeskatningslovens § 16 betyder dog, at grænsen på de 32.000 kr. i udlodningsåret nedsættes med den tidligere ejerægtefælles allerede foretagne indbetalinger i året på den udloddede del.

Ejerægtefællen vil tilsvarende som udgangspunkt kunne indbetale op til 32.000 kr. på sin del af pensionsordningen. I sidstnævnte beløb for ejerægtefællen fragår dennes indbetalte beløb til den udloddede del og arbejdsgivers indbetalinger.

Såfremt bidragene til ordningen nedsættes eller ophører, vil der skulle ske efterbeskatning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18 A. Efterbeskatning hos den ægtefælle, der modtager ordningen ved udlodning, kan kun ske for de til den udloddede del svarende fradrag, og kun i det omfang denne ægtefælle ikke betaler de til den udloddede del svarende bidrag, der forfalder efter udlodningen.

Pensionsbeskatningsloven indeholder bestemmelser, hvorefter en ratepension ikke kan oprettes efter det fyldte 55. år. Idet den udloddede del er oprettet af ejerægtefællen, kan den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle foretage fradragsberettigede indbetalinger, uanset vedkommendes fyldte 55. år ved udlodningen. Tilsvarende gælder for kapitalpensioner, der ikke kan oprettes efter det fyldte 60. år. Bestemmelserne betyder dog, at ægtefællen ikke får mulighed for at oprette tillæg til den udloddede del, idet ægtefællen ikke bliver betragtet som ejer i denne relation.

Er ægtefællen på udlodningstidspunktet over 55/60 år, fragår ægtefællens fremtidige indbetalinger ikke i ejerægtefællens tillægsmulighed til sin pensionsordning. Dette gælder også ved model 3.

Som en tredje model foreslås ved indsættelse af et stk. 3, nr. 3, i lovens § 30, at en ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning kan blive forsikret og ejer eller kontohaver af den udloddede del, uden at dette får afgiftsmæssige konsekvenser efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1. Dette svarer til 2. led i det oprindelige lovforslag. Ægtefællens indtræden som forsikret og ejer eller kontohaver forudsætter, at dette er muligt i relation til pensionsinstituttet.

Ved erhvervelse af den udloddede del får den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle derved mulighed for selv at blive forsikret og ejer eller kontohaver af den udloddede del, det vil sige, at ordningen fremover vil være tegnet på denne ægtefælles liv og helbred. Udbetaling sker herefter i overensstemmelse med ægtefællens egen alder og helbredsforhold. Såfremt ægtefællen bliver invalid, vil der dermed kunne udbetales invalidepension.

Den oprindelige ejerægtefælles alder, liv og helbred vil herefter være uden betydning. Den udloddede del af ordningen vil således ikke kunne udbetales uanset denne ægtefælles dødsfald, invaliditet eller lignende. Ordningen vil fuldt ud være overgået til den ægtefælle, der får ordningen udloddet.

Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle vil til ordningen med den overførte del kunne foretage indbetalinger med fradragsret, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, og lovens § 19 om bortseelsesret vil kunne være gældende for indbetalinger til ordningen.

Er der indsat begunstigede, er den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles dødsfald afgørende for udbetalingstidspunktet til de begunstigede.

Ægtefællen anses som værende den, der oprindeligt oprettede pensionsordningen. Der er således ikke tale om en ny pensionsordning. Overgangsfradraget i realrenteafgiftslovens § 8 samt indbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 26 A og § 27 skal derfor også her fordeles forholdsmæssigt ved udlodningen.

Pensionsbeskatningsloven indeholder bestemmelser, hvorefter en ratepension ikke kan oprettes efter det fyldte 55. år. Idet ægtefællen efter forslaget anses for oprindeligt at have oprettet den udloddede del af ordningen, vil udlodning også kunne ske, efter ægtefællen er fyldt 55 år. Tilsvarende gælder for kapitalpensioner, der ikke kan oprettes efter det fyldte 60. år.

At ægtefællen betragtes som den, som oprindeligt har oprettet den udloddede del af ordningen, betyder, at ægtefællen indtræder i de til den udloddede del svarende indbetalinger, jf. nærmere herom ovenfor under model 2.

Ægtefællen betragtes som ejer, forsikringstager eller kontohaver af den udloddede del. Der vil således kunne oprettes tillæg til ordningen efter lovens bestemmelser. Er den udloddede del f.eks. en rateopsparing, vil den udloddede dels værdi ved det 55. år således i sammenhæng med de aftalte indbetalinger fra ægtefællens 55. år indtil udbetalingstidspunktet blive afgørende for, hvor stort tillægget må være. For den oprindelige ejerægtefælles vedkommende vil pensionsordningens værdi ved vedkommendes fyldte 55. år (incl. den udloddede del, hvis udlodning først er sket efter dette år, og excl. den udloddede del, hvis udlodning er sket før vedkommendes 55. år) tilsvarende sammen med de aftalte indbetalinger indgå i beregningen af, hvor stort tillægget må være.

Ægtefællen kan endvidere overføre den udloddede del efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 til en anden pensionsordning.

For alle tre modeller gælder, at forslaget alene omfatter de tilfælde, hvor pensionsordningen kan udloddes, og der kan således være tilfælde, hvor der ikke kan ske udlodning og indbetaling af andre end den oprindelige ejerægtefælle. Dette gælder f.eks. mange pensionsordninger i tilknytning til ansættelsesforhold, hvorfor en aftale med pensionsinstituttet er forudsat. For ordninger i pensionskasser og forsikringsselskaber med arbejdsmarkedspensionsordninger vil der imidlertid som hovedregel ikke være sådanne muligheder. Der kan i denne forbindelse bl.a. henvises til lov om forsikringsvirksomhed § 203 om begrænsning af medlemskredsen.

Vedkommende ægtefælle må derfor allerede af den grund indledningsvis drøfte mulighederne nærmere med ejerægtefællen, dennes pensionsinstitut og eventuelt arbejdsgiver. Dertil kommer, at det i forsikringsselskaber er nødvendigt at vurdere risikoen, for så vidt angår den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, som får en udloddet del. Inden delingen er der også i nogle tilfælde behov for at vurdere ejerægtefællens helbredsforhold.

Valget, om indbetalinger ønskes fortsat, hvis liv den udloddede del skal være tegnet på, eller hvem der skal være kontohaver, skal foretages ved udlodningen. Dette svarer til det oprindelige lovforslag. En indsættelse af den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle som kontohaver eller forsikringstager inden for en rimelig tid efter bodelingsaftalen opfylder betingelserne for at være sket "ved udlodningen", når blot de indledende skridt tages i forbindelse med bodelingen.

Til nr. 4 og 7 Ændringerne er en konsekvens af ændringen i nr. 3.

Til nr. 5 Ændringsforslaget medfører, at forslaget om, at afgiften af udtrædelsesgodtgørelser fra EF's pensionsordning skal være 40 pct. ved dødsfald, udgår.

Til nr. 6 I forlængelse af skatteministerens svar på Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål 69 af 3. februar 1995 (Alm. del - bilag 167) oversendtes den 31. oktober 1995 (Alm. del - bilag 63) kopi af skatteministeren svar til en privat person om adgang til, at indeståendet på de midlertidige § 42-konti skulle kunne overføres til en rateordning.

Af brevet fremgår, at § 42-kontiene oprindeligt er tænkt som en midlertid løsning, der skal dække perioden mellem udtrædelse af en pensionsordning og indtrædelse i en anden. I det pågældende tilfælde var kontoen imidlertid blevet permanent, idet den pågældende p.g.a. sine helbredsmæssige forhold ikke kunne få overført de indestående midler på en midlertidig § 42-konto til en pensionsordning med løbende udbetalinger, som bestemmelsen åbner mulighed for.

I forbindelse med lovforslagets behandling har Assurandør-Societetet imidlertid oplyst, at det bl.a. er muligt at tegne pensionsordninger med løbende udbetalinger uden afgivelse af helbredsoplysninger.

Der er derfor allerede efter de gældende regler mulighed for at videreoverføre midlerne til en pensionsordning med løbende udbetalinger, hvorfor den foreslåede bestemmelse udgår.

Til nr. 8 og 9 Ændringerne er en konsekvens af ændringen i nr. 3.

Skatteministeren vil senere på året fastsætte det nærmere indhold af indberetningspligterne. De nye indberetningspligter vil have virkning for samme del af kalenderåret 1996 som de nye regler i pensionsbeskatningslovens § 30.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 188

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Fratrædelsesgodtgørelser, udlodning til ægtefælle, overførsel fra midlertidige konti samt invalideforsikringer)

Nr L 188 1995-96, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19960410