Legislator Case Law & Legislation
199514K00176 DK

1995 BTL 176 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM HUSDYRAVL NR L 176 1995-96, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 176 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

»Det fremgår af bemærkningerne, at organisationerne naturligvis i samme omfang som hidtil vil blive inddraget i regelfastsættelsen. Ministeren bedes redegøre for på hvilken måde, med hvilken sikkerhed, og hvor ofte ministeren vil inddrage organisationerne i regelfastsættelsen og lovens administration, når udvalget nedlægges?»

Svar

Det er helt fast praksis i Landbrugs- og Fiskeriministeriet, at organisationerne inddrages i arbejdet omkring udarbejdelse af forskrifter, der udstedes i medfør af en lov.

Jeg har ingen planer om at ændre denne praksis, der naturligvis også vil blive fulgt i denne sag.

Udkast til bekendtgørelser vil således altid blive sendt til høring hos organisationerne.

På samme måde vil organisationerne få forelagt forslag til direktiver eller forordninger om forhold, der er omfattet af loven.

Når bestemmelsen om, at regler fastsættes efter forhandling med de interesserede landbrugsorganisationer, ikke er gentaget i lovforslaget, er det således ikke for at begrænse organisationernes indflydelse på regelfastsættelsen, men udelukkende fordi en sådan bestemmelse set fra en juridisk og ren lovteknisk synsvinkel er overflødig og utidssvarende.

Betænkning over lovforslag 1995 176 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren, som denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af landbrugs- og fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) ønsker vedrørende den foreslåede § 7, der giver landbrugs- og fiskeriministeren bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger og til at fastsætte bestemmelser for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af loven om husdyravl, generelt at bemærke

På lovområder, hvor der er hjemmel til administrativt at fastsætte de fornødne regler, har det hidtil været overladt til den pågældende fagminister rent teknisk at sørge for at implementere et vedtaget EF-direktiv - eller EF-forordning, i det omfang denne krævede danske følgeregler. Enhedslisten vil imidlertid foreslå, at man fremover deler gennemførelse af de vedtagne direktiver/forordninger op i to modeller A og B.

Model A skal omfatte de direktiver/forordninger (små justeringer), som ikke har krævet et forhandlingsmandat, da de blev behandlet i Folketingets Europaudvalg. Enhedslisten foreslår, at forslag til administrativt fastsatte gennemførelsesbestemmelser for denne type direktiver/forordninger bliver sendt til Folketingets partier til høring. Det kunne f.eks. ske på den måde, at vedkommende minister i et brev med sin indstilling samt diverse bilag sendte partierne materialet med anmodning om et svar inden for 14 dage.

Model B skal omfatte direktiver/forordninger, som krævede et forhandlingsmandat ved forelæggelsen for Europaudvalget. Her foreslår Enhedslisten, at ethvert af Folketingets partier skal kunne kræve, at gennemførelsen af direktivet/forordningen sker ved fremsættelse af et lovforslag i Folketinget, uanset at der findes en hjemmel til at foretage gennemførelsen administrativt.

ÆndringsforslagAf landbrugs- og fiskeriministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 10 1) Stk. 1 affattes således

»Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ikrafttrædelsesdatoen var oprindelig fastsat til 1. marts 1996. Baggrunden for ændringsforslaget er ønsket om, at loven kan sættes i kraft hurtigst muligt bl.a. af hensyn til implementeringen af EF-bestemmelser på området.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen (S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 176 Valid

Nr BTL 176

Betænkning over Forslag til lov om husdyravl

Nr L 176 1995-96, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19960410

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →