1995 BTL 174 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER PÅ FISKERIETS OMRÅDE OG ADMINISTRATION AF PRODUKTIONSAFGIFTER M.V. NR L 174 1995-96, 1. SAMLING

§ 4, stk. 4, har følgende ordlyd: »De kontrollerende myndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til uden retskendelse at efterse de i stk. 2 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale og korrespondance m.v., herunder også materiale i elektronisk form. Virksomhedernes indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.«

Med hensyn til § 4, stk. 3, som indeholder formuleringen »såfremt det skønnes nødvendigt«, er der på spørgsmål herom gennem udvalget ikke efter mindretallets opfattelse svaret tilfredsstillende på, hvad der menes med begrebet »skønnes«, hvem der skønner, og ud fra hvilke kriterier der skønnes. Det må herefter antages, at det alene er overladt til den enkelte kontrollant at foretage dette skøn, hvilket i realiteten er en blankobemyndigelse til udøvelse kontrol på trods af retsplejelovens bestemmelser om beskyttelse og regler om kontrol af borgerne. Bestemmelsen er efter mindretallets opfattelse ikke i overensstemmelse med gode demokratiske principper og ligger nærmere de beføjelser, som kendetegner udemokratiske diktaturstater, og ligner til forveksling de beføjelser, som myndighederne havde i de tidligere østeuropæiske lande før murens fald.

§ 4, stk. 4, indeholder ligeledes en blankobemyndigelse til ministeren og hans kontrollanter om at kunne foretage kontrol, hvor det passer myndighederne. Mindretallet er af den generelle, principielle og bestemte opfattelse, at den private ejendomsret er ukrænkelig, jf. grundlovens § 72, og det skal respekteres. De hidtidige regler og bestemmelser har ikke givet anledning til, at den private ejendomsret sættes ud af kraft. Der sker efter mindretallets opfattelse i disse år en kedelig udvikling hen imod, at der i lovforslag indsættes paragraffer, der tilsidesætter den private ejendomsret. Den private ejendomsret er en afgørende forudsætning for hele opretholdelsen af vores samfund. Den private ejendomsret er sikret i grundlovens § 72 og skal opfattes som et bolværk mod unødig chikane og overgreb fra andre, herunder offentlige myndigheder, og skal ikke tilsidesættes af smålige ønsker om adgang til privat ejendom. Skulle der undtagelsesvis være behov for at tiltvinge sig adgang til en ejendom, findes der i retsplejeloven udmærkede regler herom, og sådan skal det fortsat være.

I lovforslagets § 4, stk. 10, gives ministeren ret til at fastsætte regler om bl.a. installation, drift og vedligeholdelse af udstyr om bord på fiskerfartøjer. Også her har de kontrollerende myndigheder adgang uden retskendelse til det pågældende fartøj med henblik på at kontrollere det omhandlede udstyr.

Bestemmelsen åbner mulighed for at gennemføre kontrolforanstaltninger ved hjælp af satellitovervågning. Mindretallet er principielt og fundamentalt modstander af enhver form for kontrol, hvor anvendelse af satellitteknik indgår. Brugen af satellitovervågning, hvad enten det alene drejer sig om overvågning af genstande, som f.eks. et fiskefartøj, eller personer, er efter mindretallets bestemte opfattelse uforenelig med en demokratisk styreform. Indførelsen af satellitovervågning er fuldbyrdelsen af de uhyggelige perspektiver i George Orwells verdensberømte bog, »1984«, hvorfra sloganet: »Big Brother is watchting you« er velkendt.

Der ligger efter mindretallets opfattelse uhyggelige perspektiver i satellitovervågningen. Indføres satellitovervågning først i en del af fiskerierhvervet, breder den form for overvågning sig hurtigt til hele erhvervet, og samtidig skabes præcedens for, at samme overvågningsteknik kan anvendes inden for alle andre erhverv. Uhyggen vil brede sig over Europa. »Et uigennemsigtigt overvågningstæppe vil blive trukket hen over Europa, og vi vil ikke vide, hvad der gemmer sig over det,» frit efter Winston Churchil, tidligere premierminister i England.

Ministeren har alene lovet, at regeringen vil arbejde for, at der ydes økonomisk kompensation til fiskerne for udgifter til udstyr og installation forbundet med anvendelse af satellitter, at forordningsforslag af den pågældende type skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne og procedurerne for behandling af sager i Europaudvalget, og at ministeren som et supplement til behandlingen i Europaudvalget forud for gennemførelsen af EU-regler med dette indhold vil orientere Landbrugs- og Fiskeriudvalget. Løfterne er alene en garanti for, at ministeren vil orientere om, at nu indføres en permanent satellitovervågning og intet andet.

Mindretallet kan tiltræde, at ministeren i henhold til lovforslagets § 2, stk. 4, fastsætter forretningsordenen for udvalget og vil sørge for, at det optages i forretningsordenen, at samtlige producentorganisationer deltager i udvalgets behandling af de nævnte sager.

Det er sluttelig mindretallets generelle opfattelse, at de sidste 20 års politisk indblanding, lovgivning og regulering på fiskeriområdet har skadet erhvervet mere end gjort gavn.

ÆndringsforslagAf landbrugs- og fiskeriministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2 1) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Ministeren kan udvide udvalget med medlemmer, der udpeges af andre organisationer end de nævnte.«

Til § 12 2) Ordene »Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg« ændres til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen giver ministeren mulighed for at udvide udvalget uden lovændring, hvis de spørgsmål, som udvalget rådgiver om, også bliver varetaget af andre organisationer end dem, der er nævnt i lovteksten, i en sådan grad, at der er behov for et egentligt medlemskab for den pågældende organisation i udvalget.

Til nr. 2 De arbejdsområder, som efter Folketingets forretningsordens § 7 påhviler Folketingets stående udvalg, er retningsgivende og ikke bindende for Tinget. Landbrugs- og Fiskeriministeriets opmærksomhed er blevet henledt på den omstændighed, at en henvisning i en lov til et specifikt folketingsudvalg på den baggrund kan give anledning til principielle betænkeligheder.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen (S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP) Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren og dennes svar herpå samt et notat vedrørende kontroludøvelse

Spørgsmål 11

»Er det ministerens hensigt med lovforslaget at øge papirkontrollen yderligere på bekostning af den fysiske kontrol og dermed gå yderligere bort fra at tage lovovertrædere på »fersk gerning«?»

Svar

Det er ikke hensigten med lovforslaget at øge papirkontrollen på bekostning af den fysiske kontrol. Jeg lægger vægt på, at kontrollen tilrettelægges således, at der er mulighed for at gribe ind over for overtrædelser, inden fiskeri og landing er afsluttet, men der vil også samtidig blive foretaget papirkontrol, bl.a. i form af regnskabskontrol. Jeg anser begge former for kontrol for vigtige elementer i en samlet kontroludøvelse.

Landbrugs- og FiskeriministerietDen 3. april 1996

Kontroludøvelse særlig i relation til L 174, forslag til lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets område og administration af produktionsafgifter m.v. Bortset fra bestemmelsen i forslagets § 4, stk. 10, der muliggør anvendelsen af EF-regler om fiskerikontrol via satellit i Danmark, er det ikke hensigten med lovforslaget at ændre rammerne for fiskerikontrollens arbejde.

Fiskerikontrol foregår allerede som en kombination af fysisk kontrol og papirkontrol.

Fiskerne har som udgangspunkt pligt til at føre logbog. Desuden indrapporteres alle fangster via oplysninger fra opkøberne.

Disse oplysninger bearbejdes af fiskerikontrollen både decentralt i inspektoraterne og til en vis grad også centralt i Fiskeridirektoratet. Oplysningerne behandles i kontroløjemed f.eks. for at sikre, at de enkelte fartøjer overholder reguleringsrationerne. Desuden bearbejdes de skriftlige oplysninger med henblik på den løbende opfølgning af udnyttelsen af de samlede danske kvoter. Denne opfølgning har bl.a. betydning i forbindelse med de beslutninger om reguleringer, der skal træffes i løbet af året.

I december 1995 blev der nedsat et udvalg med deltagelse af fiskerierhvervet, som skulle vurdere fangstindberetningssystemet og opfølgningen af dette med henblik på at gøre dette så hurtigt og tidstro som muligt.

Ministeren har nu modtaget udvalgets betænkning, og heri er der en række forslag til effektivisering af arbejdet omkring dataopfølgningen. Det foreslås blandt andet, at kontrollens arbejde med forudgående gennemgang og indtastning af logbøgerne opstrammes tidsmæssigt.

Gennemførelsen af udvalgets forslag må forventes at medføre en generel effektivisering af papirarbejdet omkring opfølgning af fangsterne og herved arbejdsmæssig opstramning.

Fiskeridirektoratet er i øvrigt anmodet om at tilrettelægge arbejdet, så den fysiske kontrol får en stadig mere fremtrædende plads i arbejdstilrettelæggelsen også således, at kontrollen er synlig i forhold til fiskerne og foregår så tæt på selve fiskeriet, at det er muligt at konstatere overtrædelser, inden fiskeri og landing er afsluttet.

Dette skal medvirke til både at øge den præventive effekt af kontrolarbejdet og øge fiskerens respekt for det arbejde, der udføres af kontrollen.

Regnskabskontrol, som er en tilbundsgående kontrol, der målrettet vedrører en kontrolmæssig gennemgang af specielt opkøberes regnskaber, vil skulle opretholdes sideløbende, da denne form for kontrol er velegnet til afdækning af komplicerede sagskomplekser.

Der foregår en gennemgang af de instrukser, der er udstedt vedrørende kontrolanvendelse og regelfortolkning. Det er hensigten at forenkle materialet, så det bliver lettere tilgængeligt. Som led i denne proces vil der også blive overvejet muligheder for en effektivisering, som skal føre til, at der frigøres ressourcer til fysisk kontrol.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren, som denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og landbrugs- og fiskeriministerens besvarelse heraf samt et notat vedrørende kontroludøvelse er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse fra Danmarks Fiskeriforening.

I forbindelse med lovforslagets § 4, stk. 10, der åbner mulighed for at gennemføre kontrolforanstaltninger ved hjælp af satellitovervågning, har landbrugs- og fiskeriministeren over for udvalget tilkendegivet, at regeringen under forhandlingerne i EU vil arbejde for, at der ydes økonomisk kompensation til fiskerne for udgifter til udstyr og installation forbundet med anvendelse af satellitter. Endvidere er det regeringens opfattelse, at eksisterende kontrol, f.eks. meldepligt, skal tilpasses i lyset af satellitanvendelse for så vidt muligt at undgå dobbeltkontrol.

Som lovforslagets § 4, stk. 10, er udformet, kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte regler til gennemførelse af de kontrolforanstaltninger, der følger af forordninger vedtaget i EU, herunder regler om installation, drift og vedligeholdelse af udstyr om bord på fiskefartøjer. Ifølge bestemmelsen kan EU-regler, der vedrører satellitovervågning, således gennemføres i Danmark.

Et forordningsforslag af den pågældende type skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne og procedurerne for behandling af sager i Europaudvalget.

Landbrugs- og fiskeriministeren har over for udvalget oplyst, at han som supplement til behandlingen i Folketingets Europaudvalg forud for anvendelsen af bestemmelsen i form af fastsættelse af regler til gennemførelsen af EU-regler med dette indhold vil orientere Landbrugs- og Fiskeriudvalget. Dette vil ske, hvis der vedtages EU-regler om satellitovervågning ud over den forsøgsordning, der allerede er gennemført i EU.

For så vidt angår medlemskredsen i det rådgivende udvalg, der nedsættes i henhold til lovforslagets § 2, har ministeren over for udvalget oplyst, at producentorganisationerne inden for fiskerisektoren ifølge bestemmelsens stk. 1 kun er repræsenteret med et medlem. Ministeren er dog lydhør over for, at samtlige producentorganisationer i Danmark kan have særlig interesse i at deltage i behandlingen af sager vedrørende spørgsmål om markedsordninger, prisordninger og TAC og kvoter. Ministeren vil derfor benytte den adgang, der gives i lovforslagets § 2, stk. 2, til at bestemme, at samtlige producentorganisationer kan deltage i udvalgets behandling af sager af den nævnte karakter.

Ministeren fastsætter i henhold til lovforslagets § 2, stk. 4, udvalgets forretningsorden og vil sørge for, at det optages i forretningsordenen, at samtlige producentorganisationer deltager i udvalgets behandling af de nævnte sager.

Der er af landbrugs- og fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Som bilag til betænkningen er optrykt landbrugs- og fiskeriministerens notat af 3. april 1996 vedrørende kontroludøvelse særlig i relation til lovforslaget

Flertallet er tilfreds med, at ministeren arbejder for en effektivisering bl.a. gennem forenkling af fiskerikontrollens arbejde.

Flertallet er tilfreds med, at der med lovforslaget bliver mulighed for på fiskeriområdet at oprette produktionsafgiftsfonde i lighed med de muligheder, der eksisterer på landbrugsområdet.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) ønsker vedrørende den foreslåede § 1, der giver landbrugs- og fiskeriministeren bemyndigelse til at fastsætte regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger for fisk, fiskeri og fiskerivarer, generelt at bemærke

På lovområder, hvor der er hjemmel til administrativt at fastsætte de fornødne regler, har det hidtil været overladt til den pågældende fagminister rent teknisk at sørge for at implementere et vedtaget EF-direktiv eller EF-forordning i det omfang, disse krævede danske følgeregler. Enhedslisten vil imidlertid foreslå, at man fremover deler gennemførelse af de vedtagne direktiver/forordninger op i to modeller, A og B.

Model A skal omfatte de direktiver/forordninger (små justeringer), som ikke har krævet et forhandlingsmandat, da de blev behandlet i Folketingets Europaudvalg. Enhedslisten foreslår, at forslag til administrativt fastsatte gennemførelsesbestemmelser for denne type direktiver/forordninger bliver sendt til Folketingets partier til høring. Det kunne f.eks. ske på den måde, at vedkommende minister i et brev med sin indstilling samt diverse bilag sendte partierne materialet med anmodning om et svar inden for 14 dage.

Model B skal omfatte direktiver/forordninger, som krævede et forhandlingsmandat ved forelæggelsen for Europaudvalget. Her foreslår Enhedslisten, at ethvert af Folketingets partier skal kunne kræve, at gennemførelsen af direktivet/forordningen sker ved fremsættelse af et lovforslag i Folketinget, uanset at der findes en hjemmel til at foretage gennemførelsen administrativt.

Et mindretal (Fremskridtpartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget indeholder i § 4 kontrolbestemmelser og bemyndigelser til ministeren, som efter mindretallets opfattelse er en uheldig tilsidesættelse af grundlovens § 72. F.eks. har § 4, stk. 3, følgende ordlyd: »De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 2 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 2 nævnte virksomheder.«

Ingen

Nr BTL 174

Betænkning over Forslag til lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets område og administration af produktionsafgifter m.v.

Nr L 174 1995-96, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19960508