1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING (199514K00158) | DK

Betænkning over lovforslag 1995 158 Valid

Bilag 1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING Open official source

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 42

Ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsforslag, som sikrer, at der i forbindelse med nyskrivningen af hele lovgrundlaget for det almennyttige byggeri og udvidelsen af beboerdemokratiet oprettes ankenævn ud fra følgende principper

- lejerne i det almene byggeri skal have samme retsstilling som lejere i privat byggeri

- ankenævnene skal have samme kompetence som huslejenævn med de nødvendige tilpasninger, som følger af lov om almene boliger, og skal kunne træffe afgørelse i alle sager vedrørende almen boligvirksomhed. Konflikter vedrørende lejefastsættelse, herunder fastsættelse af driftsudgifter, hensættelsesbeløb, administrationshonorar m.v., varmeregnskab og fraflytningssager skal kunne afgøres af nævnene

- nævnene skal oprettes i kommuner omfattet af boligreguleringsloven og have samme sammensætning, dog således at ejerrepræsentanten repræsenterer boligselskaberne.

Svar

Jeg skal oplyse, at sådanne klagenævn vil kunne oprettes ved indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse i L 158, således at de nærmere retningslinjer for ankenævnets kompetence og sammensætning fastsættes administrativt. I bemærkningerne til ændringsforslaget vil principperne for ankenævnene kunne tilkendegives.

Jeg skal foreslå følgende formulering

I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Boligministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om nedsættelse af klagenævn til behandling af klager over varmeregnskab, fraflytningsregninger og lejefastsættelse m.v. i boliger, der ejes af en almen boligorganisation.«

Spørgsmål 44

Ad svaret på spørgsmål 42, jf. bilag 58

Ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag ud fra de retningslinjer, som er nævnt i spørgsmålet, men udformet således, at der ikke er tale om en bemyndigelsesbestemmelse.

Svar

Det fremgår af spørgsmål 42, at der ønskes teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, således at der inden for det almene byggeri oprettes ankenævn ud fra følgende principper

- lejerne i det almene byggeri skal have samme retsstilling som lejere i privat byggeri

- ankenævnene skal have samme kompetence som huslejenævn med de nødvendige tilpasninger, som følger af lov om almene boliger, og skal kunne træffe afgørelse i alle sager vedrørende almen boligvirksomhed. Konflikter vedrørende lejefastsættelse, herunder fastsættelse af driftsudgifter, hensættelsesbeløb, administrationshonorar m.v., varmeregnskab og fraflytningssager skal kunne afgøres af nævnene

- nævnene skal oprettes i kommuner omfattet af boligreguleringsloven og have samme sammensætning, dog således at ejerrepræsentanten repræsenterer boligselskaberne.

Jeg opfatter spørgsmålet således, at der primært ønskes oprettet ankenævn, der har kompetence til at træffe afgørelse i klager, som den enkelte boligtager i alment boligbyggeri indbringer vedrørende lejefastsættelsen, herunder de enkelte poster i det budget, der har dannet grundlag for lejefastsættelsen.

Desuden skal ankenævnet kunne træffe afgørelser om varmeregnskab og fraflytningssager.

Baggrunden for, at jeg som anført i min besvarelse af spørgsmål 42 alene fandt det muligt at fastsætte en bemyndigelsesbestemmelse herom, er, at jeg ikke finder det forsvarligt at fremkomme med en mere præcis udmøntning uden et grundigt forudgående udrednings- og analysearbejde.

Det er helt centrale elementer inden for det almene (almennyttige) boligbyggeri, der her ønskes ændret.

For det første er det spørgsmålet om balancelejeprincippet, det vil sige princippet om, at huslejen og andre eventuelle indtægter skal dække samtlige udgifter i afdelingen. Det vil her være nødvendigt nøje at analysere virkninger af, at et ankenævn fik kompetance til at nedsætte en enkelt boligtagers husleje, dels i relation til de andre boligtagere, dels i relation til den forpligtelse, bestyrelsen for den almene boligorganisation har til at sikre en forsvarlig drift af boligorganisationens og dens afdelingers drift.

For det andet er det spørgsmålet om beboerdemokratiet inden for det almene boligbyggeri. Det vil her være nødvendigt med en nærmere analyse af ankenævnets kompetence i forhold til de beboerdemokratiske beslutninger.

For så vidt angår spørgsmålet om ankenævnets kompetence vedrørende varmeregnskab og fraflytningssager, er det min opfattelse, at der gør sig væsentlige retssikkerhedshensyn gældende, herunder blandt andet spørgsmålet om bevisførelsen ved ankenævnet, som må belyses nærmere.

Dertil kommer, at de ønskede ændringsforslag berører helt centrale emner, herunder spørgsmålet om lejefastsættelsen, der behandles af lejelovskommissionen.

Endelig har jeg en forventning om, at sektoren selv vil gå i gang med nærmere at analysere de her omhandlede forhold. Jeg kan her henvise til det forslag om oprettelse af beboerankenævn, som vil blive behandlet på Boligselskabernes Landsforenings kongres den 9. og 10. maj 1996.

På denne baggrund er det fortsat min opfattelse, at det ikke uden et større udrednings- og analysearbejde vil være forsvarligt at fremkomme med andre forslag end det, som er indeholdt i min besvarelse af spørgsmål 42.

Spørgsmål 45

Ad svaret på spørgsmål 44, jf. bilag 68

Vil ministeren yde den i spørgsmål 44 nævnte tekniske bistand?

Svar

Indførelse af de ønskede ankenævn vil, som påpeget i min besvarelse af spørgsmål 44, berøre helt centrale elementer inden for det almene (almennyttige) boligbyggeri. Dertil kommer, at det regelsæt, der ønskes ændret, er karakteriseret ved en betydelig kompleksitet. Det vil derfor være nødvendigt at nedsætte et udvalg, hvor alle relevante parter inddrages med henblik på at sikre, at der ikke opstår utilsigtede virkninger som følge af indførelsen af de omhandlede ankenævn.

Der henvises i øvrigt til boligministerens tilkendegivelse i betænkningen til lovforslaget.

Spørgsmål 47

Mener ministeren, jf. ministerens betænkningsbidrag, at indførelsen af en ankeinstans på det almene boligområde er helt afhængig af beslutninger på Boligselskabernes Landsforenings kongres, herunder beslutninger om et udvalgsarbejde?

Svar

Nej, jeg mener ikke, at indførelse af en ankeinstans på det almene boligområde er helt afhængig af beslutninger på Boligselskabernes Landsforenings kongres.

Boligselskabernes Landsforening er en af de parter, der vil skulle deltage i udrednings- og analysearbejdet forud for en eventuel nedsættelse af et sådant ankenævn, idet landsforeningen er en af interessenterne og aktørerne i hele det område, der skal være undergivet ankenævnets kompetence.

Jeg mener endvidere, at da spørgsmålet om ankenævn - som også nævnt i min besvarelse af spørgsmål 44 - skal behandles på landsforeningens kongres, er det interessant at høre landsforeningens mening om oprettelse af ankenævn. Jeg finder således ikke, at der er grund til at foregribe begivenhederne, men at nedsættelsen af udvalgsarbejdet ikke forskertses ved at afvente landsforeningens kongres.

Spørgsmål 48

Hvad er baggrund for, at ministeren ikke allerede nu af egen drift har igangsat arbejdet med etablering af en ankeinstans på det almene boligområde?

Svar

Baggrunden for, at jeg ikke allerede har igangsat arbejdet med etablering af en ankeinstans på det almene område, er, at jeg har lagt vægt på, at lovforslaget om den almene bolig, herunder den tilsigtede forøgelse af beboernes indflydelse, blev fremmet mest muligt, hvorfor jeg har prioriteret dette arbejde højest. Jeg har i min prioritering taget hensyn til, at arbejdet med etablering af ankenævn vil være meget ressourcekrævende.

Betænkning over lovforslag 1995 158 Valid

Den fulde tekst 1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING Open official source

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Administratorforeningen,

Boligselskabernes Landsforening,

Det Sociale Kollegiebyggeselskab,

Gladsaxe Almennyttige Boligselskab,

Kollegiekontorerne i Danmark,

Kommunernes Landsforening,

Lejerforeningen Parken,

Lejernes Landsorganisation,

Møller, Mads,

Sammenslutningen af Diakonhjem og

Selvejende Omsorgsinstitutioners Sammenslutning.

Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Boligministeren har over for udvalget givet følgende tilføjelse til lovforslagets økonomiske bemærkninger.

I lovforslagets § 99 er det foreslået, at perioden, hvori der kan ydes tilskud til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger, forlænges til studieåret 1999-2000. Den hidtidige tilskudsordning udløber ved udgangen af studieåret 1995-1996. For at der allerede i 1. semester af studieåret 1996-1997 kan udbetales tilskud, foreslås bestemmelsen at træde i kraft den 1. august 1996, jf. nærmere i bemærkningerne til lovforslagets §§ 99 og 186.

De økonomiske konsekvenser heraf fremgår beklageligvis ikke af de økonomiske bemærkninger til lovforslaget.

Tilskuddet foreslås ydet som et fast beløb, der er uændret i forhold til udbetalingerne i studieårene fra 1987-1988 til 1996-1997. Tilskuddet finansieres 100 pct. af staten. I finansåret 1995 blev der udbetalt i alt 18,7 mio. kr. i tilskud, mens der på finansloven for 1996 er optaget udgifter på 9,3 mio. kr., svarende til perioden frem til udløbet af ordningen.

Forlængelsen skønnes på den baggrund at indebære følgende statslige merudgifter

1996: 9,4 mio. kr.

1997: 18,7 mio. kr.

1998: 18,7 mio. kr.

1999: 18,7 mio. kr.

2000: 9,3 mio. kr.

Merudgiften i 1996 afholdes inden for Boligministeriets ramme.

Boligministeren har endvidere over for udvalget tilkendegivet, at han har til hensigt at igangsætte et arbejde med henblik på at nå frem til et brugbart alternativ til det vejledende rammebeløb i sin nuværende udformning. Det sker ud fra et ønske om at sikre, at styringen af det enkelte byggeprojekts anskaffelsesudgifter indrettes på en sådan måde, at den tilskynder til, at hensynet til totaløkonomi og økologi i videst mulig udstrækning tilgodeses ved projekteringen af byggeriet. Selv om rammebeløbet siden 1. januar 1994 alene har været vejledende for kommunerne, kan det ikke udelukkes, at den nuværende udformning af rammebeløbsordningen gør nogle kommuner tilbageholdende med at tillade rammebeløbet overskredet, uanset at det betyder, at en totaløkonomisk eller økologisk set mere hensigtsmæssig løsning ikke kan realiseres. I overvejelserne om en ændret styring af anskaffelsesudgifterne må hensynet til at undgå pris- og huslejestigninger i det støttede nybyggeri tillægges stor vægt, således at der ikke opstår risiko for udlejningsvanskeligheder.

Boligministeren har endelig over for udvalget tilkendegivet, at han på baggrund af de beslutninger, der træffes på Boligselskabernes Landsforenings kongres i maj måned 1996, herunder om et forventet udvalgsarbejde, vil overveje nødvendige ændringer af lovgivningen med henblik på oprettelse af ankenævn til behandling af klager over varmeregnskab, fraflytningsregninger og lejefastsættelse m.v. i boliger, der ejes af en almen boligorganisation.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren og de under nr. 18 og 20 stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmer af udvalget) kan støtte, at lovgrundlaget for det almennyttige byggeri revideres, idet der på en række områder er tale om forenklinger. Venstre hæfter sig endvidere ved, at det i forbindelse med folketingsbehandlingen er lykkedes at få de selvejende institutioner inddraget under loven, således at de også fremover vil have mulighed for at opføre og drive ældreboliger. På trods af at Venstre således støtter lovforslaget, vil Venstre fortsætte og udbygge den kritiske dialog om det nuværende støttesystem for det almennyttige boligområde.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag med undtagelse af de af boligministeren under nr. 13 og 15 stillede.

ÆndringsforslagAf boligministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2 1) I stk. 1 indsættes efter »ungdomsboliginstitution«: »indeholdende boliger«.

2) I stk. 3 indsættes efter »ældreboliginstitution«: »indeholdende boliger«, og efter »efter« indsættes ordene: »denne lov eller«.

3) I stk. 5, 2. pkt., udgår ordene »til en afdeling under en almen boligorganisation«.

Til § 3 4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»4) Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene familieboliger.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

5) I nr. 4, der bliver nr. 5, indsættes efter »udlejningsejendomme«: »og parcelhuse«.

(Vedtages ændringsforslaget, foretages tilsvarende ændring i § 4, nr. 5, og § 5, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 9).

Til § 5 6) I stk. 1 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

»7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene ældreboliger.«

Nr. 7-9 bliver herefter nr. 8-10.

7) I stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4-5« til: »§ 115, stk. 1, nr. 5 og 6«.

8) I stk. 3 indsættes efter »ældreboliger«: »eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution,».

Til § 9 9) I stk. 1, 1. pkt., ændres »andelsboligforening« til: »andelsboligorganisation«.

10) I stk. 1, 3. pkt., ændres »15. juni 1984« til: »22. maj 1986«.

Til § 10 11) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. I en selvejende institution er bestyrelsen den øverste myndighed.«

Til § 13Af et mindretal (FP)

12) Paragraffen udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

13) Paragraffen affattes således

»§ 13. Hvis den øverste myndighed træffer beslutning herom, kan kommunalbestyrelsen udpege et eller flere medlemmer til en almen boligorganisations bestyrelse, jf. dog § 14.

Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan, jf. dog § 14, herudover være medlem af en boligorganisations bestyrelse, hvis

1) den pågældende som boligtager er valgt af beboerrepræsentanterne i den øverste myndighed eller

2) vedtægterne åbner mulighed herfor.«

Til § 14

Af et mindretal (FP)

14) I paragraffen ændres »Borgmesteren« til: »Medlemmer af kommunalbestyrelsen og i Københavns Kommune tillige medlemmer af magistraten«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

15) Paragraffen affattes således

»§ 14. Som medlem af en almen boligorganisations bestyrelse kan ikke vælges eller udpeges følgende

1) borgmesteren i den tilsynsførende kommune,

2) rådmanden, i Københavns Kommune borgmesteren for den magistratsafdeling, hvortil tilsynet med de almene boligorganisationer er henlagt,

3) formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen er henlagt, eller

4) ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene boligorganisationer i kommunen.«

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 16 16) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Almene ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, udgør en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ældreboliger, som tilsagnet vedrører.«

Til § 17 17) I stk. 3, 1. pkt., ændres »nærtstående«

til: »nære«.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og FP)

Til § 20 18) I stk. 2, 1. pkt., ændres »boligbyggeri,» til: »boligbyggeri og«, og ordene »og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for boligorganisationen« udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 29 19) I stk. 3, 1. pkt., udgår »eller stk. 2«.

Til § 30Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og FP)

20) I stk. 1 ændres »eller til en anden almen boligorganisation« til: », en anden almen boligorganisation eller en selvejende institution«.

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 31 21) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 6-8, § 12, stk. 1 og 3-5, §§ 13-15, §§ 17 og 18, § 23, 1. pkt., og §§ 26-30 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger. Bestemmelserne i § 25 vedrørende almene boligorganisationers regnskaber og revision finder ligeledes anvendelse for selvejende almene ældreboliger, idet regnskabet dog ikke indsendes til Landsbyggefonden.«

Til § 33Af et mindretal (FP)

22) I stk. 2 udgår 5. pkt.

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

23) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. I selvejende institutioner vælger afdelingsbestyrelsen flertallet af bestyrelsens medlemmer. Mindst halvdelen skal være beboere i den selvejende institution, jf. dog stk. 4. Herudover vælges bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med den selvejende institutions vedtægter. Boligministeren vil dog efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor de selvejende almene ældreboliger agtes etableret, i ganske særlige tilfælde helt undtagelsesvis kunne bestemme, at beboerne kun kan vælge et antal, der svarer til en under halvdelen af medlemmerne i institutionens bestyrelse, hvis fundats, vedtægter eller lignende, der den 25. april 1996 er gældende for den organisation, der tager initiativ til at oprette den selvejende institution, er til hinder for, at beboerne udpeger flertallet af bestyrelsens medlemmer.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

24) I stk. 3 , der bliver stk. 4, indsættes efter »boligorganisationer«: »og i selvejende institutioner«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum

»Tilsvarende finder anvendelse, hvis der i en selvejende institution ikke er valgt afdelingsbestyrelse eller afdelingsbestyrelsen har nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt.«

Til § 34 25) I stk. 2, 2. pkt., ændres »1.-2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«

Til § 36 26) 2. pkt. udgår, og i stedet indsættes som nye punktummer

»Godkendelse skal ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de fremmødte stemmeberettigede deltagere.«

Til § 37 27) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Medfører et arbejde eller en aktivitet lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de fremmødte stemmeberettigede deltagere.«

Til § 43 28) I paragraffen udgår »§ 33, stk. 1,».

29) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34-42 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«

Til § 49 30) I paragraffen ændres »§§ 47 og 48« til: »§ 47 og § 48, stk. 1-5 og 7,», og »en kommune« ændres til: »en selvejende institution, en kommune«.

Til § 51 31) I stk. 4 ændres »Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at boligorganisationen anviser« til: »Boligorganisationen kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse anvise«.

Til § 59 32) I stk. 2, 1. pkt., ændres »de i stk. 1 nævnte boliger« til: »ledige familieboliger«.

Til § 64 33) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4, § 56 og § 63 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«

Til § 66 34) I stk. 1 og stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »lejligheden« til: »boligen«.

Til § 74 35) Før stk. 1 indsættes som nye stykker

»Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 54, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til en almen ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede bolig.

Stk. 2. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1 nævnte indskud til

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til almene ældreboliger.

Stk. 3. Det i stk. 1 og 2 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71 stk. 2.

Stk. 4. Staten refunderer kommunens udgifter efter stk. 1-3 med 2/3.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 5.

36) I stk. 1, der bliver stk. 5., ændres »§ 71, stk. 1 og 2,» til: »§ 71, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.,».

37) Efter stk. 1, der bliver stk. 5, indsættes som nyt stykke

»Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 65-70, § 71, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 72 og § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«

Til § 80 38) I stk. 2, 1. pkt., ændres »16,85« til: »16,70«, og i stk. 2, 2. pkt., ændres »37,60« til: »37,35«.

Til § 88 39) Efter stk. 1 indsættes som et nyt stykke

»Stk. 2. Landsbyggefonden kan overtage og videreføre de garantiforpligtelser, som Boligselskabernes Garantifond har påtaget sig for lån til opførelse, om- og tilbygning eller modernisering af almennyttigt byggeri.«

Til § 91 40) I stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 130«:», stk. 1, 2 og 4«.

41) I stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 127«:», 2. og 3. pkt.«

(Såfremt ændringsforslaget vedtages, foretages tilsvarende ændring i § 98, stk. 1, 3. pkt., og i § 100, stk. 6, 2. pkt.).

Til § 96 42) I 1. pkt. indsættes efter »forretningsførerorganisation«: »eller et andelsselskab«.

Til § 98 43) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 og i § 97, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«

Til § 101 44) I paragraffen ændres », nr. 8« til: »og 2«.

Til § 105 45) I stk. 2 indsættes efter »kommuner«:», selvejende institutioner«.

Til § 109 46) I stk. 1, 1. pkt., ændres: »stk. 2« til: »stk. 2-5«.

47) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade almene familieboliger opført med et bruttoetageareal større end 110 m2 med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. Det er en forudsætning herfor, at boligen opfylder de krav, der er fastsat til almene ældreboliger, jf. § 110.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle lejetab som følge af vanskeligheder med udlejning af boliger opført efter stk. 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ved tilsagnet til opførelse af boliger efter stk. 3 forbeholde sig anvisningsretten. Reglerne i § 59, stk. 1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«

Til § 114 48) I paragraffen ændres »§ 103, § 104, stk. 1, §§ 106-108« til: »§§ 103-108, § 109, stk. 1 og 3-5,».

49) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 103-108, § 109 stk. 1, og §§ 110-112 finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.«

Til § 115 50) Stk. 1 affattes således

»Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved

1) nybyggeri,

2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme,

3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 3, nævnte almene familieboliger,

4) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en tilvækst af boliger,

5) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen mærkes som almene familie- eller ældreboliger,

6) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger.«

51) I stk. 2 indsættes efter »almene ældreboliger«: »og til selvejende institutioner til etablering af almene ældreboliger«.

52) I stk. 2, nr. 2, ændres »Erhvervelse og/eller« til: »ombygning eller erhvervelse med efterfølgende«.

(Såfremt ændringsforslaget vedtages, foretages tilsvarende ændring i § 115, stk. 4, nr. 2).

53) I stk. 3, 1. pkt., udgår »kommunale almene ældreboliger eller amtskommunale«, og i stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

54) I stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »antal ledige boliger« ordene: »i kommunen«.

Til § 117 55) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ydelsesstøtte« ordene: »og ungdomsboligbidrag«.

56) Stk. 2 udgår.

Til § 121 57) I 1. pkt. ændres »eller en amtskommune« til: », en amtskommune eller en selvejende institution«.

Til § 122 58) I stk. 2 ændres »§ 125« til: »§ 126«.

Til § 131 59) Paragraffen affattes således

»§ 131. Ved tilsagn om støtte til ombygning af ejendomme til almene boliger efter § 115, stk. 1, nr. 6, stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, nr. 2, beregnes støtten efter § 118 på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning.

Stk. 2. For almene boliger, der omdannes med henblik på udlejning til en anden personkreds, herunder ved ombygning, opretholdes meddelte tilsagn om offentlig støtte på uændrede vilkår. Ved omdannelse af almene ungdomsboliger træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, i hvilket omfang allerede meddelt offentlig støtte skal reduceres.«

Til § 133 60) I paragraffen ændres »§ 120« til: »kapitel 9«.

Til § 135 61) I paragraffen ændres »ungdomsboligorganisationer« til: »ungdomsboliger«.

Til § 140 62) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om servicearealtilskud til det i stk. 2 nævnte antal boliger, kan den del af det resterende antal, hvortil boligministeren efter den 30. juni det pågældende år har reserveret en kvote, overføres til det følgende finansår. Overført kvote, som ikke udnyttes inden for den af boligministeren fastsatte frist, bortfalder.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

63) I stk. 3 , der bliver stk. 4, indsættes efter »amtskommuner«: », selvejende institutioner«.

Til § 143 64) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Bestemmelserne i § 115, stk. 3-5, §§ 116-118, §§ 127-134 og §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

65) I stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »131, stk. 2« til: »130, stk. 2, 131«.

Til § 146 66) I stk. 1, 3. pkt., ændres »denne lovs ikrafttræden« til: »den 31. december 1996«.

Til § 147 67) 1. pkt. affattes således

»Støtten til de i § 146 omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i kapitel 8 og §§ 115-139.«

Til § 151 68) I stk. 2 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 3-5« til: »§ 115, stk. 1-4, i denne lov«, og »§ 63 a« ændres til: »§ 63«.

Til § 152 69) I 3. pkt. ændres »andelsboliger« til: »henholdsvis andelsboliger«.

Til § 162 70) I 2. pkt. ændres »90 pct.« til: »80 pct.«

Til § 163 71) I stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 120, §§ 122-124 og § 126, eller støtte, jf. § 115, stk. 1 og 5, §§ 116, 117, 127, 128, 130 og 132.« til: »eller anden støtte efter denne lov.«

72) I stk. 2, 1. pkt., ændres »som anført i stk. 1,» til: »efter denne lov eller tidligere love om boligbyggeri,».

73) I stk. 3, 1. pkt., ændres »denne lovs ikrafttræden« til: »den 31. december 1996«.

Til § 168 74) I 1. pkt. udgår »§ 164-».

Til § 169 75) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

Til § 174 76) I 1. pkt. indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet«, og i 2. pkt. indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet«.

Til § 185 77) I stk. 1, nr. 2, udgår »stk. 1-2,», og »almennyttige boligselskabers« ændres til: »almene boligorganisationers«.

78) I stk. 1, nr. 4, udgår », stk. 1 og 2,».

Til § 187 79) I stk. 1 indsættes efter »60,» ordene: »62 a, stk. 1,».

80) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Følgende bekendtgørelser udstedt med hjemmel i den hidtil gældende lov om boligbyggeri finder fortsat anvendelse, indtil de ændres eller ophæves administrativt: Nr. 479 af 20. september 1984 om tilskud til nedbringelse af lejen i statsstøttede kollegier m.v., nr. 477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning m.v., nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift, nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn, nr. 196 af 20. marts 1992 om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, nr. 867 af 10. november 1993 om ændring af bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, nr. 809 af 9. september 1994 om forebyggende arbejde i almennyttigt byggeri, nr. 1032 af 14. december 1994 om Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskaber m.v., nr. 1033 af 14. december 1994 om Byggeskadefondens regnskaber m.v., nr. 121 af 21. februar 1995 om skadedækning fra Byggeskadefonden og nr. 749 af 13. september 1995 om unge flygtninges adgang til at opnå bolig på visse kollegier. Hvor bekendtgørelserne henviser til lov om boligbyggeri, finder den tilsvarende bestemmelse i lov om almene boliger m.v. anvendelse.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

81) I stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »i lov om almene boliger m.v.«, og efter »kapitel 10« indsættes: »i lov om boligbyggeri«.

Til § 189 82) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »boligbyggeri«: », den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 2, 8, 11, 16, 21, 23-24, 29-30, 33, 37, 43, 45, 49, 51, 57, 63-64 og 75 Historisk set har forskellige organisationer med et socialt sigte deltaget i løsningen af boligsociale opgaver især på ældreområdet.

Valget af den selvejende organisationsform skyldes dels tradition, dels at initiativtagerne derved har kunnet bevare den afgørende indflydelse på institutionens virke. Den selvejende organisationsform har desuden givet mulighed for at drive institutionen på et særligt idemæssigt grundlag.

Desuden har humanitære organisationer gennem dannelse af selvejende institutioner løst boligsociale forpligtelser, ikke mindst er et antal plejehjem opført og drevet på denne måde.

Efter det fremsatte lovforslag vil det kun være muligt for initiativtagerne til disse organisationer at opføre boliger, hvis de opretter en almen boligorganisation. Dette har stødt på modstand i vide kredse.

Det er endvidere blevet anført, at driftsoverenskomster med kommunen medfører, at de selvejende institutioners økonomiske sårbarhed er på niveau med kommunalt ejede almene ældreboliger, samt at der i de selvejende institutioner er opbygget viden, der gør en forsvarlig, rationel drift mulig.

Det foreslås derfor, at selvejende institutioner fortsat skal kunne opføre og drive ældreboliger (selvejende almene ældreboliger).

Ud fra forenklings- og harmoniseringssynspunkter bør der i videst muligt omfang gælde samme regler for det støttede boligbyggeri. I det fremsatte lovforslag foreslås, i det omfang det er muligt, samme regler for almene boligorganisationers ældreboliger som for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. Der er derfor kun foreslået særlige regler for selvejende almene ældreboliger, når ganske særlige hensyn taler for det.

I det omfang kravene til almene ældreboliger ud fra en tilsynsbetragtning er blevet skærpet i forhold til ældreboligloven, vil kravene blive tilsvarende skærpet for de selvejende almene ældreboliger.

Organisation

Der er ikke i ældreboligloven fastsat bindende krav til oprettelse eller organisering af selvejende institutioner. Der er heller ikke udarbejdet normalvedtægter.

Det foreslås, at der fremover stilles samme minimumskrav til vedtægternes udformning og indhold for selvejende almene ældreboliger som for almene boligorganisationer.

Reglerne i lovforslagets kapitel 1 om organisation kan ikke umiddelbart overføres på selvejende institutioner. Dette skyldes, at selvejende institutioner alene består af et byggeri (en afdeling), og at der derfor ikke findes et repræsentantskab eller en generalforsamling. Det foreslås derfor, at bestyrelsen for den selvejende institution er institutionens øverste myndighed og dermed tillægges de kompetencer, der efter lovforslaget er tillagt såvel almene boligorganisationers øverste myndighed som bestyrelse.

Det findes ikke at være nødvendigt at etablere dispositionsfond eller byggefond i tilknytning til selvejende almene boliginstitutioner, idet den pågældende institution kun vil have en afdeling.

At de selvejende institutioner står uden dispositionsfond og byggefond betyder på den ene side, at institutionerne ikke har mulighed for kapitaltilførsel til imødegåelse af tab ved driften, til moderniseringer m.m., og på den anden side, at f.eks. overskud på afdelingens og institutionens drift m.m. forbliver en del af arbejdskapitalen med det resultat, at der kan blive mulighed for at nedsætte lejen.

Institutionerne har således fordelen af, at der ikke skal foretages indbetalinger til fondene, men står tilsvarende selv med den økonomiske risiko i tilfælde, hvor der ellers kunne være sket kapitaltilførsel fra fondene.

Beboerdemokrati

Efter de gældende regler er der ikke for selvejende ældreboliginstitutioner krav om beboerindflydelse i bestyrelsen.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at det er afgørende for, hvilken indflydelse den enkelte beboer opnår, om den pågældende på den ene side bor i almene ældreboliger tilhørende en kommune, amtskommune eller en almen boligorganisation eller på den anden side bor i almene ældreboliger tilhørende en selvejende institution.

Det foreslås derfor, at reglerne om beboerdemokrati så vidt muligt kommer til at gælde i samme omfang for de selvejende almene ældreboliger som for de øvrige almene boliger.

Opbygningen med en organisation med kun en afdeling vil dog medføre, at det som ovenfor nævnt vil være uhensigtsmæssigt at etablere et repræsentantskab. Det foreslås derfor, at institutionens bestyrelse, hvor beboerne som udgangspunkt skal have flertal, tillægges de kompetencer, der efter lovforslaget er tillagt øverste myndighed og organisationsbestyrelsen.

Det foreslås således - med en mindre modifikation - at flertallet af bestyrelsens medlemmer vælges af afdelingsbestyrelsen blandt beboerne. Derudover vil bestyrelsen efter vedtægterne for den selvejende institution kunne bestå af initiativtagerne til den selvejende institution. Desuden foreslås det, at afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet i den selvejende institution får samme kompetence som i det øvrige støttede byggeri.

Regnskab og revision

Ændringsforslaget indebærer, at der vil gælde samme regnskabs- og revisionsregler for almene ældreboliger tilhørende en selvejende institution som for almene boliger tilhørende en almen boligorganisation. Dette er en skærpelse i forhold til de gældende regler i ældreboligloven.

Tilsyn

Efter ændringsforslaget bliver kommunalbestyrelsens tilsyn med almene ældreboliger tilhørende en selvejende institution af samme omfang, som hvis stifterne af de selvejende institutioner havde valgt at opføre boliger som en almen boligorganisation. Der bliver således ikke tale om en øget administrativ byrde for kommunerne. Det forudsættes i denne forbindelse, at omfanget af nybyggeri bliver det samme - blot bliver boligerne opført som selvejende almene ældreboliger i stedet for almene ældreboliger tilhørende en almen boligorganisation.

Finansiering

Reglerne for finansiering er ens for alle almene ældreboliger, både efter ændringsforslaget og efter de gældende regler.

Lejefastsættelse

Balancelejeprincippet finder allerede i dag anvendelse på ældreboliger tilhørende en selvejende institution, hvorfor der ikke er behov for særlige regler på området for selvejende almene ældreboliger.

Vedligeholdelse og istandsættelse

Efter ændringsforslaget vil der gælde samme regler for vedligeholdelse og istandsættelse for selvejende almene ældreboliger som for de øvrige almene ældreboliger.

Accessorisk virksomhed

Efter ændringsforslaget vil reglerne om accessorisk virksomhed finde tilsvarende anvendelse på selvejende institutioner indeholdende almene ældreboliger.

Det betyder bl.a., at den selvejende institution ikke vil have mulighed for at udøve plejeservice (døgnpleje, hjemmeservice, madordning m.m.). Plejeservicen vil skulle foregå i en særskilt selvejende institution (eller anden selvstændig juridisk person) adskilt fra boligvirksomheden.

Det er i øvrigt som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for plejeservice, og som bestemmer, hvorledes og af hvem plejeservice skal ydes.

Udlejning

Efter ændringsforslaget, som efter de nuværende regler, vil der gælde samme regler om udlejning af selvejende almene ældreboliger som for almene ældreboliger.

Landsbyggefonden

Efter ændringsforslaget vil selvejende almene ældreboliger ligesom de kommunale og amtskommunale almene ældreboliger ikke være omfattet af Landsbyggefonden.

Driftsstøtte

Efter ændringsforslaget vil de selvejende almene ældreboliger være omfattet af de kommunale driftsstøtteregler, da institutionerne medvirker til løsning af en kommunal opgave.

Da institutionerne ikke er omfattet af Landsbyggefonden, jf. ovenfor, vil fonden ikke have mulighed for at yde driftsstøtte.

De selvejende almene ældreboliger vil i denne relation være stillet på lige fod med kommunale almene ældreboliger.

Almindelige bestemmelser, forsøg og Byggeskadefonden

Reglerne herom i det fremsatte lovforslag er i vidt omfang de samme, som i dag findes i ældreboligloven. Efter ændringsforslaget vil disse regler gælde tilsvarende for selvejende almene ældreboliger.

Fleksibilitet/Omdannelse

I det omfang en bolig ikke kan lejes ud til den berettigede personkreds, kan selvejende almene ældreboliger umiddelbart lejes ud til andre i lighed med de regler, der gælder for øvrige almene ældreboliger.

Hvis der ikke er efterspørgsel efter boligerne, vil disse ikke på samme måde som almene boliger tilhørende en almen boligorganisation kunne lejes ud til andre personer. Hvis der således er tale om, at boligerne fremover skal udlejes som familie- eller ungdomsboliger, vil det forudsætte, at den selvejende institution omdannes til en almen boligorganisation.

Hvis det på grund af permanente udlejningsvanskeligheder er nødvendigt, at boligerne ændrer status (mærkning), forudsættes det, at den selvejende institution omdannes til en almen boligorganisation.

Ad nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 51.

Ad nr. 8

Der er tale om en redaktionel ændring.

Ad nr. 11

Som foreslået i ændringsforslag nr. 51 skal også selvejende institutioner kunne opføre almene ældreboliger, jf. bemærkningerne hertil.

Selvejende institutioner har ikke et repræsentantskab eller en generalforsamling, og det vil være uhensigtsmæssigt at etablere en sådan øverste myndighed, da institutionen kun kan have en afdeling.

Det foreslås derfor, at institutionens bestyrelse, hvor beboerne som udgangspunkt skal have flertal, er institutionens øverste myndighed og dermed tillægges de kompetencer, der er tillagt såvel almene boligorganisationers øverste myndighed som bestyrelse.

Ad nr. 16

Som en konsekvens af ændringsforslag nr. 51 foreslås det, at den selvejende institution udgør en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ældreboliger, som tilsagnet vedrører. Bestemmelsen svarer til § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990 om administration af ældreboliger. Det er endvidere hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om sammenlægning af selvejende institutioner, der indeholder almene ældreboliger opført med støtte efter denne lov.

Ad nr. 21

Det foreslås, at bestemmelserne i §§ 6-8, § 12, stk. 1 og 3-5, §§ 13-15, §§ 17 og 18, § 23, 1. pkt., og §§ 26-30 finder tilsvarende anvendelse for almene ældreboliger ejet af en selvejende institution (selvejende almene ældreboliger). Bestemmelserne i § 25 vedrørende almene boligorganisationers regnskaber og revision finder ligeledes anvendelse for selvejende almene ældreboliger, idet regnskabet dog ikke indsendes til Landsbyggefonden.

Ændringsforslaget indebærer, at de overordnede principper for en almen boligorganisation finder tilsvarende anvendelse for selvejende institutioner med de modifikationer, der følger af, at bestyrelsen for selvejende institutioner varetager de beføjelser, som i den almene boligorganisation varetages af repræsentantskab eller generalforsamling.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at reglerne om de almene boligorganisationers formål, herunder accessorisk virksomhed, habilitet, erhvervelse, forandring, pantebrevsudstedelse og afhændelse, finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Det betyder bl.a., at den selvejende institution - svarende til hvad der gælder for de almene boligorganisationer - ikke vil have mulighed for at udøve plejeservice i form af døgnpleje, hjemmeservice, madordning m.m. Plejeservice vil skulle foregå i en særskilt selvejende institution eller anden selvstændig juridisk person adskilt fra boligvirksomheden. I øvrigt vil det være kommunalbestyrelsen, der - i lighed med, hvad der gælder for almene boligorganisationer - beslutter, hvorledes plejeservice skal ydes, herunder om det er kommunen eller andre, der yder plejeservice.

Der er ikke i de gældende regler fastsat bestemmelser om selvejende institutioners eventuelle mulighed for at udføre accessorisk virksomhed.

For så vidt angår de selvejende institutioners kapitalforhold, betyder ændringsforslaget, at reglerne om etablering af dispositionsfond eller byggefond i tilknytning til selvejende almene boliginstitutioner ikke finder anvendelse, idet den pågældende institution kun vil have en afdeling.

At de selvejende institutioner står uden dispositionsfond og byggefond betyder dels, at institutionerne ikke har mulighed for kapitaltilførsel til imødegåelse af tab ved driften, til moderniseringer m.m., dels at f.eks. overskud på afdelingens og institutionens drift m.m. forbliver en del af arbejdskapitalen med det resultat, at der kan blive mulighed for at nedsætte lejen.

Institutionerne vil således have fordelen af, at der ikke skal foretages indbetalinger til de pågældende fonde, men står tilsvarende selv med den økonomiske risiko i tilfælde, hvor der ellers kunne være sket kapitaltilførsel fra fondene.

Ændringsforslaget svarer på dette punkt til de gældende regler for selvejende institutioner.

Ad nr. 23

Det er lejelovens regler om beboerrepræsentation, der gælder for de nuværende selvejende institutioner. Der er således ikke i dag for selvejende ældreboliginstitutioner krav om beboerindflydelse i bestyrelsen.

Det foreslås, at beboerne i en selvejende institution, der opføres efter den nye lov, skal have indflydelse på institutionens drift i lighed med, hvad der gælder for almene boligorganisationer.

Som en konsekvens af, at en selvejende institution ikke har et repræsentantskab eller en generalforsamling, foreslås det, at afdelingsbestyrelsen vælger flertallet af bestyrelsens medlemmer.

Det foreslås endvidere, at mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer - i lighed med, hvad der foreslås for almene boligorganisationer - skal være beboere i den selvejende institution, idet det dog vil være muligt at etablere et modificeret beboerdemokrati i selvejende almene ældreboliger, der udelukkende bebos af svage og plejekrævende beboere, jf. ændringsforslag nr. 24.

Såfremt der i bestående fundatser, vedtægter eller lignende måtte være bestemmelser, der hindrer en organisation i at tage initiativ til at oprette en selvejende institution, der kan opføre og drive ældreboliger, alene fordi mindst halvdelen af medlemmerne i den selvejende institutions bestyrelse er beboere i institutionen, kan boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor de selvejende almene ældreboliger agtes etableret, helt undtagelsesvis tillade, at beboerne kun kan vælge et antal, der svarer til en under halvdelen af medlemmerne i institutionens bestyrelse.

Boligministeren kan således bestemme, at beboerne kun kan vælge så mange medlemmer, at de kun mangler en bestyrelesplads i at have flertal.

Bestemmelsen svarer til den retstilstand, der i dag gælder for almennyttige selvejende boligselskaber, hvor kommunalbestyrelsen kan beslutte, at afdelingsbestyrelserne kun kan vælge et under flertallet af bestyrelsens medlemmer, såfremt andre end afdelingsbestyrelserne og kommunalbestyrelsen har ret til at vælge medlemmer til bestyrelsen.

Baggrunden for at give boligministeren denne dispensationsadgang er, at det ikke er fundet hensigtsmæssigt, at sådanne organisationer på grund af bestemmelser i fundats, vedtægter eller lignende om, at organisationen skal udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmer i »tilknyttede« institutioner, afskæres fra at tage initiativ til oprettelse af selvejende ældreboliginstitutioner.

Dispensation kan dog kun gives for organisationer, hvis retlige grundlag i form af vedtægter, fundats eller lignende er gældende fra det tidspunkt, ændringsforslaget blev stillet, dvs. den 25. april 1996.

Ad nr. 24

Det foreslås, at i kommende selvejende institutioner, der indeholder ældreboliger, der udelukkende bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet - i lighed med, hvad der gælder for almene boligorganisationer - beslutte, at beboerrepræsentanterne i den selvejende institutions bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet blandt beboere, pårørende eller andre, der menes at kunne varetage beboernes interesser. Det er således kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering træffer beslutning f.eks. på grundlag af en indstilling fra den selvejende institutions bestyrelse, hvor beboerne som udgangspunkt er repræsenteret.

Det foreslås videre, at såfremt der i en selvejende institution ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, eller hvis afdelingsbestyrelsen har nedlagt sit hverv, uden at der er valgt en ny, udpeger kommunalbestyrelsen eller amtsrådet beboerrepræsentanterne i bestyrelsen på samme måde som nævnt ovenfor. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen bl.a. vil kunne udpege medlemmer blandt initiativtagerne, medlemmer af kommunalbestyrelsen - bortset fra borgmestre, rådmænd, udvalgsformænd og ansatte i den del af de kommunale forvaltninger, der fører tilsyn med institutionerne - eller andre til bestyrelsen.

Vælges der atter afdelingsbestyrelse, vil denne vælge nye medlemmer til bestyrelsen, efterhånden som disse kommer på valg.

Ad nr. 29

Det foreslås, at bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34-42 finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at beboerne får mulighed for at etablere en afdelingsbestyrelse efter samme regler, som gælder for almene boligorganisationer.

Endvidere indebærer ændringsforslaget, at der hvert år skal afholdes et eller flere afdelingsmøder. Afdelingsmødet har kompetence til at godkende budget og regnskab, godkende overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter, til at træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder samt til fastsættelse af husorden.

Ad nr. 30

Det foreslås, at bestemmelserne i § 45, § 46, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1-5 og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Ændringsforslaget indebærer, at balancelejeprincippet, der i dag gælder for ældreboliger tilhørende en selvejende institution, også skal finde anvendelse på selvejende almene ældreboliger, og at reglerne om almindelige vilkår i boligoverenskomster, huslejeboykot samt fællesantenner finder anvendelse.

Ad nr. 33

Det foreslås, at bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4, § 56 og § 63 finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Dette indebærer, at selvejende almene ældreboliger skal anvises til ældre og personer med handicap efter samme retningslinjer som andre almene ældreboliger.

Hvis der ikke er efterspørgsel efter boligerne, vil disse ikke på samme måde som almene boliger tilhørende en almen boligorganisation kunne lejes ud til andre personer. Hvis der således er tale om, at boligerne fremover skal udlejes som familie- eller ungdomsboliger, vil det forudsætte, at den selvejende institution omdannes til en almen boligorganisation.

Ændringsforslaget indebærer ingen ændringer i forhold til gældende ret.

Ad nr. 37

Det foreslås, at bestemmelserne i §§ 65-70, § 71, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 72 og § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Dette indebærer, at reglerne om vedligeholdelse, istandsættelse ved fraflytning, forbedringer, råderet og beboerindskud finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Ændringsforslaget indebærer, at lejelovens regler på disse områder ikke længere finder anvendelse.

Ad nr. 43

Det foreslås, at bestemmelserne i § 97, stk. 1 og 2, og § 98, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen har samme muligheder for at yde garanti og driftsstøtte til selvejende almene ældreboliger som til andre almene boliger. Derimod vil der ikke kunne ydes støtte fra Landsbyggefonden, da de selvejende institutioner ikke foreslås omfattet af pligten til at yde bidrag til fonden.

Ad nr. 45

Det foreslås, at amtskommunerne også kan overlade til selvejende institutioner, at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Ad nr. 49

Det foreslås, at bestemmelserne i §§ 103-108, § 109, stk. 1, og §§ 110-112 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Dette indebærer, at de almindelige bestemmelser for nybyggeri, boligernes udformning og indretning m.v., forsikring og værdiansættelse finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen svarer delvist til kapitel 1 og 2 i ældreboligloven.

Ad nr. 51

Det foreslås, at selvejende institutioner skal kunne opføre og drive almene ældreboliger.

Historisk set har forskellige organisationer med et socialt sigte deltaget i løsningen af boligsociale opgaver især på ældreområdet. Den selvejende organisationsform har betydet, at institutionsbestyrelsen har kunnet bevare den afgørende indflydelse, bl.a. på hvilket grundlag institutionen skulle drives.

Ud fra forenklings- og harmoniseringssynspunkter bør der i videst muligt omfang gælde samme regler for det kommende byggeri. Der bør derfor kun gælde særregler for de selvejende almene ældreboliger, når særlige forhold gør sig gældende. Det betyder f.eks., at ændringsforslaget indebærer, at beboerne får væsentlig større indflydelse i de selvejende institutioner i forhold til de gældende regler.

Eftersom det samlede ældreboligbyggeri ikke skønnes at blive påvirket af adgangen for selvejende institutioner til at opføre almene ældreboliger, medfører ændringsforslaget ikke offentlige merudgifter.

Ad nr. 57

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at selvejende institutioner ikke er medlem af Landsbyggefonden.

Ad nr. 63

Det foreslås, at der kan ydes tilskud til etablering og ombygning af servicearealer til såvel eksisterende som kommende selvejende institutioner.

Ændringsforslaget indebærer, at eksisterende selvejende ældreboliginstitutioner, der vælger ikke at blive omdannet til almene boligorganisationer, fortsat vil kunne være bygherre på servicearealer, hvortil der ydes støtte efter de i lovforslaget omhandlede regler på lige fod med almene boligorganisationer og selvejende institutioner, der indeholder selvejende almene ældreboliger.

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til ældreboliglovens § 16 c.

Ændringsforslaget medfører ikke offentlige merudgifter. Tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger ejet af en selvejende institution vil således ligesom eksisterende almene ældreboliger være omfattet af kvoten på 500 boliger årligt. Vedrørende tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til nye ældreboliger ejet af en selvejende institution henvises der til bemærkningerne vedrørende ændringsforslag nr. 49 ovenfor.

Ad nr. 64

Det foreslås, at bestemmelserne i § 115, stk. 3-5, §§ 116-118, §§ 127-134 og §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Dette indebærer, at reglerne om tilsagnsgivning, vejledende rammebeløb, omdrejningspunkt, grundkapital, kommunale og amtskommunale garantier, beboerbetaling og ydelsesstøtte samt servicearealer finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til kapitel 3 i ældreboligloven.

Ad nr. 75

Det foreslås, at bestemmelserne i kapitel 13 finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Dette indebærer, at reglerne om kommunalbestyrelsens tilsyn finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Efter de gældende regler i ældreboligloven fører kommunalbestyrelsen i et vist omfang tilsyn med de selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.

Ændringsforslaget betyder derfor, at kommunalbestyrelsens tilsyn med de selvejende almene ældreboliger skærpes i forhold til de gældende regler for kommunalbestyrelsens tilsyn med selvejende institutioner.

Derimod udvides kommunalbestyrelsens forpligtelser ikke i forhold til det her fremsatte lovforslag, idet det kommunale tilsyn efter ændringsforslaget bliver det samme for selvejende institutioner som for almene boligorganisationer. Der er alene tale om, at bygherrekredsen udvides, således at de boliger, der kan etableres, kan ejes af andre end almene boligorganisationer og kommuner/amtskommuner, nemlig selvejende institutioner.

Til nr. 3 og 4 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 5 Der er tale om en præcisering af, at almene familie-, ældre- og ungdomsboliger kan etableres ved erhvervelse af eksisterende udlejningsejendomme samt parcelhuse.

Til nr. 6 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 7 Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 50.

Til nr. 9 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 10 Der er tale om en præcisering af, at Københavns Almindelige Boligselskab (KAB Bygge- og Boligadministration) fortsat kan være organiseret som en almen garantiorganisation. KAB blev først godkendt som et forretningsførerselskab den 21. maj 1986. Der sker ikke med den ændrede formulering en udvidelse af kredsen af garantiorganisationer, idet der ikke i perioden 1. juni 1984 til 22. maj 1986 - bortset fra KAB - har kunnet godkendes yderligere garantiselskaber.

Til nr. 12, 14 og 22 I § 164 er det foreslået, at tilsynet med de almene boligorganisationer i lighed med de almennyttige boligselskaber skal føres af kommunalbestyrelsen. Det er derfor ikke nok som i det foreliggende lovforslag at udelukke borgmesteren fra at sidde i boligorganisationens bestyrelse. Ligesom revisorlovgivningen udelukker revisorer fra at sidde i bestyrelser for selskaber m.v., de reviderer, bør heller ikke personer, som er ansvarlige for tilsynet med boligorganisationerne kunne sidde i disses bestyrelser. Det foreslås derfor, at alle medlemmer af kommunalbestyrelsen samt i Københavns Kommune tillige medlemmer af magistraten udelukkes herfra.

Som en konsekvens heraf foreslås det endvidere, at § 13 udgår. Ændringen af § 33, stk. 2, er ligeledes en konsekvens heraf.

Til nr. 13 Som udgangspunkt kan kommunalbestyrelsens medlemmer ikke være medlem af en almen boligorganisations bestyrelse.

Efter ændringsforslaget er der dog tre muligheder, hvorefter et kommunalbestyrelsesmedlem kan være medlem af en almen boligorganisations bestyrelse.

Den første mulighed er, at boligorganisationens øverste myndighed træffer beslutning om, at kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer til boligorganisationens bestyrelse, og at kommunalbestyrelsen herefter vedtager positivt at udnytte denne mulighed.

Den anden mulighed er, at en boligtager, der er eller bliver kommunalbestyrelsesmedlem, vælges som medlem af boligorganisationens bestyrelse af beboerrepræsentanterne i den øverste myndighed. I dette tilfælde er der ikke krav om, at den øverste myndighed har truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan være medlem af boligorganisationens bestyrelse.

Den tredje mulighed er, at boligorganisationens vedtægter i øvrigt giver kommunalbestyrelsesmedlemmer adgang til at være medlem af boligorganisationens bestyrelse. Eksempelvis vil garanterne i en garantiorganisation således, hvis boligorganisationens øverste myndighed har truffet beslutning herom, kunne vælge et eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmer til boligorganisationens bestyrelse.

Ved den foreslåede ændring sikres det, at garanterne eller andre, der ikke repræsenterer beboerne, ikke kan vælge et kommunalbestyrelsesmedlem, medmindre den øverste myndighed gennem en vedtægtsbestemmelse har truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan være medlem af bestyrelsen.

De her foreslåede ændringer indebærer ingen ændring i forhold til forbudet i § 14 mod borgmestres og andres adgang til at være medlem af bestyrelsen.

Til nr. 15 Ændringsforslaget indebærer, at rådmanden - i Københavns Kommune borgmesteren - for den magistratsafdeling, der fører tilsyn med driften af de almene boligorganisationer, ikke kan vælges eller udpeges som medlem af en almen boligorganisations bestyrelse. Baggrunden herfor er, at en rådmand med hensyn til personaleledelse er sidestillet med en borgmester.

Ændringsforslaget indebærer videre, at formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med de almene boligorganisationer er henlagt, i lighed med det foreslåede, for så vidt angår borgmestre, ikke kan vælges eller udpeges som medlem af en almen boligorganisations bestyrelse. Baggrunden for ændringsforslaget er, at formanden for det pågældende udvalg vil have en betydelig indflydelse på tilrettelæggelsen af tilsynet med de almene boligorganisationer.

Er tilsynet med opførelse og drift af almene boliger henlagt under forskellige udvalg, er det alene formanden for det udvalg, hvorunder tilsynet med driften er henlagt, der ikke kan vælges som medlem af boligorganisationens bestyrelse.

Til nr. 17 og 19 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 18 Dispositionsfonden er først og fremmest en stødpudekapital til brug i forbindelse med imødegåelse af tab m.v. Midlerne skal ikke kunne medgå til dækning af administrationsudgifter. Det foreslås derfor, at edb-udstyr og administrationsejendomme til brug for boligorganisationen ikke længere kan finansieres over dispositionsfondsmidlerne.

Til nr. 20 Ejendomme, som indeholder ældreboliger, som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal tilbydes kommune eller amtskommune før de afhændes, medmindre afhændelse sker inden for samme almene boligorganisation eller til en anden boligorganisation. Det foreslås, at tilbudspligten ikke skal gælde, såfremt afhændelse tillige sker til en selvejende institution.

Til nr. 25 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 26 og 27 Vedtægterne skal indeholde en bestemmelse om, hvor mange stemmeberettigede deltagere der kræves, for at et forslag skal sendes til urafstemning. Ved ændringsforslaget tydeliggøres, at det nødvendige antal stemmeberettigede højst kan fastsættes til 25 pct.

Til nr. 28 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 31 Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med Fase II-udvalgets 1. delrapport fra maj 1995 kan beslutte, at de omhandlede boliger skal anvises af boligorganisationen til ældre eller personer med handicap med henblik på at sikre, at de pågældende boliger fortsat kan indgå som en del af kommunens ældrepolitik.

Til nr. 32 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 34 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 35 Bestemmelserne svarer til reglerne i ældreboliglovens § 16, stk. 3-6, og medfører derfor ikke offentlige merudgifter.

Til nr. 36 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 38 Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Danmarks Statistik har foretaget en revision af byggereguleringsindekset for boligbyggeri for juli 1995 (ændring fra indeks 139 til 138).

Til nr. 39 Boligselskabernes Garantifond er en selvejende institution, der er oprettet i 1965 af Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber (nu Boligselskabernes Landsforening). Fondens vedtægter er godkendt af Boligministeriet den 27. januar 1966. Fonden har til formål at stille garanti for lån til almennyttigt byggeri for landsforeningens medlemmer som supplement til den offentlige støtte.

Fondens kapitalgrundlag er tilvejebragt af medlemmerne. Det udgøres af en fuldt indbetalt grundkapital på ca. 8,1 mio. kr. Endvidere udgøres det af en sikkerhedsfond på 32,7 mio. kr., som består af forskrivninger. Forskrivningerne er ikke kontante midler, som er indbetalt til Garantifonden, men byggefondsmidler, som de respektive boligforetagender har »båndlagt« til fordel for sikkerhedsfonden. Endelig har Garantifonden en reservefond, der hidrører fra regnskabsmæssige overskud. Reservefonden udgør ultimo 1995 ca. 50,8 mio. kr.

I de 30 år, der er gået siden Garantifondens stiftelse, er reglerne om det almennyttige byggeris finansiering blevet ændret på afgørende måde. Dermed er forudsætningerne for fondens virksomhed som formidler af lånegaranti også blevet ændret, og der er gennem en årrække ikke givet nye tilsagn om garanti. Fondens aktuelle forpligtelser omfatter garantier for 6 lån (fordelt på 5 afdelinger tilhørende 4 boligselskaber). Garantierne udgjorde ultimo 1995 i alt ca. 18,2 mio. kr. (med en kommunal regaranti for 5 mio. kr.).

Garantifondens bestyrelse har på denne baggrund besluttet at ændre vedtægterne, således at der skabes hjemmel til, at fondens virksomhed kan ophøre. Bestyrelsen har endvidere besluttet, at fonden skal træde i likvidation. Ved likvidation må de garantier, der allerede er stillet, videreføres. Ved likvidation anvendes fondens midler i første række til betaling af gæld og til indfrielse af andre forpligtelser, som påhviler fonden, herunder tilbagebetaling af grundkapitalen. Samtidig bringes fondens rettigheder over de byggefondsforskrivninger, der som nævnt foran udgør sikkerhedsfonden, til ophør.

De pågældende byggefondsmidler vil herefter ikke længere være »båndlagte«. Overskydende midler (likvidationsprovenuet) indbetales til Landsbyggefonden under forudsætning af, at Landsbyggefonden påtager sig at videreføre de løbende garantiforpligtelser. Landsbyggefonden har ved sin bestyrelse accepteret dette, såfremt den fornødne lovhjemmel tilvejebringes. Det er et vilkår for Landsbyggefonden, at Garantifondens nettoegenkapital samtidig overgår til Landsbyggefonden til anvendelse til bygge- og boligformål. Det beløb, som ikke direkte modsvares af fondens garantiforpligtelser, skønnes at blive i størrelsesordenen ca. 30 mio. kr.

Til nr. 40 og 41 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 42 Det foreslås, at Landsbyggefonden kan betinge ydelse af driftsstøtte - den såkaldte 1/5-løsning - af, at et eventuelt andelsselskab medvirker til løsning af en boligafdelings økonomiske problemer. Dette svarer til, hvad der gælder for forretningsførerselskaber. I de antagelig meget sjældent forekommende tilfælde, hvor dette bliver aktuelt, vil de øvrige parter i en »redningsaktion«, herunder kommunen, undgå at få forøget deres andel af støtten. Forslaget skønnes således at medføre yderst be-

grænsede kommunale mindreudgifter.

Til nr. 44 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 46 Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 41.

Til nr. 47 Det har vist sig, at der i et vist omfang kan være behov for at overskride den fastsatte maksimalstørrelse for almene familieboliger på 110 m2. Dette behov foreligger i husstande med 4 eller flere medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan tillade nyopførelse af almene familieboliger med et større areal end 110 m2, såfremt boligerne udlejes til husstande på mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet.

Ved bedømmelsen af, om en person er stærkt bevægelseshæmmet i lovens forstand, må i lighed med tilsvarende bedømmelser efter lov om individuel boligstøtte lægges vægt på, om personen har et handicap af motorisk art, som vanskeliggør, at personen kan bebo en traditionel bolig.

Det er ikke hensigten at etablere en generel adgang til at opføre almene familieboliger over 110 m2, men alene en begrænset tilvejebringelse af passende boliger for det formentlig meget begrænsede antal husstande, som opfylder kravene.

Det er dog ikke en forudsætning for kommunalbestyrelsens tilsagn, at den pågældende bolig opføres med henblik på udlejning til en bestemt husstand. Kommunalbestyrelsen kan derfor efter en konkret behovsvurdering tillade sådanne boliger opført for at dække et eventuelt fremtidigt behov herfor.

For at muliggøre udlejning til husstande med et stærkt bevægelseshæmmet barn foreslås boligerne mærket som almene familieboliger og ikke som almene ældreboliger. Almene ældreboliger kan alene udlejes til den berettigede personkreds, som er ældre og personer med handicap, og dermed ikke til forældre til et sådant barn.

For at sikre, at boligerne opfylder de krav til placering, udformning og indretning, der stilles, for at stærkt bevægelseshæmmede kan færdes heri, foreslås det, at kravene til boliger for ældre og personer med handicap, jf. § 110, finder tilsvarende anvendelse. Det vil derfor kunne være hensigtsmæssigt, at de pågældende boliger opføres i forbindelse med almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner, således at den stærkt bevægelseshæmmede kan drage fordel heraf.

De gældende administrativt fastsatte beregningsregler om den gennemsnitlige maksimale størrelse pr. bolig i bebyggelsen, hvorefter de store boliger indgår på lige fod med øvrige boliger i bebyggelsen, agtes opretholdt, men dog således, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at dispensere fra reglen, hvis der er tale om små bebyggelser, der indrettes med 1 eller flere af de omhandlede boliger.

Den foreslåede bestemmelse i § 109, stk. 3, må ses i sammenhæng med dispensationsbestemmelserne i kapitel 4 og 4 a i lov om individuel boligstøtte, hvorefter husstande med stærkt bevægelseshæmmede medlemmer som følge af særlige beregningsregler kan opnå forhøjet støtte.

Det forhold, at boliger opført efter § 109, stk. 3, er tiltænkt husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet, hindrer ikke, at boligen senere i tilfælde af, at den ikke kan udlejes til denne personkreds, udlejes til andre.

Da det kan være vanskeligt at udleje store og dermed dyrere boliger til almindelige husstande, foreslås det, at kommunalbestyrelsen for at imødegå eventuelle økonomiske problemer for boligafdelingen skal indestå for tab som følge af lejeledighed.

Der åbnes mulighed for, at kommunalbestyrelsen ved tilsagnet til opførelse af boliger efter § 109, stk. 3, kan forbeholde sig anvisningsretten til den pågældende bolig. Udnytter kommunalbestyrelsen efterfølgende anvisningsretten, påtager kommunen sig tilsvarende økonomiske forpligtelser over for den almene boligafdeling, som hvis den kommunale anvisningsret efter § 59 var anvendt, dvs. en garanti for lejetab og boligtagerens kontraktmæssige forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Der tilsigtes ikke kommunale merudgifter med dette ændringsforslag. Omdrejningspunktet forudsættes derfor ikke ændret i denne forbindelse. Det betyder, at ændringsforslaget ikke medfører statslige merudgifter til ydelsesstøtte og ikke giver anledning til regulering af det kommunale bloktilskud.

Antagelig vil forekomsten af den anførte husstandstype, som efter kommunens vurdering har behov for at flytte ind i en nybygget almen bolig, være yderst begrænset. På landsplan skønnes der derfor med nogen usikkerhed kun etableret nogle enkelte almene boliger på over 110 m2 hvert år.

Til nr. 48 Der er dels tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 45, dels en redaktionel ændring.

Til nr. 50 Den foreslåede nye affattelse af § 115, stk. 1, indebærer alene en præcisering af støttereglerne, således som de fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil. Ændringen har konsekvens for udformningen af § 131, se bemærkningerne til ændringsforslag nr. 59.

Reglen i stk. 1, nr. 3, svarer til gældende ret for almennyttige boliger. For at muliggøre løsning af de særlige boligsociale opgaver, der er nævnt i ændringsforslag nr. 47, foreslås det, at der vil kunne ydes støtte til for det første erhvervelse, for det andet erhvervelse med efterfølgende ombygning og for det tredje ombygning af en eksisterende bebyggelse, uanset om den indeholder boliger, hvis der er tale om løsning af disse særlige boligsociale opgaver. Det vil herved blive muligt f.eks. at erhverve et eksisterende parcelhus til løsning af de særlige boligsociale opgaver.

Det præciseres i stk. 1, nr. 4, at støtte kan ydes til for det første ombygning og for det andet erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt disse agtes anvendt som almene ungdomsboliger. Ved indretning som almene ungdomsboliger vil det som hidtil være en forudsætning, at der herved sker en tilvækst i antallet af boliger.

Det præciseres på samme måde i stk. 1, nr. 6, at støtte kan ydes til for det første ombygning og for det andet erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt disse agtes anvendt som almene ældreboliger. Det vil som hidtil - når det gælder ældreboliger - ikke være en forudsætning, at der sker en tilvækst i antallet af boliger.

I forlængelse af ændringsforslag nr. 47 gives der adgang til, at almene familieboliger kan etableres for den ovennævnte personkreds ved erhvervelse, ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, herunder beboelsesejendomme. Hermed tilsigtes ikke kommunale merudgifter, jf. ovenfor vedrørende ændringsforslag nr. 47.

Til nr. 52 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 53 Det præciseres, at det ikke er en forudsætning for støtte til ombygning af de her omhandlede eksisterende kommunale plejehjem eller plejehjem med driftsoverenskomst med kommunen, at disse efter en ombygning ejes af en kommune eller en amtskommune.

Ændringsforslaget medfører ikke offentlige merudgifter, idet § 115, stk. 3, i lovforslaget med den foreslåede ændring svarer til den nugældende ældreboliglov § 5 b, stk. 1.

Til nr. 54 Der er tale om en præcisering af, at opgørelsen af ledige boliger alene omfatter boliger beliggende i kommunen.

Til nr. 55 Harmoniseringen af finansieringsreglerne for almene ungdomsboliger indebærer, at en del af støtten vedrørende indeksbelåningen fremover ydes som ungdomsboligbidrag i stedet for som ydelsesstøtte. Med ændringsforslaget præciseres det derfor, at statslige udgifter til ungdomsboligbidrag også indgår ved opgørelsen af de statslige merudgifter som følge af en eventuel overskridelse af omdrejningspunktet.

Ændringsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for staten, idet det sikrer fortsat fuld kompensation af statslige merudgifter som følge af en eventuel overskridelse af omdrejningspunktet.

Til nr. 56 Baggrunden for ændringsforslaget er, at overvejelserne om, hvorledes styringen af de statslige udgifter vedrørende tilsagn om ydelsesstøtte til etablering af amtskommunale almene ældreboliger efter § 115, stk. 4, skal udformes, ikke på nuværende tidspunkt er tilendebragt.

Ændringsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de hidtidige forudsætninger om omfanget af amtskommunalt ældreboligbyggeri bibeholdes uændret, jf. bemærkningerne til ændringsforslag til det forslag om ændring af ældreboligloven (L 32), som Folketinget vedtog i december 1995 (lov nr. 1065 af 20. december 1995).

Til nr. 58 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 59 Den foreslåede nye affattelse er en konsekvens af ændringsforslag nr. 50, idet der samtidig foretages en præcisering af forholdene omkring indestående belåning og adgangen til at yde støtte hertil i en omdannelses- og ombygningssituation.

Det præciseres, at bestemmelsen om, at værdien af den eksisterende ejendom kan medtages i den støtteberettigede anskaffelsessum, kun finder anvendelse, hvis der alene er tale om en ombygning, dvs. hvis bygherren allerede er ejer af ejendommen. I de situationer, hvor ombygning sker i forbindelse med erhvervelse, dvs. hvor der ikke er tale om ombygning af bygherrens egen ejendom, vil ejendommens salgssum kunne indgå i den støtteberettigede anskaffelsessum efter de sædvanlige regler.

Er der tale om ombygning (eller alene omdannelse til anvendelse for anden personkreds uden egentlig ombygning) af bygherrens egne almene boliger, forbliver den eksisterende belåning indestående i ejendommen, ligesom tilsagn om støtte forbliver uændret. Det præciseres dog i den forbindelse, at omdannelse af almene ungdomsboliger til familie- eller ældreboliger som udgangspunkt indebærer en reduktion i støtten på grund af den højere støtte til ungdomsboliger, jf. også lovforslagets bemærkninger.

For bygherrens egne almene boliger vil det derfor i ombygningssituationen gælde, at alene ombygningsudgifterne kan indregnes i den støtteberettigede anskaffelsessum, helt som efter de gældende regler. Det samme vil være tilfældet ved på- eller tilbygning til en ejendom.

Bestemmelsens indhold finder også anvendelse for de selvejende institutioner.

De mere detaljerede regler omkring værdiansættelse af egen ejendom, overførsel af støttetilsagn og indfrielse m.v. vil som hidtil forudsat blive fastsat administrativt.

Til nr. 60 Ved ændringen åbnes mulighed for også at yde støtte til andet end indekslån. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvor en kommune ønsker at etablere servicearealer i tilknytning til helt eller delvist kommunalt finansierede ældreboliger. Der forudsættes ikke herved ydet større statslig støtte end ved den normale indeksfinansiering.

Ændringsforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige statslige merudgifter til servicearealtilskud, idet det må antages, at det årlige byggeri af helt eller delvist kommunalt finansierede ældreboliger vil være yderst begrænset.

Der tilsigtes ikke kommunale merudgifter med ændringsforslaget.

Til nr. 61 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 62 Efter lov nr. 1065 af 20. december 1995 om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om individuel boligstøtte, lov om leje og lov om boligbyggeri. (Plejeboliger m.v.) kan kommunalbestyrelsen på statens vegne give tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer til allerede eksisterende ældreboliger.

Tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer til allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af servicearealer til maksimalt 500 boliger om året.

I forbindelse med kommunalbestyrelsernes reservation af kvoten på 500 boliger er der administrativt fastsat en frist på 6 måneder, inden for hvilken kommunalbestyrelsen skal give tilsagn om etablering af servicearealerne. Overskrides fristen, bortfalder den reserverede kvote.

Der er efter de gældende regler ikke mulighed for at overføre udnyttet kvote til det følgende år.

For at undgå, at der bliver tale om forskelsbehandling mellem kommuner, som har fået reserveret kvote inden for årets første 6 måneder og kommuner, som har fået reserveret kvote senere, foreslås, at reserveret kvote, for hvilken 6-måneders-fristen ikke er udløbet, skal kunne overføres til det følgende år.

Endelig er det fundet hensigtsmæssigt, at fristen finder anvendelse på kvote, som overføres til det følgende år.

Ændringsforslaget medfører ikke offentlige merudgifter, idet det ved beregningen af de økonomiske konsekvenser af L 158 er lagt til grund, at kvoten vedrørende tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger udnyttes fuldt ud.

Til nr. 65-69 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 70 Ændringen er en konsekvens af, at der i henhold til realkreditloven alene kan ydes realkreditlån inden for en lånegrænse på 80 pct. af ejendomsværdien til ejendomme til sociale formål m.v.

Til nr. 71 Der er tale om en tydeliggørelse af, at der ikke kan ydes støtte efter lov om almene boliger til sociale institutioner.

Til nr. 72 Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 71.

Til nr. 73 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 74 Der er tale om en tydeliggørelse af, at boligministeren alene har et ulovbestemt overordnet tilsyn i lighed med, hvad der gælder i dag.

Til nr. 76 Det præciseres, at Hypotekbankens mulighed for at foretage en samlet udbetaling af offentlig støtte til realkreditinstitutterne også omfatter amtsrådets andel af ydelsesstøtten til amtskommunale almene ældreboliger.

Til nr. 77-79 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 80 For at undgå, at de nævnte bekendtgørelser skal udstedes på ny med hjemmel i lov om almene boliger m.v., foreslås det, at bekendtgørelserne fortsat finder anvendelse.

Når der bliver behov for indholdsmæssige ændringer i de nævnte bekendtgørelser, vil henvisningerne til lov om boligbyggeri blive ændret til lov om almene boliger m.v.

Ændringsforslaget medfører ikke offentlige merudgifter, idet det ved beregningen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er lagt til grund, at offentlig støtte til almennyttige boliger videreføres ved automatisk omdannelse til almene boliger.

Til nr. 81 Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 82 Det præciseres, at i det omfang almennyttige boliger, herunder ungdomsboliger, modtager støtte efter den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og

statsstøttede kollegier, overføres tilsagn om sådan støtte fra den almennyttige boligafdeling til den pågældende almene boligafdeling på uændrede vilkår i lighed med andre tilsagn om offentlig støtte. Der vil således ikke ske ændringer i lejen som følge af den automatiske omdannelse af almennyttige boliger til almene boliger.

Ændringsforslaget medfører ikke offentlige merudgifter, idet det ved beregningen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er lagt til grund, at offentlig støtte til almennyttige boliger videreføres ved automatisk omdannelse til almene boliger.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jytte Madsen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV) Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V) Erling Oxdam (V) Jens Hald Madsen (V) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og boligministerens svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet bemærker, at det ikke kan støtte lovforslaget, idet kommunalbestyrelsesmedlemmer fortsat har adgang til at sidde i boligorganisationernes bestyrelse og således fortsat skal føre tilsyn med sig selv, og idet lovforslaget, på trods af at der er tale om en nyskrivning af lovgrundlaget for den almennyttige sektor og en udvidelse af beboerdemokratiet, ikke indeholder etableringen af et ankenævn.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jytte Madsen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV) Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V) Erling Oxdam (V) Jens Hald Madsen (V) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 158 Valid

Officielle noter 1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING Open official source

Ingen

Betænkning over lovforslag 1995 158 Valid

Oversigt (indholdsfortegnelse) 1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING Open official source

Nr BTL 158

Betænkning over Forslag til lov om almene boliger m.v.

Nr L 158 1995-96, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19960425

1995 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. NR L 158 1995-96, 1. SAMLING

Statutory Text (4 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?