1995 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UNDERRETNING OM EKSPORT AF VISSE LISTEVIRKSOMHEDERS BRUGTE PRODUKTIONSANLÆG M.V.) NR L 155 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Miljø- og energiministerens talepapir til brug for besvarelsen af et samrådsspørgsmål

Samrådsspørgsmål A

»Vil ministeren detaljeret redegøre for den påtænkte udnyttelse af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser«

Svar

Jeg vil starte med lovforslagets § 1, nr. 5, ny § 51, stk. 2 og 3.

Jeg vil indledningsvis om de to bestemmelser sige, at der er tale om bredt formulerede bemyndigelsesbestemmelser. De vil blive udnyttet inden for de rammer, jeg redegør for i det følgende, og jeg vil, inden jeg udsteder regler efter såvel § 51, stk. 2, som § 51, stk. 3, fremsende bekendtgørelsesudkast til udvalget.

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå samt et brev fra miljø- og energiministeren til udvalget

Spørgsmål 19

»Kan virksomhederne pålægges et ansvar, hvis det senere viser sig, at virksomhederne har vurderet forkert, og hvordan vil ministeren på virksomhedernes vegne sikre sig mod det forhold?»

Svar

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål nr. 18 er det forudsat i lovforslaget, at der alene skal oplyses om eksisterende teknologi, der er markant mindre forurenende end det produktionsanlæg, som påtænkes eksporteret. Det forudsættes således, at der er tale om en alternativ teknologi, der må antages at være almindeligt kendt af både virksomheden og tilsynsmyndigheden. Det forekommer derfor ikke sandsynligt, at en virksomhed ved en fejlvurdering kan komme til afgive forkerte oplysninger. Hvis en fejlvurdering skulle forekomme, vil der ikke blive pålagt virksomheden ansvar herfor.

Spørgsmål 22

»Hvad er ministerens holdning til forslaget om, at eksporttilladelser bør kunne opnås, såfremt modtagerlandet efter underretning om danske godkendelsesvilkår for det pågældende anlæg giver importtilladelse?»

Svar

Formålet med lovforslaget er at give den kompetente myndighed i modtagerlandet mulighed for at tage stilling til sagen på baggrund af bl.a. information om de miljømæssige forhold ved produktionsanlægget, da det var i drift i Danmark. Lovforslaget giver ikke mulighed for, at danske myndigheder kan nedlægge forbud mod eksport af brugte produktionsanlæg.

Såfremt modtagerlandets myndighed giver importtilladelse, inden der er gået de to måneder - regnet fra tilsynsmyndighedens modtagelse af underretningen - hvor eksporten normalt ikke må påbegyndes, er der i henhold til lovforslagets formål ikke grundlag for at opretholde 2-måneders-fristen.

MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

Departementet

Den 16. april 1996

Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

I forlængelse af mit brev af 29. marts 1996 vedr. L 155 - lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, hvor jeg nærmere redegjorde for de initiativer, som jeg påtænker at tage internationalt med henblik på at arbejde for indførelsen af en international underretningsprocedure i lighed med den i lovforslaget foreslåede, kan jeg oplyse, at jeg i folketingsåret 1997-98 vil orientere udvalget om status for disse initiativer.

Svend Auken

/ Peter Pouplier

§ 51, stk. 2, har som hovedformål at sikre fastsættelse af kontrolbeføjelser i forhold til overholdelse af krav til produkter og emballager, som fastsættes i medfør af § 51, stk. 1. Bestemmelsen giver bemyndigelse til at fastsætte de regler, der er nødvendige for udøvelsen af denne kontrol.

Det er af væsentlig betydning for muligheden for at føre et effektivt tilsyn, at myndighederne kan kræve, at den, der bringer produkter eller emballager, hvortil der er stillet miljøkrav efter § 51, stk. 1, på markedet, skal kunne dokumentere, at produktet lever op til disse krav.

I første omgang vil forpligtelsen til at føre dokumentation for overholdelsen af gældende krav påhvile producenten og importøren. Kun i det omfang det ikke herigennem er muligt at sikre de nødvendige oplysninger, vil detailhandelsleddet kunne inddrages. Der vil i givet fald blive tale om en simpel forpligtelse, for eksempel en forpligtelse til at medvirke til at fremskaffe oplysninger gennem information om handelskanaler og lign.

Jeg vil gerne sende udvalget et betænkningsbidrag herom i lighed med det betænkningsbidrag, jeg har sendt til udvalget vedr. § 51, stk. 3.

I forbindelse med implementeringen af EF's emballagedirektiv vil der blive udstedt en bekendtgørelse, der fastsætter krav til emballager. § 51, stk. 2, sikrer den fornødne hjemmel til i denne bekendtgørelse at fastsætte de kontrolbestemmelser, der følger af direktivet.

Generelt er det hensigten, at dokumentationen for overholdelsen af fastsatte krav kan føres med henvisning til relevante europæiske standarder eller, såfremt sådanne ikke foreligger, ved at redegøre for sammensætning og materialeindhold, enten ved fremlæggelse af eksisterende skriftlig dokumentation eller ved analyser af et produkt eller en emballage.

De nærmere krav til dokumentation fastsættes typisk ved bekendtgørelse i tilknytning til de krav til produkter og emballager, som fastsættes i medfør af § 51, stk. 1. En sådan bekendtgørelse vil tillige kunne indeholde en bestemmelse om forbud mod markedsføring af produkter og emballager i tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at de fastsatte krav ikke overholdes.

§ 51, stk. 3, har ikke det samme kontrolaspekt som stk. 2, men skal bl.a. ses i sammenhæng med, at miljøbeskyttelsespolitikken er ved at flytte fokus fra fremstillingsfasen til alle faser af produktets livscyklus.

Denne forskydning betyder, at yderligere oplysninger om produkter og deres miljøbelastning kan være nødvendige.

Bestemmelsen er således vigtig af hensyn til tilvejebringelse af et godt og sikkert grundlag for beslutninger om fremtidige initiativer på miljøområdet.

Bestemmelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om pligt til at fremskaffe oplysninger om produktet eller medvirke til at fremskaffe oplysninger.

Der kan eksempelvis være tale om tilvejebringelse af oplysninger om karakteristika ved produktet, eksempelvis materialevalg eller forekomst af miljøfremmede stoffer og statistiske oplysninger om antallet af producerede, eksporterede og importerede enheder.

Som jeg i mit betænkningsbidrag har tilkendegivet over for udvalget, vil detailhandelsleddet kun undtagelsesvis blive inddraget.

Bestemmelsen vil kun blive anvendt over for bestemte, afgrænsede produkter og emballager og kun i særlige tilfælde.

I lovforslagets § 1, nr. 6, ny § 72 a, om underretningspligt ved eksport af visse listevirksomheders brugte produktionsanlæg er der bemyndigelser til at udstede de nærmere administrative regler om ordningen.

Efter § 72 a, stk. 3, vil der blive fastsat regler om underretningens form og indhold. Der skal gives oplysninger om selve produktionsanlægget og om de vigtigste forureningsparametre, herunder emission til luft, spildevandsudledning og affaldsfrembringelse.

Såfremt der findes en markant mindre forurenende teknologi end den, der ønskes eksporteret, skal der også oplyses herom.

Efter bestemmelsen vil der herudover blive fastsat regler om, hvilke oplysninger tilsynsmyndighederne skal give - og om fristen herfor - ved fremsendelsen af virksomhedens underretning, dvs. først og fremmest oplysninger om evt. miljøproblemer ved det pågældende anlægs drift.

Som tilkendegivet i mit betænkningsbidrag til udvalget vil det endvidere blive sikret, at miljø- og bistandsorganisationer, der ønsker at blive holdt orienteret om eksport af brugte produktionsanlæg, kan få tilsendt en kopi af underretningen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget skal opstilles og idriftsættes.

Efter § 72 a, stk. 4, vil der blive fastsat regler om, hvilke brugte produktionsanlæg der vil være omfattet af underretningspligten. Afgrænsningen heraf vil tage udgangspunkt i en væsentlighedsvurdering, hvori bl.a. vil indgå en vurdering af udledningen af særlig skadelige stoffer til luft eller vand, frembringelsen af farligt affald og risikomæssige forhold, anvendelsen af særlig farlige mikroorganismer og anvendelsen af stoffer, der er under udfasning.

Endelig indeholder lovforslagets § 1, nr. 2, ny § 7 a, en bemyndigelse til at fastsætte regler om kontrol med virksomheder m.v., herunder at kontrollen skal udføres som egenkontrol for egen regning. Denne del af lovforslaget indebærer alene, at man lovteknisk får samlet adgangen til at fastsætte regler om egenkontrol for egen regning i en bestemmelse og med en utvetydig præcisering af, at også i de tilfælde, hvor der ikke kræves tilladelse til etableringen af anlægget, virksomheden m.v., kan der fastsættes regler om egenkontrol.

Regler om egenkontrol for egen regning er en helt almindelig måde at indhente oplysninger og føre tilsyn på inden for miljølovgivningen.

Bestemmelsen giver mulighed for i kommende bekendtgørelser at indføre regler om egenkontrol, også hvor der ikke kræves tilladelse til virksomheden, anlægget m.v.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har herunder haft samråd med erhvervsministeren og miljø- og energiministeren, hvoraf sidstnævnte tillige skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget.

To af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå samt et brev fra miljø- og energiministeren til udvalget er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Mindretallet beklager, at flertallet ikke har villet give sådanne indrømmelser, at mindretallet kan stemme for lovforslaget, og mindretallet beklager endvidere, at flertallet ikke har været indstillet på at opdele lovforslagets meget forskellige dele, så mindretallet har kunnet stemme for de dele, mindretallet finder fremmende for et godt miljø.

Lovforslaget indeholder ikke mindre end ni bemyndigelser til miljø- og energiministeren, hvoraf flere er ganske vidtgående. Miljø- og energiministeren har ikke i tilstrækkelig grad kunnet godtgøre, hvordan bemyndigelserne vil blive benyttet. Med en sådan udvikling overføres dele af den lovgivende magt til den udøvende magt, hvilket reducerer borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

De ændringer, som vedrører underretning om eksport af visse listevirksomheders brugte produktionsanlæg, kan mindretallet ikke tiltræde, da de ensidigt gennemføres af Danmark, og da miljø- og energiministeren har afvist senere at ophæve ordningen igen, selv om det viser sig, at ingen andre EU-lande følger Danmarks eksempel, jf. ministerens svar på spørgsmål 31. Lovforslaget vil derfor risikere at være et slag, som kun rammer danske arbejdspladser og danske virksomheder. Da hverken erhvervsministeren eller miljø- og energiministeren har stillet danske virksomheder kompensation i udsigt for det ekstra papirarbejde, medfører denne del af lovforslaget en ensidig svækkelse af danske virksomheders konkurrenceevne.

Det skal beklages, at miljø- og energiministeren ikke har drøftet lovforslaget med andre EU-landes miljøministre forud for fremsættelsen. Denne beklagelse skyldes også, at det er tvivlsomt, om denne del af lovforslaget er i overensstemmelse med EU's og WTO's regler på området. Det manglende samarbejde med vore naturlige partnere i EU får lovforslaget til at fremstå som et bevidst ønske om at gå dansk enegang på miljøområdet. Mindretallet kan fuldt ud støtte miljø- og energiministerens tilsagn om straks efter lovforslagets eventuelle vedtagelse at opfordre EU-Kommissionen til at tage initiativ til udarbejdelse af et direktivforslag til en informationsprocedure svarende til den i lovforslaget. Mindretallet kan ligeledes støtte, at ministeren informerer EU-miljøministrene om det i lovforslaget indeholdte underretningssystem og opfordrer dem til, at de øvrige EU-lande gennemfører lignende systemer og i øvrigt støtter det igangværende arbejde på dette område i FN's miljøorganisation UNEP og i de nordiske lande, jf. ministerens svar på spørgsmål 11. Det grundliggende princip er således tiltalende, men den danske enegang håbløs.

Mindretallet finder det tilfredsstillende, at ministeren i folketingsåret 1997-98 vil orientere udvalget om status for de internationale initiativer, og mindretallet opfordrer ministeren til at lade redegørelsen omfatte de i Danmark indhøstede erfaringer på området, herunder en opgørelse af samtlige gange loven er anvendt og af, hvor mange gange underretningspligten har medvirket til eller modvirket salg af brugte produktionsanlæg fra listevirksomheder. Redegørelsen bør endvidere indeholde en opgørelse af eventuelle problemer for danske virksomheder, der har søster- eller datterselskaber i udlandet, så det kan sandsynliggøres, i hvor høj grad det er muligt for disse selskaber at planlægge sig ud af problemerne, som ministeren hævder i sit afvisende svar på udvalgets spørgsmål 28. Redegørelsen bør endvidere vurdere, om 2-måneders grænsen kan nedsættes, og sluttelig bør redegørelsen indeholde informationer om, hvor mange af de berørte anlæg, der på sagsbehandlingstidspunktet lever op til de krav, der stilles i importlandet, men ikke længere til de krav, der stilles i Danmark som følge af Danmarks foregangsstatus på en række miljøområder. For mindretallet er det vigtigt at tænke i livscyklusbaner, så produktionsanlæg ikke forvandles til en bunke skrot i Danmark samtidig med, at helt parallelle produktionsanlæg opbygges andetsteds. Det vil være et uhensigtsmæssigt spild af værdier.

Mindretallet er betænkelig ved lovforslagets indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 7a, da mindretallet ikke føler sig overbevist om, i hvilket omfang den vil blive brugt. Navnlig er mindretallet betænkelig ved, at også virksomheder, hvor der ikke kræves tilladelse til etablering, nu kan pålægges egenkontrol uden nogen form for kompensation. Det vil dermed gøre det sværere at etablere egen virksomhed, og det synes ikke umiddelbart overskueligt at bedømme, hvor omfattende former for egenkontrol en virksomhed kan pålægges.

Mindretallet kan tilslutte sig ministerens ønske om at ændre miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 3, 2. pkt., så autorisationen til personer og virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed i forbindelse med rottebekæmpelse. Mindretallet kan tilslutte sig ændringen i miljøbeskyttelseslovens § 20, så ændring og tilbagekaldelse sker uden erstatning. Mindretallet kan tilslutte sig ændringen i miljøbeskyttelseslovens § 88, så morarentebestemmelserne bringes i overensstemmelse med Skatteministeriets tilsvarende bestemmelser i love og bekendtgørelser, og mindretallet kan tilslutte sig ændringen af miljøbeskyttelseslovens § 111, så beslaglæggelse vil kunne ske i medfør af retsplejelovens gældende bestemmelser.

Af lovforslagets ændringer til miljøbeskyttelseslovens § 51 fremgår det, at miljø- og energiministeren skal kunne fastsætte regler om, at den, der markedsfører et produkt eller en emballage, over for tilsynsmyndigheden skal kunne dokumentere, at produktet eller emballagen er fremstillet og sammensat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den, der udbyder, forhandler, eller distribuerer et produkt, herunder en emballage, hvor det er særligt påkrævet, skal fremskaffe bestemte oplysninger om produktet eller medvirke hertil.

Dette er en klar opstramning, og mindretallet finder, at man her pålægger virksomhederne administrative og økonomiske byrder. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det undertiden kan være både teknisk vanskeligt og omkostningskrævende at føre dokumentation for eksempelvis indholdet eller fraværet af bestemte stoffer og materialer i et produkt eller i emballagen. Dette er efter mindretallets opfattelse i strid med oplysningen på side 3 i bemærkningerne, hvoraf det fremgår, at lovforslaget ikke i sig selv medfører økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det glæder mindretallet, at en del af de urimeligheder i lovforslaget, som mindretallet gennem spørgsmål har påpeget, er blevet rettet. Mindretallet mener til trods for disse ændringer, at lovforslaget vil pålægge det danske erhversliv nogle urimeligt hårde økonomiske og adminstrative byrder. Dette vil også belaste de danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Miljø- og energiministerens talepapir til brug for besvarelsen af et samrådsspørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet, at ministeren vil opfordre Europa-Kommissionen til at tage initiativ til udarbejdelse af et direktivforslag til en informationsprocedure svarende til den i lovforslaget indeholdte. Endvidere vil ministeren informere EU-miljøministrene om det i lovforslaget indeholdte underretningssystem og opfordre til, at de gør sig lignende overvejelser og i øvrigt støtter det igangværende arbejde i FN's miljøorganisation, UNEP, på dette område.

Vedrørende den konkrete udformning af den danske informationsprocedure, som vil ske ved en bekendtgørelse, har miljø- og energiministeren tilkendegivet, at ministeren vil sikre, at miljø- og bistandsorganisationer både herhjemme og i modtagerlandet, der ønsker at blive holdt orienteret om eksport af brugte produktionsanlæg, kan få tilsendt en kopi af underretningen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget skal opstilles og idriftsættes. Endvidere har ministeren tilkendegivet, at ministeren vil orientere Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i konkrete sager, hvor informationsproceduren bringes i anvendelse.

Vedrørende lovforslagets § 51, stk. 2, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om kontrollen med produkter, herunder emballager, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 51, stk. 1, har miljø- og energiministeren tilkendegivet, at bemyndigelsen til at pålægge detailhandelsleddet dokumentationspligt kun vil blive anvendt, såfremt det ikke gennem producenten eller importøren er muligt at tilvejebringe den nødvendige dokumentation.

Der vil i givet fald blive tale om en simpel forpligtelse til at medvirke til at fremskaffe oplysninger gennem information om handelskanaler og lignende.

Vedrørende lovforslagets § 51, stk. 3, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et bestemt produkt, herunder en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger om produktet eller medvirke hertil, har miljø- og energiministeren tilkendegivet, at bemyndigelsen til at pålægge detailhandelsleddet oplysningspligt kun vil blive anvendt, såfremt det ikke er muligt at sikre oplysningerne via producent-, importør- eller grossistleddet. Det forventes undtagelsesvis at kunne blive tilfældet for importerede varegrupper.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet behandling i udvalget efter 2. behandling.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd. Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 155

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Underretning om eksport af visse listevirksomheders brugte produktionsanlæg m.v.)

Nr L 155 1995-96, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19960328