1995 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN, REGELSANERING M.V.) NR L 147 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren samt dennes svar herpå

Spørgsmål 4

»Hvori består logikken i at betegne indvandrerbørn, der kun kan et sprog, nemlig deres eget modersmål, som »tosprogede«?»

Svar

Den foreslåede bestemmelse under § 4 a, stk. 2, lyder således: »Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, evt. gennem skolens undervisning, lærer dansk.« Betegnelsen omfatter således både børn, der har tilegnet sig dansk, og børn, der endnu ikke har lært det.

Den hidtidige betegnelse »fremmedsprogede« er efter min mening misvisende, når den anvendes på elever, der har tilegnet sig dansk. Ordet kan desuden virke distancerende og bør derfor ændres.

Begrundelsen for at vælge »tosproget« er, at ordet anvendes i international terminologi. Ordet indicerer, at det er målsætningen, at børnene lærer dansk, jf. det anførte i afsnittet om ændret terminologi i bemærkningerne til lovforslaget.

Spørgsmål 5

»Vil en dansker, der rejser til Tyrkiet for at leve og arbejde der, efter den af ministeren foreslåede terminologi blive betegnet som »tosproget«, selv om den pågældende ikke kan tale og forstå andet end dansk?»

Svar

Nej. Anvendelse af ordet »tosproget« forudsætter, at den pågældende er omfattet af foranstaltninger vedrørende undervisning i værtslandets sprog.

Spørgsmål 6

»Synes ministeren, at det er naturligt at betegne dansk som et »andetsprog« i Danmark?»

Svar

Hovedintentionen med lovforslaget er at forbedre de tosprogede børns muligheder for at lære dansk. Forslaget om at anvende terminologien »dansk som andetsprog« i folkeskoleloven har intet at gøre med vægtningen af dansk i undervisningen, men markerer, at skolen bl.a. gennem etablering af særlig støtte må forholde sig til, at børnene har et andet modersmål end dansk.

At danskundervisningen har karakter af en undervisning i »andetsprog«, indebærer desuden, at denne undervisning går længere end folkeskolens undervisning i fremmedsprog. Der henvises til svaret på spørgsmål 10.

Spørgsmål 12

»Kan tilbudene til tosprogede førskolebørn integreres funktionsmæssigt i en børnehave?»

Svar

Ja, tilbudene vil kunne integreres funktionsmæssigt i børnehaven, når det skønnes hensigtsmæssigt. Dette vil som oftest være tilfældet, hvis der med hjemmel i forslagets nr. 1 etableres en målrettet indsats for tosprogede børn, der er optaget i børnehave.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at tilbud for børn, der ikke er optaget i daginstitutioner, henlægges til en børnehaves lokaler, kan den tillige bestemme, at aktiviteterne skal integreres funktionsmæssigt i institutionens virksomhed. De særlige tilbud kan dog ikke have karakter af pasningsordninger.

Der vil i alle tilfælde være behov for et lokalt samarbejde mellem institutionsområdet og skolemyndighederne vedr. etablering af de særlige tilbud.

Spørgsmål 13

»Er tilbudene til førskolebørn omfattet af folkeskolens § 15, således at tilbudet kun kan gives 200 dage om året og i øvrigt følger skoleåret?»

Svar

Tilbudene er ikke ifølge lovforslaget omfattet af den nævnte bestemmelse. Afgørelsen vedr. den tidsmæssige placering træffes af kommunalbestyrelsen, idet tilbudene dog højst kan omfatte 15 ugentlige timer.

Det vil i mange tilfælde være naturligt at placere aktiviteterne inden for de 200 skoledage, jf. folkeskolelovens § 15. Ved tilbud, der er integreret funktionsmæssigt i en børnehave, jf. spørgsmål 12, vil kommunen have mulighed for at fastsætte en åbningstid på samme dage, som er gældende for daginstitutioner.

Spørgsmål 14

»Agter ministeren at udvide kapaciteten på det særlige introduktionsår for tosprogede til pædagoguddannelsen?»

Svar

I henhold til aktstykke nr. 301 af 25. maj 1994 blev der i undervisningsåret 1994-95 oprettet et særligt etårigt »forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge« ved 4 pædagogseminarier og 4 lærerseminarier fordelt over hele landet med en samlet optagelseskapacitet på ca. 200 kursister. I år er kursuset igen udbudt ved de samme seminarier, dog med to undtagelser på grund af manglende søgning.

Ministeriet er netop i gang med at indsamle data om

- antal af optagne de to år,

- hvor mange, der gennemførte uddannelsen det første år,

- hvor mange af dem, der gennemførte uddannelsen, der fortsatte på enten pædagog- eller læreruddannelsen,

- det hidtidige frafald, respektive forventet gennemførelse, på uddannelsen i indeværende undervisningsår og

- institutionernes holdning til fortsat at udbyde uddannelsen.

På baggrund af de indsamlede oplysninger vil ministeriet derefter tage stilling til udbudet til næste år.

Spørgsmål 15

»Skal tosprogede førskolebørn, som modtager tilbud efter lovforslagets nr. 1, indskrives og optages i folkeskolen?»

Svar

Tilmelding til de nævnte tilbud indebærer ikke, at barnet indskrives og optages i en folkeskole på samme måde som elever i folkeskolens klasser. Det samme gælder for børn, der modtager specialpædagogisk bistand i medfør af folkeskolelovens § 4, stk. 1.

Spørgsmål 16

»Vil forældre til tosprogede førskolebørn, som modtager tilbud efter lovforslagets nr. 1, være valgberettigede og valgbare til skolebestyrelsen?»

Svar

Da børnene, der modtager tilbudene, ikke indskrives som elever i en folkeskole, jf. ovenstående svar på spørgsmål 15, deltager forældrene ikke i skolebestyrelsesvalgene.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren og socialministeren,

som disse har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra

Brøndby Kommune,

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,

Høje-Taastrup Kommune,

Ishøj Kommune, byrådet, og

SOS Mod Racisme.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at man støtter lovforslaget, men ønsker at understrege, at terminologien »dansk som andetsprog« intet har at gøre med vægtning af den danskundervisning for de tosprogede, som lovforslaget lægger op til. Undervisningsministeren har oplyst, at med betegnelsen »dansk som andetsprog« er der alene tale om en teknisk betegnelse i overensstemmelse med international terminologi, således som det også fremgår af undervisningsministerens svar på udvalgets spørgsmål 4 og 6 (optrykt som bilag). Hovedintentionen med lovforslaget er at forbedre de tosprogede børns muligheder for at lære dansk.

Undervisningsministeren har tilkendegivet, at han vil uddybe den anvendte terminologi i den vejledning, som udsendes til kommunerne efter lovens vedtagelse.

Det nævnte flertal forudsætter, at tilbudet tilrettelægges således, at børnene gennem leg og samvær og ved pædagogisk målrettede aktiviteter får stimuleret deres sproglige udvikling.

I den vejledning, som vil blive udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med Socialministeriet, bør der lægges stor vægt på vejledningsindsatsen over for forældre til tosprogede børn, herunder om de almindelige daginstitutionstilbud. De hidtidige positive erfaringer med integrering af tosprogede førskolebørn i daginstitutionerne bør inddrages i vejledningen.

Det er flertallets opfattelse, at kommunerne med lovforslagets bestemmelser får gode muligheder for at styrke tosprogede børns tilegnelse af dansk før skolestart.

Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) støtter lovforslaget, selv om Det Konservative Folkeparti finder den anvendte terminologi: »tosprogede elever« samt »dansk som andetsprog«, uantagelig.

Mindretallet finder, at det er misvisende og forvirrende, når man fremover vil betegne fremmedsprogede elever i Danmark som »tosprogede«. Det er muligt, at det er i overensstemmelse med den vedtagne internationale terminologi, men uanset dette er man naturligvis ikke tosproget, når man kun kan et sprog.

Tosproget bliver man først, når man rent faktisk kan tale og forstå to sprog. En stor del af problemerne omkring de fremmedsprogede børn i Danmark ligger netop i, at de ikke kan dansk ordentligt og derfor ikke er tosprogede. Mindretallet forbeholder sig ret til fortsat at betegne en fremmedsproget som en fremmedsproget og finder, at de, der opfatter betegnelsen »fremmedsproget« som negativ, er ofre for deres egne fordomme.

Mindretallet finder det ligeledes uantageligt, at man vil indføre en terminologi, hvor dansk i Danmark betegnes som et »andetsprog«. I Danmark er dansk naturligvis førstesproget for alle, som uddanner sig her med henblik på en tilværelse i Danmark. Mindretallet finder, at det har en særdeles uheldig signalværdi at betegne dansk som et »andetsprog« i Danmark.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Udvalgsbehandlingen har understreget de problemer, som Enhedslisten lagde vægt på under 1. behandling. For det første er isolation af tosprogede småbørn i særskilte tilbud en dårlig løsning, når det gælder en samlet sproglig, social og kulturel integration. For det andet sikrer forslaget ikke tilbudets kvalitet, herunder at førskolebørnene undervises af pædagoger i et småbørnspædagogisk miljø (børnehave eller lignende). For det tredje frygter Enhedslisten, at 3-timers-tilbudet vil betyde, at færre tosprogede børn kommer i almindelig børnehave, dels fordi kommunerne kan henvise børnene til 3-timers-tilbudet i stedet for at tildele pædagogiske fripladser, dels fordi indvandrerforældre med små indkomster vil fravælge de dyre daginstitutionspladser. Enhedslisten mener, at man i stedet for 3-timers-tilbudene burde fremme tosprogede børns udvikling gennem bedre muligheder for at opnå pladser i børnhaverne og en opkvalificering af børnehavernes tilbud til denne gruppe børn, bl.a. gennem en uddannelsesindsats for det pædagogiske personale.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Thomas Torp Andersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 147

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Indsats for tosprogede børn, regelsanering m.v.)

Nr L 147 1995-96, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19960423