1995 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (VINDMØLLER) NR L 133 1995-96, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren og miljø- og energiministeren, som disse har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dammann, Ulla, Juelsminde,

Danmarks Vindmølleforening,

Hogager-Skave-Trabjerg Vindmøllelaug

I/S,

I/S Fanø Vindmøllelaug af 1983,

Nordvestjydsk Vindmølleforening og

Tybjerg Vindmøllelaug I/S.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at Socialistisk Folkeparti finder det positivt, at ministerens ændringsforslag imødekommer den kritik, som Socialistisk Folkeparti rejste ved 1. behandling af lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti lægger især vægt på overgangsreglerne for hidtidige vindmølleejere og på de skematiske skatteregler for fremtiden, hvor nye vindmølleejere ikke behøver at udarbejde et kompliceret skatteregnskab.

Socialistisk Folkeparti vil holde øje med, om de fremtidige beskatningsvilkår i sammenhæng med de ændrede tilslutningsregler giver en tilstrækkelig udbygning af vindenergien i Danmark. Hvis det ikke bliver tilfældet, er der behov for senere at revidere enten i skattereglerne eller i andre af de regler, der tilsammen afgør økonomien ved vindmølledrift.

Socialistisk Folkeparti finder, at der skal udstedes retningslinjer for den kommunale planlægning af vindmøllers placering med det formål at hindre jordspekulation.

Punktplanlægning, som indebærer, at nye vindmøller henvises til opstilling på et nøje defineret få kvadratmeter stort areal, giver den jordbesidder, der ejer det pågældende areal en utilsigtet gevinst, som fordyrer vindmøllerprojekter væsentligt. Det er årsagen til, at man ikke opstiller vindmøller, hvor vindforholdene i øvrigt er gunstige.

De nye retningslinjer skal i stedet for punktplanlægning operere med områdeplanlægning med skraverede områder, der generelt dækker flere arealejerforhold. Dette vil skabe konkurrence i udbudet af opstillingssteder og gennem reducerede grundpriser gøre det attraktivt at opstille vindmøller.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

Til § 1 1) Paragraffen affattes således

»§ 1 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 O indsættes

»8 P. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst en gang for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.«

2. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.«»

Til § 2 2) Paragraffen affattes således

»§ 2 I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring

1. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.«»

Til § 4 3) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Fysiske personer, der udelukkende ejer vindmøller eller vindmølleandele, der er erhvervet før den 22. maj 1996, kan vælge at holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, vedrørende vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Det er dog en betingelse, at vindmølleejerne for indkomståret 1995 har anvendt reglerne i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets bindende anvisning fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller. Hvis der erhverves yderligere vindmølleandele m.v. efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, opgøres indkomsten fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler eller efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere andele m.v.«

4) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker

»Stk. 4. Reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, finder ikke anvendelse, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, som benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Har vindmølleejeren valgt at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, overgår den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret 1996, til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med indkomståret 1996. Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, finder bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, anvendelse ved et senere salg.

Stk. 5. Vælger fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, indebærer valget uanset bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 1, og ligningslovens § 8 P, stk. 4, ikke, at vindmøllerne eller vindmølleandelene anses for solgt. Ved et senere salg finder reglerne i afskrivningslovens afsnit I anvendelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1-4Ændringsforslagenes provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslagene giver ikke nettoprovenuvirkninger i forhold til de nuværende skatteregler, givet de nuværende tilslutningsregler. I forhold til det oprindelige lovforslag er der heller ikke nettoprovenuvirkninger, men en lidt ændret fordeling.

I forhold til det oprindelige forslag er der tale om en lempelse for de nuværende ejere af store vindmølleandele, muliggjort ved et stort elforbrug. Sådanne typiske elvarmehusstande fik efter det oprindelige lovforslag en skattestigning. Efter overgangsbestemmelsen i ændringsforslaget vil man kunne opretholde skattefriheden uændret. Modsat gives der dog ikke i samme udstrækning mulighed for, at flerpersonshusstande vil kunne erhverve væsentlig større vindmølleandele med fortsat hel skattefrihed.

Ændringsforslagenes administrative konsekvenser

Ændringsforslagene medfører ingen ændringer i skønnet over de administrative konsekvenser.

Ad nr. 1 (§ 1, nr. 1)

I lovforslaget foreslås en ændring af de gældende regler for beskatning af fysiske personers indkomst fra vindmøller eller vindmølleandele.

Lovforslaget giver mulighed for, at Miljø- og Energiministeriet kan lempe reglerne for tilslutning af vindmøller eller vindmølleandele til elnettet, uden at dette har utilsigtede konsekvenser som følge af, at nogle af ejerne i visse tilfælde kan opnå relativt store skattefordele i forbindelse med de ændrede regler.

Det foreslås i lovforslaget, at der sker en tilpasning af skattereglerne til de ændrede tilslutningsregler samtidig med, at der gennemføres en forenkling af skattereglerne.

Efter lovforslaget skal indtægter og udgifter fra vindmølleproduktion skattemæssigt behandles på samme måde som indtægter og udgifter fra andre produktionsanlæg.

Dog er det fundet vigtigt at sikre, at personer, der i tillid til de gældende regler har investeret i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.

Dette sker efter lovforslaget ved, at en vindmølleejer, der er gennemsnitsforbruger, og som ville kunne holde sine indtægter og udgifter uden for indkomstopgørelsen efter de gældende regler i en anvisning fra Ligningsrådet, økonomisk er stillet på samme måde efter lovforslaget.

Efter lovforslaget gives der derfor hver vindmølleejer et fradrag i nettoindkomsten fra vindmølledriften eksklusive renter på 2.300 kr. årligt.

For at forenkle administrationen af skattereglerne for vindmølleejerne yderligere foreslås i ændringsforslaget, at lovforslagets regler erstattes af mere skematiske regler.

I ændringsforslaget tages der fortsat udgangspunkt i, at indkomst fra vindmølledrift skattemæssigt skal behandles som indkomst fra andre produktionsanlæg. Derfor skal Ligningsrådets bindende anvisning om den skattemæssige behandling af vindmøller ophæves.

Det er også stadig regeringens opfattelse, at det er vigtigt, at personer, der har investeret i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.

På denne baggrund indeholder ændringsforslaget et forslag om at ændre fradragsreglen til en skattefritagelsesregel kombineret med et skematisk fradrag.

Efter ændringsforslaget kan fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, i stedet for at anvende skattelovgivningens almindelige regler på indkomsten fra vindmølledriften vælge at medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., til den skattepligtige indkomst.

Det betyder, at vindmølleejere ikke skal medregne indkomst fra vindmølledrift ved indkomstopgørelsen, hvis bruttoindkomsten ikke overstiger 3.000 kr. årligt. Hvis bruttoindkomsten overstiger 3.000 kr. årligt, skal vindmølleejeren kun medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten, der overstiger de 3.000 kr.

De 40 pct. af den overskydende bruttoindkomst, der er skattefri, anses for et standardiseret fradrag, der dækker de udgifter, der er forbundet med vindmølledriften. 40 pct.s-fradraget svarer til de gennemsnitlige omkostninger gennem møllens levetid til afskrivninger m.v. for moderne nye møller med en almindelig god placering og økonomi. Der er således ikke tilstræbt særlige lempelser for sådanne nye møller ud over værdien af bundfradraget.

De 3.000 kr. i bundfradrag svarer til indtægten fra salg af ca. 5.000 kWh. For et ægtepar svarer det til indtægten ved salg af ca. 10.000 kWh. Da gennemsnitsforbruget for en hel husstand i et parcelhus er godt 4.000 kWh og i en lejlighed godt 2.000 kWh, vil husstande med et almindeligt forbrug, der dækkes af egen produktion af vindmølleel, ikke skulle betale skat heraf.

Bundfradraget på 3.000 kr. i bruttoindkomsten pr. person har mindre værdi for mølleejeren end de oprindeligt foreslåede 2.300 kr.s-bundfradrag i nettoindkomsten. Reduktionen skal ses i lyset af, at nuværende ejere af store vindmølleandele, muliggjort ved et stort elforbrug, ved dette ændringsforslag sikres fortsat skattefrihed ved overgangsbestemmelsen i modsætning til det oprindelige forslag.

Hvis vindmølleejeren vælger de foreslåede regler, kan der ikke foretages fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter, der er forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger. Der kan derfor heller ikke foretages fradrag for underskud ved vindmølledriften i anden indkomst, f.eks. lønindkomst, som vindmølleejeren har.

Når ejeren vælger at anvende disse regler, anses indkomsten fra vindmølledriften for ikke-erhvervsmæssig.

Som følge heraf indgår indtægterne ikke i opgørelsen af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed, og der er derfor ikke noget bidragsgrundlag efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde.

De pågældende vindmølleejere kan ikke blive omfattet af anpartsreglerne, da indkomsten fra vindmølledriften anses for ikke-erhvervsmæssig.

De foreslåede regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, om 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen er valgfri. Hvis den skattepligtige har valgt at anvende disse regler, skal reglerne anvendes på den skattepligtiges samlede indkomst fra vindmølledrift.

Vindmølleejeren kan i stedet for reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, vælge at anvende skattelovgivningens almindelige regler ved opgørelsen af indkomsten fra vindmølledriften.

Hvis en vindmølleejer vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler ved indkomstopgørelsen, herunder at foretage fradrag for de faktiske driftsomkostninger m.v., vil vindmølledriften være erhvervsmæssig, og overskuddet/underskuddet vil blive beskattet på samme måde som overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.

Valget af reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, foretages en gang for alle. Hvis vindmølleejeren har valgt at anvende disse regler, kan ejeren ikke senere overgå til at anvende skattelovgivningens almindelige regler på indkomst fra vindmølledrift.

Ad nr. 1 (§ 1, nr. 2)

Efter ligningslovens § 29 skal en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for disse ejere.

Det foreslås præciseret, at antallet af ejere, der har valgt at anvende 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s- reglen, ikke medregnes ved opgørelsen af det samlede antal ejere efter ligningslovens § 29, da indkomsten fra vindmølledriften i dette tilfælde ikke anses for erhvervsmæssig.

Hvis samtlige ejere af en vindmølle anvender 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen, skal der derfor ikke udarbejdes fælles skatteregnskab.

Hvis nogle ejere af vindmøllen vælger ikke at anvende de foreslåede regler, men derimod de almindelige skatteregler, hvorefter vindmølleindkomsten for disse ejere derfor er erhvervsmæssig indkomst, gælder reglerne i ligningslovens § 29 for udarbejdelse af skatteregnskab, hvis der er flere end 10, der har valgt at anvende skattelovgivningens almindelige regler.

Ad nr. 2

Det foreslås, at de ændringer, der er foreslået i lovforslaget, bortfalder som følge af, at der ikke længere anvendes en fradragsmodel.

Ejere, der har valgt at anvende 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen, kan ikke blive omfattet af anpartsreglerne, da indkomsten efter ændringsforslaget ikke anses for erhvervsmæssig.

Det foreslås præciseret, at antallet af ejere, der har valgt 3.000 kr.s-bundgrænsen og 60 pct.s-reglen, ikke medregnes ved opgørelsen af det samlede antal ejere efter anpartsreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, da indkomsten fra vindmølledriften i dette tilfælde som nævnt ikke anses for erhvervsmæssig.

Ejere, der har valgt at anvende skattelovgivningens almindelige regler, hvor indkomst fra vindmølledrift anses for erhvervsmæssig, kan derimod blive omfattet af anpartsreglerne.

Ad nr. 3

Som en overgangsregel foreslås, at en vindmølleejer, der i indkomståret 1995 har anvendt reglerne i punkt 1.1.1. i den bindende anvisning fra Ligningsrådet fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller, og som har erhvervet samtlige vindmøller/vindmølleandele inden den 22. maj 1996, fortsat kan holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, uden for indkomstopgørelsen. Det gælder, uanset om indkomsten hidrører fra en enkeltejet eller fællesejet vindmølle eller fra både en enkeltejet vindmølle og en fællesejet vindmølle.

Anvisningen gælder kun for fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, og som bor i den kommune, hvor vindmøllen står, eller i nabokommunen. Anvisningen indebærer bl.a., at vindmølleejere under visse betingelser kan holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, vedrørende vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen. Dette forudsætter, at nettoudbetalingen (inklusive tilskud efter lov om tilskud til elproduktion) fra elværket for solgt strøm ikke overstiger værdien af ejerens eget strømforbrug med mere end 10 pct., beregnet på grundlag af prisen ved køb fra elværket. Produktionen af strøm anses så for ikke-erhvervsmæssig. Mindre overskridelser af grænsen på 10 pct. for en enkelt afregningsperiode medfører dog ikke, at produktionen anses for erhvervsmæssig, hvis overskudsproduktionen over en længere produktionsperiode ikke overstiger 10 pct.

10 pct.s-reglen betyder således, at der ikke sker beskatning af et eventuelt overskud ved vindmølledriften.

Den foreslåede overgangsregel betyder, at vindmølleejere, der for indkomståret 1995 ikke blev beskattet af indkomst fra vindmølledrift som følge af 10 pct.s-reglen, fortsat ikke vil blive beskattet af indkomst fra vindmølledrift, hvis de ikke erhverver flere andele m.v. Det gælder uanset størrelsen af eget strømforbrug og størrelsen af nettoudbetalingen fra elværket.

Hvis en vindmølleejer den 22. maj 1996 eller senere har erhvervet yderligere vindmøller/andele, finder overgangsreglen ikke anvendelse. Den samlede vindmølleindkomst beskattes så enten efter skattelovgivningens almindelige regler eller efter de foreslåede regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere vindmølleandele m.v.

Det er kun selve reglen i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets anvisning fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller, der lovfæstes. Hvis vindmølleejeren ikke i indkomståret 1995 har været omfattet af punkt 1.1.1. i Ligningsrådets anvisning fra 1987, er ejeren ikke omfattet af overgangsreglen. Det betyder i stedet, at ejeren vil kunne vælge at anvende skattelovgivningens almindelige regler eller de foreslåede regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, på indkomst fra vindmølledriften. Den pågældende ejer vil ikke få fradrag for sit private strømforbrug ved indkomstopgørelsen, således som det er tilfældet efter reglerne i Ligningsrådets anvisning.

Ad nr. 4

Efter afskrivningslovens § 32, stk. 2, sidestilles overførsel af blandet benyttede driftsmidler, jf. afskrivningslovens afsnit II, til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse eller til udelukkende privat benyttelse med salg og køb af driftsmidlerne. Dette indebærer efter afskrivningslovens § 9, at der ikke kan beregnes afskrivning på driftsmidlet i overførselsåret, samt at der skal foretages opgørelse af genvundne afskrivninger eller af tabte afskrivninger.

Den som stk. 4 foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at der ikke sker beskatning af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 9 i de tilfælde, hvor ejeren af en blandet benyttet vindmølle eller vindmølleandel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Dette valg indebærer efter de som ligningslovens § 8 P, stk. 4 og 5, foreslåede bestemmelser, at vindmøllen eller vindmølleandelen anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, henholdsvis udelukkende benyttet til private formål. Forslaget indebærer tillige, at der ikke vil kunne foretages tabsfradrag i de nævnte tilfælde.

Har vindmølleejeren valgt at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, skal afskrivningen på vindmøllen eller vindmølleandelen efter den foreslåede bestemmelse fortsætte efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, således at den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret 1996, overgår til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med indkomståret 1996.

Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, og senere sælger vindmøllen eller vindmølleandelen, finder reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, efter den foreslåede bestemmelse anvendelse. Det indebærer, at der ved det senere salg skal foretages opgørelse af genvundne afskrivninger eller af tabte afskrivninger.

Efter afskrivningslovens § 32, stk. 1, sidestilles overførsel af udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler til udelukkende privat benyttelse med salg og køb af driftsmidlerne. Som salgssum betragtes efter afskrivningslovens § 32, stk. 4, handelsværdien på overførselstidspunktet.

Den som stk. 5 foreslåede bestemmelse har til formål at forhindre, at der udløses avancebeskatning, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Når ejeren senere måtte sælge vindmøllen eller vindmølleandelen, finder reglerne i afskrivningslovens afsnit I anvendelse. Det indebærer, at der på dette tidspunkt sker beskatning af eventuel avance eller fradrag for eventuelle tabte afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler herom.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 133

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Vindmøller)

Nr L 133 1995-96, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19960522