1995 BTL 130 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGISK SERVICE NR L 130 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

End del af henvendelsen fra Institutrådet og erhvervsministerens kommentar hertil

Institutrådet har i henvendelse af 29. januar 1996 udarbejdet nedenstående forslag til formulering omkring balancehensyn i forbindelse med GTS-institutternes internationale aktiviteter

»Den stigende globalisering og ikke mindst realiseringen af det indre marked betyder, at dansk erhvervsliv - og dermed dansk teknologisk service - fremover skal ses i et internationalt perspektiv, hvis konkurrenceevnen skal kunne fastholdes. En øget internationalisering af GTS-systemet er derfor en nødvendighed, hvis systemet også fremover skal kunne bidrage til at udvikle det danske samfund og det danske erhvervslivs konkurrenceevne. En bevidst international strategi, der genspejler instituttets og dets målgruppers professionelle og markedsmæssige situation, bliver følgelig en vigtig del af ledelsesopgaven for det enkelte GTS-institut. Såfremt et GTS-institut engagerer sig i større internationale aktiviteter på rådgivningssiden, forudsættes det dog, at disse aktiviteter bidrager til at udvikle instituttets mulighed for som dansk almennyttig virksomhed at arbejde til gavn for det danske samfund og erhvervsliv.«

Erhvervsministeren har i svar af 7. februar kommenteret Institutrådets formulering på følgende måde

»Ud fra de høringssvar, der er afgivet i forbindelse med høringen vedrørende Redegørelse om Teknologisk Service 1995, er det klart, at der er bred enighed om, at institutternes internationale aktiviteter fremover vil spille en stadig stigende rolle. Internationaliseringen af GTS-systemets aktiviteter finder sted ud fra to overordnede formål

- for det første, fordi institutterne via kontakter med udenlandske forsknings- og udviklingscentre kan medvirke til at »trække« ny viden hjem til den danske teknologiske service,

- for det andet, fordi det marked for teknologisk service, som institutterne fungerer i, i stadig stigende grad globaliseres, og fordi en internastionalisering dermed bliver en forretningsmæssig betingelse.

Jeg forudser, at det bliver en af det nye råds centrale opgaver at beskæftige sig med fastlæggelsen af vilkårene for institutternes internationale aktiviteter. Dette arbejde vil med fordel kunne tage udgangspunkt i en kortlægning af institutternes hidtidige internationale aktiviteter. Jeg er bekendt med, at Erhvervsfremme Styrelsen netop har igangsat en sådan kortlægning i samarbejde med GTS-institutterne. Jeg forudser, at Institutrådets forslag til »balancehensyn« vil kunne indgå i rådets arbejde på dette område.'

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Ingeniørforeningen i Danmark og Institutrådet.

En del af henvendelsen fra Institutrådet og erhvervsministerens kommentar hertil er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af erhvervsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) mener, at den stigende globalisering og ikke mindst realiseringen af det indre marked betyder, at dansk erhvervsliv - og dermed dansk teknologisk service - fremover skal ses i et internationalt perspektiv, hvis konkurrenceevnen skal kunne fastholdes. Derfor er det en vigtig ledelsesopgave at sikre, at de enkelte institutter engagerer sig i samarbejde med udenlandske videncentre.

Dette faktum stiller GTS-institutterne og deres ledelse over for en vanskelig balanceakt, idet formålet med institutterne er, at de først og fremmest skal være professionelle og gode til at levere viden til dansk erhvervsliv og ikke være konkurrenter til disse.

Såfremt et GTS-institut engagerer sig i større internationale aktiviteter på rådgivningssiden, forudsættes det således, at disse aktiviteter bidrager til at udvikle instituttets mulighed for som dansk almennyttig virksomhed først og fremmest at arbejde til gavn for det danske erhvervsliv og dermed det danske samfund.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) mener, at teknologisk service til det private erhvervsliv i sig selv kan være positivt, dog fokuseres der for ensidigt på vækst og teknologisk udvikling. Rådet for teknologisk service burde forpligtes til at inddrage hensyn til miljøet, ligesom der i rådet burde være repræsentanter for miljøinteresser.

ÆndringsforslagAf erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 5 1) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om rådets tilsyn med godkendte teknologiske serviceinstitutters anvendelse af offentlige tilskudsmidler samt om rådets indseende med disse institutters samlede virksomhed.«

Til § 8 2) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om det regelkompleks, der vedrører godkendelse af teknologiske serviceinstitutter. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om institutternes adgang til udøvelse af internationale aktiviteter.

Det præciseres, at rådets tilsynsopgaver vedrører institutternes anvendelse af de offentlige tilskudsmidler, og at rådet herudover skal have mulighed for løbende at få informationer om institutternes samlede drift og virke, herunder de oplysninger, som kræves af Rigsrevisionen.

Til nr. 2 Der er alene tale om et teknisk ændringsforslag, som skal sikre, at der er mulighed for at straffe overtrædelse af loven uanset, hvordan den virksomhed, der måtte begå en lovovertrædelse, er organiseret.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 130

Betænkning over Forslag til lov om teknologisk service

Nr L 130 1995-96, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19960229