1995 BTL 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM GIROBANK A/S NR L 125 1995-96, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2
»Ministeren bedes tilstille udvalget en oversigt over de økonomiske konsekvenser af det foreslåede salg, herunder konsekvenserne for skatteprovenuet.«
Svar
Ved den planlagte fusion foretages der en ombytning af GiroBank-aktier med aktier i det fortsættende selskab, Bikuben GiroBank A/S, i forholdet 1:1. Det betyder, at statens aktiepost i GiroBank på 245 mio. kr. ombyttes til en aktiepost af samme størrelse i det fortsættende selskab.
Hertil kommer i forbindelse med ombytningen et kontant vederlag på 115 kr. pr. 100 kr. GiroBank-aktie. Det kontante vederlag afspejler forskellen pr. aktie mellem den korrigerede indre værdi i Sparekassen Bikuben A/S og GiroBank A/S ifølge de to selskabers reviderede regnskaber pr. 30. september 1995.
Det kontante vederlag på 115 kr. pr. 100 kr. GiroBank-aktie udbetales til GiroBank's aktionærer, herunder staten. For statens vedkommende udgør dette vederlag 281,75 mio. kr.
Med hensyn til den betingede aftale mellem Trafikministeriet på statens vegne og Sparekassen Bikuben A/S om hhv. afhændelse og overtagelse af statens aktiepost i det fortsættende selskab kan jeg ikke give nærmere oplysninger om indholdet. Det skyldes, at aftalen er indgået i fortrolighed mellem parterne. Men de økonomiske konsekvenser af aftalen for staten er beskrevet i et aktstykke, som Finansudvalget har tiltrådt den 6. december 1995.
Vedrørende den skattemæssige behandling af fusionen kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag, men skal i stedet henvise til vedlagte generelle besvarelse af 23. november 1995 på spørgsmål S 474. Derudover kan jeg tilføje, at jeg som svar på et andet spørgsmål (spørgsmål S 592) om størrelsen af et eventuelt tabt skatteprovenu bl.a. har udtalt følgende i Folketinget den 29. november 1995
». . . det (er) ikke korrekt at tale om provenutab i forbindelse med korrekt anvendelse af de almindelige skatteregler. Det er ikke et udtryk for provenutab, at det selskab, der teknisk set fortsætter efter en fusion - i dette tilfælde Bikuben - har adgang til at videreføre et eventuelt underskud. Sagen er, at det fortsættende selskab i alle tilfælde ville have bevaret adgangen til at udnytte et eventuelt underskud, hvorfor en fusion i sig selv ikke indebærer et provenutab for staten.«
Såvel min skriftlige som mundtlige besvarelse er udarbejdet i samarbejde med Skatteministeriet.
Hermed følger svar på spørgsmål S 474, stillet af Frank Aaen (EL) ved brev fra Folketinget af 14. november 1995.
Spørgsmål S 474
»Vil ministeren sikre, at en fusion mellem Bikuben og GiroBank ikke medfører et stort tab af skatteindtægter?»
Svar
Som meddelt i pressen gennemføres fusionen mellem Bikuben og GiroBank som en skattepligtig fusion med GiroBank som det indskydende selskab og Bikuben som det modtagende selskab.
Jeg har forelagt spørgsmålet om den skattemæssige behandling af fusionen for skatteministeren.
Skatteministeren har meddelt, at han under hensyn til tavshedspligten ikke kan udtale sig om den konkrete sag.
Skatteministeren har generelt oplyst, at der ikke gælder særlige regler for skattepligtige fusioner. Skattepligtige fusioner betragtes som almindeligt skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver.
For det indskydende selskab indebærer fusionen, at dets aktiver og passiver ved fusionen anses for solgt til det modtagende selskab. Det vil sige, at der i forbindelse med fusionen skal ske beskatning i det indskydende selskab af fortjeneste eller tab på de overdragne aktiver og passiver. Beskatningen skal ske efter de almindeligt gældende regler.
Et eventuelt underskud i det indskydende selskab kan ikke overføres til det modtagende selskab.
For det modtagende selskab indebærer fusionen, at det anses for ved fusionen at have købt det indskydende selskabs aktiver og passiver. Skattemæssige afskrivninger og fortjeneste eller tab på de overtagne aktiver og passiver beregnes efter de almindeligt gældende regler på grundlag af anskaffelsessummen.
Et eventuelt underskud i det modtagende selskab berøres ikke af fusionen.
Ved fusionen ombyttes aktierne i det indskydende selskab med aktier i det modtagende selskab og eventuelt et kontant beløb. Aktionærerne i det indskydende selskab vil være skattepligtige af en eventuel fortjeneste ved ombytningen. Aktionærerne i det modtagende selskab berøres ikke af ombytningen.
Jeg kan henholde mig til skatteministerens redegørelse.
Spørgsmål 3
»Ministeren bedes oplyse, hvilke og hvor store skattefradrag der ville bortfalde, hvis GiroBank A/S blev det fortsættende selskab.«
Svar
Jeg kan henvise til den af de to pengeinstitutter udsendte fondsbørsmeddelelse den 13. november 1995. Heraf fremgår det af en post benævnt »Korrektioner for forhold, der væsentligst vedrører fremførbare skattemæssige underskud og udskudte skattemæssige afskrivninger samt forskelle i fratrædelsesprincipper for selskabernes ansatte«, at der er et plus på 532 mio. kr. i opgørelsen over Sparekassen Bikuben A/S' egenkapital som følge af, at Bikuben er det fortsættende selskab. Modsat er der for GiroBanks vedkommende et minus på 314 mio. kr.
Hvis GiroBank havde været det fortsættende selskab, havde man naturligvis ikke kunnet korrigere Bikubens egenkapital i positiv retning med det nævnte beløb. Men om der i så fald havde været tale om en korrektion på minus 532 mio. kr., skal jeg ikke kunne sige, bl.a. fordi der som nævnt i beløbene for såvel Bikuben som GiroBank også indgår korrektion for forskelle i fratrædelsesprincipper for selskabernes ansatte.
I alle tilfælde er spørgsmålet om skattefradrag et forhold mellem de to pengeinstitutter og ligningsmyndighederne. Jeg kan derfor ikke give nøjagtige oplysninger om det stillede spørgsmål.
Jeg vil blot tilføje, idet jeg i øvrigt henviser til min besvarelse ovenfor af spørgsmål 2, at den planlagte fusion har som en given forudsætning, at der finder en korrekt anvendelse sted af de almindelige skatteregler.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Socialistisk Folkeparti var i sin tid imod, at postgiroen blev omdannet til GiroBank, og at GiroBank kom på aktier. For Socialistisk Folkeparti er det ikke overraskende, at det nu er endt med en sammenlægning af GiroBank og et andet pengeinstitut, fordi GiroBank ikke længere primært varetager de interesser, som efter Socialistisk Folkepartis opfattelse burde være en af Giro Banks interesser, det vil sige en god betjening af postgirokunderne. Og selv om det er logisk, at staten nu sælger sine aktier, er Socialistisk Folkeparti selvfølgelig imod omdannelsen og salget af aktier.
Men da der er flertal i Folketinget for nedlæggelse af GiroBank, er det vigtigt, at Post Danmark får en aftale med den nye BG Bank. Socialistisk Folkeparti kan derfor støtte ændringerne i loven om Post Danmark, jf. lovforslag L 126. Også fordi det styrker det offentligt ejede Post Danmark, hvorved mulighederne for, at Post Danmark kan betjene kunderne bedst muligt, styrkes.
Endelig er ideen om at kombinere postvæsen (Post Danmark) og bankvirksomhed (BG-Bank) i Post Danmark i sig selv også fornuftig, fordi det kan få lidt karakter af en postsparebank, selv om det er en privat bank det offentlige postvæsen har kontrakten med. Socialistisk Folkeparti havde gerne set, at det hele var i offentligt regi.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten kan ikke støtte denne likvidering af GiroBank og protesterer imod, at loven søges gennemført uden at dens konsekvenser er fuldt ud klargjort for Folketinget.
Folketinget er ikke bekendt med de økonomiske følger af salget, herunder størrelsen af det skattefradrag, som Bikuben kan udnytte som følge af den valgte fusionsmodel, ligesom det ikke er klargjort, hvilke økonomiske konsekvenser der kan følge af forhandlingerne om de fremtidige vilkår for de ca. 1.100 tidligere tjenestemænd.
Det er også utilfredsstillende, at betænkningen skal afgives, uden at Trafikudvalget har fået svar på alle stillede spørgsmål og uden at udvalget er bekendt med de høringssvar, der er på vej. Ikke mindst savnes oplysninger om de ansattes synspunkter.
Enhedslisten beklager, at et flertal ønsker, at Danmark skal være et af de få lande i Europa, der ikke har et statsligt pengeinstitut. Giroen var og kunne igen blive et godt alternativ til de private pengeinstitutter og kunne være en, om end lille, modvægt til de markedskræfter, der har frit spil på det finansielle område.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 125
Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om GiroBank A/S
Nr L 125 1995-96, 1. samling
Afgivet af Trafikudvalget
Afgivet: 19951212