1995 BTL 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT, SELSKABSSKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN OG LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (STATENS AFREGNING AF SELSKABSSKAT M.V. TIL KOMMUNERNE) NR L 123 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Kan finansministeren garantere for, at de i L 123 indefrosne midler på 1,3 mia. kr. vil komme til udbetaling i fuldt omfang til kommunerne i 1998?

Svar

Ifølge lovforslaget skal staten i 1998 til kommunerne afregne et beløb, der svarer til forskellen mellem de indtægter af selskabsskat m.v., kommunerne har budgetteret med i 1996, og de senere opgjorte faktiske indtægter.

Dette forskelsbeløb er, jf. bemærkningerne til lovforslag L 123, efter det nu foreliggende skønnet at udgøre 1,3 mia. kr.

Såfremt dette skøn holder stik, indebærer lovforslaget således, at kommunerne skal have udbetalt et beløb på 1,3 mia.kr. i 1998.

Det tilføjes, at lovforslagets system for afregning af selskabsskat fra staten til kommunerne svarer til det system, der allerede gælder for statens afregning af den kommunale indkomstskat til kommunerne, dvs. udbetaling til kommunerne i budgetåret på grundlag af de af kommunerne budgetterede indtægter og efterregulering i året to år efter budgetåret ud fra de opgjorte, faktiske kommunale indtægter fra indkomstskatten.

Når regeringen fremlægger et lovforslag, som indeholder efterregulering, har regeringen selvsagt tænkt sig at leve op til det system, den selv foreslår.

Høringssvar fra Kommunernes Landsforening

KOMMUNERNES LANDSFORENINGDen 12. december 1995

Gyldenløvsgade 11

DK 1600 København V

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Vedr. forslaget om ændret afregning af kommunernes andele af selskabsskat og af afgifter på pensionsordninger

Indenrigsministeriet har den 5. december 1995 (sagsnr. 1400-36/1995) fremsendt et udkast til forslag til lov om ændring af kommunal indkomstskat, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., lov om beskatning af fonde og lov om beskatningen af pensionsordninger (Statens afregning af selskabsskat m.v. til kommunerne) med en anmodning om, at Landsforeningens eventuelle bemærkninger fremsendes snarest muligt. Udkastet er den 6. december fremsat i Folketinget (lovforslag nr. L 123).

Ifølge forslaget udskydes afregningen af selskabsskat og pensionsafgifter med 2 år, idet kommunerne fremover vil modtage et forskudsbeløb af selskabsskat samt afgifter af pensionsordninger m.v. svarende til det budgetterede provenu. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at omlægningen vil indebære fuld budgetsikkerhed for kommunerne, idet kommunerne selv kan fastsætte det budgetterede provenu, ligesom kommunerne ved den endelige opgørelse vil kende størrelsen af efterreguleringen. Det fremgår endvidere, at der i 1996 skønnes en mindreudbetaling fra staten til kommunerne, da det seneste statslige provenuskøn overstiger det af kommunerne budgetterede provenu med ca. 1,3 mia. kr.

Landsforeningen skal hertil bemærke, at der ikke fra kommunal side har været ønske om en sådan omlægning. Der er på en række områder på såvel indtægts- som udgiftssiden ikke fuldt kendskab på budgetlægningstidspunktet til den faktiske udvikling. Dette er imidlertid i praksis ikke noget problem, da merudgifter på nogle områder ofte helt eller delvis modsvares af mindreudgifter på andre områder. Det er Landsforeningens generelle synspunkt, at det kommunale skatteprovenu skal svare til de skatter, som borgere og virksomheder rent faktisk betaler.

Selv om balancen i de vedtagne budgetter for 1996 ikke ændres med forslaget, finder Landsforeningen det ikke rimeligt, at man uden forudgående drøftelser med Landsforeningen i så væsentlig grad ændrer vilkårene og regelgrundlaget for kommunernes økonomi.

Som en særregel vedrørende afgifter af ophævede eller udbetalte pensionsordninger i 1996 foreslås det, at kommunerne ved den endelige opgørelse til afregning i 1998 kun får udbetalt 12/14 af deres andel og ikke den fulde andel. Denne særregel begrundes med afkortningen af kredittiden med 2 måneder for afregningen af den samlede afgift mellem pengeinstitutter m.fl. og Told- og Skattestyrelsen, jf. skatteministerens lovforslag nr. L 113, der indebærer, at der i 1996 indbetales et provenu vedr. 14 måneder og ikke som normalt 12 måneder.

Landsforeningen skal hertil bemærke, at der ifølge de gældende regler ikke ydes kompensation til kommunerne ved provenuændringer, som skyldes ændringer i skattelovgivningen eller ændringer i betalingsterminer/likviditetsforskydninger. Det er derfor helt urimeligt, at der lægges op til, at kommunernes andel for afgiftsåret 1996 reduceres med denne begrundelse.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 5, at der ikke skal foretages mellemkommunal fordeling af selskabsskat vedrørende indkomståret 1995. Det er efter Landsforeningens opfattelse ikke hensigtsmæssigt.

Hvis de provenumæssige forudsætninger i lovforslaget holder stik, vil kommunerne modtage et meget betydeligt provenu vedrørende indkomståret 1995, der afregnes endeligt til hjemstedskommunerne i 1998. Såfremt en viderefordeling undlades, vil det derfor kunne være forbundet med store, men på nuværende tidspunkt ukendte byrdefordelingsmæssige forskydninger. Det er Landsforeningens opfattelse, at større ændringer i byrdefordelingen mellem kommunerne bør foretages i åbenhed og på et kendt grundlag og ikke som her indirekte.

Det vil derfor være naturligt, at der ved den endelige afregning af selskabsskat i 1998 vedrørende indkomståret 1995 også foretages en mellemkommunal fordeling. På denne måde vil der allerede fra og med indkomståret 1995 være sikret en sammenhæng mellem modtagelse af provenu og den mellemkommunale afregning. Det kan imidlertid betyde, at nogle kommuner vil skulle afregne store beløb både vedrørende indkomståret 1994 og 1995 ved den endelige fordeling i 1998. Dette kunne tale for, at indkomståret 1994 i stedet gøres afregningsfrit. Da det samlede skatteprovenu vedrørende dette år er noget mindre end regeringens skøn for 1995, må de byrdefordelingsmæssige konsekvenser alt andet lige formodes at være mindre.

Med venlig hilsen

Evan Jensen

Peter Gorm Hansen

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde. I forbindelse med udvalgsbehandlingen har udvalget stillet spørgsmål til indenrigsministeren.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Socialistisk Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet behandling i udvalget efter 2. behandling.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Vibeke Peschardt (RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Jens Vibjerg (V) Pia Christmas-Møller (KF) Torben Rechendorff (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd.

Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.

I udvalgsbehandlingen er indgået indenrigsministerens svar på to spørgsmål, som udvalget har stillet i forbindelse med lovforslaget. Et af disse svar er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen sammen med et høringssvar fra Kommunernes Landsforening, som indenrigsministeren har fremsendt til udvalget efter anmodning fra dette.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, idet der er tale om budgetteknik uden reelle besparelser på finansloven. Endvidere ligger det efter Venstres opfattelse uden for aftalen med kommunerne om den kommunale økonomi. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.

Kommer kommunerne i 1996 til at stå med et overskud i forhold til budgetterne på disse 1,3 mia. kr., burde disse midler bruges til enten at tilbagebetale gæld og dermed at nedbringe rentebyrden eller til at sænke kommuneskatterne. Netop i et konjunkturopsving som nu er det vigtigt, at kommunerne såvel som staten benytter chancen til at få nedbragt den tyngende gæld og rentebyrde. Denne mulighed fratages nu kommunerne på grund af, at regeringen og Det Konservative Folkeparti ikke selv har været i stand til at gennemføre de fornødne besparelser på statsbudgettet i ellers gunstige tider.

Endvidere er der det problem, at mange kommuner i modsætning til staten budgetterer forsigtigt med hensyn til indtægterne fra selskabsskatterne, for at de ikke skal komme i uføre, men i stedet sikrer sig lidt spillerum. Dette spillerum fratager regeringen dem nu uden varsel, hvilket kan medføre betydelige uforskyldte problemer for kommunerne. En sådan situation kan man ikke tillade sig at bringe kommunerne i for at få statens budget til at gå op i en højere enhed. Vedtages dette lovforslag, er der tale om brud på de spilleregler, der gælder mellem stat og kommuner.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, idet der er tale om budgetteknik, der ikke de facto forbedrer statsfinanserne. Derudover mener Socialistisk Folkeparti ikke, det er rimeligt at ændre på forudsætningerne for den kommunale økonomi efter indgåelsen af økonomiaftalen med regeringen og vedtagelsen af de kommunale budgetter.

Kommunerne har i øvrigt rigeligt brug for deres midler, hvis de skal leve op til Folketingets krav og forventninger på bl.a. børne- og ungeområdet, ældreplejen og skoleområdet.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

ÆndringsforslagAf indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (S, KF og RV)

Til titlen 1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat, selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og ligningsloven

(Statens afregning af selskabsskat m.v. til kommunerne)».

Til § 1 2) I det under nr. 5 foreslåede § 17 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.«: »samt afgifter efter ligningslovens § 7 N og § 14 C.«.

3) I den under nr. 5 foreslåede § 17 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. De andele af skat af aktieselskaber m.v. efter selskabsskatteloven og af fonde efter fondsbeskatningsloven, som staten udbetaler til kommunerne vedrørende indkomståret 1994, fordeles ikke efter reglerne i § 11.«

Ny paragraf 4) Efter § 4 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7 N, stk. 3, indsættes som 3. pkt.

»Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal indkomstskat.«

2. I § 14 E, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal indkomstskat.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4 Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2 Den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kommunal indkomstskat vedrører afregning fra staten til kommunerne af kommunernes andel af afgifter af pensionsordninger m.v.

Det er foreslået, at afregningen - ligesom for selskabsskatternes vedkommende - sker på den måde, at kommunerne i budgetåret får udbetalt deres budgetterede indtægter fra afgiften med efterregulering i året to år efter budgetåret ud fra de senere opgjorte, faktiske indtægter.

Ændringsforslaget går ud på, at dette afregningssystem af praktiske grunde også kommer til at omfatte to andre - provenumæssigt relativt underordnede - afgifter, som kommunerne får andel af.

Det drejer sig om afgift efter ligningslovens § 7 N (afgift af medarbejderobligationer) og afgift efter ligningslovens § 14 C (afgift af nogle nærmere bestemte udbetalinger i henhold til boligreguleringsloven).

Til nr. 3 I lovforslagets bemærkninger til det i § 1, nr. 5, foreslåede § 17 c, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat er det angivet, at der ved overgangen fra det hidtidige til det foreslåede system bliver tale om et år, hvor der ikke skal fordeles beløb vedrørende selskabsskat m.v. fra hjemstedskommunen til andre kommuner. Det er i lovbemærkningerne angivet, at dette år vil være indkomståret 1995. Kommunernes Landsforening har i sit høringssvar peget på, at det kunne være den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 1994 frem for 1995, som ikke viderefordeles. Der henvises i den forbindelse til, at der for indkomståret 1995, baseret på lovforslagets provenumæssige forudsætninger, er skønnet at blive tale om forholdsvis store selskabsskatter og følgelig forholdsvis store beløb til viderefordeling fra hjemstedskommunen til øvrige kommuner. Indenrigsministeriet kan tilslutte sig, at det i stedet for de kommunale selskabsskatter vedrørende indkomståret 1995 bliver skatterne vedrørende 1994, som ikke viderefordeles. Efterreguleringen i 1998 af 1996-budgettet for den enkelte kommune af selskabsskatteindtægter vil herefter blive baseret på de opgjorte indtægter vedrørende indkomståret 1995 såvel for indtægterne som hjemstedskommune som for de beløb, der skal viderefordeles mellem kommunerne.

Skatteandele vedrørende indkomståret 1994 er afregnet af Told- og Skattestyrelsen til kommunerne den 1. december 1995. Viderefordelingen mellem kommunerne vil normalt blive foretaget i løbet af første kvartal 1996. Skulle der rent undtagelsesvis være kommuner, der har foretaget fordelingen inden den 1. januar 1996, vil de kunne kræve afregnede beløb tilbagebetalt fra de modtagende kommuner efter den 31. december, jf. at lovforslagets ikrafttrædelsesdato er den 1. januar 1996.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Vibeke Peschardt (RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Jens Vibjerg (V) Pia Christmas-Møller (KF) Torben Rechendorff (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd. Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 123

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat, selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Statens afregning af selskabsskat m.v. til kommunerne)

Nr L 123 1995-96, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19951208