1995 BTL 118 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL SAMBESKATNING M.V.) NR L 118 1995-96, 1. SAMLING

§ 02 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Er besidderen af aktierne undergivet beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.«

2. I § 13, stk. 3, sidste pkt., ændres »§ 2« til: »§§ 2-3«.

§ 03 I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 1, udgår »§ 2 a«, og som nyt 4. pkt. indsættes

»Er ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter fusionsdatoen.«

2. § 15, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

3. I § 15 a affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.«

5. I § 15 b, stk. 1, ændres »Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 15 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og § 10« til: »§ 8«.

7. I § 15 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

8. I § 15 b, stk. 1, indsættes i 6. pkt., der bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

9. I § 15 b, stk. 1, affattes 7. pkt., der bliver 9. pkt., således

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.«

10. I § 15 b, stk. 2, ændres »Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet«.

11. I § 15 b, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og § 10« til: »§ 8«.

12. I § 15 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

13. I § 15 b, stk. 2, indsættes i 6. pkt., der bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

14. I § 15 b, stk. 2, affattes 7. pkt., der bliver 9. pkt., således

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.«

15. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »Det påhviler« til: »Ophører det indskydende selskab, påhviler det«.

16. I § 15 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »De« til: »Det eller de«.

17. I § 15 b, stk. 3, 3. pkt., ændres »De modtagne selskaber indtræder« til: »Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber«.

18. I § 15 b affattes stk. 4 således

»Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og i det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og i det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.«

19. § 15 b, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«»

Af et mindretal (SF)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 25 26) I de ved ændringsforslag nr. 25 foreslåede nye paragraffer udgår § 02 og § 03, nr. 1 og 3-18.

Til § 9Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

27) Stk. 6 affattes således

»Stk. 6. § 01 har virkning fra og med indkomståret 1992.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

28) Stk. 7 affattes således

»Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse i forhold til anmodninger om sambeskatning, hvor samtlige aktier i datterselskabet ikke var erhvervet inden den 6. december 1995.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

29) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke

»Stk. 9. Ligningslovens § 5 G som indsat ved § 2, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 1996.«

Stk. 9-14 bliver herefter stk. 10-15.

30) Stk. 10, der bliver stk. 11, affattes således

»Stk. 11. For skattepligtige, som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 2, har bestemmelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 2, og personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 5, nr. 01, og § 4 a, stk. 1, nr. 8, som indsat ved § 5, nr. 04, først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999. Virkningstidspunktet efter 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12 som indsat ved § 6, nr. 2. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder også aktionærer, der i forbindelse med en fusion eller spaltning beskattes efter reglerne i fusionsskatteloven, når de som aktionærer i det indskydende selskab er omfattet af 1. eller 2. pkt. Tilsvarende gælder dødsboer efter aktionærer omfattet af 1. eller 2. pkt. samt arvinger, ægtefælle eller legatarer, der indtræder i afdødes eller længstlevendes skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktiver.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

31) Stk. 11, der bliver stk. 12, affattes således

»Stk. 12. Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2, nr. 6, 7 og 8, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 9, finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

32) Stk. 12, der bliver stk. 13, affattes således

»Stk. 13. Beslutning om ophør af sambeskatning, jf. selskabskattelovens § 31, der er meddelt ved indgivelse af selvangivelse den 6. december 1995 eller senere, kan omgøres, hvis anmodning herom er indgivet inden den 1. september 1996.«

Bemærkninger

Til nr. 1-12, 15-17, 19-25 og 27-32Provenumæssige konsekvenser

Det er vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at anslå provenuvirkningen af de stillede ændringsforslag på grund af manglende statistiske oplysninger. Ud over en række justeringer og præciseringer af værnsregler, som forhindrer tab af fremtidigt skatteprovenu, vurderes de øvrige ændringer overvejende at være af lempende karakter. Det drejer sig bl.a. om den foreslåede ændring i genbeskatningsreglerne, adgangen til fremførsel af uudnyttet credit for fragtskatter samt nedsættelsen af afgiften på indskud i lavskattefonde. Alt i alt vurderes ændringsforslagene at indebære en reduktion i provenuet i forhold til lovforslaget.

Ad nr. 1

I lovforslagets § 1, nr. 6, er der foreslået en bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 6, hvorefter udbytte fra danske datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, kun er skattefri hos moderselskabet, hvis det godtgøres, at udbytte hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Tilsvarende gælder for selskaber, der ejer mindre end 25 pct. af aktierne i andre selskaber, og som skal medregne 66 pct. af udbyttet ved indkomstopgørelsen.

Ændringsforslaget går ud på, at i det omfang udbytte fra danske datterselskaber ikke er skattefri hos moderselskabet henholdsvis omfattet af 66 pct.'s beskatning som følge af selskabsskattelovens § 13, stk. 6, kan der i stedet gives nedslag for den underliggende selskabsskat, jf. § 17, stk. 2 og 3.

Ad nr. 2

I lovforslaget foreslås en bestemmelse, hvorefter der ikke gives tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber, medmindre datterselskabet umiddelbart forud for erhvervelsen indgik i sambeskatningen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at forhindre, at koncerner, der køber danske selskaber, indskyder allerede erhvervede underskudsgivende udenlandske selskaber i en dansk sambeskatning med henblik på at fjerne et skattepligtigt overskud i det danske selskab.

Det foreslås, at bestemmelsen begrænses, således at der kan opnås tilladelse til sambeskatning i tilfælde, hvor det danske selskab direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktierne i det erhvervede udenlandske selskab i hele perioden, hvor der har bestået en koncernforbindelse mellem det danske selskab og det erhvervede udenlandske selskab. Herved sikres det, at omstruktureringer, der ikke er begrundet i, at underskud fra udenlandske datterselskaber skulle fjerne dansk skat, ikke omfattes af begrænsningen i adgangen til sambeskatning.

Samtidig foreslås en justering af bestemmelsen, således at den ikke kan omgås ved at lade det datterselskab, der ønskes omfattet af sambeskatningen, flytte sin ledelse til Danmark, således at det bliver dansk. Det foreslås derfor, at begrænsningen i adgangen til sambeskatning finder anvendelse på datterselskaber, der er eller har været udenlandske.

Ad nr. 3

Ændringen indebærer, at aktiebesiddelser i fonde eller truster, som selv er stiftet af en fond eller trust, der er stiftet af moderselskabet, koncernforbundne selskaber eller nærtstående m.v., også medregnes ved afgørelsen af, om der foreligger kontrol med det udenlandske selskab.

Ad nr. 4

Efter ligningslovens § 5 B gennemføres en periodisering af renteindtægter i forbindelse med indtræden og ophør af skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, i det omfang skattepligtsophøret ikke skyldes skatteyderens død.

Efter administrativ praksis sker der ligeledes en periodisering, hvis en person bliver hjemmehørende i Danmark henholdsvis hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det foreslås, at denne administrative praksis kodificeres i lovteksten.

Ad nr. 5

I lovforslaget foreslås en bestemmelse, hvorefter afskrivningsberettigede aktiver i udenlandske sambeskattede datterselskaber, faste driftssteder eller faste ejendomme skal afskrives i mindst samme omfang, som de afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det sambeskattede datterselskab, det faste driftssted eller den faste ejendom er hjemmehørende.

Formålet med dette forslag er at forhindre, at begrænsningen i creditlempelsen omgås ved at gemme afskrivninger til senere indkomstår, således at den udenlandske indkomst i forhold til den danske skatteberegning bliver gjort kunstig høj.

Forslaget kan dog medføre tab af credit i situationer, hvor den udenlandske skat som følge af andre regler end afskrivningsreglerne er fremrykket i forhold til den danske skat af samme indkomst.

Det foreslås derfor, at reglen ændres, således at man i stedet for at sammenligne afskrivninger foretager en sammenligning af beregningsgrundlaget for den udenlandske skat og den danske skattepligtige indkomst. I det omfang den danske skattepligtige indkomst er større end beregningsgrundlaget for den udenlandske skat, foretages fradrag, hvis det efter de almindelige regler er muligt. De fradrag, der skal foretages, er fradrag for afskrivninger og for udgifter, der efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår.

Skatteyderen kan - hvis fradragsmuligheden overstiger de bundne fradrag - frit vælge, hvilke aktiver der afskrives på, eller hvilke frit periodiserbare udgifter, der ønskes fradraget.

Ved sammenligningen af beregningsgrundlaget for den udenlandske skat og den danske skattepligtige indkomst omregnes det udenlandske beregningsgrundlag til danske kroner til kursen ved udløbet af samme indkomstår.

Ad nr. 6

Den foreslåede nye affattelse af dele af ligningslovens § 16 H, stk. 1, har bortset fra to undtagelser alene redaktionel karakter.

Den ene egentlige ændring går på, at dødsboer nu også vil blive omfattet af ligningslovens § 16 H og dermed undergives CFC-beskatning. Dette følger af, at udtrykket »en person« er blevet erstattet af ordene »en skattepligtig«.

Den anden ændring indebærer, at aktiebesiddelser i fonde eller truster, som selv er stiftet af en fond eller trust, der er stiftet af en skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller dennes nærtstående, også medregnes ved afgørelsen af, om der foreligger kontrol efter bestemmelsen i § 16 H, stk. 1.

Ad nr. 7

Der henvises til bemærkningerne under ad nr. 6.

Ad nr. 8

Ændringen er en følge af, at fradragskontoreglerne ikke skal gælde i relation til den personlige CFC-beskatning efter ligningslovens § 16 H, jf. nærmere bemærkningerne til ændringsforslag nr. 16-19 til § 5 nedenfor.

Ad nr. 9

Det foreslåede nye stykke skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i personskatteloven, hvor der indføres en ny indkomstkategori for CFC-indkomst, som beskattes med 34 pct.

Reglen indebærer, at CFC-skattepligtige skattefrit kan hjemtage udbytte fra det lavtbeskattede udenlandske finansielle selskab, i det omfang udbyttet går til dækning af den danske CFC-skat. Hvis eksempelvis et 100 pct. ejet udenlandsk CFC-selskab har en finansiel indkomst på 100, hvoraf der i udlandet betales en skat på 10 pct., skal der i Danmark svares en skat på 24 (34 -10). Derfor vil den CFC-skattepligtige kunne hjemtage et skattefrit udbytte på 24 fra det udenlandske selskab til dækning af den danske CFC-skat.

Hvis den danske CFC-skat i et eller flere indkomstår ikke finansieres ved hjemtagelse af udbytte fra det udenlandske selskab i de pågældende indkomstår, vil der i senere indkomstår være adgang til at hjemtage udbytte skattefrit svarende til den danske skat, der er betalt af CFC-indkomsten i tidligere indkomstår.

Ad nr. 10

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at rederier kan udnytte fradrag for udenlandske fragtskatter, som er betalt i år, hvor virksomheden enten giver underskud, eller hvor overskuddet ikke er tilstrækkelig stort til, at der ved lempelsesberegningen fuldt ud kan gives nedslag for den udenlandske fragtskat.

En række udviklings- og nyindustrialiserede lande opkræver fragtskatter opgjort som en fast procentdel af bruttofragtindtægten. Dette er tilfældet uden hensyn til den faktiske nettoindkomst ved fragten og herunder altså også, selv om fragten var underskudsgivende. Et rederi kan altså have betalt udenlandske fragtskatter i år, hvor rederiet har underskud.

Fragtskatterne behandles ved lempelsesberegningen på en helt speciel måde. Da det normalt ikke er muligt at opgøre nettoindkomsten for hver fragt/skib i det enkelte land (som de faktiske indtægter minus de faktiske driftsudgifter), opgøres først den samlede nettoindkomst fra hele rederivirksomheden. Denne samlede nettoindkomst fordeles herefter på hvert enkelt land i forholdet mellem bruttofragtindtægter for det enkelte land og de samlede bruttofragtindtægter. Nedslaget findes herefter ved at gange selskabets skatteprocent (efter udlandslempelse) med nettoindkomsten fra det enkelte land, dog maksimalt den faktisk betalte fragtskat.

På grund af denne særlige opgørelsesmetode er nettoindkomsten i samtlige de udenlandske lande altid enten positiv eller negativ.

Dette medfører igen, at rederier ikke kan benytte den særlige adgang til at bortse fra underskud, som der foreslås i ligningslovens § 33 H. Ved at bortse fra f.eks. et dansk underskud opnås, at der bliver en dansk skat at give nedslag for den udenlandske skat i.

For at give rederier samme fleksibilitet ved lempelsesberegningen som andre selskaber m.m. foreslås det derfor, at der gives adgang til fremførelse af de uudnyttede fragtskatter i 5 år.

Begrænsningen, hvorefter der maksimalt kan gives nedslag med den danske skat, der falder på den udenlandske rederiindkomst (opgjort pr. land), vil også finde anvendelse i det år, hvor den fremførte fragtskat udnyttes.

I fremførelsesåret fradrages først fragtskat, der er betalt i dette indkomstår. I det omfang der herefter er plads inden for nedslagsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., vil den fremførte fragtskat herefter kunne fradrages.

Forslaget kan illustreres med følgende eksempel, idet der for enkelthedens skyld bortses fra udlandslempelse

År 1: Fragtrate land A 1000 Fragtskat land A 25 Fragtrate land B 1000 Fragtskat land B 50 Omkostninger -2100 ----- Skattepligtig indkomst -100 Dansk skat 34 pct. 0 Nedslag for udenlandsk skat 0 Dansk skat til betaling 0 Der gives ikke nedslag for skat betalt i hverken land A eller land B, men de betalte fragtskatter kan fremføres til senere indkomstår. År 2: Fragtrate land A 1000 Fragtskat land A 25 Fragtrate land B 1000 Fragtskat land B 50 Omkostninger -1400 Underskud år 1 -100 ----- Skattepligtig indkomst 500 Dansk skat 34 pct. 170 Nedslag land A: 25, dog max 170 x 1/2 = 85 -25 Nedslag land B: 50, dog max 170 x 1/2 = 85 -50 ----- Dansk skat år 2 før fremførsel af uudnyttet credit fra år 1 95

I år 2 er der endvidere plads til et nedslag på yderligere 85 -25=60 ved lempelsesberegningen for land A. Der gives derfor i år 2 nedslag med de betalte fragtskatter fra år 1 på 25.

Tilsvarende er der i år 2 plads til et nedslag på yderligere på 85 -50=35 ved lempelsesberegningen for land B. Der gives derfor i år 2 nedslag med en del af de betalte fragtskatter fra år 1 på 35. De resterende 15 kan fremføres til modregning i de næste 4 år.

Den danske skat at betale i år 2 bliver derfor 95-(25+35)=35.

Såfremt der i et indkomstår (f.eks. år 3) er fremført uudnyttet fragtskat fra flere tidligere indkomstår (år 1 og år 2), fradrages først fragtskat fra år 3. Herefter fradrages eventuel fragtskat hidrørende fra år 1 og endelig eventuel fragtskat hidrørende fra år 2.

Afslutningsvis bemærkes, at når der efter de gældende regler ikke kan opnås nedslag for udenlandske fragtskatter opkrævet i strid med en indgået dobbeltbeskatningsaftale, vil sådanne fragtskatter heller ikke kunne fremføres.

Ad nr. 11 og 12

Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 D, stk. 5, sker der fuld genbeskatning i tilfælde, hvor et fast driftssted helt eller delvist afhændes til et koncernforbundet selskab, og i tilfælde, hvor selskabet bliver hjemmehørende i udlandet.

Efter forslaget skal der dog ikke ske fuld genbeskatning, hvis hele det faste driftssted overdrages til et selskab, hvis overskud beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler.

I tilfælde, hvor der lempes efter creditmetoden, er det en forudsætning for reel genbeskatning, at underskud kan fremføres efter udenlandske regler, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 15 (ligningslovens § 33 E, stk. 2). Der foreslås derfor en ændring, hvorefter det er en betingelse for, at undtagelsen finder anvendelse, at underskud fra det faste driftssted i forbindelse med omstruktureringen (virksomhedsomdannelsen) efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. Efter forslaget er det en forudsætning, at det erhvervende selskab er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald foretages genbeskatningen af fratrukne underskud i det tidligere faste driftssted efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab.

Ad stk. 8, jf. ændringsforslag nr. 12

Der foreslås en bestemmelse, hvorefter afhændelser og ophør, der er udløst af selskabets fusion, ikke medfører genbeskatning efter ligningslovens § 33 D, stk. 2, hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. Det er endvidere en betingelse, at det modtagende selskab beskattes her i landet efter de almindelige regler.

Genbeskatningssaldoen eller fradragsbegrænsningssaldoen på det faste driftssted overføres i så fald til det modtagende selskab.

Ad stk. 9, jf. ændringsforslag nr. 12

I ligningslovens § 33 E, stk. 9, foreslås en bestemmelse, der vedrører udenlandske sambeskattede selskaber, der bliver danske. I det omfang sådanne selskaber oppebærer indkomst fra faste driftssteder og faste ejendomme, der er omfattet af eksemptionslempelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, udløser denne indkomst en genbeskatning.

Det foreslås i ligningsloven § 33 D, stk. 9, at hvis et overskud har udløst genbeskatning efter ligningslovens § 33 E, stk. 9, så udløser dette overskud ikke genbeskatning efter ligningslovens § 33 D, stk. 2, ligesom det ikke udløser en fradragsbegrænsning efter ligningslovens § 33 D, stk. 3.

Ad nr. 15 og 16

Ad stk. 2, jf. ændringsforslag nr. 15

Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, skal der ske fuld genbeskatning, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v. Der er foreslået en undtagelse hertil i tilfælde, hvor samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres genbeskatningssaldoen.

Udenlandsk skat betalt af udenlandske sambeskattede datterselskaber lempes efter creditmetoden. Når der lempes efter creditmetoden, gives der i den danske skat nedslag for den udenlandske skat. I det omfang der i et indkomstår er underskud, vil dette underskud typisk efter udenlandske skatteregler kunne fremføres til modregning i senere års overskud. Dvs., at underskud i udenlandske sambeskattede datterselskaber medfører en mindre creditlempelse i de følgende indkomstår, hvor der er overskud. Det er endvidere en forudsætning for en reel dansk genbeskatning af tidligere fratrukne underskud, at underskuddet efter udenlandske regler kan fremføres.

Der stilles derfor forslag om, at det stilles som betingelse for, at en genbeskatningssaldo kan overføres til et erhvervende udenlandsk sambeskattet selskab, at underskud efter udenlandske regler kan overføres til det erhvervende selskab. Herved sikres en reel genbeskatning af de tidligere fratrukne underskud.

Ad stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 16

Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 7, finder genbeskatningsreglerne ikke anvendelse, når et moderselskab efter reglerne i fusionsskatteloven fusioneres med et datterselskab omfattet af sambeskatningen, forudsat at nærmere angivne betingelse er opfyldt.

Bestemmelsen vedrørende fusion foreslås ændret og samtidig af redaktionelle grunde delt i 2 stykker.

Der foreslås en bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 7, der vedrører situationen, hvor moderselskabet fusionerer. Hvis det modtagende selskab efter fusionen er hjemmehørende her i landet, og hvis det udenlandske datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gennemføres der ikke genbeskatning efter ligningslovens § 33 E, selv om moderselskabet i forbindelse med fusionen er ophørt med at eksistere. I stedet overføres genbeskatningssaldoen på det udenlandske datterselskab til det modtagende selskab, der således efter fusionen er moderselskab i relation til ligningslovens § 33 E.

I ligningslovens § 33 E, stk. 8, foreslås en bestemmelse, der vedrører situationen, hvor to sambeskattede datterselskaber fusioneres. Hvis to sambeskattede datterselskaber fusioneres, sker der ikke genbeskatning, hvis underskud fra det ophørende selskab efter udenlandske regler kan overføres til det modtagende selskab (svarende til en skattefri fusion), selv om der i forhold til det ophørende selskab foreligger et sambeskatningsophør. I stedet overføres moderselskabets genbeskatningssaldo på det ophørende selskab til genbeskatningssaldoen på det modtagende selskab. Baggrunden for, at der stilles krav om, at fusionen kan gennemføres »skattefrit« efter udenlandske regler, er, at i modsat fald ville den senere genbeskatning af underskud ikke være reel, jf. bemærkningerne til ændringsforslaget vedrørende ligningslovens § 33 E, stk. 2.

Ad stk. 9, jf. ændringsforslag nr. 16

Udenlandske datterselskaber kan, hvis ledelsens sæde flyttes til Danmark, blive danske selskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Dette medfører, at sambeskattede datterselskaber, der tidligere var udenlandske, på et senere tidspunkt kan være danske. Ligningslovens § 33 E finder ikke anvendelse på danske selskaber. Med henblik på at undgå, at ligningslovens § 33 E kan omgås ved at lade et udenlandsk sambeskattet datterselskabs ledelse flytte til Danmark, foreslås i ligningslovens § 33 E, stk. 9, at genbeskatningsreglerne finder tilsvarende anvendelse på sambeskattede danske datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet.

Når et udenlandsk sambeskattet selskab bliver hjemmehørende i Danmark opgøres genbeskatningssaldoen. Genbeskatningssaldoen reduceres, efterhånden som datterselskabet optjener udenlandsk skattepligtig indkomst. Efter at datterselskabet er blevet hjemmehørende i Danmark, kan moderselskabets genbeskatningssaldo på dette datterselskab således ikke forøges.

Hvis datterselskabet efter det er blevet hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst fra et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet og denne indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er omfattet af eksemptionslempelse, så medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst et beløb svarende til indkomsten fra det faste driftssted eller den faste ejendom. Beløbet anses for at være dansk indkomst. Indkomsten fra det faste driftssted eller den faste ejendom omfattet af eksemptionslempelse fragår også genbeskatningssaldoen.

Hvis det sambeskattede datterselskab har faste driftssteder eller faste ejendomme i udlandet finder ligningslovens § 33 D anvendelse. Der foreslås dog, jf. ændringsforslag nr. 12, en bestemmelse i ligningslovens § 33 D, stk. 9, hvoraf det fremgår, at hvis et overskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet har medført genbeskatning efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 9, så finder ligningslovens § 33 D, stk. 2 og 3, ikke anvendelse på dette overskud.

I tilfælde, hvor et dansk selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted erhverves fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6, finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 9, tilsvarende anvendelse.

Ad nr. 17

Efter ligningslovens § 33 G kan der gives nedslag i den danske skat, når der modtages udbytte, der kvalificeres som kapitalindkomst, fra selskaber hjemmehørende i udlandet. Efter lovforslagets § 5, nr. 2 og 3, foreslås det, at danske selskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, med hensyn til at kvalificere udbytte som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst behandles som udenlandske selskaber. Dette medfører således, at det kan forekomme, at udbytte fra danske selskaber er kapitalindkomst. Det foreslås derfor, at ligningslovens § 33 G tilsvarende finder anvendelse på danske selskaber, der har været hjemmehørende i udlandet.

Samtidig foreslås det, at bestemmelsen skal finde tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af kildeskattelovens § 1.

Ad nr. 19, 20 og 23

Efter lovforslaget skal personer, der kontrollerer finansielle lavskatteselskaber, medregne et beløb svarende til selskabets indkomst ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Såfremt den pågældende i stedet havde ejet et dansk selskab, ville alene selskabet have betalt en skat på 34 pct., så længe selskabets indkomst ikke bliver udloddet til aktionæren.

For så vidt muligt at opnå samme skattemæssige stilling, som hvis aktionæren havde ejet et dansk finansielt selskab foreslås, at personen alene skal beskattes med 34 pct. af den del af selskabets indkomst, der forholdsmæssigt svarer til aktionærens ejerandel. Denne skat nedsættes i overensstemmelse med den almindelige lempelsesregel i ligningslovens § 33 med den skat, det udenlandske selskab har betalt af denne indkomst. Aktionæren kommer således efter forslaget til at betale dansk skat svarende til forskellen mellem den danske selskabsskat og den udenlandske selskabsskat.

Det er derfor nødvendigt at etablere et nyt indkomstbegreb i personskatteloven: »CFC-indkomst«, der beskattes særskilt med 34 pct.

Efter ændringsforslag nr. 9 er udbytte fra CFC-selskabet svarende til den skat, som aktionæren skal betale af selskabets indkomst, skattefri for aktionæren. Aktionæren kan således finansiere sin skat med midler fra selskabet. Hvis aktionæren havde haft et dansk selskab, havde dette selv betalt selskabsskatten.

Udbytte, der overstiger CFC-skatten, beskattes som aktieindkomst, jf. nr. 04 i ændringsforslag nr. 23. Tilsvarende gælder fortjeneste ved salg af aktier.

Hvis den skattepligtige ikke har været undergivet CFC-beskatning i en periode på tre år, vil avance på aktierne dog være kapitalindkomst efter de almindelige regler herom. Dette er nødvendigt for at undgå spekulation i opnåelse af CFC-status blot for umiddelbart efter at sælge aktierne til lav beskatning. Tilsvarende skal udbytte, der overstiger den skattepligtige CFC-indkomst med fradrag af udenlandsk selskabsskat og CFC-skat, beskattes som kapitalindkomst efter de almindelige regler herom, hvis aktionæren ikke har været undergivet CFC-beskatning i mindst tre år. Selve opgørelsen af fortjenesten sker under alle omstændigheder efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Dog bortfalder procenttillægget fuldstændigt, hvis aktionæren har været undergivet CFC-beskatning i tre år.

Ad nr. 21 og 22

Efter ligningslovens § 16 B er afståelsessummen ved salg af aktier m.v. til det udstedende selskab som udgangspunkt skattepligtig.

Hvis selskabet er hjemmehørende i Danmark, eller hvis det er hjemmehørende i udlandet, hvor det beskattes efter regler, der ikke væsentligt afviger fra de danske, er afståelsessummen aktieindkomst. Hvis derimod selskabet er beskattet efter regler, der i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, er afståelsessummen kapitalindkomst.

Som følge af indførelsen af ledelsens sæde som grundlag for fuld skattepligt ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 7, kan man ved at flytte ledelsens sæde til Danmark konvertere den skattepligtige afståelsessum fra kapitalindkomst til aktieindkomst, selv om selskabsindkomsten er blevet beskattet efter regler, der er væsentlig lempeligere end de danske.

Det foreslås derfor, at afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B hidrørende fra salg af aktier i danske selskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, kun kvalificeres som aktieindkomst i tilfælde, hvor det godtgøres, at selskabsindkomsten er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske. I tilfælde, hvor selskabsindkomsten er lavt beskattet, vil afståelsessummen være kapitalindkomst.

Ad nr. 24

Det foreslås, at den afgift, der skal erlægges ved indskud af midler i lavtbeskattede finansielle fonde eller truster i udlandet, nedsættes fra 34 til 20 pct.

Nedsættelsen skyldes, at en afgift på 20 pct. må anses for tilstrækkelig til væsentligt at minimere de skattemæssige incitamenter til at indskyde midler i lavtbeskattede fonde og truster i udlandet. Med en afgift på 20 pct. vil hensynet til den danske fondsbeskatning derfor være tilgodeset i fornødent omfang.

Ad nr. 25

Til § 01

Visse begrænset skattepligtige lønmodtagere beskattes normalt med 30 pct. af bruttolønnen

1) Personer, som er udlejet til udførelse af arbejde her i landet (arbejdsudleje), jf. kildeskattelovens § 2, litra c, smh. med samme lovs § 48 B,

2) sømænd, der arbejder på danske skibe, jf. kildeskattelovens § 2, litra j, sammenholdt med samme lovs § 48 C, stk. 1, og

3) lønmodtagere, der beskattes efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2.

Der er tale om en endelig statsskat, og der betales ikke kommuneskat, jf. kommuneskattelovens § 9. De pågældende har ikke ved indkomstopgørelsen adgang til fradrag af nogen art.

Ved lov nr. 1095 af 21. december 1995 (grænsegængere) indsattes som kildeskattelovens afsnit I A et særligt regelsæt. Hvis en begrænset skattepligtig lønmodtager oppebærer mindst 75 pct. af den samlede indkomst i Danmark, gives der en række fradrag, som der ikke er adgang til efter de almindelige regler om beskatning af begrænset skattepligtige, jf. lovens § 5 B.

Endvidere vil skatten blive beregnet som for en fuldt skattepligtig lønmodtager, jf. lovens § 5 C. For de bruttobeskattede lønmodtagergrupper indebærer dette bl.a., at der skal foretages en almindelig nettobeskatning af lønindkomsten og herunder altså også, at der skal svares kommuneskat.

Forslaget indebærer, at det også i kommuneskatteloven præciseres, at personer, der vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A, skal betale kommuneskat af indtægter, der efter almindelige regler undergives bruttobeskatning.

Til § 02, nr. 1

Det foreslås, at procenttillægget for beskatning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, falder væk, når en skattepligtig er blevet beskattet efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 H i enten hele ejerperioden eller i tre på hinanden følgende indkomstår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslagene til § 5 ovenfor.

Til § 02, nr. 2

Forslaget går ud på, at det også efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, skal være muligt at foretage aktieombytninger af aktier omfattet aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Da en sådan aktieombytning kræver tilladelse fra Ligningsrådet, findes der ikke at være skatteudnyttelsesmæssige betænkeligheder forbundet hermed.

Til § 03, nr. 1

Er en selskabsdeltagers aktier i et indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses de ombyttede aktier i det modtagende selskab efter de gældende regler også for omfattet af denne bestemmelse. Det gælder, uanset hvilken aktivitet der udøves i det modtagende selskab, og uanset, om det modtagende selskab er lavtbeskattet eller ej. Er aktierne i et indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, vil der således efter de gældende regler ikke være mulighed for senere at undgå beskatning som § 2 a-aktier.

Der foreslås nu en ændring heri, sådan at den omstændighed, at aktierne i det indskydende selskab er omfattet af § 2 a alene medfører, at aktierne i det modtagende selskab anses for § 2 a-aktier i selskabsdeltagerens tre følgende indkomstår efter fusionsdatoen. Efter de tre år vil det bero på en selvstændig bedømmelse af det modtagende selskabs aktiviteter og beskatning, om aktierne heri er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Hvis eksempelvis et lavt beskattet finansielt selskab fusionerer med et lavtbeskattet produktionsselskab med sidstnævnte som modtagende selskab, vil aktionærerne i det indskydende selskab modtage aktier i det modtagende selskab. For aktionærerne vil disse modtagne aktier i tre år være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, da aktierne i det indskydende selskab var omfattet heraf. Efter de tre år vil aktierne imidlertid ikke længere skulle beskattes som § 2 a-aktier, hvis det modtagende selskab ikke overvejende driver finansiel virksomhed.

Til § 03, nr. 2

Hvis der foretages en fusion mellem selskaber hjemmehørende uden for EU og der er danske deltagere i disse selskaber, kan der være et behov for en dansk successionsordning for de danske aktionærer. Efter fusionsskattelovens § 15, stk. 6, kan skatteministeren tillade en sådan succession ved fusion mellem udenlandske selskaber. Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 916 af 4. december 1995 om sagsudlægning delegeret sin kompetence til den kommunale skattemyndighed. Da det i øvrigt er Ligningsrådet, der meddeler tilladelser efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 3 og 4, foreslås det, at kompetencen til at tillade succession for danske deltagere i fusionerende udenlandske selskaber uden for EU overføres til Ligningsrådet.

Ligningsrådet bemyndiges endvidere til at opstille vilkår for en sådan tilladelse. Grunden til, at Ligningsrådet skal kunne opstille vilkår, er, at det derigennem kan påses, at transaktioner, der foretages af skatteudnyttelseshensyn, kan sanktioneres, således at ikke tilsigtede skattefordele neutraliseres gennem vilkår. Det er således hensigten, at Ligningsrådet skal følge samme linje ved meddelelse af tilladelse efter den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15, stk. 6, som den, der følges efter fusionsskattelovens § 15, stk. 1, § 15 a, stk. 1, og § 15 c, stk. 1, jf. dog nedenfor under nr. 3 om spaltning af et CFC-selskab.

Vilkårene, Ligningsrådet opstiller, kan have forskelligt indhold. De kan eksempelvis gå ud på, at de nye aktier i det modtagende selskab ikke må afhændes inden for en periode på tre år efter fusionen.

Til § 03, nr. 3

Der foreslås endvidere en ændring af spaltningsbegrebet i fusionsskattelovens § 15 a. Efter de gældende regler forudsætter en spaltning, at det indskydende (spaltende) selskab ophører i forbindelse med spaltningen. Herved adskiller det skatteretlige spaltningsbegreb sig fra den selskabsretlige spaltningsdefinition i aktieselskabslovens § 136. Efter de selskabsretlige regler er det nemlig muligt at foretage en spaltning, uden at det indskydende selskab ophører. Det foreslås nu, at det skatteretlige spaltningsbegreb udvides, så det også kommer til at dække situationer, hvor det indskydende selskab ikke ophører i forbindelse med spaltningen.

En spaltning kan derfor for fremtiden ske på to forskellige måder. Enten kan det indskydende selskab som hidtil ophøre i forbindelse med spaltningen og samtlige dets aktiver og passiver overføres til to eller flere modtagende selskaber, eller også spaltes det indskydende selskab uden ophør, og en eller flere af dets virksomhedsgrene overføres til et eller flere modtagende selskaber.

I begge tilfælde kan det eller de modtagende selskaber være eksisterende eller nystiftede selskaber.

For fremtiden vil det således være muligt at udskille en eller flere dele af et selskab til et eller flere nye eller allerede eksisterende selskaber, uden at det indskydende selskab ophører.

En mulig anvendelse af de nye spaltningsregler kan være den situation, hvor en person i Danmark ejer et udenlandsk selskab, hvis finansielle resultat skal medregnes til personens skattepligtige indkomst efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 H (CFC-beskatning af personer). Såfremt det udenlandske selskab ud over at drive finansiel virksomhed tillige driver produktionsvirksomhed m.v., kan det have aktualitet for personen at spalte det udenlandske selskab, således at et selskab driver produktionsvirksomheden, mens et andet selskab fortsætter den finansielle aktivitet. Ved således at spalte enten produktion eller den finansielle virksomhed fra opnås en isolering af de CFC-skattepligtige aktiviteter.

I relation til selskaberne indbyrdes bygger de foreslåede regler stadig på et successionsprincip, idet det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige stilling i henseende til de overførte aktiver og passiver.

I modsætning til det, der gælder i øjeblikket vil selskabsdeltagerne i et selskab, der deltager i en spaltning, og som ikke opløses i forbindelse hermed, ikke afstå aktier i det indskydende selskab. Tværtimod vil de beholde alle deres aktier m.v. i det indskydende selskab, idet der alene vil ske det, at de vil falde i værdi svarende til de aktiver og passiver, som overføres til det eller de modtagende selskaber. Også på aktionærsiden vil der derfor ske en art succession, idet deltagerne i det indskydende selskab anses at have erhvervet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Endvidere vil aktionærens oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab blive anset som anskaffelsessum for aktierne i det eller de modtagende selskaber samt det indskydende selskab. Tilsvarende overføres særlig aktionærstatus (f.eks. næringsdrivende) eller særlig skattemæssig karakteristik af aktierne i det indskydende selskab til aktierne i det eller de modtagende selskaber.

Allerede efter den gældende retstilstand er det efter reglerne om tilførsel af aktiver muligt at udskille en gren af en virksomhed til et andet selskab. Forskellen mellem de regler, der foreslås nu, og dem, som findes i fusionsskattelovens § 15 c og d om tilførsel af aktiver, er, at vederlaget for den eller de virksomhedsgrene, der udskilles fra det indskydende selskab, går til deltagerne i det indskydende selskab frem for til selskabet selv. I realiteten er der derfor i lige så høj grad tale om en ændring af reglerne om tilførsel af aktiver som om en ændring af spaltningsreglerne.

Som det gælder i forbindelse med tilførsel af aktiver vil det følgelig også ved spaltning uden ophør af det indskydende selskab, blive opstillet som et krav, at den eller de udspaltede virksomhedsdele udgør en gren af en virksomhed i fusionsskattelovens § 15 c's forstand.

Den gældende spaltningsdefinition i fusionsskattelovens § 15 a holder sig nøje i overensstemmelse med spaltningsdefinitioneni fusionsbeskatningsdirektivet (direktiv 90/434/EØF, offentliggjort i EF-Tidende nr. L 225 af 20. august 1990 side 1 ff.). Det foreslåede nye spaltningsbegreb indeholder alene en udvidelse af det spaltningsbegreb, der findes i direktivet. Da direktivet er et minimumsdirektiv, er den foreslåede udvidelse af spaltningsdefinitionen tilladt efter direktivet. Man skal imidlertid være opmærksom på, at de andre EU-medlemslande kun er forpligtede til at følge direktivets regler og ikke bindes af, at der i Danmark fastsættes regler, der er endnu lempeligere end direktivets. Derfor vil en transaktion, der betragtes som en spaltning efter de nye foreslåede danske regler, ikke nødvendigvis i enhver henseende blive behandlet som en spaltning i de øvrige EU-lande.

Både ved spaltning med og uden ophør kan deltagerne i det indskydende selskab delvist vederlægges med en kontant udligningssum på maksimalt 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber. Eksisterer der ikke en pålydende værdi, anvendes den bogførte værdi.

Til § 03, nr. 4

Når et selskab spaltes uden ophør opstilles det som en betingelse, at de aktiver og passiver, som udspaltes til et eller flere modtagende selskaber, hver især udgør en gren af en virksomhed, således som dette begreb forstås i forbindelse med tilførsel af aktiver jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2.

Grunden til, at dette krav opstilles, er, at transaktionerne spaltning uden ophør og tilførsel af aktiver minder meget om hinanden. For at forhindre en omgåelse af betingelsen i reglerne om tilførsel af aktiver, er det derfor fundet nødvendigt også at fastsætte det i forbindelse med spaltning.

Til § 03, nr. 5

Ændringen er nødvendiggjort af, at en spaltning efter den foreslåede ændring af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, nu ikke længere forudsætter, at det indskydende selskab ophører i forbindelse med spaltningen.

Til § 03, nr. 6 og 7

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at spaltningsbegrebet ændres. Ved spaltning uden ophør af det indskydende selskab, skal der ikke ske en afsluttende skatteansættelse af indkomsten i det indskydende selskab frem til spaltningsdatoen. Derimod foretages en normal skatteansættelse af det indskydende selskab ved indkomstårets udløb.

Henvisningen til reglerne i fusionsskattelovens § 7, stk. 1, og § 10 har følgelig kun relevans, når det indskydende selskab ophører ved spaltningen.

Det følger af fusionsskattelovens § 7, stk. 1, at der ikke skal ske beskatning af det indskydende selskab af overførte aktiver og passiver i forbindelse med en fusion m.v. Denne bestemmelse sikrer således, at der ikke sker beskatning af et indskydende selskab, som ophører i forbindelse med en fusion eller spaltning. Anden del af de foreslåede nye regler i nr. 7 sikrer, at der heller ikke sker beskatning af et indskydende selskab, som stadig består efter en spaltning.

Efter bestemmelsen vil et indskydende udenlandsk selskab, der ikke ophører ved spaltning, ikke skulle beskattes af eventuelle avancer m.v. på aktiver og passiver, der overføres til et eller flere modtagende selskaber, når aktiverne eller passiverne efter spaltningen enten er knyttet til et selskab hjemmehørende i Danmark eller et udenlandsk selskabs faste driftssted eller faste ejendom i Danmark.

Til § 03, nr. 8

Da en spaltning ikke længere altid vil resultere i en opløsning af det indskydende selskab, bestemmes det, at investeringsfondshenlæggelser foretaget af det indskydende selskab i forbindelse med en spaltning uden ophør valgfrit enten kan overføres til et modtagende selskab eller bibeholdes i det indskydende selskab. Ophører det indskydende selskab ved en spaltning, skal investeringsfondshenlæggelser som hidtil overføres til et eller flere af de modtagende selskaber.

Til § 03, nr. 9

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet beskatning efter selskabsskattelovens § 7 i forbindelse med en spaltning alene har relevans, når det indskydende udenlandske selskab ophører.

Til § 03, nr. 10

Ændringen er en følge af den foreslåede nye udformning af spaltningsbegrebet.

Til § 03, nr. 11 og 12

Der henvises til bemærkningerne under nr. 6 og 7.

Det under nr. 12 foreslåede nye 3. pkt. i § 15 b, stk. 2, sikrer, at et dansk selskab, der ikke ophører ved en spaltning, ikke beskattes af aktiver og passiver, der overføres til et eller flere modtagende selskaber, når Danmark efter spaltningen fortsat har beskatningsretten til aktiverne og passiverne. Den fortsatte danske beskatningsret kan følge af, at aktiverne og passiverne efter spaltningen er knyttet til et dansk selskab eller et udenlandsk selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet.

Til § 03, nr. 13

Der henvises til bemærkningerne under nr. 8.

Til § 03, nr. 14

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet beskatning efter selskabsskattelovens § 5 i forbindelse med en spaltning alene har relevans, når det indskydende danske selskab ophører.

Til § 03, nr. 15

Et indskydende selskab, der ikke ophører i forbindelse med en spaltning, vedbliver med at være selvangivelsespligtig til Danmark efter spaltningen. Ved spaltning uden ophør påhviler det derfor det indskydende selskab at indgive selvangivelse på normal vis efter indkomstårets afslutning. Af samme grund vil det eller de modtagende selskaber ikke som ved spaltning med ophør skulle indgive selvangivelse for det indskydende selskab vedrørende dettes sidste indkomstår.

Til § 03, nr. 16

I medfør af den gældende § 15 b, stk. 3, 2. pkt., hæfter de modtagende selskaber solidarisk for skattekrav og bødeansvar, som vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Det foreslås, at dette også skal gælde det eller de modtagende selskaber ved en spaltning uden ophør, således at der vil være solidarisk ansvar for alle selskaber - både det indskydende samt det eller de modtagende - der deltager i en spaltning uden ophør, vedrørende skattekrav og bødeansvar mod det indskydende selskab.

Til § 03, nr. 17

Det foreslås, at modtagende selskaber alene skal indtræde i det indskydende selskabs krav mod skattemyndighederne vedrørende tillæg, godtgørelse og overskydende skat som omhandlet i selskabsskatteloven, når det indskydende selskab opløses ved en spaltning.

Til § 03, nr. 18

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, regulerer den skattemæssige stilling for deltagerne i det indskydende selskab. Der foreslås en udvidelse af bestemmelsen, som skal tage højde for den skattemæssige behandling af selskabsdeltagerne i et indskydende spaltende selskab, der ikke ophører ved spaltningen. De regler, der fastsættes herfor, er en overførsel af bestemmelserne i fusionsskattelovens § 11.

Mens fusionsskattelovens § 11 forudsætter, at det indskydende selskab opløses, og at deltagerne i det indskydende selskab erhverver nye selskabsandele til erstatning for de gamle, tager de foreslåede nye bestemmelser i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, højde for, at deltagerne i det indskydende selskab ikke afstår aktier eller andele, men alene modtager nye andele som vederlag for de aktiver og passiver, det indskydende selskab afstår til det eller de modtagende selskaber.

Opløses det indskydende selskab ved spaltningen, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Såfremt det indskydende selskab ikke opløses ved spaltningen, anses de aktier, deltagerne i det indskydende selskab modtager fra det eller de modtagende selskaber, for anskaffet på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab.

Ved beregning af den anskaffelsessum, deltagerne i det indskydende selskab skal tillægge aktierne i det eller de modtagende selskaber, fordeles anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab før spaltningen på de aktier, selskabsdeltagerne i det indskydende selskab efterfølgende sidder inde med i det indskydende selskab samt det eller de modtagende selskaber. Fordelingen foretages efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Er aktierne i det indskydende selskab næringsaktier, eller er de omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b eller § 2 c, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber få samme status. Har aktierne i det indskydende selskab forskellig status, eksempelvis således, at en del af aktierne er næringsaktier, mens en anden del hører til aktionærens anlægsbeholdning, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber.

Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber også være omfattet heraf. Dette gælder dog alene for selskabsdeltagerens følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Efter dette tidspunkt vil det bero på en selvstændig bedømmelse af beskatningsniveauet og aktiviteten i det eller de modtagende selskaber, om aktierne heri er omfattet af § 2 a i aktieavancebeskatningsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under nr. 1.

Til § 03, nr. 19

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Ad nr. 27

Den foreslåede ændring i kommuneskattelovens § 9, stk. 1, foreslås tillagt virkning i overensstemmelse virkningstidspunktet for reglerne i kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere, dvs. fra og med indkomståret 1992.

Ad nr. 28

Efter lovforslaget har bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, hvorefter adgangen til sambeskatning begrænses, virkning for ansøgning om sambeskatning for indkomstår, der udløber efter den 6. december 1995.

Virkningstidspunktet foreslås ændret, således at begrænsningen kun får virkning for ansøgninger om sambeskatning, hvor ikke alle aktier i datterselskabet var erhvervet før den 6. december 1995. Denne ændring medfører, at hvis betingelsen om 100 pct.'s ejerandel i datterselskabet var opfyldt forud for lovforslagets fremsættelse, så kan der gives tilladelse til sambeskatning også efter lovforslagets fremsættelse.

Ad nr. 29

Efter lovforslaget tillægges ligningslovens § 5 G, hvorefter man ikke kan få fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, der ikke indgår ved beregningen af den danske skat (»dobbeltdip«), virkning fra den 6. december 1995.

Med henblik på at begrænse den administrative ulempe, der følger af en periodisering, som ikke følger et månedsskifte, foreslås det, at ligningslovens § 5 G tillægges virkning fra den 1. januar 1996.

Ad nr. 30

Ændringen tager sigte på at udskyde virkningstidspunktet for den foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 8, for de skattepligtige, som allerede den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i den foreslåede regel i ligningslovens § 16 H. Det indebærer, at udbytte og aktieavancer vedrørende aktier i lavtbeskattede finansielle selskaber i udlandet ikke vil have karakter af aktieindkomst, så længe der på grund af den udskudte virkning ikke er indtrådt CFC-skattepligt efter ligningslovens § 16 H. Der skal således rent faktisk i tre år have været betalt CFC-skat, inden fortjeneste ved afhændelse af aktierne kan beskattes som aktieindkomst.

Endvidere sikrer ændringen, at der ikke indtræder CFC-skattepligt før i 1998 eller 1999 for aktionærer, der den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 H, fordi det udenlandske selskab fusionerer eller spaltes. Dette gælder dog kun, såfremt de beskattes efter reglerne i fusionsskatteloven og de som aktionærer i det indskydende selskab var omfattet af den udskudte ikrafttræden.

Ad nr. 31

Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 33 D og § 33 E finder anvendelse på underskud fra indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1996.

Dette medfører, at de foreslåede opgørelsesmetoder finder anvendelse på indkomstår, der påbegyndes efter lovforslagets fremsættelse, ligesom genbeskatning som følge af sambeskatningsophør, salg af aktiviteter m.v., som følger af de foreslåede bestemmelser, alene foretages i forhold til indkomstår, der påbegyndes efter lovforslagets fremsættelse.

De gældende regler i ligningslovens § 33 D og § 33 E - både for så vidt opgørelsesmetoder, og hvad der udløser genbeskatning - finder fortsat anvendelse i forhold til underskud fra indkomstår, der er påbegyndt senest den 6. december 1995.

I det omfang et fast driftssted, en udenlandsk fast ejendom eller et sambeskattet udenlandsk datterselskab oppebærer en positiv indkomst, vil denne fragå på genbeskatningssaldoen vedrørende indkomstår, der er påbegyndt senest den 6. december 1995, forud for en eventuel genbeskatningssaldo vedrørende indkomstår, der er påbegyndt efter den 6. december 1995 (dvs. en genbeskatningssaldo efter de foreslåede regler).

Ad nr. 32

Efter det fremsatte lovforslag har visse af de foreslåede ændringer af ligningslovens § 33 E virkning for sambeskatningsophør, hvor det sidste indkomstår under sambeskatningen er indkomståret 1995 eller senere. Efter forslaget finder bestemmelserne dog anvendelse på underskud fra indkomståret 1992 og senere indkomstår.

I ændringsforslag nr. 31 foreslås det, at ændringerne af ligningslovens § 33 E først finder anvendelse på indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.

Det kan således forekomme, at en koncern på baggrund af det fremsatte lovforslag har valgt at lade sambeskatning med et udenlandsk datterselskab ophøre, og at koncernen ikke ville have ladet sambeskatningen ophøre, hvis den havde haft kendskab til ændringsforslaget.

Det foreslås derfor, at hvis det ved indgivelse af selvangivelse efter lovforslagets fremsættelse den 6. december 1995 er besluttet at lade sambeskatning med et udenlandsk datterselskab ophøre, så kan denne beslutning omgøres, hvis en anmodning herom er indgivet inden den 1. september 1996.

Til nr. 13 og 14 Det fremgår af bemærkningerne om genbeskatning af underskud fra udenlandske sambeskattede datterselskaber og faste driftssteder, at hovedformålet er at sikre, at sambeskatningen først og fremmest kommer til at virke som en skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud.

Det foreslås derfor, at de underskud, som ligger til grund for en forhøjelse af moderselskabets skattepligtige indkomst efter den foreslåede § 33 E forrentes med en rente svarende til mindsterenten. Moderselskabets skattepligtige indkomst skal således ud over de underskud, som udgør forhøjelsesbeløbet, tillige forhøjes med en forrentning af dette beløb. Moderselskabet vil således, som det er typisk i et kreditforhold, skulle betale en rente.

Renten vil være afhængig af underskuddenes størrelse og tidspunktet for deres realisering og beregnes efter sædvanlig praksis i kreditforhold.

Til nr. 18 Det foreslås, at muligheden for selskaber og fonde for at fremføre underskud med det formål at få fuldt nedslag efter creditmetoden for udenlandske skatter udgår.

Til nr. 26 Socialistisk Folkeparti kan ikke stemme for ændringsforslagene nr. 19, 20, 23 og 25 (§ 02, nr. 1), idet disse ændringsforslag dels lemper den foreslåede såkaldte CFC-beskatning, dels ved indførelse af en ny indkomststart i personskattelovens § 8 b, kaldet CFC-indkomst. Alene tanken om, hvorledes selvangivelsen og vejledningen i beregningen af slutskat bliver yderligere kompliceret af indførelse af en ny indkomststart, kaldet CFC-indkomst, burde være nok til at overveje enklere løsninger.

Socialistisk Folkeparti kan ikke stemme for ændringsforslag nr. 25 (§ 02, nr. 2), idet Socialistisk Folkeparti finder, at det vil virke helt urimeligt, hvis der indføres regler, hvorefter de nuværende alt for gunstige regler om skattefri aktieombytning kan udvides til også at gælde aktier i selskaber i skattelylande. Den foreslåede succession betyder, at det i fremtiden kan udnyttes, hvis der opstår et hul i regelsættet, samtidig med at det yderligere komplicerer skattemyndighedernes kontrol. Der er ikke ved fremsættelsen af ændringsforslaget fremlagt argumenter, der understøtter en forretningsmæssig grund til det foreslåede.

Socialistisk Folkeparti kan ikke stemme for ændringsforslag nr. 25 (§ 03, nr. 1), idet Socialistisk Folkeparti finder, at det vil virke helt urimeligt, hvis der indføres regler, hvorefter de nuværende alt for gunstige regler om skattefri succession ved skattefri fusion kan udvides til også at gælde aktier i selskaber i skattelylande, idet den foreslåede regel betyder, at beskatningen nu kan vaskes af ved omhyggelig, langsigtet planlægning. Der er ikke ved fremsættelsen af ændringsforslaget fremlagt argumenter, der understøtter en forretningsmæssig grund til det foreslåede.

Socialistisk Folkeparti kan ikke stemme for ændringsforslag nr. 25 (§ 03, nr. 3-18), idet Socialistisk Folkeparti finder det helt urimeligt, at der ved fremsættelsen af et sådant omfattende ændringsforslag kort før betænkningsafgivelsen foretages fundamentale ændringer i reglerne om spaltning, således at det gøres endnu lettere at opnå skatteudskydelse ved brug af spaltningsreglerne.

Ændringsforslaget har ingen naturlig tilknytning til det stillede lovforslag og bør alene af den grund afvises.

Socialistisk Folkeparti vil ikke afvise, at det kan være hensigtsmæssigt, at de selskabsretlige og skatteretlige definitioner på en spaltning er sammenfaldende, men ændringerne i de skatteretlige regler bør forberedes grundigt, og det må herunder vurderes, om de nuværende regler er hensigtsmæssige. Denne vurdering bør omfatte såvel de skatteretlige som de selskabsretlige regler, således at disse bliver sammenfaldende, men ændringsforslaget løser kun enkelte koordineringsproblemer.

Socialistisk Folkeparti har derfor fremsat underændringsforslag om, at § 02, § 03, nr. 1 og nr. 3-18, i ændringsforslag nr. 25 udgår.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Danisco,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Ernst & Young A/S,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Icopal A/S og

Scandinavian Service Partner.

Der er af skatteministeren og to mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de af mindretallene stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at under 1. behandling af nærværende lovforslag fremhævede Venstre og Det Konservative Folkeparti, at det for dansk erhvervsliv og andre, der direkte eller indirekte kunne blive berørt af lovforslaget, var urimeligt, at der allerede inden et år efter, at der ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove. (International beskatning) var gennemført omfattende og komplicerede ændringer af reglerne om international beskatning, på ny blev lagt op til ændring af disse regler. Dette er fortsat flertallets opfattelse.

Udvalgsbehandlingen og de herunder tilvejebragte oplysninger har overbevist flertallet om, at de hidtil om sambeskatning af udenlandske selskaber gældende regler, der er gavnlige for danske virksomheder, vil kunne anvendes på en utilsigtet måde. Da de af skatteministeren stillede ændringsforslag på en række punkter indebærer ændringer i lovforslaget, som det oprindeligt forelå (herunder bl.a. ændringer af lovforslagets § 2, § 6 og § 9), og herved imødekommer flertallets og brancheorganisationers ønsker, finder flertallet at kunne stemme for lovforslaget, som det foreligger med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet bemærker samtidig, at man herved har forudsat, at der nu er skabt endelig klarhed vedrørende de regler om international beskatning m.v., som lovforslaget og lov nr. 312 af 17. maj 1995 omhandler, således at skatteyderne kan disponere i tillid hertil.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-9, 11, 12, 15-17, 21, 22, 26, 27, 29, 30 og 32 nævnte ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 10, 19, 20, 23, 24, 28 og 31. Mindretallet vil hverken stemme for eller imod ændringsforslag nr. 13, 14 og 18.

Socialistisk Folkeparti er af den opfattelse, at lovforslaget er et fremskridt, idet det yderligere begrænser mulighederne for urimelige skattebesparelser gennem sambeskatning med udenlandske datterselskaber.

Socialistisk Folkeparti ønsker dog at påpege, at reglerne nu yderligere er blevet komplicerede, og at det må forudses, at der ved de nu foreslåede ændringer dels fortsat er huller i regelsættet, dels er skabt nye huller og andre uhensigtsmæssigheder, der herefter skal ændres det kommende folketingsår.

Socialistisk Folkeparti er således ikke tryg ved en lovforberedelse, der betyder, at der ved ændringsforslag, der stilles kort tid før betænkningsafgivelsen, foretages en lang række ændringer i det oprindelige lovforslag. Således er Socialistisk Folkeparti særlig utryg ved de omfattende udvidelser af mulighederne for skattemæssig succession. Socialistisk Folkeparti vil allerede af den grund stemme imod nogle af de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti ønsker derfor at påpege, at der er behov for forenkling af regelsættet.

Der er herunder behov for regler, der afskaffer de nuværende regler for sambeskatning med udenlandske datterselskaber.

I stedet må opstilles skatteregler, der klart politisk definerer, i hvilke situationer det er rimeligt med gunstige regler. Det er erkendt, at de nuværende generelle regler er for gunstige, og der er derfor fastsat en lang række undtagelser og særregler, der skal forhindre urimelige fordele ved det generelle regelsæt. I stedet for sådanne vide generelle regler med omfattende undtagelser og begrænsninger bør det defineres, hvilke situationer der bør begunstiges, og reglerne derefter udformes, så de kun vedrører disse situationer.

Socialistisk Folkeparti mener derfor, at reglerne om mulighed for sambeskatning med udenlandske datterselskaber skal ophæves og erstattes af enklere regler dels om fuld skattepligt for de selskaber, der nu er undergivet tvungen sambeskatning, dels regler om øgede muligheder for fradrag hos det danske selskab for tilskud til datterselskabet i udlandet, hvis dette datterselskab er i en indledende fase og dets virksomhed er væsentlig for afsætning af produkter og lignende produceret hos de danske selskaber i koncernen.

Socialistisk Folkeparti opfordrer derfor skatteministeren til at undersøge, om der ikke er andre skattepolitiske virkemidler, der kan opfylde de positive intentioner, der er i de nuværende sambeskatningsregler med udenlandske datterselskaber, således at den generelle mulighed for sambeskatning med udenlandske datterselskaber kan afskaffes. Det bemærkes her, at der ikke i andre lande findes tilsvarende regler om mulighed for sambeskatning med udenlandske datterselskaber.

Socialistisk Folkeparti ønsker desuden at påpege, at det ikke er tilstrækkeligt, at der nu opbygges komplicerede regler for CFC-beskatning og sambeskatning med udenlandske datterselskaber m.v., hvis der ikke samtidig opbygges en skatteadministration, der kan administrere og kontrollere disse regler.

Socialistisk Folkeparti vil derfor til efteråret anmode skatteministeren om at redegøre for, hvilke tiltag der er taget for at gennemføre den fornødne administration og kontrol af de nu foreslåede regler.

Socialistisk Folkeparti forudsætter desuden, at skatteministeren foranlediger, at der sker de fornødne ændringer i skattekontrolloven, således at det sikres, at der til skattemyndighederne fremsendes de fornødne oplysninger til administration og kontrol af de nye regler, samt at Ligningsrådet ændrer vilkårene for sambeskatning med udenlanske datterselskaber, således at det pålægges det danske moderselskab at fremsende de fornødne oplysninger.

Således forudsætter ændringsforslag nr. 5, hvorefter de foreslåede regler om tvungne afskrivninger ændres til at gøre afskrivninger og fradrag afhængig af den lokalt selvangivne indkomst, at de pågældende selskaber for eftertiden sammen med den danske selvangivelse skal indsende kopi af den lokale selvangivelse og indkomstopgørelse samt skatteopgørelser m.v. og oplyse, om der er etableret lokal sambeskatning med selskaber, der ikke er med i den danske sambeskatning og meget mere.

Desuden forudsætter ændringsforslagets beregningsmetode i den foreslåede § 5 I, stk. 1, i ligningsloven (»omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår«), at sambeskatningsvilkår 2.7, der giver mulighed for omregning efter ultimokurs eller en gennemsnitskurs, ændres, således at der kun anvendes ultimokurs ved udløbet af indkomståret.

Socialistisk Folkeparti vil hverken stemme for eller imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag nr. 13, 14 og 18.

Socialistisk Folkeparti kan tilslutte sig intentionerne i ændringsforslag nr. 13 og 14, men forslagene er for upræcise bl.a. ved angivelse af rente. Der menes formentlig tillæg, og dette tillæg skal vel beregnes på indkomstårsbasis.

Tilsvarende har Socialistisk Folkeparti sympati for ændringsforslag nr. 18, men princippet i ændringsforslaget bryder med andre af de stillede forslag og ændringsforslag. Dette ændringsforslag vil derfor ligeledes kræve yderligere bearbejdelse.

Socialistisk Folkeparti vil stemme imod ændringsforslag nr. 10, idet Socialistisk Folkeparti generelt er af den opfattelse, at fragtskatter ikke bør begrunde credit i dansk skat, hvilket reelt betyder fuld refusion af disse fragtskatter fra den danske statskasse. Fragtskatter bør skattemæssigt behandles som andre afgifter og lignende, det vil sige som fradragsberettigede driftsudgifter.

Socialistisk Folkeparti vil stemme imod ændringsforslagene nr. 19, 20 og 23 og har stillet underændringsforslag nr. 26 om, at bl.a. § 02, nr. 1, i ændringsforslag nr. 25 udgår, idet disse ændringsforslag dels lemper den foreslåede såkaldte CFC-beskatning, dels indfører en ny indkomststart i personskattelovens § 8 b, kaldet CFC-indkomst. Alene tanken om, hvorledes selvangivelsen og vejledningen i beregningen af slutskat bliver yderligere kompliceret af indførelse af en ny indkomststart, kaldet CFC-indkomst, burde være nok til at overveje enklere løsninger.

Socialistisk Folkeparti vil stemme imod ændringsforslag nr. 24, idet dette ændringsforslag helt ubegrundet nedsætter afgiften på indskud i udenlandske fonde og truster til 20 pct. fra de ellers foreslåede 34 pct.

Til ændringsforslaget anføres, at det svarer til afgiften på gaver til danske fonde. Socialistisk Folkeparti er imidlertid af den opfattelse, at den foreslåede afgift skulle kompensere for, at der i en udenlandsk fond eller trust ikke skete beskatning i modsætning til en dansk fond. Afgiften bør derfor være 34 pct., hvilket svarer til den danske fondsskat. Ved at opkræve en afgift på 34 pct. af indskuddet opnås der det korrekte økonomiske resultat, at fremtidigt afkast nedsættes med 34 pct. og derfor giver samme afkast som afkastet efter skat af tilsvarende indskud i en dansk fond undergivet dansk beskatning.

Socialistisk Folkeparti er imod ændringsforslag nr. 25 (§ 02, nr. 2), idet Socialistisk Folkeparti finder, at det vil virke helt urimeligt, hvis der indføres regler, hvorefter de nuværende alt for gunstige regler om skattefri aktieombytning kan udvides til også at gælde aktier i selskaber i skattelylande. Den foreslåede succession betyder, at det i fremtiden kan udnyttes, hvis der opstår et hul i regelsættet, og vil yderligere komplicere skattemyndighedernes kontrol. Der er ikke i forbindelse med ændringsforslaget fremlagt argumenter, der understøtter en forretningsmæssig grund til det foreslåede. Socialistisk Folkeparti har derfor stillet underændringsforslag (nr. 26) om, at bl.a. denne del af ændringsforslag nr. 25 udgår.

Socialistisk Folkeparti er imod ændringsforslag nr. 25 (§ 03, nr. 1), idet Socialistisk Folkeparti finder, at det vil virke helt urimeligt, hvis der indføres regler, hvorefter de nuværende alt for gunstige regler om skattefri succession ved skattefri fusion kan udvides til også at gælde aktier i selskaber i skattelylande. Den foreslåede regel betyder, at beskatningen nu kan vaskes af ved omhyggelig og langsigtet planlægning. Der er ikke i forbindelse med ændringsforslaget fremlagt argumenter, der understøtter en forretningsmæssig grund til det foreslåede. Socialistisk Folkeparti har derfor stillet underændringsforslag (nr. 26) om, at bl.a. denne del af ændringsforslag nr. 25 udgår.

Socialistisk Folkeparti er imod ændringsforslag nr. 25 (§ 03, nr. 3-18), idet Socialistisk Folkeparti finder det helt urimeligt, at der ved fremlæggelse af et sådant omfattende ændringsforslag kort før betænkningsafgivelsen foretages fundamentale ændringer i reglerne om spaltning, således at det gøres endnu lettere at opnå skatteudskydelse ved brug af spaltningsreglerne.

Ændringsforslaget har ingen naturlig tilknytning til det fremsatte lovforslag og bør alene af den grund afvises. Socialistisk Folkeparti har derfor stillet underændringsforslag (nr. 26) om, at bl.a. denne del af ændringsforslag nr. 25 udgår.

Socialistisk Folkeparti vil ikke afvise, at det kan være hensigtsmæssigt, at de selskabsretlige og skatteretlige definitioner på en spaltning er sammenfaldende, men ændringerne i de skatteretlige regler bør forberedes grundigt, og det må herunder vurderes, om de nuværende regler er hensigtsmæssige. Denne vurdering bør omfatte såvel de skatteretlige som de selskabsretlige regler, således at disse bliver sammenfaldende, men ændringsforslaget løser kun enkelte koordineringsproblemer.

Socialistisk Folkeparti vil stemme imod ændringsforslag nr. 28, idet Socialistisk Folkeparti ikke finder anledning til at udskyde ikrafttrædelsen af de nye regler.

Socialistisk Folkeparti vil stemme imod ændringsforslag nr. 31, idet Socialistisk Folkeparti ikke finder det rimeligt, at der ved dette komplicerede regelsæt ved ændringsforslaget bestemmes, at der for perioden fra 1992 skal bruges et andet regelsæt for derefter for indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995 at skifte over til det nye regelsæt ved opgørelsen.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 3, 5-7, 13-15, 18, 21 og 22 nævnte ændringsforslag.

Enhedslisten støtter lovforslaget, fordi det lukker nogle huller i skattelovgivningen. Det er meget sigende om vores skattelovgivning, at skatteministeren i sin fremsættelse af lovforslaget begrunder det med, at »skatteydere med mulighed for grænseoverskridende transaktioner ikke skal have lov til at opnå vilkårlige skattefordele«. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad disse skattehuller har kostet de offentlige kasser, men det er dog oplyst, at disse regler, der nu ændres, har eksisteret siden 1936.

Efter Enhedslistens opfattelse vil der også efter dette lovforslags gennemførelse være skatteydere, der kan finde ud af at opnå vilkårlige skattefordele, selv om nogle muligheder nu blokeres. Derfor mener Enhedslisten, at der er brug for helt andre typer af initiativer for at fjerne mulighederne for skatteunddragelser. Enhedslisten mener f.eks., at selve muligheden for international sambeskatning burde ophæves. Det vil effektivt fjerne muligheder for snyd og samtidig forenkle skattelovgivningen betydeligt.

Enhedslisten støtter lovforslaget i den oprindelige udformning med undtagelse af § 2, nr. 10, der medfører, at danske skatteydere kommer til at betale den skat, danskejede datterselskaber skal betale i udlandet. Enhedslisten ønsker endvidere, at der beregnes rente af den skattekredit, der ydes via muligheden for sambeskatning. Enhedslisten har derfor stillet ændringsforslag nr. 13 og 14, hvorefter en forhøjelse af et moderselskabs skattepligtige indkomst efter den foreslåede § 33 E i ligningsloven forrentes med en rente svarende til mindsterenten. Endelig afviser Enhedslisten de af skatteministerens ændringsforslag, der lemper stramningerne i det oprindelige lovforslag og mindsker det oprindeligt beregnede provenu.

Ændringsforslag

Til § 1Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

1) Efter nr. 6 indsættes som nye numre

»01. I § 17, stk. 2, ændres »der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3,» til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,».

02. I § 17, stk. 3, ændres »der er hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 5« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 4 eller 5«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

2) Nr. 7 affattes således

»7. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.

»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«»

3) I det under nr. 10 foreslåede nye punktum i § 32, stk. 1, indsættes efter »m.v.«: »eller af fonde eller truster stiftet af disse.«

Til § 2Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 5 B indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

5) Det under nr. 1 foreslåede § 5 I, stk. 1, affattes således

»Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.«

6) I det under nr. 2 foreslåede § 16 H, stk. 1, udgår 1. pkt., og i stedet indsættes som nye punktummer

»Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt.«

7) I det under nr. 2 foreslåede § 16 H, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Personen« til: »Den skattepligtige«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

8) I det under nr. 2 foreslåede § 16 H, stk. 2, 1. pkt., ændres »Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2-9« til: »Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2-7«, i 1. pkt. ændres endvidere »personer« til: »skattepligtige omfattet af stk. 1,», og i 2. pkt. ændres »En person« til: »Den skattepligtige«.

9) I den under nr. 2 foreslåede § 16 H indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

10) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»02. I § 33 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

11) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 33 D affattes stk. 6 således

»Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.«

12) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 33 D indsættes efter stk. 7 som nye stykker

»Stk. 8. Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.

Stk. 9. Hvis et overskud har medført beskatning i henhold til § 33 E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.«

Af et mindretal (EL)

13) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 33 E, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Forhøjes et moderselskabs skattepligtige indkomst efter 1. pkt., beregnes en rente svarende til mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 3, af det i 1. pkt. nævnte beløb. Moderselskabets skattepligtige indkomst forhøjes med det efter 2. pkt. opgjorte rentebeløb.«

14) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 33 E, stk. 2, ændres »Stk. 1, 1. pkt.« til: »Stk. 1, 1.-3. pkt.«

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

15) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 33 E, stk. 2, affattes 2. og 3. pkt. således

»Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

16) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 33 E udgår stk. 7, og i stedet indsættes

»Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende her i landet og det udenlandske datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i det modtagende selskab.

Stk. 8. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 fusionerer og underskud efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det modtagende selskab.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på danske sambeskattede datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6. Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet. Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

17) Efter nr. 9 indsættes som nye numre

»03. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »en person« til: »en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1«.

04. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.'

Af et mindretal (EL)

18) Nr. 10 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 5 19) Nr. 1 affattes således

1. I § 2 ændres »og aktieindkomst« til:», aktieindkomst og CFC-indkomst«.

20) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til: », 7 og 8«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

21) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »1, 2, 4 eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 7,».«

22) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»03. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

23) Efter nr. 3 indsættes som nye numre

»04. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) Aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten.«

05. I § 4 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Stk. 1«: », nr. 1-7,».

06. Efter § 4 a indsættes som ny paragraf

»§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a og 15.«

07. I § 5, nr. 4, ændres »§ 8 og« til: »§ 8,», i nr. 5 ændres »§ 8 a.« til: »§ 8 a og«, og efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.«

08. Efter § 8 a indsættes som ny paragraf

»§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.«»

Til § 6 24) I den under nr. 1 forslåede § 3 A ændres i stk. 1 »34 pct.« til: »20 pct.«

Nye paragraffer 25) Efter § 8 indsættes som nye paragraffer

»§ 01 I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret ved lov nr. 1078 af 20. december 1995, foretages følgende ændring

1. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A.«

Ingen

Nr BTL 118

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (International sambeskatning m.v.)

Nr L 118 1995-96, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19960508