1995 BTL 109 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL JORDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG TIL ØKOLOGISK JORDBRUG M.V. NR L 109 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

»Ministeren gav under 1. behandling tilsagn om, at ændringer i EU-ordningerne vil blive forelagt Landbrugs- og Fiskeriudvalget, førend der sker ændringer i bekendtgørelserne. Ministeren bedes uddybe, hvorledes denne forelæggelse vil ske. Hvilken procedure tænker ministeren sig at anvende, og hvilke dokumenter vil udvalget få forelagt, og inden for hvilke frister vil denne forelæggelse skulle foregå?»

Svar

Større ændringer i støtteordningerne m.v. samt helt nye støtteordninger vil, som jeg oplyste under 1. behandling, fortsat kræve lovændringer.

For så vidt angår ændringer på bekendtgørelsesniveau vil bekendtgørelsen, såfremt ændringerne er en følge af ændringer i den tilgrundliggende forordning, blive fremsendt til Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg. Dette vil ske i så god tid som muligt inden udstedelsen af bekendtgørelsen.

De tilgrundliggende forordningsændringer vil blive fremsendt sammen med bekendtgørelsesudkastet.

Bekendtgørelsesudkastene vil først blive fremsendt til udvalget, når de foreligger i en endelig form, det vil sige, efter at erhvervets organisationer og eventuelt andre høringspartnere har afgivet deres bemærkninger, og bekendtgørelsesudkastene eventuelt er ændret som følge af høringen af erhvervets organisationer m.fl.

Spørgsmål 24

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 31. januar 1996 fra De danske Landboforeninger, jf. bilag 6.«

Svar

1. Vedrørende ministerens bemyndigelser.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.

2. Vedrørende sagkyndig bistand til ansøger. Der henvises til

besvarelsen af spørgsmål 12 og 13.

3. Vedrørende kontrolbestemmelser.

Jeg er enig med De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i, at det er vigtigt, at kontrollen tilrettelægges således, at den er til mindst mulig gene for den kontrollerede.

Kontrol på stedet varsles defor som hovedregel forud og gennemføres normalt ikke, uden at støttemodtager eller dennes repræsentant er til stede. Det kan dog for at undgå, at formålet med kontrollen forspildes, være nødvendigt med uanmeldte kontrolbesøg, ligesom der direkte i den forordning, der ligger til grund for ordningen, kan være krav om, at en vis andel af kontrollen skal ske uanmeldt. Kontrollen nødvendiggør kun i visse tilfælde adgang til jordbrugsbedriftens egentlige beboelsesrum, f.eks. for at få adgang til jordbrugerens regnskabsmateriale med tilhørende dokumentationsmateriale.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 17.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder haft samråd med landbrugs- og fiskeriministeren, der tillige skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget. Nogle af udvalgets spørgsmål og landbrugs- og fiskeriministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug og Foreningen af Registrerede Revisorer.

Der er af landbrugs- og fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspatiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker med tilfredshed, at alle tilskudsordningerne baseres på frivillige aftaler mellem myndighederne (amterne) og de berørte lodsejere.

Mindretallet er enig i det formålstjenlige i at sammenfatte de forskellige tilskudsordninger i en lov og i, at der skabes klarhed med hensyn til, at grundvandsbeskyttelsen bør foregå i de af amterne udpegede SLF-områder på i alt 350.000 ha for landet som helhed, og at eventuelle dyrkningsmæssige begrænsninger i forhold til eventuelle miljøpåvirkninger skal foregå igennem frivillige miljøaftaler mellem lodsejerne og myndighederne (amterne) inden for rammerne af EU-miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvor EU refunderer 50 pct. af udgifterne.

Mindretallet er derimod betænkelig ved de mange bemyndigelser, landbrugs- og fiskeriministeren tildeler sig selv i lovforslaget, men noterer sig, at de gældende ordninger videreføres uændret bortset fra visse små administrative ændringer, og at landbrugs- og fiskeriministeren over for udvalget har tilkendegivet at ville fremsende ændringer på bekendtgørelsesniveau til udvalget, såfremt disse ændringer er en følge af ændringer i den tilgrundliggende forordning, jf. ministerens svar på spørgsmål 2. Mindretallet har fremdeles store betænkeligheder med hensyn til udformningen af kontrolbestemmelserne i relation til grundlovens bestemmelser, men kvitterer vedrørende lovforslaget med ministerens svar på spørgsmål 24.

Mindretallet tillægger det stor betydning, at udlægningen af administrationen til amterne også indebærer, at pengene anvendes til de i lovforslaget omhandlede tilskud til miljøforbedrende foranstaltninger.

Mindretallet noterer sig med tilfredshed, at det fortsat vil være en betingelse i forbindelse med udfærdigelse af ansøgningen, at de pågældende rådgivere har rådgivningserfaring inden for jordbruget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil endvidere stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan støtte det formål med lovforslaget, som tilsigter en forenkling og en redaktionel sanering i forhold til den gældende lov, men mindretallet er af principielle grunde modstander af støtte- og tilskudsordninger, der ikke har nogen social begrundelse.

Erhvervslivet, herunder landbruget og det økologiske jordbrug, må principielt kunne klare sig selv uden tilskud. Ikke fordi støtte- og tilskudsordninger ikke i ganske særlige tilfælde og i en begrænset periode kan retfærdiggøres, men fordi midlerne til udbetaling af støtte og tilskud fundamentalt set kommer fra andre overskudsgivende virksomheder og kanaliseres gennem det offentlige bureaukrati til modtagerne. Sagt med andre ord, de personer og virksomheder, der er i stand til at skabe en værditilvækst, som alle i samfundet har gavn af, tvinges gennem beskatning til at aflevere en del til de virksomheder, der ikke kan eller er mindre gode til at drive virksomhed. Samfundsøkonomisk var det bedst at lade værditilvæksten blive hos de personer og virksomheder, der er økonomisk sunde, og lade de virksomheder falde, som alene fungerer i kraft af vedvarende støtte og tilskud.

Vil regeringen og et flertal i Folketinget yde støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., ydes denne støtte efter mindretallets opfattelse bedst i form og i kraft af, at erhvervene lettes for byrder både af skattemæssig og af administrativ art.

Mindretallet hilser derfor erhvervsministerens initiativ vedrørende forenklinger og lettelser af administrative byrder for selvstændige erhvervsdrivende velkommen og har bemærket, at de til formålet afsatte 100 mio. kr. blandt andet kommer 1.200 økologiske landbrug til gode i form af, at de slipper for at betale skønnet 1,5 mio. kr. i afgift til staten for den særlige økologikontrol. Det er den korrekte og bedste måde at støtte et erhverv på.

Mindretallet kan heller ikke støtte, at de enkelte bestemmelser udformes som bemyndigelsesbestemmelser.

Efter mindretallets opfattelse er det ligeledes uheldigt, at man i en tid, hvor amternes arbejdsopgaver og amternes fortsatte eksistens er til diskussion, pålægger amterne at administrere dele af loven som for eksempel information og markedsføring, udarbejdelse af planer for landbrug/miljø-indsatsen i den enkelte amtskommune, identifikation af egnede projekter, indgåelse af aftaler med jordbrugerne, udbetaling af tilskud og fremsættelse af krav om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af misligholdelse af aftalerne.

Lovforslaget indeholder i § 18, stk. 2, kontrolbestemmelser og bemyndigelser til ministeren, som efter mindretallets opfattelse er en tilsidesættelse af grundlovens § 72. § 18, stk. 2, har følgende ordlyd: »Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til jordbrugsbedrifter eller andre virksomheder, der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om støtte efter loven, eller til bedrifter eller virksomheder, som er autoriseret, anmeldt, godkendt eller kontrolleret i medfør af § 6, stk. 1 eller 2. På tilsvarende måde har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, adgang til bedrifternes og virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.«

Mindretallet er af den generelle, principielle og bestemte opfattelse, at den private ejendomsret er ukrænkelig, jf. grundlovens § 72, og det skal respekteres. De hidtidige regler og bestemmelser har ikke givet anledning til, at den private ejendomsret sættes ud af kraft. Der sker efter mindretallets opfattelse i disse år en kedelig udvikling hen imod, at der i lovforslag indsættes paragraffer, der tilsidesætter den private ejendomsret. Den private ejendomsret er en afgørende forudsætning for hele opretholdelsen af vores samfund. Den private ejendomsret er sikret i grundlovens § 72 og skal opfattes som et bolværk mod unødig chikane og overgreb fra andre, herunder offentlige myndigheder, og skal ikke tilsidesættes af smålige ønsker om adgang til privat ejendom. Skulle der undtagelsesvis være behov for at tiltvinge sig adgang til en ejendom, findes der i retsplejeloven udmærkede regler herom, og sådan skal det fortsat være.

ÆndringsforslagAf landbrugs- og fiskeriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 3 1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er omfattet af stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Til § 13 2) I stk. 1 indsættes efter »jf. dog«: »§ 3, stk. 2, og«.

Til § 16 3) I stk. 3 indsættes efter »ministerens beføjelser efter«: »§ 3, stk. 1, og«.

Til § 19 4) I stk. 1 ændres »forlangende« til: »landbrugs- og fiskeriministerens forlangende, jf. dog § 16, stk. 3,».

5) I stk. 2 indsættes efter »landbrugs- og fiskeriministeren,»: »jf. dog § 16, stk. 3,».

Til § 20 6) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller private organisationer kan udøve ministerens beføjelser efter stk. 1 og 2.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3Baggrunden for ændringsforslagene.

Hensigten med ændringsforslagene er at tilvejebringe hjemmel til at udlægge administrationen af landbrug/miljø-ordningerne, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og demonstrationsprojekter til amtsrådene med henblik på at få størst mulig miljøeffekt af ordningerne. Ændringsforslagene vil ikke medføre ændringer i ordningernes indhold, herunder betingelserne for at opnå tilskud.

Efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og miljø- og energiministeren nedsattes den 14. august 1995 et udvalg om natur, miljø og EU's landbrugspolitik. Udvalget fik til opgave at undersøge mulighederne for en højere grad af harmoni mellem hensynet til miljøet og naturen og den fælles landbrugspolitik.

Betænkning fra udvalget om natur, miljø og EU's landbrugspolitik (betænkning nr. 1309) blev afgivet den 5. januar 1996.

I betænkningen foreslår udvalget en række ændringer af landbrugspolitikken, som Danmark kan gennemføre på kort eller lidt længere sigt, herunder en række forslag til ændringer, som Danmark skal arbejde for i EU.

Udvalget har bl.a. set nærmere på landbrug/miljø-ordningerne. Disse ordninger administreres i dag af Landbrugs- og Fiskeriministeriets Strukturdirektorat for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet). Det er udvalgets opfattelse, at en større positiv virkning for miljø og natur - og dermed også for friluftslivet - vil kunne opnås gennem en større grad af målretning og koordinering af de enkelte instrumenter. Udvalget foreslår i den forbindelse, at der ydes tilskud inden for rammerne af et regionalt eller lokalt baseret landbrug/miljø-projekt. Et sådant projekt er en koordineret indsats til beskyttelse af miljø og natur inden for et nærmere afgrænset geografisk område baseret på identificerede miljø- og naturproblemer.

På denne baggrund foreslår udvalget, at tilskudsadministrationen og kontakten til jordbrugerne i landbrug/miljø-ordningerne fremover skal varetages af amtskommunerne med henblik på en opsøgende og koordineret indsats til beskyttelse af miljø og natur. Ved udlægning af administrationen udvides amtskommunernes rolle med identifikation af egnede projekter, sikring af tilslutning blandt de berørte jordbrugere samt indgåelse og vedligeholdelse af landbrug/miljø-aftaler med de enkelte jordbrugere. Hertil kommer udbetaling af tilskud og medvirken ved evaluering af ordningerne.

Med henblik på at gennemføre denne del af udvalgets anbefalinger søges der med ændringsforslagene skabt hjemmel til, at amtsrådene kan udøve landbrugs- og fiskeriministerens beføjelser i henhold til lovforslagets § 3, stk. 1, og de tilhørende bestemmelser i kapitel 7 og 8.

Udlægningen af administrationen af landbrug/miljø-ordningerne til amtskommunerne skal godkendes af Kommissionen.

Finansudvalget har ved Akt 204 af 20. marts 1996 tiltrådt, at Landbrugs- og Fiskeriministeriet afholder udgifter til dækning af amtskommunernes administrationsudgifter i forbindelse med, at amtskommunerne i en overgangsperiode på vegne af Strukturdirektoratet udfører et opsøgende arbejde med henblik på at forberede aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger mellem jordbrugerne og Strukturdirektoratet.

Ændringsforslagenes administrative konsekvenser.

Følgende opgaver under landbrug/miljø-ordningerne forventes udlagt til amtskommunerne: Information og markedsføring, udarbejdelse af planer for landbrug/miljø-indsatsen i den enkelte amtskommune, identifikation af egnede projekter, indgåelse af aftaler med jordbrugerne, udbetaling af tilskud samt fremsættelse af krav om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af misligholdelse af aftalerne.

Følgende opgaver skal varetages af Landbrugs- og Fiskeriministeriet med tilhørende institutioner: Regeludstedelse, information, overordnet budgettering, rammestyring af EU-medfinansieringen, hjemtagning af EU-medfinansiering efter anmodning fra amtskommunerne, kontrol, herunder revision af den amtskommunale administration af landbrug/miljø-ordningerne, udarbejdelse af programændringer samt i samarbejde med amtskommunerne evaluering af landbrug/miljø-ordningerne.

Det bemærkes, at Strukturdirektoratet fortsat skal udbetale tilskud i henhold til de tilsagn, der ydes under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, frem til udlægningen effektueres.

I forbindelse med udlægningen er det hensigten at yde amtskommunerne kompensation over bloktilskuddet for de ekstra administrationsudgifter.

Amtskommunernes administrationsudgifter skønnes at være størst i de første år efter udlægningen, hvor arbejdet hovedsagelig vil bestå i opsøgende virksomhed og udarbejdelse af aftaler med jordbrugerne. I de efterfølgende år vil administrationen hovedsagelig bestå af udbetaling af tilskud.

Kompensationen vil blive fastlagt og gennemført efter reglerne om Det Udvidede Totalbalanceprincip, når landbrug/miljø-ordningernes indhold er nærmere tilrettelagt, jf. blandt andet betænkning nr. 1309 fra udvalget om natur, miljø og EU's landbrugspolitik.

Administrationen af landbrug/miljø-ordningerne forventes udlagt til amtskommunerne i begyndelsen af 1997.

Med udlægningen af administrationen til amtskommunerne kan der forventes en besparelse i Strukturdirektoratet på to årsværk i forhold til den nuværende normering, idet landbrug/miljø-ordningerne fortsat vil være en integreret del af landbrugspolitikken med administrative og kontrolmæssige opgaver, der fortsat skal varetages af Strukturdirektoratet.

Ændringsforslagenes statsfinansielle konsekvenser.

Det forventes, at den nationale medfinansiering tilvejebringes dels af Landbrugs- og Fiskeriministeriet og dels af amtskommunerne med udgangspunkt i de planlagte og gennemførte landbrug/miljø-ordninger.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet vil yde amtskommunerne kompensation over bloktilskuddet for Landbrugs- og Fiskeriministeriets del af den nationale finansiering af landbrug/miljø-ordningerne.

Kompensationen vil blive fastlagt og gennemført efter reglerne om Det Udvidede Totalbalanceprincip, når ordningernes indhold er nærmere tilrettelagt, jf. blandt andet anbefalingerne i betænkning nr. 1309, og når de finansielle rammer, herunder rammerne for EU-medfinansieringen, for de kommende år er fastlagt.

Det forudsættes, at amtskommunerne via Strukturdirektoratet hjemtager EU-medfinansieringen. Det er hensigten, at budgetrammerne for EU-medfinansieringen fordeles til amtskommunerne med udgangspunkt i den enkelte amtskommunes andel af det samlede landbrugsareal.

Med henblik på at sikre opnåelsen af det forudsatte aktivitetsniveau og de miljøpolitiske målsætninger kan Landbrugs- og Fiskeriministeriet foretage evalueringer af landbrug/miljø-ordningernes indhold og gennemførelse.

Ændringsforslagenes erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ændringsforslagenes miljømæssige konsekvenser.

Med ændringsforslagene skabes der mulighed for en større grad af målretning og koordination af landbrug/miljø-ordningerne, herunder at tilskuddene ydes inden for rammerne af et regionalt eller lokalt baseret landbrug/miljø-projekt. Med ændringsforslagene kan der derfor forventes en større positiv miljømæssig effekt.

Ad nr. 1

Hensigten med bestemmelsen er at skabe hjemmel til, at amtsrådet kan yde tilskud af egne midler til de i lovforslagets § 3, stk. 1, nævnte foranstaltninger.

Ad nr. 3

Hensigten med ændringsforslaget er at skabe hjemmel til, at landbrugs- og fiskeriministeren kan udlægge beføjelsen til at yde tilskud til de i lovforslagets § 3, stk. 1, nævnte foranstaltninger til amtsrådene.

Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 4-6 Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen (S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 109

Betænkning over Forslag til lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v.

Nr L 109 1995-96, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19960515