1995 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV AF 30. JANUAR 1861 ANGÅENDE FARTEN PÅ GUDENÅ MELLEM SILKEBORG OG RANDERS NR L 89 1995-96, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet er tiltalt af, at der ophæves en lov. Imidlertid har Viborg Amt i et høringssvar af 6. november 1995 udtalt: »Det er Viborg Amtsråds opfattelse, at der ikke kan tages stilling til denne delvise ændring af retstilstanden for Gudenåen uafhængigt af spørgsmålet om vilkårene for den fortsatte drift af Gudenåcentralen ved Tange«. Det Konservative Folkeparti er derfor betænkeligt ved at gennemføre denne lov på nuværende tidspunkt. Det Konservative Folkeparti ønsker amterne nedlagt og deres opgaver overflyttet til andre myndigheder. Derfor virker det uhensigtsmæssigt at lægge flere, og uønskede, opgaver over til amterne.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Fremskridtspartiet har ved 1. behandling tilkendegivet at ville stemme for lovforslaget, idet pramsejlads har mistet sin betydning for godsforsyningen af Silkeborg. Det fremgår imidlertid af Viborg Amts høringssvar af 6. november 1995, at vilkårene for den fortsatte drift af Gudenåcentralen ved Tange ikke er endeligt aftalt med de to berørte amter, Århus Amt og Viborg Amt. Viborg Amt ønsker, at hele Gudenåens fremtidige retstilstand skal inddrages. Derfor mener Fremskridtspartiet, at hvis der stemmes ja til lovforslaget, som det foreligger, vides det reelt ikke, hvad der stemmes ja til. Mindretallet finder, at der før 3. behandling må indgås en aftale med de to berørte amter, som skal overtage driften af den strækning af Gudenåen.
I øvrigt er det Fremskridtspartiets holdning, at amterne skal nedlægges. Partiet så derfor hellere, at ansvaret for Gudenåens bevarelse og drift overgik til de berørte kommuner.
Derfor vil Fremskridtspartiet stemme imod lovforslaget, som det foreligger.
Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.
Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 89
Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov af 30. januar 1861 angående farten på Gudenå mellem Silkeborg og Randers
Nr L 89 1995-96, 1. samling
Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget
Afgivet: 19960320