1995 BTL 87 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORHØJELSE AF HÆDERSGAVER NR L 87 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Et af Socialministeriets økonomisk-statistiske kontor i anledning af udvalgets spørgsmål 1

udarbejdet notat

Notat om SF's og Enhedslistens forslag om en fordobling af hædersgavebeløbet

1. Baggrund

SF og Enhedslisten har stillet lovforslag om en permanent fordobling af hædersgavebeløbet til besættelsestidens ofre fra 5.800 til 11.600 kr. årligt (L 87 1995-96).

Enhedslisten stillede det samme forslag i foråret 1995 (L 164 1994-95), men dette forslag blev ikke vedtaget af Folketinget. I stedet for vedtog man et forslag fra regeringen om en fordobling af hædersgaven udelukkende i 1995. Vedtagelsen af dette forslag skete i forbindelse med 50-året for Danmarks befrielse.

I den første lov om hædersgaver fra 1945 bestod den årlige ydelse af et skattefrit beløb på 800 kr., hvor det årlige beløb i dag udgør 5.800 kr. I modsætning til de fleste andre ydelser inden for Socialministeriets område sker der ikke nogen løbende regulering af hædersgavebeløbet.

Ud over den midlertidige fordobling i 1995 er beløbet blevet forhøjet 8 gange siden 1945. Senest den 1. januar 1994 i forbindelse med 50-året for regeringens brud med besættelsesmagten og jødernes redning til Sverige.

2. Beregninger

Det er korrekt, at beløbet i perioden siden 1945 ikke er blevet reguleret, så værdien svarer til niveauet i 1945. Værdien af det nuværende beløb på 5.800 kr. svarer nogenlunde til værdien i 1975. Hvis man fordobler beløbet som foreslået af SF og Enhedslisten, vil beløbet stort set svare til det oprindelige beløb opreguleret til i dag.

Følgende tabel viser størrelsen af hædersgavebeløbet for perioden 1945 til 1995, samt hvilken størrelse hædersgaven skulle have haft for at svare til det oprindelige beløb på 800 kr. ved lovens vedtagelse i 1945. Den sidste del af spørgsmålet er besvaret ved at regulere den oprindelige ydelse med forbrugerprisindekset fra 1945 til 1990 og med satsreguleringsprocenten for perioden efter 1990.

Tabel 1. Det oprindelige hædersgavebeløb reguleret med henholdsvis forbrugerprisindekset og satsreguleringsprocenten fra 1945 til 1995

--------------------------------------------------------------------- År Forbruger- Satsregu- Reguleret Beløb iflg. Indeks prisindeks lerings- beløb loven (b/a)x100 pct. (a) (b) --------------------------------------------------------------------- 1945 100 - 800 800 100 1950 117 - 936 800 85 1955 144 - 1.152 1.000 87 1960 162 - 1.296 1.200 93 1965 209 - 1.672 1.400 84 1970 286 - 2.288 1.800 79 1975 444 - 3.552 1.800 51 1980 730 - 5.840 3.000 51 1985 1.068 - 8.544 4.200 49 1990 1.294 - 10.352 5.400 52 1991 - 2,0 10.559 5.400 51 1992 - 2,0 10.770 5.400 50 1993 - 3,2 11.115 5.400 49 1994 - 1,2 11.248 5.800 52 1995 1) - 0,4 11.293 5.800 51 (11.600) (103) ---------------------------------------------------------------------

1) Tallene i parentes svarer til niveauet i 1995, når man medregner værdien af den ekstra hædersgave på 5.800 kr., som udbetales i forbindelse med 50-året for Danmarks befrielse.

Det skal understreges, at hædersgavebeløbet altid har været skattefrit. Det betyder, at set i forhold til andre ydelser, som er skattepligtige, skal der i dag tjenes et forholdsvis større beløb før skat for at opnå et givet opreguleret skattefrit beløb end i 1945. Det skyldes, at skatten på personlig indkomst er steget i den mellemliggende periode.

Det giver ikke et særlig godt billede af købekraften udelukkende at sammenligne købekraften af de nuværende 5.800 kr. med de oprindelige 800 kr., når man tager i betragtning, at der er sket en kraftig stigning i skatten på personlig indkomst siden 1945.

Efter ØSK's opfattelse vil det mest korrekte være at sammenligne det beløb, der skulle tjenes i 1945 for at opnå et skattefrit beløb på 800 kr., med det beløb, der skal tjenes i dag for at opnå et skattefrit beløb på 5.800 kr. På den måde får man et indtryk af, hvad der er sket med realværdien (købekraften) af den udbetalte hædersgave i den mellemliggende periode.

Som i bemærkningerne til lovforslaget tages i det følgende udgangspunkt i årslønnen på 8.000 kr. for en faglært københavnsk arbejder i 1945. For at opnå en ekstraindtægt på 800 kr. efter skat skulle han dengang tjene ca. 1.125 kr., idet marginalskatten til stat og kommune var 29,25 pct. Der ses i den forbindelse bort fra betaling af såvel kirkeskat som den krigskonjunkturskat, man betalte i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig.

For at opnå en ekstraindtægt på 5.800 kr. efter skat skal han i 1996 tjene 11.950 kr. før betaling af 7 pct.'s arbejdsmarkedsbidrag og marginalskat på 47,8 pct. Vi forudsætter, at hans årsindkomst p.t. udgør 225.000 kr., dvs. en indkomst, hvor der ud over arbejdsmarkedsbidrag betales 30,8 pct. skat til Københavns Kommune, statslig bundskat på 12 pct. og mellemskat på 5 pct., men ikke topskat.

Tabel 2. Det oprindelige hædersgavebeløb reguleret med forbrugerprisindekset frem til 1990 og med satsreguleringsprocenten 1991-1996

--------------------------------------------------------------------- År Forbruger- Satsregule- Satsregule- Reguleret Beløb prisindeks ringspct. ringspct. beløb iflg. (skattefrie (skatte- skattefrit loven ydelser) pligtige (a) skattefrit ydelser) (b) --------------------------------------------------------------------- 1945 100 - - 800 800 --------------------------------------------------------------------- 5.800 1995 1) - 0,4 0,4 11.293 (11.600) --------------------------------------------------------------------- 1996 2) - 2,4 2,4 11.564 5.800 (11.600) --------------------------------------------------------------------- år Indeks Reguleret Beløb iflg. Indeks skattefrit beløb (hvis loven (hvis hvis beløb skatteplig- skatteplig- skatteplig- /b/a)x100 tigt) (c) tigt)3) tigt beløb (d) (d/c)x100 --------------------------------------------------------------------- 1945 100 1.125 1.125 100 --------------------------------------------------------------------- 1995 1) 51 15.882 12.801 81 (103) (25.602) (161) --------------------------------------------------------------------- 1996 2) 50 16.263 11.950 73 (100) (23.900) (147) ---------------------------------------------------------------------

1) Arbejdsmarkedsbidrag udgør 6 pct. og marginalskat 51,8 pct.

2) Arbejdsmarkedsbidrag på 7 pct. og marginalskat på 47,8 pct. Tallene i parentes beskriver konsekvenserne af en fordobling af det årlige hædersgavebeløb til 11.600 kr.

3) Beløbet i 1996 er lavere end i 1995 som følge af lavere marginalskat end i 1995.

Ad a) Ved at opregulere det gældende beløb i 1945 med forbrugerprisindekset til og med 1990 og med satsreguleringsprocenten fra 1991 svarer de 800 kr. til 11.564 kr. i 1996.

Ad b) Beløb iflg. loven, dvs. det skattefrie hædersgavebeløb.

Ad c) De 1.125 kr. i 1945 svarer til det beløb, der skulle tjenes dengang for at opnå 800 kr. efter skat (forudsat marginalskat på 29,25 pct.) De 16.263 kr. i 1996 svarer til de 1.125 kr. i 1945 opreguleret med forbrugerprisindekset til og med 1990 og med satsreguleringsprocenten fra 1991.

Ad d) De 1.125 kr. er som under c) det beløb, der skulle tjenes i 1945 for at opnå 800 kr. efter skat. De 11.950 kr. i 1996 svarer til det beløb, der i dag skal tjenes for at opnå 5.800 kr. efter skat (forudsat 7 pct.'s arbejdsmarkedsbidrag og marginalskat på 47,8 pct.).

I tabellens sidste kolonne sættes værdien af det beløb, der i dag skal tjenes for at opnå 5.800 kr. efter skat, i forhold til værdien af det opregulerede oprindelige »før skat-beløb«, dvs. (d/c).

3. Hvad siger tallene?

Der er stor forskel på at sammenligne før og efter skat. Hvis vi sætter det nuværende beløb på 5.800 kr. i forhold til de oprindelige 800 kr. opreguleret til 1996 pris- og lønniveau, svarer de 5.800 kr. til ca. halvdelen af niveauet i 1945. Det er resultatet, når vi ikke tager hensyn til skatten.

Ud fra en »før-skat-betragtning« svarer de 5.800 kr. til ca. 11.950 kr. Som ovenfor nævnt svarede de 800 kr. i 1945 til ca. 1.125 kr. før skat. Opreguleret til 1996 pris- og lønniveau svarer dette beløb til ca. 16.260 kr.

Vi sætter herefter de nuværende 11.950 kr. i forhold til det opregulerede oprindelige beløb på 16.260 kr. Herved tages der hensyn til, at der er sket en kraftig stigning i skatten på personlig indkomst siden 1945, og at der skal tjenes et forholdsvis større beløb før skat for at opnå et givet (opreguleret) skattefrit beløb efter skat i dag i forhold til dengang.

Ved anvendelse af denne fremgangsmåde svarer det nuværende niveau til ca. 3/4 af niveauet i 1945. Købekraften af hædersgavebeløbet er således blevet forringet sammenlignet med 1945. Det gælder, uanset om der regnes før eller efter skat. Forringelsen er størst, når der regnes efter skat, og mindst, når der regnes før skat.

Samtidig skal man dog være opmærksom på, at forringelsen bliver mindre, når marginalskatten stiger. Ved en marginalskat på 62 pct. og arbejdsmarkedsbidrag på 7 pct. svarer det nuværende niveau før skat stort set til niveauet i 1945. Det skyldes, at det beløb, der skal tjenes for at opnå et givet skattefrit beløb, stiger, når marginalskatten forhøjes.

En stor del af dem, der betaler topskat, vil have en marginalskat på 62 pct., som netop svarer til det skrå skatteloft i 1996 ekskl. kirkeskat. Bundgrænsen for betaling af topskat er i år på 243.100 kr.

Konklusionen bliver således, at forringelsen af realværdien af hædersgavebeløbet i høj grad afhænger af indkomstforholdene, og at det bestemt ikke er ligegyldigt, om der regnes før eller efter skat.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Som bilag til betænkningen er optrykt et notat udarbejdet af Socialministeriets økonomisk-statistiske kontor i anledning af udvalgets spørgsmål 1.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

En del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder det dokumenteret under udvalgsarbejdet, at hædersgaven i dag kun har halv så stor købeværdi som ved lovens ikrafttræden i 1945. Udhulningen af hædersgaven er sket løbende siden 1945, og siden 1975 har hædersgavens købekraft kun været halvdelen af det, der oprindelig var intentionen.

Modtagerkredsen er den gruppe danske borgere, som direkte eller indirekte havde de største personlige omkostninger (fysisk, psykisk, socialt og økonomisk) ved de 5 års tyske besættelse.

Danmark er i stor moralsk gæld til disse borgere, og derfor burde en fastholdelse af hædersgaven på det oprindelige niveau være en selvfølgelig gestus, der burde kunne samle hele Folketinget.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Thomas Torp Andersen (KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 87

Betænkning over Forslag til lov om forhøjelse af hædersgaver

Nr L 87 1995-96, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19960425