Legislator Case Law & Legislation
199514K00082 DK

1995 BTL 82 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORLÆNGELSE AF TILSKUD TIL FORÆLDRE MED PRIVAT BØRNEPASNING) NR L 82 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 82 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

I 1993 vedtog firekløverregeringen en lov, der gav adgang til at yde tilskud til forældre med privat børnepasning i 1994 og 1995. Lovforslaget går ud på at forlænge ordningen for 1996 og 1997.

SF var i sin tid imod denne ordning i øvrigt sammen med den borgerlige opposition. SF er fortsat imod, fordi SF arbejder for, at de offentlige midler skal bruges til en regulær udbygning på daginstitutionsområdet og ikke til at købe aflad for, at pladsgarantien reelt er udskudt på ubestemt tid.

Det fremgår således direkte af lovforslagets bemærkninger, at forlængelsen er en følge af pladsgarantien, der forsvandt.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslagt til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten er imod, at der ydes tilskud til forældre, som løser deres pasningsproblemer ved private ordninger.

Enhedslisten er af den opfattelse, at de pågældende midler langt mere hensigtsmæssigt finder anvendelse til udbygning af daginstitutionsområdet, således at forældre kan få dækket deres behov for pasning i offentligt regi.

Regeringen er forlængst løbet fra pladsgarantien, og som plaster på såret tilbydes forældrene en forlængelse af tilskudsperioden.

Forældrene ønsker imidlertid ikke usikre private ordninger, men derimod ordnede forhold. Derfor bør pengene i stedet for anvendes til at udbygge de offentlige tilbud.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Lene Espersen (KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 82 Valid

Nr BTL 82

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social bistand (Forlængelse af tilskud til forældre med privat børnepasning)

Nr L 82 1995-96, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19951207

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →