1995 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL FÆRØERNES HJEMMESTYRE FOR ÅRENE 1996-98 NR L 77 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af Finansudvalgets spørgsmål til finansministeren vedrørende aktstykke 64 om statslån til Færøernes landsstyre og finansministerens besvarelse heraf Spørgsmål 16

Hvad kan ministeren oplyse om den sanering af den kommunale økonomi, der er foregået på Færøerne?

Svar

Færøernes landsstyre har oplyst følgende

»I henhold til den rammeaftale, som er indgået mellem de færøske kommuner og de færøske kommuners finansielle kreditorer, er der etableret en moratorielignende ordning, idet kommunerne har fået betalingsudsættelse på 5 år, men ikke er befriet for nogen del af deres gæld.

Betalingsudsættelsen er kombineret med, at gælden, ca. 2 mia. kr., i aftaleperioden er omlagt til lavere forrentede lån (9 pct. p.a. for fast forrentede lån, henholdsvis max. 10 pct. p.a. for lån med variabel rente).

Kommunerne stiller en fælles garanti på 100 mio. kr., som dels indbetales til en garantifond og dels stilles som kaution. De årlige indbetalinger til garantifonden er 1 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag. Kommunerne har indbetalt til garantifonden siden 1. januar 1994 og skal fortsætte indbetalinger, indtil fondens formue er 100 mio. kr. Ultimo 1995 er indbetalt til fonden ca. 63 mio. kr.

Det vurderes, at ordningen giver kommunerne en samlet likviditetslettelse på ca. 100 mio. kr. årligt.

Det nødvendige lovgrundlag for ordningen er tilvejebragt.«

Spørgsmål 17

Kan ministeren bekræfte, at en række færøske kommuner har benyttet den økonomiske sanering til at nedsætte skatteprocenten med op til 2 pct.?

Spørgsmål 18

Hvad kan ministeren oplyse om stigningerne i de kommunale anlægsbudgetter på Færøerne for 1996?

Svar på spørgsmål 17 og 18

Færøernes landsstyre har oplyst følgende

»Nogle kommuner har bebudet, at de vil nedsætte skatteprocenterne, og at de vil gennemføre nogle nødvendige vedligeholdelsesarbejder og anlægsinvesteringer.

Dette skal ses på baggrund af en kraftig finansiel stramning de senere år med skatteforhøjelser på over 30 pct., reduktion i driftsudgifterne på ca. 20 pct. og en næsten total opbremsning i anlægsinvesteringerne.

I henhold til lovgivningen på Færøerne skal landsstyret godkende de kommunale budgetter. Landsstyret vil i forbindelse med godkendelserne af budgetterne og godkendelserne af kommunernes låneoptagelse holde fast ved en stram udgifts- og lånepolitik.

Refinansieringsaftalen har dog givet plads til, at nogle kommuner kan nedsætte skatteprocenten til et mere rimeligt niveau og i begrænset omfang kan øge udgifterne. Især vil det være nødvendigt at gennemføre forskellige vedligeholdelsesarbejder, da det nuværende niveau på længere sigt vil gå væsentligt ud over infrastruktur og anlæg, som også påpeget af de danske Kommuners Landsforening i deres analyse af de færøske kommuners økonomi. (Analyse af de færøske kommuners økonomi ved en gældsomlægning, Kommunernes Landsforening, 30. maj 1994). Hvad angår anlægsinvesteringer, vil landsstyret påse, at også disse holdes på et rimeligt niveau.

Kommunerne skal have vedtaget budgetterne senest den 1. december, hvorefter de straks skal tilsendes landsstyret til godkendelse, som skal have godkendt budgetterne senest den 15. december. Endnu har ikke alle kommuner vedtaget budgettet for 1996, og landsstyret har endnu ikke færdigbehandlet dem, som er indsendt. Et samlet overblik over virkningerne af refinansieringsaftalen på de kommunale skatteprocenter for 1996 og et overblik over stigningerne i de kommunale anlægsbudgetter vil derfor først foreligge omkring 15. december 1995.«

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder og har herunder stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere er spørgsmål stillet i Finansudvalget vedrørende Aktstykke 64 om statslån til Færøernes landsstyre og finansministerens besvarelse heraf indgået i Det Politisk-Økonomiske Udvalgs behandling af lovforslaget. Nogle af disse spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) bemærker, at Enhedslisten kan støtte lovforslaget, men anser det for helt utilstrækkeligt i lyset af den situation, der økonomisk og demografisk tegner sig på Færøerne. Enhedslisten havde gerne set, at regeringen havde imødekommet et ønske fra det færøske landsstyre om i en periode at fritage det færøske samfund for at betale renterne på de lån, som det færøske hjemmestyre med dansk statsgaranti har måttet optage.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet afviser lovforslaget, fordi alle undersøgelser viser, at der ikke er styr på forvaltningen på Færøerne, og derfor er mange af de penge, der er bevilget til Færøerne, havnet de forkerte steder.

Torben Lund (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Stavad (S) Hardy Hansen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jes Lunde (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen (EL) Arne Melchior (CD) Anders Fogh Rasmussen (V) nfmd. Thor Pedersen (V) Pia Larsen (V) Peter Brixtofte (V) Per Stig Møller (KF) Anne Birgitte Lundholt (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 77

Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for årene 1996-98

Nr L 77 1995-96, 1. samling

Afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Afgivet: 19951207