Legislator Case Law & Legislation
199514K00072 DK

1995 BTL 72 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (FORLÆNGELSE AF PERIODEN FOR § 48 E-BESKATNINGEN AF VISSE LØNMODTAGERE) NR L 72 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 72 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Industri,

Foreningen af Danske Medicinfabrikker og

Revitax.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) konstaterer, at der ikke er flertal for lovforslaget, som det blev fremsat, men finder, at der med de stillede ændringsforslag er fundet en løsning, som trods alt er en forbedring af den nuværende ordning. Flertallet opfordrer regeringen til at inddrage ændringen i evalueringen af ordningen, således at der i 1997, hvor ordningen har været gældende i 5 år, kan foretages en samlet vurdering af hele ordningen.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (KF og V), tiltrådt af et mindretal (SF, FP og DF)

Til titlen 1) Undertitlen affattes således

»(Forlængelse af afviklingsperioden for § 48 E-beskatning af visse lønmodtagere)».

Til § 1 2) Nr. 1-5 udgår, og i stedet indsættes som nyt nummer

»01. I § 48 E, stk. 7, 1. pkt., ændres »24 måneder« til: »48 måneder«.'

Til § 2 3) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Loven kan på de i 2. pkt. anførte betingelser tillige finde anvendelse på ansættelsesforhold, hvor den skattepligtige er blevet beskattet med 25 pct., men hvor der på grund af overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5. Det er en betingelse, at der er tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter § 48 E, stk. 7, at ansættelsesforholdet er opretholdt ved lovens ikrafttræden, og at parterne i det samme løbende ansættelsesforhold efter dette tidspunkt aftaler, at dette skal omfattes af periodeforlængelsen i § 1. Den samlede forlængelse af en ansættelseskontrakt efter § 48 E, stk. 7, kan højst udgøre 48 måneder i alt.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2 Det foreslås, at lovforslagets forslag om forlængelse af perioden for 25 pct.s-beskatning efter § 48 E fra 3 til 5 år udgår og erstattes af en udvidelse af afviklingsperioden fra 2 til 4 år.

Efter gældende regler kan ansættelseskontrakten ved udløbet af perioden med 25 pct.s-beskatning efter § 48 E forlænges med 24 måneder for at give den skattepligtige en periode til at afvikle sit engagement i Danmark.

Efter ændringsforslaget udvides 24-måneders-perioden med yderligere 24 måneder for at give den skattepligtige øgede muligheder for at afvikle sit engagement i Danmark uden at risikere efterbeskatning for de indkomstår, hvor 25 pct.s-beskatning har fundet sted.

Til nr. 3 Det foreslås i stk. 3, at § 1 om forlængelse af perioden i kildeskattelovens § 48 E, stk. 7, fra 24 til 48 måneder tillige skal kunne finde anvendelse på vederlag, hvor der på grund af overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5.

Det er en forudsætning, at ansættelsesforholdet fortsat løber ved indgåelsen af aftalen mellem parterne om, at periodeforlængelsen skal være omfattet af lovens § 1, og at der er tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter § 48 E, stk. 7, ved udløbet af 36 måneders perioden for 25 pct.s-beskatning.

Ved bestemmelsen sikres det, at afviklingsperioden kan blive på i alt 48 måneder, også for lønmodtagere, som har fortsat ansættelsesforholdet ud over 24-måneders-perioden i kildeskattelovens § 48 E, stk. 7, og som derfor bliver omfattet af efterbeskatningsreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 5.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Kim Behnke (FP) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 3 og imod ændringsforslag nr. 1, 2 og 4.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3. Mindretallet henviser i øvrigt til det af mindretallet under 2. behandling fremførte.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Enhedslisten så helst denne skattefidus afskaffet, men må erkende, at den støttes af et flertal. På baggrund af andenbehandlingen af forslaget ønsker Enhedslisten at afprøve mulighederne for at begrænse anvendelsen af denne fidus gennem de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til titlen 1) Undertitlen affattes således

»(Afkortning af perioden for § 48 E-beskatning af visse lønmodtagere)».

Til § 1 2) Før nr. 1 indsættes som nye numre

01. I § 48 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »36 måneders« til: »18 måneders«.

02. I § 48 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »36 måneder« til: »18 måneder«.

03. I § 48 E, stk. 4, 5. pkt., ændres »36 måneder« til: 18 måneder'.

04. I § 48 E, stk. 6, 2. pkt., ændres »36 måneder« til: »18 måneder«.

05. I § 48 E, stk. 7, 1. pkt., ændres »36 måneder« til: »18 måneder«.

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

3) Nr. 1 udgår.

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til § 2 4) Stk. 2 og 3 udgår, og i stedet indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Loven har virkning for ansættelseskontrakter, der indgås efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvensændring.

Til nr. 2 Det foreslås, at perioden for den særlige beskatningsordning i kildeskattelovens § 48 E afkortes fra 3 år til 11/2 år.

Til nr. 3 Det foreslås, at afviklingsperioden ikke udvides til 4 år, men fastholdes på 2 år som hidtil.

Til nr. 4 Det foreslås, at afkortningen af den særlige beskatningsordning i kildeskattelovens § 48 E, jf. ændringsforslag nr. 2, får virkning for ansættelseskontrakter indgået efter lovens ikrafttræden.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Gunhild Husum (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Kim Behnke (FP) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Betænkning over lovforslag 1995 72 Valid

Nr BTL 72

Betænkning over Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Forlængelse af perioden for § 48 E-beskatningen af visse lønmodtagere)

Nr L 72 1995-96, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19960417

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →