1995 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. NR L 63 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

Ministeren bedes beskrive, i hvilke situationer Eksportkreditfonden vil kunne oprette datterselskaber eller erhverve ejerandele, jf. § 2, stk. 4.

Svar

Hensigten med § 2 er at skabe de fornødne fleksible institutionelle rammer for Eksportkreditfonden. Det er ikke hensigten at opbygge en større koncern omkring fonden.

Adgangen til at oprette datteselskaber eller erhverve ejerandele er for det første udtrykkeligt begrænset til tilfælde, hvor det tjener til opfyldelse af fondens formål, jf. lovforslagets § 1. For det andet er det bestemt, at Finansudvalget skal give sin tilladelse til sådan erhvervelse. Det sidste sikrer, at der er den fornødne politiske tilslutning til den påtænkte erhvervelse.

Der er i bemærkningerne til § 2, stk. 4, nævnt nogle eksempler på, hvad der eventuelt kan blive aktuelt at anvende en sådan lovhjemmel til. Det fremgår heraf, at der i første række er tænkt på forbindelsen til Dansk Eksportfinansieringsfond.

På det tidspunkt, da bemærkningerne til lovforslaget blev udfærdiget, var forhandlingerne med Dansk Eksportfinansieringsfond kun lige indledt. Disse forhandlinger er nu ved at nærme sig afslutnigen, og der tegner sig en løsning, hvorefter Dansk Eksportkreditfond indtræder som garant i Dansk Eksportfinansieringsfond. Hermed vil Eksportfinansieringsfonden kunne videreføre sin virksomhed i et umiddelbart samarbejde med Eksportkreditfonden og således sikre, at kapitalgodeeksporten kan finansieres til en konkurrencedygtig rente.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan blive behov for etablering af et samarbejde med andre private finansielle institutioner, som det også er omtalt i bemærkningerne. Men stadig alene med det formål at sikre den bedst mulige eksportfinansiering på CIRR-vilkår eller at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår til dækning af ekstraordinære risici. Der er dog ikke for nærværende planer om noget sådant.

Endelig kan der - omend nok noget teoretisk - kunne blive tale om, at Eksportkreditfonden i forbindelse med varetagelsen af kreditorinteresser over for nødlidende engagementer midlertidigt må overtage udenlandsk debitorvirksomhed med henblik på rekonstruktion og senere bortsalg.

Spørgsmål 3

Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke regler der skal gælde for Eksportkreditfondens administration, drift og økonomi.

Svar

De nærmere regler, der skal gælde for de nævnte tre forhold, vil indgå som væsentlige elementer i de generelle retningslinjer for fondens virksomhed, som erhvervsministeren i medfør af lovforslagets § 9 skal udfærdige.

Den udmøntning, der her skal ske af loven, skal primært afspejle de grundlæggende principper om fleksibilitet kombineret med professionel økonomistyring med henblik på en hurtig og effektiv servicering af virksomhederne. Retningslinjerne vil i øvrigt kunne tage udgangspunkt i de retningslinjer, der i dag gælder for eksportkreditordningen, jf. Erhvervsministeriets cirkulære nr. 61 af 6. april 1995.

Reglerne for administrationen vil blive forenklet som følge af, at der ikke længere eksisterer en generel operatøraftale med nogen, men hele administationen udføres af fondens egen administration. Ud fra princippet om, at fonden i videst muligt omfang skal arbejde via eksisterende markedsdeltagere, skal der dog tages højde for, at der i en række sammenhænge kan blive tale om samarbejde med eksterne parter på enkeltområder - eksempelvis kan nævnes genforsikringsaftaler med kommercielle kreditforsikringsselskaber og samarbejde med Dansk Eksportfinansieringsfond.

Udgangspunktet for fondens drift på garantiområdet vil også være de hidtil eksisterende garantiprodukter, men produktudviklingsarbejdet vil blive lagt i faste rammer og intensiveret.

Om Eksportkreditfondens økonomiske grundlag i udgangspositionen er der givet oplysninger i bemærkningerne til lovforslagets § 2. Det forventes således, at fonden vil kunne starte ud med en egenkapital på ca. 870 mio. kr. Egenkapitalens funktion som det nye afgørende styringsinstrument er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 5. Hvis fonden opretholder sin nuværende aktivitetsprofil og der ikke bliver behov for væsentlige forhøjelser af hensættelserne, skulle fonden kunne klare sig med denne egenkapital. Det bliver derimod nødvendigt at anvende reglen om tilførsel af yderligere kapital ved statsligt kapitalindskud, når aktiviteten som forventet bliver udvidet, eller hvis risikoeksponeringen forhøjes.

Der er hermed lagt op til et system med mindst mulig statsstøtte, uden at der lægges sådanne bånd på dækningsmulighederne, at ordningen ikke kan følge markedsudviklingen for dansk eksport - og herunder på passende måde matche konkurrerende udenlandske ordninger.

Eksportkreditfonden påtænkes organisatorisk indplaceret i Erhvervsfremme Styrelsen, hvor fonden som følge af egenkapitalstyringen og princippet om selvstændig regnskabspligt, jf. lovforslagets § 2, vil have en bevillingsmæssig særstilling, men personalepolitisk være integreret i styrelsen. Udadtil og i forhold til kunderne vil fonden optræde med egen profil, jf. eksempelvis akkrediteringsordningen, DANAK, som også er en integreret del af Erhvervsfremme Styrelsen.

På ændringsforslag til finansloven for 1996 har Eksportkreditfonden med hensyn til ressourceforbruget opnået en statsvirksomhedslignende status, således at fondens administrationsomkostninger, herunder lønsum, kan reguleres på tillægsbevillingsloven under hensyn til aktivitetsniveauet.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Finansrådet og Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggeri i Danmark.

Der er af erhvervsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker hele den kommercielle del af eksportkreditten privatiseret og frigjort af staten så hurtigt som muligt. Staten skal alene afdække politiske risici ved eksport.

Ændringsforslag Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 8 1) I 2. pkt. ændres ordet »tilslutning« til: »godkendelse«.

Til § 10 2) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 2 Med ændringen udvides den kreds, der kan pålægges bødeansvar for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse i lovforslagets § 10 til også at omfatte staten, kommuner og kommunale fællesskaber. Begrundelsen herfor er, at der også kan blive tale om lønindeholdelse hos ansatte i staten, kommuner og kommunale fællesskaber. Dermed bør overtrædelser af de fastsatte regler også på dette område sanktioneres med bødeansvar.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 63

Betænkning over Forslag til lov om Dansk Eksportkreditfond m.v.

Nr L 63 1995-96, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19951207