Legislator Case Law & Legislation
199514K00052 DK

1995 BTL 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN OG TOLDLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF 2. FORENKLINGSDIREKTIV M.V.) NR L 52 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 52 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af skatteministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Ernst & Young.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 2 1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 39 indsættes som ny paragraf

»§ 39 a. For varer, der ved udførsel fra EU's toldområde er belagt med eksportafgifter, finder bestemmelserne om told i §§ 30-33, § 34, stk. 1, og §§ 35-39 tilsvarende anvendelse.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Det er et element i EU's landbrugspolitik, at hvis verdensmarkedspriserne på landbrugsprodukter stiger meget, kan der opkræves eksportafgifter for at hindre for store prisstigninger i EU.

Sådanne eksportafgifter har ikke været aktuelle siden midten af 1970'erne, hvor der blev opkrævet eksportafgift for sukker. Med virkning fra 19. juli 1995 er der nu indført eksportafgift for hård hvede samt gryn og groft mel af hård hvede.

Det må anses for hensigtsmæssigt at etablere en hjemmel, som fastsætter samme betingelser for selve opkrævningen af eksportafgifter som den, der gælder for told med henblik på betaling, henstand, sikkerhedsstillelse, tilbagebetaling og efterbetaling, afgift ved for sen betaling, betaling af renter m.v. og fratagelse af retten til kredit samt hæftelse, jf. toldlovens §§ 30-33, § 34, stk. 1, og §§ 35-39.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 52 Valid

Nr BTL 52

Betænkning over Forslag til lov om ændring af momsloven og toldloven (Ændringer som følge af 2. forenklingsdirektiv m.v.)

Nr L 52 1995-96, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19951122

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →