1995 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. OG LOV OM SOCIAL BISTAND (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL PERSONER FRA SERBIEN-MONTENEGRO M.V.) NR L 41 1995-96, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Advokatsamfundet,

Dansk Flygtningehjælp og

Ørsted-Søllested-Vedtofte Pastorat.

Der er af indenrigsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at lovforslagets bestemmelse om et nyt opholdsgrundlag er en nødløsning på en håbløs situation for de mange mennesker, som ikke har opnået asyl. Det er mindretallets grundopfattelse, at mennesker, der afviser at deltage i en internationalt fordømt krig, skal have asyl. Mindretallet støtter imidlertid denne bestemmelse, fordi det giver de mennesker, som nu ikke har et opholdsgrundlag i Danmark, en mulighed for at få en tilværelse uden for asylcentrene.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de af mindretallet og indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder det rigtigt, at der nu bliver undervisningspligt for børn af asylansøgere, og at asylansøgerne få større medansvar for asylcentrenes drift.

Mindretallet er også enig i, at kommunerne bør få større muligheder for at vælge selv at overtage ansvaret for integrationen af flygtninge på et tidligere tidspunkt.

Mindretallet afviser derimod, at serbiske asylansøgere, der har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, alligevel kan få opholdstilladelse, der efter 3 år kan gøres permanent.

Lovforslaget sender et helt forkert signal til de lande, der nægter at modtage egne statsborgere og dermed ikke lever op til international folkeret.

Lovforslaget sender tillige et helt forkert signal til asylansøgerne. Det er en kendt sag, at indenrigsministeren alt for længe nøler med at udsende asylansøgere, der igen og igen har fået afslag på ansøgning om opholdstilladelse. Det spreder det indtryk hos asylansøgere, at blot man søger igen og igen og nægter at lade sig udsende, ender man til sidst med at få opholdstilladelse.

Lovforslaget forstærker dette indtryk.

Snarere burde det fastslås, at en asylansøger, der modvirker udsendelse, aldrig kan få opholdstilladelse i Danmark, sådan som det fremgår af mindretallets ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil kunne stemme for de stillede ændringsforslag.

Dette mindretal bemærker i øvrigt, at det er set før, og nu ser man det igen, nemlig at regeringen prøver at få lovændringerne til at glide ned med betegnelsen »midlertidig opholdstilladelse«.

Problemet er, at den midlertidige opholdstilladelse kun skal gælde i 3 år, hvorefter de pågældende vil få permanent opholdstilladelse, som det skete og sker med bosnierne.

Der skal ikke gives nogen permanent opholdstilladelse til de serbiske militærnægtere. De har fået afslag på asyl og skal derfor sendes hjem igen. Det kan ikke lade sig gøre lige nu, og derfor kan Fremskridtspartiet godt acceptere, at de får tålt ophold i Danmark, også kaldet en midlertidig opholdstilladelse, indtil de kan sendes hjem.

Da man ikke ved, hvor lang tid der går, før de kan sendes hjem, er det ikke rimeligt at lægge en grænse på 3 år. De er ikke godkendte flygtninge og skal derfor ikke stilles i udsigt, at de kan få lov til at blive i Danmark.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Dette mindretal kan ikke støtte lovforslaget i dets nuværende udformning.

Ændringsforslag

Til § 1Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

1) I det under nr. 2 foreslåede § 9, stk. 2, nr. 6, ændres »datoen for lovforslagets fremsættelse« til: »den 11. oktober 1995«.

Af et mindretal (FP)

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Er udlændingen meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9, stk. 2, nr. 6, meddeles altid tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.«»

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, kan ikke gives med henblik på varigt ophold til udlændinge, der ikke medvirker til udsendelse af landet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.'

Af et mindretal (FP)

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»03. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9, stk. 2, nr. 6, skal den tidsbegrænsede opholdstilladelse inddrages umiddelbart efter, at indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien (Serbien-Montenegro) igen er mulig.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.'

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»04. I § 19, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes efter »§§ 7, 8 eller 9, stk. 1 og 2,»: »nr. 1-5,».«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

6) I den under nr. 12 foreslåede § 46 d indsættes i 3. pkt. efter »afgørelse i de af § 46 c omfattede sager« ordene: »uden udlændingens samtykke«.

7) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer

»05. I § 48, stk. 2, ændres to steder »§§ 7-8« til: »§ 7«.'

Til § 3 8) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 10, stk. 5, indsættes i 1. pkt. efter »varetages af staten i« ordet: »indtil«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er af redaktionel karakter.

Det foreslås, at skæringsdatoen for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, der er datoen for lovforslagets fremsættelse, den 11. oktober 1995, indsættes i lovteksten.

Til nr. 2, 4 og 5 Det er set før, og nu ser man det igen, nemlig at regeringen prøver at få lovændringerne til at glide ned med betegnelsen »midlertidig opholdstilladelse«.

Problemet er, at den midlertidige opholdstilladelse kun skal gælde i 3 år, hvorefter de pågældende vil få permanent opholdstilladelse, som det skete med bosnierne efter 2 år.

Der skal ikke gives nogen permanent opholdstilladelse til de serbiske militærnægtere. De har fået afslag på asyl og skal derfor sendes hjem igen. Det kan ikke lade sig gøre lige nu, og derfor kan forslagsstillerne godt acceptere, at de får et tålt ophold i Danmark, også kaldet en midlertidig opholdstilladelse, indtil de kan sendes hjem.

Da man ikke ved, hvor lang tid der går, før de kan sendes hjem, er det ikke rimeligt at lægge en grænse på 3 år. De er ikke godkendte flygtninge og skal derfor ikke stilles i udsigt, at de kan få lov til at blive i Danmark.

Til nr. 3 Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at fastslå, at udlændinge fra Serbien-Montenegro, der for tiden ikke kan udsendes, ikke skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på varigt ophold her i landet, såfremt udsendelseshindringen helt eller delvis beror på den pågældendes manglende vilje til at medvirke til udsendelsen. Manglende samarbejde med de danske udsendelsesmyndigheder samt andre myndigheder vil således bevirke, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 2, nr. 6.

Afgørelsen af, om udsendelseshindringerne delvis beror på den pågældende udlændings manglende samarbejdsvilje, træffes af Udlændingestyrelsen på baggrund af indberetninger fra politiet til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelse vil kunne påklages til Indenrigsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

Til nr. 6 Ændringsforslaget er af teknisk karakter, idet det herved i lovteksten præciseres, at videregivelse af sagsakter mellem statsamterne i henhold til den foreslåede § 46 d, 3. pkt., kan ske uden forudgående indhentelse af samtykke fra den udlænding, sagsakterne vedrører, på samme måde som det udtrykkeligt er anført i forslaget til bestemmelsens 1. og 2. pkt.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er målet med den foreslåede § 46 d at sikre, at der uden en udlændings samtykke mellem Udlændingestyrelsen og statsamterne og mellem statsamterne indbyrdes kan udveksles sagsakter, der er indgået i tidligere eller verserende sager vedrørende den pågældende udlænding, eller i sager vedrørende andre udlændinge, herunder referencer, som indeholder oplysninger af betydning for den verserende sag.

Til nr. 7 Det foreslås, at henvisningerne til udlændingelovens § 8 i udlændingelovens § 48, stk. 2, om adgangen til at afvise udlændinge, der ansøger om asyl, udgår.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 8, hvor tilsvarende henvisninger til udlændingelovens §§ 7 og 8 ændres til henvisninger til § 7.

Det bemærkes, at personer, der kommer her til landet i medfør af § 8, forinden indrejsen her i landet er meddelt tilladelse til at indrejse.

Skulle en udlænding påberåbe sig at være omfattet af § 8, hvor dette ikke er tilfældet, vil dette blive opfattet som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og kompetencen til at afvise den pågældende vil i disse tilfælde, uanset den foreslåede ændring, tilkomme Udlændingestyrelsen.

Til nr. 8 Ændringsforslaget er af teknisk karakter, idet der i lovteksten ønskes en præcisering med henblik på at sikre, at den gældende retstilstand, hvorefter familiesammenførtes integrationsperiode fortsat følger den periode, der gælder for den herboende reference, fastholdes. Ændringsforslaget bringer på dette punkt den foreslåede lovtekst i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i lov om social bistand.

Generelle ændringer i dette forhold overvejes for tiden i Indenrigsministeriets integrationsudvalg.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Det Sygeplejeetiske Råd.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

For så vidt angår administrationen af opholdstilladelser efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6, fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at der efter tre år regnet fra den første tilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, vil blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Som oplyst i indenrigsministerens besvarelse af 13. december 1995 af spørgsmål nr. S 580 af 23. november 1995 fra medlem af Folketinget Tom Behnke (FP) vil opholdstilladelse, der meddeles til personer fra det tidligere Jugoslavien efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, blive meddelt tidsubegrænset efter to år regnet fra den første tilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5.

Flertallet finder, at bosniske og serbiske asylansøgere, som har fået afslag på deres asylansøgninger, skal behandles ens. Opholdstilladelser efter § 9, stk. 2, nr. 6, vil herefter skulle meddeles tidsubegrænset efter to år.

Flertallet beklager, at Folketingets behandling af lovforslaget har taget et halvt år, og henstiller derfor, at de ovennævnte to år regnes fra lovforslagets fremsættelse.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) er stadig af den opfattelse, at desertører fra en internationalt fordømt krig burde kunne få asyl efter udlændingelovens almindelige regler, men finder, at lovforslaget efter omstændighederne er acceptabelt.

De mennesker, der nu får et særligt opholdsgrundlag og derved endelig kan komme ud fra asylcentrene, hvor mange har opholdt sig i årevis, er imidlertid blevet psykisk svage på grund af den langvarige periode, hvor deres liv er gået med uvirksomhed og nervøs venten. Den kommende integrationsfase bør derfor i særlig grad tage hensyn til disse forhold.

Som det fremgår af Det Sygeplejeetiske Råds henvendelse til Retsudvalget, må denne erfaring inddrages i det kommende flygtningepolitiske arbejde.

Mindretallet finder det derfor af stor betydning, at lovforslaget ud over at give opholdsgrundlag til flygtninge fra Restjugoslavien også indeholder bestemmelser om, at asylansøgerne fremover må deltage i driften af asylcentret samt må deltage i humanitært arbejde m.v.

Tilsvarende finder mindretallet det centralt, at Danmark nu endelig opfylder de grundlæggende internationale forpligtelser om undervisning af asylansøgerbørn, samt at der skabes det retlige grundlag for, at asylansøgeres faglige færdigheder eller andre kvalifikationer vedligeholdes og udnyttes. Først herved kan man undgå den klientgørelse af asylansøgere, som vi alt for ofte har været vidne til, og som Det Sygeplejeetiske Råd påpeger ved at fremhæve kravet om en værdig ventetid - som naturligvis skal være så kort som muligt.

Et andet mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) er af den opfattelse, at gruppen af desertører og militærnægtere fra Serbien-Montenegro burde have haft asyl i og med, at disse mennesker de facto er blevet gjort til statsløse af deres hjemlands myndigheder. Denne opfattelse er dette mindretals væsenligste indvending mod det fremsatte lovforslag, idet afvisningen af at give de pågældende asyl er udtryk for en udvanding af asylbegrebet i udlændingeloven.

Siden november 1994 har de serbiske myndigheder gennem bestemmelser i det såkaldte »transportcirkulære«, som betyder, at asylansøgere skal have en særlig tilladelse til at komme tilbage til hjemlandet, i realiteten gennemført etnisk udrensning pr. langdistance. Denne praksis burde efter dette mindretals mening have ført til, at disse mennesker havde fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens § 7.

Dette mindretal ønsker tillige at gøre opmærksom på, at der med vedtagelsen af § 9, stk. 2, nr. 6, bygges videre på en praksis i dansk asylpolitik, som bidrager til at udhule bestemmelserne om asyl i lovens § 7. Det finder mindretallet er en meget uheldig tendens.

Når mindretallet stemmer for den foreslåede tilføjelse, § 9, stk. 2, nr. 6, skyldes det, at det lykkedes at få imødekommet to ud af de tre indvendinger, som mindretallet havde mod forslaget. For det første blev det aftalt, at der skal ske en ligestilling af flygtninge fra den samme krig. I praksis betyder det, at med hensyn til længden af den midlertidige opholdstilladelse kommer der til at gælde samme regler for afviste desertører og militærnægtere fra Serbien-Montenegro som for afviste flygtninge fra Bosnien, nemlig to år.

For det andet blev det aftalt, at beregningen af disse to år foretages fra lovforslagets fremsættelse - den 11. oktober 1995 - og ikke som i det oprindelige forslag fra tildelingen af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6.

Enhedslisten har den grundlæggende opfattelse, at flygtninge, som har ventet i op til fem år her i Danmark uden at kende deres fremtid, ikke har brug for yderligere tre års usikkerhed, og under 2. behandlingen gjorde partiet det klart, at Enhedslisten under ingen omstændigheder ville stemme for et forslag, som i praksis kunne betyde, at nogle asylansøgere i indtil otte år skulle gå i uvidenhed. Med det indgåede forlig betyder det, at ventetiden - selv om mindretallet havde ønsket den bragt yderligere ned - nu højst bliver på halvandet år.

Enhedslisten lægger afgørende vægt på de afsnit i bemærkningerne, der omhandler grundlaget for en udsendelse i tilfælde af, at udsendelseshindringerne ophæves, nemlig at det ikke er tilstrækkeligt at de formelle hindringer er fjernet, men at der derudover skal være en situation i landet, som er så stabil, at udsendelser kan ske uden betænkeligheder. Det er for Enhedslisten en absolut forudsætning, at vurderingen af situationen sker efter de retningslinjer, der er angivet i bemærkningerne.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 41

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand (Midlertidig opholdstilladelse til personer fra Serbien-Montenegro m.v.)

Nr L 41 1995-96, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19960312