Legislator Case Law & Legislation
199514K00036 DK

1995 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR LÆGEMIDDELSKADER NR L 36 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 36 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) bemærker, at det er partiernes principielle opfattelse, at medicinalbranchen bør betale til en lovreguleret lægemiddelerstatningsordning, der sikrer patienterne en rimelig retsbeskyttelse i tilfælde af lægemiddelskader. Partierne vil arbejde for at ændre mulige hindringer herfor, og regeringen har allerede taget sagen op over for EU-Kommissionen.

Partierne er positive over for en nedsættelse af 20.000 kr.'s reglen i patientforsikringsloven, således at der tilsigtes en ensartethed mellem beløbsgrænserne. Patientforsikringsforeningens bestyrelse vil derfor blive bedt om en vurdering af de hidtige erfaringer med reglen.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker, at partiet helst havde set, at det var medicinalbranchen, der via frivillige ordninger finansierede erstatningsordningen. Da Fremskridtspartiet imidlertid ikke finder, at patienterne skal være taberne i dette spil, stemmer Fremskridtspartiet for lovforslaget. Partiet vil dog fortsat arbejde på, at en aftale kan opnås mellem medicinalproducenterne om finansieringen af erstatningsordningen.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (V og KF)

Til § 9 1) I stk. 2 ændres »3.000 kr.« til: »20.000 kr.«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Den foreslåede ændring indebærer, at undergrænsen for retten til erstatning og godtgørelse ved lægemiddelskader fastsættes til 20.000 kr. I betragtning af lovforslagets tætte forbindelse med patientforsikringsloven, hvor undergrænsen er 20.000 kr., findes det hensigtsmæssigt, at der opereres med de samme beløbsmæssige undergrænser i de to erstatningsordninger.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Jørn Jespersen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henriette Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Jan Køpke Christensen (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Jørn Jespersen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henriette Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Jan Køpke Christensen (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 36 Valid

Nr BTL 36

Betænkning over Forslag til lov om erstatning for lægemiddelskader

Nr L 36 1995-96, 1. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19951207

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →