Legislator Case Law & Legislation
199514K00023 DK

1995 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (INDFØRELSE AF BESKÆFTIGELSESKRAV OG FORLÆNGELSE AF PERIODE FOR UNGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE) NR L 23 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 23 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Lovforslaget er en del af regeringens samlede arbejdsmarkedsudspil her rettet imod bistandsklienter.

Lovforslaget gør det vanskeligere at komme fri af den lave ungdomssats, ved at beskæftigelsesperioden forlænges fra 12 til 18 måneder og beskæftigelseskravet øges. SF ser det som et rent spareforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Det pågældende lovforslag er et led i bestræbelserne på at bringe ungesatserne ned på et helt igennem uacceptabelt lavt niveau.

De unge skal tvinges ind i et uddannelsesforløb, så derfor skal mulighederne for at få blot en anelse mere at leve for end SU-niveauet effektivt lukkes af.

Det foreliggende lovforslag stiller krav om 18 måneders beskæftigelse mod de gældende 12 måneder, og om at de månedlige indtægter skal stamme fra beskæftigelse, for at den unge kan svinge sig op på det niveau, der gælder for alle over 25 år.

Enhedslisten finder det principielt helt forkert at presse folk på økonomien for at få dem til at gå igang med en uddannelse. Det er den dårligst tænkelige motiverende faktor.

Signalet til de unge, som bliver omfattet af reglerne i lovforslaget, er forkert, og det vil have en negativ indflydelse på unges muligheder for at komme fri af de lave ungdomsydelser.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Lene Espersen (KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 23 Valid

Nr BTL 23

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Indførelse af beskæftigelseskrav og forlængelse af periode for unge kontanthjælpsmodtagere)

Nr L 23 1995-96, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19951207

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →