Legislator Case Law & Legislation
199514K00005 DK

1995 BTL 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MEDDELELSE AF DANSK INDFØDSRET TIL ALEXANDRA CHRISTINA MANLEY NR L 5 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 5 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten har den opfattelse, at der skal være lighed for loven. Det er et godt princip, også når det gælder betingelserne for at få dansk indfødsret, selv om der ikke skal herske tvivl om, at Enhedslisten synes, at de nuværende betingelser er alt for stramme. Enhedslisten arbejder derfor for at få ændret loven, så det bliver lettere at opnå dansk indfødsret.

I den aktuelle sag er der imidlertid tale om, at man på trods af de gældende regler vælger en bestemt person ud og siger: Denne person skal have mulighed for at få dansk indfødsret på andre betingelser end dem, der i øvrigt er gældende. Det er Enhedslisten imod.

Enhedslisten savner i øvrigt en argumentation for lovforslaget, for hvad er egentlig grunden til, at prins Joachim ikke kan gifte sig med en engelsk statsborger eller for den sags skyld en kinesisk eller thailandsk statsborger, hvis det var det, prinsen havde lyst til? Skal det virkelig være sådan, at man, når man er prins i Danmark, kun kan gifte sig med en dansk statsborger?

I Enhedslisten er man imod kongedømmet, ikke nødvendigvis fordi Enhedslisten har noget imod de konkrete personer, som er en del af kongedømmet. Men Enhedslisten kan bare konstatere, at det at have et kongedømme altså fører til forskelsbehandling. Derfor er Enhedslisten imod forslaget og indstiller det til forkastelse.

Poul Qvist Jørgensen (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Frederik Nørgaard (S) Jens Peter Vernersen (S) Jytte Wittrock (S) Anne Baastrup (SF) Erik Mortensen (S) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Inge Dahl-Sørensen (V) Tove Fergo (V) Jonna Grønver (V) Henning Urup (V) John Vinther (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF) Poul Nødgaard (DF) Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 5 Valid

Nr BTL 5

Betænkning over Forslag til lov om meddelelse af dansk indfødsret til Alexandra Christina Manley

Nr L 5 1995-96, 1. samling

Afgivet af Indfødsretsudvalget

Afgivet: 19951026

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →