Legislator Case Law & Legislation
199512K00264 DK

1995 LSF 264 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (SPREDNING VED HJÆLP AF SATELLIT)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lovforslag som fremsat 1995 264 Valid

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg.«

2. I § 18, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg.«

Lovforslag som fremsat 1995 264 Valid

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg.«

2. I § 18, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg.«

Lovforslag som fremsat 1995 264 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1995 264 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (nu: lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994) er senest ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995 (Vilkår for fællesantenneanlæg m.v.) (se Folketingstidende 1994-95, sp. 4782, 5237, 6083, 6327; A sp. 3429; B sp. 676).

Lovforslaget skal sikre en uomtvistelig hjemmel til Danmarks Radio og TV 2 til at sprede fjernsynsprogrammer ved hjælp af satellit.

Forslaget er en opfølgning af den aftale om styrkelse af dansk public service-tv, som regeringen og Socialistisk Folkeparti indgik den 20. januar 1995. Ifølge aftalen fik Danmarks Radio tilladelse til at påbegynde forsøg med en satellitkanal, der anvender den nye digitale teknik, og som skal fungere som supplement til de nuværende programmer, der udsendes via sendemaster. Det forudsættes i aftalen, at der fremsættes forslag om ændring af radio- og fjernsynsloven, som uomtvisteligt giver hjemmel til, at Danmarks Radio (og TV 2) kan etablere nye satellitkanaler.

Baggrunden for forslaget er, at der har været rejst tvivl om, hvorvidt Danmarks Radio efter den gældende lov har mulighed for at udsende public service-programmer, der alene kan modtages af husstande, som enten er i besiddelse af en parabolantenne for satellitmodtagning, eller som er tilsluttet et fællesantenneanlæg med en sådan antenne, jf. DR's forpligtelse til at sprede programmer over for hele befolkningen (lovens § 7, stk. 1, 1. pkt.).

Igangsætningen af supplementskanalen skal ses som forberedelse til den komplementære, fuldskala tv-kanal, som DR ønsker at etablere, når det bliver muligt at sende digitalt over jordbaserede sendere, formentlig i løbet af 1998. Supplementskanalen giver DR mulighed for at indhøste erfaringer med et to-kanalsystem før den generelle overgang til anvendelse af digital udsendelsesteknologi, som forventes at finde sted i løbet af få år.

Modtagning af det nye satellitprogram forudsætter en parabolantenne eller tilslutning til et fællesantenneanlæg. Med henblik på at sikre så stor udbredelse af supplementskanalen som muligt vil kanalen også blive udsendt i analog form. Det skønnes, at ca. 60 pct. af landets husstande på nuværende tidspunkt vil være i stand til at modtage den nye kanal. Det må antages, at flere og flere i løbet af de kommende år vil anskaffe parabol eller tilslutte sig et fællesantenneanlæg for at kunne gøre brug af det stadigt stigende udbud af satellit-tv-kanaler.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

Lovforslaget forventes ikke at få erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget forventes ikke at få væsentlige miljømæssige konsekvenser. I det omfang, der sker øget anskaffelse af parabolantenner med henblik på at kunne modtage det nye satellit-program, vil der dog kunne ske en påvirkning af det visuelle miljø omkring de bygninger, hvor antennerne opsættes.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget har til formål at tilvejebringe en uomtvistelig hjemmel til Danmarks Radio til at sprede fjernsynsprogrammer ved hjælp af satellit. Danmarks Radio påregner at starte satellit-tv-supplementskanalen den 30. august 1996.

Supplementskanalen skal dels give Danmarks Radio erfaringer med udnyttelsen af den nye digitale teknik, dels mulighed for at eksperimentere og udvikle nye produktionsmetoder og programformer, som det kan være svært at skaffe plads til på hovedkanalen i »prime time« (kl. 18 - 23).

Til nr. 2

Forslaget tilsigter at give TV 2 samme muligheder som Danmarks Radio for at udsende sine programmer ved hjælp af satellit. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Lovforslag som fremsat 1995 264 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 7, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg.«

Lovforslag som fremsat 1995 264 Valid

§ 7. Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der er forpligtet over for hele befolkningen til at sprede radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Kulturministeren kan fastsætte regler om tekstning el. lign. af fjernsynsprogrammer af hensyn til døve og hørehæmmede.

2. I § 18, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg.«

Lovforslag som fremsat 1995 264 Valid

§ 18. TV 2 er en selvejende institution, der gennem selvstændig programvirksomhed har til formål at tilvejebringe og sprede landsdækkende og regionale fjernsynsprogrammer. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen. Kulturministeren kan fastsætte regler om tekstning el. lign. af programmer af hensyn til døve og hørehæmmede.

Lovforslag som fremsat 1995 264 Valid

Nr LSF 264

Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning ved hjælp af satellit)

Fremsat af kulturministeren (Jytte Hilden)

den 2. maj 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 478 af 12/06/1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →