DK
1995 LSF 263 FORSLAG TIL LOV OM HJEMMESERVICE
Table of Provisions (32)
Statutory Text (32 Articles)
§ 1. Erhvervsministeren kan inden for en beløbsramme, der fastsættes på finansloven, etablere en permanent hjemmeserviceordning.
Omfattede serviceydelser
§ 1. Erhvervsministeren kan inden for en beløbsramme, der fastsættes
på finansloven, etablere en permanent hjemmeserviceordning.
Omfattede serviceydelser
§ 2. Bidrag kan ydes til forbrugeres køb af hjemmeservice, som en virksomhed, jf. § 4, udfører for en husstand på eller i direkte tilknytning til husstandens bopæl eller anden bolig, som husstanden jævnlig benytter. Bidrag kan alene ydes til husstandens køb af hjemmeservice til privatforbrug. Ved hjemmeservice forstås
1) indkøb af dagligvarer,
2) rengøring,
3) vinduespudsning, rensning af tagrender,
4) madlavning, opvask, syltning m.v.,
5) vask, strygning, småreparationer af tøj,
6) snerydning, fejning og almindeligt forekommende havearbejde,
7) ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning,
8) luftning m.v. af hunde og andre husdyr og
9) andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde.
Stk. 2. Følgende former for husholdningsarbejde er ikke omfattet
1) Arbejde, som en virksomhed udfører for virksomhedens ejere og for husstande, der er nærtstående i forhold til virksomhedens ejere.
2) Pasning og pleje.
3) Madlavning og servering ved enkeltstående lejligheder.
Stk. 3. Følgende ydelser anses ikke for husholdningsarbejde
1) Anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder.
2) Skorstensfejning.
3) Skadedyrsbekæmpelse.
4) Frisørarbejde, terapeutarbejde, fodpleje m.v.
5) Rådgivningsvirksomhed, herunder rådgivning om juridiske, tekniske, økonomiske eller regnskabsmæssige forhold.
6) Undervisning.
7) Klargøring, opsyn m.v. af sommerhuse i forbindelse med udlejning.
8) Flytning.
Stk. 4. Ved husstand forstås en eller flere personer, der bor sammen på en og samme adresse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der præciserer begrebet husstand.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorved arten og omfanget af det arbejde, der er omfattet, indskrænkes eller udvides.
Bidrag
§ 2. Bidrag kan ydes til forbrugeres køb af hjemmeservice, som en virksomhed, jf. § 4, udfører for en husstand på eller i direkte tilknytning til husstandens bopæl eller anden bolig, som husstanden jævnligt benytter. Bidrag kan alene ydes til husstandens køb af hjemmeservice til privatforbrug. Ved hjemmeservice forstås
1) indkøb af dagligvarer,
2) rengøring,
3) vinduespudsning, rensning af tagrender,
4) madlavning, opvask, syltning m.v.,
5) vask, strygning, småreparationer af tøj,
6) snerydning, fejning og almindeligt forekommende havearbejde,
7) ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning,
8) luftning m.v. af hunde og andre husdyr, og
9) andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde.
Stk. 2. Følgende former for husholdningsarbejde er ikke omfattet
1) Arbejde, som en virksomhed udfører for virksomhedens ejere og for husstande, der er nærtstående i forhold til virksomhedens ejere.
2) Pasning og pleje.
3) Madlavning og servering ved enkeltstående lejligheder.
Stk. 3. Følgende ydelser anses ikke for husholdningsarbejde
1) Anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder.
2) Skorstensfejning.
3) Skadedyrsbekæmpelse.
4) Frisørarbejde, terapeutarbejde, fodpleje m.v.
5) Rådgivningsvirksomhed, herunder rådgivning om juridiske, tekniske, økonomiske eller regnskabsmæssige forhold.
6) Undervisning.
7) Klargøring, opsyn m.v. af sommerhuse i forbindelse med udlejning.
8) Flytning.
Stk. 4. Ved husstand forstås en eller flere personer, der bor sammen på en og samme adresse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der præciserer begrebet husstand.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorved arten og omfanget af det arbejde, der er omfattet, indskrænkes eller udvides.
Bidrag
§ 3. Bidraget ydes til husstanden. Bidraget udbetales til den virksomhed, der har udført arbejdet. Det er en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der ved arbejdets udførelse er optaget under hjemmeserviceordningen, jf. § 4.
Stk. 2. Bidraget udgør 50 pct. af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren.
Stk. 3. En husstand kan højst få 10.000 kr. pr. kvartal i bidrag til hjemmeservice udført af en enkelt virksomhed.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorved de i stk. 2 og 3 angivne bidragsstørrelser ændres. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte et loft over, hvor meget en husstand maksimalt kan få ydet i bidrag under hjemmeserviceordningen.
Optagelse af virksomheder under hjemmeserviceordningen
§ 3. Bidraget ydes til husstanden. Bidraget udbetales til den virksomhed, der har udført arbejdet. Det er en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der ved arbejdets udførelse er optaget under hjemmeserviceordningen, jf. § 4.
Stk. 2. Bidraget udgør 50 pct. af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren.
Stk. 3. En husstand kan højst få 10.000 kr. pr. kvartal i bidrag til hjemmeservice udført af en enkelt virksomhed.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorved de i stk. 2 og 3 angivne bidragsstørrelser ændres. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte et loft over, hvor meget en husstand maksimalt kan få ydet i bidrag under hjemmeserviceordningen.
Optagelse af virksomheder under hjemmeserviceordningen
§ 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen optager efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den pågældende hjemmeservicevirksomhed er beliggende, virksomheden under hjemmeserviceordningen.
Stk. 2. Virksomheder kan optages, hvis
1) virksomheden er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven),
2) virksomheden har tegnet ansvarsforsikring mod skader påført husstandens personer eller ting under arbejdets udførelse,
3) virksomheden, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
4) virksomheden, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, ikke er udelukket, jf. § 7, stk. 1,
5) virksomheden, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, ikke tidligere har været dømt for et strafbart forhold, jf. dog stk. 6,
6) virksomhedens ejer ikke modtager etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningsydelse efter lov om kommunal aktivering og
7) virksomheden har miljømål for sine aktiviteter inden for hjemmeservice.
Stk. 3. Virksomheden skal skriftligt indgive anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når der sker ændringer i virksomhedens ejerkreds eller ledelse.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger virksomhederne skal afgive efter stk. 2 og 3, samt fastsætte krav til ansvarsforsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte yderligere betingelser for virksomheders optagelse under hjemmeserviceordningen.
Stk. 6. Uanset stk. 2, nr. 5, kan virksomheden optages, hvis det strafbare forhold ikke begrunder en risiko for misbrug af adgangen til at udøve hjemmeservicevirksomhed.
Udbetaling af bidrag m.v.
§ 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen optager efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den pågældende hjemmeservicevirksomhed er beliggende, virksomheden under hjemmeserviceordningen.
Stk. 2. Virksomheder kan optages, hvis
1) virksomheden er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven),
2) virksomheden har tegnet ansvarsforsikring mod skader påført husstandens personer eller ting under arbejdets udførelse,
3) virksomheden, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
4) virksomheden, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, ikke er udelukket, jf. § 7, stk. 1,
5) virksomheden, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, ikke tidligere har været dømt for et strafbart forhold, jf. dog stk. 6,
6) virksomhedens ejer ikke modtager etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningsydelse efter lov om kommunal aktivering, og
7) virksomheden har miljømål for sine aktiviteter indenfor hjemmeservice.
Stk. 3. Virksomheden skal skriftligt indgive anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når der sker ændringer i virksomhedens ejerkreds eller ledelse.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger virksomhederne skal afgive efter stk. 2 og 3 samt fastsætte krav til ansvarsforsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte yderligere betingelser for virksomheders optagelse under hjemmeserviceordningen.
Stk. 6. Uanset stk. 2, nr. 5 kan virksomheden optages, hvis det strafbare forhold ikke begrunder en risiko for misbrug af adgangen til at udøve hjemmeservicevirksomhed.
Udbetaling af bidrag m.v.
§ 5. Bidraget udbetales på grundlag af en registrering af husstandens betaling og en indberetning af det udførte arbejde. Betaling sker ved benyttelse af særlige servicegirokort, der udleveres til husstanden af den virksomhed, der har udført det arbejde, som betalingen vedrører.
Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af bidrag, at servicegirokortet indeholder oplysninger til identifikation af virksomhed, husstand og ydelse. Husstandens betaling anses som accept af rigtigheden af de oplysninger, der er anført på servicegirokortet. Virksomheden indestår for rigtigheden af de oplysninger, den anfører på servicegirokortet.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler til lovens gennemførelse, herunder om servicegirokort og udbetaling. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte, hvilke oplysninger der skal afgives om det bidragsberettigede arbejde, og hvordan de skal afgives. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om virksomhedernes fakturering af hjemmeserviceydelser.
Kontrol
§ 5. Bidraget udbetales på grundlag af en registrering af husstandens betaling og en indberetning af det udførte arbejde. Betaling sker ved benyttelse af særlige servicegirokort, der udleveres til husstanden af den virksomhed, der har udført det arbejde, som betalingen vedrører.
Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af bidrag, at servicegirokortet indeholder oplysninger til identifikation af virksomhed, husstand og ydelse. Husstandens betaling anses som accept af rigtigheden af de oplysninger, der er anført på servicegirokortet. Virksomheden indestår for rigtigheden af de oplysninger, den anfører på servicegirokortet.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler til lovens gennemførelse, herunder om servicegirokort og udbetaling. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte hvilke oplysninger, der skal afgives om det bidragsberettigede arbejde, og hvordan de skal afgives. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om virksomhedernes fakturering af hjemmeserviceydelser.
Kontrol
§ 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør, om husstanden og det udførte arbejde er berettiget til bidrag, samt om bidragets størrelse er i overensstemmelse med § 3, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at en virksomhed skal tilbagebetale bidrag, virksomheden uretmæssigt har fået udbetalt.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af husstandene og virksomhederne samt ledelsen i disse forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om betingelserne for udbetaling af bidrag er opfyldt, samt kræve, at der indsendes dokumentation for de givne oplysninger. Erhvervsfremme Styrelsen kan endvidere af virksomhederne kræve de oplysninger, der er nødvendige for at kunne følge udviklingen inden for hjemmeserviceerhvervet. Afgiver en husstand ikke de krævede oplysninger, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffe afgørelse om, at husstanden ikke er bidragsberettiget, så længe de krævede oplysninger ikke er afgivet.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder og kommunalbestyrelserne kan til kontrolbrug indhente de oplysninger, der registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om hjemmeservice. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan til kontrolbrug indhente moms- og skatteoplysninger fra de statslige told- og skattemyndigheder og kommunalbestyrelserne, for så vidt angår virksomheder, der er eller har været omfattet af denne lov, og sammenligne dem med egne registrerede oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ligeledes til kontrolbrug indhente oplysninger om virksomheder, der er eller har været omfattet af denne lov, fra andre offentlige myndigheder samt indhente oplysninger om hjemmeservicevirksomheders indbetaling af ATP-bidrag m.v. til ordninger, der administreres af ATP. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan meddele oplysninger til Erhvervsfremme Styrelsen til brug for overvågningen af hjemmeserviceerhvervet.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller en af styrelsen udmeldt regnskabskyndig har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmaterialer samt korrespondance m.v.
Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og kommunalbestyrelserne kan undersøge virksomhedernes forhold med henblik på at føre tilsyn med, om denne lov er overholdt. Finder kommunalbestyrelsen, at en virksomhed ikke har overholdt loven, kan kommunalbestyrelsen indstille til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at virksomheden skal udelukkes fra hjemmeserviceordningen, jf. § 7, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 3, 1. pkt., og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår den af kommunalbestyrelsen udøvede undersøgelsesvirksomhed.
Stk. 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange, at der for en af loven omfattet virksomhed udarbejdes en erklæring af en registreret eller statsautoriseret revisor. Erklæringens nærmere indhold fastsættes af styrelsen. I særlige tilfælde kan det endvidere forlanges, at en virksomhed underkastes revision af en af styrelsen udpeget registreret eller statsautoriseret revisor.
Stk. 8. Virksomheder, der udøver andre erhvervsmæssige aktiviteter end hjemmeservice, skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende et særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteterne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om det særskilte regnskab og dets indsendelse.
Stk. 9. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan videregive oplysninger til virksomheder omfattet af denne lov om de husstande, der ikke er berettiget til at modtage bidrag.
Udelukkelse
§ 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør, om husstanden og det udførte arbejde er berettiget til bidrag, samt om bidragets størrelse er i overensstemmelse med § 3, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at en virksomhed skal tilbagebetale bidrag, virksomheden uretmæssigt har fået udbetalt.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af husstandene og virksomhederne samt ledelsen i disse forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om betingelserne for udbetaling af bidrag er opfyldt samt kræve, at der indsendes dokumentation for de givne oplysninger. Erhvervsfremme Styrelsen kan endvidere af virksomhederne kræve de oplysninger, der er nødvendige for at kunne følge udviklingen indenfor hjemmeserviceerhvervet. Afgiver en husstand ikke de krævede oplysninger, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffe afgørelse om, at husstanden ikke er bidragsberettiget, så længe de krævede oplysninger ikke er afgivet.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder og kommunalbestyrelserne kan til kontrolbrug indhente de oplysninger, der registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om hjemmeservice. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan til kontrolbrug indhente moms- og skatteoplysninger fra de statslige told- og skattemyndigheder og kommunalbestyrelserne, for så vidt angår virksomheder, der er eller har været omfattet af denne lov, og sammenligne dem med egne registrerede oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ligeledes til kontrolbrug indhente oplysninger om virksomheder, der er eller har været omfattet af denne lov, fra andre offentlige myndigheder samt indhente oplysninger om hjemmeservicevirksomheders indbetaling af ATP-bidrag m.v. til ordninger, der administreres af ATP. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan meddele oplysninger til Erhvervsfremme Styrelsen til brug for overvågningen af hjemmeserviceerhvervet.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller en af styrelsen udmeldt regnskabskyndig har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmaterialer samt korrespondance m.v.
Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og kommunalbestyrelserne kan undersøge virksomhedernes forhold med henblik på at føre tilsyn med, om denne lov er overholdt. Finder kommunalbestyrelsen, at en virksomhed ikke har overholdt loven, kan kommunalbestyrelsen indstille til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at virksomheden skal udelukkes fra hjemmeserviceordningen, jf. § 7, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 3, 1. pkt., og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår den af kommunalbestyrelsen udøvede undersøgelsesvirksomhed.
Stk. 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange, at der for en af loven omfattet virksomhed udarbejdes en erklæring af en registreret eller statsautoriseret revisor. Erklæringens nærmere indhold fastsættes af styrelsen. I særlige tilfælde kan det endvidere forlanges, at en virksomhed underkastes revision af en af styrelsen udpeget registreret eller statsautoriseret revisor.
Stk. 8. Virksomheder, der udøver andre erhvervsmæssige aktiviteter end hjemmeservice, skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende et særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteterne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om det særskilte regnskab og dets indsendelse.
Stk. 9. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan videregive oplysninger til virksomheder omfattet af denne lov om de husstande, der ikke er berettiget til at modtage bidrag.
Udelukkelse
§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan, eventuelt tidsbegrænset, udelukke en virksomhed, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, fra hjemmeserviceordningen, hvis
1) virksomheden pålægges at tilbagebetale bidrag, som virksomheden uretmæssigt har fået udbetalt, jf. § 6, stk. 2,
2) virksomheden undlader at afgive de i § 4, stk. 3 og 4, samt § 6, stk. 3, 6 og 8, krævede oplysninger eller virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang har afgivet mangelfulde eller urigtige oplysninger eller virksomheden nægter adgang til at foretage det i § 6, stk. 5, nævnte eftersyn eller virksomheden nægter revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige for udførelsen af dennes opgaver i henhold til § 6, stk. 7,
3) virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger til brug for merværdiafgiftskontrollen eller skattekontrollen,
4) virksomheden har anvendt personale eller andre virksomheder som anført i § 8, stk. 1 og 3, til at udføre bidragsberettiget arbejde,
5) virksomheden ikke er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven) eller ikke er dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring som nævnt i § 4, stk. 2, nr. 2,
6) virksomheden i en ansættelseskontrakt med en person, der udfører bidragsberettiget arbejde, og som ikke indtager en særlig betroet stilling, aftaler en konkurrenceklausul,
7) virksomheden tilsidesætter god skik inden for branchen i forbindelse med ansættelsesforholdene eller ikke følger bestemmelserne i de kollektive overenskomster,
8) virksomheden har ansatte og virksomheden ikke overholder gældende lovgivning, der har til formål at sikre de ansattes arbejdsvilkår, eller
9) virksomheden, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, oparbejder forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Stk. 2. Hvis de anførte oplysninger på det af husstanden anvendte servicegirokort ikke er korrekte, jf. § 5, stk. 2 og 3, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udelukke husstanden fra hjemmeserviceordningen, uanset om oplysningerne er påført af husstanden eller af virksomheden.
Stk. 3. En udelukkelse fra hjemmeserviceordningen gælder fra det tidspunkt, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har meddelt beslutningen til den pågældende, og har virkning for arbejde udført herefter.
§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan, eventuelt tidsbegrænset, udelukke en virksomhed, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, fra hjemmeserviceordningen hvis
1) virksomheden pålægges at tilbagebetale bidrag, som virksomheden uretmæssigt har fået udbetalt, jf. § 6, stk. 2,
2) virksomheden undlader at afgive de i § 4, stk. 3 og 4 samt § 6, stk. 3, 6 og 8, krævede oplysninger, eller virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang har afgivet mangelfulde eller urigtige oplysninger, eller virksomheden nægter adgang til at foretage det i § 6, stk. 5, nævnte eftersyn, eller virksomheden nægter revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige for udførelsen af dennes opgaver i henhold til § 6, stk. 7,
3) virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplysninger til brug for merværdiafgiftskontrollen eller skattekontrollen,
4) virksomheden har anvendt personale eller andre virksomheder som anført i § 8, stk. 1 og 3, til at udføre bidragsberettiget arbejde,
5) virksomheden ikke er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), eller ikke er dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring som nævnt i § 4, stk. 2, nr. 2,
6) virksomheden i en ansættelseskontrakt med en person, der udfører bidragsberettiget arbejde og som ikke indtager en særlig betroet stilling, aftaler en konkurrenceklausul,
7) virksomheden tilsidesætter god skik indenfor branchen i forbindelse med ansættelsesforholdene eller ikke følger bestemmelserne i de kollektive overenskomster,
8) virksomheden har ansatte, og virksomheden ikke overholder gældende lovgivning, der har til formål at sikre de ansattes arbejdsvilkår, eller
9) virksomheden, virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, oparbejder forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Stk. 2. Hvis de anførte oplysninger, på det af husstanden anvendte servicegirokort, ikke er korrekte, jf. § 5, stk. 2 og 3, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udelukke husstanden fra hjemmeserviceordningen, uanset om oplysningerne er påført af husstanden eller af virksomheden.
Stk. 3. En udelukkelse fra hjemmeserviceordningen gælder fra det tidspunkt, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har meddelt beslutningen til den pågældende, og har virkning for arbejde udført herefter.
§ 7 litra å affattes således
»å) Bidrag efter lov om hjemmeservice.«.
§ 8. Bidragsberettiget arbejde må ikke udføres af arbejdstagere, som
1) er under 18 år, medmindre dette sker som led i et offentligt anerkendt uddannelsesforløb,
2) er ansat med offentlige løntilskud eller
3) modtager folkepension.
Stk. 2. Arbejde udført af de i stk. 1 anførte personer er ikke bidragsberettiget.
Stk. 3. Hjemmeservicevirksomheder må ikke lade bidragsberettiget arbejde udføre af andre virksomheder, herunder af andre hjemmeservicevirksomheder.
Stk. 4. Arbejde, der udføres af en hjemmeservicevirksomhed som led i kommunalt visiteret hjemmehjælp, er ikke bidragsberettiget.
Klageadgang
§ 8. Bidragsberettiget arbejde må ikke udføres af arbejdstagere, som
1) er under 18 år, medmindre dette sker som led i et offentligt anerkendt uddannelsesforløb,
2) er ansat med offentlige løntilskud, eller
3) modtager folkepension.
Stk. 2. Arbejde udført af de i stk. 1 anførte personer er ikke bidragsberettiget.
Stk. 3. Hjemmeservicevirksomheder må ikke lade bidragsberettiget arbejde udføre af andre virksomheder herunder af andre hjemmeservicevirksomheder.
Stk. 4. Arbejde, der udføres af en hjemmeservicevirksomhed som led i kommunalt visiteret hjemmehjælp, er ikke bidragsberettiget.
Klageadgang
§ 9. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1 og 2, kan senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Indbringelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser efter § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2, har ikke opsættende virkning.
Straffebestemmelser m.v.
§ 9. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk 2. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1 og 2, kan senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Indbringelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser efter § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2 har ikke opsættende virkning.
Straffebestemmelser m.v.
§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til regnskabskyndige, jf. § 6, stk. 5, eller til en kommunalbestyrelse, jf. § 6, stk. 6, eller til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Med bøde straffes overtrædelser af § 4, stk. 3, og § 8, stk. 1 og 3.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
Stk. 4. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til regnskabskyndige, jf. § 6, stk. 5, eller til en kommunalbestyrelse, jf. § 6, stk. 6, eller til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Med bøde straffes overtrædelser af § 4, stk. 3, og § 8, stk. 1 og 3.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
Stk. 4. I regler, der udstedes i medfør af denne lov kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
§ 10 indeholder strafbestemmelser, som skal medvirke til at sikre lovens overholdelse.
Til § 11
I lighed med den gældende ordning medregnes bidragene ikke til den skattepligtige indkomst.
Til § 12
Bestemmelsen ændrer lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice, således at det herefter er en betingelse for en virksomheds optagelse under den nuværende ordning, at virksomhedens ejer ikke modtager etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningsydelse efter lov om kommunal aktivering.
Det fremgår af § 13, at ændringen af lov om statstilskud til hjemmeservice træder i kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende. Ved lovens offentliggørelse vil det herefter ikke være muligt for personer, der modtager etableringsydelse eller igangsætningsydelse at blive optaget under ordningen, jf dog overgangsbestemmelsen i § 13, stk. 3.
Da det fremgår af § 4, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 305 af 27. april 1994 om statstilskud til hjemmeservice, at personer, som modtager etableringsydelse eller igangsætningsydelse, er omfattet af den gældende ordning, ophæves denne bestemmelse ved en ændringsbekendtgørelse samtidig med, at § 12 træder i kraft.
Til § 13
Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren. Hermed vil der være tid til at orientere Europa-Kommissionen om loven, ligesom der vil være mulighed for at få de administrative systemer, der skal etableres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, på plads. Da virksomhederne skal kunne være optaget under den nye ordning inden hele lovens ikrafttræden, træder visse administrative bestemmelser i kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende.
Det forventes, at den nye lov senest træder i kraft den 1. januar 1997. Samtidig med den nye lovs ikrafttræden forventes den gældende lov om statstilskud til hjemmeservice ophævet. Skulle det vise sig, at loven ikke kan træde i kraft den 1. januar 1997, vil den gældende ordning fortsætte, indtil loven kan træde i kraft.
Med lovforslaget standses muligheden for at ejere af hjemmeservicevirksomheder samtidig kan oppebære etablerings- eller igangsætningsydelser, jf bestemmelserne i § 4, stk. 2, nr. 6 og § 12. Bestemmelsen i stk. 3 sikrer, at personer, der allerede oppebærer disse ydelser - eller som før lovforslagets fremsættelse har ansøgt herom - kan optages under hjemmeserviceordningen.
Da virksomhederne efter den gældende lov har tre måneder til at indsende deres månedsopgørelser over udført tilskudsberettiget arbejde, er det, jf. den foreslåede stk. 4, nødvendigt med en overgangsordning for udbetaling af tilskud efter den gældende lov.
I denne periode vil udbetaling af tilskud kunne ske dels af kommunerne for arbejde udført før den nye lovs ikrafttræden, dels af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for arbejde udført efter lovens ikrafttræden.
Til § 14
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 11. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved lov nr. 305 af 24. april 1996, foretages følgende ændring
1. § 7, litra å, affattes således
»å) Bidrag efter lov om hjemmeservice.«
§ 11. I Lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved lov nr. 305 af 24. april 1996, foretages følgende ændring
§ 12. I § 4, stk. 1, i lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice, som ændret ved lov nr. 288 af 27. april 1994, indsættes efter 2. pkt.
»Det er endvidere en betingelse for optagelse, at virksomhedens ejer ikke modtager etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningsydelse efter lov om kommunal aktivering.«
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 12. I § 4, stk. 1, i lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice, som ændret ved lov nr. 288 af 27. april 1994, indsættes efter 2. pkt
»Det er endvidere en betingelse for optagelse, at virksomhedens ejer ikke modtager etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningydelse efter lov om kommunal aktivering.«
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 13. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren. Bestemmelserne i § 4, § 5, stk. 3, § 9, § 10, stk. 1, 3 og 4, samt § 12 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte tidspunktet for ophævelse af lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice.
Stk. 3. Såfremt en ansøgning om etableringsydelse eller igangsætningsydelse er indgivet før den 2. maj 1996, kan en virksomhed optages under hjemmeserviceordningen uanset bestemmelserne i § 4, stk. 2, nr. 6, og § 12, selv om virksomhedens ejer modtager etablerings- eller igangsætningsydelse.
Stk. 4. For arbejde, der er udført før ophævelsen af lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice, udbetales bidrag i henhold til bestemmelserne i lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice.
§ 13. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren. Bestemmelserne i § 4, § 5, stk. 3, § 9, § 10, stk. 1, 3 og 4, samt § 12 træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte tidspunktet for ophævelse af lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice.
Stk 3. Såfremt en ansøgning om etableringsydelse eller igangsætningsydelse er indgivet før den 2. maj 1996 kan en virksomhed optages under hjemmeserviceordningen, uanset bestemmelserne i § 4, stk. 2, nr. 6, og § 12, selv om virksomhedens ejer modtager etablerings- eller igangsætningsydelse.
Stk. 4. For arbejde, der er udført før ophævelsen af lov nr. 455 af 30. juni 1993, udbetales bidrag i henhold til bestemmelserne i lov nr. 455 af 30. juni 1993.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål
Et væsentligt element i regeringens erhvervspolitiske strategi er at understøtte udviklingen af beskæftigelsesmuligheder for kortuddannede indenfor serviceområdet. Regeringens initiativ med etablering af hjemmeserviceordningen (lov nr. 455 af 30/6 1993 om statstilskud til hjemmeservice) skal ses som et led i denne erhvervspolitiske strategi. Hjemmeserviceordningen blev planlagt som en treårig forsøgsordning frem til 1. januar 1997.
Formålet med ordningen var gennem et tilskud til forbrugeres køb af ydelser af professionelle hjemmeservicevirksomheder at nedsætte forbrugerbetalingen til et niveau, som kunne konkurrere med gør-det-selv og sort arbejde. Det var hensigten, at tilskuddet skulle få efterspørgsel og udbud til at mødes på markedet for husholdningsydelser og dermed skabe grobund for reelle og varige arbejdspladser for kortuddannede i professionelt drevne service-virksomheder og dermed for udviklingen af et egentligt hjemmeserviceerhverv.
Et andet formål var at imødekomme et behov for frigørelse af arbejdskraft i hjemmet fra gør-det-selv arbejde, hvilket særligt kunne aflaste travle familier og ældre.
Ca. 4.300 virksomheder er tilmeldt ordningen, heraf er ca. 3.400 virksomheder aktive. Det aktuelle aktivitetsniveau i erhvervet svarer til en direkte beskæftigelseseffekt på godt 2.200 fuldtidsstillinger i januar 1996 mod godt 1.000 i januar 1995.
De hidtidige erfaringer viser således et stort behov for en hjemmeserviceordning.
Endvidere påpeger Kommissionen om fremtidens beskæftigelses- og erhvervsmuligheder (Velfærdskommissionen) i »Velstand og velfærd en analyse sammenfatning« fra maj 1995 behovet for en fortsat udbyggelse af serviceerhvervet.
De hidtidige erfaringer med hjemmeserviceordningen har dog vist, at der kan være behov for, at der indføres en ny ordning med en forbedret administration samt en mere systematiseret kontrol. Erfaringerne har tillige vist, at der kan være et behov for, at der af hensyn til de ansatte i hjemmeservicevirksomheder og af hensyn til udviklingen af sunde konkurrencevilkår, skabes ordnede forhold indenfor branchen. Endvidere er der behov for, at der indarbejdes et miljøperspektiv i hjemmeserviceordningen.
Dette lovforslag indfører en ny permanent ordning med en forbedret administration og en mere systematiseret kontrol. Endvidere indføres et krav om, at virksomhederne skal følge god skik indenfor branchen i forbindelse med ansættelsesvilkårerne samt have miljømål for hjemmeserviceaktiviteterne.
2. Lovforslagets hovedindhold
Med lovforslaget indføres en ny hjemmeserviceordning således, at erhvervsministeren indenfor en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan yde bidrag til forbrugeres betaling for hjemmeservice.
Ordningen ændres således, at bidraget fra lovens ikrafttræden vil udgøre 50 pct. af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. I modsætning til den gældende ordning vil den del af den leverede ydelse, der består i transport til husstanden, være omfattet.
I den gældende lov om statstilskud til hjemmeservice udgør tilskuddet 85 kr. pr. times arbejde som virksomheden udfører, dog maksimalt 150 pct. af det beløb som forbrugeren skal betale for ydelsen efter fradrag af eventuelle udgifter inklusive moms til materialer, kørsel og lignende.
Omlægningen af tilskudskonstruktionen fra en timetilskudsmodel til en procentmodel sker for at øge incitamentet til en udvikling af virksomhedernes produktivitet og ydelsernes kvalitet. Det sker ved at løsne op for sammenknytningen mellem pris og medgået tid. Det afgørende for mange forbrugere er ikke, hvor lang tid selve ydelsen tager, men forholdet mellem ydelsens pris og kvalitet.
En udvikling af produktiviteten og kvaliteten i virksomhedernes ydelser er vigtig for at sikre en udvikling af et professionelt hjemmeserviceerhverv.
Skattereformen medfører en gradvis nedbringelse af skatteprocenten frem til 1998. Derved bliver fordelen ved at vælge sort arbejde eller gør-det-selv arbejde frem for »hvide serviceydelser« en smule mindre end tidligere. Denne udvikling betyder i princippet, at det er muligt for hjemmeservicevirksomheder at konkurrere under en lidt lavere bidragsprocent for hjemmeserviceydelser.
I overensstemmelse med den gældende ordning indeholder loven et loft over, hvor stort et bidrag en husstand kan modtage fra en enkelt hjemmeservicevirksomhed. Da ordningen er udformet med et procentbidrag, er loftet fastsat til 10.000 kr. pr. kvartal pr. virksomhed, hvor loftet efter den nuværende ordning er 125 timer i kvartalet pr. virksomhed.
De bidragsberettigede hjemmeserviceydelser videreføres i det alt væsentlige som i den nuværende ordning.
Med henblik på at etablere bedre arbejdsvilkår indenfor hjemmeserviceerhvervet indføres der en øget mulighed for at udelukke virksomheder, der ikke opfylder lovens krav og anden lovgivning samt virksomheder, der tilsidesætter god skik inden for branchen i forbindelse med ansættelsesvilkårene.
Det er vigtigt, at virksomhederne og de enkelte medarbejdere er opmærksomme på mulighederne for at tilbyde miljørigtige hjemmeserviceydelser. Lovforslaget indeholder derfor et krav om, at hjemmeservicevirksomheder skal have miljømål. Dette vil blive suppleret med, at det grønne element i højere grad end hidtil vil blive bragt ind i uddannelserne rettet mod hjemmeservice, ligesom Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Erhvervsfremme Styrelsen vil iværksætte en informationskampagne om miljørigtig hjemmeservice, der retter sig mod såvel virksomhederne og de ansatte som forbrugerne.
Der udarbejdes kvartalsvise opgørelser over lønudviklingen i hjemmeserviceerhvervet. Hvis indførelse af 50 procents modellen medfører, at timelønningerne i hjemmeserviceerhvervet bliver højere end i sammenlignelige brancher, tages ordningen op til revision snarest.
Med henblik på at vurdere husstandenes brug af hjemmeservice, opgøres hvert kvartal husstandenes gennemsnitlige forbrug på baggrund af oplysninger fra bl.a. servicegirokortet. Får mere end 5 procent af husstandene fratrukket hjemmeservice på regningen, der overstiger 10.000 kr. pr. kvartal, fordi der anvendes flere virksomheder, tages ordningen op til revision snarest.
Det opgøres endvidere hvert kvartal, om den gennemsnitlige faktureringspris pr. time overstiger 170 kr. Sker dette, vil ordningen snarest blive taget op til revision. Beløbet 170 kr. pristalsreguleres i overensstemmelse med personskattelovens § 20.
Den nye ordning gøres som den nuværende forsøgsordning bevillingsstyret, så der afsættes et årligt beløb på finansloven til hjemmeservice. Der udarbejdes kvartalsvise opgørelser over den samlede udbetaling til hjemmeservice. Hvis der er udsigt til, at det afsatte beløb på finansloven til hjemmeservice overskrides, tages ordningen op til revision snarest med henblik på at forebygge denne udvikling.
Endelig indføres med dette lovforslag en central administration, som har til formål at sikre dels en let og hurtig sagsgang med færrest mulige administrative byrder for virksomheder og forbrugere, dels en ensartet og mere automatiseret kontrol.
Virksomhederne tilmeldes og optages fremover hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor hjemmeservicevirksomheden er beliggende. Derved sikres en udnyttelse af kommunernes lokalkendskab og erfaring fra den gældende ordning, samtidig med at den centrale optagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sikrer en ensartet behandling af virksomhederne. Eksisterende hjemmeservicevirksomheder skal således tilmeldes og optages påny hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før de er omfattet af den nye lov.
Samtidig centraliseres og automatiseres den løbende bidragsadministration hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bidraget udbetales løbende til virksomhederne. Udbetalingen, der foretages efter anvisning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, sker på baggrund af en registrering af husstandens betaling. Husstanden betaler via et særligt servicegirokort, der udleveres til husstanden af den virksomhed, der har udført det pågældende arbejde som betalingen vedrører. Husstanden skal via servicegirokortet indbetale ydelsesprisen til hjemmeservicevirksomheden gennem pengeinstitut eller posthus. Betaler forbrugeren kontant, skal virksomheden ved hjælp af servicegirokortet overføre pengene til egen konto gennem et pengeinstitut eller posthus. Servicegirokortet skal påføres oplysninger om forbrugerens CPR-nummer, idet oplysninger om forbrugerens CPR-nummer udgør en væsentlig forudsætning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens identifikation af husstanden samt kontrol med udbetalte beløb.
Der kan etableres et samarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og told- og skattemyndighederne om udveksling af oplysninger til kontrol af de virksomheder, som er tilknyttet hjemmeserviceordningen. Som en skærpelse i forhold til den gældende ordning, vil virksomheden kunne udelukkes af hjemmeserviceordningen, jf. § 7, stk. 1. nr. 2 og 3, såfremt virksomheden undlader at afgive de krævede oplysninger, eller afgiver mangelfulde eller urigtige oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, en af denne udmeldt regnskabskyndig, en kommune eller til brug for merværdiafgiftskontrollen eller skattekontrollen. Et tættere samarbejde med told- og skattemyndighederne har til formål hurtigere at opdage misbrug af ordningen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får endvidere mulighed for at trække på kommunernes lokalkendskab m.v. således, at styrelsen kan overlade det til kommunalbestyrelsen at forestå en undersøgelse af en lokal virksomheds forhold med henblik på at klarlægge, om loven er overholdt. Det vil dog stadig være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der træffer afgørelse om sanktioner ved konstaterede overtrædelser. Bliver kommunen opmærksom på manglende overholdelse af loven, kan kommunen på eget initiativ foretage undersøgelse med henblik på klarlæggelse af, om loven er overholdt.
Endvidere er der indført mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for kontrol af hjemmeservicevirksomheder kan indhente oplysninger fra andre myndigheder samt ATP.
En del af det misbrug med den gældende ordning, der er konstateret, er sket ved at indberette ydelser, der ikke er blevet foretaget. Da det skal oplyses, hvem ydelserne er blevet leveret til, har virksomhederne påført tilfældige husstandsadresser på indberetningerne. Det forventes, at kravet om anførelse af CPR-nummer på servicegirokortet vil dæmme op for denne misbrugsmulighed, da man ikke længere vil kunne opgive de nødvendige oplysninger om husstandene ud fra oplysningerne i f.eks. telefonbogen.
Skulle det mod forventning vise sig, at de indførte kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, er der mulighed for senere at indføre andre kontroller. Disse kontroller kunne f.eks. være information til husstandene om deres forbrug af hjemmeserviceydelser.
For at sikre mod misbrug er det indført, at personer med en bestemmende indflydelse på virksomheden eller som deltager i ledelsen, under visse omstændigheder kan udelukkes, og at udelukkede personer ikke må være i ledelsen eller have en bestemmende indflydelse på virksomheder, der er optaget under hjemmeserviceordningen. Herved sikres, at personer ikke opnår bidrag gennem anvendelse af selskaber m.v., hvis de tidligere er blevet udelukket fra ordningen.
3. Høring
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos: Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Skatteministeriet, Økonomiministeriet, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Bygge- Anlæg- og Trækartellet, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, Danske Hjemmeservicevirksomheders Brancheforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Funktionærforbund, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Detailhandelens Fællesråd, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommunalbestyrelse, Forbrugerrådet, Handels- og Kontorfunktionærenes Forbund i Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Magistrat, Landsforeningen af Danske Anlægsgartnermestre, Kvindeligt Arbejderforbund, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Parcelhusejernes Landsforening, Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Service Branchens Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark.
4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser
Der afsættes en beløbsramme til ordningen på finansloven.
Hjemmeserviceordningen vil - som det fremgår af bemærkningerne til den gældende lov - have afledte effekter på de offentlige finanser, som er væsentlig større end de fleste andre udgiftsposter, fordi bidraget målrettes mod indenlandsk produktion i et arbejdskraftintensivt erhverv.
Udviklingen af et nyt erhverv og et stort antal nye virksomheder vil medvirke til en konvertering af sort arbejde og gør-det-selv arbejde til regulære arbejdspladser.
Det medfører - foruden en øget beskæftigelse - øgede skatte- og momsindbetalinger fra virksomheder og ansatte.
En forøgelse af den samlede beskæftigelse vil samtidig medvirke til at sænke udgifterne til overførselsindkomster i form af dagpenge og kontanthjælp.
Den nye administrationsmodel betyder, at kommunernes administrative rolle fremover for størstedelens vedkommende vil blive varetaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En del af kontrollen med lovens overholdelse vil fortsat ligge hos kommunerne.
En del af den daglige administration af den nye hjemmeserviceordning påtænkes udliciteret. Dette gælder således aflæsning, databehandling af servicegirokort og overførsel af oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Omkostningerne hertil skønnes at udgøre 2,9 mio. kr.
Til den resterende daglige administration i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til styrelsens kontrol med lovens overholdelse skønnes at skulle anvendes 6 årsværk samt 1,8 mio. kr. til øvrige driftsudgifter. Hertil kommer det årsværk til Hypotekbanken, der er tildelt i henhold til den gældende ordning. Endvidere skal de løbende udgifter til Told- og Skat samt ATP dækkes. Udgifterne hertil udgør 0,2 mio. kr. henholdsvis 0,01 mio. kr. Det vil blive undersøgt om yderligere udlicitering af drift og kontrol kan finde sted.
Den nye hjemmeserviceordning åbner mulighed for yderligere kontroller, som alene påtænkes gennemført såfremt der konstateres særligt behov herfor. Konstateres en sådan udvikling i misbrug af ordningen, der nødvendiggør yderligere kontroller eller administration, vil der blive søgt særskilt bevilling hertil.
Kommunerne skal fortsat medvirke ved den daglige administration og kontrol. Udgifterne hertil vil blive endelig fastsat ved forhandling, og det skønnes, at der skal tilføres kommunerne ca. 4,6 mio. kr.
Den påtænkte overvågning af løn- og prisudvikling skønnes at nødvendiggøre et yderligere årsværksforbrug på 1 i Erhvervsfremme Styrelsen, således at styrelsen herefter vil anvende 31/2 årsværk til udvikling og overvågning af ordningen. Hertil kommer udgifter til iværksættelse af en miljøinformationskampagne på 4,5 mio. kr.
Det skønnes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i startfasen skal anvende 6 årsværk til udvikling af systemet samt derudover afholde udgifter for ca. 5,7 mio. kr. Hertil kommer udgifter til istandsættelse m.v. af nye kontorlokaler. Endvidere skønnes startomkostninger i Told og Skat at udgøre ca. 1,6 mio. kr., ligesom ATP vil skulle afholde engangsomkostninger på ca. 0,04 mio. kr. Det skønnes således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal anvende en engangsudgift på i alt 10,5 mio. kr. i 1996, heraf 1,8 mio. kr. i lønsum, svarende til 6 årsværk.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den direkte beskæftigelsesmæssige effekt af hjemmeserviceordningen er i øjeblikket beregnet til knap 2200 fuldtidsstillinger. Der er tale om en fordobling af beskæftigelseseffekten i forhold til 1994, som var på ca. 1000 fuldtidsstillinger. Beskæftigelseseffekten er beregnet på baggrund af det aktuelle træk på ordningen, som i øjeblikket er på ca. 290.000 udførte hjemmeservicetimer om måneden.
Velfærdskommissionens analyser har tidligere vist, at op mod 20 pct. af de danske husstande er latente forbrugere af hjemmeserviceydelser.
Det beskæftigelsesmæssige potentiale i hjemmeservice er dermed langt fra udnyttet. Et regelmæssigt forbrug i f.eks. 20 pct. af de danske husstande vil være et solidt grundlag for udviklingen af et egentligt hjemmeserviceerhverv - og for en beskæftigelse på op mod de 10.000 fuldtidsstillinger, som var forventet ved ordningens ikrafttræden.
En sådan udvikling af erhvervet vil imidlertid tage tid og kræve en yderligere udvikling af både efterspørgsel og udbud. Derfor er en ny og permanent ordning en forudsætning for en fortsat og stabil udvikling af erhvervet - og dermed også af beskæftigelsen.
Effekten på den samlede beskæftigelse af hjemmeserviceordningen vil dog - som anført i bemærkningerne til den gældende lov - være noget mindre end den direkte beskæftigelseseffekt som følge af et mindre støttespild og en mindre reduktion i husholdningernes forbrug af varer og andre tjenesteydelser.
De hidtidige erfaringer fra hjemmeserviceordningen tyder dog på, at der er tale om et meget begrænset støttespild, idet hjemmeserviceerhvervet ved ordningens start stort set var ikke-eksisterende, og idet forbruget af hjemmeserviceydelser primært erstatter gør-det-selv arbejde og sort arbejde.
Hjemmeserviceordningens direkte virkninger på ledigheden må på baggrund af de hidtidige erfaringer vurderes som store, idet ca. 40 pct. af de ansatte i de nyetablerede hjemmeservicevirksomheder kommer direkte fra ledighed.
6. Forholdet til EU-retten
Som følge af anmeldelseskravet i EUs statsstøtteregler vil den nye lov om hjemmeservice blive fremsendt til Europa-Kommissionen inden loven træder i kraft således, at man kan få Kommissionens accept af, at loven ikke er omfattet af EUs statsstøtteregler. Den gældende lov om statstilskud til hjemmeservice blev på lignende måde fremsendt til Kommissionen.
Det forventes, at Kommissionen vil have samme opfattelse for så vidt angår dette lovforslag, idet bidraget i sin helhed kommer forbrugeren til gode gennem et fradrag i virksomhedens regning til den enkelte forbruger. Udbetaling vil således ikke finde sted, hvis regningen til forbrugeren ikke indeholder det angivne fradrag.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at den gældende hjemmeserviceordning gøres permanent og dermed videreføres i en moderniseret udgave. Efter § 1 kan erhvervsministeren inden for en beløbsramme, der fastsættes på den årlige finanslov, yde bidrag til husstandes køb af almindeligt forekommende husholdningsarbejde til privatforbrug.
Til § 2
Bestemmelsen angiver, hvilke typer af arbejder, der kan ydes bidrag til. Samtidig angives det i stk. 2-3, hvilke nærmere opregnede arbejder, der ikke kan ydes bidrag til.
Afgrænsningen af bidragsberettigede arbejder i stk. 1-3 er i hovedtræk videreført fra den nuværende ordning, idet opmærksomheden dog henledes på, at flytning ikke er omfattet. Som hidtil ydes der bidrag til arbejder, som træder i stedet for arbejdsopgaver, husstanden selv ville have udført i hjemmet eller i direkte tilknytning til dette. Omfattet af ordningen er indkøb af dagligvarer for den enkelte forbruger/husstand. Derimod er indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ikke omfattet af ordningen, da det ikke er normalt, at forbrugere indkøber dagligvarer til andre end husstanden.
Det er en betingelse for ydelse af bidrag, at arbejdet udføres af en momsregistreret virksomhed optaget under hjemmeserviceordningen, og at arbejdet udføres til en husstands privatforbrug. Også udenlandske virksomheder kan optages under hjemmeserviceordningen ved tilmelding til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er kun husstande beliggende i Danmark, der er bidragsberettigede.
Ved en husstand forstås de personer, der er bosiddende på samme adresse. Af kontrolmæssige årsager vil denne adresse være personernes folkeregisteradresse. Da det kan vise sig nødvendigt at afgrænse begrebet »husstand« nærmere, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i stk. 4, 2. pkt., fået adgang til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved en husstand.
Arbejde, der udføres for f.eks. ejer- og andelsboligforeninger er ikke omfattet af loven. Således er opgaver udført på vegne af flere forbrugere, som f.eks. vask af en fælles trappeopgang, ikke omfattet af hjemmeserviceordningen.
Hjemmelsbestemmelsen i stk. 5, svarer til § 2, stk. 7, i den gældende lov.
Til § 3
Bestemmelsen præciserer, at bidraget ydes til husstanden. Af administrative grunde fastholdes ligeledes, at bidraget udbetales til den hjemmeservicevirksomhed, der har udført arbejdet for husstanden.
Det foreslås i stk. 2, at tilskudsordningen ændres fra en timetilskudsmodel til en procentmodel. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, udgør bidraget således 50 pct. af det fakturerede beløb med udgifter til kørsel inklusive moms fratrukket udgifter til materialer inklusive moms. Ordningen indebærer, at der ydes bidrag til den fakturerede transporttid. Bestemmelsen om, at udgifter til materialer skal fratrækkes, forinden bidraget beregnes, indebærer ikke, at der skal ske særskilt prisfastsættelse af accessoriske materialer af beskeden værdi, som forbruges når hjemmeserviceydelsen udføres. Som eksempler på accessoriske materialer kan nævnes rengøringsmidler i forbindelse med rengøring eller benzin til en plæneklipper i forbindelse med havearbejde. Som eksempler på materialer, der ikke kan anses som accessoriske, kan nævnes levering af gødning eller planter i forbindelse med havearbejde.
Det nuværende tilskudsloft på 125 timer i kvartalet, som en husstand kan købe ydelser for pr. hjemmeservicevirksomhed, ændres som konsekvens af indførelsen af procentbidragsordningen til at være et loft på 10.000 kr. i kvartalet, som en husstand kan få i bidrag pr. hjemmeservicevirksomhed.
Set i forhold til hjemmeserviceordningen er det virksomhederne, der bærer risikoen for, at en husstand har opbrugt sine bidragsmuligheder. En virksomhed vil således ikke være berettiget til at få bidraget udbetalt, hvis husstanden har overskredet 10.000 kr. loftet. Da loftet imidlertid er pr. virksomhed, kan virksomheden selv holde øje med, om en husstand har nået bidragsloftet.
I lighed med den gældende lovs § 3, stk. 2, kan erhvervsministeren ændre bidragets størrelse. Såfremt der måtte vise sig behov for revision af ordningen, jf. de almindelige bemærkninger, vil en ændring af bidragsstørrelsen kunne foretages administrativt. Bidragsloftet på 10.000 kr. pristalsreguleres i overensstemmelse med personskattelovens § 20.
Til § 4
Efter den gældende ordning administreres hjemmeserviceordningen af de enkelte kommuner og Erhvervsfremme Styrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at administrationen af hjemmeserviceordningen varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der således optager virksomhederne efter indstilling fra kommunerne. Kommunernes indstilling til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil skulle følge de objektive kriterier i stk. 2, og det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der tager stilling til om en virksomhed kan optages. Virksomhederne vil efter den foreslåede ordning skulle indsende anmodning om optagelse med de nødvendige bilag til kommunen, der herefter videresender anmodningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med kommunens indstilling. Ordningen sikrer, at kommunernes lokalkendskab og erfaringer fra den gældende ordning udnyttes samtidig med, at en centraliseret administration af ordningen medfører, at man kan opnå en mere ensartet og effektiv administration.
Kravene i stk. 2 til virksomheder, der ønsker optagelse under hjemmeserviceordningen er skærpede i forhold til den nuværende ordning. Således er der indført regler for at forhindre, at personer - som allerede er udelukket fra ordninger - bliver optaget under ordningen gennem anvendelsen af f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, eller ved reelt at fortsætte drift i ægtefællens navn. Således vil personer, der tidligere er blevet udelukket fra hjemmeserviceordningen, ikke kunne have en bestemmende indflydelse på eller sidde i ledelsen for hjemmeservicevirksomheder. Sker der ændringer i virksomhedens ejerkreds eller ledelse, skal dette for at sikre imod misbrug, jf. stk. 3, oplyses til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Det er endvidere gjort til en betingelse for optagelse under hjemmeserviceordningen, at virksomhedens ejer, personer i ledelsen eller personer, der har en bestemmende indflydelse på virksomheden, ikke tidligere har været dømt for et strafbart forhold. Virksomheden kan dog optages under hjemmeserviceordningen efter stk. 6, hvis det strafbare forhold ikke begrunder en risiko for misbrug af adgangen til at udøve hjemmeservicevirksomhed.
Det er endvidere gjort til en betingelse, at virksomhedens ejer ikke må modtage etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningsydelse efter lov om kommunal aktivering.
I stk. 1, nr. 7 er det endvidere fastsat, at virksomhederne som betingelse for optagelse skal have miljømål for sine hjemmeserviceaktiviteter. Der vil blive udarbejdet informationsmateriale med standardskemaer til brug for virksomhedernes overvejelser herom.
Forbrugere, der er interesseret vil herefter kunne få udleveret de af virksomheden formulerede miljømål.
Under den gældende ordning har det vist sig, at flere virksomheder i deres forsikring arbejder med en selvrisiko for forbrugeren. For at undgå sådanne klausuler er det i stk. 4 fastsat, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte krav til ansvarsforsikringens omfang og art samt tidsmæssige udstrækning.
Det kan vise sig, at det er nødvendigt at stille yderligere krav til de virksomheder, der optages under hjemmeserviceordningen, hvorfor erhvervsministeren efter stk. 5, 1. pkt. har hjemmel til at fastsætte sådanne yderligere betingelser.
Til § 5
Med henblik på at lette de administrative byrder for virksomhederne, indføres et servicegirokort, der skal anvendes ved betaling.
Virksomhedernes månedlige indrapportering kan hermed afskaffes, da udbetaling af bidrag sker på baggrund af husstandens betaling og oplysningerne på servicegirokortet. Husstandenes betaling anses for en accept og indeståelse af, at de på servicegirokortet anførte ydelser er blevet udført og til den anførte pris. Betaler husstanden direkte hjemmeservicevirksomheden, og derved overlader betalingen af servicegirokortet til hjemmeservicevirksomheden, er husstanden stadig ansvarlig for de på servicegirokortet anførte oplysninger. Husstandene skal derfor sikre sig, at servicegirokortet er fuldstændig udfyldt, hvis det overlades til andre at foretage betalingen. Servicegirokortet vil blive udformet således, at uregelmæssigheder søges forebygget.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter de nærmere regler om administration af ordningen, herunder om servicegirokort, udbetaling af bidrag, herunder at det for udbetaling af bidrag er en betingelse, at servicegirokortet indbetales til en konto i et bestemt pengeinstitut samt, hvilke oplysninger der skal afgives om det bidragsberettigede arbejde, og hvordan de skal afgives. For at sikre kontrollen med, at udbetaling af bidrag ikke sker til opdigtede ydelser, skal servicegirokortet indeholde oplysninger til identifikation af husstanden og betalende forbruger. Denne identifikation sker ved anvendelse af forbrugerens CPR-nummer. Påføres servicegirokortet CPR-nummer, kan der ske en identifikation af den husstand, den pågældende forbruger tilhører. Servicegirokortet udfærdiges således, at forbrugernes CPR-numre ikke videregives til hjemmeservicevirksomhederne, hvis betaling sker via et posthus eller pengeinstitut.
Af hensyn til forbrugeren og virksomhederne fortrykkes den til servicegirokortet hørende faktura, således at grundelementerne i den samlede ydelsespris specificeres. Med henblik på at skabe gennemsigtighed om prisforholdene indenfor hjemmeservice har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om faktureringspligt for virksomhederne.
Da virksomhederne forventes at kunne få udbetalt bidragene hurtigere end efter den gældende ordning, forventes virksomhedernes likviditet alt andet lige at blive forbedret.
Til § 6
En del af administrationen af hjemmeserviceordningen, som i dag varetages af kommunerne - såsom at tage stilling til om udført arbejde er bidragsberettiget, at indhente oplysninger fra husstande og virksomheder, samt at træffe afgørelse om tilbagebetalingskrav - overføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Det følger således af stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nægte at udbetale bidrag, såfremt anmodningen herom anses for uberettiget. Det kan f.eks være tilfældet, hvis det udførte arbejde ikke er omfattet af bidragsordningen, eller der er tale om arbejde fra en enkelt virksomhed udover 10.000 kr. på et kvartal.
Efter bestemmelsen i stk. 4 er det muligt at udveksle oplysninger mellem f.eks. told- og skattemyndighederne og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om de virksomheder, som er tilknyttet hjemmeserviceordningen.
Der vil kunne etableres et samarbejde mellem de to myndigheder, i henhold til hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på baggrund af de kvartalsmæssige momsoplysninger fra virksomhederne undersøger, om den momspligtige omsætning er på niveau med omsætningstal beregnet ud fra udbetalte bidrag og forbrugerens egenbetaling. En større uoverensstemmelse vil kunne indicere, at der er noget galt med oplysningerne om den momspligtige omsætning eller størrelsen af de ydede bidrag. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan også indhente oplysninger fra andre. F.eks. vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne indhente oplysninger fra ATP om hjemmeservicevirksomhedernes indbetalinger til ATP-ordningen, og derigennem kunne beregne antallet af ansatte på fuldtidsbasis. På denne måde vil oplysningerne fra ATP kunne anvendes som led i den samlede kontrol af udbetalingen af bidrag.
For så vidt angår momsoplysninger indhentet fra told- og skattemyndighederne, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i første omgang undersøge, om der eksisterer en plausibel begrundelse for afvigelsen. Findes en plausibel begrundelse ikke, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, en af styrelsen udmeldt regnskabskyndig eller kommunalbestyrelsen kunne foretage eftersyn i virksomheden. Nægter virksomheden adgang til af foretage eftersyn, eller er den ikke i tilstrækkelig grad behjælpelig med at fremfinde det i loven anførte materiale, vil virksomheden kunne udelukkes fra ordningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.
Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der kan være mulighed for urigtige moms- eller skatteangivelser, kan told- og skattemyndighederne underrettes herom. I øvrigt kan told- og skattemyndighederne anvende alle oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med den almindelige kontrol af moms- og skatteoplysninger.
Konstaterer told- og skattemyndighederne misbrug med moms, skat eller bidrag, vil de kunne meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dette, som derefter, jf. §§ 6 og 7, har mulighed for at kræve uberettigede bidrag tilbagebetalt og for at udelukke virksomheden fra hjemmeserviceordningen.
Udmeldte regnskabskyndige er i samme omfang som medarbejdere i den offentlige administration underlagt tavshedspligt hvad angår fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152 a.
Efter stk. 6 vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af loven ske i et samarbejde med kommunerne, således at kommunerne medvirker ved undersøgelse af, om loven er overholdt. Derved sikres en ensartet praksis i forbindelse med undersøgelserne og ved eventuelle udelukkelser samtidig med, at kommunernes lokalkendskab samt erfaring fra den gældende ordning sætter dem i stand til at bistå styrelsen ved kontrollen med lovens overholdelse. Det vil dog altid være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der træffer afgørelse, uanset at kommunen har gennemført udgående undersøgelser m.v. Ordningen indebærer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan anmode en kommune om at undersøge en virksomheds forhold, men kommunen kan endvidere på eget initiativ foretage undersøgelser af en virksomheds forhold. Hvis kommunen finder, at virksomheden ikke har overholdt loven, kan kommunen indstille til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at virksomheden udelukkes fra ordningen.
Efter stk. 7 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forlange, at der for en virksomhed afgives en erklæring udarbejdet af en registreret eller statsautoriseret revisor om, at bidragsgrundlagene er indgået i moms- og skattegrundlagene. I særlige tilfælde, hvor der er mistanke om misbrug af ordningen, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere forlange, at en virksomhed underkastes revision af en af styrelsen udpeget registreret eller statsautoriseret revisor.
Det er endvidere i stk. 8 fastsat, at virksomheder, der udøver andre erhvervsmæssige aktiviteter end hjemmeservice skal indsende et særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og indsendelsen af dette regnskab.
Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen det nødvendigt, kan der indføres yderligere kontrolforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. bestå i information til husstandene om omfanget af de hjemmeserviceydelser, de har fået udført.
Oplysninger indhentet efter denne lov vil i almindelighed være undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven, da der er tale om bl.a. enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold samt oplysninger om drift og forretningsforhold eller lignende, jf. bl.a. offentlighedslovens § 12.
Til § 7
Bestemmelsen giver mulighed for at udelukke visse virksomheder og personer tilknyttet disse samt husstande fra hjemmeserviceordningen.
I modsætning til den gældende lovgivning, kan også tilknyttede personer, der ikke er ansvarlige ejere, udelukkes af hjemmeserviceordningen. Derved opnås, at det kan forhindres, at personer, der har misbrugt ordningen, i realiteten alligevel driver hjemmeservicevirksomhed gennem et selskab eller via 3. mand. Kriterierne for at udelukke en virksomhed fra hjemmeserviceordningen er skærpet i forhold til den gældende lovgivning. Det er præciseret, at virksomheder kan udelukkes, hvis de undlader at afgive de krævede oplysninger, har anvendt personale anført i § 8, stk. 1, eller hvis virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang har afgivet mangelfulde eller urigtige oplysninger vedrørende f.eks. virksomhedens drift og udført arbejde. Som en skærpelse er det indført, at afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser af oplysninger til brug for told- og skattemyndighedernes kontrol af merværdiafgiften eller skatteansættelsen kan medføre udelukkelse af ordningen. Denne skærpelse virker derfor selvstændigt i forhold til 50.000 kr. reglen, jf. stk. 1, nr. 9, da bevidst unddragelse ikke behøver at være i størrelsesordenen over 50.000 kr.
En udelukkelse efter stk. 1, nr. 3, kræver ikke, at der er sket straffastsættelse efter f.eks. merværdiafgiftslovens § 81 men blot, at muligheden er til stede. Da det ikke er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der administrerer skatte- og afgiftslovene, vil det oftest være straffastsættelser (efter f.eks. merværdiafgiftsloven), som vil danne baggrund for en udelukkelse af hjemmeserviceordningen.
Orienterer virksomheden ikke Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændringer af virksomhedens ejer- eller ledelsesforhold, jf. § 4, stk. 3, vil dette være en undladelse af afgivelse af krævede oplysninger efter § 7, stk. 1, nr. 2.
Det er endvidere fastsat, at virksomheden og de tilknyttede personer kan udelukkes, hvis virksomheden har indgået en konkurrenceklausul med en hjemmeservicemedarbejder, der ikke indtager en særlig betroet stilling. Bestemmelsen omfatter klausuler, hvor hjemmeservicemedarbejderen udelukkes fra at tage ansættelse i eller påbegynde egen hjemmeservicevirksomhed samt klausuler, hvor hjemmeservicemedarbejderen udelukkes fra at arbejde for bestemte kunder. Bestemmelsen indebærer ikke, at det er forbudt at indgå konkurrenceklausuler med øvrige medarbejdere i virksomheden. Har virksomheden således funktionærer ansat, vil adgangen til at indgå aftaler om konkurrenceklausuler med disse blive reguleret af funktionærloven.
Endvidere er det fastsat, at virksomheden og de tilknyttede personer kan udelukkes, hvis virksomheden tilsidesætter god skik indenfor branchen i forbindelse med ansættelsesforholdene, eller ikke følger bestemmelserne i de relevante kollektive overenskomster.
Baggrunden for at indføre et krav om god skik er, at der bør være rimelige arbejdsvilkår i et erhverv, der udvikles via offentlige midler. Sigtet med at de virksomheder, der er inde under ordningen skal følge de bestemmelser, der findes i relevante overenskomster er, at bidrage til at skabe ordnede forhold indenfor branchen samt at udvikle sunde konkurrencevilkår.
Ved relevante overenskomster forstås i denne forbindelse overenskomster indgået mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiversammenslutninger/virksomheder omfattende de opgaver m.v., som hjemmeservicevirksomhederne påtager sig, respektivt overenskomster, der dækker de særlige arbejdsområder, der udføres af og i en hjemmeservicevirksomhed. Bestemmelsen tager således sigte på, at der ikke skabes konkurrenceforvridning ved, at arbejdsgivere anvender ordningen til forringelse af medarbejdernes ansættelsesvilkår.
På nuværende tidspunkt er der kun indgået få overenskomster med enkelte mindre virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med hjemmeservice. Arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer inden for servicebranchen har imidlertid indgået aftale om, at de generelle overenskomster for rengøringsarbejde også dækker i de tilfælde, hvor virksomhederne udfører hjemmeserviceopgaver. I øjeblikket anvendes disse aftaler i mindre omfang i forbindelse med udførelse af arbejde, der er bidragsberettiget efter den gældende lov.
Kravet om, at virksomhederne ikke må tilsidesætte god skik i forbindelse med ansættelsesvilkårene indebærer, at virksomhederne skal anvende ansættelsesvilkår, der svarer til hvad der er sædvanligt i sammenlignelige virksomheder af den pågældende type, hvor der er kollektive overenskomster og på den egn, hvor arbejdet foregår.
Allerede etablerede overenskomster inden for hjemmeserviceområdet - samt de nye overenskomster, der må forventes at blive etableret inden for området - indgår i grundlaget for, hvad der anses som god skik inden for branchen.
Heri ligger, at niveauet for virksomhedens ansættelsesvilkår ikke samlet må være ringere for de ansatte, end hvad der følger af overenskomsterne. Overenskomsterne vil således i praksis lægge et minimumsniveau for ansættelsesvilkårene.
Begrebet god skik skal afspejle den udvikling, der sker inden for branchen.
I takt med, at hjemmeservicevirksomhederne indgår overenskomster, vil disse blive udtryk for, hvad der er sædvanlige ansættelsesvilkår i sammenlignelige virksomheder. I kravet om, at man skal følge god skik ligger derfor, at niveauet for ansættelsesvilkår skal følge hvad der er sædvanlige ansættelsesvilkår, således som disse gradvis fastlægges ved indgåelse af overenskomster.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og kommunerne skal udøve deres beføjelser efter loven i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler. Heri ligger bl.a et proportionalitetsprincip, hvilket indebærer, at der ikke må være et misforhold mellem overtrædelsens grovhed og sanktionens betydning for virksomheden.
Kommunerne skal derfor i første omgang søge at påvirke virksomhederne til at handle i overensstemmelse med god skik, og vil i almindelighed, før udelukkelse kan komme på tale, forgæves skulle have forsøgt at formå virksomhederne til at anvende ansættelsesvilkår, der er i overensstemmelse med god skik.
Kontrollen med virksomhederne udøves af kommunerne. Kommunerne vil kunne tage sager op af egen drift eller efter klage, f.eks. fra branchens organisationer. Kommunerne afgiver efter at have foretaget en undersøgelse af sagen indstilling til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt kommunen finder, at en virksomhed skal udelukkes.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udelukkelse af en virksomhed vil kunne påklages til Erhvervsministeriet Erhvervsankenævn. Erhvervsankenævnets afgørelser vil kunne indbringes for domstolene.
Hvor sagen vedrører et forhold, f.eks. overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som en anden myndighed påser, eller et forhold, hvor der er etableret særlige organer til at træffe afgørelser, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne udsætte sagen, indtil en endelig afgørelse foreligger.
Husstandene kan endvidere udelukkes af hjemmeserviceordningen, jf. stk. 2, hvis de servicegirokort husstanden anvender til betaling af hjemmeserviceydelser indeholder ukorrekte oplysninger. Det er således underordnet, om oplysningerne er påført af husstanden eller virksomheden, da husstanden indestår for oplysningernes rigtighed. Udelukkelsen vil kunne være enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset afhængig af omfanget og karakteren af de udviste forhold. Det forventes dog, at muligheden for udelukkelse af husstande kun vil blive anvendt i yderst få tilfælde.
Til § 8
Reglerne om, at visse persongrupper, der er ansat i en hjemmeservicevirksomhed, ikke må udføre hjemmeservice under ordningen, er videreført fra den gældende lovs § 4, stk. 4. Da man kan forestille sig, at hjemmeservicevirksomheder kan anvendes til praktik m.v., er det fastsat, at arbejdet kan udføres af arbejdstagere under 18 år, hvis dette sker som led i et offentligt anerkendt uddannelsesforløb.
Hvis der anvendes personer omfattet af stk. 1, er arbejdet ikke berettiget til bidrag.
Hjemmeservicevirksomheders anvendelse af underentreprenører medfører en række problemer. Først og fremmest over for forbrugeren, der ikke ved hvilket hjemmeservicefirma, der udfører ydelsen, dernæst i relation til kontrollen med hjemmeserviceordningen, og sidst men ikke mindst i forbindelse med omgåelsen af de ordnede forhold.
Således er der eksempler på, at virksomheder for at undgå administrative problemer med ansatte har etableret de ansatte som selvstændige virksomheder, der herefter har ageret som underentreprenør.
Denne tendens kan forventes at blive endnu mere udbredt, når det indføres, at virksomhederne skal overholde anden lovgivning og god skik i forbindelse med ansættelsesvilkår.
Der er derfor indsat en bestemmelse, hvorefter hjemmeservicevirksomheder ikke må lade ydelser omfattet af ordningen udføre af andre virksomheder.
Denne bestemmelse berører ikke tilfælde, hvor en række virksomheder slutter sig sammen om at etablere et sædvanligt samarbejde, eller tilslutter sig et fælles kontor, der har til formål, at formidle kontakt mellem forbrugere og hjemmeservicevirksomheder og som i den forbindelse f.eks. gennemfører fælles reklame- og annonceindsats m.v.
I stk. 4 er det fastsat, at arbejde, der udføres af hjemmeservicevirksomheder som led i kommunalt visiteret hjemmehjælp, ikke er bidragsberettiget. Bestemmelsen udelukker ikke, at hjemmeservicevirksomheder kan udføre hjemmehjælp som led i den kommunalt visiterede hjemmehjælp, men der ydes ikke bidrag efter hjemmeserviceordningen til sådan hjemmehjælp. I øjeblikket er det sådan, at der efter lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice ydes tilskud, hvis hjemmeservicevirksomhederne udøver den praktiske del af den kommunalt visiterede hjemmehjælp. Bekendtgørelse nr. 305 af 27. april 1994 om statstilskud til hjemmeservice vil, når loven træder ikraft, blive ændret, således at den bringes i overensstemmelse med denne lov.
Det er ikke tanken, at hjemmeserviceordningen skal medføre, at kommunernes indsats på hjemmehjælpsområdet begrænses. Udviklingen i kommunernes udgifter til hjemmehjælpsaktiviteter vil derfor blive fulgt.
Til § 9
Bestemmelsen indeholder regler om virksomhedernes adgang til at klage over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser. De af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen trufne afgørelser om optagelse under og udelukkelse fra hjemmeserviceordningen samt om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget bidrag kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Som følge af § 7 i lov nr. 858 af 23. december 1987 vil der kunne fastsættes gebyr for behandlingen af sådanne klager.
Derimod kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om størrelsen af det bidrag, der udbetales, samt styrelsens krav om indsendelse af oplysninger ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at en klage - over enten, at en virksomhed ikke optages under hjemmeserviceordningen eller, at en virksomhed udelukkes fra ordningen - ikke tillægges opsættende virkning. Dette indebærer, at virksomheden ikke vil kunne udføre bidragsberettiget arbejde, mens Erhvervsankenævnet behandler klagen. Herved sikres det, at virksomhederne ikke blot klager for at få forlænget den periode, hvor de kan fungere under bidragsordningen.
Til § 10
Ingen
Nr LSF 263
Forslag til Lov om hjemmeservice
Fremsat af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)
den 2. maj 1996
Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996
Lov nr. 463 af 12/06/1996