1995 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (BEREGNING AF SYGE- OG BARSELDAGPENGE FOR PERSONER, SOM MODTAGER YDELSER, DER TRÆDER I STEDET FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 1116 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,».

2. § 9, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb.«

3. § 17, stk. 1, affattes således

»Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.«

4. I § 17, stk. 3, ændres »beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1« til: »beskæftigelseskravet efter stk. 1«.

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 1116 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser.«.

2. § 9, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb.«.

3. § 17, stk. 1, affattes således

»Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.«.

4. I § 17, stk. 3, ændres »beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1« til »beskæftigelseskravet efter stk. 1«.

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 1116 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen er blevet opmærksom på, at ændrede regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik har fået den utilsigtede konsekvens, at en del af de aktiverede i tilfælde af sygdom eller fødsel får udbetalt et lavere beløb i syge- og barseldagpenge, end de ville have fået efter de tidligere regler. Lovforslaget er således begrundet i et ønske om at fjerne denne utilsigtede virkning.

Ved lov nr. 1085 af 21. december 1994 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik blev reglerne for jobtræning i delperiode 2 (nu aktivperioden) ændret. Loven trådte i kraft den 1. april 1995. Ved lov nr. 1059 af 20. december 1995 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik blev puljejob indført som nyt arbejdsmarkedspolitisk redskab, og der blev samtidig som led i den forstærkede ungdomsindsats indført særlige regler for ledige under 25 år, der deltager i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere.

Den ledige i tilbud får i de nævnte tilfælde udbetalt en ydelse, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb.

Da dagpengenes højeste beløb således også er et loft, er arbejdstiden i de enkelte tilbud afhængig af ydelsen. Såfremt lønnen til den ledige ved ansættelse på fuld tid ville overstige dagpengenes højeste beløb, nedsættes den ugentlige arbejdstid under hensyn hertil. Dette medfører, at en del ledige arbejder i mindre end 37 timer om ugen.

Efter sygedagpengelovens § 9 skal syge- og barseldagpenge i disse tilfælde beregnes på baggrund af antallet af timer i beskæftigelse. Syge- og barseldagpenge til personer, der på grund af indkomstloftet har en nedsat arbejdstid, vil således efter de gældende regler blive beregnet på grundlag af det nedsatte timetal.

Efter lovforslaget vil det beløb, der udbetales efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fremover være det samme, som den sikrede ville have fået under aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

Lovforslaget er forhandlet med de kommunale parter.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af beregningsreglen i dagpengelovens § 9, stk. 3, nødvendiggør en ændring af § 4, nr. 2. Det foreslås, at den nuværende opremsning af de ordninger - efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsmarkedsuddannelser - der erstatter arbejdsløshedsdagpenge, ændres til en generel henvisning til sådanne ydelser. Dette betyder, at alle nuværende og fremtidige ordninger af denne art vil give den sikrede adgang til ydelser efter lov om sygdom og fødsel, uanset om kravet om 13 ugers ansættelse og 120 timers beskæftigelse er opfyldt.

Til nr. 2

Det foreslås, at personer, der deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ved sygdom eller fødsel får en dagpengeydelse af samme størrelse som den indtjening, den sikrede ville have haft, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Sygedagpengene kan dog maksimalt udgøre højeste dagpengesats.

Dette gælder således uanset, om den indtjening, som den sikrede havde inden beskæftigelsesforløbet, blev afbrudt af sygdom eller barsel, var højere eller lavere end det beløb, som den pågældende forinden modtog i arbejdsløshedsdagpenge.

For personer, der modtager etableringsydelse, vil den aktuelle indtjening i denne sammenhæng være etableringsydelsen. Den pågældendes ret til syge- og barseldagpenge på grundlag af indtægten fra virksomheden beregnes efter reglerne i dagpengelovens § 10.

Til nr. 3

§ 4. Ret til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller

2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ydet som en erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller

4) er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

2. § 9, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb.«.

Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Tilsvarende gælder for personer, der modtager uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og for personer, der ved deltagelse i kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager godtgørelse som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge.

3. § 17, stk. 1, affattes således

»Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.«.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 17, stk. 1, nr. 2 og 3, er overflødige set i forhold til den brede henvisning i nr. 1 og foreslås derfor udeladt. Ændringen er således af redaktionel karakter.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel.

§ 17. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, der ved påbegyndelsen af fraværet

1) opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4,

2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, ydelser efter § 3, stk. 5, i lov om arbejdstilbud til ledige, uddannelses- eller iværksætterydelse eller kursusgodtgørelse ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 9, stk. 3, såfremt fraværet på grund af barsel m.v. ikke fandt sted, eller

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

4. I § 17, stk. 3, ændres »beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1« til »beskæftigelseskravet efter stk. 1«.

Stk. 3. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2 medregnes perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, selv om betingelserne i § 12, stk. 2, ikke var opfyldt.

Ændringsforslag

Af Anne Baastrup (SF)

Til § 2 1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Loven finder dog for barseldagpenges vedkommende anvendelse fra og med den 1. april 1996.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget betyder, at de, der har modtaget barseldagpenge på en lavere ydelse i perioden fra den 1. april 1996 på grund af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, allerede vil få reguleret ydelsen tilbage fra den 1. april 1996 i stedet for fra den 1. juli 1996.

Ingen

Nr LSF 252

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Beregning af syge- og barseldagpenge for personer, som modtager ydelser, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge)

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen) Ændringsforslag stillet den 14. maj

den 17. april 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 29. maj 1996

Lov nr. 496 af 12/06/1996