1995 LSF 247 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE

§ 1. Danmarks Journalisthøjskole er en statsinstitution, som har til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og hermed beslægtede fagområder.

§ 1. Danmarks Journalisthøjskole er en statsinstitution, som har til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og hermed beslægtede fagområder.

§ 2. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en bestyrelse, som sammensættes således

1) 1 udefra kommende formand udpeget af undervisningsministeren.

2) 2 medlemmer udpeget af Danske Dagblades Forening.

3) 1 medlem udpeget af fagpressens og magasinpressens udgiverforeninger i fællesskab.

4) 1 medlem udpeget af Danmarks Radio og TV 2 i fællesskab.

5) 2 medlemmer udpeget af Dansk Journalistforbund.

6) 1 repræsentant for højskolens medarbejdere.

7) 1 repræsentant for højskolens studerende.

Stk. 2. Rektor og lederen af Center for Journalistisk Efteruddannelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Statsministeriet kan udpege en tilforordnet, som deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

§ 2. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en bestyrelse, som sammensættes således

1 udefra kommende formand udpeges af undervisningsministeren

2 medlemmer udpeges af Danske Dagblades Forening

1 medlem udpeges af fagpressens og magasinpressens udgiverforeninger i fællesskab

1 medlem udpeges af Danmarks Radio og TV 2 i fællesskab

2 medlemmer udpeges af Dansk Journalistforbund

1 repræsentant for højskolens medarbejdere

1 repræsentant for højskolens studerende.

Stk. 2. Rektor og lederen af Center for journalistisk efteruddannelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Statsministeriet kan udpege en tilforordnet, som deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

§ 3. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af højskolen, varetager dens interesser og fastlægger retningslinjer for højskolens langsigtede virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen afgiver indstilling til undervisningsministeren om ansættelse og afskedigelse af rektor og ansætter og afskediger centerlederen, jf. § 8, medmindre andet følger af tjenestemandslovgivningen.

§ 3. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af højskolen, varetager dens interesser og fastlægger retningslinjer for højskolens langsigtede virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen afgiver indstilling til undervisningsministeren om ansættelse og afskedigelse af rektor og ansætter og afskediger centerlederen, jf. § 8, medmindre andet følger af tjenestemandslovgivningen.

§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige bevillinger m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens statut.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige bevillinger m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens statut.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 5. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en rektor under ansvar over for bestyrelsen. Rektor har den daglige personalemæssige, administrative og økonomiske ledelse af højskolen. Rektor har endvidere med ansvar over for bestyrelsen den faglige ledelse af grunduddannelserne.

Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

§ 5. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en rektor under ansvar over for bestyrelsen. Rektor har den daglige personalemæssige, administrative og økonomiske ledelse af højskolen. Rektor har endvidere med ansvar over for bestyrelsen den faglige ledelse af grunduddannelserne.

Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de kompetencegivende uddannelser og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Ansættelse af lærere, herunder i stillinger med forskningsforpligtelse.

3) Klager til højskolen fra de studerende, herunder om klagefrist i forbindelse med eksaminer og prøver.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender Danmarks Journalisthøjskoles udbud af uddannelser, jf. stk. 1. Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til de fastsatte krav, kan undervisningsministeren begrænse udbudet af og optagelsen til uddannelserne.

Stk. 4. Undervisningsministeren godkender en statut for højskolen efter indstilling fra bestyrelsen. Af statutten skal bl.a. fremgå højskolens organisation, bestyrelsens funktionsperiode, valg af interne medlemmer til bestyrelsen, valg til studienævn m.v. Undervisningsministeren kan beslutte fravigelser af § 2, stk. 1, i forbindelse med godkendelse af statut.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de kompetencegivende uddannelser og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Ansættelse af lærere, herunder i stillinger med forskningsforpligtelse.

3) Klager til højskolen fra de studerende, herunder om klagefrist i forbindelse med eksaminer og prøver.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender Danmarks Journalisthøjskoles udbud af uddannelser, jf. stk. 1. Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til de fastsatte krav, kan undervisningsministeren begrænse udbuddet af og optagelsen til uddannelserne.

Stk. 4. Undervisningsministeren godkender en statut for højskolen efter indstilling fra bestyrelsen. Af statutten skal bl.a. fremgå højskolens organisation, bestyrelsens funktionsperiode, valg af interne medlemmer til bestyrelsen, valg til studienævn m.v. Undervisningsministeren kan beslutte fravigelser af § 2, stk. 1, i forbindelse med godkendelse af statut.

§ 7. Der nedsættes for grunduddannelserne et studienævn, som består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 8. Lærerne skal have hovedstilling på højskolen. Valgperioden fastsættes i statutten.

Stk. 2. Studienævnet vælger af sin midte blandt lærerne en formand, der tillige er studieleder.

Stk. 3. Rektor godkender studielederen, som efter rektors bemyndigelse forestår den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 4. Studienævnet udarbejder forslag til studieordning og kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningen inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 5. Studienævnet skal høres om forslag til uddannelsesbekendtgørelser og andre bekendtgørelser og forhold, der vedrører studienævnets arbejde.

Stk. 6. Ved stemmelighed afgør rektor sagen.

§ 7. Der nedsættes for grunduddannelserne et studienævn, som består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 8. Lærerne skal have hovedstilling på højskolen. Valgperioden fastsættes i statutten.

Stk. 2. Studienævnet vælger af sin midte blandt lærerne en formand, der tillige er studieleder.

Stk. 3. Rektor godkender studielederen, som efter rektors bemyndigelse forestår den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 4. Studienævnet udarbejder forslag til studieordning og kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningen inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 5. Studienævnet skal høres om forslag til uddannelsesbekendtgørelser og andre bekendtgørelser og forhold, der vedrører studienævnets arbejde.

Stk. 6. Ved stemmelighed afgør rektor sagen.

§ 8. Til at varetage højskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed etableres et center for journalistisk efteruddannelse.

Stk. 2. Der ansættes en centerleder, der med ansvar over for bestyrelsen har den faglige ledelse af efteruddannelsesvirksomheden, og som i øvrigt varetager den daglige ledelse efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 5, stk. 1, og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3. Centrets uddannelsesvirksomhed kan tilrettelægges såvel efter reglerne om åben uddannelse som efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Centret kan endvidere drive rådgivningsvirksomhed m.v. som indtægtsdækket virksomhed.

§ 8. Til at varetage højskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed etableres et Center for journalistisk efteruddannelse.

Stk. 2. Der ansættes en centerleder, der med ansvar over for bestyrelsen har den faglige ledelse af efteruddannelsesvirksomheden, og som i øvrigt varetager den daglige ledelse efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 5, stk. 1, og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3. Centrets uddannelsesvirksomhed kan tilrettelægges såvel efter reglerne om åben uddannelse som efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Centret kan endvidere drive rådgivningsvirksomhed m.v. som indtægtsdækket virksomhed.

§ 9. Staten giver bevillinger til højskolens undervisningsvirksomhed og til andre formål, herunder til højskolens analyse-, udviklings- og forskningsopgaver, administration og bygninger.

Stk. 2. Højskolen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger, tilskud og indtægter under et. Det er en betingelse, at højskolen overholder bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet bevilling til efter stk. 1.

Stk. 3. Bevillinger til undervisningsvirksomhed fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove for henholdsvis fuldtidsuddannelserne og uddannelse udbudt efter reglerne om åben uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsuddannelserne fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang af studerende, der kan udløse bevillinger til uddannelserne.

Stk. 5. Højskolen kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne ikkestatslige tilskud kan holdes adskilt fra statslige midler, og der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende, at højskolen opkræver gebyr eller depositum for deltagelse i optagelsesprøverne.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen skal anvende administrative systemer, som er fælles med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 9. Staten giver bevillinger til højskolens undervisningsvirksomhed og til andre formål, herunder til højskolens analyse-, udviklings- og forskningsopgaver, administration og bygninger.

Stk. 2. Højskolen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger, tilskud og indtægter under et. Det er en betingelse, at højskolen overholder bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet bevilling til efter stk. 1.

Stk. 3. Bevillinger til undervisningsvirksomhed fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove for henholdsvis fuldtidsuddannelserne og uddannelse udbudt efter reglerne om åben uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsuddannelserne fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang af studerende, der kan udløse bevillinger til uddannelserne.

Stk. 5. Højskolen kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne ikke-statslige tilskud kan holdes adskilt fra statslige midler, og der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende, at højskolen opkræver gebyr eller depositum for deltagelse i optagelsesprøverne.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen skal anvende administrative systemer, som er fælles med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 10. Højskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål, påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den endelige administrative afgørelse af sagen.

§ 10. Højskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan for så vidt angår klager over retlige spørgsmål påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den endelige administrative afgørelse af sagen.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. september 1996.

Stk. 2. Rektor på tidspunktet for lovens ikrafttræden fortsætter, indtil den hidtidige valgperiode er udløbet. Medlemmer og formænd for de nuværende råd og udvalg m.v. fortsætter i deres hverv og træffer alene de beslutninger, der er nødvendige for højskolens drift, indtil der er nedsat en bestyrelse, jf. § 2.

Stk. 3. Der kan ikke ansættes en leder af Center for Journalistisk Efteruddannelse, jf. § 8, før en bestyrelse er nedsat.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. september 1996.

Stk. 2. Rektor på tidspunktet for lovens ikrafttræden fortsætter, indtil den hidtidige valgperiode er udløbet. Medlemmer og formænd for de nuværende råd og udvalg m.v. fortsætter i deres hverv og træffer alene de beslutninger, der er nødvendige for højskolens drift, indtil der er nedsat en bestyrelse, jf. § 2.

Stk. 3. Der kan ikke ansættes en leder af Center for journalistisk efteruddannelse, jf. § 8, før en bestyrelse er nedsat.

§ 12. Lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 29. juli 1992, ophæves.

Stk. 2. Endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 79 af 16. februar 1987 om styrelse af Danmarks Journalisthøjskole. Øvrige regler, der er fastsat med hjemmel i lov om Danmarks Journalisthøjskole, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 12. Lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 29. juli 1992 ophæves.

Stk. 2. Endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 79 af 16. februar 1987 om styrelse af Danmarks Journalisthøjskole. Øvrige regler, der er fastsat med hjemmel i lov om Danmarks Journalisthøjskole, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I løbet af de seneste 10 år er styrelsesforholdene ved de fleste uddannelsesinstitutioner i Danmark blevet moderniseret. Det gælder f.eks. folkeskolen, gymnasieområdet, erhvervsskolerne, seminarierne og universiteterne.

Fælles for omlægningerne har været en decentralisering af ansvar, beslutningskompetence er blevet henlagt til bestyrelser eller bestyrelseslignende organer, og den daglige, personlige ledelse er blevet synliggjort.

De begrundelser, der lå til grund for ønsket om en ny lov for universiteterne, er også væsentlige for ønsket om at ændre loven om Danmarks Journalisthøjskole, som har mange fællestræk med den tidligere styrelseslov for universiteterne. Styrelsesstrukturen gør det vanskeligt eller umuligt at placere et ansvar for at træffe beslutninger eller for trufne beslutninger, og der er behov for en forenkling og effektisering af styrelsesstrukturen med hensyn til de mange styrende organer, der er i dag på højskolen.

En anden væsentlig begrundelse for lovforslaget er ønsket om at oprette et Center for journalistisk efteruddannelse på journalisthøjskolen. Højskolen udbyder allerede i dag efteruddannelse, og efteruddannelse udbydes desuden bl.a. af den private institution Den journalistiske Efteruddannelse (DjE). Medieudvalget har i Betænkning nr. 1 om journalistisk efter- og videreuddannelse påpeget behovet for en øget indsats inden for området. Medieudvalget foreslog oprettelse af en selvstændig institution i tilknytning til journalisthøjskolen. Man frarådede integration i Danmarks Journalisthøjskole bl.a. på grund af den nuværende organisationsstruktur. Med dette lovforslag er strukturen imidlertid forenklet betydeligt, og der er fastlagt en entydig ledelsesstruktur med en bestyrelse, der har den overordnede ledelse af højskolen og en rektor, som har den daglige ledelse, herunder personaleledelsen. På den baggrund anses det for naturligt og forsvarligt at integrere et nyetableret center for efteruddannelse inden for højskolens virksomhed og ledelse.

Herved kan samspillet mellem grunduddannelse og efter- og videreuddannelse fastholdes og styrkes, og herved spares midler til anlæg og administration m.v. af en selvstændig uddannelsesinstitution. Centret kan samtidig indgå i et konstruktivt samspil med DjE.

Kort beskrivelse af Danmarks Journalisthøjskole

og det nuværende lovgrundlag

Danmarks Journalisthøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som på initiativ fra pressens organisationer blev oprettet i 1962 som en selvejende højskole. Ved en lov fra 1970 om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning (på Aarhus Universitet) fik de to institutioner en tættere sammenhæng, idet rektor for journalisthøjskolen samtidig var bestyrer af Institut for Presseforskning, og institutrådet bestod af medarbejdere fra såvel højskolen som Aarhus Universitet. I 1978 afgav et lovrevisionsudvalg den betænkning, der dannede grundlaget for loven fra 1980, hvor de 2 institutioner blev sammenlagt til den statsinstitution, Danmarks Journalisthøjskole, vi kender i dag. Samtidig blev den nuværende styrelsesstruktur fastlagt. Den historiske baggrund er også baggrunden for, at højskolen har - og fortsat vil have - en udviklings- og forskningsbevilling, selv om den ikke - som institutionerne under Universitetsloven - er en højere uddannelsesinstitution.

Den nuværende lov bygger på en styrelse med et antal styrende, administrative organer

1) Styrelsesråd: Kun interne repræsentanter (lærere, teknisk administrativt personale, studerende).

Væsentlige opgaver: Udarbejde budgetforslag, fordele bevillinger, beslutte stillingsopslag, ansætte og afskedige personale, fordele højskolens arbejdsopgaver m.v.

2) Uddannelsesrådet: Udefra kommende formand, beskikket af undervisningsministeren, 11 eksterne repræsentanter (udpeget af Danmarks Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, Danmarks Radio m.fl.), 4 interne repræsentanter.

Væsentlige opgaver: Foreslå og og fordele bevillinger til efteruddannelse, tilrettelægge efteruddannelse, tilrettelægge praktikdelen af uddannelsen, godkende praktiksteder, udtale sig om bekendtgørelser m.v.

3) Optagelsesnævnet: Intern formand og 12 medlemmer udpeget af uddannelsesrådet - i samme repræsentationsforhold som dette.

Væsentlige opgaver: Forestå optagelsesprøven samt udvælgelsen blandt kvalificerede ansøgere.

4) Skolerådet: Kun intern repræsentation (lærere, teknisk administrativt personale, studerende). Væsentlige opgaver: Valg af rektor og prorektor. Er desuden høringsorgan.

5) Studienævnet: Paritetisk sammensat af lærere og studerende.

Væsentlige opgaver: Udarbejde studieordning, tilrettelægge og afholde eksaminer, påse undervisningens relevans, samordne uddannelsernes enkelte dele m.v.

6) Forskningsudvalget: Kun intern repræsentation (lærere, teknisk administrativt personale, studerende).

Væsentlige opgaver: Foreslå budget for forskningen, administrere forskningsbevillingen, udtale sig om ansættelse af lærere og om sammensætningen af fagkyndige bedømmelsesudvalg samt at udtale sig om forskningsspørgsmål generelt.

Lovforslaget

Lovforslaget tilsigter at forenkle styrelsesstrukturen, dvs. at skære ned på antallet af organer og disses administrative arbejdsopgaver, at fastlægge et entydigt ledelsesansvar, at udmønte et betydeligt økonomisk selvstyre, at styrke og forenkle aftagerindflydelsen ved oprettelse af en bestyrelse og at styrke efteruddannelsesindsatsen gennem oprettelse af et Center for journalistisk efteruddannelse.

Efter forslaget får højskolen en ansvarlig bestyrelse med et flertal af udefra kommende medlemmer, således at den aftagerindflydelse, der afspejles i det nuværende uddannelsesråd og optagelsesnævn, videreføres, men således at højskolens medarbejdere og studerende også fortsat sikres indflydelse på højskolens virksomhed, dels ved sæde i bestyrelsen, dels ved nedsættelse af et studienævn. Dertil kommer, at de almindelige regler om samarbejdsudvalg også gælder for Danmarks Journalisthøjskole.

Rektor er højskolens daglige leder. Rektor får personaleledelsen og har i øvrigt ansvaret for at lede højskolen inden for de rammer, bestyrelsen har fastlagt, herunder at disponere bevillingen, efter at bestyrelsen har godkendt budgettet. Rektor foreslås ansat efter indstilling fra bestyrelsen i overensstemmelse med, hvad der gælder for størstedelen af rektorer for videregående uddannelsesinstitutioner.

Se i øvrigt bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget lægger op til en administrativ forenkling, hvorved der kan frigøres ressourcer til en fortsat udvikling af kvaliteten i uddannelserne.

På finansloven for 1996 er der til Center for journalistisk efteruddannelse afsat 3,5 mio kr. i 1996 og 7,5 mio kr. i de følgende år.

Derudover påregnes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-rettten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Journalisthøjskolen udbyder i dag 4-årige grunduddannelser inden for almen journalistik og inden for billedjournalistik, samt en tillægsuddannelse på 1/2 år, der er oprettet med henblik på merit i andre videregående uddannelser, men som også bruges af allerede uddannede i efter-/videreuddannelsesøjemed. Endvidere udbydes forskellige former for efteruddannelse.

Højskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed vil fremover - på linje med øvrige videregående uddannelsesinstitutioners virksomhed - blive udbudt efter reglerne om åben uddannelse eller som indtægtsdækket virksomhed, jf. også bemærkningerne til § 8.

Til journalisthøjskolen er i dag knyttet en bevilling til udviklings- og forskningsformål på omkring 2,5 mio kr. årligt, ligesom højskolen råder over nogle stillinger, hvortil der er knyttet forskningsforpligtelse. Hertil kommer, at der inden for den afsatte bevilling fra 1996 til Center for journalistisk efteruddannelse, indgår midler til analyse- og udviklingsarbejde.

Danmarks Journalisthøjskole har i dag status som statsinstitution. Højskolen vil dog evt. kunne overgå til status som selvejende institution, jf. § 3 i forslag til lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser (L 170), som blev fremsat af undervisningsministeren i Folketinget den 17. januar 1996. Overgang til selvejestatus vil bl.a. medføre, at institutionens bestyrelse bliver ansvarlig for kapitalforvaltning, og at tilskuddet hertil tildeles som bygningstaxametre. Institutionen vil desuden kunne optage lån i Hypotekbanken med statsgaranti.

Til § 2

Til stk. 1

I gældende lovgivning har højskolen et styrelsesråd, men det har udelukkende haft interne medlemmer. Efter forslaget får bestyrelsen en sammensætning, hvor et flertal af medlemmerne er udefra kommende, og som afspejler den eksterne indflydelse i det nuværende uddannelsesråd og optagelsesnævn. Undervisningsministeren udpeger en udefra kommende formand. Ekstern aftagerindflydelse og -inspiration anses som vital og afgørende for højskolens fremtidige udvikling af uddannelserne og deres kvalitet. Men det er samtidig et mål at forenkle strukturen på højskolen, hvorfor antallet af organer foreslås reduceret og aftagerinteressen koncentreret i bestyrelsen.

Til stk. 3

Efter gældende lovgivning udpeger Statsministeriet som ressortministerium for pressen en tilforordnet til uddannelsesrådet. Denne mulighed videreføres i bestyrelsesregi.

Til § 3

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af hele institutionens virksomhed med ansvar for institutionens samlede aktivitet.

Rektor udarbejder til brug for bestyrelsen forslag til højskolens retningslinjer for den langsigtede virksomhed og udvikling, herunder - efter indstilling fra lederen af Center for journalistisk efteruddannelse - om efter- og videreuddannelsesvirksomheden. Når bestyrelsen har fastlagt sådanne retningslinjer, vil det være rektors ansvar at lede højskolen i overensstemmelse med de hermed fastlagte rammer, og for centerlederens vedkommende de rammer, der er fastlagt for efteruddannelsesvirksomheden.

Bestyrelsen godkender det årlige budget efter forslag fra rektor. Forslaget bilægges centerlederens indstilling til budget for efteruddannelsesvirksomheden.

Blandt bestyrelsens øvrige opgaver kan nævnes: at godkende studieordninger og ændringer heri, at fastsætte generelle retningslinjer for optagelse af studerende, at fastsætte generelle retningslinjer for godkendelse af praktiksteder og godkende sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til de videnskabelige stillinger m.v.

Bestyrelsen har adgang til at delegere kompetence til rektor.

Til § 4

Det foreslås, at undervisningsministeren, når en bestyrelse ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan beslutte at sætte institutionen under administration i større eller mindre udstrækning og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.

Såfremt institutionens økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser er blevet af en sådan karakter, at institutionen trues af lukning, vil ministeren efter stk. 3 uden varsel omgående kunne gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren vil have mulighed for at sætte institutionen under direkte administration af ministeriet, således at ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførsel, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Ministeren kan dog også benytte den i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte fremgangsmåde. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave. Ministeriet træffer beslutning herom.

Til § 5

Til stk. 1

Rektor har ansvaret for den daglige administrative og økonomiske ledelse, herunder har rektor personaleledelsen med kompetence til at ansætte og afskedige personalet, jf. dog § 3, stk. 2. Endvidere har rektor ansvaret for undervisningen, herunder undervisningens kvalitet.

Rektor ansættes efter indstilling fra bestyrelsen af undervisningsministeren. Stillingen besættes efter almindeligt stillingsopslag, og rektor kan således være udefrakommende.

Bestyrelsen ansætter lederen for Center for journalistisk efteruddannelse. Hvis bestyrelsen skal behandle ansættelses- og afskedigelsesspørgsmål vedr. rektor og/eller lederen af center for journalistisk efteruddannelse, vil disse ikke kunne deltage i bestyrelsens behandling heraf.

Til stk. 2

Rektor fastsætter ordensregler, herunder regler for relegation.

Til § 6

Til stk. 1

Undervisningsministeren udsteder regler om de kompetencegivende uddannelser på journalisthøjskolen, herunder for evt. videreuddannelser som deltidsuddannelser under åben uddannelse. Derimod er efteruddannelsesvirksomheden udelukkende reguleret af reglerne om korte kurser i lov om åben uddannelse eller af reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Med adgangen til uddannelserne menes de obligatoriske adgangskrav til de kompetencegivende uddannelser. Derimod er proceduren for udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere overladt til højskolen selv, jf. bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.

Adgangskravet er i dag en bestået optagelsesprøve. Der er ikke aktuelle planer om ændringer heri.

Til stk. 2

Regler om ansættelse af lærere, herunder lærere i stillinger med forskningsforpligtelse, vil også kunne indeholde regler om kvalifikationskrav til de pågældende.

Med reglerne om kvalitetskontrol tænkes bl.a. på regler om evaluering af uddannelserne og opfølgning herpå, og hvilke oplysninger ministeren kan indhente til brug herfor.

Til stk. 4

Bestyrelsen godkender forslag til statut, som udarbejdes af rektor.

I statutten fastsættes de nærmere forhold, som ikke er udmøntet i loven. Af statutten kan f.eks. fremgå, at der nedsættes forskellige udvalg, der dog ikke kan få selvstændigt ansvar. Bemyndigelsen til, at undervisningsministeren kan fravige den sammensætning af bestyrelsen, der er beskrevet i lovforslaget, er foreslået for at kunne tage højde for en udvikling inden for mediesektoren, hvor aftagerkredsene kunne have en anden profil, og hvor andre kunne komme til.

Til § 7

Det er vigtigt, at de studerende har en direkte og væsentlig indflydelse både på undervisningens tilrettelæggelse og kvalitet, men også på udformningen af generelle regler, der vedrører deres uddannnelse. Det er de studerende, der er brugerne af undervisningen, og det er derfor også dem, der har størst interesse i, at den er så god som overhovedet muligt.

Studienævnet udarbejder studieordningsforslag inden for bekendtgørelsesrammerne og kan således til enhver tid tage initiativ til at ændre gældende studieordning helt eller delvis. Studienævnet har pligt til løbende at evaluere undervisningen.

Det er endvidere studienævnets kompetence at dispensere fra generelle uddannelsesregler ved enkeltansøgninger fra de studerende.

Endelig er det lovfæstet, at studienævnet altid skal høres af højskolen, før der fastsættes nye generelle regler for uddannelsen.

Studienævnsformanden, der tillige er studieleder, er ansvarlig over for rektor og studienævnet for varetagelsen af uddannelsen, herunder den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Med oprettelse af studielederfunktionen har de studerende nu fået en personligt ansvarlig, de kan henvende sig til, hvis der er problemer i undervisningen.

Til § 8

Til stk. 1

For at styrke efter- og videreuddannelsesvirksomheden - og som en opfølgning på Medieudvalgets betænkning fra juni 1995 om journalistisk efter- og videreuddannelse - etableres nu en særlig enhed på højskolen, som skal koordinere, igangsætte og forestå efter- og videreuddannelse og i den forbindelse forestå analyse- og udviklingsarbejde. Centret skal endvidere kunne drive indtægtsdækket virksomhed inden for rådgivning og konsultativ assistance for offentlige og private virksomheder. Til centrets etablering og drift m.v. er der på FL 1996 afsat en ekstra bevilling til journalisthøjskolen på 3,5 mio kr. i 1996 og 7,5 mio kr. årligt derefter.

Centret vil kunne indgå i et konstruktivt samspil med den private institution Den journalistiske Efteruddannelse, og målet kunne være, at der med tiden blev tale om en samlet aktivitet som angivet af Medieudvalget.

Til stk. 2

Centerlederen har den daglige ledelse af Center for journalistisk efteruddannelse, herunder personaleledelsen efter bemyndigelse fra rektor og den faglige ledelse inden for de rammer og udviklingsplaner, som bestyrelsen har fastlagt, og som fremgår af det budget, bestyrelsen har godkendt.

Til stk. 3

Finansieringsgrundlaget for efter- og videreuddanelse kan være både indtægtsdækket virksomhed og statstilskud med deltagerbetaling. I overensstemmelse med regeringens rapport om styrkelse af voksen- og efteruddannelser fra september 1995 og de vilkår, der fremover vil gælde for efter- og videreuddannelse i Undervisningsministeriets regi, vil den del af undervisningen, der skal finansieres med statslige midler skulle følge reglerne om åben uddannelse, dvs. finansiering via statsligt taxametertilskud og deltagerbetaling. Hvis der er tale om rekvireret undervisning (virksomhedsinterne kurser) og rådgivning af private eller offentlige virksomheder, vil aktiviteterne skulle tilrettelægges efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, dvs. uden statstilskud.

Til § 9

Bestemmelsen udmønter det udstrakte økonomiske selvstyre, som journalisthøjskolen og øvrige videregående uddannelsesinstitutioner har fået tillagt. Statens bevillinger gives som blokbevilling, og højskolen har fri dispositionsret over givne bevillinger, tilskud og optjente indtægter, herunder tilskud til åben uddannelse og indtægter fra indtægtsdækket virksomhed m.v.

Bevillingerne gives i dag som en bevilling pr. aktiv studerende efter takster fastsat på de årlige finanslove. Desuden tildeles et grundtilskud og bevillinger til visse kapitaludgifter og andre formål, herunder faglig udvikling og forskning.

Til stk. 4

Bestemmelsen er i overensstemmelse med adgangsreguleringsloven, der giver undervisningsministeren mulighed for at dimensionere fuldtidsuddannelserne. Fastsættelse af et minimumtal kan f.eks. være begrundet i, at en bygningskapacitet skal kunne udnyttes fuldt ud, at stor søgning ønskes imødekommet osv. Et maksimumtal kan f.eks. være begrundet i, at uddannelsen ikke skønnes at leve op til kvalitetskravene, jf. § 6, stk. 2, men kan også fastsættes af andre grunde, f.eks. beskæftigelsesforhold. For tiden er højskolen dimensioneret til et årligt optag på 255 studerende.

Til § 10

Kun klager over retlige mangler er omfattet af en klageadgang til ministeren eller til en evt. oprettet klageinstans. Bestemmelsen giver også undervisningsministeren mulighed for at beslutte, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes. Det gælder dog ikke afgørelser om en studerendes retsstilling.

Til § 11

Det foreslås, at den nuværende valgte rektor fortsætter i den periode, han efter de gældende regler er valgt til (valgperioden udløber 31. juli 1997), og at rektor efter lovforslagets ikrafttræden tillægges det ansvar og de kompetencer, der er fastsat heri for rektor. Derimod forudsættes de styrende organer kun at fortsætte og kun at træffe de mest nødvendige beslutninger for højskolens drift, til der er etableret en bestyrelse, og det forudsættes, at de eksisterende organer kun træffer de mest nødvendige beslutninger for højskolens drift, til der på rektors foranledning er blevet nedsat en bestyrelse. Indtil en bestyrelse er nedsat har rektor kompetence til at træffe beslutninger om højskolens virksomhed, som ellers påhviler bestyrelsen.

Ingen

Nr LSF 247

Forslag til Lov om Danmarks Journalisthøjskole

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 17. april 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 29. maj 1996

Lov nr. 505 af 12/06/1996