1995 LSF 245 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION

§ 1

I lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. Oprettelse og drift af anlæg til radiokommunikation (radioanlæg) må på dansk territorium kun ske, hvis Telestyrelsen har meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må følgende radioanlæg oprettes og drives, uden at der er meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser

1) Radioanlæg, der benyttes i det nationale forsvars tjeneste.

2) Radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at andre kategorier af radioanlæg end dem, der er nævnt i stk. 2, må oprettes eller drives, uden at der er meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser.

Stk. 4. Ved bedømmelse af, om tilladelse efter stk. 1 kan gives, vil der bl.a. blive lagt vægt på,

1) at frekvensanvendelsen sker med respekt af hensynet til en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, og

2) at der ikke herved sker en usaglig og utilsigtet diskriminering af andre eller kommende udbydere af telekommunikationstjenester.

Stk. 5. Ved radiokommunikation forstås enhver overføring, udsendelse eller modtagning af tegn, signaler, skrift, billeder, lyd eller efterretninger af enhver art ved hjælp af radiobølger.«

2. § 3, stk. 1, affattes således

»Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for tilladelser til frekvensanvendelse efter § 1, herunder frekvensanvendelse i skibe og luftfartøjer under dansk flag.«

3. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således

»1) Krav om typegodkendelse af radioanlæg eller godkendelse af kvalitetssystemer.

2) Anvendelsen, herunder geografisk, af de tildelte frekvenser.«

4. I § 3, stk. 2, nr. 4, ændres »kommunikationsministerens« til: »Telestyrelsens«.

5. I § 4, § 5, stk. 2, og § 6 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3«.

6. I § 4 indsættes efter nr. 2 som nye numre

»3) Krav om dokumentation for overholdelse af de tekniske krav ved anvendelse af fabrikanterklæring for radioanlæg (modtagere), som benyttes i kommunikationssystemer, hvori der indgår sendere.

4) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (modtagere), der indgår i nød- og sikkerhedstjenester.

5) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (kombinerede sendere og modtagere).

6) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (sendere).«

7. § 4 b affattes således

» § 4 b. Forskningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved administration af loven og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne, herunder gebyrer for udstedelse og ændring af tilladelser, typegodkendelser og andre godkendelser.«

8. I § 6 a, nr. 1, udgår »til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse«.

9. I § 6 a, nr. 2, ændres »hvortil der ikke foreligger en tilladelse« til: »som er oprettet i strid med § 1«.

10. Efter § 6 a indsættes

» § 6 b. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter offentlige myndigheder og private foretagender bemyndiges til at udføre visse opgaver, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 1

I lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. Oprettelse og drift af anlæg til radiokommunikation (radioanlæg) må på dansk territorium kun ske, hvis Telestyrelsen har meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må følgende radioanlæg oprettes og drives, uden at der er meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser

1) Radioanlæg, der benyttes i det nationale forsvars tjeneste.

2) Radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at andre kategorier af radioanlæg end dem, der er nævnt i stk. 2, må oprettes eller drives, uden at der er meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser.

Stk. 4. Ved bedømmelse af, om tilladelse efter stk. 1 kan gives, vil der bl.a. blive lagt vægt på

1) at frekvensanvendelsen sker med respekt af hensynet til en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, og

2) at der ikke herved sker en usaglig og utilsigtet diskriminering af andre eller kommende udbydere af telekommunikationstjenester.

Stk. 5. Ved radiokommunikation forstås enhver overføring, udsendelse eller modtagning af tegn, signaler, skrift, billeder, lyd eller efterretninger af enhver art ved hjælp af radiobølger.«.

2. § 3, stk. 1, affattes således

» § 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for tilladelser til frekvensanvendelse efter § 1, herunder frekvensanvendelse i skibe og luftfartøjer under dansk flag.«.

3. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således

»1) Krav om typegodkendelse af radioanlæg eller godkendelse af kvalitetssystemer.

2) Anvendelsen, herunder geografisk, af de tildelte frekvenser.«.

4. I § 3, stk. 2, nr. 4, ændres »kommunikationsministerens« til: »Telestyrelsens«.

5. I § 4, § 5, stk. 2, og § 6 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3«.

6. I § 4 indsættes efter nr. 2 som nye numre

»3) Krav om dokumentation for overholdelse af de tekniske krav ved anvendelse af fabrikanterklæring for radioanlæg (modtagere), som benyttes i kommunikationssystemer, hvori der indgår sendere.

4) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (modtagere), der indgår i nød- og sikkerhedstjenester.

5) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (kombinerede sendere og modtagere).

6) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (sendere).«.

7. § 4 b affattes således

» § 4 b. Forskningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved administration af loven og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne, herunder gebyrer for udstedelse og ændring af tilladelser, typegodkendelser og andre godkendelser.«.

8. I § 6 a, nr. 1, udgår: »til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse«.

9. I § 6 a, nr. 2, ændres: »hvortil der ikke foreligger en tilladelse« til: »som er oprettet i strid med § 1«.

10. Efter § 6 a indsættes

» § 6 b. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter offentlige myndigheder og private foretagender bemyndiges til at udføre visse opgaver, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 1

I lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. Oprettelse og drift af anlæg til radiokommunikation (radioanlæg) må på dansk territorium kun ske, hvis Telestyrelsen har meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må følgende radioanlæg oprettes og drives, uden at der er meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser

1) Radioanlæg, der benyttes i det nationale forsvars tjeneste.

2) Radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at andre kategorier af radioanlæg end dem, der er nævnt i stk. 2, må oprettes eller drives, uden at der er meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser.

Stk. 4. Ved bedømmelse af, om tilladelse efter stk. 1 kan gives, vil der bl.a. blive lagt vægt på

1) at frekvensanvendelsen sker med respekt af hensynet til en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, og

2) at der ikke herved sker en usaglig og utilsigtet diskriminering af andre eller kommende udbydere af telekommunikationstjenester.

Stk. 5. Ved radiokommunikation forstås enhver overføring, udsendelse eller modtagning af tegn, signaler, skrift, billeder, lyd eller efterretninger af enhver art ved hjælp af radiobølger.«.

§ 1. Oprettelse og drift af anlæg for radiokommunikation (radioanlæg) må på dansk territorium kun ske med tilladelse fra kommunikationsministeren. Dette gælder dog ikke

1) radioanlæg, der benyttes i det nationale forsvars tjeneste,

2) radioanlæg, der alene er bestemt til modtagning af radiofoni eller fjernsyn,

3) radioanlæg, der er indrettet til modtagning af programstof, der sendes via satellit bestemt for direkte modtagning hos almenheden eller med kabelfordeling for øje, og

4) radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning på frekvensbånd under 30 MHz eller frekvensbånd, der her i landet er anvist for amatørradio.

Stk. 2. Kommunikationsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at andre kategorier af radioanlæg end dem, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, kan oprettes og drives uden tilladelse.

Stk. 4. Ved radiokommunikation forstås enhver overføring, udsendelse eller modtagning af tegn, signaler, skrift, billeder, lyd eller efterretninger af enhver art ved hjælp af radiobølger.

2. § 3, stk. 1, affattes således

» § 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for tilladelser til frekvensanvendelse efter § 1, herunder frekvensanvendelse i skibe og luftfartøjer under dansk flag.«.

3. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således

»1) Krav om typegodkendelse af radioanlæg eller godkendelse af kvalitetssystemer.

2) Anvendelsen, herunder geografisk, af de tildelte frekvenser.«.

4. I § 3, stk. 2, nr. 4, ændres »kommunikationsministerens« til: »Telestyrelsens«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 3

Stk. 1. Tilladelser til oprettelse og drift af radioanlæg, der er udstedt i henhold til hidtil gældende bestemmelser, bevarer deres gyldighed, indtil de tilbagekaldes eller ændres.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der indtil den 30. juni 1997 efter lovens § 1, stk. 1, tillige kan meddeles tilladelser til oprettelse og drift af de enkelte radioanlæg, herunder at lovens § 3 kan anvendes på disse tilladelser.

§ 3

Tilladelser til oprettelse og drift af radioanlæg, der er udstedt i henhold til hidtil gældende bestemmelser, bevarer deres gyldighed, indtil de tilbagekaldes eller ændres.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der indtil den 30. juni 1997 efter lovens § 1, stk. 1, tillige kan meddeles tilladelser til oprettelse og drift af de enkelte radioanlæg, herunder, at lovens § 3 kan anvendes på disse tilladelser.

§ 3, stk. 2, nr. 2, i den gældende lov præciserer adgangen til at fastsætte vilkår om frekvensanvendelsen i radioanlæg, herunder at radioanlæg kun må benytte de frekvenser, som er anvist til formålet.

Med den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 1, jf. forslagets nr. 1, vil tilladelser imidlertid ikke længere skulle udstedes til oprettelse og drift af radioanlæg, men til brugen af de for driften nødvendige frekvenser.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, nr. 2, foreslås i konsekvens heraf ændret således, at der fremover i stedet kan fastsættes vilkår for anvendelsen, herunder geografisk, af de tildelte frekvenser. Den foreslåede ændring ændrer ikke i sig selv i retstilstanden.

Til nr. 5

De anførte ændringer i referencer er en følge af ændringerne i § 1 og ændrer ikke i sig selv i retstilstanden.

Til nr. 6

Den gældende lovs § 4 bemyndiger ministeren til at fastsætte bestemmelser om indretning, benyttelse og markedsføring af radioanlæg. Bestemmelsen finder anvendelse på alle radioanlæg, herunder bl.a. de radioanlæg, der kun er indrettet til modtagning, og som i lovforslaget, jf. forslagets nr. 1, ad § 1, stk. 2, må oprettes og drives, uden at der er meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser. I den gældende lovs § 4 er der under nr. 1 og 2 foretaget en ikke udtømmende opregning af, hvad der bl.a. kan fastsættes bestemmelser om. Bl.a. vil der herudover kunne fastsættes bestemmelser om typegodkendelse (indretning).

For visse radioanlæg, der kun er indrettet til modtagning, vil der - inden for rammerne af EU-lovgivningen - fortsat være behov for at sikre funktionaliteten af radioanlæggene, herunder hensynet til en effektiv udnyttelse af frekvensspektret, gennem krav om typegodkendelse henholdsvis dokumentation for overholdelse af de tekniske krav ved anvendelse af fabrikanterklæringer. Typegodkendelse vil således være relevant i forbindelse med radioanlæg, der indgår i nød- og sikkerhedstjenester. For øvrige radioanlæg (modtagere), som benyttes i kommunikationssystemer, hvori der indgår sendere, vurderes det alene nødvendigt, at radioanlæggenes overholdelse af fastsatte tekniske krav dokumenteres ved afgivelse af fabrikanterklæringer.

Til nr. 7

Det præciseres i bestemmelsen, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis i gebyrerne indregnes udgifter med de opgaver, myndigheden (Telestyrelsen) påtager sig i forbindelse med administrationen af radiokommunikationsområdet, herunder det internationale arbejde.

Til nr. 8

Med lovforslaget ophæves adgangen til kontrol uden retskendelse. Ministeren vil dog fortsat have adgang til at fastsætte bestemmelser om kontrol i administrative forskrifter og i vilkår knyttet til de enkelte tilladelser. Det skønnes imidlertid ikke, at behovet for myndighedernes kontrol af overholdelsen af loven og de i medfør heraf fastsatte administrative forskrifter bør gå forud for de almindelige retssikkerhedshensyn.

Til nr. 9

Den anførte ændring er en følge af ændringerne i § 1 og ændrer ikke i sig selv i retstilstanden.

Til nr. 10

Med den foreslåede bestemmelse i § 6b gives der forskningsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter offentlige myndigheder og private foretagender bemyndiges til at udføre visse opgaver, der i loven er tillagt ministeren.

Bestemmelsen tænkes anvendt til at kunne delegere afholdelsen af visse prøver til opnåelse af certifikater til betjening af radioanlæg, herunder udstedelse af certifikater, til offentlige myndigheder uden for ministerens ressortområde.

Bestemmelsen tænkes videre anvendt til at kunne delegere udøvelsen af den kompetence, der i dag er hjemlet mulighed for at delegere til de færøske og grønlandske hjemmestyremyndigheder, til udførelse hos de stedlige teleselskaber, som hidtil har varetaget disse opgaver, i det tilfælde, at disse efter hjemmestyremyndighedernes bestemmelse etableres i aktieselskabsform. Dette vil selvsagt ske under iagttagelse af, at der ikke herved sker krænkelse af de almindelige habilitetsregler. Anvendelse af bestemmelsen i relation til Færøerne og Grønland vil alene ske efter forhandling med de stedlige myndigheder.

Forslaget vil ikke afskære klageadgangen til Teleklagenævnet.

Bestemmelsen i § 6c tilsigter at skabe parallelitet mellem lovgivningen på telekommunikationsområdet og radiokommunikationsområdet. Teleklagenævnet nedsættes i medfør af det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, hvortil der henvises.

Til nr. 11

Den nye affattelse af § 7, stk. 1, er en følge af ændringerne i lovens § 1 og ændrer ikke i sig selv i retstilstanden.

Til nr. 12

Bestemmelsen foreslås ophævet, idet antallet af de sager om overtrædelse af loven og de i medfør heraf fastsatte administrative bestemmelser, som ville kunne behandles efter denne bestemmelse, er dalet stærkt. En anvendelse af bestemmelsen vil derfor ikke længere samlet indebære besparelser eller administrative forenklinger for de involverede myndigheder.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Til § 3

Det er hensigten, at samtlige nuværende tilladelser skal konverteres til den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede tilladelsesordning, hvorefter tilladelser udstedes til anvendelse af frekvenser og ikke til det enkelte radioanlæg.

Der er i dag knap 175.000 radioanlæg, hvortil der er udstedt individuelle tilladelser til oprettelse og drift. De individuelle tilladelser er henført til et antal tilladelseskategorier. De administrative procedurer og systemer i forbindelse med forvaltningen af tilladelsesområdet tilsiger, at konverteringen af disse tilladelser ikke sker på een gang, men tilrettelægges således, at alle tilladelser inden for en tilladelseskategori konverteres samtidig i forbindelse med opkrævning af årligt gebyr. Af hensyn til den daglige administration af tilladelsesområdet opkræves gebyrer for de enkelte tilladelseskategorier til forskellige terminer.

For at kunne gennemføre konverteringen på den mest rationelle måde foreslås der med § 3 indført bestemmelse om, at eksisterende tilladelser bevarer deres gyldighed indtil de tilbagekaldes eller ændres. Tilladelserne vil herved kunne afvente konverteringen af den kategori, de hører ind under.

Videre foreslås der med stk. 2 hjemlet mulighed for at fortsætte den hidtidige udstedelse af tilladelser til oprettelse og drift af radioanlæg frem til 30. juni 1997. Bestemmelsen vil blive anvendt til at kunne udstede tilladelser til oprettelse og drift af radioanlæg, der hører under tilladelseskategorier, der endnu ikke er konverteret til den nye tilladelsesordning, således at der på et senere tidspunkt og senest den 30. juni 1997 kan ske en samlet konvertering af tilladelseskategorien.

Til § 4

Som anført i de almindelige bemærkninger kan denne lov blive sat i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold måtte tilsige.

§ 3. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om vilkår for tilladelser til radioanlæg efter § 1, herunder radioanlæg i skibe og luftfartøjer under dansk flag.

Stk. 2. I vilkår efter stk. 1 kan der bl.a. fastsættes bestemmelser om

1) Krav om typegodkendelse eller godkendelse af kvalitetssystemer.

2) Frekvensanvendelse, herunder at radioanlægget kun må benytte de frekvenser, som er anvist til formålet.

3) Krav om, at brugeren af radioanlægget skal have bestået foreskrevne prøver.

4) Tidsmæssig begrænsning for tilladelser samt om tilbagekaldelse af tilladelser, når forholdene efter kommunikationsministerens skøn gør det nødvendigt.

5. I § 4, § 5, stk. 2, og § 6 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3«.

6. I § 4 indsættes efter nr. 2 som nye numre

»3) Krav om dokumentation for overholdelse af de tekniske krav ved anvendelse af fabrikanterklæring for radioanlæg (modtagere), som benyttes i kommunikationssystemer, hvori der indgår sendere.

4) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (modtagere), der indgår i nød- og sikkerhedstjenester.

5) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (kombinerede sendere og modtagere).

6) Krav om typegodkendelse af radioanlæg (sendere).«.

7. § 4 b affattes således

» § 4 b. Forskningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved administration af loven og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne, herunder gebyrer for udstedelse og ændring af tilladelser, typegodkendelser og andre godkendelser.«.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold måtte tilsige.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold måtte tilsige.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I det optrykte bilag til dette lovforslag er forslaget sammenholdt med den gældende lov.

A. Baggrunden for lovforslaget

Den 6. december 1995 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne en principaftale, som lægger rammerne for den fuldstændige liberalisering af telesektoren i Danmark.

Dette lovforslag skal ses som en foreløbig udmøntning af den del af principaftalen, der bl.a. konstaterer behovet for en sektorspecifik regulering af adgangen til radiofrekvensressourcer, som er baseret på den almindelige teleregulerings principper om gennemsigtighed, ikke-diskriminering og objektivitet. Her tænkes nærmere på at skabe hjemmel til at kunne regulere tildelingen af frekvenser for at tilgodese konkurrenceaspektet i et liberaliseret telemarked og derved mindske presset på frekvensressourcerne, indtil den endelige frekvensregulering er på plads. Ifølge principaftalen forudsættes bl.a. regler herom indarbejdet i en ny frekvenslovgivning, som forventes fremsat i folketingssamlingen 1996/97, men der er tale om ændringer, som ikke bør afvente den forudsatte generelle lovændring.

I nærværende lovforslag er der tillige i overensstemmelse med statsministerens åbningsredegørelse medtaget forslag om en række nærmere angivne ændringer i loven. Ændringerne i dette lovforslag kan sammenfattes således

1) Fritagelse af alle radiomodtagere fra tilladelseskrav.

2) Hjemmel til at kunne udstede tilladelser til frekvensanvendelse.

3) Hjemmel til at kunne delegere udførelsen af visse opgaver til andre offentlige myndigheder og private foretagender.

4) Præcisering af gebyrreglerne.

5) Særlig adgang for borgere bosiddende i udlandet til uden videre at medtage (men ikke anvende) radioanlæg under korte ophold i Danmark.

6) Ophævelse af adgangen til kontrol uden retskendelse.

7) Ophævelse af adgangen til udenretlig bødevedtagelse.

8) Alle 1. instansafgørelser overføres til Telestyrelsen. Klageadgangen til ministeren afskæres og henføres i stedet til det Teleklagenævn, der nedsættes i medfør af det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Lovgrundlaget på radiokommunikationsområdet udgøres af lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992.

Regulering af adgangen til radiofrekvensressourcerne

Et hovedhensyn i loven er at sikre den bedst mulige udnyttelse af radiofrekvenserne, som er en begrænset ressource.

Presset for at få adgang til de radiofrekvensressourcer, der er til rådighed for udbygning af infrastruktur på telekommunikationsområdet til brug for offentlige telekommunikationstjenester, har hidtil været af begrænset omfang, idet det hidtil alene har været muligt at give adgang til disse ressourcer til indehavere af koncessions- eller særrettigheder på telekommunikationsområdet.

I forbindelse med den fuldstændige liberalisering af telesektoren vil også adgangen til den radiobaserede infrastruktur på telekommunikationsområdet (radiokæder, satellitforbindelser, mobilradionet m.v.) til brug for offentlige telekommunikationstjenester være liberaliseret. Det formodes, at dette vil betyde en stærkt forøget efterspørgsel på radiofrekvensressourcer fra nye operatører i telesektoren, hvilket alt andet lige vil kunne indebære knaphed på ledige frekvensressourcer.

I den gældende lov er der ikke formuleret klare administrative principper, som hviler på de generelle krav i telereguleringen om gennemsigtighed, ikke-diskriminering og objektivitet. Der er således ikke gjort specielt op med den situation, hvor imødekommelse af en frekvensansøgning betyder, at andre senere ansøgere til frekvenser inden for det samme frekvensbånd enten ikke kan få tildelt frekvenser overhovedet eller må henvises til væsentligt mindre attraktive frekvensbånd. Hvis ikke den gældende lov modificeres, er der derfor en nærliggende risiko for, at dens administration vil indebære en usaglig og utilsigtet diskriminering med deraf følgende negative effekter for konkurrencen mellem nye operatører. I en situation, hvor det vil være nødvendigt at fordele utilstrækkelige frekvensressourcer, herunder at forfordele enkelte operatører, må det ske på grundlag af gennemsigtige, objektive kriterier, som er formuleret i lovgivningen. Telestyrelsen har med bistand af eksterne konsulenter iværksat et udredningsarbejde, som i løbet af 1. halvår 1996 forventes at have tilvejebragt et grundlag for udarbejdelsen af en mere detaljeret frekvenslovgivning, herunder kriterier af den skitserede art.

For at sikre gennemførelsen af intentionerne i principaftalen af 6. december 1995 er det derfor nødvendigt frem til den planlagte mere generelle lovændring i folketingssamlingen 1996/97 at skabe hjemmel til at kunne regulere tildelingen af frekvenser for at tilgodese konkurrenceaspektet i et liberaliseret telemarked og derved mindske presset på frekvensressourcerne.

Bortfald af tilladelseskrav for radiomodtagere

I lovforslaget er der indarbejdet bestemmelser, der fritager samtlige radiomodtagere fra lovens krav om tilladelse til oprettelse og drift. Hidtil har kun modtagere til radiofoni og tv, kommunikationssatellitmodtagere og modtagere, der alene er indrettet til frekvensbånd under 30 MHz, samt modtagere indrettet til frekvensbånd, der her i landet er anvist til amatørradio, været undtaget fra lovens krav om tilladelse.

Lovens krav om tilladelse til oprettelse og drift af øvrige radiomodtagere har ikke baggrund i at tilgodese frekvensspektrets effektive udnyttelse, men har hidtil sammen med bestemmelser om tavshedspligt haft til formål så vidt muligt at sikre hemmeligholdelse af radiokommunikation, der ikke er bestemt til brug for almenheden.

Der er ikke ud fra radiokommunikationsmæssige hensyn behov for at opretholde kravet om tilladelse til radiomodtagere. Det særlige hensyn om hemmeligholdelse af radiokommunikation, der ikke er bestemt til brug for almenheden, vil kunne tilgodeses ved fastsættelse af bestemmelser om hemmeligholdelse, der retter sig mod brugerne af radioanlæg. Hertil kommer, at brugere, der har særlig interesse i at hemmeligholde deres kommunikation, vil kunne tilgodese dette ved at kryptere kommunikationen i det omfang, det ikke i øvrigt strider mod loven.

(Offentlige teletjenester kan til enhver tid lovligt kryptere kommunikationen. Radiotjenester etableret med baggrund i det internationale radioreglement, herunder bl.a. amatørradiotjenester og maritime radiotjenester, kan være undergivet begrænsninger i adgangen til kryptering af kommunikationen).

Under alle omstændigheder følger det af Straffelovens § 263, at uberettiget aflytning af telekommunikation, herunder samtaler ført over mobiltelefon, er strafbart.

Ved at fritage radiomodtagere generelt fra tilladelseskravet vil de danske bestemmelser blive bragt på linie med bestemmelserne i andre europæiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med.

Frekvenstilladelser

Med lovens nuværende udformning skal tilladelse meddeles til oprettelse og drift af det enkelte radioanlæg. Det betyder, at køb af nye radioanlæg eller udskiftning af gamle radioanlæg kræver fornyet tilladelse.

Det centrale i tilladelsesgivningen er koordinering og tildeling af de nødvendige radiofrekvenser for at sikre en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret. Der søges derfor med lovforslaget hjemmel til, at tilladelser udstedes i form af tilladelser til brugen af de for driften nødvendige frekvenser i stedet for som i dag til det enkelte radioanlæg.

Med en sådan ændring vil der kunne opnås en mere rationel arbejdstilrettelæggelse for både brugerne og den tilladelsesudstedende myndighed (Telestyrelsen). Da tilladelsen ikke længere vil være knyttet til det enkelte radioanlæg, men til frekvensbenyttelsen, vil nyindkøb og ombytning af radioanlæg normalt kunne ske, uden at den tilladelsesudstedende myndighed skal inddrages med hensyn til at udstede eller ændre tilladelse til det enkelte radioanlæg.

Ekstern delegation

Af den gældende lovs § 3, stk. 2, nr. 3, fremgår det, at ministeren i bestemmelser kan fastsætte krav om, at brugeren af radioanlægget skal have bestået foreskrevne prøver. På det maritime område og luftfartsområdet er disse prøver indført ved bekendtgørelse fra forskningsministeren og Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser for Civil Luftfart. Efter bestået prøve udstedes der et certifikat til prøvedeltageren. Kravene ved prøverne har udgangspunkt i det internationale radioreglement, der er vedføjet den af Danmark ratificerede internationale telekommunikationskonvention. Bestemmelser fra radioreglement og konvention optages i de af ministeren udfærdigede bekendtgørelser, i det omfang bestemmelserne skal have retsvirkning her i landet.

Prøverne har hidtil været delegeret til afholdelse af myndigheder inden for ressortministerens område. Delegationen til Statens Luftfartsvæsen skete under den daværende ressortminister, ministeren for offentlige arbejder, hvorunder både sager vedrørende telekommunikation og luftfart på det tidspunkt hørte.

For at etablere en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af prøveafholdelsen på det maritime område, hvor kravene ved prøverne indgår som pensum i den erhvervsmæssige søfartsuddannelse, som hører under Søfartsstyrelsen, er det efter forhandling med Søfartsstyrelsen fundet hensigtsmæssigt, at sager vedrørende afholdelsen af de erhvervsrelaterede prøver på radiocertifikatområdet samt udstedelsen af de pågældende certifikater søges overført til Søfartsstyrelsen.

Forskningsministeriet har ved henholdsvis Akt 203 af 8. marts 1995 og Akt 260 af 26. april 1995 opnået Finansudvalgets tilslutning til at fritage samtlige aktiviteter vedrørende erhvervsrelaterede maritime radiocertifikater for gebyrdækning. Af aktstykkerne fremgår det, at der arbejdes på at overdrage certifikatudstedelsen og censorvirksomheden for erhvervsrelaterede radiocertifikater fra Telestyrelsen til Søfartsstyrelsen, hvorved ovennævnte aktiviteter i forbindelse med erhvervsuddannelsen samles under Søfartsstyrelsen med de andre dele af uddannelsen.

For at skabe klarhed over adgangen til ekstern delegation er det fundet rigtigst, at den ønskede kompetence tilvejebringes ved lov.

Overførslen sker med Erhvervsministeriets tilslutning. Det forudsættes, at forskningsministeren i øvrigt bibeholder kompetencen til gennem fastsættelse af administrative forskrifter at regulere området. Teleklagenævnet vil være klageinstans hvad angår afgørelser, der på dette område træffes af Søfartsstyrelsen.

Visse af radioforvaltningsopgaverne i Grønland er med hjemmel i loven delegeret til udførelse hos Grønlands hjemmestyre. Hjemmestyremyndigheden Grønlands Televæsen varetog disse opgaver indtil 1. januar 1994, hvor myndigheden blev omdannet til et 100 pct. hjemmestyreejet aktieselskab (TELE Greenland A/S). Da loven ikke hjemler mulighed for, at forvaltningsopgaverne udføres af et privat aktieselskab, udføres opgaverne for øjeblikket under hjemmestyrets Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, men med faglig bistand fra TELE Greenland A/S i overensstemmelse med en aftale indgået mellem hjemmestyret og TELE Greenland A/S. Det er fra hjemmestyrets side tilkendegivet, at det gerne ser, at der skabes hjemmel til, at radioforvaltningsopgaverne kan udføres af TELE Greenland A/S.

Med baggrund i de særlige grønlandske forhold, og under forudsætning af adgang til at kunne påklage afgørelser til Teleklagenævnet, er det opfattelsen, at den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af radioforvaltningsopgaverne i Grønland tilsiger en sådan ændring. En tilsvarende ordning bør i givet fald kunne finde anvendelse på Færøerne i det omfang, de færøske myndigheder foretager tilsvarende ændringer i forvaltningen. Delegationens omfang vil i alle tilfælde skulle fastlægges under hensyn til, at der ikke sker krænkelse af de almindelige habilitetsregler. Nævnte delegationer ses således ikke at kunne indebære nævneværdig risiko for interessekonflikter.

Der søges på den baggrund hjemmel til, at ministeren kan delegere udførelsen af visse opgaver i henhold til loven til offentlige myndigheder uden for ministerens ressort og til private foretagender, uden at klageadgangen til Teleklagenævnet dog derved afskæres.

Øvrige ændringer i bestemmelser

Lovforslaget indeholder en præcisering af gebyrbestemmelserne.

Herudover søges der med lovforslaget præciseret muligheden for i visse tilfælde at kunne fravige de almindelige ligebehandlingsprincipper, idet det er hensigten at tiltræde aftaler indgået under den europæiske sammenslutning af post- og teleadministrationer, CEPT, om at tillade borgere bosiddende i udlandet uden videre at medtage (men ikke anvende) radioanlæg under korte ophold i gæstelandet (i dette tilfælde Danmark) under forudsætning af, at radioanlægget er i overensstemmelse med den nationale lovgivning i borgerens hjemland. Borgere bosiddende i Danmark vil ikke have en tilsvarende adgang til at være i besiddelse af sådanne radioanlæg i oprettet stand.

Endvidere indeholder lovforslaget et forslag om ophævelse af adgangen til kontrol uden retskendelse. Det skønnes ikke, at behovet for myndighedernes kontrol af overholdelsen af loven og de i medfør heraf fastsatte administrative forskrifter bør gå forud for de almindelige retssikkerhedshensyn. De hensyn, kontrollen tilsigter at tilgodese, kan løses på andre og for borgernes retssikkerhed mindre indgribende måder.

Herudover foreslås adgangen til udenretlig bødevedtagelse ophævet.

Ny opgavefordeling mellem telemyndighederne

I overensstemmelse med den politiske principaftale om trin 2 indeholder forslaget forslag til en ændret opgavefordeling mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen, der indebærer, at alle 1. instansafgørelser placeres hos Telestyrelsen, jf. dog ovenfor om delegering af opgaver til andre myndigheder udenfor Telestyrelsen.

Afgørelser truffet af Telestyrelsen og de ovenfor nævnte eksterne myndigheder og private foretagender, som er blevet pålagt at administrere dele af radiokommunikationslovgivningen, kan påklages til det Teleklagenævn, der nedsættes i medfør af det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. Klageadgangen til Forskningsministeriet afskæres således. Det samme gælder ministeriets instruksadgang.

Alle konkrete afgørelser vedr. anvendelsen af bestemmelser i nærværende lovforslag foreslås henlagt til Telestyrelsen. Samtidig afskæres forskningsministerens adgang til at instruere Telestyrelsen i sådanne sager.

Uanset den herved foreslåede afskæring af forskningsministerens instruks-adgang, vil ministeren fortsat, jf. også ministeransvarsloven, have det overordnede ministeransvar for Telestyrelsens virksomhed, herunder ansvaret for den overordnede styring og tilrettelæggelse af Telestyrelsens aktiviteter og for sager vedr. Telestyrelsens økonomi og personale.

Færøerne og Grønland

Loven kan blive sat i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold måtte tilsige.

B. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for administrationen i staten, kommunerne eller andre lokale forvaltningsorganer.

Lovforslaget har endvidere ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget antages at ville medføre en mere enkel administration for bl.a. erhvervslivet i forbindelse med tilladelser til frekvensbrug, idet der ikke længere vil skulle udstedes tilladelser til oprettelse og drift af det enkelte radioanlæg.

C. Forholdet til EU-retten

I forbindelse med notifikation i 1995 over for Europa-kommissionen i overensstemmelse med direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter har Kommissionen i udførlige udtalelser stillet spørgsmålstegn ved nødvendigheden af i alle tilfælde at kræve typegodkendelse af radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning. Det er Kommissionens opfattelse, at en generel godkendelsesordning ikke er forenelig med EF-traktatens artikel 30, der indeholder forbud mod bl.a. kvantitative indførselsrestriktioner. Danmark har imødekommet Kommissionens udførlige udtalelse således, at der fremtidigt kun vil blive krævet erklæring om overholdelse af fastsatte tekniske bestemmelser for sådanne radioanlæg (modtagere), der indgår i kommunikationssystemer med tilhørende sendere. For så vidt angår radioanlæg (modtagere), der indgår i nød- og sikkerhedstjenester, opretholdes kravet om typegodkendelse under henvisning til undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 36 om hensynet til offentlig sikkerhed og beskyttelse af menneskeliv. Dette skyldes, at man ved en typegodkendelsesordning opnår størst mulig sikkerhed for, at et radioanlæg fungerer tilfredsstillende i alle situationer. Lovforslaget indeholder bestemmelser, der præciserer administrationen på dette område.

Reguleringen af anvendelsen af radiofrekvenser har gennem en årrække været gjort til genstand for drøftelser mellem EU-landene og Kommissionen. I en resolution af 28. juni 1990 opfordrede Rådet til at intensivere det europæiske samarbejde om radiofrekvenssamordning med det formål at tilvejebringe tilstrækkelige frekvensressourcer til nye tjenester på grundlag af bl.a. markedets efterspørgsel. Rådet anså samtidig udviklingen af de eksisterende samordningsmekanismer inden for rammerne af den europæiske sammenslutning af post- og teleadministrationer (CEPT) for et politisk hovedmål. Under CEPT er der oprettet Den Europæiske Radiokommunikationskomite (ERC), som er sammensat af repræsentanter for de myndighedsorganer for radiokommunikation i alle CEPT-medlemsstaterne, som er ansvarlige for tildelingen af radiofrekvenser i deres respektive lande (i Danmark Telestyrelsen).

Spørgsmålet om reguleringen af anvendelsen af radiofrekvenser er senere taget op i Rådets resolution af 19. november 1992 om Fællesskabets gennemførelse af ERC's afgørelser. Rådet opfordrer i resolutionen Kommissionen til i fremtiden fuldt ud at tage hensyn til, at ERC's afgørelser er det vigtigste middel til at sikre tilvejebringelse af de fornødne frekvenser til nye Europa-dækkende radiotjenester.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til ministeren til at fastsætte administrative bestemmelser om de nærmere vilkår for tilladelse til frekvensanvendelse.

Bemyndigelser til at fastsætte tekniske forskrifter skal ikke notificeres for Kommissionen i medfør af informationsproceduren efter informationsproceduredirektivet, idet sådanne ikke udgør en ny teknisk specifikation, jf. EF-domstolens afgørelse i sag C-317/92, Kommissionen mod Tyskland, Saml. 1994 I side 2039.

Udkast til bekendtgørelser m.v., der udstedes i medfør af denne lov, og som indeholder de nærmere tekniske krav til radioanlæg, skal derimod notificeres for Kommissionen.

D. Høring

Udkast til dette lovforslag har været udsendt til høring hos relevante ministerier, berørte myndigheder og organisationer med flere.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 1, stk. 1

I henhold til § 1, stk. 1, i den gældende lov må radioanlæg kun oprettes og drives med tilladelse fra kommunikationsministeren (nu forskningsministeren).

Tilladelse skal derfor meddeles til oprettelse og drift af det enkelte radioanlæg. Loven hjemler i den forbindelse adgang til at fastsætte bestemmelser om bl.a. indretning og benyttelse af radioanlæg, samt til at fastsætte vilkår for den enkelte tilladelse. Tilladelseskrav, bestemmelser og vilkår har primært til hensigt at sikre den bedst mulige udnyttelse af radiofrekvensspektret, som er en begrænset ressource.

Den effektive udnyttelse af radiofrekvensressourcerne vil i lige så høj grad kunne sikres ved i stedet at meddele tilladelse til anvendelse af en eller flere nærmere angivne frekvenser, hvor tilladelsen samtidig omfatter adgangen til at oprette og drive radioanlæg på den eller de frekvens(er), tilladelsen omfatter, og hvor der til tilladelsen i nødvendigt omfang knyttes vilkår om bl.a. den tekniske indretning og anvendelse af de benyttede radioanlæg, herunder f.eks. geografisk placering, frekvensanvendelse og udgangseffekter ved stationære radioanlæg (basisstationer).

Med indførelsen af en sådan tilladelsesadministration vil der ikke længere skulle ske en individuel registrering af radioanlæg, der er omfattet af en tilladelse til anvendelse af en eller flere nærmere angivne frekvenser. Det vil betyde, at der vil kunne opnås en mere rationel arbejdstilrettelæggelse for både brugerne og tilladelsesudstederen (Telestyrelsen), idet det ikke i alle tilfælde vil være nødvendigt med henvendelse til den tilladelsesudstedende myndighed, når der sker nyindkøb eller ombytning af radioanlæg.

Det foreslås derfor, at lovens krav om tilladelse til oprettelse og drift af radioanlæg ændres til krav om, at oprettelse og drift af radioanlæg kun må ske, hvis Telestyrelsen har meddelt tilladelse til brugen af de for driften nødvendige frekvenser.

I den nuværende lovs § 1, stk. 1, er visse radioanlæg undtaget fra kravet om tilladelse. Undtagelsen af disse radioanlæg fra krav om tilladelse er i ændret form medtaget i § 1, stk. 2, jf. nedenfor.

Ad § 1, stk. 2

I bestemmelsen fastsættes det uændret, jf. den nuværende lovs § 1, stk. 1, at radioanlæg, der benyttes i det nationale forsvars tjeneste, må oprettes og drives uden tilladelse.

Herudover fastsættes det, at samtlige radioanlæg, der kun er indrettet til modtagning, må oprettes og drives uden tilladelse.

Hidtil har oprettelse og drift af radiomodtagere kun i et vist omfang været undtaget fra kravet om tilladelse. Kravet om tilladelse til oprettelse og drift af øvrige radiomodtagere har sammen med bestemmelser om tavshedspligt haft til formål så vidt muligt at sikre hemmeligholdelse af radiokommunikation, der ikke er bestemt til brug for almenheden. Andre europæiske lande (bl.a. Finland, Sverige, Tyskland og England) har haft lignende bestemmelser, der gav mulighed for at begrænse oprettelsen og driften af radiomodtagere, i disse landes nationale lovgivning, men har nu fjernet disse, uden at det så vidt vides har givet anledning til nævneværdige problemer.

Ved den foreslåede ændring bringes retstilstanden i Danmark på dette område således i princippet i overensstemmelse med retstilstanden i en række andre europæiske lande.

Med den foreslåede bestemmelse vil det herefter være tilladt at oprette og drive alle typer af radioanlæg, der kun er indrettet til modtagning af radiokommunikation, uden tilladelse. Den radiokommunikation, der vil kunne modtages, er bl.a. radiokommunikationen i de maritime radiotjenester, i luftfartsradiotjenesterne og i de landmobile radiotjenester. Kommunikationen i disse tjenester sker mellem skibe, skibe og kystradiostationer, luftfartøjer og basisstationer og mobile/bærbare radioanlæg, herunder i de såkaldte lukkede landmobile radiotjenester, som benyttes af bl.a. taxiselskaber, brandvæsener, politi m.v., og i de offentlige mobiltelefontjenester. Det er i en række af disse tjenester muligt at sikre sig mod aflytning ved at kryptere kommunikationen.

Der vil dog fortsat være adgang til at fastsætte bestemmelser om brugen af radiomodtagere, herunder bestemmelser om hemmeligholdelse af radiokommunikation.

Det bemærkes, at det følger af Straffelovens § 263, at uberettiget aflytning af telekommunikation, herunder samtaler ført over mobiltelefon, er strafbart.

Ad § 1, stk. 3

Bestemmelsen svarer med alene redaktionelle ændringer til § 1, stk. 2, i den gældende lov.

Det er i bemærkningerne til den gældende lov anført, at der ikke kan gives en udtømmende oplistning af, hvilke radioanlæg, der kan undtages fra tilladelseskravet. Årsagen hertil er bl.a., at den teknologiske udvikling kan medføre, at de hensyn, der i dag ligger til grund for kravet om tilladelse, måske senere kan opfyldes på anden måde. Det er videre nævnt, at det stadigt mere omfattende internationale samarbejde, herunder den harmonisering, der finder sted på EU-plan, kan føre til, at kravet om tilladelse kan fraviges. Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt helt at undtage radioanlæg, for hvilke der udarbejdes fælleseuropæiske, tekniske bestemmelser.

På flere områder kan borgere bosiddende i udlandet i dag medtage og anvende radioanlæg i Danmark uden yderligere tilladelse. Det drejer sig om radioanlæg, hvor der er aftalt fælles frekvensanvendelse samt tekniske specifikationer, som radioanlæggene skal overholde. Den øgede grænseoverskridende trafik giver imidlertid i dag den enkelte bruger problemer i forbindelse med medtagelse af radioanlæg, hvor der ikke er fælles frekvensanvendelse og tekniske specifikationer. Sådanne radioanlæg kræver efter den nuværende lovgivning udstedelse tilladelse i det enkelte tilfælde.

Under den europæiske sammenslutning af post- og teleadministrationer, CEPT, er der nu udarbejdet en aftale, der lægger op til, at det tillades borgere bosiddende i udlandet uden videre at medtage (men ikke anvende) radioanlæg under korte ophold i gæstelandet under forudsætning af, at radioanlægget er i overensstemmelse med den nationale lovgivning i borgerens hjemland.

Det er hensigten fra dansk side at tilslutte sig aftalen, idet der ikke ud fra radiokommunikationsmæssige hensyn ses noget til hinder for, at disse radioanlæg medtages i oprettet stand til Danmark uden yderligere tilladelse. Men det er samtidig vurderingen, at der ikke i loven og dens forarbejder er taget stilling til, om der for borgere bosiddende i udlandet i de anførte situationer vil være adgang til at fastsætte særlige bestemmelser alene gældende for disse med hensyn til medtagelse af radioanlæg, der normalt ikke ville kunne opnå tilladelse til oprettelse i Danmark. Denne adgang søges derfor præciseret med lovforslaget.

Ad § 1, stk. 4

Det er fortsat ønsket om optimal udnyttelse af de begrænsede radiofrekvensressourcer, som er den væsentligste årsag til, at der fra statens side finder en regulering sted af brugen af radioanlæg. Under nr. 1 er det derfor anført, at der ved bedømmelse af, om tilladelse efter § 1, stk. 1, kan gives, særligt vil blive lagt vægt på, at frekvensanvendelsen sker med respekt af hensynet til en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret. Bestemmelsen svarer alene med redaktionelle ændringer som følge af ændringerne i § 1, stk. 1, til den gældende lovs § 1, stk. 3, nr. 1. Hensynet til radiofrekvensspektrets begrænsning indebærer bl.a., at der normalt ikke vil blive givet tilladelse i tilfælde, hvor det kommunikationsbehov, ansøgningen vedrører, på rimelig måde kan tilgodeses ved andre kommunikationsformer.

I den gældende lov er der ikke formuleret klare administrative principper, som hviler på de generelle krav i telereguleringen om gennemsigtighed, ikke-diskriminering og objektivitet. Der er således ikke gjort specielt op med den situation, hvor imødekommelse af en frekvensansøgning betyder, at andre senere ansøgere til frekvenser inden for det samme frekvensområde enten ikke kan få tildelt frekvenser overhovedet eller må henvises til væsentligt mindre attraktive frekvensbånd.

I § 1, stk. 4, nr. 2, foreslås der derfor indsat bestemmelse om, at der ved bedømmelse af, om tilladelse til brug af de for driften nødvendige frekvenser kan meddeles, bl.a. skal lægges vægt på, at der ved tildelingen af frekvenser ikke vurderes at ske en usaglig og utilsigtet diskriminering af andre eller kommende udbydere af telekommunikationstjenester.

Med bestemmelsen vil der være adgang til at regulere tildelingen af frekvensressourcerne i respekt af de almindelige telereguleringsprincipper frem til det tidspunkt (forventelig 1. januar 1997), hvor der i overensstemmelse med principaftalen af 6. december 1995 tilvejebringes de samlede lovgivningsmæssige rammer for en gennemsigtig, ikke-diskriminerende og objektiv tildeling af frekvensressourcerne.

For at sikre, at der ikke ved tilladelsesgivningen skabes situationer, der senere måtte vise sig ikke at være i overensstemmelse med det endelige lovgrundlag, vil tilladelser til frekvensressourcer på de områder, der er omfattet af liberaliseringen på telekommunikationsområdet, normalt kun blive udstedt med gyldighed frem til den nye lovgivning træder i kraft. Tidsbegrænsningen vil blive fastsat med hjemmel i den gældende lovs § 3, stk. 2, nr. 4. Det vil endvidere være nødvendigt udtrykkeligt i tilladelsen at understrege, at tilladelsen er udstedt uden præjudice for resultatet af behandlingen af en ansøgning om forlængelse af tilladelsen.

Det vil ikke kunne udelukkes, at administrationen af bestemmelsen i særlige tilfælde vil have til følge, at der må meddeles afslag på ansøgninger om tildeling af frekvensressourcer. Det vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis det vurderes, at meddelelse af en tilladelse vil være direkte urimelig i lyset af det forestående lovinitiativ på området eller indebære en stor risiko for at påføre trediemand (potentielle kunder hos ansøger) en urimelig økonomisk risiko.

F.eks. vil der normalt ikke blive udstedt tilladelser til en tjeneste, hvis der allerede før udstedelse af den første tilladelse foreligger flere ansøgninger, end der er frekvensmæssig baggrund for at tilgodese.

Ligeledes vil der normalt ikke blive udstedt tilladelse, hvis det vurderes, at en tilladelse vil give operatøren mulighed for at skabe sig et faktisk monopol, inden den endelige frekvenslovgivning er vedtaget. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor en satellitbaseret mobiloperatør selv ved tildeling af en tilladelse med begrænset gyldighed vil opnå et faktisk monopol qua de til brugerne solgte terminaler.

Den samme monopollignende situation vil kunne opstå, hvis der gives en tv-programdistributør tilladelse til et »mange«-kanal punkt-til-multipunkt radiokædesystem til fordeling af tv-programmer til fællesantenneanlæg eller enkeltbrugere, et såkaldt MVDS'anlæg (Microwave Video Distribution System).

I den gældende lovs § 1, stk. 3, nr. 2, er det forudsat, at der ved bedømmelse af, om tilladelse kan gives, bl.a. vil blive lagt vægt på, at anvendelsen af radioanlægget respekterer hensynet til at forhindre uautoriseret modtagning af radiokommunikation, som ikke er bestemt for almenheden. Bestemmelsen udgår ved nærværende lovforslag, idet sikringen mod uautoriseret modtagning ikke længere vil blive reguleret ved tilladelsesgivning, men ved fastsættelsen af bestemmelser om tavshedspligt, jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets nr. 1, ad § 1, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af Straffelovens § 263, at uberettiget aflytning af telekommunikation, herunder samtaler ført over mobiltelefon, er strafbart.

Ad § 1, stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 4, i den gældende lov.

Til nr. 2

Bestemmelsen svarer alene med redaktionelle ændringer til § 3, stk. 1, i den gældende lov.

Til nr. 3

I den gældende lovs § 3, stk. 2, er der medtaget en ikke udtømmende opregning af, hvilke vilkår der efter § 3, stk. 1, jf. forslagets nr. 2, bl.a. vil kunne fastsættes bestemmelser om for tilladelser.

Den nye affattelse af § 3, stk. 1, nr. 1, er en følge af ændringerne i lovens § 1, stk. 1, jf. forslagets nr. 1, og ændrer ikke i sig selv i retstilstanden.

§ 4. Kommunikationsministeren kan fastsætte bestemmelser om indretning, benyttelse og markedsføring af radioanlæg, herunder dem, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2. Der kan bl.a. fastsættes bestemmelser om

1) Forbud mod eller indskrænkning i adgangen til markedsføring, herunder salg og udlevering af radioanlæg.

2) Påbud om tilbagekaldelse fra markedet, tilbagekøb eller afhjælpning.

§ 4 b. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af de udgifter, der er forbundet med administrationen af loven. Der kan fastsættes gebyrer for bl.a. udstedelse og ændring af tilladelser, typegodkendelser og andre godkendelser.

§ 5. Når hensynet til statens sikkerhed gør det nødvendigt, kan kommunikationsministeren forbyde anvendelsen af radioanlæg bortset fra modtageanlæg, der alene er indrettet til modtagning af radiospredning. Radioanlæg, der omfattes, kan forlanges afleveret til offentlig myndighed til deponering.

Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte tilfælde kan kommunikationsministeren, hvis forholdene gør det nødvendigt, bestemme, at brugen af radioanlæg, herunder dem, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2, skal ophøre.

§ 6 c. Afgørelser truffet af Telestyrelsen efter denne lov eller af myndigheder, herunder Telestyrelsen, og private foretagender i henhold til administrative forskrifter udstedt i medfør af loven samt klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed kan påklages til Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om radiokommunikation eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder udstedelse af tilladelser.«

11. § 7, stk. 1, affattes således

»Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes med bøde.«

12. § 7 a ophæves.

§ 6 c. Afgørelser truffet af Telestyrelsen efter denne lov, eller af myndigheder, herunder Telestyrelsen, og private foretagender i henhold til administrative forskrifter udstedt i medfør af loven, samt klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed, kan påklages til Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om radiokommunikation eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder udstedelse af tilladelser.«.

11. § 7, stk. 1, affattes således

»Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes med bøde.«.

12. § 7 a ophæves.

§ 6. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tavshedspligt for brugere af radioanlæg, herunder radioanlæg, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2-4, og § 1, stk. 2.

8. I § 6 a, nr. 1, udgår: »til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse«.

9. I § 6 a, nr. 2, ændres: »hvortil der ikke foreligger en tilladelse« til: »som er oprettet i strid med § 1«.

§ 6 a. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af loven og de i medfør af denne fastsatte bestemmelser, herunder om

1) adgang til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse at foretage kontrolbesøg og -undersøgelser, og

2) adgang til i forbindelse med den kontrol, der er nævnt i nr. 1, at plombere radioanlæg, hvortil der ikke foreligger en tilladelse, eller hvis vilkårene for en tilladelse ikke er overholdt.

10. Efter § 6 a indsættes

» § 6 b. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter offentlige myndigheder og private foretagender bemyndiges til at udføre visse opgaver, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 6 c. Afgørelser truffet af Telestyrelsen efter denne lov, eller af myndigheder, herunder Telestyrelsen, og private foretagender i henhold til administrative forskrifter udstedt i medfør af loven, samt klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed, kan påklages til Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om radiokommunikation eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder udstedelse af tilladelser.«.

11. § 7, stk. 1, affattes således

»Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes med bøde.«.

§ 7. Den, der uden tilladelse opretter eller driver et radioanlæg, til hvis oprettelse eller drift der kræves tilladelse efter § 1, straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af § 2.

(Stk. 2-5 er uændrede).

12. § 7 a ophæves.

§ 7 a. I sager om overtrædelse af § 7, stk. 1 eller stk. 2, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde på 2000 kr., kan kommunikationsministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig rede til at betale en bøde inden en nærmere angiven frist.

Stk. 2. I sager, der afgøres efter proceduren i stk. 1, kan afgørelsen betinges af, at den pågældende erklærer sig indforstået med konfiskation af det radioanlæg, der er genstand for overtrædelsen.

Stk. 3. Betales en bøde efter stk. 1 ikke i rette tid, eller misligholdes et vilkår om konfiskation efter stk. 2, overgives sagen til politiet.

Stk. 4. For en tilkendegivelse efter stk. 1 finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskriftet i politisager tilsvarende anvendelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 245

Forslag til Lov om ændring af lov om radiokommunikation

Fremsat af forskningsministeren (Frank Jensen)

den 16. april 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 470 af 12/06/1996