1995 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED(* 1)

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, ophæves 2. pkt., og i 3. pkt. udgår »eller indføres særrettigheder«.

2. § 2, stk. 4, nr. 7, ophæves.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 7 og 8.

3. § 2, stk. 5, affattes således

»Stk. 5 . Tilsynet med koncessionshaver på de af koncessionen omfattede områder, herunder behandling og afgørelse af klager, jf. stk. 4, varetages af Telestyrelsen.«

4. § 2, stk. 6, ophæves.

5. § 2 a affattes således

»§ 2 a. Klager over Telestyrelsens afgørelser efter § 2, stk. 5, kan påklages til forskningsministeren, der afgør disse med bindende virkning for koncessionshaver.«

6. § 3 affattes således

» § 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for de telenet og teletjenester, der er liberaliseret, herunder om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger, der bl.a. tilgodeser følgende hensyn

1) Opfyldelsen af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation uden omkostninger for staten i alarm- og beredskabssituationer på områder, der ikke er dækket af den generelle beredskabslovgivning.

3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og teletjenesters driftssikkerhed og integritet, driftskompatibilitet mellem telenet og teletjenester samt databeskyttelse.

4) Sikring af universalitet for samfundsvigtige teletjenester.

5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.

6) Gennemførelse af EU-regler.

7) Regulering af radiobaserede telenet og teletjenester med henblik på løsning af kapacitetsproblemer.

8) Sikring af frit operatørvalg på grundlag af samtrafikaftaler herom.

9) Sikring af uhindrede opkaldsmuligheder og muligheder for samtrafik mellem offentlige telenet og teletjenester i såvel indland som udland på grundlag af fælles nummer- og adresseplaner, herunder overordnede rammer for tildeling af nummer- og adresseressourcer.

10) Afgrænsningen mellem offentlige og ikkeoffentlige telenet og teletjenester.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at udbydere af telenet og teletjenester skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 3. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse på den, der er eller har været ansat hos udbydere af telenet og teletjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 4. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i medfør af stk. 1 fastsatte forskrifter og træffer afgørelse i sager herom. I forbindelse hermed kan Telestyrelsen meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester. Telestyrelsen kan pålægge dagbøder med henblik på at gennemtvinge overholdelse af de pågældende påbud. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 5.

Stk. 6. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i medfør af § 3 f, stk. 1, fastsatte forskrifter og kan udstede påbud og pålægge dagbøder med henblik på gennemførelsen af de i forskrifterne fastsatte krav.

Stk. 7. Telestyrelsens afgørelser i medfør af stk. 4 og 6 og § 3 g, stk. 1, og klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser kan påklages til det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren nedsatte Teleklagenævn. Afgørelser vedrørende beredskabsmæssige forhold, jf. stk. 1, nr. 2, skal dog fortsat påklages til forskningsministeren.«

7. I § 3 a, stk. 2, ændres »det offentlige telefonnet« til: »telenet og teletjenester » .

8. I § 3 a indsættes efter stk. 6 som nye stykker

»Stk. 7. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for service 900-tjenester, herunder regler, der tilgodeser hensynet til beskyttelse af den enkelte forbruger af service 900-tjenester mod et uforholdsmæssigt stort forbrug på grund af tjenesternes indhold eller mod et forbrug, som forbrugeren ikke vil kunne betale for.

Stk. 8. Nævnet kan give en udbyder af service 900-tjenester påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis de regler, som er fastsat for tjenesten, ikke overholdes.

Stk. 9. Nævnet kan give en udbyder af offentlige telenet og teletjenester påbud om at afbryde adgangen til dennes telenet og teletjenester, hvis påbud efter stk. 8 ikke efterkommes.«

9. §§ 3 b-3 d ophæves.

10. § 3 e, stk. 6, affattes således

»Stk. 6 . Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give udbydere af offentlige telenet og teletjenester påbud om at afbryde en tjenestes adgang til de pågældende telenet og teletjenester, hvis påbud efter stk. 5 ikke efterkommes.«

11 . Efter § 3 f indsættes

» § 3 g. Telestyrelsen opkræver en omkostningsdækkende ydelse hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre, nummerserier eller adresser, eller som i medfør af regler fastsat i henhold til § 3, stk. 1, nr. 9, får tildelt numre, nummerserier eller adresser. Ydelsen fastsættes således, at den dækker omkostningerne til administration m.v. af §§ 2 og 3 og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri samt i den forbindelse omkostninger vedrørende tilsynet på beredskabsområdet m.v., omkostningerne til administrationen af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger forbundet med Telebrugernævnets virksomhed, samt omkostningerne til administrationen af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger forbundet med Teleklagenævnets virksomhed.

Stk. 2. Den omkostningsdækkende ydelse beregnes ud fra antallet af numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har stillet eller stiller til rådighed for den enkelte udbyder.«

12. § 4 ophæves.

13. § 6 ophæves.

14. § 9 a affattes således

» § 9 a. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3 a, 3 e og 3 f, kan der fastsættes regler om gebyr til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af forskrifterne.«

15. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§§ 3,»: »3 a,».

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3 , ophæves 2. pkt. og i 3. pkt. udgår: »eller indføres særrettigheder«.

2. § 2, stk. 4, nr. 7 ophæves.

Nr. 8-9 bliver herefter nr. 7-8.

3. § 2, stk. 5 , affattes således

» Stk. 5 . Tilsynet med koncessionshaver på de af koncessionen omfattede områder, herunder behandling og afgørelse af klager, jf. stk. 4, varetages af Telestyrelsen.«.

4. § 2, stk. 6 , ophæves.

5. § 2 a affattes således

»§ 2 a. Klager over Telestyrelsens afgørelser efter § 2, stk. 5, kan påklages til forskningsministeren, der afgør disse med bindende virkning for koncessionshaver.«.

6. § 3 affattes således

» § 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for de telenet og teletjenester, der er liberaliseret, herunder om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger, der bl.a. tilgodeser følgende hensyn

1) Opfyldelsen af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation, uden omkostninger for staten i alarm- og beredsskabssituationer på områder der ikke er dækket af den generelle beredsskabslovgivning.

3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og teletjenesters driftssikkerhed og integritet, driftskompatibilitet mellem telenet og teletjenester samt databeskyttelse.

4) Sikring af universalitet for samfundsvigtige teletjenester.

5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.

6) Gennemførelse af EU-regler.

7) Regulering af radiobaserede telenet og teletjenester med henblik på løsning af kapacitetsproblemer.

8) Sikring af frit operatørvalg på grundlag af samtrafikaftaler herom.

9) Sikring af uhindrede opkaldsmuligheder og muligheder for samtrafik mellem offentlige telenet og teletjenester i såvel indland som udland på grundlag af fælles nummer- og adresseplaner, herunder overordnede rammer for tildeling af nummer- og adresseressourcer.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1, kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om at udbydere af telenet og teletjenester skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 3. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d - 152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos udbydere af telenet og teletjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 4. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i medfør af stk. 1 fastsatte forskrifter og træffer afgørelse i sager herom. I forbindelse hermed kan Telestyrelsen meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester. Telestyrelsen kan pålægge dagbøder med henblik på at gennemtvinge overholdelse af de pågældende påbud. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 5.

Stk. 6. Telestyrelsens afgørelser i medfør af stk. 4 og klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, kan påklages til det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren nedsatte Teleklagenævn. Afgørelser vedrørende beredskabsmæssige forhold, jf. stk. 1, nr. 2, skal dog fortsat påklages til forskningsministeren.«.

7. I § 3 a, stk. 2 , ændres »det offentlige telefonnet« til: »telenet og teletjenester » .

8. I § 3 a indsættes efter stk. 6 som nye stykker

» Stk. 7. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for service 900-tjenester, herunder regler, der tilgodeser hensynet til beskyttelse af den enkelte forbruger af service 900-tjenester mod et uforholdsmæssigt stort forbrug på grund af tjenesternes indhold eller til et forbrug, som forbrugerne ikke vil kunne betale for.

Stk. 8. Nævnet kan give en udbyder af service 900-tjenester påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis de regler, som er fastsat for tjenesten, ikke overholdes.

Stk. 9. Nævnet kan give en udbyder af offentlige telenet og teletjenester påbud om at afbryde for adgangen til dennes telenet og teletjenester, hvis påbud efter stk. 8 ikke efterkommes.«.

9. §§ 3 b - 3 d ophæves.

10. § 3 e, stk. 6 , affattes således

» Stk. 6 . Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give udbydere af offentlige telenet og teletjenester påbud om at afbryde en tjenestes adgang til de pågældende telenet og teletjenester, hvis påbud efter stk. 5, ikke efterkommes.«.

11 . Efter § 3 f indsættes

» § 3 g. Telestyrelsen opkræver en omkostningsdækkende ydelse hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre, nummerserier eller adresser i medfør af regler fastsat af forskningsministeren i henhold til § 3, stk. 1 og 2. Ydelsen fastsættes således, at den dækker omkostninger til administration m.v. af §§ 2 og 3 og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri samt i den forbindelse omkostninger vedrørende tilsynet på beredskabsområdet m.v., omkostninger til administration af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri, samt omkostninger til administration i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri.

Stk. 2. Den omkostningsdækkende ydelse beregnes ud fra antallet af numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har stillet til rådighed for den enkelte udbyder, i medfør af regler fastsat af forskningsministeren i henhold til § 3, stk. 1 og 2.«.

12. § 4 ophæves.

13. § 6 ophæves.

14. § 9 a affattes således

» § 9 a. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3 a, 3 e og 3 f, kan der fastsættes regler om gebyr til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af forskrifterne.«.

15. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§§ 3,»: »3 a,».

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, ophæves 2. pkt., og i 3. pkt. udgår »eller indføres særrettigheder«.

2. § 2, stk. 4, nr. 7, ophæves.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 7 og 8.

3. § 2, stk. 5, affattes således

»Stk. 5 . Tilsynet med koncessionshaver på de af koncessionen omfattede områder, herunder behandling og afgørelse af klager, jf. stk. 4, varetages af Telestyrelsen.«

4. § 2, stk. 6, ophæves.

5. § 2 a affattes således

»§ 2 a. Klager over Telestyrelsens afgørelser efter § 2, stk. 5, kan påklages til forskningsministeren, der afgør disse med bindende virkning for koncessionshaver.«

6. § 3 affattes således

» § 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for de telenet og teletjenester, der er liberaliseret, herunder om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger, der bl.a. tilgodeser følgende hensyn

1) Opfyldelsen af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation uden omkostninger for staten i alarm- og beredskabssituationer på områder, der ikke er dækket af den generelle beredskabslovgivning.

3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og teletjenesters driftssikkerhed og integritet, driftskompatibilitet mellem telenet og teletjenester samt databeskyttelse.

4) Sikring af universalitet for samfundsvigtige teletjenester.

5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.

6) Gennemførelse af EU-regler.

7) Regulering af radiobaserede telenet og teletjenester med henblik på løsning af kapacitetsproblemer.

8) Sikring af frit operatørvalg på grundlag af samtrafikaftaler herom.

9) Sikring af uhindrede opkaldsmuligheder og muligheder for samtrafik mellem offentlige telenet og teletjenester i såvel indland som udland på grundlag af fælles nummer- og adresseplaner, herunder overordnede rammer for tildeling af nummer- og adresseressourcer.

10) Afgrænsningen mellem offentlige og ikkeoffentlige telenet og teletjenester.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at udbydere af telenet og teletjenester skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 3. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse på den, der er eller har været ansat hos udbydere af telenet og teletjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 4. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i medfør af stk. 1 fastsatte forskrifter og træffer afgørelse i sager herom. I forbindelse hermed kan Telestyrelsen meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester. Telestyrelsen kan pålægge dagbøder med henblik på at gennemtvinge overholdelse af de pågældende påbud. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 5.

Stk. 6. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i medfør af § 3 f, stk. 1, fastsatte forskrifter og kan udstede påbud og pålægge dagbøder med henblik på gennemførelsen af de i forskrifterne fastsatte krav.

Stk. 7. Telestyrelsens afgørelser i medfør af stk. 4 og 6 og § 3 g, stk. 1, og klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser kan påklages til det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren nedsatte Teleklagenævn. Afgørelser vedrørende beredskabsmæssige forhold, jf. stk. 1, nr. 2, skal dog fortsat påklages til forskningsministeren.«

7. I § 3 a, stk. 2, ændres »det offentlige telefonnet« til: »telenet og teletjenester » .

8. I § 3 a indsættes efter stk. 6 som nye stykker

»Stk. 7. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for service 900-tjenester, herunder regler, der tilgodeser hensynet til beskyttelse af den enkelte forbruger af service 900-tjenester mod et uforholdsmæssigt stort forbrug på grund af tjenesternes indhold eller mod et forbrug, som forbrugeren ikke vil kunne betale for.

Stk. 8. Nævnet kan give en udbyder af service 900-tjenester påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis de regler, som er fastsat for tjenesten, ikke overholdes.

Stk. 9. Nævnet kan give en udbyder af offentlige telenet og teletjenester påbud om at afbryde adgangen til dennes telenet og teletjenester, hvis påbud efter stk. 8 ikke efterkommes.«

9. §§ 3 b-3 d ophæves.

10. § 3 e, stk. 6, affattes således

»Stk. 6 . Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give udbydere af offentlige telenet og teletjenester påbud om at afbryde en tjenestes adgang til de pågældende telenet og teletjenester, hvis påbud efter stk. 5 ikke efterkommes.«

11 . Efter § 3 f indsættes

» § 3 g. Telestyrelsen opkræver en omkostningsdækkende ydelse hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre, nummerserier eller adresser, eller som i medfør af regler fastsat i henhold til § 3, stk. 1, nr. 9, får tildelt numre, nummerserier eller adresser. Ydelsen fastsættes således, at den dækker omkostningerne til administration m.v. af §§ 2 og 3 og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri samt i den forbindelse omkostninger vedrørende tilsynet på beredskabsområdet m.v., omkostningerne til administrationen af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger forbundet med Telebrugernævnets virksomhed, samt omkostningerne til administrationen af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger forbundet med Teleklagenævnets virksomhed.

Stk. 2. Den omkostningsdækkende ydelse beregnes ud fra antallet af numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har stillet eller stiller til rådighed for den enkelte udbyder.«

12. § 4 ophæves.

13. § 6 ophæves.

14. § 9 a affattes således

» § 9 a. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3 a, 3 e og 3 f, kan der fastsættes regler om gebyr til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af forskrifterne.«

15. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§§ 3,»: »3 a,».

§ 2

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 4« til: »§ 5, nr. 3«.

2. § 5, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

3. Efter § 5 a indsættes i kapitel 2

» § 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter §§ 4, 5 eller 5 a eller regler fastsat med hjemmel heri.

§ 2

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 4« til: »§ 5, nr. 3«.

2. § 5, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

3. Efter § 5 a indsættes i kapitel 2

» § 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af §§ 5 og 5 a.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter §§ 5 eller 5 a eller regler fastsat med hjemmel heri.

§ 2. Forskningsministeren meddeler koncession på anlæg og drift af de transmissionsveje og centraler, der er knyttet til følgende offentlige radio- og trådbårne telekommunikationstjenester samt udbudet af disse

1) Telefonitjenester.

2) Tekst- og datakommunikationstjenester.

3) Udleje af faste kredsløb.

4) Mobilkommunikations- og satellittjenester.

Stk. 2. For koncessionen gælder i øvrigt lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer.

Stk. 3. Forskningsministeren kan træffe beslutning om liberalisering på de i stk. 1 nævnte områder. Koncessionshaveren skal uanset bestemmelsen i § 8 tåle, at koncessionen indskrænkes i overensstemmelse med, at der træffes beslutning om liberalisering.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter i koncessionen vilkår for og fører tilsyn med koncessionshaverens anlæg samt med disses udbygning og drift. Der kan bl.a. i koncessionen fastsættes vilkår om

1) Takstfastsættelsen og principperne herfor samt abonnementsvilkårene for koncessionshaverens tjenester på eneretsområdet.

2) Forpligtelse til at udføre særlige opgaver uden sædvanlig fortjeneste eller med underskud.

3) Sikring og opretholdelse uden udgifter for staten af samfundsvigtig telekommunikation under ekstraordinære forhold.

4) Vederlagsfri medvirken i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejde på telekommunikationsområdet.

5) Overholdelse af EF-regler, der er umiddelbart anvendelige, og de bestemmelser, der af forskningsministeren meddeles koncessionshaveren.

6) Overholdelse af vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

7) Forhandlingsregler for personaleorganisationer.

8) Overholdelse af konkurrence- og regnskabsmæssige forhold.

Stk. 5. Tilsynet med koncessionshaver på de af koncessionen omfattede områder, herunder behandling og afgørelse af klager, jf. stk. 4, varetages af Telestyrelsen.

§ 2. Forskningsministeren meddeler koncession på anlæg og drift af de transmissionsveje og centraler, der er knyttet til følgende offentlige radio- og trådbårne telekommunikationstjenester samt udbudet af disse

1) Telefonitjenester.

2) Tekst- og datakommunikationstjenester.

3) Udleje af faste kredsløb.

4) Mobilkommunikations- og satellittjenester.

Stk. 2. For koncessionen gælder i øvrigt lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer.

Stk. 3. Forskningsministeren kan træffe beslutning om liberalisering på de i stk. 1 nævnte områder. Dog sker indførelse af særrettigheder på nævnte områder ved særskilt lovgivning. Koncessionshaveren skal uanset bestemmelsen i § 8 tåle, at koncessionen indskrænkes i overensstemmelse med, at der træffes beslutning om liberalisering eller indføres særrettigheder.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter i koncessionen vilkår for og fører tilsyn med koncessionshaverens anlæg samt med disses udbygning og drift. Der kan bl.a. i koncessionen fastsættes vilkår om

1) Takstfastsættelsen og principperne herfor samt abonnementsvilkårene for koncessionshaverens tjenester på eneretsområdet.

2) Forpligtelse til at udføre særlige opgaver uden sædvanlig fortjeneste eller med underskud.

3) Sikring og opretholdelse uden udgifter for staten af samfundsvigtig telekommunikation under ekstraordinære forhold.

4) Vederlagsfri medvirken i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejde på telekommunikationsområdet.

5) Overholdelse af EF-regler, der er umiddelbart anvendelige, og de bestemmelser, der af forskningsministeren meddeles koncessionshaveren.

6) Overholdelse af vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

7) Tilsyn med løn-, pensions- og øvrige ansættelsesvilkår samt normering.

8) Forhandlingsregler for personaleorganisationer.

9) Overholdelse af konkurrence- og regnskabsmæssige forhold.

Stk. 5. Koncessionshaver godtgør staten de udgifter, som er forbundet med administration m.v. af stk. 1, 3 og 4 og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 6. Forskningsministeren kan beslutte, at tilsynet med koncessionshaver, herunder behandling af klager, jf. stk. 4, skal varetages af Telestyrelsen.

§ 2 a. Klager over Telestyrelsens afgørelser efter § 2, stk. 5, kan påklages til forskningsministeren, der afgør disse med bindende virkning for koncessionshaver.

§ 2 a. Klager over koncessionshaver eller dennes datterselskabers forhold på det koncessionerede område over for det offentlige eller private kan forskningsministeren afgøre med bindende virkning for koncessionshaver, jf. dog § 3 b.

§ 2

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 4« til: »§ 5, nr. 3«.

2. § 5, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

3. Efter § 5 a indsættes i kapitel 2

» § 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter §§ 4, 5 eller 5 a eller regler fastsat med hjemmel heri.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Den for koncessionshaver i medfør af koncessionen fastsatte prisloftregulering videreføres indtil 31. december 1997 uanset liberaliseringen af de omfattede telenet og teletjenester.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3 d. Telenævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at være landsdommer.

Stk. 2. Antallet af beskikkede medlemmer fastsættes af forskningsministeren. Medlemmerne beskikkes af ministeren for 4 år ad gangen.

§ 3 e. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for indholdet af teletjenester, der leverer lyd eller billeder. Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på teletjenester, der leverer lyd og billeder.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger.

Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at tjenesteudbyderen skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 4. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 træffer Satellit- og Kabelnævnet og Radio- og TV-Reklamenævnet, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende teletjenester, der leverer lyd eller billeder.

Stk. 5. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan give tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering, som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1, 2 og 3, ikke overholdes.

Stk. 6. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give udbydere af offentlige telenet og teletjenester påbud om at afbryde en tjenestes adgang til de pågældende telenet og teletjenester, hvis påbud efter stk. 5, ikke efterkommes.

§ 3 e. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for indholdet af teletjenester, der leverer lyd eller billeder. Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på teletjenester, der leverer lyd og billeder.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger.

Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at tjenesteudbyderen skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 4. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 træffer Satellit- og Kabelnævnet og Radio- og TV-Reklamenævnet, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende teletjenester, der leverer lyd eller billeder.

Stk. 5. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan give tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering, som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1, 2 og 3, ikke overholdes.

Stk. 6. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give koncessionshaveren påbud om at afbryde en tjenestes adgang til det offentlige net, hvis påbud, jf. stk. 5, ikke efterkommes. Påbud til koncessionshaver kan endvidere udstedes i tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at identificere tjenesteudbyderen.

» § 3 g. Telestyrelsen opkræver en omkostningsdækkende ydelse hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre, nummerserier eller adresser i medfør af regler fastsat af forskningsministeren i henhold til § 3, stk. 1 og 2. Ydelsen fastsættes således, at den dækker omkostninger til administration m.v. af §§ 2 og 3 og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri samt i den forbindelse omkostninger vedrørende tilsynet på beredskabsområdet m.v., omkostninger til administration af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri, samt omkostninger til administration i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri.

Stk. 2. Den omkostningsdækkende ydelse beregnes ud fra antallet af numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har stillet til rådighed for den enkelte udbyder, i medfør af regler fastsat af forskningsministeren i henhold til § 3, stk. 1 og 2.«.

§ 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.

Stk. 2. Tekstning og lignende samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke.

Stk. 3. Fremføring i det offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner, jf. § 5, nr. 3.

§ 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.

Stk. 2. Tekstning og lignende samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke.

Stk. 3. Fremføring i det offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner, jf. § 5, stk. 1, nr. 4.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Den for koncessionshaver i medfør af koncessionen fastsatte prisloftregulering videreføres indtil 31. december 1997 uanset liberaliseringen af de omfattede telenet og teletjenester.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Den for koncessionshaver i medfør af koncessionen fastsatte prisloftregulering videreføres indtil 31. december 1997 uanset liberaliseringen af de omfattede telenet og teletjenester.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik Regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en principaftale om totalliberalisering af telesektoren i Danmark medio 1996. Principaftalen udgør tillæg nr. 4 til den politiske aftale om telesektoren af 22. juni 1990.

Dette lovforslag udgør en del af udmøntningen af første del af principaftalen, Trin 2a. Lovforslaget omhandler dels rammerne for, hvordan selve totalliberaliseringen pr. 1. juli 1996 i praksis tænkes gennemført, dels en gennemførelse af principaftalens afsnit om sendernet til radio- og tv-formål og om teleselskabernes mulighed for at drive radio- og tv-programvirksomhed. Der vil i efteråret 1996 blive fremlagt lovforslag med henblik på gennemførelse af anden del af principaftalen, Trin 2b.

A. De gældende regler

Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af telekommunikationsområdet, som berøres af dette lovforslag, er lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lov nr. 743 af 14. november 1990 med de ændringer der følger af lov nr. 232 af 8. april 1992, lov nr. 289 af 29. april 1992, lov nr. 1101 af 22. december 1993, lov nr. 372 af 18. maj 1994 og lov nr. 376 af 14. juni 1995. Loven med senere ændringer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995.

Med hensyn til den oprindelige lov om visse forhold på telekommunikationsområdet henvises til Folketingstidende 1990-91, sp. 71, 542, 1454, 1682; tillæg A, 279; tillæg B, 51; tillæg C, 5. For så vidt angår de senere ændringer af loven henvises derudover til Folketingstidende 1993-94, sp. 6311, 6822, 7227, 7501; tillæg A, 7021; tillæg B, 619; tillæg C, 589 samt Folketingstidende 1994-95, sp. 4782, 5237, 6083, 6327; tillæg A, s. 3415; tillæg B, s. 674 og tillæg C s. 500.

Hertil kommer lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer samt lov nr. 270 af 22. maj 1986 om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester.

Den nugældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994. Loven er senest ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, sp. 4782, 5237, 6083, 6327, tillæg A, s. 3429, tillæg B, s. 676 og tillæg C, s. 502.

B. Baggrunden for og indholdet af lovforslaget

Det eksisterende lovgrundlag har som udgangspunkt, at staten meddeler et selskab eneret i form af udstedelse af en koncession til at etablere og drive offentlige teletjenester og den infrastruktur, som er knyttet til disse. Med vedtagelsen af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet i 1990 skabtes fundamentet for Tele Danmark A/S koncernens etablering, idet Tele Danmark A/S fremover skulle være den eneste koncessionerede televirksomhed i Danmark.

Udover en bemyndigelse til at meddele koncessionen til Tele Danmark A/S indeholder lov om visse forhold på telekommunikationsområdet en bemyndigelse til kommunikationsministeren til at beslutte liberaliseringer på de områder, som der er meddelt koncession på.

Udviklingen siden 1990 har været præget af, at kommunikationsministeren (senere forskningsministeren) har udnyttet denne bemyndigelse, og der er i overensstemmelse med tillægsaftaler til den politiske aftale vedrørende telestrukturen af 22. juni 1990 og ændringer i koncessionslovgivningen således gennemført en række liberaliseringer. Tele Danmark A/S« eneret er således allerede tidligere ophævet på bl.a. følgende områder

- Udbud af datakommunikationstjenester.

- Udbud af offentlige taletelefonitjenester.

- Fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer.

- Anlæg, drift og videresalg af bredbåndsnet i lokalområder.

- Udbud af satellitnet og -tjenester.

- Udbud af interne og lukkede net.

- GSM-mobilnet og tilhørende tjenester, samt ERMES-personsøgenet og tilhørende tjenester.

Tele Danmark A/S har fortsat eneret på anlæg og drift af smalbåndsforbindelser, der typisk anvendes i forbindelse med f.eks telefoni og andre teletjenester, der ikke kræver stor båndbredde. Desuden har Tele Danmark A/S fortsat eneret på anlæg og drift af bredbåndsforbindelser, der overskrider en eller flere kommunegrænser. Endelig omfatter eneretten i dag telex-tjenesten, NMT- og OPS-nettene.

Pr. 1. juli 1996 vil de sidste dele af Tele Danmark A/S' eneret blive ophævet, jf. dog nedenfor om teletrafik til og fra Færøerne og Grønland. Liberaliseringen vil ske på grundlag af den eksisterende hjemmel i lovens § 3, som justeret med dette lovforslag.

Lovforslaget indeholder tillige forslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. I overensstemmelse med den generelle liberalisering pr. 1. juli 1996 foreslås hjemmelen til at fastsætte regler om, at fællesantenneanlæg ikke må overskride en kommunes grænser, ophævet. Endvidere ophæves begrænsningerne på Tele Danmark A/S' adgang til at drive programvirksomhed. Endelig skabes der parallelitet med reglerne på det øvrige radio- og telekommunikationsområde for så vidt angår behandling af klager over Telestyrelsens afgørelser.

Gennemførelsen af den ovenfor beskrevne liberalisering via udstedelse af bekendtgørelser med hjemmel i § 3 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet samt den parallelle vedtagelse af forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, forslag til lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, forslag til lov om offentlig mobilkommunikation og den efterfølgende udmøntning heraf vil bevirke, at store dele af den eksisterende koncession og den underliggende lovgivning tømmes for indhold og dermed principielt ville kunne ophæves.

I den nuværende lov om visse forhold på telekommunikationsområdet har staten imidlertid pålagt sig selv, at koncessionen første gang kan bringes til ophør fra statens side pr. 1. marts 2002. En ophævelse af selskabets koncession eller væsentlige dele heraf før 1. marts 2002 forudsætter således at Tele Danmark A/S accepterer dette. Forskningsministeren vil snarest optage forhandlinger med Tele Danmark A/S med henblik på en afvikling af selskabets koncession og gennemførelse af de nødvendige lovændringer som grundlag herfor, sandsynligvis i forbindelse med udmøntningen af den del af den politiske principaftale, der er forudsat gennemført som Trin 2b i efteråret 1996.

Det overordnede sigte er, at der i Trin 2b fastsættes rammer for afvikling af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, lov om telegrafer og telefoner med senere ændringer samt lov om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester.

Færøerne og Grønland

Telekommunikation mellem rigsdelene er i dag et rigsanliggende, som det er pålagt Tele Danmark A/S at varetage. I den nuværende regulering ligger en indirekte forsyningsforpligtelse på rigsmyndighederne dels til at sikre de fornødne forbindelser mellem Grønland/Færøerne og omverdenen, dels til at sikre rimelige takster.

Der pågår for tiden drøftelser vedrørende den fremtidige tilrettelæggelse af teleforhold for Færøerne og Grønland. Drøftelserne finder sted i to parallelle udvalg, nedsat af forskningsministeren og de færøske og grønlandske telemyndigheder. Når redegørelser fra de to udvalg er afgivet, vil disse skulle drøftes politisk, hvorefter der vil blive indledt forhandlinger med de færøske og grønlandske telemyndigheder om den fremtidige regulering af dette område.

Indtil der gennem de ovenfor nævnte forhandlinger er tilvejebragt enighed om, hvordan teletrafik til og fra Færøerne og Grønland fremover bør reguleres, »fastfryses« lovgivningen om Tele Danmark A/S' nuværende eneret og forpligtelser på området.

Det pågældende område vil være det eneste område, hvor Tele Danmark A/S' eneret opretholdes. Sigtet er, at en endelig regulering vil kunne gennemføres i sammenhæng med Trin 2b.

Gennemførelse af totalliberaliseringen

I forbindelse med den praktiske gennemførelse af totalliberaliseringen vil samtlige de nuværende bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, og § 3 blive gennemgået med henblik på forenkling og sammenskrivning. Formålet vil være at skabe en mere overskuelig og mindre omfattende regulering og at sikre, at der herefter ikke længere består områder der er omfattet af eneret, dog med undtagelse af udveksling af teletrafik med Færøerne og Grønland, jf. ovenfor.

Liberalisering af adgangen til at etablere, drive og videresælge teleinfrastruktur, herunder radiobaseret infrastruktur

I dag er adgangen til at anlægge bredbåndsnet indenfor et lokalområde liberaliseret. Et lokalområde defineres som området indenfor en kommunes grænse.

Det er hensigten med den kommende liberalisering dels at fjerne denne begrænsning m.h.t. adgangen for andre end Tele Danmark A/S til at anlægge bredbåndsnet der overskrider en kommunes grænse, dels at ophæve Tele Danmark A/S' eneret på anlæggelse af smalbåndsinfrastruktur. Endvidere foretages en ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, der ophæver kommunegrænsereglen for så vidt angår fællesantenneanlæg. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Der vil således i forskrifter der udstedes med hjemmel i lovens § 3 blive fastsat nærmere regler for adgangen til at anlægge, drive og videresælge alle former for infrastruktur, således at der ikke er begrænsninger med hensyn hertil. Radiobaseret infrastruktur vil også være omfattet af reguleringen, jf. dog det parallelt fremsatte forslag til lov om offentlig mobilkommunikation. Radiobaseret infrastruktur vil samtidig være omfattet af radiokommunikationslovgivningen og etableringen heraf vil således bl.a. være afhængig af tildeling af radiofrekvenser hertil.

Det er ikke hensigten at opstille tilladelsesordninger som grundlag for adgang til infrastruktur-markedet. Der vil således alene blive tale om en generel regulering af infrastruktur-markedet svarende til de nuværende regler for anlæg og anvendelse af bredbåndsnet i lokalområder.

Se også § 3f i den gældende lov om visse forhold på telekommunikationsområdet for så vidt angår de særlige regler, der vil være gældende for forsyningsvirksomheder med fleres udbud af overskydende infrastruktur m.v.

Konsekvenserne af liberaliseringen for radio- og tv-området

Den fuldstændige liberalisering af adgangen til at etablere infrastruktur indebærer også, at Tele Danmark A/S ikke længere har eneret på etablering og drift af sendernet for Danmarks Radio og TV2. De radiofrekvenser, der i dag af Tele Danmark A/S anvendes til udsendelse (rundspredning) af de to tv-stationers programmer, vil blive overført til Danmarks Radio og TV2, der herefter vil være frit stillet med hensyn til sendernetsleverandør.

Dette lovforslag indebærer ikke ændringer i Danmarks Radios, TV 2' og Tele Danmark A/S' indbyrdes aftaler om rettigheder og forpligtelser i forhold til eksisterende sendernet eller med hensyn til ejendomsretten, henholdsvis brugsretten, til disse.

I Trin 2b vil der blive gennemført en regulering, der vedrører andre selskabers adgang til de nuværende sendemaster m.v. til omkostningsbaserede priser.

Der vil i forlængelse af den gennemførte liberalisering ikke længere påhvile Tele Danmark A/S særlige forpligtelser til at stille forskellige former for infrastruktur til rådighed for Danmarks Radio og TV2, idet der fremover vil være tale om liberaliserede områder.

Bestemmelsen i den gældende lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, hvor efter Tele Danmark A/S er forpligtet til at stille sendernetsydelser m.v. til rådighed for Danmarks Radio og TV2 til omkostningsbaserede priser, herunder bestemmelserne om forskningsministerens mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser herfor, foreslås i forlængelse heraf ophævet.

De hidtil indgåede aftaler vedr. sendernet til Danmarks Radio, TV2 og kortbølgeradioen løber uanset ophævelsen af den pågældende bestemmelse videre på de i øvrigt aftalte vilkår og med de i aftalerne fastsatte opsigelses- og justerings-muligheder. Ophævelsen af bestemmelsen vil således primært få betydning for den fremtidige indgåelse af aftaler og for ændringer af de bestående aftaler i overensstemmelse med de i øvrigt aftalte vilkår herfor.

Også på lokalradioområdet er det i dag pålagt Tele Danmark A/S at stille kredsløb til rådighed på særlige vilkår, herunder til reducerede priser. Også denne regulering vil skulle afvikles som konsekvens af liberaliseringen. Normaliseringen af priser og vilkår vil ske parallelt med at, den gældende prisloftregulering af Tele Danmark A/S udløber pr. 31. december 1997.

Som en konsekvens af liberaliseringen vil Tele Danmark A/S eller nærtstående selskaber desuden få adgang til at drive programvirksomhed enten via kabel eller via satellit, eventuelt i samarbejde med andre virksomheder. Dette er i overensstemmelse med tillæg nr. 3 til den politiske aftale, der blev indgået den 6. april 1995.

Adgang til at udbyde teletjenester baseret på DECT

I forbindelse med totalliberaliseringen vil der desuden ske en totalliberalisering af mulighederne for at anvende DECT-teknologi som basis for udbud af radiobaserede tjenester. DECT står for D igital E uropean C ordless T elecommunications. DECT er en trådløs teknologi, der bl.a. kan anvendes til offentlige telepunkttjenester (trådløse telefonbokse), trådløs telefoni i private husstande, kontorhuse m.v. samt til trådløs adgang til slutbrugerne (et trådløst abonnentledningsnet). Liberaliseringen indebærer også, at det bliver muligt at udbyde offentlige DECT-tjenester med mulighed for opkald begge veje. Liberaliseringen vil blive gennemført via udstedelse af forskrifter fastsat i medfør af lovens § 3.

I den forbindelse er det fundet hensigtsmæssigt, at foretage en udvidelse af § 3, stk. 2, der opregner de hensyn, der kan lægges til grund i forbindelse med fastsættelsen af forskrifter efter § 3. Der vil således blive tilvejebragt en hjemmel til at Telestyrelsen kan gribe ind i konkrete situationer, hvor der måtte konstateres kapacitetsproblemer i forbindelse med DECT-tjenester. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser nedenfor.

Adgang til at udbyde internationale telefonitjenester

Med udstedelsen af bekendtgørelse om offentlige taletelefonitjenester der udbydes via det offentlige telenet i 1994 lempedes de gældende restriktioner for brugen af lejede faste kredsløb til telefoni. Bekendtgørelsen åbner for, at andre end Tele Danmark A/S kan udbyde telefonitjenester baseret på faste kredsløb der lejes hos Tele Danmark A/S, herunder også for rent gensalg af taletrafik på internationale kredsløb til udlandet.

M.h.t. rent gensalg af taletrafik på internationale faste kredsløb indgår det i bekendtgørelsen, at dette kun er tilladt i tilfælde hvor der i modtagerlandet er gennemført en tilsvarende liberal ordning. Denne bestemmelse, der indebærer et krav om reciprocitet m.h.t. liberaliseringen af international taletelefoni i Danmark og modtagerlandet, vil blive ophævet som et led i totalliberaliseringen, som beskrevet i denne lov.

Liberalisering af den resterende del af eneretten på oprettelse og drift af offentlige betalingstelefoner

I dag har Tele Danmark A/S eneret på oprettelse og drift af udendørs betalingstelefoner på gader, veje eller pladser, herunder udvendigt på bygninger, hvortil offentligheden umiddelbart har adgang. På øvrige lokaliteter kan andre end Tele Danmark A/S opsætte betalingstelefoner. Også på dette område ophæves den nuværende eneret. Oprettelse af betalingstelefoner som nævnt vil fremover være særligt reguleret i lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren.

Liberalisering af NMT og OPS

Det parallelt fremsatte lovforslag om offentlig mobilkommunikation indebærer desuden en ophævelse af Tele Danmark A/S' nuværende eneret til at etablere og drive NMT-nettene (de analoge mobilnet) og OPS-nettet (det analoge personsøgenet), jf. den nuværende § 2, stk. 1, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. I stedet udstedes med hjemmel i den pågældende lov tidsbegrænsede tilladelser til Tele Danmark A/S til de pågældende net og tilhørende basale tjenester. Liberaliseringen af de pågældende områder sker således ved særskilt lov.

Nummerforhold

I henhold til den politiske aftale af 6. december 1995 er der i Trin 2b forudset gennemført lovgivning vedrørende nummerforhold. I lyset af, at der under høringen over Trin 2a-lovpakken fra branchen er fremsat ønsker om at fremskynde dele af Trin 2b-lovgivningen på nummerområdet til Trin 2a af hensyn til sikring af reel konkurrence på teleområdet fra 1. juli 1996, er det fundet hensigtsmæssigt i dette lovforslag at medtage bestemmelser, der muliggør tildeling af 8-cifrede abonnentnumre og såkaldte operatørforvalgskoder til udbydere af offentlige telenet og -tjenester.

Der vil samtidig blive medtaget bestemmelser, som muliggør indførelse af såkaldt operatørforvalg i net for telefoni-, ISDN- og mobiltjenester. Hermed muliggøres, at abonnenter pr. opkald kan vælge hvilken teleoperatør, der skal transportere det pågældende opkald mellem den kaldende og den kaldte abonnent. I praksis vil allerede omkostningsforholdene medføre, at en abonnent formentlig alene vil kunne opnå en økonomisk fordel ved at vælge en anden operatør end den han er abonnent hos i de tilfælde, hvor der er tale om udlandskald eller opkald over lange afstande. Derfor er termen langdistanceoperatør anvendt i det efterfølgende, idet det typisk vil være sådanne selskaber, der vil benytte sig af de hermed etablerede muligheder.

Valg af langdistanceoperatør sker ved tastning/drejning af en operatørforvalgskode umiddelbart foran det valgte nummer, dvs. et 3- eller 4-cifret nummer, der dirigerer den pågældende samtale via en anden langdistanceoperatør end det selskab man i øvrigt er kunde hos.

I Trin 2b-lovgivningen, hvor lovforslag påregnes fremsat i folketinget i folketingssamlingen 1996-97, vil bestemmelser om introduktion af nummerportabilitet og fast operatørvalg blive medtaget. Nummerportabilitet indebærer, at den enkelte abonnent kan beholde sit eksisterende nummer ved skift til ny udbyder. Fast operatørvalg indebærer, at opkald fra den pågældende abonnent automatisk dirigeres til en på forhånd aftalt langdistanceoperatør.

Telestyrelsens disponering og tildeling af numre og nummerserier vil fortsat skulle baseres på, at der skal bevares en nummermæssig sammenhæng mellem nettene til gavn for brugerne. Udgangspunktet hertil vil være to forhold

For det første en videreførelse af den eksisterende entydige, fælles nationale nummerplan med overordnede rammer for disponering og tildeling af nummerressourcer, der respekterer den internationale nummerplan, som den til enhver tid er fastsataf Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), samt EU-bestemmelser på området.

For det andet en national disponering og tildeling af de nummer- og adressesystemer, der anvendes for den interne udveksling af data om trafikdirigering- og -afvikling mellem telenettene - såvel på national som på international basis. Den verdensomspændende disponering foretages af ITU, idet dog nummer- og adressesystemerne er udformet således, at hvert af ITU's medlemslande selv udformer den nationale del af nummer- og adressesystemerne.

Den nuværende nummerregulering på telefoni-, ISDN- og mobilkommunikationsområdet fremgår af bekendtgørelse nr. 504 af 22. juni 1995 om disponering af numre og nummerserier til brug for offentlige teletjenester. Den nuværende regulering giver kun mulighed for nummerdisponering og tildeling af numre i den danske nummerplan til Tele Danmark A/S' telefoni- og ISDN- og mobiltjenester (NMT og OPS) udbudt på koncessionsområdet samt Tele Danmark A/S' og Dansk MobilTelefon I/S' mobiltjenester udbudt på særrettighedsområdet (GSM og ERMES).

Den kommende regulering vil give mulighed for nummerdisponering og tildeling af numre til alle udbydere af telefoni- og ISDN-tjenester på det liberaliserede område - herunder også de telefoni- og ISDN-tjenester, som Tele Danmark A/S hidtil har udbudt på koncessionsområdet. Endvidere vil der være mulighed for at foretage den nationale udmøntning af rammerne for nummer- og adressesystemerne anvendt i den interne trafikafvikling i telenettene.

Parallelt hermed vil der i lov om offentlig mobilkommunikation være en tilsvarende mulighed for nummerdisponering og tildeling af numre og nummerserier for de til mobilkommunikationsnettene hørende basale tjenester.

De grundlæggende principper i gældende regulering vil blive fastholdt i Trin 2a, og et forslag til en egentlig nummerlov vil indgå i Trin 2b-lovgivningen.

Ny opgavefordeling mellem telemyndighederne

I overensstemmelse med den politiske principaftale om Trin 2 indeholder lovforslaget, set i sammenhæng med de i øvrige, parallelt fremsatte lovforslag i lovpakken om Trin 2a, forslag med henblik på sikring af, at Telestyrelsen fremover kan fungere som uafhængig tilsyns-, mæglings- og afgørelsesmyndighed med hensyn til den konkrete forvaltning af telelovgivningen. Lovforslaget indeholder således forslag om afskæring af klageadgangen til Forskningsministeriet og af ministeriets instruksadgang overfor Telestyrelsen om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager, samt sikring af klageadgang til Teleklagenævnet (der vil blive oprettet med hjemmel i den parallelt fremsatte lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren).

Uanset den herved foreslåede afskæring af forskningsministerens adgang til at instruere Telestyrelsen vedrørende konkrete sager, vil ministeren fortsat, jf. også ministeransvarlighedsloven, have det overordnede ministeransvar for Telestyrelsens virksomhed, herunder ansvaret for den overordnede styring og tilrettelæggelse af Telestyrelsens aktiviteter og for sager vedrørende Telestyrelsens økonomi og personale.

Den pågældende regulering vil i Trin 2b blive fulgt op af en egentlig, tværgående lovgivning i form af en selvstændig lov om Telestyrelsens uafhængighed og selvstændige opgaver, og om opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og Forskningsministeriet.

Udover det ovenfor nævnte Teleklagenævn foreslås der oprettet et egentligt Telebrugernævn, der bl.a. skal varetage de forbruger-relaterede opgaver, som i dag ligger i Telenævnet og dermed afløse dette nævn. Bestemmelserne om Telenævnet foreslås således med nærværende lovforslag ophævet. Telebrugernævnet, der vil blive oprettet med hjemmel i det parallelt fremsatte lovforslag om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, vil få kompetence til at behandle klager over Telestyrelsens 1. instans afgørelser i alle enkeltsager vedrørende forbrugerforhold.

I overensstemmelse med, hvad der er praksis i dansk ret, vil anke over afgørelser truffet af Telestyrelsen inden denne lovs forventede ikrafttræden den 1. juli 1996 skulle behandles og afgøres af det nuværende Telenævn under forudsætning af, at anken falder inden for Telenævnets nuværende kompetenceområde.

Se i øvrigt bemærkningerne til de pågældende lovforslag vedrørende oprettelsen af de to nævn.

Tjenester og funktioner med henblik på nød-, beredskabs- og alarmsituationer

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til at pålægge alle udbydere af net og tjenester, som offentligheden har adgang til, bestemte opgaver og forpligtelser med henblik på sikring af samfundsvigtig telekommunikation. Der vil være tale om net- og tjenestefunktioner med henblik på beredskabs- og alarmsituationer. Reguleringen udgør et supplement til den generelle beredskabslovgivning.

Hertil kommer en regulering med henblik på at sikre alle brugere adgang til det generelle alarmnummer 112 uden afgift for brugerne.

Finansering af telemyndighedernes opgaver

Det er hensigten med lovforslaget at skabe lovhjemmel til en omlægning af den hidtidige finansieringsordning for statens tilsynsomkostninger i bred forstand, idet det samtidig præciseres, at finansieringsordningen dækker det samlede liberaliserede område. Det sker ved, at der opkræves en omkostningsdækkende ydelse, der fastsættes til et bestemt beløb pr. nummer og nummerserier, herunder kortnumre og 8-cifrede telefonnumre, som den enkelte operatør/udbyder har fået tildelt.

Der er på nuværende tidspunkt primært tale om en ændret opkrævningsform (via nummerafgifter), henholdsvis en ændret kreds af betalere (alle markedsaktører, der har ønsket direkte adgang til nummer-ressourcerne). Hertil kommer, at tilsynsaktiviteterne må formodes at vokse i omfang i forbindelse med totalliberaliseringen og de regler, der i den forbindelse indføres for at sikre nye markedsaktører reelle konkurrencemuligheder.

Der vil blive udarbejdet særskilt aktstykke for 1996 om den foreslåede omlægning umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse.

Den herved gennemførte lovgivning vil i Trin 2b, i sammenhæng med en samlet lovfæstelse af rammerne for Telestyrelsens uafhængighed, blive fulgt op af lovgivning om rammerne for Telestyrelsens aktivitets- og udgifts-niveau.

Vedrørende 1997 og de følgende år vil Forskningsministeriet i forbindelse med Trin 2b udarbejde en samlet redegørelse for opgave- og ressourcefordelingen i Telestyrelsen bl.a. med henblik på Finansloven for 1997.

Politiets adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden

Med henblik på at sikre politiet mulighed for fortsat at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71, vil der i forbindelse med den kommende lovgivning i Trin 2b blive indføjet et generelt krav til telekommunikations-netoperatører om, at centraler, som operatøren måtte anskaffe, skal være indrettet med aflytningsfaciliteter. Aflytningsfaciliteterne skal, så vidt det er muligt, være baseret på fælles europæiske standarder.

C. EU-forhold

Liberaliseringen på teleområdet er gennemført af EU-Kommissionen ved udstedelse af Kommissionsdirektiver i medfør af Traktatens art. 90 (3).

Det første Kommissionsdirektiv om liberalisering af markedet for teletjenester blev udstedt 28. juni 1990. Direktivet liberaliserede alle teletjenester - bortset fra taletelefonitjenester, satellittjenester, mobil- og personkommunikationstjenester, telex samt offentlig radio/tv-transmission. Direktivet respekterede, at medlemsstaterne kan opretholde ene- eller særrettigheder for det offentlige telenets infrastrukturer.

Ved Kommissionsdirektiv 94/46/EØF af 13. oktober 1994 blev direktivets anvendelsesområde udvidet til også at omfatte satellittjenester. Endvidere indebar en ændring af direktivet den 18. oktober 1995, at kabel-tv-net-infrastrukturer fra 1. januar 1996 skal kunne anvendes til alle teletjenester, der allerede er liberaliseret i EU.

Endelig er direktivet den 16. januar 1996 ændret, således at mobil- og personkommunikationsområdet er omfattet af tjenesteliberaliseringsdirektivet. Dette indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal ophæve eksisterende eksklusive eller særlige rettigheder, der gælder for tilrådighedsstillelse af mobil- og personkommunikationssystemer og mobil- og personkommunikationstjenester. Endvidere skal medlemsstaterne ophæve alle begrænsninger for mobiloperatørernes adgang til etablering af egen infrastruktur til brug for de tjenester, mobiloperatørens tilladelse i øvrigt omfatter. Mobiloperatører skal også have adgang til at anvende såkaldt alternativ infrastruktur, f.eks. den teleinfrastruktur, jernbanerne ejer.

Med henblik på gennemførelse fra 1. januar 1998 af den totale liberalisering af alle telenet og -tjenester har Kommissionen for nylig vedtaget endnu en ændring af tjenesteliberaliseringsdirektivet, jf. Kommissionens direktiv 96/19/EF af 13. marts 1996.

Direktivet skal sikre, at medlemsstaterne ophæver alle eksklusive eller særlige rettigheder for teletjenester og infrastrukturer og sikre, at enhver virksomhed kan udbyde teletjenester og etablere egen infrastruktur. Dog kan der opretholdes ene- og særrettigheder for taletelefoni og for den underliggende infrastruktur til telefonitjenester frem til 1. januar 1998. Dette vil indebære, at alle tjenester, der allerede er liberaliseret i EU, fra det tidspunkt, direktivet træder i kraft, selv kan vælge, hvilken underliggende infrastruktur den pågældende tjeneste ønsker at benytte sig af.

Det ovenfor nævnte direktiv udgør grundlaget for den politiske principaftale om at rykke datoen for en total liberalisering af den danske telesektor, inklusive infrastruktur til telefoni, frem til medio 1996 og gennemføres med nærværende lovforslag i dansk ret.

D. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

I henhold til lovens § 4 skal koncessionshaveren betale en ydelse på 4 % p.a. af sine egne og sine datterselskabers nettoindtægter på eneretsområderne til staten (den omsætningsafhængige ydelse). Den omsætningsafhængige ydelse bortfalder pr. 1. juli 1996.

Omkostningerne forbundet med statens administration af de hidtidige bestemmelser i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, § 2, stk. 1, 3 og 4, og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf (tilsynsomkostninger i bred forstand), er hidtil blevet betalt af Tele Danmark A/S som koncessionshaver.

Det er hensigten, med Folketingets vedtagelse af lovforslaget at skabe lovhjemmel for indførelse af en ordning, der fremtidig giver mulighed for dækning af statens omkostninger, jf. ovenfor, for så vidt angår tilsynsaktiviteterne på det samlede liberaliserede område hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som er tildelt numre, nummerserier eller adresser. Det sker ved, at der opkræves en omkostningsdækkende ydelse, der fastsættes til et bestemt beløb pr. nummer, nummerserier eller adresse, herunder 8-cifrede telefonnumre og operatørforvalgskoder, som den enkelte udbyder af offentlige telenet og tjenester har fået tildelt.

M.h.t. de dækkede typer af udgifter skal den omkostningsdækkende ydelse - som hidtil - dække samtlige de af statens udgifter, som er forbundet med tilsyn og administration m.v. af området, specifikationsarbejde, beredskabsopgaver, generelle godkendelsesforhold samt arbejde i tilknytning til tilsynsopgaverne i øvrigt, jf. dog reglerne om opkrævning af gebyrer i forbindelse med Teleklagenævnets og Telebrugernævnets behandling af sager som de foreslås affattet i de parallelt fremsatte lovforslag om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og om forsyningspligt og visse forbrugerforhold indenfor telesektoren.

Det samlede beløb, der vil skulle opkræves, vil i udgangssituationen udgøre ca. 25-30 mio. kr. årligt, hvilket eksempelvis, for så vidt angår 8-cifrede telefonnumre, vil indebære en betaling fra udbydere af offentlige telenet og -tjenester til staten i størrelsesordenen 1-2 kr. pr. tildelt nummer pr. år.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er formålet med lovforslaget at sikre danske brugere teleydelser, der ligger blandt de bedste og billigste i verden. Derudover er det hensigten at stille danske virksomheder bedst muligt til den brede konkurrence i EU. Den samlede pakke af lovforslag der fremsættes samtidigt med dette forslag vil understøtte udviklingen af teleydelser og medvirke til at skabe nye arbejdspladser ikke kun indenfor telesektoren men også indenfor andre sektorer.

Med de liberaliseringsinitiativer der er indeholdt i dette forslag vil brugerne af telekommunikationsydelser få en større frihed med hensyn til valg af teleoperatører. Der åbnes samtidig for anlæg af egen infrastruktur. Dermed skabes mulighed for omkostningsbesparelser for det danske erhvervsliv med en forbedret konkurrenceevne til følge.

For Tele Danmark A/S vil lovforslaget betyde at selskabet ikke længere har nogen eneret på telekommunikationsområdet, jf. dog ovenfor om Færøerne og Grønland. Tele Danmark A/S vil have mulighed for at drive forretning på samtlige områder der ikke længere er undergivet eneret.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

E. Høring

Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos de i Telerådet repræsenterede organisationer m.fl. samt hos relevante ministerier, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer at begrebet særrettigheder ikke længere anvendes i den danske telelovgivning.

I den seneste EU-regulering på mobilområdet er det fastlagt, at evt. eksisterende særrettighedsregulering skal ophæves. Ved særrettigheder forstås i den forbindelse særlige rettigheder der tildeles udfra skønsmæssige kriterier, og ikke det faktum at der på et givet marked sker en begrænsning af antallet af markedsaktører f.eks. ud fra frekvensmæssige hensyn. Med henblik på at tilpasse den danske lovgivning til de seneste udspil fra EU, samt for at undgå misforståelser på grund af forskellig anvendelse af det pågældende begreb, er begrebet særrettigheder udgået.

De eksisterende GSM-tilladelsesindehavere Tele Danmark A/S og DanskMobilTelefon I/S reguleres frem over, i lighed med øvrige indehavere af tilladelser til offentlige mobilkommunikationsnet, af forslag til lov om offentlig mobilkommunikation, der fremsættes samtidigt med dette lovforslag.

Der er ikke med den pågældende ændring af bestemmelsen tilsigtet nogen ændring m.h.t. mulighederne for dels at gennemføre liberalisering med hjemmel i § 3 i nærværende lov, dels at gennemføre liberalisering ved lov, således som det bl.a. sker med det parallelt fremsatte lovforslag om offentlig mobilkommunikation.

Til nr. 2

Den foreslåede ophævelse betyder, at § 12 i Tele Danmark A/S' koncession, der indebærer en forpligtelse til i samråd med Finansministeriet at udøve kontrol ved løn, pensions- og øvrige ansættelsesvilkår m.v. for ansatte i selskabet, udgår.

Til nr. 3 og 4

Den nuværende finansieringsbestemmelse vedr. tilsynsudgifter ophæves. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11 for så vidt angår den fremtidige finansiering heraf.

I overensstemmelse med den generelle overførsel af al kompetence til at træffe 1. instansafgørelser til Telestyrelsen foreslås det hermed lovfæstet, at også tilsynet med koncessionshaveren på de stærkt begrænsede områder hvor koncessionen fortsat finder anvendelse, ligger hos Telestyrelsen.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er der bl.a. tale om, at situationen fastfryses for så vidt angår teletrafik til og fra Færøerne og Grønland, med den konsekvens at koncessionen stadig finder anvendelse på disse områder.

Til nr. 5

Det er fundet hensigtsmæssigt ikke at ændre den bestående klagevej for så vidt angår forhold der fortsat er omfattet af Tele Danmark A/S' koncession, jf. bemærkningerne til nr. 3 og 4 ovenfor. Koncessionen vil som nævnt efter 1. juli 1996 primært udgøre grundlaget for regulering af teletrafik til og fra Færøerne og Grønland. Henset til det igangværende udvalgsarbejde herom og de udestående drøftelser med Færøerne og Grønland er det derfor ikke fundet hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at ændre den bestående klageadgang til forskningsministeren.

Bestemmelsen er dog sprogligt ajourført.

Til nr. 6

Der foretages hermed en generel justering af § 3 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, der danner grundlag for den praktiske gennemførelse af liberaliseringen af de enkelte delområder.

Til § 3, stk. 1

Med den foreslåede formulering af bestemmelsen er der tale om en videreførelse af den hidtidige formulering af § 3 i loven. Bestemmelsen vil således danne hjemmelsgrundlag for reguleringen af såvel offentlige og ikke-offentlige telenet og teletjenester på fastnet- og mobilområdet.

I den generelle beredskabslov, der dækker planlægning og foranstaltninger til udførelse af opgaver inden for det civile beredskab i krise eller krigssituationer, indgår at de enkelte ministre inden for deres område skal planlægge og træffe foranstaltninger til udførelse af opgaver inden for det civile beredskab. I bekendtgørelse om teleberedskab er der fastsat bestemmelser vedrørende teleområdet. Vedkommende minister kan i den forbindelse pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for det civile beredskab.

Desuden indeholder beredskabslovgivningen en særlig hjemmel til at regulere teleselskabernes bistand ved alarmering af redningsberedskabet (dvs. håndtering af 112-opkald, herunder medvirken til opbygning af selve alarmstrukturen). I bemærkningerne til denne lovbestemmelse var oprindelig angivet, at denne rettede sig imod teleselskaber omfattet af koncession eller særrettigheder. En konsekvens af den foretagne liberalisering, herunder afskaffelsen af eksisterende ene- eller særrettigheder, er, at bestemmelsen fremover vil skulle finde anvendelse på alle udbydere af telenet og tjenester til offentligheden.

Det vil fortsat være omkostningsfrit at foretage opkald til alarmtjenesten (112).

Med henblik på at kunne opfylde beredskabslovens formål vil det være nødvendigt, at kredsen af virksomheder, som kan pålægges bestemte forpligtelser udvides til i relevant omfang at omfatte samtlige udbydere af telenet og teletjenester. Den nærmere regulering, som forskningsministeren foreslås bemyndiget til at udstede, vil derfor indeholde regler om en sådan udvidet adgang til udstedelse af pålæg med henblik herpå.

Hensigten med nærværende lovbestemmelser er bl.a. at give hjemmel til at fastsætte bestemmelser med henblik på sådanne ekstraordinære situationer, som ikke er omfattet af beredskabslovens § 2 eller som supplerer denne. Dette skal ses i sammenhæng med bemærkningerne til beredskabsloven, hvori det er anført, at det vil være hensigtsmæssigt, at ministerierne bl.a. inddrager fredstidsmæssige katastrofer i deres civile beredskabsplanlægning.

Reguleringen vil bl.a. kunne tage sigte på sikring af de fornødne tekniske funktioner og personelle beredskab med henblik på alarmeringssituationer overfor offentligheden, opretholdelse af prioriteret kommunikation m.v. i forbindelse med større ulykker, stormflodssituationer og atomart beredskab.

Dette vil ske i form af opstilling af rammer, der vil danne grundlag for pålæg fra Telestyrelsen til de enkelte udbydere af telenet og teletjenester om beredskabsforpligtelser af forskellig art. Sigtet vil være en fleksibel regulering, der ikke indeholder mere byrdefulde krav, end formålet nødvendiggør. Det er således ikke hensigten at gennemføre en regulering på dette område, hvor enhver kommende udbyder af telenet og teletjenester pålægges et omfattende sæt bestemmelser og krav. Den nærmere regulering vil samtidig blive fastsat således, at der ikke herved sker en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning mellem selskaber, der opererer på samme marked eller branche.

Derudover er der i punkt 7 indsat en ny hjemmel til at fastsætte regler om løsning af kapacitetsproblemer i forbindelse med radiobaserede telenet og -tjenester. Hjemmelen vil blive udnyttet til at fastsætte bestemmelser i forbindelse med den påtænkte liberalisering af DECT, der giver Telestyrelsen mulighed for at gribe ind i det omfang der opstår kapacitetsproblemer på DECT-området.

De nærmere regler herom vil indeholde muligheden for indgreb, der begrænser mulighederne for i konkrete tilfælde at anvende DECT til mere kapacitetskrævende telekommunikationsydelser. I den forbindelse vil basale anvendelsesmuligheder som f.eks. telefoni blive prioriteret højere end f.eks. multimedietjenester.

Til § 3, stk. 1, nr. 8

Sikring af operatørforvalg vil ske ved, at der i administrative forskrifter stilles krav til alle udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som er tildelt numre eller nummerserier om at give abonnenterne adgang til gennem anvendelse af operatørforvalgskode ved det enkelte opkald at bestemme, hvilken langdistanceoperatør, der ønskes anvendt.

Etablering af operatørforvalg mellem lokale teleoperatører og langdistanceoperatører forudsætter, at parterne indgår nærmere aftale om trafikudveksling og afregning.

Under hensyntagen til tekniske begrænsninger i de analoge centralsystemer, der formentlig i de fleste tilfælde vil umuliggøre operatørforvalg, vil det være op til den enkelte udbyder selv at tage stilling til, hvorvidt operatørforvalg skal tilbydes abonnenter tilsluttet sådanne analoge centralsystemer etableret og taget i brug før 1. juli 1996.

Til § 3, stk. 1, nr. 9

Der vil i de nærmere regler bl.a. indgå

a) At Telestyrelsen forestår disponeringen og tildelingen af numre og nummerserier m.m., såvel for de nummerplaner, der retter sig mod brugerne af telenettene, som for de nummerplaner (nummer- og adressesystemer), der anvendes internt mellem nettene.

b) At Telestyrelsen tildeler udbydere af offentlige telenet og teletjenester blokke a 10.000 eller 100.000 8-cifrede abonnentnumre i ledige milliongrupper, inden for den eksisterende danske nummerplan.

c) At Telestyrelsen tildeler langdistanceoperatører 4- og 5-cifrede operatørforvalgskoder i særlig nummerserie. Operatørforvalgskoden skal anvendes af abonnenterne hos lokale teleoperatører ved valg af alternativ langdistanceoperatør.

d) Det kan ikke udelukkes, at der specielt ved en initialtildeling medio 1996 vil kunne forekomme tilfælde, hvor flere operatører samtidig anmoder om at få tildelt samme operatørforvalgskode. I givet fald vil Telestyrelsen derfor kunne anvende en udvælgelsesform, der sikrer fair og lige vilkår ved initialtildelingen af operatørforvalgskoder. Noget tilsvarende vil blive tilfældet ved åbningen af nye nummerserier for operatørforvalgskoder, hvor der vil kunne forekomme tilfælde, hvor flere operatører samtidig anmoder om at få tildelt samme kode. I sådanne tilfælde kan det i sidste instans vise sig nødvendigt eventuelt at anvende lodtrækning med henblik på udvælgelse.

e) Telestyrelsen sikrer gennem nummerdisponeringen, at der ikke skabes unødige bindinger til valg af metode ved introduktionen af frit operatørvalg og nummerportabilitet i de danske telenet, og hvorom forslag vil være indeholdt i lovgivning, der skal gennemføres i forbindelse med Trin 2b.

f) Vilkår for tildeling, der bl.a. vil kunne være at ansøgeren skal dokumentere behovet for numre, at numrene alene må anvendes til de bestemte formål og tjenester, at tildelingen kan trækkes tilbage, dersom numrene ikke udnyttes, m.m.

g) Tilpasning af de i dag gældende principper for Telestyrelsens tildeling af numre og adresser til brug for datakommunikationstjenester.

Til § 3, stk. 4-6

De foreslåede bestemmelser udgør en del af den generelle omstrukturering af afgørelses- og klagereglerne på telekommunikationsområdet, som er omtalt i de almindelige bemærkninger.

Telestyrelsens rolle som 1. instans i alle sager vedr. anvendelsen af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i § 3 lovfæstes hermed.

I den sammenhæng foreslås endvidere indsat en bestemmelse der har som formål at afskære forskningsministerens adgang til at give tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri. Denne adgang er dog bevaret for så vidt angår sager om beredskabsmæssige forhold efter stk. 1, nr. 2 og sager efter § 2, stk. 5. Det præciseres samtidigt, at Telestyrelsens afgørelser i den forbindelse skal påklages til forskningsministeren.

I den hidtidige formulering af § 3 indgår, at telemyndighederne kan lukke telenet og tjenester, der ikke overholder de i medfør af stk. 1-2 fastsatte regler, herunder at der kan udstedes påbud til Tele Danmark A/S om at udelukke de pågældende teletjenester fra adgang til det offentlige telenet.

Set i lyset af den generelle liberalisering og set i lyset af, at den parallelt foreslåede lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren indeholder rammer for, under hvilke omstændigheder det vil være berettiget at afbryde adgangen til andre selskabers infrastruktur og tjenester, er det fundet hensigtsmæssigt at erstatte disse gennemtvingelsesmidler med bestemmelser om udstedelse af påbud og gennemtvingelse af disse påbud ved hjælp af dagbøder.

Til nr. 7

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 8

Med de foreslåede bestemmelser er der ikke tale om at der tillægges Service 900-Nævnet en ny kompetence. De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af de eksisterende regler i medfør af den nugældende § 3.

Det er fundet hensigtsmæssigt i selve bestemmelsen at fastslå, at præcisere hjemmelen til regler, der bl.a. tilgodeser, at brugerne af tjenesterne ikke fristes til et uforholdsmæssigt stort forbrug af tjenesterne på grund af disses indhold, eller til et forbrug, som forbrugeren ikke vil kunne betale for. Service 900-tjenester reguleres herudover med hjemmel i § 3.

Til nr. 9

Denne bestemmelse ophæver grundlaget for Telenævnet. Telenævnet videreføres dog i en ny konstruktion. Dette fremgår af det lovforslag vedrørende forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, som fremsættes samtidigt med dette forslag. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Det vil fremover være sådan, at klager over Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af forskrifter udstedt med hjemmel i § 3 kan indbringes for et særligt Teleklagenævn, der er oprettet i henhold til det lovforslag der fremsættes samtidigt med dette vedrørerende samtrafik og konkurrenceforhold i telesektoren.

I overensstemmelse med, hvad der er praksis i dansk ret, vil anke over afgørelser truffet af Telestyrelsen inden denne lovs forventede ikrafttræden den 1. juli 1996 skulle behandles og afgøres af det nuværende Telenævn under forudsætning af, at anken falder inden for Telenævnets nuværende kompetenceområde.

Det nye Teleklagenævn vil foruden afgørelser truffet i medfør af forskrifter udstedt efter § 3, skulle tage sig af klager vedrørende samtrafikspørgsmål, klager over afgørelser på mobilkommunikationsområdet og på radiokommunikationsområdet.

Til nr. 10

Den pågældende bestemmelse er på baggrund af den generelle liberalisering ajourført således at påbud kan udstedes til alle udbydere af offentlige telenet og teletjenester, og ikke alene til koncessionshaveren.

Til nr. 11

Af de almindelige bemærkninger under punkt D, hvortil henvises, fremgår, at der med dette lovforslags vedtagelse vil blive skabt lovhjemmel til gennem en betaling fra udbydere af offentlige telenet og teletjenester at få dækket statens omkostninger vedrørende administrationen af en række nærmere angivne love og administrative forskrifter på teleområdet, samt i den forbindelse Telestyrelsens opgaver på beredskabsområdet.

Det skal bemærkes, at tilladelsesindehavere på offentlige mobilkommunikationsnet vil blive opkrævet en omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, der er forbundet med Telestyrelsens administration m.v. af Lov om mobilkommunikation, jf. denne lovs bestemmelser herom.

Dette indebærer, at tilladelsesindehaverne på mobilkommunikationsområdet ikke skal betale for de 8-cifrede abonnentnumre, der anvendes til de tjenester, der udbydes under tilladelsen. Omvendt vil tilladelsesindehaverne dog skulle betale for de numre og nummerserier, der anvendes for tjenester, der ikke er omfattet af mobiltilladelserne, hvilket eksempelvis vil være de forskellige former for svartjenester, der tilbydes mobiltelefonabonnenterne, samt 4- og 5-cifrede numre.

Udgangspunktet for betalingen for tildeling af numre, nummerserier eller adresser vil være et bestemt beløb pr. tildelt 8-cifret abonnentnummer.

For hvert tildelt 3-, 4- og 5-cifret nummer betales et beløb, der fastsættes forholdsmæssigt ud fra, hvor megen kapacitet i nummerplanen nummeret beslaglægger. For et 3-cifret nummer betales således 100.000 gange prisen for et 8-cifret nummer, for et 4-cifret nummer 10.000 gange prisen, osv.

For nummeret 112, der benyttes ved opkald til landets alarmcentraler, vil der ikke blive opkrævet betaling.

Prisen for en såkaldt DNIC (Data Network Identification Code) hhv. ADMD-adresse (Administration Management Domain), der bruges for nummerering og adressering i net til brug for datakommunikationstjenester, vil blive fastsat til et beløb svarende til prisen på et 4-cifret hhv. et 5-cifret nummer. Disse nye betalinger på datakommunikationsområdet vil være i samme størrelsesorden som de hidtil opkrævede gebyrer for tildeling af sådanne numre og adresser.

Gebyret for tildelte numre og adresser til brug for datakommunikationstjenester er for året 1996 opkrævet ved årets begyndelse. Der vil ikke ske nogen refusion af denne betaling for så vidt angår perioden 1. juli 1996 - 31. december 1996, og den nye omkostningsdækkende ydelse vil derfor først træde i kraft for disse numre og adresser fra 1. januar 1997. Tilsvarende vil være gældende for nye numre og adresser tildelt til brug for datakommunikationstjenester, der tildeles inden lovens ikrafttræden 1. juli 1996.

For nye numre og adresser, der tildeles til brug for datakommunikationstjenester efter 30. juni 1996, vil den nye omkostningsdækkende ydelse være gældende.

Til nr. 12

Som en følge af at den omsætningsafhængige ydelse bortfalder er det fundet hensigtsmæssigt, at ophæve bestemmelsen i lovens § 4.

Til nr. 13

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring og der henvises til bemærkningerne ovenfor til nr. 11 ad § 3 g.

Til nr. 15

Udvidelse af straffebestemmelsen i § 10 til også at omfatte § 3a sker som følge af at hjemmelsgrundlaget for reguleringen af service 900-tjenester nu fremgår direkte af § 3a og ikke af § 3.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Ændringen af henvisningen i § 3 stk. 3, er alene en konsekvensændring.

Med den foreslåede bestemmelse foretages den forudsatte ophævelse af kommunegrænsereglen for fællesantenneanlæg. Den foreslåede ophævelse af nr. 3 er således en konsekvens af den totale infrastrukturliberalisering på teleområdet og følger af de politiske aftaler af 6. april og 6. december 1995.

Til nr. 3

Telestyrelsens opgave som tilsynsmyndighed i alle sager, herunder vedr. anvendelsen af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i §§ 5 og 5a lovfæstes hermed.

Bestemmelsen i § 5b, stk. 2, har som formål at afskære forskningsministerens adgang til at give tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lovs kapitel 2 eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.

På fællesantenneområdet forekommer der dels et antal forbrugerklagesager af relativt teknisk karakter, som forudsætter tele-og radiofaglig ekspertise samt dels klager over manglende brugerindflydelse i forbindelse med programvalg. På baggrund heraf og for at skabe parallelitet til blandt andet behandling af klagesager på det øvrige tele- og radiokommunikationsområdet, forslås det i § 5c, at Telestyrelsens afgørelser om forbrugerforhold i medfør af lovens § 5, nr. 2 kan påklages til det Telebrugernævn, der forslås nedsat i medfør af det samtidig med dette fremsatte lovforslag om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren.

Som et led i den nye struktur på myndighedssiden indenfor telekommunikationsområdet, foreslås der endvidere oprettet et Teleklagenævn. Nævnet nedsættes i medfør af det samtidig med dette fremsatte lovforslag om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. For at skabe parallelitet til behandling af klagesager på infrastrukturområdet, forslås det i § 5d, at Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet af § 5c, kan påklages til Teleklagenævnet.

Til nr. 4

Det fremgår af den nuværende § 35, nr. 2 og 3, at Tele Danmark A/S eller nærtstående selskaber ikke kan få tilladelse til at drive programvirksomhed. Baggrunden herfor var Tele Danmark A/S' eneretsstilling, som programtransportør af radio- og tv-programmer via det offentlige telenet. Som konsekvens af den totalliberalisering der nu gennemføres, er det aftalt i de telepolitiske aftaler af 6. april og 6. december 1995, at Tele Danmark A/S skal have adgang til på linje med andre programtransportører, som f.eks. Stofa, at drive eller via f.eks. samarbejdsaftaler (joint-ventures) involvere sig i programvirksomhed via satellit og kabel.

Til nr. 5

Tilføjelsen af henvisning til § 5 a er en konsekvens af, at overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af § 5 og § 5 a, bør sidestilles.

Til § 3

Loven forudsættes at træde i kraft den 1. juli 1996.

Til § 3, stk. 2

Den nuværende prisloftregulering af Tele Danmark A/S forudsættes hermed videreført til 31. december 1997. Den hidtidige hjemmel herfor er bestemmelserne om Tele Danmark A/S' koncession, hvor efter der kan fatsættes takster og takstprincipper for koncessionshaverens tjenester på eneretsområdet.

Da de af prisloftreguleringen omfattede områder og tjenester pr. 1. juli 1996 liberaliseres, er det derfor nødvendigt at sikre særskilt hjemmel til at opretholde prisloftreguleringen uanset denne liberalisering.

Forskningsministerens adgang til at give Telestyrelsen tjenestebefaling om konkrete sager vedrørende prisloftreguleringen som hjemlet i § 3, stk. 2, er afskåret, jf. § 3, stk. 5, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, som denne bestemmelse er foreslået affattet med nærværende lovforslag.

Klager over Telestyrelsens afgørelser vedrørende prisloftreguleringen sker til Teleklagenævnet, jf. § 3, stk. 6, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, som denne bestemmelse er foreslået affattet med nærværende lovforslag. Bilag 1 I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

Lov om visse forhold på telekommunikationsområdet

§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for de telenet og teletjenester, der er liberaliseret, herunder om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger, der bl.a. tilgodeser følgende hensyn

1) Opfyldelsen af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation, uden omkostninger for staten i alarm- og beredskabssituationer på områder der ikke er dækket af den generelle beredskabslovgivning.

3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og teletjenesters driftssikkerhed og integritet, driftskompatibilitet mellem telenet og teletjenester samt databeskyttelse.

4) Sikring af universalitet for samfundsvigtige teletjenester.

5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.

6) Gennemførelse af EU-regler.

7) Regulering af radiobaserede telenet og teletjenester med henblik på løsning af kapacitetsproblemer.

8) Sikring af frit operatørvalg på grundlag af samtrafikaftaler herom.

9) Sikring af uhindrede opkaldsmuligheder og muligheder for samtrafik mellem offentlige telenet og teletjenester i såvel indland som udland på grundlag af fælles nummer- og adresseplaner, herunder overordnede rammer for tildeling af nummer- og adresseressourcer.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1, kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om at udbydere af telenet og teletjenester skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 3. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d - 152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos udbydere af telenet og teletjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 4. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i medfør af stk. 1 fastsatte forskrifter og træffer afgørelse i sager herom. I forbindelse hermed kan Telestyrelsen meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester. Telestyrelsen kan pålægge dagbøder med henblik på at gennemtvinge overholdelse af de pågældende påbud. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 5.

Stk. 6. Telestyrelsens afgørelser i medfør af stk. 4, og klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, kan påklages til det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren nedsatte Teleklagenævn. Afgørelser vedrørende beredskabsmæssige forhold, jf. stk. 1, nr. 2, skal dog fortsat påklages til forskningsministeren.

§ 3. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for etablering og drift af de tjenester, transmissionsveje og centraler, der ikke er omfattet af koncession eller særrettigheder, jf. § 2, stk. 1 og stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser, herunder om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger, der bl.a. tilgodeser følgende hensyn

1) Opfyldelsen af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

2) Oplysning til brugerne af offentlige telekommmunikationstjenester om vilkårene for tilslutning til tjenesten, herunder oplysning om tjenestens pris, kvalitet og leveringstider.

3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af det offentlige telenets driftssikkerhed og integritet, driftskompatibilitet mellem tjenester samt databeskyttelse.

4) Sikring af samfundsvigtige hensyn, herunder alarm- og beredskabsmæssige forhold.

5) Sikring af universalitet for samfundsvigtige teletjenester.

6) Hemmeligholdelse af telekommunikation.

7) Gennemførelse af EF-regler.

8) Begrænsning af udbudet af tjenester til kun at finde sted i relation til bestemte lande.

Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1, kan forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 4. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos udbydere af tjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 5. Forskningsministeren kan give tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering, som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1 og 2, ikke overholdes.

Stk. 6. Forskningsministeren kan give koncessionshaveren påbud om at afbryde for en tjenestes adgang til det offentlige telenet, hvis påbud, jf. stk. 5, ikke efterkommes. Påbud til koncessionshaver kan endvidere udstedes i tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at identificere tjenesteudbyderen.

Stk. 7. For service 900-tjenester tilfalder den kompetence, som forskningsministeren har, jf. stk. 5 og 6, Service 900-Nævnet, jf. § 3 a.

§ 3 a. Forskningsministeren nedsætter et nævn vedrørende service 900-tjenester.

Stk. 2. Ved service 900-tjenester forstås ydelser stillet til rådighed via telenet og teletjenester, hvor televirksomhederne tillige varetager registrering af forbruget af ydelsen samt fakturering og opkrævning for denne.

Stk. 3. Nævnet har følgende opgaver

1) At varetage administration af forskrifter, som forskningsministeren fastsætter om service 900-tjenester i medfør af § 3.

2) At træffe afgørelser i klagesager og i sager, som nævnet tager op af egen drift i medfør af de i nr. 1 nævnte forskrifter.

3) At rådgive forskningsministeren om service 900-området.

Stk. 4. Afgørelser truffet af nævnet efter stk. 3, nr. 1-2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Nævnet består af 3 medlemmer, der udpeges af forskningsministeren for 4 år ad gangen.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om nævnets virksomhed.

Stk. 7. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for service 900-tjenester, herunder regler, der tilgodeser hensynet til beskyttelse af den enkelte forbruger af service 900-tjenester mod et uforholdsmæssigt stort forbrug på grund af tjenesternes indhold eller til et forbrug, som forbrugerne ikke vil kunne betale for.

Stk. 8. Nævnet kan give en udbyder af service 900-tjenester påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis de regler, som er fastsat for tjenesten, ikke overholdes.

Stk. 9. Nævnet kan give en udbyder af offentlige telenet og -tjenester påbud om at afbryde for adgangen til dennes telenet og teletjenester, hvis påbud efter stk. 8 ikke efterkommes.

§ 3 a. Forskningsministeren nedsætter et nævn vedrørende service 900-tjenester.

Stk. 2. Ved service 900-tjenester forstås ydelser stillet til rådighed via det offentlige telefonnet, hvor televirksomhederne tillige varetager registrering af forbruget af ydelsen samt fakturering og opkrævning for denne.

Stk. 3. Nævnet har følgende opgaver

1) At varetage administration af forskrifter, som forskningsministeren fastsætter om service 900tjenester i medfør af § 3.

2) At træffe afgørelser i klagesager og i sager, som nævnet tager op af egen drift i medfør af de i nr. 1 nævnte forskrifter.

3) At rådgive forskningsministeren om service 900-området.

Stk. 4. Afgørelser truffet af nævnet efter stk. 3, nr. 1-2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Nævnet består af 3 medlemmer, der udpeges af forskningsministeren for 4 år ad gangen.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om nævnets virksomhed.

§§ 3 b - 3 d ophæves.

§ 3 b. Forskningsministeren nedsætter et Telenævn. Til nævnet kan påklages afgørelser truffet af Telestyrelsen på følgende områder

1) Afgørelser, jf. § 2, stk. 6, om

a. Klager over koncessionshavers regninger for ydelser på det koncessionerede område.

b. Klager over koncessionshavers ydelser på det koncessionerede område leveret i henhold til gældende abonnementsvilkår.

2) Afgørelser af klager truffet i henhold til bekendtgørelser udstedt i medfør af § 3, jf. dog § 3 a.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Telenævnet efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 3 c. Telenævnet består af en formand og et antal beskikkede sagkyndige medlemmer.

Stk. 2. Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med behandling af de sager, der indbringes for nævnet.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for Telenævnets virke, herunder regler om opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet.

§ 4 ophæves.

§ 4. Koncessionshaveren betaler til staten en årlig ydelse, der udgør 4 pct. af koncessionshaverens og dennes datterselskabers årlige nettoindtægter på eneretsområderne.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter de nærmere regler for ydelsens beregning og betaling og kan herunder træffe bestemmelse om visse aktivitetsområders undtagelse fra det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag.

§ 5 c. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 5, nr. 2.

§ 5 c. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 5, nr. 2.

§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet af § 5 c, og som er truffet i medfør af denne lovs §§ 5 og 5 a.«

4. § 35 affattes således

» § 35. Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6.«

5. I § 76, stk. 2, indsættes efter »§ 5,»: »§ 5 a,».

§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet af § 5 c, og som er truffet i medfør af denne lovs §§ 5 og 5 a.«

4. § 35 affattes således

» § 35. Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6.«

5. I § 76, stk. 2, indsættes efter »§ 5,»: »§ 5 a,».

§ 5 c. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 5, nr. 2.

§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet af § 5 c, og som er truffet i medfør af denne lovs §§ 5 og 5 a.«.

4. § 35 affattes således

» § 35. Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6.«.

5. I § 76, stk. 2, indsættes efter »§ 5,»: »§ 5 a,».

§ 5. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om fællesantenneanlæg og om anvendelse af det offentlige telenet til programforsyning. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om følgende forhold

1) Tilladelse til oprettelse, udbygning, indretning og benyttelse af fællesantenneanlæg.

2) Brugerindflydelse på programsammensætningen i fællesantenneanlæg.

3) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 3. I tilfælde, hvor lokale geografiske forhold tilsiger dette, kan kravet om kommunernes beliggenhed i forhold til tilladelsens område fraviges.

4) Teknisk udførelse og godkendelse af fællesantenneanlæg, herunder typegodkendelse eller typeregistrering af det anvendte materiel.

5) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.

§ 5. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om fællesantenneanlæg og om anvendelse af det offentlige telenet til programforsyning. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om følgende forhold

1) Tilladelse til oprettelse, udbygning, indretning og benyttelse af fællesantenneanlæg.

2) Brugerindflydelse på programsammensætningen i fællesantenneanlæg.

3) At fællesantenneanlæg kun under særlige lokale forhold kan overskride en kommunes grænse.

4) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 3. I tilfælde, hvor lokale geografiske forhold tilsiger dette, kan kravet om kommunernes beliggenhed i forhold til tilladelsens område fraviges.

5) Teknisk udførelse og godkendelse af fællesantenneanlæg, herunder typegodkendelse eller typeregistrering af det anvendte materiel.

6) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.

§ 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af §§ 5 og 5 a.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter §§ 5 eller 5 a eller regler fastsat med hjemmel heri.

§ 5 c. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 5, nr. 2.

§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet af § 5 c, og som er truffet i medfør af denne lovs §§ 5 og 5 a.

§ 6 ophæves.

§ 6. Koncessionshaveren opretter efter forhandling med bestyrelsen for Danmarks Radio og med den centrale bestyrelse for TV 2 de senderstationer, som er nødvendige for Danmarks Radios og TV 2's spredning af lyd- og billedprogrammer, og varetager stationernes drift.

Stk. 2. Koncessionshaveren fremskaffer efter forhandling med bestyrelsen for Danmarks Radio sendekapacitet til udsendelse af Danmarks Radios kortbølgeprogrammer, jf. § 7, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Stk. 3. De nærmere betingelser for afholdelse og betaling af koncessionshaverens udgifter i forbindelse med udførelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver samt for de kontributions- og distributionsnet, som benyttes i forbindelse hermed, kan fastsættes af forskningsministeren efter forhandling med kulturministeren.

§ 9 a. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3a, 3e og 3f, kan der fastsættes regler om gebyr til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af forskrifterne.

§ 9 a. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 e og 3 f, kan der fastsættes regler om gebyr til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af forskrifterne.

§ 10 . I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 a, 3 e og 3 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

(Stk. 2 er uændret)

§ 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 e og 3 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Lov om Radio- og fjernsynsvirksomhed

§ 35. Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6.

§ 35. Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender

1) som har tilladelse til lokale programvirksomhed efter kapitel 6.

2) som udfører aktiviteter på vegne af koncessionshaveren i henhold til koncession efter lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, eller

3) som er nærtstående til et foretagende som nævnt i nr. 2.

§ 76. Med bøde straffes den, der

1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1.

2) fordeler lyd, eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3.

3) overtræder § 4.

4) overtræder § 38 eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse bestemmelser.

5) overtræder § 62 eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse, eller

6) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 72, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5 a, § 51, stk. 3, § 63, stk. 2, § 70 og § 73, stk. 8, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse begået af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 76. Med bøde straffes den, der

1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1.

2) fordeler lyd, eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3.

3) overtræder §4.

4) overtræder § 38 eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse bestemmelser.

5) overtræder § 62 eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse, eller

6) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 72, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 51, stk. 3, § 63, stk. 2, § 70 og § 73, stk. 8, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse begået af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Efter 2. behandling den 28. maj 1996

(* 1) Loven gennemfører Kommissionens direktiv 96/19/EF, EFT nr. L 74 af 22.3.1996, s. 13.

Nr LSF 244

Forslag til Lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed(* 1)

Fremsat af forskningsministeren (Frank Jensen)

den 16. april 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 469 af 12/06/1996