1995 LSF 243 FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION(* 1)

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven finder anvendelse på offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, hvor det på grund af knappe frekvensressourcer er nødvendigt at udstede et begrænset antal tilladelser.

Stk. 2. Forskningsministeren træffer beslutning om, hvilke mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester der er reguleret af stk. 1.

Stk. 3. Loven finder desuden anvendelse på offentlige mobilkommunikationstjenester, der udbydes på grundlag af de i stk. 1 nævnte mobilkommunikationsnet.

§ 1. Loven finder anvendelse på offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, hvor det på grund af knappe frekvensressourcer er nødvendigt at udstede et begrænset antal tilladelser.

Stk. 2. Forskningsministeren træffer beslutning om hvilke mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, der er reguleret af stk. 1.

Stk. 3. Loven finder desuden anvendelse på offentlige mobilkommunikationstjenester, der udbydes på grundlag af de i stk. 1 nævnte mobilkommunikationsnet.

§ 1. Loven finder anvendelse på offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, hvor det på grund af knappe frekvensressourcer er nødvendigt at udstede et begrænset antal tilladelser.

Stk. 2. Forskningsministeren træffer beslutning om, hvilke mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester der er reguleret af stk. 1.

Stk. 3. Loven finder desuden anvendelse på offentlige mobilkommunikationstjenester, der udbydes på grundlag af de i stk. 1 nævnte mobilkommunikationsnet.

Kapitel 2

Tilladelser m.v.

Kapitel 2

Tilladelser m.v.

Kapitel 2

Tilladelser m.v.

§ 2. Etablering og drift af mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester som nævnt i § 1, stk. 1, kræver, at Telestyrelsen udsteder tilladelse dertil.

Stk. 2. Enhver kan udbyde offentlige mobilkommunikationstjenester som nævnt i § 1, stk. 3.

§ 2. Etablering og drift af mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester som nævnt i § 1, stk. 1, kræver, at Telestyrelsen udsteder tilladelse dertil.

Stk. 2. Enhver kan udbyde offentlige mobilkommunikationstjenester som nævnt i § 1, stk. 3.

§ 2. Etablering og drift af mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester som nævnt i § 1, stk. 1, kræver, at Telestyrelsen udsteder tilladelse dertil.

Stk. 2. Enhver kan udbyde offentlige mobilkommunikationstjenester som nævnt i § 1, stk. 3.

Kapitel 3

Udbud af tilladelser til at etablere

og drive mobilkommunikationsnet og -tjenester

Kapitel 3

Udbud af tilladelser til at etablere

og drive mobilkommunikationsnet og -tjenester

Kapitel 3

Udbud af tilladelser til at etablere

og drive mobilkommunikationsnet og -tjenester

§ 3. Telestyrelsen udsteder efter offentligt udbud, jf. kapitel 3, tilladelser til etablering og drift af offentlige mobilkommunikationsnet omfattet af § 1, stk. 1, med tilhørende basale tjenester.

§ 3. Telestyrelsen udsteder efter offentligt udbud, jf. kapitel 3, tilladelser til etablering og drift af offentlige mobilkommunikationsnet omfattet af § 1, stk. 1, med tilhørende basale tjenester.

§ 3. Telestyrelsen udsteder efter offentligt udbud, jf. kapitel 3, tilladelser til etablering og drift af offentlige mobilkommunikationsnet omfattet af § 1, stk. 1, med tilhørende basale tjenester.

Kapitel 4

Generelle vilkår for tilladelsesindehaveres virksomhed

Kapitel 4

Generelle vilkår for tilladelsesindehaveres virksomhed

Kapitel 4

Generelle vilkår for tilladelsesindehaveres virksomhed

§ 4. Telestyrelsen udsteder til Tele Danmark A/S tilladelse til etablering og drift af de offentlige analoge mobilnet NMT450 og NMT900 og det offentlige analoge personsøgenet OPS og de dertil hørende basale tjenester.

§ 4. Telestyrelsen udsteder til Tele Danmark A/S tilladelse til etablering og drift af de offentlige analoge mobilnet NMT450 og NMT900 og det offentlige analoge personsøgenet OPS og de dertil hørende basale tjenester.

§ 4. Telestyrelsen udsteder til Tele Danmark A/S tilladelse til etablering og drift af de offentlige analoge mobilnet NMT450 og NMT900 og det offentlige analoge personsøgenet OPS og de dertil hørende basale tjenester.

Kapitel 5

Tilsynsmyndighed m.v.

Kapitel 5

Tilsynsmyndighed m.v.

Kapitel 5

Tilsynsmyndighed m.v.

§ 5. En tilladelse udstedt i medfør af §§ 3 eller 4 meddeles for en periode på 10 år. Hvis tilladelsen ikke er tilbagekaldt, løber den uden ansøgning videre i perioder af 10 år. En tilladelse kan tilbagekaldes med et varsel på 1 år før en 10-års-periodes udløb.

Stk. 2. Telestyrelsen kan med et forudgående varsel på 1 år hvert 5. år fastsætte nye vilkår i tilladelsen.

§ 5. En tilladelse udstedt i medfør af §§ 3 eller 4 meddeles for en periode på 10 år. Hvis tilladelsen ikke er tilbagekaldt, løber den uden ansøgning videre i perioder af 10 år. En tilladelse kan tilbagekaldes med et varsel på 1 år før en 10 års periodes udløb.

Stk. 2. Telestyrelsen kan med et forudgående varsel på 1 år hvert 5. år fastsætte nye vilkår i tilladelsen.

§ 5. En tilladelse udstedt i medfør af §§ 3 eller 4 meddeles for en periode på 10 år. Hvis tilladelsen ikke er tilbagekaldt, løber den uden ansøgning videre i perioder af 10 år. En tilladelse kan tilbagekaldes med et varsel på 1 år før en 10-års-periodes udløb.

Stk. 2. Telestyrelsen kan med et forudgående varsel på 1 år hvert 5. år fastsætte nye vilkår i tilladelsen.

Kapitel 6

Klageadgang

Kapitel 6

Klageadgang

Kapitel 6

Klageadgang

§ 6. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt i medfør af §§ 3 eller 4, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller i likvidation eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Telestyrelsen kan med 1 års varsel tilbagekalde en tilladelse, hvis det ud fra en samlet vurdering af det pågældende nets frekvensøkonomi sammenholdt med antallet af tilsluttede brugere og eventuelle alternative anvendelsesmuligheder for de pågældende radiofrekvenser skønnes hensigtsmæssigt.

§ 6. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt i medfør af §§ 3 eller 4, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning, likvidation eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Telestyrelsen kan med 1 års varsel tilbagekalde en tilladelse, hvis det ud fra en samlet vurdering af det pågældende nets frekvensøkonomi sammenholdt med antallet af tilsluttede brugere og eventuelle alternative anvendelsesmuligheder for de pågældende radiofrekvenser skønnes hensigtsmæssigt.

§ 6. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt i medfør af §§ 3 eller 4, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller i likvidation eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Telestyrelsen kan med 1 års varsel tilbagekalde en tilladelse, hvis det ud fra en samlet vurdering af det pågældende nets frekvensøkonomi sammenholdt med antallet af tilsluttede brugere og eventuelle alternative anvendelsesmuligheder for de pågældende radiofrekvenser skønnes hensigtsmæssigt.

Kapitel 7

Hemmeligholdelse m.v.

Kapitel 7

Hemmeligholdelse m.v.

Kapitel 7

Hemmeligholdelse m.v.

§ 7. Tilladelser kan kun overdrages helt eller delvis til andre, hvis tilladelsesindehaveren inden overdragelsen har indhentet Telestyrelsens godkendelse heraf.

Stk. 2. Overdragelser efter stk. 1 omfatter også indirekte overdragelser, herunder overdragelse af aktier, anparter eller andre ejerinteresser, der medfører ændringer med hensyn til den bestemmende indflydelse over tilladelsesindehaveren.

§ 7. Tilladelser kan kun overdrages helt eller delvist til andre, hvis tilladelsesindehaveren inden overdragelsen har indhentet Telestyrelsens godkendelse heraf.

Stk. 2. Overdragelser efter stk. 1 omfatter også indirekte overdragelser, herunder overdragelse af aktier, anparter eller andre ejerinteresser, der medfører ændringer med hensyn til den bestemmende indflydelse over tilladelsesindehaveren.

§ 7. Tilladelser kan kun overdrages helt eller delvis til andre, hvis tilladelsesindehaveren inden overdragelsen har indhentet Telestyrelsens godkendelse heraf.

Stk. 2. Overdragelser efter stk. 1 omfatter også indirekte overdragelser, herunder overdragelse af aktier, anparter eller andre ejerinteresser, der medfører ændringer med hensyn til den bestemmende indflydelse over tilladelsesindehaveren.

Kapitel 8

Omkostningsdækkende ydelse m.v.

Kapitel 8

Omkostningsdækkende ydelse m.v.

Kapitel 8

Omkostningsdækkende ydelse m.v.

§ 8. Hvis en tilladelse givet i medfør af §§ 3 eller 4 opgives af tilladelsesindehaveren eller tilbagekaldes af Telestyrelsen, kan en ny tilladelse meddeles efter offentligt udbud.

§ 8. Hvis en tilladelse givet i medfør af §§ 3 eller 4, opgives af tilladelsesindehaveren eller tilbagekaldes af Telestyrelsen, kan en ny tilladelse meddeles efter offentligt udbud.

§ 8. Hvis en tilladelse givet i medfør af §§ 3 eller 4 opgives af tilladelsesindehaveren eller tilbagekaldes af Telestyrelsen, kan en ny tilladelse meddeles efter offentligt udbud.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

Kapitel 9

Straffebestemmelser

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 9. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud med henblik på udstedelse af tilladelser i medfør af §§ 3 eller 4 nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder rammer for den tidsplan m.v., det enkelte udbud skal følge, samt rammer for, i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges for ministeren til godkendelse.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale og de overordnede kriterier for udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Det tilsigtede udbud af ydelser til slutbrugere og til andre net- og tjenesteudbydere, herunder kvalitet og priser for disse ydelser.

3) Nettenes udbygningsgrad, herunder geografisk og tidsmæssigt.

4) Vurdering af tilbud, herunder krav om, at tilbudsgiveren har et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive et mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og kan sandsynliggøre, at tilbudsgiveren kan efterleve sit tilbud.

5) Effektiv frekvensudnyttelse.

6) Tekniske kvalitetskrav.

§ 9. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud med henblik på udstedelse af tilladelser i medfør af §§ 3 eller 4 nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder rammer for den tidsplan m.v. det enkelte udbud skal følge, samt rammer for i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges for ministeren til godkendelse.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale og de overordnede kriterier for udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Det tilsigtede udbud af ydelser til slutbrugere og til andre net- og tjenesteudbydere, herunder kvalitet og priser for disse ydelser.

3) Nettenes udbygningsgrad, herunder geografisk og tidsmæssigt.

4) Vurdering af tilbud, herunder krav om at tilbudsgiveren har et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive et mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og kan sandsynliggøre, at tilbudsgiveren kan efterleve sit tilbud.

5) Effektiv frekvensudnyttelse.

6) Tekniske kvalitetskrav.

§ 9. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud med henblik på udstedelse af tilladelser i medfør af §§ 3 eller 4 nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder rammer for den tidsplan m.v., det enkelte udbud skal følge, samt rammer for, i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges for ministeren til godkendelse.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale og de overordnede kriterier for udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Det tilsigtede udbud af ydelser til slutbrugere og til andre net- og tjenesteudbydere, herunder kvalitet og priser for disse ydelser.

3) Nettenes udbygningsgrad, herunder geografisk og tidsmæssigt.

4) Vurdering af tilbud, herunder krav om, at tilbudsgiveren har et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive et mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og kan sandsynliggøre, at tilbudsgiveren kan efterleve sit tilbud.

5) Effektiv frekvensudnyttelse.

6) Tekniske kvalitetskrav.

Kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 10. Senest 15 måneder efter, at forskningsministeren i medfør af § 1, stk. 2, har truffet beslutning om, at en ikke tidligere udbudt mobilkommunikationsteknologi er omfattet af denne lov, og har fastsat nærmere regler i henhold til § 9, skal der være gennemført en udbudsforretning.

Stk. 2. En potentiel udbyder af mobilkommunikationsnet, der anmoder om, at der foretages et fornyet udbud af en tidligere udbudt mobilkommunikationsteknologi, hvor der fortsat er tilstrækkelige frekvensressourcer til yderligere tilladelsesindehavere, skal fremlægge dokumentation for at have et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive et mobilkommunikationsnet. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig. Hvis Telestyrelsen skønner, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig, kan Telestyrelsen kræve, at der fremlægges yderligere dokumentation. Træffer Telestyrelsen beslutning om, at den potentielle udbyder af mobilkommunikationsnet opfylder de nævnte økonomiske og teletekniske krav, skal et udbud være gennemført senest 2 år efter, at afgørelsen er truffet.

§ 10. Senest 15 måneder, efter at forskningsministeren i medfør af § 1, stk. 2, har truffet beslutning om, at en ikke tidligere udbudt mobilkommunikationsteknologi er omfattet af denne lov og har fastsat nærmere regler i henhold til § 9, skal der være gennemført en udbudsforretning.

Stk. 2. En potentiel udbyder af mobilkommunikationsnet, der anmoder om, at der foretages et fornyet udbud af en tidligere udbudt mobilkommunikationsteknologi, hvor der fortsat er tilstrækkelige frekvensressourcer til yderligere tilladelsesindehavere, skal fremlægge dokumentation for at have et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive et mobilkommunikationsnet. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig. Hvis Telestyrelsen skønner, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig, kan Telestyrelsen kræve, at der fremlægges yderligere dokumentation. Træffer Telestyrelsen beslutning om, at den potentielle udbyder af mobilkommunikationsnet opfylder de nævnte økonomiske og teletekniske krav, skal et udbud være gennemført senest 2 år efter, at afgørelsen er truffet.

§ 10. Senest 15 måneder efter, at forskningsministeren i medfør af § 1, stk. 2, har truffet beslutning om, at en ikke tidligere udbudt mobilkommunikationsteknologi er omfattet af denne lov, og har fastsat nærmere regler i henhold til § 9, skal der være gennemført en udbudsforretning.

Stk. 2. En potentiel udbyder af mobilkommunikationsnet, der anmoder om, at der foretages et fornyet udbud af en tidligere udbudt mobilkommunikationsteknologi, hvor der fortsat er tilstrækkelige frekvensressourcer til yderligere tilladelsesindehavere, skal fremlægge dokumentation for at have et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive et mobilkommunikationsnet. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig. Hvis Telestyrelsen skønner, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig, kan Telestyrelsen kræve, at der fremlægges yderligere dokumentation. Træffer Telestyrelsen beslutning om, at den potentielle udbyder af mobilkommunikationsnet opfylder de nævnte økonomiske og teletekniske krav, skal et udbud være gennemført senest 2 år efter, at afgørelsen er truffet.

§ 11. Telestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for tilladelser efter §§ 3 og 4. I vilkårene kan indgå

1) Overholdelse af EU-regler og EU-henstillinger på området.

2) Overholdelse af relevante vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

3) Vederlagsfri medvirken fra netudbyderens side i internationale samarbejdsorganisationer samt specifikationsarbejde for mobilkommunikationsnet og -tjenester.

4) Effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder at tildeling eller ibrugtagning af yderligere frekvenser eller inddragelse af tidligere tildelte frekvenser skal ske på baggrund af en vurdering af den aktuelle udnyttelsesgrad set i forhold til grænseværdier herfor fastsat i medfør af stk. 4 og 5, at relevante tekniske bestemmelser i forbindelse med udstedelse af tilladelser i henhold til lov om radiokommunikation skal overholdes, samt at frekvenser tildeles eller ibrugtages blokvis.

5) Forstyrrelsesmæssige forhold, herunder at kunne pålægge operatørerne pligt til at søge forstyrrelser afhjulpet samt pligt til at medvirke ved dækning af de hermed forbundne udgifter.

6) Oplysningspligt om økonomiske, statistiske og øvrige forhold af betydning for tilsynsmyndighedens arbejde.

7) Overholdelse af tekniske kvalitetskrav og udbud af net og tilhørende basale tjenester, herunder dækningsforhold.

Stk. 2. I en tilladelse i henhold til § 3 kan der endvidere fastsættes vilkår på grundlag af de afgivne tilbud, jf. kapitel 3, eller tilkendegivelser i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehavere på grundlag af det offentlige udbud. Vilkår vedrørende det tilbudte udbud af tjenester til slutbrugerne, herunder kvaliteten af tjenesterne, priser m.v., vil maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen fastsatte geografiske og befolkningsmæssige udbygningsgrad, dog således at disse vilkår som minimum er gældende i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om en metode til beregning af grænseværdier for vurdering af frekvensudnyttelse.

Stk. 4. Telestyrelsen fastsætter for hver mobilteknologi grænseværdier for, hvornår en given frekvensudnyttelsesgrad vil kunne udløse tildeling eller ibrugtagning af yderligere frekvenser eller inddragelse af tidligere tildelte frekvenser.

§ 11. Telestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for tilladelser efter §§ 3 og 4. I vilkårene kan indgå

1) Overholdelse af EU-regler og EU-henstillinger på området.

2) Overholdelse af relevante vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

3) Vederlagsfri medvirken fra netudbyderens side i internationale samarbejdsorganisationer samt specifikationsarbejde for mobilkommunikationsnet og -tjenester.

4) Effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder at tildeling eller ibrugtagning af yderligere frekvenser eller inddragelse af tidligere tildelte frekvenser skal ske på baggrund af en vurdering af den aktuelle udnyttelsesgrad set i forhold til grænseværdier herfor fastsat i medfør af stk. 4 og 5, at relevante tekniske bestemmelser i forbindelse med udstedelse af tilladelser i henhold til lov om radiokommunikation skal overholdes, samt at frekvenser tildeles eller ibrugtages blokvis.

5) Forstyrrelsesmæssige forhold, herunder at kunne pålægge operatørerne pligt til at søge forstyrrelser afhjulpet samt pligt til at medvirke ved dækning af de hermed forbundne udgifter.

6) Oplysningspligt om økonomiske, statistiske og øvrige forhold af betydning for tilsynsmyndighedens arbejde.

7) Overholdelse af tekniske kvalitetskrav og udbud af net og tilhørende basale tjenester, herunder dækningsforhold.

8) Medvirken til sikring af frit operatørvalg på grundlag af samtrafikaftaler.

9) Medvirken til sikring af uhindrede opkaldsmuligheder og muligheder for samtrafik mellem offentlige telenet og teletjenester i såvel indland som udland på grundlag af fælles nummer- og adresseplaner, herunder overordnede rammer for tildeling af nummer- og adresseressourcer.

Stk. 2. I en tilladelse i henhold til § 3 kan der endvidere fastsættes vilkår på grundlag af de afgivne tilbud, jf. kapitel 3, eller tilkendegivelser i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehavere på grundlag af det offentlige udbud. Vilkår vedrørende det tilbudte udbud af tjenester til slutbrugerne, herunder kvaliteten af tjenesterne, priser m.v. vil maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen fastsatte geografiske og befolkningsmæssige udbygningsgrad, dog således at disse vilkår som minimum er gældende i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om en metode til beregning af grænseværdier for vurdering af frekvensudnyttelse.

Stk. 4. Telestyrelsen fastsætter for hver mobilteknologi grænseværdier for, hvornår en given frekvensudnyttelsesgrad vil kunne udløse tildeling eller ibrugtagning af yderligere frekvenser eller inddragelse af tidligere tildelte frekvenser.

§ 11. Telestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for tilladelser efter §§ 3 og 4. I vilkårene kan indgå

1) Overholdelse af EU-regler og EU-henstillinger på området.

2) Overholdelse af relevante vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

3) Vederlagsfri medvirken fra netudbyderens side i internationale samarbejdsorganisationer samt specifikationsarbejde for mobilkommunikationsnet og -tjenester.

4) Effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder at tildeling eller ibrugtagning af yderligere frekvenser eller inddragelse af tidligere tildelte frekvenser skal ske på baggrund af en vurdering af den aktuelle udnyttelsesgrad set i forhold til grænseværdier herfor fastsat i medfør af stk. 4 og 5, at relevante tekniske bestemmelser i forbindelse med udstedelse af tilladelser i henhold til lov om radiokommunikation skal overholdes, samt at frekvenser tildeles eller ibrugtages blokvis.

5) Forstyrrelsesmæssige forhold, herunder at kunne pålægge operatørerne pligt til at søge forstyrrelser afhjulpet samt pligt til at medvirke ved dækning af de hermed forbundne udgifter.

6) Oplysningspligt om økonomiske, statistiske og øvrige forhold af betydning for tilsynsmyndighedens arbejde.

7) Overholdelse af tekniske kvalitetskrav og udbud af net og tilhørende basale tjenester, herunder dækningsforhold.

Stk. 2. I en tilladelse i henhold til § 3 kan der endvidere fastsættes vilkår på grundlag af de afgivne tilbud, jf. kapitel 3, eller tilkendegivelser i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehavere på grundlag af det offentlige udbud. Vilkår vedrørende det tilbudte udbud af tjenester til slutbrugerne, herunder kvaliteten af tjenesterne, priser m.v., vil maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen fastsatte geografiske og befolkningsmæssige udbygningsgrad, dog således at disse vilkår som minimum er gældende i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om en metode til beregning af grænseværdier for vurdering af frekvensudnyttelse.

Stk. 4. Telestyrelsen fastsætter for hver mobilteknologi grænseværdier for, hvornår en given frekvensudnyttelsesgrad vil kunne udløse tildeling eller ibrugtagning af yderligere frekvenser eller inddragelse af tidligere tildelte frekvenser.

§ 12. En tilladelsesindehaver skal imødekomme anmodninger fra andre tilladelsesindehavere om at indgå nationale roamingaftaler, i det omfang roaming er teknisk og økonomisk mulig, jf. stk. 3.

Stk. 2. Nationale roamingaftaler skal indgås på kommercielle og ikkediskriminerende vilkår.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke former for national roaming der er omfattet af stk. 1 og 2.

§ 12. En tilladelsesindehaver skal imødekomme anmodninger fra andre tilladelsesindehavere om at indgå nationale roamingaftaler, i det omfang roaming er teknisk og økonomisk mulig, jf. stk. 3.

Stk. 2. Nationale roamingaftaler skal indgås på kommercielle og ikke-diskriminerende vilkår.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke former for national roaming der er omfattet af stk. 1 og 2.

§ 12. En tilladelsesindehaver skal imødekomme anmodninger fra andre tilladelsesindehavere om at indgå nationale roamingaftaler, i det omfang roaming er teknisk og økonomisk mulig, jf. stk. 3.

Stk. 2. Nationale roamingaftaler skal indgås på kommercielle og ikkediskriminerende vilkår.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke former for national roaming der er omfattet af stk. 1 og 2.

§ 13. En tilladelsesindehaver skal give udbydere af mobilkommunikationstjenester adgang til at udbyde sådanne tjenester via tilladelsesindehaverens net med tilhørende basale tjenester.

§ 13. En tilladelsesindehaver skal give udbydere af mobilkommunikationstjenester adgang til at udbyde sådanne tjenester via tilladelsesindehaverens net med tilhørende basale tjenester.

§ 13. En tilladelsesindehaver skal give udbydere af mobilkommunikationstjenester adgang til at udbyde sådanne tjenester via tilladelsesindehaverens net med tilhørende basale tjenester.

§ 14. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkår for tilladelser udstedt i medfør af denne lov samt overholdelse af §§ 7, 12 og 13.

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende overholdelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser og vilkår og kan i den forbindelse meddele påbud til tilladelsesindehaverne.

Stk. 3. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om offentlige mobilkommunikationsnet og -tjenester eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller regler udstedt med hjemmel heri, herunder gennemførelse af konkrete udbudsforretninger eller udstedelse af konkrete tilladelser.

Stk. 4. Telestyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 5. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse,

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud som nævnt i stk. 2,

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 4.

§ 14. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkår for tilladelser udstedt i medfør af denne lov samt overholdelse af §§ 7, 12 og 13.

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende overholdelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser og vilkår og kan i den forbindelse meddele påbud til tilladelsesindehaverne.

Stk. 3. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om offentlige mobilkommunikationsnet og -tjenester eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller regler udstedt med hjemmel heri, herunder gennemførelse af konkrete udbudsforretninger eller udstedelse af konkrete tilladelser.

Stk. 4. Telestyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud, som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 5. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud, som nævnt i stk. 2.

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 4.

§ 14. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkår for tilladelser udstedt i medfør af denne lov samt overholdelse af §§ 7, 12 og 13.

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende overholdelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser og vilkår og kan i den forbindelse meddele påbud til tilladelsesindehaverne.

Stk. 3. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om offentlige mobilkommunikationsnet og -tjenester eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller regler udstedt med hjemmel heri, herunder gennemførelse af konkrete udbudsforretninger eller udstedelse af konkrete tilladelser.

Stk. 4. Telestyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 5. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse,

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud som nævnt i stk. 2,

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 4.

§ 15. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, herunder klager over Telestyrelsens sagsbehandling, på følgende områder

1) Overholdelse af vilkår for udbud af tjenester til slutbrugere samt manglende overholdelse af vilkår vedrørende priserne herfor, jf. § 11, stk. 2.

2) Overholdelse af vilkår, abonnementsvilkår, priser m.v. som reguleret i § 20, stk. 6, og regler udstedt i medfør af denne bestemmelse.

Stk. 2. Telebrugernævnet kan meddele påbud til tilladelsesindehavere.

Stk. 3. Telebrugernævnet kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 1 og 2 pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 4. Telebrugernævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde en tilladelse,

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud som nævnt i stk. 2, eller

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 3.

§ 15. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, herunder klager over Telestyrelsens sagsbehandling, på følgende områder

1) Overholdelse af vilkår for udbud af tjenester til slutbrugere samt manglende overholdelse af vilkår vedrørende priserne herfor, jf. § 11, stk. 2.

2) Overholdelse af vilkår, abonnementsvilkår, priser m.v. som reguleret i § 20, stk. 6, og regler udstedt i medfør af denne bestemmelse.

Stk. 2. Telebrugernævnet kan meddele påbud til tilladelsesindehavere.

Stk. 3. Telebrugernævnet kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 1-2 pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud, som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 4. Telebrugernævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde en tilladelse

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud, som nævnt i stk. 2, eller

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 3.

§ 15. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, herunder klager over Telestyrelsens sagsbehandling, på følgende områder

1) Overholdelse af vilkår for udbud af tjenester til slutbrugere samt manglende overholdelse af vilkår vedrørende priserne herfor, jf. § 11, stk. 2.

2) Overholdelse af vilkår, abonnementsvilkår, priser m.v. som reguleret i § 20, stk. 6, og regler udstedt i medfør af denne bestemmelse.

Stk. 2. Telebrugernævnet kan meddele påbud til tilladelsesindehavere.

Stk. 3. Telebrugernævnet kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 1 og 2 pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 4. Telebrugernævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde en tilladelse,

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud som nævnt i stk. 2, eller

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 3.

§ 16. For Teleklagenævnet, der er nedsat i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, herunder klager over Telestyrelsens sagsbehandling på områder, der ikke er omfattet af § 15, og hvor der er truffet afgørelse i medfør af denne lov. Teleklagenævnet kan, når det træffer afgørelse, meddele påbud til tilladelsesindehavere.

Stk. 2. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 1 pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 1. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde en tilladelse,

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud som nævnt i stk. 1, eller

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 2.

§ 16. For Teleklagenævnet, der er nedsat i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, herunder klager over Telestyrelsens sagsbehandling, på områder der ikke er omfattet af § 15, og hvor der truffet afgørelse i medfør af denne lov. Teleklagenævnet kan, når det træffer afgørelse, meddele påbud til tilladelsesindehavere.

Stk. 2. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 1 pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud, som nævnt i stk. 1. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde en tilladelse

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud, som nævnt i stk. 1, eller

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 2.

§ 16. For Teleklagenævnet, der er nedsat i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, herunder klager over Telestyrelsens sagsbehandling på områder, der ikke er omfattet af § 15, og hvor der er truffet afgørelse i medfør af denne lov. Teleklagenævnet kan, når det træffer afgørelse, meddele påbud til tilladelsesindehavere.

Stk. 2. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 1 pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 1. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde en tilladelse,

1) hvis en tilladelsesindehaver ikke opfylder påbud som nævnt i stk. 1, eller

2) hvis en tilladelsesindehaver ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 2.

§ 17. Tilladelsesindehaverne samt disses ansatte skal hemmeligholde al kommunikation via nettene.

Stk. 2. Reglerne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse på den, der er eller har været beskæftiget hos en tilladelsesindehaver eller hos tilladelsesindehaverens datterselskaber.

§ 17. Tilladelsesindehaverne samt disses ansatte skal hemmeligholde al kommunikation via nettene.

Stk. 2. Reglerne i borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været beskæftiget hos en tilladelsesindehaver eller hos tilladelsesindehaverens datterselskaber.

§ 17. Tilladelsesindehaverne samt disses ansatte skal hemmeligholde al kommunikation via nettene.

Stk. 2. Reglerne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse på den, der er eller har været beskæftiget hos en tilladelsesindehaver eller hos tilladelsesindehaverens datterselskaber.

§ 18. Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, som er forbundet med Telestyrelsens administration m.v. af denne lov, administrative regler udstedt i medfør heraf og administrative regler om disponering og tildeling af numre m.v. udstedt i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Stk. 2. Hvis en tilbudsgiver, efter at udpegning som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt den endelige tilladelse, kan tilbudsgiveren pålægges at medvirke til betaling af udgifter, som Telestyrelsen har haft i forbindelse med udbudet og udarbejdelsen af tilladelsen.

§ 18. Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, som er forbundet med Telestyrelsens administration m.v. af denne lov og administrative regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Hvis en tilbudsgiver, efter udpegning som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt den endelige tilladelse, kan tilbudsgiveren pålægges at medvirke til betaling af udgifter, som Telestyrelsen har haft i forbindelse med udbudet og udarbejdelse af tilladelsen.

§ 18. Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, som er forbundet med Telestyrelsens administration m.v. af denne lov, administrative regler udstedt i medfør heraf og administrative regler om disponering og tildeling af numre m.v. udstedt i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Stk. 2. Hvis en tilbudsgiver, efter at udpegning som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt den endelige tilladelse, kan tilbudsgiveren pålægges at medvirke til betaling af udgifter, som Telestyrelsen har haft i forbindelse med udbudet og udarbejdelsen af tilladelsen.

§ 19. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 7, 12 og 13 samt vilkår fastsat i en tilladelse i henhold til § 11.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 19. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 7, 12 og 13, samt vilkår fastsat i en tilladelse i henhold til § 11.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 19. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 7, 12 og 13 samt vilkår fastsat i en tilladelse i henhold til § 11.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. juli 1996. §§ 12 og 13 træder dog først i kraft den 1. marts 1997.

Stk. 2. Lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 22. juni 1995, ophæves med virkning fra den 1. juli 1996.

Stk. 3. Lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES) ophæves med virkning fra den 1. juli 1996.

Stk. 4. De tilladelser med tilhørende vilkår, der er meddelt i medfør af lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. stk. 2, løber uanset ophævelsen af denne lov videre indtil den 1. marts 1997. De vilkår, der er fastsat for Tele Danmark A/S' udbud af OPS-, NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester på grundlag af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, løber uanset § 4 videre, indtil tilladelser til disse net med dertil hørende basale tjenester er udstedt, jf. stk. 5. Tildeling af nummerserier og adresser til OPS, NMT450 og NMT900 og betaling herfor sker, indtil tilladelser er udstedt, på grundlag af regler udstedt med hjemmel i § 3 og § 3 g i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 8 vil udstedelse af nye tilladelser til udbyderne af GSM-mobilnettene pr. 1. marts 1997 samt udstedelse af tilladelse til Tele Danmark A/S på ERMES-området ikke kræve offentligt udbud. De nye tilladelser til udbyderne af GSM-mobilnettene, der vil blive udstedt pr. 1. marts 1997, og tilladelserne til Tele Danmark A/S vedrørende OPS-, NMT450- og NMT900-nettene, jf. § 4, vil uanset bestemmelsen i § 5 blive udstedt for 5 år med virkning fra den 1. marts 1997. De efterfølgende tilladelsesperioders varighed vil i overensstemmelse med § 5 være 10 år.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter regler for videreførelse af dele af de gældende vilkår for de nuværende GSM-tilladelser vedrørende takstprincipper, takstfastsættelse og tilhørende abonnementsvilkår fra den 1. marts 1997 og frem til den 1. marts 1999. Forskningsministeren fastsætter tilsvarende regler om videreførelse af dele af de gældende vilkår for den nuværende regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og tilhørende abonnementsvilkår for NMT450, NMT900 og OPS.

Stk. 7. §§ 14-16 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-, OPS-, NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester i henhold til stk. 4. § 19 gælder tilsvarende for overtrædelse af de vilkår, der er fastsat i tilladelser til at etablere og drive GSM-net i medfør af lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) samt for de vilkår, der er fastsat i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet for OPS, NMT450 og NMT900. § 18 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-net med dertil hørende basale tjenester i henhold til stk. 4.

Stk. 8. Uanset ophævelsen af lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES) kan Telestyrelsen i overensstemmelse med den pågældende lovs § 9 opkræve gebyrer med henblik på dækning af de udgifter, Telestyrelsen har afholdt i forbindelse med udbud af ERMES-tilladelser og udarbejdelse af ERMES-tilladelser.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. juli 1996. §§ 12 og 13 træder dog først i kraft den 1. marts 1997.

Stk. 2. Lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 22. juni 1995, ophæves med virkning fra 1. juli 1996.

Stk. 3. Lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES) ophæves med virkning fra 1. juli 1996.

Stk. 4. De tilladelser med tilhørende vilkår, der er meddelt i medfør af lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. stk. 2, løber uanset ophævelsen af denne lov videre indtil 1. marts 1997.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 8 vil udstedelse af nye tilladelser til udbyderne af GSM-mobilnettene pr. 1. marts 1997 samt udstedelse af tilladelse til Tele Danmark A/S på ERMES-området ikke kræve offentligt udbud. De nye tilladelser til udbyderne af GSM-mobilnettene, der vil blive udstedt pr. 1. marts 1997, og tilladelserne til Tele Danmark A/S vedrørende OPS, NMT450 og NMT900 nettene, jf. § 4, vil uanset bestemmelsen i § 5 blive udstedt for 5 år. De efterfølgende tilladelsesperioders varighed vil i overensstemmelse med § 5 være 10 år.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter regler for videreførelse af de gældende vilkår for de nuværende GSM-mobiltilladelser vedrørende takstprincipper, takstfastsættelse og abonnementsvilkår frem til 1. marts 1999. Forskningsministeren fastsætter tilsvarende regler om videreførelse af den nuværende regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og abonnementsvilkår for NMT450, NMT900 og OPS.

Stk. 7. Uanset ophævelsen af lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES) kan Telestyrelsen i overensstemmelse med den pågældende lovs § 9 opkræve gebyrer med henblik på dækning af de udgifter, Telestyrelsen har afholdt i forbindelse med udbud af ERMES-tilladelser og udarbejdelse af ERMES-tilladelser.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. juli 1996. §§ 12 og 13 træder dog først i kraft den 1. marts 1997.

Stk. 2. Lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 22. juni 1995, ophæves med virkning fra den 1. juli 1996.

Stk. 3. Lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES) ophæves med virkning fra den 1. juli 1996.

Stk. 4. De tilladelser med tilhørende vilkår, der er meddelt i medfør af lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. stk. 2, løber uanset ophævelsen af denne lov videre indtil den 1. marts 1997. De vilkår, der er fastsat for Tele Danmark A/S' udbud af OPS-, NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester på grundlag af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, løber uanset § 4 videre, indtil tilladelser til disse net med dertil hørende basale tjenester er udstedt, jf. stk. 5. Tildeling af nummerserier og adresser til OPS, NMT450 og NMT900 og betaling herfor sker, indtil tilladelser er udstedt, på grundlag af regler udstedt med hjemmel i § 3 og § 3 g i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 8 vil udstedelse af nye tilladelser til udbyderne af GSM-mobilnettene pr. 1. marts 1997 samt udstedelse af tilladelse til Tele Danmark A/S på ERMES-området ikke kræve offentligt udbud. De nye tilladelser til udbyderne af GSM-mobilnettene, der vil blive udstedt pr. 1. marts 1997, og tilladelserne til Tele Danmark A/S vedrørende OPS-, NMT450- og NMT900-nettene, jf. § 4, vil uanset bestemmelsen i § 5 blive udstedt for 5 år med virkning fra den 1. marts 1997. De efterfølgende tilladelsesperioders varighed vil i overensstemmelse med § 5 være 10 år.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter regler for videreførelse af dele af de gældende vilkår for de nuværende GSM-tilladelser vedrørende takstprincipper, takstfastsættelse og tilhørende abonnementsvilkår fra den 1. marts 1997 og frem til den 1. marts 1999. Forskningsministeren fastsætter tilsvarende regler om videreførelse af dele af de gældende vilkår for den nuværende regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og tilhørende abonnementsvilkår for NMT450, NMT900 og OPS.

Stk. 7. §§ 14-16 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-, OPS-, NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester i henhold til stk. 4. § 19 gælder tilsvarende for overtrædelse af de vilkår, der er fastsat i tilladelser til at etablere og drive GSM-net i medfør af lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) samt for de vilkår, der er fastsat i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet for OPS, NMT450 og NMT900. § 18 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-net med dertil hørende basale tjenester i henhold til stk. 4.

Stk. 8. Uanset ophævelsen af lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES) kan Telestyrelsen i overensstemmelse med den pågældende lovs § 9 opkræve gebyrer med henblik på dækning af de udgifter, Telestyrelsen har afholdt i forbindelse med udbud af ERMES-tilladelser og udarbejdelse af ERMES-tilladelser.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik regeringspartierne (Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Centrumdemokraterne), Venstre, Det konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en principaftale om totalliberalisering af telesektoren i Danmark medio 1996, principaftalen udgør tillæg nr. 4 til den politiske aftale vedrørende telestrukturen af 22. juni 1990.

Målsætningen med principaftalen er at etablere et helt nyt lovgrundlag, der med udgangspunkt i de principper, der opnås enighed om på europæisk plan, sikrer det reguleringsmæssige grundlag for en effektiv og fair konkurrence i forbindelse med den fulde liberalisering. Dette lovforslag skal ses som udmøntningen af principaftalen for så vidt angår iværksættelse af yderligere konkurrence på mobilområdet.

A. De gældende regler

Der findes i dag fire offentlige mobiltelefoninet i drift. NMT450 og NMT900, hvor NMT står for N ordisk M obil T elefon, er fællesnordiske analoge systemer, som har været i drift siden henholdsvis 1982 og 1986. Begge net drives af Tele Danmark Mobil A/S. Herudover findes der i Danmark to GSM-net. GSM står for G lobal S ystem for M obile Communications og er et fælleseuropæisk digitalt system, som i dag er indført i stort set hele det vestlige Europa og en række steder verden over. De to GSM-net drives i Danmark af Tele Danmark Mobil A/S og Sonofon (Dansk MobilTelefon I/S).

Der findes endvidere et analogt O ffentligt P erson S øgenet OPS, der drives af Tele Danmark Mobil A/S. Endelig findes der et digitalt fælleseuropæisk personsøgesystem ERMES. ERMES står for E uropean R adio M essaging S ystem. Systemet er endnu ikke sat i kommerciel drift i Danmark.

Såvel NMT-nettene som OPS-nettet er i dag omfattet af Tele Danmark A/S½ eneret, dvs. af Tele Danmark A/S½ almindelige koncession. Der er ikke fastsat nogen udløbsdato for Tele Danmark A/S½ udbud af disse net og tjenester.

Det hidtidige lovgrundlag for reguleringen af det digitale mobilsektorområde (GSM og ERMES), som ophæves med dette lovforslag, er dels lov nr. 744 af 14. november 1990 med senere ændringer om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), dels lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES). Det eksisterende lovgrundlag indeholder regler for meddelelse af tilladelser til at etablere og drive offentlige mobil- og personsøgenet samt basale tjenester, der er knyttet hertil.

Tele Danmark A/S og Sonofon opererer i dag på GSM-området på basis af tilladelser, der er udstedt for 5 år. Tilladelserne kan tilbagekaldes pr. 1. marts 1996 med virkning fra 1. marts 1997. En tilladelse løber automatisk videre i efterfølgende 5-års perioder, medmindre telemyndighederne tilbagekalder denne. Tele Danmark A/S er direkte udpeget som »født operatør« i GSM-loven, mens Sonofon er udvalgt på grundlag af en udbudsprocedure.

Tele Danmark A/S og Sonofon blev ved vedtagelsen af ERMES-loven den 10. maj 1994 udpeget som »fødte operatører«. Derudover blev der udbudt en 3. ERMES-tilladelse. Ingen selskaber ønskede imidlertid at byde på den pågældende tilladelse, da den blev udbudt. Sonofon har efterfølgende meddelt telemyndighederne, at selskabet ikke ønsker at udbyde ERMES-tjenesten.

B. Baggrunden for og indhold af lovforslaget

Hensigten med lovforslaget er at tilvejebringe et helt nyt lovgrundlag for mobilområdet, der skal sikre et reguleringsmæssigt grundlag for en effektiv og fair konkurrence i forbindelse med den fulde liberalisering og fastlægge de fremtidige rammer for konkurrenceforholdene på mobilområdet. I den politiske principaftale er baggrunden for, at der fremsættes lovforslag om fremme af yderligere konkurrence på mobilområdet beskrevet således

»Der gennemføres en ny, samlet lovgivning for mobilsektoren, som - allerede på kort sigt - i betydelig grad forøger konkurrencemulighederne inden for denne sektor, og som samtidig udgør en fremtidsrettet regulering, der sikrer, at de enkelte selskaber kan kombinere forskellige mobil-teknologier og fastnet-teknologi. Denne nye mobilsektorlovgivning vil således for mobilselskaber og kombinerede mobil- og fastnet-selskaber udgøre fundamentet for at kunne agere på det fremtidige telemarked, hvor kombiterminaler (kombinerede mobiltelefoner og alm. telefoner, PC'ere, modem'er, telefax'er, radio/tv-apparater m.v.) og kombinerede mobil- og fastnet-tjenester og kombinerede IT-, tele- og radio/ tv-tjenester er en almindelig del af kommunikations-brugeres hverdag.

Lovgivningen vil bestå af følgende elementer

- Opstilling af rammer for offentligt udbud af et antal tilladelser til de nye DCS1800 mobilsystemer (et parallel-system til det nuværende digitale GSM-system, som Tele Danmark A/S og Sonofon udbyder). Nye DCS1800-operatører vil kunne medvirke til, at den nuværende duopol-struktur med hensyn til udbud af mobilinfrastruktur erstattes af en reel konkurrence-situation mellem flere end to markedsaktører. I forbindelse med udbudet af DCS1800 tilladelser vil også Sonofon og Tele Danmark Mobil A/S kunne få adgang til at anlægge og drive DCS1800 net.

Udbudet af DCS1800 tilladelser vil generelt blive tilrettelagt med sigte på gennem reel konkurrence at sikre brugerne verdens bedste og billigste teleydelser, dels på mobil-området, dels m.h.t. de nævnte kombinerede tjenester.

Ved udbudet af DCS1800 tilladelser lægges det således ikke på forhånd fast, hvor mange tilladelser der vil blive udstedt, og hvilken udformning disse vil have. Der vil blive tale om et åbent udbud, hvor interesserede selskaber kan komme med tilbud på, hvordan de påtænker at udnytte en DCS1800 tilladelse, herunder hvilke teleydelser de forventer at kunne levere til brugerne, og til hvilke priser disse vil kunne leveres. I tilbudene vil også kunne indgå, at de pågældende selskaber ønsker at anvende en kombination af forskellige teknologier som basis for et samlet udbud af f.eks. kombinerede mobil- og fastnet-tjenester, herunder at DCS1800 i visse områder tænkes anvendt som et alternativt middel til at få adgang til slutbrugerne i forbindelse med et samlet tjenesteudbud.

- Sikring af grundlæggende rettigheder for uafhængige udbydere af mobiltjenester for så vidt angår adgang til de egentlige mobil-selskabers net m.h.p. udbud af deres egne tjenester. Reguleringen vil bl.a. omfatte adgang til NMT-, GSM og DCS1800-nettene. Dvs. at selskaber, der ikke selv har tilladelse til at drive den eller de pågældende typer mobil-net, eller som har tilladelse til at etablere en type net, f.eks. NMT, GSM eller DCS1800, kan benytte andre selskabers net som grundlag for deres tjenester.

Det vil også indebære, at en udbyder af en type mobilnet, som f.eks. DCS1800, vil kunne kombinere sine aktiviteter på dette område med udbud af mobiltjenester baseret på andre mobil-teknologier, som f.eks. GSM-systemet eller det traditionelle NMT-system. De pågældende vil desuden kunne optræde som udbydere af almindelig fastnet-infrastruktur og/eller fastnet-tjenester. Derved tages første skridt hen imod en teknologi-uafhængig regulering, der sikrer mulighed for kombinerede tjenesteudbud.

I forbindelse med indførelsen af adgang for uafhængige tjenesteudbydere på mobil-området gennemføres der en udfasning - over f.eks. 2 år - af den nuværende maksimaltakst-regulering på mobilområdet, således at udfasningen gøres afhængig af, at der reelt opstår et vist minimum af konkurrence på tjenesteudbyder-området og/eller fra de nye DCS 1800 net eller evt. andre mobil-teknologier.

For yderligere at understøtte den nævnte udvikling sikres mobilselskaberne

- Adgang til at anlægge egen infrastruktur (kabler, radioforbindelser m.v.)

- Muligheder for samtrafik og roaming-muligheder på kommercielle vilkår mellem forskellige typer mobil-net, f.eks. mellem GSM-net og DCS1800-net, bl.a. med henblik på fællesudnyttelse af allerede anlagt mobil-infrastruktur og mobilbasistjenester.

Endelig gennemføres en total-liberalisering af DECT (trådløs teknologi, der bl.a. kan bruges til offentlige telepunkt-tjenester (trådløse telefonbokse/minicellenet), trådløs telefoni i private husstande, kontorhuse m.v. (allerede liberaliseret) samt til trådløs adgang til slutbrugerne (et trådløst abonnentledningsnet)).«

Med henblik på udmøntning af ovennævnte gennemføres der som en del af trin 2a lovpakken via bekendtgørelser udstedt med hjemmel i § 3 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet en totalliberalisering på bl.a. infrastrukturområdet, der indebærer, at også alle mobiltilladelsesindehavere får adgang til at etablere, drive og videresælge infrastruktur (kabler, radioforbindelser m.v.). Med hjemmel i samme bestemmelse gennemføres en totalliberalisering af DECT.

Samtrafikreguleringen af mobilområdet vil ske i sammenhæng med samtrafikreguleringen af den øvrige telesektor. Den foreslåede regulering fremgår af det parallelt fremsatte lovforslag om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

De øvrige af de ovenfor nævnte punkter i den politiske principaftale gennemføres med nærværende lovforslag. Lovforslaget indebærer desuden en ophævelse af Tele Danmark A/S' nuværende eneret til at etablere og drive NMT-nettene og OPS-net, jf. § 1, stk. 1, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. I stedet udstedes med hjemmel i nærværende lovforslag tidsbegrænsede tilladelser til Tele Danmark A/S til de pågældende net og tilhørende basale tjenester. Liberaliseringen af de pågældende områder sker således ved lov, jf. også § 2, stk. 3, i den gældende lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Optimale rammer for kombination af net og tjenester til gavn for brugerne

Sigtet med den hermed foreslåede ændrede regulering af mobilsektoren er at få skabt et sæt regulatoriske rammer, der giver såvel udbydere af mobilnet som uafhængige udbydere af mobilkommunikationstjenester optimale muligheder for at udbyde en bred vifte af kombinerede mobiltjenester og fastnet-tjenester, baseret på kombinationer af underliggende mobil- og fastnetteknologier med tilhørende basale tjenester.

Reguleringen vil omfatte adgang for alle til at udbyde mobilkommunikationstjenester baseret på de af lovforslaget omfattede net. De pågældende tjenesteudbydere vil dels kunne være uafhængige selskaber, som ikke selv har anlagt mobilkommunikationsnet men alene udbyder tjenester, herunder f.eks. målrettede tjenester til erhvervslivet eller dele heraf (branchespecifikke tjenester), familiepakker med flere mobilabonnementer der sælges samlet eller enkeltvis, dels kunne være udbydere af mobilnet, som har tilladelse til f.eks. at etablere et DCS1800-net, men ønsker at tilbyde deres kunder en samlet pakke af DCS1800 og GSM-tjenester og derfor ønsker at blive tjenesteudbydere på GSM-nettene. DCS1800 står for D igital C ellular S ystem, der anvender frekvenser i 1700- og 1800 MHz-frekvensområdet.

Derudover vil der blive mulighed for sammenkobling af mobilkommunikationsnet og -tjenester inden for rammerne af det parallelt fremsatte lovforslag om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Endvidere vil der fremover blive sikret mulighed for roaming. Roaming indebærer, at kunden via sin mobilterminal gives mulighed for at kommunikere med nærmeste mobilnet, uanset hvilket selskab nettet tilhører, og uanset om kunden er abonnent hos det pågældende selskab. Roaming forudsætter, at der indgås aftaler mellem tilladelsesindehavere bl.a. med henblik på at kunne afregne den trafik, som selskaberne således får fremført i andre selskabers net.

Roaming er teknisk muligt mellem mobilnet, der anvender samme system samt mellem forskellige systemer. Sidstnævnte variant sker ved hjælp af særlige terminaler (kombiterminaler), der kan anvendes til trafik i begge net. Terminaler af denne type til brug i både GSM og DCS1800 forventes på markedet medio 1997.

Roaming mellem forskellige mobilkommunikationsnet findes i forskellige udgaver med hensyn til aflevering af trafik fra det ene mobilnet til et andet. Sigtet med nærværende lovforslag er at indføre national roaming mellem selskaber med tilladelser i Danmark som udgangspunkt efter samme tekniske retningslinier som international roaming, dvs. uden pligt til automatisk overdragelse af igangværende mobilsamtaler.

Meddelelse af tilladelser til mobilnet m.v.

I forlængelse af den ovenfor nævnte målsætning foreslås der med det foreliggende lovforslag etableret rammer, der sigter mod et åbent teknologiuafhængigt tilladelsesregime, som giver mulighed for løbende udstedelse af tilladelser til nye mobilteknologier, uden at dette kræver ny lovgivning og således at tilladelser til forskellige teknologier kan kombineres.

De pågældende rammer vil bl.a. blive anvendt som grundlag for udbud af tilladelser til DCS1800-tilladelser. Se nærmere om dette udbud nedenfor.

NMT, OPS, GSM og ERMES inddrages under den nye mobilsektorlovgivning. For NMT450 og NMT900 samt OPS-nettene indebærer det, at Tele Danmark A/S, som for indeværende driver de pågældende mobilkommunikationsnet, umiddelbart udpeges som tilladelsesindehavere for de pågældende net. Der udstedes tidsbegrænsede tilladelser til driften af disse. De to allerede udstedte GSM-tilladelser til Tele Danmark A/S og Sonofon videreføres under den kommende lovgivning. I henhold til den nuværende regulering er GSM-tilladelserne udstedt for 5 år og udløber således pr. 1.3.1997. Tilladelsernes løbetid foreslås med det foreliggende lovforslag forlænget til 10 år. Samtidig lægges der op til, at der pr. 1.3.1997 fastsættes nye vilkår for GSM-tilladelserne i overensstemmelse med nærværende lovforslag, i praksis i form af udstedelse af nye tilladelser.

Frekvensknaphed for NMT, OPS og GSM medfører, at yderligere udstedelse af tilladelser ville være i modstrid med opfyldelse af den overordnede målsætning om at sikre brugerne billige mobiltjenester af høj kvalitet, bl.a. fordi der herved ville være forringede muligheder for en effektiv frekvensudnyttelse.

Efter vedtagelsen af den gældende ERMES-lov og det gennemførte offentlige udbud har det vist sig, at der kun vil være frekvenser til rådighed for to landsdækkende ERMES-operatører. Da Sonofon har ønsket at opgive sin lovhjemlede tilladelse på ERMES-området, er der således umiddelbart 1 ledig frekvens.

Tele Danmark A/S har tilkendegivet, at selskabet fastholder sit ønske om snarest at få udstedt en ERMES-tilladelse, og at selskabet ønsker tilladelsen udstedt med hjemmel i nærværende lovforslag, når dette er vedtaget. Tele Danmark A/S vil uden forudgående udbud få udstedt den pågældende tilladelse.

Det indebærer i praksis, at ERMES-tilladelsen til Tele Danmark A/S - i lighed med en evt. yderligere ERMES-tilladelse - udstedes på basis af de hermed foreslåede lempeligere regler m.h.t. den tidsmæssige udstrækning af vilkår vedr. de priser, der forudsættes anvendt overfor slutbrugerne, hvilke tjenester der skal udbydes, tilladelsens løbetid m.v. Samtidig vil der blive stillet krav om samtrafik og evt. roaming med udgangspunkt i nærværende lovforslag og det parallelt fremsatte lovforslag om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. I øvrigt vil udstedelsen af tilladelsen ske under respekt af de tilsagn, der af telemyndighederne er givet i forbindelse med gennemførelsen af ERMES-lovgivningen og forhandlingerne om udstedelse af den pågældende tilladelse.

Den ledige ERMES-tilladelse vil blive udbudt parallelt med det kommende DCS1800 udbud.

Frekvensmæssige forudsætninger for DCS1800-tilladelser

DCS1800-systemet er specificeret til at kunne operere i frekvensbåndene 1710-1785/1805-1880 MHz. Frekvensbåndene 1710-1785/1805-1880 MHz er af den europæiske sammenslutning af post- og teleadministrationer (CEPT) afsat som den overordnede ramme, hvorfra frekvensressourcer til DCS1800 skal tildeles.

I den Europæiske Radiokommunikationskomite (ERC) under CEPT er der udarbejdet et udkast til en ERC-beslutning om de frekvensbånd, der skal tildeles ved introduktionen af DCS1800. I udkastet er det anført, at det langsigtede behov for frekvenser til DCS1800 i de fleste lande ikke forventes at overstige 2 x 50 MHz. Behovsopgørelsen baserer sig på en rapport »Frequencies for DCS1800 - final report«, udarbejdet i 1995 af det Europæiske Radiokommunikationskontor (ERO).

I Danmark er frekvensbåndene 1730-1775/1825-1870 MHz, efter koordination med nabolandene, afsat til landsdækkende DCS1800-net. Der er således en frekvensressource på 2 x 45 MHz inden for den af CEPT specificerede ramme for DCS1800 frekvensbånd til disposition for DCS1800 i Danmark. Tildeling af 2 x 45 MHz til DCS1800 betyder, at den samlede frekvensressource til mobiltelefoni i Danmark ændres fra 2 x 29,5 MHz (NMT450/900 og GSM) til 2 x 74,5 MHz, hvorved den samlede mulige trafikafviklingskapacitet forøges ganske væsentligt.

Set i lyset af de anmodninger der eventuelt indkommer om udstedelse af DCS1800-tilladelser, herunder den eventuelle efterspørgsel efter regionale DCS1800-tilladelser, vil det blive vurderet, om der eventuelt skal inddrages yderligere ikke-koordinerede frekvenser til regionale DCS1800-tilladelser.

Udbudet af DCS1800-tilladelser

Som det fremgår af den politiske aftale om trin 2 er sigtet et udbud af DCS1800-tilladelser, hvor det ikke på forhånd lægges fast, hvor mange tilladelser der vil blive udstedt, og hvilken udformning disse vil have. Der vil blive tale om et åbent udbud, hvor interesserede selskaber kan komme med tilbud på, hvordan de påtænker at udnytte en DCS1800-tilladelse, herunder hvilke teleydelser de forventer at kunne levere til brugerne, og til hvilke priser disse vil kunne leveres.

I tilbudene vil også kunne indgå, at de pågældende selskaber ønsker at anvende en kombination af forskellige teknologier som basis for et samlet udbud af f.eks. kombinerede mobil- og fastnet-tjenester, herunder at DCS1800 i visse områder tænkes anvendt som et alternativt middel til at få adgang til slutbrugerne i forbindelse med et samlet tjenesteudbud.

De opstillede hovedkriterier for DCS1800 udbudsforretningen tjener bl.a. til at sikre overholdelse af mobildirektivets krav om, at der ved udbudsproceduren skal sikres effektiv konkurrence mellem selskaber, der opererer på forskellige delmarkeder inden for mobilsektoren og til generelt at fremme målsætningen om via kombinerede udbud af tjenester baseret på forskellige teknologier at stimulere et bredt, varieret og teknologiuafhængigt tjenesteudbud.

Sigtet er således et DCS1800 udbud baseret på følgende hovedpunkter

1. Udbudet omhandler tilladelser og frekvenser til DCS1800 net, men tilbudene skal også indeholde en beskrivelse af det samlede net- og tjeneste udbud, den bydende påtænker at udbyde, herunder i hvilket omfang den bydende i sit samlede tjeneste-udbud har til hensigt at kombinere DCS1800 med andre teknologier (f.eks. fastnetteknologier, GSM, ERMES og DECT samt fremtidige standardiserede mobilteknologier). Fokus vil navnlig være på det samlede udbud af slutbrugerydelser og -priser, som de potentielle tilladelsesindehavere påtænker at udbyde. I tilbudene bør også indgå hvilke stordriftsfordele kombinerede tjenesteudbud kan indebære og hvordan dette tænkes afspejlet i slutbrugerpriser m.v.

2. Det lægges ikke på forhånd fast, hvor mange tilladelser, der vil blive udstedt til landsdækkende net. Der er formentlig i praksis plads til op til 5 landsdækkende DCS1800 net eller et mindre antal landsdækkende net kombineret med et relativt stort antal regionale net samt evt. faste radiobaserede abonnentnet (RLL) opbygget med DCS1800 teknik. Det endelige antal tilladelser fastlægges først ved tildelingen. Dog foretages der en vis præcisering, allerede når det endelige udbudsmateriale sendes ud.

3. Der skal fastlægges minimumskrav til radiodækning for både landsdækkende og regionale net for håndportable telefoner udendørs.

4. Begrebet »fødte operatører« anvendes ikke i DCS1800 udbudet eller i kommende udbud af andre nye mobilteknologier. De to GSM-operatører vil således ikke være fødte DCS1800-operatører, men vil på lige fod med andre selskaber have adgang til at indsende tilbud i forbindelse med udbudet. GSM-operatørerne vil have samme muligheder for at opnå tilladelse til DCS1800 som andre ansøgere og deres evt. tilbud vil blive vurderet efter samme kriterier som andre tilbud.

Det må imidlertid formodes at de to GSM-operatører, jf. det ovenfor nævnte punkt 1, vil have særlige muligheder for at kunne kombinere de to mobilteknologier i forbindelse med et samlet tjenesteudbud med henblik på udbud af kombinerede tjenester til brugerne og at dette vil være afspejlet i de pågældende tilbud.

5. Der vil i forbindelse med behandlingen af tilbudene, og herunder de indhentede oplysninger om frekvensbehov og frekvenseffektivitet, ske en samlet frekvensmæssig vurdering, herunder en vurdering af såvel GSM, NMT900 og DCS1800, med henblik på fastlæggelse af, hvilke frekvenser de enkelte DCS1800-operatører, herunder eventuelt de eksisterende GSM-operatører, vil få tilladelse til at anvende fra start ved etablering af deres net, samt hvilke yderligere frekvenser operatørerne eventuelt senere vil få mulighed for at få tildelt.

Når der som her er tale om tilladelser til nye net forudsættes det, at samtlige tilladelsesindehavere - uanset at de måtte have tilladelse til etablering og drift af andre mobilnet - under alle omstændigheder får tilladelse til samtidigt at ibrugtage en starttildeling af frekvenser.

Der vil blive fastsat grænseværdier fælles for alle tilladelsesindehavere inden for en given teknologi for tildeling/ibrugtagning af yderligere frekvenser. En senere tildeling af yderligere frekvenser vil kunne ske, når den enkelte tilladelsesindehaver anmoder om det, og såfremt den af tilladelsesindehaveren dokumenterede, afviklede trafik i nettet viser, at udnyttelsesgraden af frekvenserne i nettet overstiger de fælles grænseværdier.

Det overordnede sigte, også med hensyn til krav til den effektive udnyttelse af frekvensspektret, vil være at sikre brugerne de bedste og billigste ydelser inden for de samlede frekvensmæssige rammer.

Det vil løbende blive sikret, at frekvenserne udnyttes tilstrækkeligt effektivt i alle mobilnet. Vurderingerne vil blive baseret på objektive kriterier, så det sikres, at der stilles ensartede krav til den effektive udnyttelse af frekvensspektret for alle mobilnettene.

Med landsdækning menes en ganske betydelig geografisk og befolkningsmæssig dækning. Definitionen på landsdækning vil dog i forbindelse med DCS1800 være lempeligere end for GSM. Det er hensigten, at der fastlægges et minimumskrav til dækningsgrad på et bestemt tidspunkt, og at dækning og udbygningstakt får status som evalueringskriterium for ansøgere, der afgiver ansøgning om landsdækkende tilladelse.

Der er ikke fra EU' side opstillet krav om landsdækning i alle lande og roaming mellem medlemslandene. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt, hvis det viser sig, at der ikke i Danmark etableres mindst et nyt landsdækkende DCS1800-net, da der i forbindelse med DCS1800's kommende internationale gennemtrængning senere kan komme et pres for landsdækning og for international roaming. Endvidere muliggør indførelse af landsdækkende systemer i kombination med roaming, at ikke-landsdækkende systemer kan få større markedsmæssig og brugermæssig attraktivitet.

Det er derfor hensigten, at landsdækkende operatører får en fortrinsstilling til frekvensressourcerne.

Regional dækning omfatter ikke-landsdækkende systemer af en vis størrelse, typisk et eller flere større byområder eller andre områder med høj trafikintensitet.

På internationalt plan er det indtil videre kun England og Sverige, der har bragt regionale DCS1800-tilladelser i offentligt udbud, mens Tyskland og Frankrig indtil videre udelukkende har bragt en landsdækkende DCS1800-tilladelse i offentlig udbud. Ingen af disse lande ligner Danmark med hensyn til nøglefaktorer så som landets størrelse, befolkning og antal brugere. Der er derfor intet overførbart erfaringsgrundlag fra udlandet med hensyn til regionale operatører på dette område. Mange GSM-operatører i de lande, der har haft eller vil få kapacitetsproblemer i 900 MHz-frekvensbåndet (det vil især sige Danmark, Norge, Sverige, Holland, England og Schweiz), har imidlertid ytret ønske om selv at bruge DCS1800 i regioner med høj trafikintensitet i samvirke med deres egne GSM-systemer.

Regionale tilladelser bør generelt prioriteres lavere end landsdækkende tilladelser, hvis frekvenserne bliver en knap ressource. Hvis evalueringen viser, at dette er tilfældet, bør der være adgang til at anvende de ikke-grænsekoordinerede frekvenser til regionalt brug og om nødvendigt afholde en ny udbudsforretning, der udelukkende sigter på tilladelser med regional dækning.

Foreløbig tidsplan for DCS1800-udbudet

Sigtet er en udbudsprocedure, hvor afvikling af udbudsforretningen og udstedelsen af tilladelser placeres i Telestyrelsen, der udarbejder udbudsmateriale og udvælger og udpeger tilladelsesindehaverne.

Udbudet vil blive afviklet i form af en foreløbig udbudsrunde, hvor interesserede selskaber tilkendegiver deres interesse for henholdsvis landsdækkende eller regionale tilladelser, i hvilket omfang de ønsker at anvende DCS1800 som lokalt abonnentledningsnet m.v., hvilket behov for radiofrekvenser de imødeser, hvilke net og tjenester de planlægger at udbyde og hvilke forudsætninger, der knytter sig til et evt. tilbud herom.

På basis af de foreløbige interessetilkendegivelser vil Telestyrelsen inden den endelige udbudsfrist udløber komme med en præcisering af rammerne for udbudet, herunder eventuelt i hvilket omfang der påregnes udstedt henholdsvis landsdækkende og/eller regionale tilladelser, samt overordnede oplysninger om omfanget af de frekvensressourcer, der kan tænkes stillet til rådighed for de enkelte tilladelser.

Forud for Telestyrelsens udarbejdelse af det foreløbige udbudsmateriale udstikker forskningsministeren de nærmere retningslinier for DCS1800 udbudsforretningen. De endelige rammer udstedes i form af en bekendtgørelse umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse. Desuden inddrages ministeren undervejs i tilladelsesprocessen med henblik på afklaring af overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål. Ministeren inddrages derimod ikke i den endelige udstedelse af tilladelser og i udvælgelsen af tilladelsesindehaverne.

Foreløbig tidsplan

1) Primo februar 1996 Telestyrelsen anmodes om at igangsætte udbudsforretningen, og herunder dels foretage en indledende annoncering, dels forberede udsendelse af udbudsmateriale, som angivet nedenfor.

(Er sket)

2) Primo februar 1996 International annoncering med bebudelse af det kommende udbud.

(Er sket)

3) Medio februar 1996 Lovforslag udsendes til høring.

(Er sket)

4) Primo april 1996 Lovforslaget fremsættes.

5) Primo april 1996 Ministeren udstikker, umiddelbart efter lovforslagets fremsættelse, i et brev til Telestyrelsen de nærmere retningslinier for DCS1800 udbudsforretningen.

6) April 1996 Der afholdes et åbent informationsmøde med potentielle ansøgere.

7) April 1996 Foreløbigt udbudsmateriale sendes ud.

8) Maj-juni 1996 Lovforslaget vedtages. I bekendtgørelsesform udstikkes ministerens endelige rammer for DCS1800 udbudet.

9) 1. maj-1. august 1996 Potentielle ansøgere, der har købt

udbudsmaterialet, kan stille spørgsmål skriftligt.

10) 15. maj 1996 Foreløbige interessetilkendegivelser fra potentielle ansøgere indløber.

11) 15. juni 1996 Telestyrelsen udsender endeligt udbudsmateriale efter vedtagelsen af den endelige lovgivning på området. Det endelige udbudsmateriale indeholder desuden supplerende oplysninger om bl.a. forventet antal tilladelser inden for hver klasse og frekvensallokering eller principperne herfor.

Inden udsendelsen af det endelige udbudsmateriale forelægger Telestyrelsen forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål, hvor der er behov for ministerens stillingtagen inden den endelige udbudsrunde (eksempelvis de konkrete planer m.h.t. antal landsdækkende/regionale tilladelser, RLL-tilladelser m.v.). Ministeren udstikker herefter supplerende generelle retningslinier.

12) 31. august 1996 Ansøgningsfristen udløber.

13) Ultimo

september 1996 Skriftlig dialog med ansøgerne på baggrund af eventuelt identificerede mangler i forhold til minimumskravene eller andre oplysninger, der måtte mangle.

14) Ultimo oktober-

medio november 1996 Endelig evaluering af ansøgerne påbegyndes og resultaterne af evalueringen sammenfattes i en evalueringsrapport.

På grundlag af evalueringsrapporten forelægger Telestyrelsen, i det omfang der er behov herfor, forskningsministeren overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål, hvor der er behov for ministerens stillingtagen inden den endelige udstedelse af tilladelser. Ministeren kan herefter udstikke yderligere supplerende generelle retningslinier. Forskningsministeren inddrages ikke i selve udvælgelsen af tilladelsesindehaverne.

15) Ultimo november 1996 Vinderne udpeges og tilladelsesforhandlingerne indledes.

16) Ultimo december 1996 Tilladelserne udstedes af Telestyrelsen. Forskningsministeriet har i overensstemmelse med den ovenfor anførte foreløbige køreplan efter aftale med de telepolitiske ordførere bag den telepolitiske principaftale af 6. december 1995 den 1. februar 1996 anmodet Telestyrelsen om at igangsætte forberedelse af udbudsforretningen for DCS1800 og herunder dels foretage en indledende national og international annoncering, dels forberede udsendelse af udbudsmateriale m.v. Den foreløbige annoncering udformes således, at der klart tages forbehold om, at endeligt udbudsmateriale først vil blive udsendt, når nærværende lovforslag er vedtaget.

Telestyrelsen er desuden anmodet om at udarbejde og udsende et foreløbigt udbudsmateriale, med henblik på at gøre det muligt for evt. interesserede at påbegynde udarbejdelsen af evt. tilbud. Det er samtidig overfor Telestyrelsen understreget, at det i det foreløbige udbudsmateriale tydeligt skal angives, at materialet er udarbejdet med forbehold vedr. eventuelle ændringer i lovforslaget samt med forbehold om lovforslagets endelige vedtagelse. Endeligt udbudsmateriale kan således først udsendes efter nærværende lovforslags vedtagelse.

Telestyrelsen har indhentet ekstern konsulentbistand med henblik på DCS1800 udbudsforretningen. Telestyrelsen vil efter samråd med konsulenten fremlægge en endelig tidsplan for DCS1800 udbudsforretningen.

Anmodninger om at der foretages udbud af mobiltilladelser

Der foreslås etableret en generel adgang for selskaber m.v., der kan dokumentere, at de har det fornødne tekniske og økonomiske grundlag for at ansøge om en sådan, kan anmode Telestyrelsen om, at der foretages et fornyet udbud af en allerede tidligere udbudt teknologi, hvis de nødvendige frekvensressourcer er tilstede. På baggrund af en anmodning træffer Telestyrelsen afgørelse om, hvorvidt betingelserne for et udbud er opfyldt. Krav herom vil dog kun kunne stilles i det omfang, der er afsat ubenyttede frekvenser (i henhold til frekvenslovgivningen) til de pågældende net.

For nye typer af mobilnet (nye teknologier) er det en forudsætning for, at der foretages offentlige udbud, at det af forskningsministeren er besluttet, at de pågældende net skal udbydes i form af udstedelse af et begrænset antal tilladelser.

Regulering af tjenesteudbyderes vilkår

Det indgår i den nuværende regulering af GSM (og ERMES), at tilladelserne også omfatter/vil omfatte de til GSM- (og ERMES)-nettene hørende basale tjenester. For så vidt angår mobiloperatørernes samarbejde med uafhængige tjenesteudbydere, der ønsker at udbyde en eller flere tjenester via de eksisterende mobilselskabers net, kan selskaberne i dag selv afgøre, om uafhængige tjenesteudbydere skal have adgang til GSM- (og ERMES) nettene.

Samtidig indgår det i den nuværende regulering af GSM-operatørerne og den kommende ERMES-operatør en forholdsvis detaljeret regulering af forholdet til slutbrugerne, herunder regler for fastsættelse og godkendelse af maksimaltakster samt regler om godkendelse af abonnementsvilkår for de enkelte tjenester, der udbydes.

Sigtet med nærværende lovforslag er som ovenfor nævnt bl.a., samtidig med at der sikres yderligere konkurrence via introduktion af DCS1800 og via sikring af uafhængige tjenesteudbyderes rettigheder, at foretage en afvikling af den nuværende regulering af GSM-operatørernes og den kommende ERMES-operatørs relationer til slutbrugerne. Sigtet er forbedrede muligheder for en dynamisk markedsudvikling, hvor en effektiv konkurrence er med til at sikre brugerne billigere og bedre ydelser. I praksis indebærer det en afvikling af den nuværende regulering af slutbrugertakster, abonnementsvilkår m.v.

Med hensyn til nye udbydere af mobilnet, som f.eks. DCS1800-nettene, vil der være mulighed for at stille krav om slutbrugerpriser, udbud af tjenester til slutbrugerne m.v. gældende i indtil 1 år efter etablering og idriftsættelse af net og tjenester i et givet geografisk område fastsat i tilladelsen (1 år efter den forudsatte udbygningsgrad er opfyldt), dog minimum 2 år. Sigtet hermed er umiddelbart at kunne fastholde de bydende selskaber på de tilbud, der har dannet grundlag for tildelingen af de pågældende tilladelser. Der vil ikke ske yderligere regulering af sådanne nye netudbyderes slutbrugerpriser m.v.

Ifølge den nuværende § 1a i GSM-loven kan forskningsministeren træffe beslutning om liberalisering af udbudet af de tjenester, der er nævnt i GSM-lovens § 1, stk. 3 (dvs. at mobilselskaberne skal give uafhængige tjenesteudbydere adgang på nærmere bestemte vilkår). Beslutning om liberalisering kan dog tidligst få virkning fra 1. marts 1997, medmindre GSM-operatørernes samtykke foreligger. En tilsvarende bestemmelse indgår i ERMES-lovgivningen, dog uden eksplicit tidsangivelse. I lovbemærkningerne er der imidlertid lagt op til, at tjenesteudbyderliberaliseringen sker samtidig på de to typer net.

De vilkår der fremover skal gælde for tjenesteudbyderne - herunder også for de tjenesteudbydere der samtidig driver et eller flere mobilnet - vil bl.a. fremgå af de bestemmelser, der vil blive fastsat af forskningsministeren i medfør af den samtidig med dette lovforslag fremsatte lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. Der vil med hjemmel i denne lovgivning blive fastsat generelle minimumskrav til alle udbydere af offentlige teletjenester med henblik på sikring af grundliggende brugerrettigheder, herunder krav om, at alle kunder tilbydes specificerede regninger, forskellige spærringsmuligheder m.v., krav om gratis adgang til alarmtjenester m.v. Reglerne er alene tænkt som et supplement til den almindelige forbrugerbeskyttelseslovgivning, som i øvrigt vil være gældende også for teleområdet. Herudover reguleres uafhængige tjenesteudbyderes rettigheder i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Nummerforhold

I henhold til den politiske aftale af 6. december 1995 er der i trin 2b forudset gennemført lovgivning vedrørende nummerforhold. I lyset af at der under høringen over trin 2a-lovpakken fra branchen er fremsat ønsker om at fremskynde dele af trin 2b-lovgivningen på nummerområdet til trin 2a af hensyn til sikring af reel konkurrence på teleområdet fra 1. juli 1996, er det fundet hensigtsmæssigt i dette lovforslag at medtage bestemmelser, der muliggør tildeling af 8-cifrede abonnentnumre og såkaldte operatørforvalgskoder til alle udbydere af offentlige telenet og -tjenester, også på mobilområdet. Der vil i den forbindelse også blive afsat nummerressourcer til de kommende DCS1800-operatører.

Der vil samtidig blive medtaget bestemmelser, som muliggør indførelse af såkaldt operatørforvalg i net for telefoni-, ISDN- og mobiltjenester. Hermed muliggøres, at abonnenter pr. opkald kan vælge hvilken teleoperatør, der skal transportere det pågældende opkald mellem den kaldende og den kaldte abonnent. I praksis vil allerede omkostningsforholdene medføre, at en abonnent formentlig alene vil kunne opnå en økonomisk fordel ved at vælge en anden operatør end den han er abonnent hos i de tilfælde, hvor der er tale om udlandskald eller opkald over lange afstande. Derfor er termen langdistanceoperatør anvendt i det efterfølgende, idet det typisk vil være sådanne selskaber, der ønsker at anvende de pågældende regler.

Valg af langdistanceoperatør sker ved tastning/drejning af en operatørforvalgskode umiddelbart foran det valgte nummer

I trin 2b-lovgivningen, hvor lovforslag påregnes fremsat i folketinget i folketingssamlingen 1996-97, vil bestemmelser om introduktion af nummerportabilitet og fast operatørvalg blive medtaget.

Nummerportabilitet indebærer, at den enkelte abonnent kan beholde sit eksisterende nummer ved skift til ny udbyder.

Fast operatørvalg indebærer, at opkald fra den pågældende abonnent automatisk dirigeres til en på forhånd aftalt langdistanceoperatør.

Telestyrelsens disponering og tildeling af numre og nummerserier vil fortsat skulle baseres på, at der skal bevares en nummermæssig sammenhæng mellem nettene til gavn for brugerne. Udgangspunktet hertil vil være to forhold

For det første en videreførelse af den eksisterende entydige, fælles nationale nummerplan med overordnede rammer for disponering og tildeling af nummerressourcer, der respekterer den internationale nummerplan, som den til enhver tid er fastsat af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), samt EU-bestemmelser på området.

For det andet en national disponering og tildeling af de »nummer- og adressesystemer«, der anvendes for den interne udveksling af data om trafikdirigering- og -afvikling mellem telenettene - såvel på national som på international basis. Den verdensomspændende disponering foretages af ITU, idet dog »nummer- og adressesystemerne« er udformet således, at hvert af ITU's medlemslande selv udformer den nationale del af »nummer- og adressesystemerne«.

Den nuværende nummerregulering på telefoni-, ISDN- og mobilkommunikationsområdet fremgår af bekendtgørelse nr. 504 af 22. juni 1995 om disponering af numre og nummerserier til brug for offentlige teletjenester. Den nuværende regulering giver kun mulighed for nummerdisponering og tildeling af numre i den danske nummerplan til Tele Danmark A/S' telefoni- og ISDN- og mobiltjenester (NMT og OPS) udbudt på koncessionsområdet samt Tele Danmark A/S' og Sonofons mobiltjenester udbudt på særrettighedsområdet (GSM og ERMES).

Den kommende regulering vil give mulighed for nummerdisponering og tildeling af numre til alle udbydere af mobilkommunikationstjenesterne. Endvidere vil der være mulighed for at foretage den nationale udmøntning af rammerne for »nummer- og adressesystemerne« anvendt i den interne trafikafvikling i telenettene.

Parallelt hermed vil der i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet være en tilsvarende mulighed for nummerdisponering og tildeling af numre og nummerserier for de telenet og teletjenester, der ikke henhører under nærværende lov.

De grundlæggende principper i gældende regulering vil blive fastholdt i trin 2a, og et forslag til en egentlig nummerlov vil indgå i trin 2b-lovgivningen.

Politiets adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden

Med henblik på at sikre politiet mulighed for fortsat at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71, vil der i forbindelse med den kommende lovgivning i trin 2 b blive foreslået indføjet et generelt krav til telekommunikations-netoperatører om, at centraler, som operatøren måtte anskaffe, skal være indrettet med aflytningsfaciliteter. Aflytningsfaciliteterne skal, så vidt det er muligt, være baseret på fælles europæiske standarder.

For så vidt angår kommende DCS1800-operatører vil der eksplicit i forbindelse med udbudet blive gjort opmærksom på, at lovgivningen i trin 2b vil komme til at indeholde et krav til centraler om, at disse skal være indrettet med aflytningsfaciliteter. Meddelelse af en tilladelse vil derfor forudsætte, at lovgivningen i trin 2b er gennemført.

Regulering af net- og tjenesteudbyderes rettigheder og forpligtelser i trin 2 b

På en række områder vil der i trin 2b ske en supplerende regulering af net- og tjenesteudbyderes rettigheder og forpligtelser, nemlig vedr.

- Nummerressourcer og nummerportabilitet

- Supplerende regulering af samtrafik og vilkår for adgang for uafhængige tjenesteudbydere.

- Gravetilladelser samt opstilling og deling af master.

Desuden vil der som en del af trin 2b blive gennemført en ny radiofrekvenslovgivning. Adgang til radiofrekvensressourcer er en væsentlig konkurrenceparameter, ikke blot i forbindelse med udbud af egentlige mobiltjenester og trådløse tjenester, men også fordi radioforbindelser indgår som en integreret del af den totale teleinfrastruktur. Trådløs teknologi kan desuden i fremtiden komme til at spille en central rolle som abonnentledningsnet, dvs. som trådløs infrastruktur, der rækker det sidste stykke vej ud til slutbrugerne.

Sigtet med den kommende regulering vil være etablering af en dynamisk frekvensadministration, der muliggør løbende frekvensøkonomisk optimering bl.a. gennem udstedelse af tidsbegrænsede frekvenstilladelser og anvendelse af økonomiske incitamenter m.h.p. sikring af frekvensøkonomi. Heri ligger også, at de underliggende frekvenstilladelser til mobilkommunikationsnet, som udstedes i medfør af radiokommunikationsloven, vil blive udstedt for kortere tidsperioder end de overordnede 10-årige mobiltilladelser, m.h.p. løbende optimering af frekvensanvendelsen og opdatering af frekvensøkonomikrav.

Ny opgavefordeling mellem telemyndighederne

I overensstemmelse med den politiske principaftale om trin 2 indeholder lovforslaget forslag med henblik på sikring af, at Telestyrelsen fremover kan fungere som uafhængig tilsyns-, mæglings- og afgørelsesmyndighed med hensyn til den konkrete forvaltning af mobillovgivningen. Lovforslaget indeholder således forslag om afskæring af klageadgangen til Forskningsministeriet og af ministeriets instruksadgang overfor Telestyrelsen på mobiltrafikområdet, sikring af klageadgang til henholdsvis Teleklagenævnet (der vil blive oprettet med hjemmel i den parallelt fremsatte lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren) og til Telebrugernævnet (der vil blive oprettet med hjemmel i den parallelt fremsatte lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren). Samtidig afskæres klageadgangen til Forskningsministeriet og ministeriets adgang til at meddele Telestyrelsen instruks om behandlingen af konkrete sager, varetagelsen af tilsynsopgaver overfor mobilsektoren m.v.

Også kompetencen til at foretage udbudsforretning og udstede tilladelser til mobilnet, herunder kompetencen til udvælgelse af tilladelsesindehavere, overføres hermed til Telestyrelsen.

Uanset den herved forslåede afskæring af forskningsministerens adgang til at instruere Telestyrelsen vedrørende konkrete sager, vil ministeren fortsat, jf. også ministeransvarsloven, have det overordnede ministeransvar for Telestyrelsens virksomhed, herunder ansvaret for den overordnede styring og tilrettelæggelse af Telestyrelsens aktiviteter og for sager vedrørende Telestyrelsens økonomi og personale.

Den pågældende regulering vil i trin 2b blive fulgt op af et egentligt, tværgående lovforslag om en selvstændig lov om Telestyrelsens uafhængighed og selvstændige opgaver, og om opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og Forskningsministeriet.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Indførelse af yderligere konkurrence i mobilsektoren må forventes at kræve anvendelse af øgede administrative ressourcer. Behovet for øget ressourceanvendelse i Telestyrelsen kan anslås til 3-4 årsværk. De hermed forbundne merudgifter forudsættes dækket af de i medfør af lovforslagets § 18 fastsatte omkostningsdækkende ydelser.

Der vil blive udarbejdet særskilt aktstykke herom vedrørende 1996. Vedrørende 1997 og følgende år vil Forskningsministeriet i forbindelse med trin 2b forelægge en samlet redegørelse for opgave- og ressourceudviklingen i Telestyrelsen med henblik på Finansloven for 1997.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I industripolitisk henseende vil etableringen af nye mobilkommunikationsnet bl.a. kunne betyde øget afsætning af telekommunikationsudstyr i forbindelse med etablering af nettene. Der vil primært være tale om engangsleveringer, idet udvidelse af nettene i praksis vil være af mindre betydning. Langt den overvejende del af infrastrukturen vil dog formentlig bestå af udstyr produceret i udlandet.

Hertil kommer den afledte positive effekt på andre erhvervsområder af en generelt forøget konkurrence inden for mobilsektoren.

Miljømæssige konsekvenser

En egentlig regulering af opstilling af master, der sikrer en udstrakt fællesudnyttelse af masteressourcerne er henlagt til lovgivningen i trin 2 b. Opstilling af master skal i dag ske under iagttagelse af kravene i miljølovgivningen, herunder specielt planlovgivningen og naturbeskyttelseslovgivningen.

Forholdet til EU-retten

Med vedtagelsen af lovforslaget og de bekendtgørelser, som vil blive udstedt med hjemmel i den kommende lov, gennemføres dele af Kommissionsdirektiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår mobil- og personkommunikation.

Det følger af direktivet, at medlemsstaterne skal ophæve evt. eksisterende ene- og særrettigheder på mobilområdet. Medlemsstaterne kan dog opretholde begrænsninger i antallet af tilladelseshavere, i det omfang det kan begrundes i frekvensknaphed.

Desuden indeholder direktivet krav om, at medlemsstaterne udbyder GSM-, DCS1800- og DECT-tilladelser. Dette krav ligger i forlængelse af de tidligere EU-beslutninger om afsættelse af frekvenser til GSM og DECT.

Med hensyn til udbudet af nye teknologier (i DK DCS1800) indeholder direktivet krav om, at der ved udbudsproceduren sikres effektiv konkurrence mellem selskaber, der opererer på forskellige delmarkeder inden for mobilsektoren.

Den foreslåede regulering går med henblik på at sikre effektiv konkurrence på flere punkter videre, end EU-reguleringen kræver. I direktivet stilles der således ikke et krav om uafhængige tjenesteudbyderes adgang til mobiloperatørernes net (lovforslagets §12), der stilles heller ikke krav om at operatørerne skal sikres mulighed for at indgå nationale roamingaftaler (lovforslagets § 13).

D. Høring

Udkast til dette lovforslag har været udsendt til høring hos relevante ministerier, berørte myndigheder og organisationer med flere.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

I § 1 angives lovens anvendelsesområde. Loven omfatter navnlig rammerne for udstedelse og administration af tilladelser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester samt det efterfølgende tilsyn med disse tilladelsers overholdelse.

Lovforslaget omfatter mobilkommunikation i bred forstand, og kan herunder også bringes i anvendelse på trådløse teknologier, som ikke traditionelt betragtes som mobilkommunikation. Det afgørende for, om lovforslaget finder anvendelse på de enkelte mobilteknologier, er, om der er tale om teknologier, hvor frekvensknaphed nødvendiggør, at der udstedes et begrænset antal tilladelser, og hvor der derfor skal foretages et offentligt udbud af de pågældende tilladelser med henblik på at sikre tildeling af disse udfra objektive, ikke-diskriminerende og gennemsigtige kriterier. Sigtet er etablering af rammer, der giver mulighed for et åbent og teknologiuafhængigt mobilsektorregime, baseret på løbende udstedelse af tilladelser til nye mobilteknologier, og uden at det kræver ny lovgivning.

Loven vil blive anvendt i forbindelse med bl.a. tilladelser til GSM-, NMT-, DCS1800-, ERMES- og OPS-net med tilhørende basale tjenester, samt nye teknologier, som forskningsministeren med hjemmel i § 1, stk. 2, beslutter skal reguleres via udstedelse af et begrænset antal tilladelser. Ved mobilkommunikationsnet forstås net bestående af følgende hovedelementer: En overordnet infrastruktur af kabler og eventuelt radiokæder, centraler og basisstationer med sende/modtageudstyr til radiobaseret kommunikation med mobile terminaler hos slutbrugere.

Ved tilhørende basale tjenester forstås navnlig de grundlæggende bærertjenester, som udgør en integreret del af et mobilnet og som bl.a. er af betydning for uafhængige tjenesteudbyderes adgang til og mulighed for at anvende det pågældende mobilnet som grundlag for udbud af mobilkommunikationstjenester til slutbrugerne. Der vil i forbindelse med fastsættelsen af vilkår for de enkelte tilladelser til at udbyde mobilkommunikationsnet ske en nærmere afgrænsning af de omfattede, tilhørende basale tjenester, jf. også § 11, stk. 1, nr. 7, med tilhørende bemærkninger. Derudover vil der, jf. også § 11, stk. 2, med tilhørende bemærkninger, i en tilladelse til at udbyde et mobilkommunikationsnet kunne indgå vilkår om udbudet af tjenester til slutbrugerne.

Herudover indeholder lovforslaget visse bestemmelser af betydning for navnlig for netoperatørernes udbud af offentlige mobilkommunikationstjenester til slutbrugerne, og for samspillet mellem uafhængige udbydere af mobilkommunikationstjenester og udbydere af mobilkommunikationsnet med dertil hørende basale tjenester. Udbudet af mobilkommunikationstjenester vil derudover blive reguleret via lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Til § 2

I den pågældende bestemmelse fastslås det overordnede princip, at udbud af mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester kræver tilladelse, idet der er tale om udnyttelse af knappe frekvensressourcer, mens alle og enhver kan udbyde mobilkommunikationstjenester, uden at dette kræver tilladelse. Fra 1. marts 1997, jf. §§ 13 og 20, er udbydere af mobilkommunikationstjenester sikret adgang til tilladelsesindehavernes net og dertil hørende basale tjenester.

Udover i denne lov reguleres udbud af mobilkommunikationstjenester og uafhængige tjenesteudbyderes aktiviteter i de samtidig hermed fremsatte forslag til lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (der bl.a. indeholder forslag til en foreløbig samtrafikregulering).

Til § 3

Tilladelser udstedt med hjemmel i § 3 omfatter adgang til at udbyde offentlige mobilkommunikationsnet inklusive de nødvendige, tilhørende basale tjenester. Den generelle adgang til at udbyde mobilkommunikationstjenester reguleres i § 2.

Med hensyn til det kommende DCS1800 udbud henvises til de almindelige bemærkninger, der indeholder en beskrivelse af de påtænkte rammer for det kommende DCS1800 udbud.

Til § 4

NMT-nettene og OPS-nettet og de hertil hørende basale tjenester, der i dag drives af Tele Danmark A/S som eneretstjenester inddrages under den generelle mobilsektorregulering, således at Tele Danmark A/S meddeles tilladelser til disse net og tilhørende basale tjenester. Tele Danmark A/S' tilladelser gøres tidsbegrænsede, jf. § 3. På grund af frekvensknaphed er det i dag ikke muligt at foretage offentligt udbud af yderligere tilladelser til henholdsvis NMT og OPS.

NMT og OPS vil i fremtiden være de eneste mobilteknologier, hvor der er udpeget »fødte operatører«. Baggrunden for, at det på disse områder foreslås fortsat at forhåndsudpege selskaber som operatører er dels, at der er tale om mobilteknologier hvor der allerede udbydes net og tjenester til en række kunder af et eksisterende selskab, dels at der er tale om analoge teknologier, som med tiden formentlig vil blive afløst af digitale mobilteknologier.

Til § 5

Det foreslås, at tilladelser til at udbyde mobilkommunikationsnet fremover generelt får en løbetid på 10 år ad gangen. Baggrunden herfor er bl.a. tilladelsesindehavernes behov for en rimelig afskrivningsperiode for anlægsinvesteringer i opbygningsfasen for nettene. De nuværende GSM-tilladelser har i dag en løbetid på 5 år og udløber 1. marts 1997. Som nævnt i de almindelige bemærkninger vil der pr. denne dato blive udstedt nye tilladelser til GSM-nettene. Med sigte på at skabe parallelitet mellem de forskellige teknologier på mobilområdet, er det hensigten på denne måde at forlænge GSM-tilladelsernes løbetid til 10 år, således at disse udløber pr. 1.3.2002 med mulighed for fortsættelse i efterfølgende 10 års perioder med mindre ophør varsles. Se også bemærkningerne til § 20 vedrørende den indledende udstedelses af tilladelser til GSM, NMT og OPS. Også de øvrige planlagte mobiltilladelser, herunder den kommende ERMES tilladelse til Tele Danmark A/S, vil blive udstedt med 10 års varighed med mulighed for varsling af ophør.

Selvom tilladelserne fremover vil få en løbetid på 10 år, må det i praksis forudses, at tilladelserne næppe vil kunne blive bragt til ophør, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Når det skal vurderes, om tilladelserne ved udløbet af en 10 års periode skal tilbagekaldes, eller om de kan løbe videre, vil vurderingen over for alle tilladelsesindehavere finde sted på et ensartet, objektivt og ikke-diskriminerende grundlag. Udgangspunktet vil være, at mobilkommunikationsnet med et solidt kundeunderlag og et bredt udbud af gode og billige mobilkommunikationstjenester, og som udviser en god frekvensøkonomi sammenholdt med andre mulige anvendelser af de pågældende frekvenser, videreføres.

Ved udløb af tilladelser, der er meddelt til Tele Danmark A/S på NMT-, OPS- og GSM-, og ERMES-området, vil selskabet ikke på baggrund af sin tidligere eneret og udpegning som født operatør have særlige krav på, at tilladelsen løber videre.

Tilladelsernes løbetid foreslås som nævnt ovenfor forlænget til 10 år. Det gør det relevant, at Telestyrelsen får adgang til hvert 5. år - med 1 års varsel - at stille nye, herunder skærpede, vilkår til tilladelsesindehaverne med henblik på løbende justering. Rammerne for fastlæggelse af nye og evt. skærpede vilkår vil udgøres af den til enhver tid værende mobilsektorlovgivning og EU-direktiver og -henstillinger vedrørende mobilsektoren, samt internationale vedtagelser af betydning herfor, jf. også § 11 med tilhørende bemærkninger.

Til § 6

En tilladelse kan tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller likvidation eller kommer under konkurs. Tilladelsen kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Til stk. 2

Det er hensigten med bestemmelsen i stk. 2, at Telestyrelsen, f.eks. i tilfælde hvor der kun er et beskedent antal kunder på et mobilkommunikationsnet, og der ikke sker en frekvensøkonomisk udnyttelse af frekvenserne, skal have mulighed for at tilbagekalde en tilladelse med 1 års varsel. Herved sikres tilladelsesindehaveren mulighed for en overflytning af de resterende brugere til andre mobilnet. Der vil ikke ske en egentlig inddragelse af tilladelser, medmindre svigtende kundetilgang markant forringer frekvensøkonomien og gør videreførelse af den pågældende mobiltjeneste samfundsøkonomisk uholdbar. Forinden Telestyrelsen træffer en endelig beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse, skal der føres forhandlinger med den berørte operatør om tilrettelæggelsen af en eventuel lukning.

Til § 7

Tilladelserne kan ikke uden Telestyrelsens godkendelse overdrages helt eller delvist til andre ejere. Bestemmelsen tilsigter bl.a. at beskytte mod omgåelse af proceduren i § 8, hvorefter en ny tilladelse skal meddeles på baggrund af et offentligt udbud, hvis en tilladelse opgives af tilladelsesindehaveren.

Som udgangspunkt vil det ikke blive tilladt, at en tilladelse overdrages til en generelt anden ejerkreds, jf. dog nedenfor. Tilladelsesindehaveren vil dog som udgangspunkt altid kunne få godkendt mindre justeringer af ejerkredsen.

Med hensyn til større ændringer, herunder hele eller delvise virksomhedsovertagelser, fusioner eller lignende vil tilladelse kun blive givet, såfremt det klart fremgår, at der ikke herved sker en uhensigtsmæssig koncentration af aktørerne i den danske mobilsektor, herunder at der ikke er tale om at enkelte selskaber »sætter sig« på eller får afgørende indflydelse på flere mobiltilladelser, med den følge at den effektive konkurrence begrænses, eller at der hermed sker en uhensigtsmæssig styrkelse af det eller de pågældende selskabers evt. dominerende stilling på mobil- og/eller personsøgningsmarkedet samlet set.Bestemmelsen tilsigter således at undgå en uhensigtsmæssig indirekte begrænsning af det reelle antal af markedsaktører i den danske mobilsektor, herunder at der, efter at der er sikret yderligere konkurrence, via overtagelser m.v. sker det, at der genopstår en monopol- eller duopol-situation.

Overtagelse af tilladelsesindehaverens virksomhed kan også tænkes at ske indirekte gennem overdragelse af aktier, anparter eller andre ejerinteresser. Bestemmelsen omfatter derfor også samlede overdragelser af en sådan karakter og et sådant omfang, at det på grundlag af en konkret vurdering bl.a. på basis af det pågældende selskabs vedtægter og samlede ejerforhold vil medføre ændringer m.h.t. den bestemmende indflydelse i selskabet.

Til § 8

Udvælgelsen af de operatører, der skal meddeles tilladelser i henhold til § 3, skal ske på grundlag af offentlige udbud. Hvis en tilladelsesindehaver opgiver at udnytte sin tilladelse, eller denne tilbagekaldes, kan en ny tilladelse meddeles på grundlag af en ny offentlig udbudsrunde. Der vil i denne situation forud for fornyet udbud skulle ske en revurdering af anvendelsen af de pågældende frekvenser. Det er således ikke forudsat, at der i enhver situation vil ske fornyet udbud.

Til § 9

Til stk. 1

Forskningsministeren fastsætter rammerne for tilladelser i medfør af denne bestemmelse. Det er hensigten med bestemmelsen at give ministeren hjemmel til, forud for kommende udbudsforretninger i bekendtgørelsesform og efter høring over udkast hertil at udstikke de overordnede rammer herfor. I bekendtgørelserne vil bl.a. indgå, hvordan udbudsforretningen skal tilrettelægges, herunder hvorvidt udbud skal foretages i en eller flere runder, hvilke teknologier/frekvenser og tilladelseskategorier udbudet skal omfatte, samt tidsplanen for det pågældende udbud og i hvilket omfang ministeren skal inddrages i at udstikke yderligere generelle retningslinier vedr. udbudet. Sådanne yderligere retningslinier vil i givet fald - i lighed med de ovenfor nævnte overordnede rammer - typisk blive udstukket i bekendtgørelsesform, dog således at det samtidig indgår, at der ikke herved bør ske unødige forsinkelser af selve udbudsforretningen.

M.h.t. den umiddelbart forestående DCS1800 udbudsforretning fremgår hovedindholdet af de overordnede retningslinier herfor af de almindelige bemærkninger til nærværende lovforslag, og har således allerede været undergivet høring. Forskningsministeren udstikker derfor uden yderligere forudgående høring foreløbige rammer for Telestyrelsens udbud parallelt med lovforslagets fremsættelse. Disse rammer vil efterfølgende blive præciseret i en bekendtgørelse, som udstedes umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse.

Til stk. 2

Forskningsministeren fastsætter forud for hver enkelt udbudsforretning de nærmere rammer for udbudet og kan herunder opstille overordnede rammer for de objektive kriterier, der skal udgøre grundlaget for udvælgelsen af operatører. Der kan bl.a. opstilles bestemmelser med sigte på gennemførelse af den overordnede målsætning om, at brugerne skal sikres så gode og billige tjenester som muligt, herunder at der i tilbudene skal indgå tilsagn om hvilke slutbrugerydelser der tænkes udbudt, hvilke priser det er hensigten at udbyde de pågældende ydelser til m.v., samt bestemmelser om at ansøgerne skal sandsynliggøre, at de kan leve op til de afgivne tilbud f.eks. ved forelæggelse af forretningsplaner, ved påvisning af økonomisk grundlag, teleteknisk og anden faglig kunnen m.v. Der kan endvidere fastsættes rammer med sigte på effektiv frekvensudnyttelse og om tjenesternes udbygningsgrad, herunder geografisk, befolkningsmæssig og tidsmæssig m.v.

Til § 10

For at sikre at nye mobilkommunikationsteknologier udbydes hurtigst muligt foreslås der fastsat en frist på 15 måneder, inden for hvilket udbudet af en ny teknologi skal være gennemført, d.v.s. at der er udstedt tilladelser eller truffet beslutning om, at der ikke kan udstedes tilladelse til den pågældende teknologi. Det er dog derudover en forudsætning, at forskningsministeren har besluttet, at den pågældende teknologi skal reguleres via udbud af et begrænset antal tilladelseshavere, samt har udstedt en bekendtgørelse i medfør af § 9, stk. 1 og 2.

Hvis de nødvendige frekvensressourcer er tilstede kan en eventuel kommende operatør kræve, at der senest 2 år efter kravet er fremsat, på ny gennemføres udbud af en tidligere udbudt teknologi, hvor der fortsat er tilstrækkelige frekvensressourcer afsat til yderligere tilladelser. Herved sikres passende intervaller mellem udbud af samme mobilkommunikationsteknologi.

Til § 11

Forskningsministeren har i dag en generel hjemmel til i forbindelse med udstedelsen af tilladelser at fastsætte en række vilkår for mobilnet- og personsøgningsudbyderes virksomhed. Det foreslås, at Telestyrelsen som den kommende udsteder af tilladelser bemyndiges til at fastsætte de nærmere vilkår for tilladelserne. Vilkår vil kunne omfatte

1) EU-regler og henstillinger. Blandt de EU-retlige regler tænkes blandt andet på Rådshenstilling 87/371/EØF af 25. juni 1987 om samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet, Rådsdirektiv 87/372/EØF af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i fællesskabet, Rådshenstilling 90/543/EØF af 9. oktober 1990 om samordnet indførelse af et fælleseuropæisk landbaseret offentligt personsøgning i Fællesskabet, Rådsdirektiv 90/544/EØF af 9. oktober 1990 om de frekvensbånd, der skal anvendes til samordnet indførelse af fælleseuropæisk landbaseret offentlig personsøgning i Fællesskabet og Kommissionsdirektiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår mobil- og personkommunikation. Endelig er det hensigten med bestemmelsen, at præcisere at det er muligt inden for de i øvrigt fastsatte rammer herfor, jf. bl.a. § 5, at fastsætte vilkår i tilladelserne på baggrund af kommende direktiver, henstillinger eller beslutninger truffet i EU-regi.

2) Overholdelse af relevante vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet. Det skal i den forbindelse blandt andet sikres, at de danske mobilkommunikationsnet etableres og drives i overensstemmelse med relevante vedtagelser i Den Internationale Telekommunikationskonvention med dertil hørende protokoller, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 46 af 9. juli 1985, samt relevante vedtagelser af den europæiske sammenslutning af post- og teleadministrationer (CEPT). Endvidere vil overholdelse af relevante vedtagelser i ETSI-regi skulle sikres.

3) Vederlagsfri medvirken fra tilladelsesindehaverens side i internationale samarbejdsorganisationer samt specifikationsarbejde for mobilnet og -tjenester. Det forudsættes i den forbindelse, at tilladelsesindehavere sammen med operatører fra andre lande, der udbyder tilsvarende mobilnet og -tjenester, i relevant omfang deltager i eventuelt MoU-samarbejde inden for det pågældende område.

4) Tilladelsesindehaverne skal i henhold til lov om radiokommunikation have tilladelse fra Telestyrelsen til at benytte de nødvendige radiofrekvenser. I lov om radiokommunikation er der fastsat generelle regler om radioforvaltning. Formålet hermed er bl. a. at sikre en effektiv udnyttelse af de begrænsede frekvensressourcer samt at forhindre radioforstyrrelser. Bestemmelsen er indsat for, navnlig i en overgangsperiode indtil en ny radiokommunikationslovgivning er gennemført, at sikre tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for så vidt angår opstilling af vilkår om effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, der bl.a knytter sig til de særlige forhold på mobilkommunikationsområdet. På sigt vil al regulering af frekvensforhold ske via den nye radiokommunikationslovgivning, som vil blive gennemført som en del af trin 2b.

Det overordnede sigte, også med hensyn til krav til den effektive udnyttelse af frekvensspekteret, vil være at sikre brugerne de bedste og billigste ydelser inden for de samlede frekvensmæssige rammer. Frekvensøkonomikravene vil blive fastsat med henblik på at fremme denne målsætning.

Med hensyn til det forestående DCS1800 udbud er det hensigten at foretage den første tildeling af frekvenser til de udpegede DCS1800-operatører i mindre, lige store frekvensblokke, for samme typer af tilladelser. Tildelingen i mindre blokke sker for at sikre, at de tildelte frekvenser til enhver tid udnyttes optimalt, og at ledige frekvensressourer hurtigt kan tildeles og/eller ibrugtages af den eller de tilladelsesindehavere, der kan dokumentere et behov herfor. Den første tildeling vil have en størrelse, der muliggør etablering af et mobilnet med sammenhængende dækning og mulighed for en vis kapacitetsudbygning. Yderligere frekvenser vil dog kunne ibrugtages så snart udnyttelsesgraden af de først tildelte frekvenser lever op til den fastsatte grænseværdi. Endelig fastsættelse af størrelsen af de tildelte blokke og fastsættelsen af grænseværdier vil bl.a. ske på grundlag af de indledende tilkendegivelser i forbindelse med DCS1800 udbudsforretningens 1. runde og de endelige tilbud. Telestyrelsen skal i muligt omfang sørge for, at operatørerne så tidligt som muligt får kendskab til, hvilke frekvenser der i givet fald kan forventes tildelt, når den anførte grænseværdi er opnået.

5) Afhjælpning af forstyrrelser samt medvirken til betaling af de dermed forbundne omkostninger. Ved indførelsen af nye tjenester må der forudses forstyrrelsesmæssige problemer af et vist omfang. Problemerne kan dog begrænses blandt andet ved et omhyggeligt frekvensvalg og ved nøje planlægning af placering af sendere. Formålet med bestemmelsen er at indføre hjemmel til - i videre omfang end radiokommunikationsloven giver mulighed for - at kunne pålægge tilladelsesindehavere pligt til at søge forstyrrelser afhjulpet. Det er hensigten, at de tilladelsesindehavere, der nyder godt af at andre tilladelsesindehavere afhjælper forstyrrelsesproblemer, kan pålægges at medvirke til betalingen af en sådan afhjælpning.

6) Oplysningspligt til sikring af, at Telestyrelsen kan få økonomiske, statistiske og øvrige oplysninger som skønnes nødvendige for at kunne påse overholdelsen af vilkårene i tilladelsen. Ligeledes skal tilladelsesindehaveren give Telestyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af statistiske meddelelser vedrørende televirksomhed i Danmark. Telestyrelsen kan endvidere kræve oplysninger om trafiktal m.v. til beregning af, hvor meget trafik operatøren afvikler i en travl time. Disse tal skal anvendes til at sikre en optimal udnyttelse af frekvensspektret, herunder vurdere, hvornår en given operatør er berettiget til yderligere frekvenser. Telestyrelsen har endelig efter konkret vurdering ret til at offentliggøre oplysninger, indhentet i medfør af den pågældende bestemmelse. Det drejer sig om oplysninger om kvalitets- og dækningstal samt oplysninger om tal til brug for teleårbøger, generelle mobilsektorrapporter og lignende.

7) Vilkår vedrørende overholdelse af tekniske kvalitetskrav og udbud af basale tjenester, herunder navnlig egentlige bærertjenester og andre tjenester, der er af betydning for uafhængige tjenesteudbyderes muligheder for at få adgang til nettet, samt dækningskrav. Sigtet er alene at muliggøre vilkår, der sikrer, at tilladelsesindehaveren til stadighed udbyder et mobilnet med tilhørende basale tjenester, der udgør et tidssvarende og effektivt grundlag for udbud af mobiltjenester til slutbrugerne.

Derudover vil det følge af regler udstedt i medfør af den generelle lov om forsyningspligt og forbrugerforhold inden for telesektoren, at tilladelsesindehavere og tjenesteudbydere på mobilområdet skal medvirke til sikring og opretholdelse af samfundsvigtig telekommunikationstrafik, og at der skal sikres mulighed for gratis opkald til alarmtjeneste 112.

8) Sikring af operatørforvalg vil ske ved, at der i administrative forskrifter stilles krav til alle udbydere af offentlige telenet og -tjenester, som er tildelt numre eller nummerserier om at give abonnenterne adgang til gennem anvendelse af operatørforvalgskode ved det enkelte opkald at bestemme, hvilken langdistanceoperatør, der ønskes anvendt.

Etablering af operatørforvalg mellem lokale teleoperatører og langdistanceoperatører forudsætter, at parterne indgår nærmere aftale om trafikudveksling og afregning.

9) Der vil i administrative forskrifter blive fastsat en række bestemmelse om bl.a.

a) Telestyrelsen forestår disponeringen og tildelingen af numre og nummerserier m.m., såvel for de nummerplaner, der retter sig mod brugerne af telenettene, som for de nummerplaner (nummer- og adressesystemer), der anvendes internt mellem nettene.

b) Telestyrelsen tildeler udbydere af offentlige telenet og -tjenester blokke a 10.000 eller 100.000 8-cifrede abonnentnumre i ledige milliongrupper, inden for den eksisterende danske nummerplan.

c) Telestyrelsen tildeler langdistanceoperatører 4- og 5-cifrede operatørforvalgskoder i særlig nummerserie. Operatørforvalgskoden skal anvendes af abonnenterne hos lokale teleoperatører ved valg af alternativ langdistanceoperatør.

d) Telestyrelsen sikrer gennem nummerdisponeringen, at der ikke skabes unødige bindinger til valg af metode ved introduktionen af frit operatørvalg og nummerportabilitet i de danske telenet, og hvorom forslag vil være indeholdt i lovgivning, der skal gennemføres i forbindelse med trin 2b.

e) Vilkår for tildeling, der bl.a. vil kunne være at ansøgeren skal dokumentere behovet for numre, at numrene alene må anvendes til de bestemte formål og tjenester, at tildelingen kan trækkes tilbage, dersom numrene ikke udnyttes, m.m.

f) Tilpasning af de i dag gældende principper for Telestyrelsens tildeling af numre og adresser til brug for datakommunikationstjenester.

Til stk. 2

Med hensyn til nye udbydere af mobilnet, som f.eks. DCS1800-nettene, vil der som anført i de almindelige bemærkninger være mulighed for at stille krav m.h.t. slutbrugerpriser, udbud af tjenester til slutbrugerne m.v. gældende i indtil 1 år efter etablering og idriftsættelse af net og tjenester i et givet geografisk område fastsat i tilladelsen (1 år efter den forudsatte udbygningsgrad er opfyldt), dog minimum 2 år.

Til stk. 3

Telestyrelsen fastsætter i en bekendtgørelse bestemmelser om en metode til beregning af grænseværdier for tildeling og inddragelse af frekvenser. Metoden er nødvendig for at muliggøre, at tildeling og inddragelse af frekvenser kan ske hurtigt og baseres på objektive kriterier. Metoden vil i det væsentlige blive udformet som en beregningsmodel, der vil skulle benyttes til at beregne de ønskede grænseværdier. Beregningsmodellen vil være teknologiuafhængig. Blandt de elementer, som vil indgå i modellen, kan bl.a. nævnes trafikmængder målt i Erlang pr. radiokanal målt i Mhz inden for et bestemt geografisk område målt i km2. Men også andre beslægtede parametre kan tænkes indarbejdet i modellen.

Det forudsættes, at det endelige udbudsmateriale vedrørende udbudet af DCS1800-tilladelser vil indeholde en foreløbig detailbeskrivelse af metoden, og at tilbudsgiverne vil blive anmodet om at benytte denne metode ved fastsættelsen af den tilbudte frekvenseffektivitet, som vil være en obligatorisk del af tilbudet.

Til stk. 4

Telestyrelsen fastsætter for hver en mobilteknologi grænseværdier for, hvornår en given frekvensudnyttelsesgrad vil kunne udløse tildeling/ibrugtagning af yderligere frekvenser eller inddragelse af tidligere tildelte frekvenser.

Fastlæggelsen af grænseværdier for, hvornår udnyttelsesgraden af tildelte frekvenser til DCS1800 vil udløse tildeling/ibrugtagning af yderligere frekvenser eller inddragelse af tidligere tildelte frekvenser, vil ske i forbindelse med DCS1800-udbudet og behandlingen af de indkomne tilbud. På baggrund af de indkomne tilkendegivelser, om hvilken frekvenseffektivitet tilbudsgiverne vil leve op til, sammenholdt med erfaringer fra tilsvarende net, vil de fælles grænseværdier for DCS1800-området blive fastsat.

Fastsættelsen af grænseværdier for GSM-området vil bl.a. tage udgangspunkt i den fastsatte grænseværdi for DCS1800. For NMT vil fastsættelsen af en grænseværdi tillige basere sig på trafiktal og tidligere tilkendegivelser fra tilladelsesindehaveren.

Fastlæggelsen af grænseværdier for geninddragelse af frekvenser som følge af utilstrækkelig effektiv udnyttelse vil blive foretaget på baggrund af de erfaringer, som Telestyrelsen vil få i forbindelse med fastsættelsen af grænseværdierne for tillægstildelinger, samt i fornødent omfang på grundlag af Telestyrelsens analyse af trafiktal for de nuværende mobilnet.

Til § 12

Til stk. 1

Det fremgår af den politiske aftale af 6. december 1995, at mobilselskaberne (tilladelsesindehaverne) skal sikre roamingmuligheder på kommercielle vilkår mellem forskellige typer mobilnet, f.eks. mellem GSM-net og DCS1800-net, bl.a. med henblik på fællesudnyttelse af allerede anlagt mobilinfrastruktur.

Indførelse af national roaming er en nyskabelse i Danmark. Grundlæggende findes der to former for roaming. Den ene type er såkaldt »seamless roaming«, hvor der er automatisk aflevering af trafik også under igangværende samtaler (hand-over) mellem de forskellige net. Den anden type indeholder ikke hand-over, sådan som det er kendt i forbindelse med international roaming. Den sidstnævnte variant af roaming indebærer, at der ved skift at net skal ringes op på ny, så samtalen kan genetableres.

Der er endnu ikke udarbejdet en specifikation i ETSI for national (seamless) roaming mellem GSM og DCS1800. National roaming i kombinerede GSM/DCS1800 systemer vil indtil videre basere sig på leverandørafhængige (proprietary) specifikationer.

Ifølge bestemmelsen kan indehavere af tilladelser til at etablere og drive mobilkommunikationsnet overfor alle tilladelsesindehavere kræve, at der indgås roaming aftaler, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.

Tilladelsesindehaverne har pligt til at imødekomme krav om indgåelse af roamingaftaler, jf. i øvrigt § 14 og § 20, stk. 6, der regulerer den pågældende bestemmelses ikrafttrædelsestidspunkt.

Kravene om roaming vil således først træde i kraft pr. 1.3.1997, samtidig med at der udstedes nye tilladelser til de to GSM-operatører på grundlag af nærværende lov.

Til stk. 2

Aftalerne skal ikke forhåndsgodkendes af Telestyrelsen. Telestyrelsen har ikke kompetence til at påse, at der anvendes et bestemt prisniveau, men kan alene stille krav om, at de aftalte vilkår og priser er ikke-diskriminerende i forhold til forskellige aftaleparter.

Til stk. 3

Ministeren fastsætter i en bekendtgørelse den tekniske rækkevidde af stk. 1, herunder begrænsninger med hensyn til hvilke former for roaming og hvilke mobilteknologier, der er omfattet af krav om roaming. Afgrænsningen vil tage udgangspunkt i, hvorvidt der teknisk/økonomisk er rimelige muligheder for etablering af de pågældende former for roaming. Umiddelbart vil der ikke blive stillet krav om, at roaming skal indeholde handover. Sigtet vil være at sikre, at en eller flere markedsaktører kan stille krav til om indgåelse af roamingaftaler også overfor andre markedsaktører, som ikke umiddelbart har samme markedsmæssige interesse heri, svarende til de roamingaftaler, der i øvrigt allerede kendes for så vidt angår grænseoverskridende roaming.

I tilfælde hvor anmodning om roaming kun kan imødekommes, hvis der foretages udbygning geografisk, kapacitetsmæssigt eller funktionelt af et mobilkommunikationsnet eller lignende, vil en sådan anmodning kunne afvises med henvisning hertil.

Til § 13

Ifølge den politiske aftale om trin 2 skal uafhængige udbydere af mobiltjenester have adgang til tilladelsesindehavernes net- og basale tjenester med henblik på udbud af egne tjenester. Sigtet hermed er bl.a. at realisere den politiske målsætning om at muliggøre kombination af teknologier, herunder fastnet- og mobilteknologier, som grundlag for et samlet tjenesteudbud. Bestemmelsen omfatter NMT, GSM, ERMES, OPS, DCS1800 samt kommende nye offentlige mobilnet opbygget med nye teknologier, f.eks. mobildatanet og lign.

I sammenhæng med den foreslåede liberalisering af adgangen til at udbyde mobilkommunikationstjenester og sikringen af de uafhængige tjenesteudbyderes rettigheder med hensyn til adgang til mobilnettene m.v. vil der ske en udfasning af den nuværende regulering af slutbrugerpriser og abonnementsvilkår på mobilomådet, idet det forventes at den samlede indførelse af yderligere konkurrence på mobilområdet via nye DCS1800-net og fremkomsten af uafhængige tjenesteudbydere efter en overgangsperiode vil være tilstrækkelig effektiv til i sig selv at sikre et bredt udbud af gode og billige mobiltjenester.

Med hensyn til de nuværende tilladelsesindehaveres samarbejde med uafhængige tjenesteudbydere, dvs. selskaber der ikke selv har etableret og/eller ønsker at etablere den pågældende type mobilnet, men ønsker at udbyde en eller flere tjenester via de eksisterende mobilselskabers net, indgår det i reguleringen af GSM og ERMES, at tilladelserne også omfatter/vil omfatte de til GSM/ERMES-nettene hørende basale tjenester.

Selskaberne kan således i dag selv afgøre, om udbudet - helt eller delvis - af GSM /ERMES-tjenesterne skal foretages af uafhængige tjenesteudbydere. Ifølge den gældende § 1a i GSM-loven kan ministeren træffe beslutning om liberalisering af udbudet af de tjenester, der er nævnt i GSM-lovens § 1, stk. 3. Beslutning om liberalisering kan dog tidligst få virkning fra 1. marts 1997, medmindre GSM-operatørernes samtykke foreligger. En tilsvarende bestemmelse indgår i ERMES-loven, dog uden eksplicit tidsangivelse. I lovbemærkningerne er der imidlertid lagt op til, at tjenesteudbyderliberaliseringen sker samtidig på de to typer net.

Mobildirektivet betoner vigtigheden af, at medlemsstaterne som en del af liberaliseringen af mobilsektoren giver uafhængige tjenesteudbydere adgang til at udbyde de tjenester, de måtte ønske, herunder adgang til mobilnetudbydernes net. Samtidig fremgår det dog af betragtningerne til direktivet, at en mobilnetudbyder vil kunne afvise at give uafhængige tjenesteudbydere adgang, navnlig hvis den eller de pågældende tjenesteudbydere ikke har tilsluttet sig den frivillige »adfærdskodeks for tjenesteudbydere« (Code of Conduct), som EU-Kommissionen for indeværende har under udarbejdelse.

Der kan ikke med udgangspunkt i mobildirektivet direkte stilles krav til mobiloperatører om, at de skal give uafhængige tjenesteudbydere adgang til nettene. Direktivet hindrer imidlertid ikke, at sådanne krav stilles i de enkelte medlemslande.

Konkurrencemæssigt synes det mest hensigtsmæssigt tidsmæssigt at sidestille mobilnettenes indførsel af adgang for tjenesteudbydere. Det foreslås derfor, at uafhængige tjenesteudbydere sikres lovfæstet adgang til alle nævnte mobilnet med tilhørende basale tjenester (GSM, NMT, DCS1800, OPS, ERMES) samt kommende teknologier med virkning fra 1. marts 1997.

De nærmere vilkår for tjenesteudbyderes adgang til mobilnettene vil blive reguleret i den kommende lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, der generelt regulerer indgåelsen af samtrafikaftaler og aftaler om særlig netadgang.

Til § 14

Til stk. 1 og 2

Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af tilladelser udstedt i medfør af denne lov og de heri fastsatte vilkår samt overholdelsen af lovens §12 og 13. Klager over Telestyrelsens konkrete afgørelser i medfør heraf kan ikke indbringes for forskningsministeren.

Forbrugerklager over Telestyrelsens afgørelser kan indbringes for det Telebrugernævn, der er nedsat i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren. Klager over Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet af § 15, kan påklages til det Teleklagenævn, der er nedsat i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Til stk. 3

Telestyrelsens uafhængighed som tilsynsmyndighed på teleområdet sikres dels ved at afskære den nuværende klageadgang til forskningsministeren dels ved at afskære forskningsministerens/Forskningsministeriets adgang til at give Telestyrelsen tjenestebefaling i forbindelse med Telestyrelsens behandling af konkrete enkeltsager.

Selvom klageadgangen til forskningsministeren afskæres, bevares retten til at få en afgørelse behandlet i endnu en instans. Samtidig med afskæringen af den nuværende klageadgang etableres to uafhængige klagenævn - Telebrugernævnet og Teleklagenævnet med sektorekspertise, der skal fungere som klageinstanser for Telestyrelsens afgørelser.

Til stk. 4 og 5

Tilladelsesindehaveren kan med hjemmel i disse bestemmelser pålægges dagbøder og tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkårene for tilladelsen eller lovens øvrige krav til tilladelsesindehaverne ikke overholdes. Anvendelse af dagbøder eller inddragelse af en tilladelse forudsætter, at Telestyrelsen forinden har truffet afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse af gældende bestemmelser eller vilkår og har meddelt påbud om overholdelse heraf.

Tilbagekaldelse af en tilladelse er ikke i alle tilfælde et hensigtsmæssigt reguleringsinstrument og vil kunne vise sig at være en dårlig løsning for brugerne af tjenester, der udbydes på grundlag af det pågældende net. Brugernes hovedinteresse er, at tilladelsesindehaveren overholder fastsatte tilladelsesvilkår og lovens øvrige bestemmelser.

I en række tilfælde må det desuden formodes, at manglende overholdelse af vilkår har økonomiske årsager. Eksempelvis kan en forsinket udbygningstakt give den pågældende udbyder af mobilkommunikationsnet væsentlige besparelser på anlægsbudgettet. Anvendelse af dagbøder er således i en række tilfælde et langt mere hensigtsmæssigt reguleringsinstrument. Telestyrelsens mulighed for at anvende dagbøder fjerner eventuelle økonomiske incitamenter for en tilladelsesindehaver til ikke at opfylde de fastsatte vilkår. Ved fastsættelse af dagbødernes størrelse bør det derfor sikres, at beløbet har en sådan størrelse, at det virker adfærdsregulerende på tilladelsesindehaveren.

Det er en forudsætning for anvendelse af dagbøder, at der ikke er tale om uoprettelige forhold, idet det i denne situation vil være mere hensigtsmæssigt i givet fald at inddrage tilladelsen.

For så vidt angår manglende overholdelse af lovens § 12 bemærkes, at vilkår for samtrafik og herunder vilkår for uafhængige tjenesteudbyderes adgang til mobilkommunikationsnet er nærmere reguleret i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. Anvendelse af gennemtvingelsesbestemmelserne i nærværende lovforslag, herunder navnlig evt. inddragelse af tilladelser i situationer hvor en udbyder af mobilkommunikationsnet nægter at give adgang for uafhængige tjenesteudbydere, vil således alene udgøre et supplement til gennemtvingelsesbestemmelserne i samtrafiklovgivningen.

Til § 15-16

Med henblik på at skabe parallelitet til foreslåede klagesystem for så vidt angår udbud af fastnetydelser og tjenester via faste telekommunikationsnet, foreslås klagesystemet på mobilområdet indrettet således, at Telestyrelsens afgørelser vedr. brugervendte forhold, dvs. vedr. manglende opfyldelse af fastsatte vilkår for og priskrav m.h.t. levering af ydelser til slutbrugerne, påklages til det i medfør af det parallelt fremsatte forslag til lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren oprettede Telebrugernævn. For alle øvrige afgørelser truffet af Telestyrelsen på mobilkommunikationsområdet foreslås det, at afgørelser påklages til det medfør i medfør at det parallelt fremsatte forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Begge nævn foreslås tillagt kompetencer svarende til Telestyrelsens for så vidt angår anvendelse af påbud, dagbøder og eventuel inddragelse af tilladelser i forbindelse med manglende overholdelse af lovens bestemmelser samt vilkår fastsat i de udstedte tilladelser.

Til § 17

Bestemmelsen om hemmeligholdelse svarer til lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer. I strafferetlig henseende vil bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finde anvendelse.

Til § 18

Hos tilladelsesindehaverne opkræves omkostningsdækkende ydelser til dækning af de statslige udgifter hos Telestyrelsen som er forbundet med lovens administration. Udgifterne vedrører primært tilsyn med at de opstillede vilkår for tilladelsen overholdes, tilsyn og kontrol med såvel tilladelsesindehaverens tekniske udstyr, det nationale og internationale specifikationsarbejde samt nationalt og internationalt arbejde i tilknytning til tilsynsopgaverne i øvrigt, herunder forskellige udviklingsopgaver.

Ydelserne kalkuleres efter Finansministeriets retningslinier for prisfastsættelse og opkræves a conto kvartalsvist og udlignes ved årsafslutning.

Finansministeriets retningslinier indebærer bl.a., at større udgifter i forbindelse med udviklingsopgaver eller anskaffelser kan inddækkes inden for de nærmeste 4 år efter at udgifterne er afholdt. Der er ikke krav om, at udgifterne skal fordeles over alle 4 år, og myndigheden kan således vælge at lade alle udgifter inddække i det førstkommende år.

Til stk. 2

Der indføres hjemmel til, at tilbudsgivere, der efter at udpegning som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage, kan pålægges at medvirke til betaling af eventuelle udgifter, som Telestyrelsen har haft i forbindelse med udarbejdelse af en tilladelse m.v.

Til § 19

I tilfælde af at en tilladelsesindehaver overdrager tilladelsen i strid med § 7, overtræder vilkår, der er fastsat i medfør af § 11 eller berettigede krav, der er rejst i medfør af §§ 12 og 13 ikke opfyldes, kan tilladelsesindehaveren straffes med bøde.

Henset til den øgede konkurrence i mobilsektoren, der i sig selv vil kunne være et incitament for tilladelsesindehavere til at overtræde vilkår, der er fastsat i tilladelser, til at undlade at opfylde andre tilladelsesindehaveres berettige krav om indgåelse af roamingaftaler eller lade tjenesteudbydere få adgang til tilladelsesindehaverens net, er det hensigtsmæssigt, at en bøde allerede ved grove førstegangsovertrædelser udmåles på en sådan måde, at den er følelig for tilladelsesindehaveren.

De præventive hensyn kræver, at der ved udmåling af bøder i alle tilfælde bør tages et særligt hensyn til den økonomiske fordel tilladelsesindehaveren enten har opnået, har tilsigtet eller den interesse tilladelsesindehaveren har haft ved overtrædelse af vilkår eller manglende opfyldelse af krav om roaming eller adgang til tilladelsesindehaverens net. Disse hensyn er også vigtige for at sikre, at de tilladelsesindehavere, der overholder lovgivningen, ikke stilles ringere konkurrencemæssigt end konkurrenterne. Det bør således ikke kunne betale sig i økonomisk henseende for en tilladelsesindehaver at overtræde vilkår, der er fastsat i medfør af loven.

Til § 20

Til stk. 1

Loven træder i kraft den 1. juli 1996. Lovens §§ 12 og 13 vil dog først få virkning fra den 1. marts 1997.

Ifølge § 1a i lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) kan ministeren træffe beslutning om liberalisering af udbudet af de tjenester, der er nævnt i lovens § 1, stk. 3, dvs. at mobilselskaberne skal give uafhængige tjenesteudbydere adgang på nærmere bestemte vilkår. Beslutning om liberalisering kan dog i henhold til lovbestemmelsen i GSM-loven tidligst få virkning fra 1. marts 1997, medmindre GSM-operatørernes samtykke foreligger. En tilsvarende bestemmelse indgår i lov om offentlig personsøgning (ERMES), dog uden eksplicit tidsangivelse. Konkurrencemæssigt synes det mest hensigtsmæssigt at sidestille mobilnettenes tidsmæssigt, således at indførsel af obligatorisk adgang for tjenesteudbydere indføres for alle net med virkning fra 1. marts 1997.

Med samme begrundelse indføres roaming-reglerne for alle net med virkning fra 1. marts 1997.

Til stk. 2 og 3

Lov nr. 744 af 14. november 1990 om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 22. juni 1995 og lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES) ophæves med virkning fra 1. juli 1996.

Til stk. 4 og 5

På GSM-området opererer Tele Danmark A/S og Sonofon i dag på basis af tilladelser, der er udstedt for 5 år. Tele Danmark A/S blev i den oprindelige GSM-lovgivning direkte udpeget som »født operatør« i GSM-loven, mens Sonofon blev udvalgt på grundlag af en udbudsprocedure. På grund af frekvensknaphed vil det stride mod princippet om sikring af så effektiv frekvensudnyttelse som mulig at foretage offentligt udbud af yderligere tilladelser til GSM-net. Tele Danmark A/S' og Sonofons tilladelser udløber 1.3.1997, men kan i henhold til gældende lovgivning forlænges i efterfølgende 5års perioder. Tilladelserne løber automatisk videre, medmindre telemyndighederne senest 1 år før udløbsdatoen tilbagekalder disse.

Forskningsministeriet har på den baggrund inden den 1. marts 1996 varslet, at nuværende GSM-tilladelser vil blive tilbagekaldt pr. 1.3.1997 med henblik på fornyet udstedelse af tilladelser til Tele Danmark A/S og Sonofon efter denne lov med de ændringer, der er betinget af nye eller ændrede bestemmelser i denne lov i forhold til den gældende GSM-lov. Udstedelse af nye tilladelser til de pågældende tilladelser vil med den foreslåede lovbestemmelse kunne ske uden forudgående udbud.

På ERMES-området vil der som anført i de almindelige bemærkninger dels ske et udbud af den ledige ERMES-frekvens, dels blive udstedt den forudsatte tilladelse til Tele Danmark på grundlag af bestemmelserne i nærværende lovforslag, dog uden forudgående udbud.

Til stk. 6

De nuværende GSM-tilladelser med tilhørende abonnementsvilkår, regler for takstgodkendelse m.v., løber uændret videre i perioden frem til 1. marts 1997, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 4. Herefter vil der skulle udstedes nye tilladelser til GSM-operatørerne med hjemmel i nærværende lov. Der er i den forbindelse behov for hjemmel til i et vist omfang at videreføre de nuværende krav til GSM-operatørerne m.h.t. godkendelse af maksimaltakster, abonnementsvilkår m.v. i en overgangsperiode, indtil DCS1800 operatørerne og evt. nye tjenesteudbydere har fået fodfæste og der er opstået yderligere konkurrence i mobilsektoren.

Den samme problemstilling gør sig gældende m.h.t. reguleringen af NMT og OPS, og der er derfor indsat en tilsvarende hjemmel til at opretholde reguleringen af disse net og tjenester.

Sigtet er således alene en fastfrysning af GSM-operatørernes samt NMT- og OPSoperatørens basale maksimaltakster i en periode på indtil 2 år fra det tidspunkt (1.3.1997), hvor uafhængige tjenesteudbydere sikres adgang til mobiloperatørernes net og de evt. dele af abonnementsvilkårene, som er relevante i den forbindelse. Sigtet er således alene en fastfrysning af maksimalpriserne for grundabonnementerne på de pågældende områder. Det vil ikke heri indgå, at evt. prisnedsættelser, der bringer priserne for grundabonnementet ned under det herved fastsatte maksimalpris-niveau, skal godkendes, eller at nye former for tjenester, som introduceres i denne periode, skal underkastes godkendelse for så vidt angår prisniveau m.v. Hvis der inden udløbet af en 2 års periode efter Telestyrelsens vurdering er en tilstrækkelig konkurrence på mobilområdet, vil Telestyrelsen kunne beslutte, at fastfrysningen ikke længere skal opretholdes.

Den overordnede telepolitiske målsætning bag trin 2 er at sikre, at danske brugere af teleydelser - uanset om der er tale om erhvervsbrugere eller private brugere - i år 2000 har et bredt udbud af verdens bedste og billigste teleydelser til rådighed. Den regulering der gennemføres nu, sigter på, gennem rammer der fremmer effektiv konkurrence kombineret med tidssvarende og fremadrettede forsyningspligtregler, at sikre, at denne målsætning realiseres. Der er derfor anledning til i år 2000 at gøre status og vurdere, om der er behov for ændringer i den gennemførte lovgivning. Ministeren vil med henblik på folketingsåret 2000-2001 fremlægge en redegørelse for Folketinget om evt. behov for revision af nærværende lovforslag.

På mobilområdet vil det særligt være relevant i år 2000 at foretage en grundlæggende vurdering af, om nærværende lovforslag, der giver mulighed for en langt mere konkurrenceorienteret mobilsektor med flere aktører end under det nuværende duopol, også i praksis har ført til en realisering af målet om, at vi i Danmark skal have verdens bedste og billigste mobilydelser til rådighed.

Der bør i den forbindelse særligt ske en vurdering af, om den med dette lovforslag gennemførte ophævelse af reguleringen af, hvilke mobilydelser der skal stilles til rådighed for slutbrugerne, samt ophævelsen af maksimalprisreguleringen af slutbrugerydelserne, har været hensigtsmæssig. I det omfang de ovenfor nævnte målsætninger ikke er nået, kan det i forlængelse heraf overvejes, om der bør ske en genindførelse af den nævnte regulering eller dele heraf.

Til § 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Efter 2. behandling den 28. maj 1996

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

(* 1) Loven indeholder regler, der gennemfører dele af Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF, for så vidt angår mobil- og personkommunikation, EFT nr. L20 af 26. januar 1996, s. 59.

Nr LSF 243

Forslag til Lov om offentlig mobilkommunikation(* 1)

Fremsat af forskningsministeren (Frank Jensen)

den 16. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 468 af 12/06/1996