1995 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(* 1)

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave priser og af høj kvalitet.

Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.

Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.

§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave priser og af høj kvalitet.

Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.

Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.

§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave priser og af høj kvalitet.

Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.

Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.

Kapitel 2

Vilkår for samtrafik

Kapitel 2

Vilkår for samtrafik

Kapitel 2

Vilkår for samtrafik

§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenester.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester med en markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i betragtning.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for, på hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik.

Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår til priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.

Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem parterne, jf. dog §§ 6 og 7.

§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenster.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 procent eller mindre, skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester, med en markedsandel på mere end 25 procent, ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i betragtning.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for på hvilke vilkår og niveauer, der som minimum skal gives adgang til samtrafik.

Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår til priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.

Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem parterne, jf. dog §§ 6-7.

§ 2, stk. 5, giver desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, på hvilke vilkår, der som minimum skal gives adgang til samtrafik.

Denne hjemmel vil bl.a. danne grundlag for fastsættelse af krav om, at der i samtrafikaftaler skal indgå bestemmelser, der som en del af den aftalte samtrafik sikrer kunder hos en udbyder af telenet eller teletjenester mulighed for via et 3- eller 4-cifret kortnummer (såkaldt operatørforvalg) at få adgang til alternative markedsaktørers net og tjenester bl.a. med henblik på valg af alternativ udlands-operatør, i det omfang en eller flere af de involverede markedsaktører ønsker dette.

Der vil desuden med hjemmel heri ske en præcisering af, at ikke-diskriminerende adgang bl.a. omfatter tilslutningsmuligheder, servicekvalitet, leveringstider, reparationstider samt adgang til information om de net og tjenester, der er omfattet af samtrafikforpligtelser. Det vil ligeledes blive præciseret, at samtrafikydelser m.h.t. de anvendte priser skal stilles til rådighed uafhængigt af om brugernes anvendelse af den herved tilvejebragte kapacitet medfører konkurrence for den, der stiller ydelserne til rådighed.

Udgangspunktet for den pågældende regulering vil være de allerede vedtagne ONP-direktiver og det kommende samtrafikdirektiv.

I tilfælde hvor anmodning om samtrafik kun kan imødekommes, hvis der foretages udbygning geografisk, kapacitetsmæssigt eller funktionelt af et telenet eller lignende, vil en sådan anmodning normalt kunne afvises med henvisning hertil. Telestyrelsen vil dog i særlige tilfælde, hvor problemer af geografisk, kapacitetsmæssig eller funktionel art kan afhjælpes uden væsentlige tekniske eller økonomiske ulemper, kunne tilsidesætte sådanne problemer som begrundelse for afvisning af en anmodning om samtrafik. I vurderingen heraf vil det blive taget i betragtning om der teknisk-økonomisk set er alternative muligheder.

Til stk. 6

Med objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår menes, at vilkårene for to eller flere, der anmoder om indgåelse af en samtrafikaftale hos den samme udbyder af et net eller en tjeneste som udgangspunkt skal være ens, hvis forholdene er ens. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis der var tale om samme antal tilslutninger eller samme mængde trafik.

Desuden indebærer kravet om anvendelse af ikke-diskriminerende samtrafikpriser, at den der indgår en aftale med en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester med en stærk markedsposition om samtrafik, herunder om adgang til net eller tjenester, evt. i form af særlig netadgang, har krav på adgang på samme vilkår og til samme priser, som den pågældende udbyder anvender internt.

Først i forbindelse med den lovgivning, der skal implementere Trin 2b i den politiske aftale, vil der blive fastsat mere præcise regler for, hvordan omkostningerne i forbindelse med samtrafikaftaler skal beregnes. Det forudsættes dog, at der allerede med nærværende lovforslag skal tages udgangspunkt i de direkte omkostninger, som imødekommelse af en samtrafikaftale medfører. Gennemsnitsomkostninger, som medtager omkostninger ved andre aktiviteter end dem, der direkte vedrører samtrafik-aftalen, vil således fx ikke kunne anvendes. Samtrafikpriser vil kunne omfatte mængderabat-ordninger, men i så fald skal disse være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Derimod må samtrafikpriser ikke være baseret på pakkeløsninger eller bundtning, som tvinger den, der anmoder om samtrafik, til at betale for noget, der ikke vedrører den ønskede samtrafik, eller til at levere eller modtage ydelser, som ikke har relation til samtrafikken.

Til stk. 7

Når det anføres, at aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem parterne, er det for at understrege, at udgangspunktet for indgåelse af aftaler om samtrafik, er kommercielle forhandlinger, der leder frem til et aftalegrundlag, som parterne er enige om. Kun hvis dette ikke er muligt, skal den i loven fastsatte konfliktløsningsmekanisme, hvor Telestyrelsen indtræder i en mæglingsfunktion og evt. efterfølgende kan fastsætte vilkår, hvis mæglingen er resultatløs, tages i anvendelse.

Til § 3

Til stk. 1 og 2

Formålet med at anføre en række væsentlige hensyn, der skal tages i betragtning i forbindelse med indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler, er at gøre det klart, at samtrafikaftaler ikke må resultere i nedbrud af net eller tjenester eller have andre væsentlige negative konsekvenser som fx at personrelaterede data bliver tilgængelige for uvedkommende. Der åbnes således også for den mulighed, at den ene part i en samtrafikaftale, der er trådt i kraft, under visse omstændigheder vil kunne udelukke en anden part, nemlig i tilfælde, hvor denne anden parts aktiviteter antages at være årssag til fx netnedbrud.

Med beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold tænkes der på krig, strejke, lockout, brand o.lign.

Til stk. 3

Som hovedregel skal en samtrafikaftalepart, der mener at en anden parts aktiviter medfører væsentlige, negative konsekvenser for fx det net, der udnyttes i fælleskab, henvende sig til Telestyrelsen om sagen. Men i visse situationer kan en udelukkelse af den anden part skønnes at være så påtrængende, at Telestyrelsen først kan inddrages efterfølgende.

Til stk. 4

I alle tilfælde hvor udelukkelse af en part i en samtrafikaftale anses for nødvendig, er det fundet rimeligt at fastsætte snævre tidsmæssige grænser for Telestyrelsens sagsbehandling. Telestyrelsen vil således skulle træffe en afgørelse om, hvorvidt en afbrydelse af en igangværende samtrafikudveksling, der har fundet sted uden forudgående inddragelse af Telestyrelsen, var berettiget, så vidt muligt i løbet af 14 dage.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen fastlægger et udvidet offentlighedsprincip i forbindelse med indgåede aftaler om samtrafik. Denne udvidelse begrundes i, at det skønnes nødvendigt at skabe gennemsigtighed med hensyn til vilkårene for de indgåede samtrafikaftaler. Dette skal være medvirkende til at sikre en effektiv konkurrence indenfor sektoren.

Bestemmelsen har desuden til hensigt at gøre det klart, at hvis blot en af aftaleparterne i en samtafikaftale er en udbyder af et telenet og/eller en teletjeneste hvortil offentligheden har adgang, der har en stærk markedsposition, skal samtrafikaftalen indsendes til Telestyrelsen.

Til stk. 2

Bestemmelsen har til formål at præcisere, at også aftaler hvor kun en del af aftalen omhandler samtrafikforhold, samt alle relevante tillægsaftaler uanset deres betegnelse er omfattet af loven og skal indsendes til Telestyrelsen.

Såfremt der fra en part i en aftale om samtrafik indgået før lovens ikrafttræden fremsættes anmodning om ændringer i en sådan aftale efter lovens ikraftræden, vil hele samarbejdsaftalen være omfattet lovens regler.

Til stk. 3

De til Telestyrelsen indsendte samtrafikaftaler vil blive gjort offentligt tilgængelige af Telestyrelsen. Sigtet er ikke en egentlig kundgørelse eller offentliggørelse i officielle publikationer såsom Statstidende eller lignende. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at der på anmodning fremsendes kopier af samtrafikaftaler til interesserede. Men en egentlig publicering skønnes at være unødvendig på grund af det forventede begrænsede antal interesserede.

Telestyrelsen vil ved afgørelsen af hvilke dele af en samtrafikaftale, der kan undtages fra kravet om offentlig tilgængelighed, tage udgangspunkt i, men ikke være bundet af, de begrundede anmodninger om undtagelse, som en eller flere af aftaleparterne fremfører. Det bemærkes, at forslag til undtagelse skal indsendes sammen med aftalen for at blive taget i betragtning.

Som følge af det udvidede offentlighedsprincip, jf. bemærkningerne til stk. 1, vil undtagelsesreglerne i lov om offentlighed i forvaltningen ikke finde anvendelse og parterne vil ikke kunne påberåbe sig disse i forbindelse med indsendelse af en samtrafikaftale eller aflevering af materiale i øvrigt til Telestyrelsen eller Teleklagenævnet.

Med vilkår af generel betydning menes vilkår, som kan være af betydning for andre, herunder potentielle samtrafikparters mulighed for at vurdere opfyldelsen af kravene om objektivitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination.

Til stk. 4

Muligheden for at fastsætte bestemmelser, der undtager aftaler om international samtrafik fra at blive gjort offentligt tilgængelige, er medtaget for ikke at stille danske udbydere af telenet eller teletjenester dårligere i konkurrencen end udbydere i andre lande, som ikke kræver offentliggørelse af internationale aftaler. Hvis det kun er Danmark, der kræver at sådanne aftaler er offentligt tilgængelige, vil det resultere i at andre landes udbydere kan indhente viden om en dansk udbyder uden selv at afsløre noget, og desuden kan det betyde, at udenlandske udbydere på grund af et dansk krav om, at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige, ikke ønsker at indgå samtrafikaftaler med danske udbydere. Betydningen af at samtrafikaftaler gøres offentligt tilgængelige tillægges dog så stor vægt, at de andre landes holdning på dette punkt vil blive fulgt nøje med henblik på at sikre at Danmark ligger i spidsen mht. at kræve dette også for så vidt angår internationale aftaler.

Til § 5

Til stk. 1

Denne bestemmelse fastlægger Telestyrelsens tilsynskompetence på området. Telestyrelsen vil i medfør heraf påse om de samtrafikaftaler, der indsendes til styrelsen, i fornødent omfang har taget hensyn til de forhold som skal være omfattet af aftaler om samtrafik. Når det angives, at Telestyrelsen skal påse, at en aftale fremmer reel konkurrence, menes der bl.a., at de samtrafikaftaler, der indgås, ikke må have en konkurrencebegrænsende effekt fx i form eksklusivaftaler, markedsopdeling eller andre uhensigtsmæssige indskrænkninger i muligheden for indgåelse af aftaler med andre parter.

I tilsynskompetencen ligger også en forpligtelse for Telestyrelsen til generelt at følge de af lovforslaget omfattede områder og herunder foranstalte undersøgelser m.v. på områder, hvor det formodes, at reglerne ikke anvendes eller ikke anvendes korrekt, samt at påtale eventuelle overtrædelser.

Til stk. 2

Telestyrelsen tillægges kompetence til i særlige tilfælde at kunne kræve, at der skal foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik. Der tænkes her fx på situationer, hvor en allerede indgået aftale indebærer en ikke uvæsentlig afvigelse fra lovens krav til samtrafikaftaler eller at flere af lovens krav ikke er fuldstændig opfyldt.

Til § 6

Til stk. 1

Grundtanken er, at parterne selv indgår samtrafikaftaler, og for at sikre en rimelig tid til dette, vil Telestyrelsen ikke kunne inddrages mhp. mægling eller fastsættelse af vilkår, før der er gået 3 måneder fra det tidspunkt, hvor der er fremsendt anmodning om samtrafikaftale. Med lovens ikrafttrædelse den 1. juli 1996, vil anmodninger om inddragelse af Telestyrelsen således tidligst kunne ske den 1. oktober 1996.

Til § 7

Til stk. 1

Hovedideen er som tidligere nævnt, at samtrafikaftaler indgås af parterne uden myndighedernes medvirken. Hvis dette ikke lykkes, kan Telestyrelsen inddrages som mægler med henblik på ad denne vej at nå frem til en aftale mellem parterne. Hvis dette heller ikke lykkes er det anset for nødvendigt af hensyn til nødvendigheden af at fremme mulighederne for reel konkurrence og dermed bedre og billigere ydelser til slutbrugerne at give Telestyrelsen hjemmel til - hvis blot een af parterne ønsker det - at fastsætte vilkår for samtrafik.

Til stk. 2

Bestemmelsen rummer mulighed for, at Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller en længere frist end den i stk. 1 angivne tidsfrist på 3 måneder. Udgangspunktet for Telestyrelsen vil være, at mæglingsbestræbelser og eventuel fastsættelse af vilkår sker hurtigst muligt efter at en anmodning herom er modtaget, men samtidig skal sagsbehandlingen være forsvarlig. Afhængig af hvor megen tid Telestyrelsen under mæglingsforløbet skønner, der er behov for til en forsvarlig sagsbehandling, kan den nævnte frist afkortes eller forlænges.

Til stk. 3

Bestemmelsen om, at Telestyrelsen, hvis der fremsættes anmodning herom, træffer afgørelse senest 1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår, er begrundet i ønsket om en hurtig og effektiv myndighedsbehandling.

Formålet med at tillægge Telestyrelsen kompetence til at bestemme at en afgørelse har virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om mægling, er at forhindre at en eller flere parter i sagen opnår fordele af at optræde modvilligt i de forhandlinger Telestyrelsen fører. Afgørelser med tilbagevirkende kraft vil fx kunne være relevante i forbindelse med anmodninger om ændring af en eksisterende aftale eller i tilfælde, hvor samtrafikparterne måske er blevet enige om alt andet end prisen og har iværksat samtrafikken.

Til § 9

Med denne bestemmelse får Telestyrelsen mulighed for at udstede påbud og anvende dagbøder i en række nærmere specificerede tilfælde. Formålet med at give mulighed for tvangsbøder, er at begrænse eventuelle økonomiske incitamenter til fx ikke at opfylde et eventuelt påbud eller ikke at overholde vilkår for en samtrafikaftale. Ved fastsættelsen af bødens størrelse bør det derfor sikres, at beløbet har en sådan størrelse, at det virker adfærdsregulerende.

Anvendelse af dagbøder forudsætter, at Telestyrelsen forinden har truffet afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse af gældende bestemmelser eller vilkår og har meddelt påbud om overholdelse heraf.

Med hensyn til udbydere af mobilnet vil eventuel manglende overholdelse af samtrafiklovgivningen desuden, med hjemmel i bestemmelserne i det parallelt fremsatte forslag til lov om offentlig mobilkommunikation, kunne føre til tilbagekaldelse af den tilladelse, som er forudsætningen for mobilnetudbyderens virksomhed, såfremt der herved er tale om overtrædelse af § 13 i det pågældende lovforslag.

Til § 10

I forbindelse med gennemførelsen af Trin 2b i den politiske aftale af 6. december 1995 er det bl.a. planen at fremsætte et lovforslag om Telestyrelsen, der skal fastlægge styrelsens generelle uafhængighed af Forskningsministeriet. En række forudsætninger for at sådant lovforslag, herunder Telestyrelsens fremtidige finansiering, er endnu ikke på plads og i det her foreliggende lovforslag er det derfor valgt at kun at klargøre, at forskningsministeren er afskåret fra at give Telestyrelsen tjenestebefalinger eller instrukser på områder, der vedrører konkrete sager om samtrafik.

Til § 11

Som et led i den nye struktur på myndighedssiden indenfor telekommunikationsområdet oprettes der i medfør af dette lovforslag et Teleklagenævn, der bl.a. skal fungere som rekursmyndighed i forbindelse med klager over afgørelser truffet af Telestyrelsen.

Det vil ved sammensætningen af Teleklagenævnet blive sikret, at nævnet besidder fornøden generel juridisk, økonomisk og markedsmæssig, samt konkurrence-retlig og telefaglig ekspertise.

Samtidig vil der ved nævnets sammensætning blive lagt vægt på, at nævnet skal være uafhængigt i forhold til alle enkeltstående markedsaktører, herunder særligt udbydere af telenet eller teletjenester med en stærk markedsposition.

Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Teleklagenævnet. Tilrettelæggelsen af sekretariatets arbejde sker efter instruks fra nævnets formand. Det vil i forbindelse med Trin 2b og den endelige afklaring af opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet m.h.t. konkurrence-området, blive overvejet om der er grundlag for at ændre ved placeringen af sekretariatsbetjeningen af et eller flere af de på teleområdet involverede nævn.

Til § 12

Forskningsministerens forskrifter for Teleklagenævnets virksomhed vil bl.a. indeholde en bestemmelse om, at indbringelse af klager for Teleklagenævnet som hovedregel ikke skal have opsættende virkning. Undtagelser herfra er tilfælde, hvor Telestyrelsen har anvendt dagbøder i medfør af § 9, og hvor afgørelsen indbringes for Teleklagenævnet. Her vil udgangspunktet være, at klagen har opsættende virkning mht. dagbøderne, dog således, at dagbøderne kun stilles i bero og kan pålægges (af Teleklagenævnet) med virkning fra det tidspunkt Telestyrelsen har pålagt dagbøderne, samt tilfælde hvor der klages over Telestyrelsens beslutning om offentliggørelse af samtrafikaftaler eller vilkår for samtrafik, hvor klagen ligeledes har opsættende virkning.

Til § 13

Til stk. 1

Formuleringen i stk. 1, gør det klart, at Teleklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes for forskningsministeren eller Forskningsministeriet. Teleklagenævnets afgørelser vil dog altid kunne indbringes for domstolene.

Til § 14

Til stk. 1

Af bestemmelsen fremgår det, at Teleklagenævnet kan behandle klager over Telestyrelsens afgørelser og sagsbehandling vedrørende samtrafikloven, men også andre klager over Telestyrelsen, hvis der i anden lovgivning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er hjemmel hertil.

Da det regelsæt, som vil være grundlaget for Teleklagenævnets arbejde, først træder i kraft den 1. juli 1996, vil nævnet ikke kunne behandle klager over afgørelser mv. truffet af Telestyrelsen før denne dato.

Til § 16

Formålet med bestemmelsen er at give såvel Telestyrelsen som Teleklagenævnet hjemmel til at kræve alt materiale, som skønnes nødvendigt i forbindelse med administrationen af denne lov, udleveret fra de involverede parter. Der er ikke med formuleringen i stk. 2 tilsigtet nogen forskel mellem Telestyrelsens og Teleklagenævnets muligheder for at kræve materiale mv. fra parterne forelagt.

Bestemmelsen forudses kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke er hensigten at pålægge parterne unødige administrative byrder.

Til § 17

Sigtet med denne bestemmelse er, at der i overgangsperioden indtil en sektorspecifik konkurrenceregulering kan gennemføres i Trin 2b, sikres de bedst mulige rammer for at Telestyrelsen og Konkurrencerådet kan føre et aktivt og effektivt tilsyn, navnlig med konkurrence- og regnskabsforhold, og herunder gribe ind over for de markedsaktører inden for telesektoren, som måtte misbruge deres dominerende markedsposition til at foretage ikke-markedsøkonomisk bestemte overførsler fra de facto monopolområder eller områder, hvor disse har en stærkt dominerende markedsposition, til andre, konkurrenceudsatte forretningsområder, til at udøve anden form for misbrug og/eller indgå konkurrencebegrænsende aftaler.

Der henvises i den forbindelse også til EU-Kommissionens retningslinier for anvendelse af EU's konkurrenceregler på telekommunikationssektoren. Disse retningslinier udgør et vejledende grundlag også for de danske myndigheders administration på de nedenfor nævnte områder.

Til stk. 1 og 2

Hovedformålet med bestemmelsen er at sikre det fornødne regnskabsmæssige grundlag for en vurdering af om kravet om objektivitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination samt omkostningsbaserede priser i forbindelse med samtrafik er overholdt. Regnskabsreglerne vil desuden synliggøre og modvirke eventuel konkurrencebegrænsende eller konkurrenceforvridende adfærd. Med afskaffelsen af eneret og særrettigheder vil det gældende regnskabsreglement for Tele Danmark A/S, der bl.a. forbyder krydssubsidiering fra disse forretningsområder til konkurrenceområderne, ikke længere være relevant. Det vil derfor være nødvendigt at indføre nye regler, som vil gælde ikke blot for Tele Danmark A/S, men for alle markedsaktører med en stærk markedsposition.

De nye regnskabsregler påregnes at indeholde

- at der for hvert forretningsområde skal udarbejdes et særskilt internt regnskab omfattende såvel resultatopgørelse som balance,

- at intern afregning af ydelser (fx varer og tjenester) mellem de enkelte forretningsområder skal ske ud fra forretningsmæssige principper, og at overførsel af kapital, herunder indskud af ansvarlig kapital, mellem de enkelte forretningsområder skal ske ud fra et markedsøkonomisk investorprincip. I begge tilfælde vil der blive tale om en forbudsregulering.

- at ydelser, der er omfattet af samtrafikforpligtelser, skal leveres på samme vilkår til tredjemand som mellem de enkelte forretningsområder.

- at de pågældende regnskaber er undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens almindelige bestemmelser, når de er afleveret til Telestyrelsen, og

- at manglende overholdelse af regnskabsreglerne bøde-sanktioneres (som hidtil), jf. dog de særlige sanktions- og indgrebsbestemmelser i samtrafikreguleringen.

Da såvel nye aktører, der ikke tidligere har været underlagt sådanne regnskabsmæssige krav, som Tele Danmark A/S, vil kunne have vanskeligheder ved at indrette deres regnskaber efter disse krav med kort varsel, er forskningsministeren bemyndiget til at fastsætte en senere dato for regnskabsreglernes ikrafttræden end lovens ikrafttrædelsesdato.

Til stk. 3

Formålet med bestemmelsen er at skaffe den fornødne hjemmel til, at konkurrencelovens indgrebsbeføjelser (konkurrencelovens §§ 11-14) kan anvendes på erhvervsvirksomhed på teleområdet, uanset der er tale om offentlig reguleret eller offentlig virksomhed. Det er Erhvervsministeriets og Forskningsministeriets opfattelse, at Konkurrencerådet herefter vil have mulighed for at gribe ind overfor overtrædelser af konkurrencelovens regler i overensstemmelse med de generelt gældende indgrebsbeføjelser - dog ikke over for adfærd, der følger af eller er hjemlet i telelovgivningen (fx i forbindelse med fastsættelse af samtrafik- eller slutbrugerpriser, der er reguleret i denne lovgivning eller som følger af hjemmel i telelovgivningen, forudsat hjemlen er udnyttet). Konkurrencerådet vil således kunne gribe ind over for forhold af konkurrencebegrænsende eller konkurrenceforvridende art, herunder over for afregninger eller kapitaloverførsler mellem forretningsområder, som ikke er i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen - medmindre de pågældende forhold er reguleret via de sektorspecifikke regnskabsregler.

Det er ikke hensigten at indskrænke Konkurrencerådets beføjelser efter konkurrenceloven. Men det er heller ikke hensigten, at etablere en retstilstand med områder, hvor både Konkurrencerådet og Telestyrelsen er tillagt kompetence. Meningen er at understrege, at Konkurrencerådet kan gribe ind på alle områder, hvor der ikke udtrykkeligt findes en normerende sektorregulering, overfor adfærd, der er i strid med konkurrencelovgivningen. Det forudsættes, at Konkurrencerådet og Telestyrelsen i forbindelse med eventuelle indgreb løbende koordinerer indsatsen med henblik på at undgå overlapning eller modstridende beslutninger. Indgreb efter konkurrenceloven forudsætter således en forudgående afklaring af, i hvilket omfang der i telelovgivningen er foretaget en udtrykkelig regulering, som tillader en bestemt adfærd, herunder om der er grundlag for at anvende de i telelovgivningen fastsatte indgrebsmuligheder.

Til § 19

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1996. Som det fremgår af det parallelt fremsatte forslag til lov om offentlig mobilkommunikation, er udbydere af mobilnet omfattet af denne lov dog ikke forpligtet til at give uafhængige tjenesteudbydere adgang til mobilnettene før 1.3.1997, jf. dette lovforslags § 13, sammenholdt med § 20, stk. 1. Det pågældende lovforslags bestemmelser vil i medfør af lex specialis princippet gå forud for bestemmelserne i nærværende lovforslag.

Efter 2. behandling den 28. maj 1996

§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenester.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester med en markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i betragtning.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for, på hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik.

Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår til priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.

Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem parterne, jf. dog §§ 6 og 7.

Kapitel 3

Indsigt i samtrafikaftaler

Kapitel 3

Indsigt i samtrafikaftaler

Kapitel 3

Indsigt i samtrafikaftaler

§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til følgende væsentlige hensyn

1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.

Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger, datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.

§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til følgende væsentlige hensyn

1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.

Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger, datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.

§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til følgende væsentlige hensyn

1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.

Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger, datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.

Kapitel 4

Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik

Kapitel 4

Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik

Kapitel 4

Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik

§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes indgåelse.

Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.

Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7, stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten, ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive gjort offentligt tilgængelige.

§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes indgåelse.

Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.

Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7, stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten, ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive gjort offentligt tilgængelige.

§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes indgåelse.

Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.

Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7, stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten, ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive gjort offentligt tilgængelige.

Kapitel 5

Afskæring af instruksadgang

Kapitel 5

Afskæring af instruksadgang

Kapitel 5

Afskæring af instruksadgang

§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse, at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2, stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.

Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.

§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse, at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2, stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.

Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.

§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse, at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2, stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.

Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.

Kapitel 6

Klageadgang

Kapitel 6

Klageadgang

Kapitel 6

Klageadgang

§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt. Såfremt parterne ikke inden 3 måneder, fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat, kan nå til enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i sagen.

Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med parterne med henblik på mægling.

§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt.Såfremt parterne ikke inden 3 måneder fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat kan nå til enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i sagen.

Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med parterne med henblik på mægling.

§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt. Såfremt parterne ikke inden 3 måneder, fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat, kan nå til enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i sagen.

Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med parterne med henblik på mægling.

Kapitel 7

Oplysningspligt og regnskabsforhold

Kapitel 7

Oplysningspligt og regnskabsforhold

Kapitel 7

Oplysningspligt og regnskabsforhold

§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår for samtrafik.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning. Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke forkortes til mindre end 1 måned.

Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest 1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om mægling.

§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår for samtrafik.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning. Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke forkortes til mindre end 1 måned.

Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest 1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om mægling.

§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår for samtrafik.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning. Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke forkortes til mindre end 1 måned.

Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest 1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om mægling.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

Kapitel 8

Strafbestemmelser

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter §§ 6 og 7.

§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter §§ 6-7.

§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter §§ 6 og 7.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse

Kapitel 9

Ikrafttrædelse

Kapitel 9

Ikrafttrædelse

§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafikaftaler i medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3, indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16, stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2. Der er udpantningsret for beløbene.

§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafiktaler i medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3, indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16, stk. 1, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2. Der er udpantningsret for beløbene.

§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafikaftaler i medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3, indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16, stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2. Der er udpantningsret for beløbene.

§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.

§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.

§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.

§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.

Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk, teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.

Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at være landsdommer.

§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.

Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk, teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.

Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at være landsdommer.

§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.

Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk, teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.

Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at være landsdommer.

§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om

1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,

2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,

3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.

Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Stk. 4. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets sekretariat.

§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om

1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,

2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,

3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.

Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Stk. 3. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets sekretariat.

§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om

1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,

2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,

3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.

Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Stk. 4. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets sekretariat.

§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt pågældende.

§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over

1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser.

2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold foreligger senest 3 måneder efter, at de er forelagt for nævnet.

§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over

1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser.

2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold, foreligger senest 3 måneder efter at de er forelagt for nævnet.

§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over

1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser.

2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold foreligger senest 3 måneder efter, at de er forelagt for nævnet.

§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3, indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16, stk. 3, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2. Der er udpantningsret for beløbene.

§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3, indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16, stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk 1 og 2. Der er udpantningsret for beløbene.

§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3, indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16, stk. 3, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2. Der er udpantningsret for beløbene.

§ 16. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Telestyrelsens indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet og teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes som havende en stærk markedsposition.

Stk. 2. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til aftale om samtrafik og dokumentation for, at der foreligger konkrete forhold, der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.

§ 16. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til aftale om samtrafik og dokumentation for at der foreligger konkrete forhold, der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.

Stk. 2. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.

§ 16. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Telestyrelsens indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet og teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes som havende en stærk markedsposition.

Stk. 2. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til aftale om samtrafik og dokumentation for, at der foreligger konkrete forhold, der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.

§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte forretningsområder.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, om indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen, og om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i forbindelse med samtrafik.

Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, 2. pkt., udbydere af telenet og teletjenester, medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med hjemmel heri.

§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte forretningsområder.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fra hvilket tidspunkt, den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, og om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke forretningsområder, der skal aflægges særskilt regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i forbindelse med samtrafik.

Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs § 2, nr. 1, 2. pkt. og nr. 2, 2. pkt. udbydere af telenet og teletjenester, medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med hjemmel heri.

§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte forretningsområder.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, om indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen, og om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i forbindelse med samtrafik.

Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, 2. pkt., udbydere af telenet og teletjenester, medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med hjemmel heri.

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 2.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt i medfør af § 3.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 2.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt i medfør af § 3.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 2.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt i medfør af § 3.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik Regeringen ( Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en politisk principaftale om totalliberaliserring af telesektoren i Danmark medio 1996. Aftalen udgør tillæg nr. 4 til den politiske aftale af 22. juni 1990 om den danske telesektor.

Principaftalen indeholder de overordnede rammer for gennemførelsen af den fuldstændige liberalisering af telesektoren i Danmark (Trin 2). Aftalen forudsætter, at gennemførelsen sker i to tempi (Trin 2a og 2b), hvor Trin 2a forudsættes vedtaget af Folketinget med ikrafttræden pr. 1. juli 1996. Trin 2b forudsættes at træde i kraft pr. 1. januar 1997.

Dette lovforslag udgør en del af udmøntningen af Trin 2a. Lovforslaget indeholder en foreløbig regulering af rammerne for indgåelse og ændring af samtrafikaftaler mellem telenet og/eller teletjenester.

Udveksling af trafik mellem telenet og -tjenester der udbydes eller drives af forskellige selskaber, offentlige institutioner, oganisationer/foreninger m.v. og adgang til at benytte disse net og tjenester som »transportvej« er forudsætningen for, at de slutbrugere af teleydelser, som er tilsluttet de enkelte net og tjenester, kan kommunikere indbyrdes og få adgang til konkurrerende udbyderes teletjenester, herunder også nye og avancerede tjenester og tjenestefaciliteter som f.eks. målrettede informationsdatabaser, underholdning og spil, viderestillings- og sekretærfunktioner, overvågnings- og produktionsstyrings-faciliteter og lign.

Samtrafik-regler er desuden en væsentlig forudsætning for nye udbydere af telenet og tjenester, som overvejer at etablere sig på det danske telekommunikationsmarked, fordi adgang til at benytte allerede eksisterende net og tjenester er afgørende for at sikre disse selskaber reelle konkurrencemuligheder.

Lovgivning på samtrafikområdet har således bl.a. det generelle sigte at sikre nye og mindre markedsaktører reelle konkurrencemuligheder bl.a. ved at sikre dem adgang til brug af og udveksling af trafik med dominerende markedsaktørers offentlige telenet og teletjenester. Dette formål tilsiger dels, at samtrafikreglerne anvendes aktivt og effektivt overfor alle udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som kan siges at have en stærk markedsposition, dels at det, navnlig ved vurderingen af nye markedsaktørers markedsposition og heraf følgende samtrafik-forpligtelser, samtidig tages i betragtning at der kan være behov for at sikre disse udbydere hensigtsmæssige vækstvilkår i en etablerings- og opbygningsfase.

De nye markedsaktører udgøres af en bred vifte af større og mindre selskaber, hvoraf nogle få formentlig vil satse på et bredt udbud af telenet og -tjenester, på samme måde som traditionelle teleselskaber. En stor del af de nye markedsaktører vil dog formentlig målrette deres aktiviteter mod mindre kunde- og markedssegmenter. Det vil føre til udviklingen af et bredt og varieret udbud af skræddersyede tele- og informationsydelser. Det er væsentligt også at sikre denne »underskov« af mindre markedsaktører effektive konkurrencemuligheder.

Det ovenfor anførte er baggrunden for nærværende lovforslag.

A. De gældende regler

Tele Danmark A/S' forpligtelser mht. at give andre adgang til at få tilslutning til og benytte selskabets anlæg på det koncessionerede område er fastlagt i § 6, stk. 1 og 2, i selskabets koncession. Det fremgår heraf, at Tele Danmark A/S skal udarbejde abonnementsvilkår for selskabets net og tjenester på det koncessionerede område. Abonnementsvilkårene skal bl.a. give alle og enhver adgang til på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og benytte Tele Danmark A/S' net. Det fremgår endvidere, at der skal udarbejdes vilkår for tilslutning til det offentlige telenet for operatører, der udbyder tjenester, der er omfattet af særrettigheder. Sidstnævnte bestemmelse er udmøntet gennem indgåelse af samtrafikaftaler. Også på mobilområdet er der krav om, at tilladelsesindehaverne skal udarbejde abonnementsvilkår, ligesom der er mulighed for at stille krav til tilladelsesindehaverne vedrørende forholdet til andre netoperatører.

På konkurrenceområderne (udbud af telefoni- og datakommunikationstjenester m.v.) findes der ingen tilsvarende krav. Der findes dog i visse af de bekendtgørelser, der regulerer de pågældende områder, krav om at udbyderen skal oplyse om vilkårene for eksempelvis tilslutning. Grundlæggende indebærer indførelse af samtrafik-krav på tjenesteområdet imidlertid en re-regulering af allerede liberaliserede områder.

Samtrafikaftaler eksisterer i dag bl.a. mellem Tele Danmark A/S og Dansk Mobil Telefon I/S (Sonofon), der på grundlag af Tele Danmark A/S' koncession samt Tele Danmark A/S' og Sonofons tilladelser til drift af et landsdækkende GSM-mobilnet har indgået indbyrdes aftaler om udveksling af trafik. De indgåede aftaler om samtrafik vedrører grænsefladerne mellem Tele Danmark A/S' faste telefonnet og de mobile telefonnet (de to GSM-net samt NMT- og OPS-nettene).

De første samtrafikaftaler blev indgået ved årsskiftet 1991-1992 og aftalerne på området er stort set enslydende. De indgåede aftaler blev godkendt af myndighederne for så vidt angår vilkårene for GSM-nettets tilslutning til det af Tele Danmark A/S drevne faste, offentlige telenet. Med virkning fra den 1. juli 1995 blev der indgået en ny aftale om samtrafik på mobilområdet, som forudsat i den telepolitiske aftale af 6. april 1995.

Derudover udveksler Tele Danmark A/S international teletrafik med en række udenlandske teleoperatører på basis af internationale samtrafikaftaler.

Nærværende lovforslag omfatter i den forbindelse nye aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Ændring af bestående aftaler vil desuden betyde, at disse i deres helhed bliver omfattet af loven.

B. Lovforslagets indhold

Den foreslåede samtrafikregulering giver nye muligheder for alle markedsaktører i den danske telesektor, herunder bl.a. udbydere af telenet og/eller teletjenester, som offentligheden har adgang til, uanset om der er tale om et landsdækkende udbud eller et udbud i geografisk afgrænsede dele af landet, samt udbydere af telenet og/eller teletjenester der målretter deres udbud af net og tjenester imod afgrænsede brugergrupper, enten i form af erhvervsbrugere eller boligblokke, boligforeninger el.lign.

Begreberne samtrafik og sammenkobling bygger i EU-regi på en videreudvikling af ONP-reguleringen (ONP = O pen N etwork P rovision/åben tilrådighedsstillelse af telenet og tjenester). ONP-reguleringen omfatter som udgangspunkt dels slutbrugernes adgang til et vist minimumsudbud af teleydelser inden for de omfattede områder, dels rammerne for uafhængige tjenesteudbyderes særlige netadgang med henblik på eget udbud af tjenester. Tankesættet bag ONP-reguleringen er udviklet med det udgangspunkt, at der fortsat ville eksistere ene- eller særrettigheder med hensyn til etablering og drift af den underliggende teleinfrastruktur.

I takt med at der i EU-regi er opnået enighed om, at også infrastrukturområdet bør liberaliseres, er der opstået behov for regulering af adgangen til udveksling af trafik mellem forskellige telenet/ teleoperatører. Samtrafik-begrebet har således i EU traditionelt været anvendt om situationer, hvor der er tale om udveksling af trafik mellem net-operatører. Der er imidlertid sket en udvikling, således at samtrafik- og sammenkoblings-begreberne i dag i et vist omfang anvendes som samlebegreber dels for den traditionelle sammenkobling mellem to eller flere udbydere af teleinfrastruktur, dels om uafhængige tjenesteudbyderes adgang til andre selskabers teleinfrastruktur med henblik på udbud af teletjenester og for tjenesteudbyderes udveksling af trafik. Samtrafik-begrebet overlapper således den del af den oprindelige ONP-regulering, der handler om sikring af uafhængige tjenesteudbyderes adgang til telenet og -tjenester, herunder sikring af særlig netadgang.

I dette lovforslag anvendes samtrafik-begrebet i den ovenfor nævnte brede betydning, og omfatter således både den traditionelle udveksling af trafik mellem operatører af telenet, uafhængige tjenesteudbyderes særlige adgang til telenet og -tjenester, der skal danne baggrund for et eget tjenesteudbud, samt storkunder der ønsker og teknisk er i stand til at håndtere de former for net- og tjenesteadgang, som vil blive reguleret med hjemmel i samtrafikloven.

Lovforslaget foretager således ingen egentlig afgrænsning af, hvem der kan påberåbe sig samtrafiklovgivningen, f.eks. i form af krav om, at der er tale om udbud af telenet eller tjenester til andre. Telenet og -tjenester, hvortil offentligheden ikke har adgang, herunder også interne og/eller lukkede net, således som dette begreb hidtil har været defineret i dansk telelovgivning vil således også kunne drage fordel af lovforslaget.

Med henblik på at så mange telenet og teletjenester som muligt bliver koblet sammen er der i lovforslagets § 2, stk. 1, indsat en ret og en pligt for alle telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, til at forhandle samtrafikaftaler med hinanden. Det er imidlertid kun udbydere af telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, som vil være forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om aftaler om samtrafik, og det er kun i forhold til disse udbydere, der kan anvendes sanktioner, hvis lovens bestemmelser ikke følges. Herved er lovforslaget i overenstemmelse med det forventede indhold af det kommende direktiv om samtrafik (se nedenfor under forholdet til EU-retten). En udbyder formodes at have en stærk markedsposition, hvis hans markedsandel udgør mere end 25 % af en bestemt telekommunikationsaktivitet i det område, der opereres i. Dog vil udbydere med mindre markedsandele også kunne anses for at have en stærk markedsposition ligesom udbydere med en markedsandel på mere end 25 % i visse tilfælde ikke anses for at have en stærk markedsposition. Det afgørende vil være en udbyders mulighed for at påvirke markedsvilkårene, kontrol over adgangen til slutbrugere, finansielle ressourcer mv.

Lovforslaget omfatter således en kreds af udbydere af telenet og teletjenster, som pålægges forpligtelser i form af at skulle imødekomme anmodninger om samtrafik, og en anden og større kreds, som tillægges rettigheder mht. adgang til samtrafik. Desuden indeholder forslaget en hjemmel til, at der på bekendtgørelsesniveau efterfølgende kan foretages en differentiering af de forskellige former for sammenkobling og adgang til særlige nettilslutninger, med henblik på at lette gennemskueligheden og administrationen af lovgivningen.

Udbydere af telenet og/eller teletjenester, som offentligheden har adgang til, og som har en stærk markedsposition vil have pligt til at indgå samtrafikaftaler på vilkår, som er objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende og til omkostningsbaserede priser.

Omfattet af reguleringen er følgende telenet og basale teletjenester (bærertjenester)

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel - eller radiobaseret infrastruktur, dog ikke satellitkommunikation ( dvs. hverken satellitinfrastruktur eller -tjenester).

Sigtet med reguleringen er således bl.a. en sikring af adgang til transportveje, omfattende såvel net som bærertjenester, uafhængigt af hvilke tjenester og/eller avancerede tjenestefaciliteter denne transportkapacitet anvendes til. Reguleringen vil også omfatte ISDN og bredbåndskapacitet. Reguleringen vil dække »hele transportvejen« og således omfatte dels overordnede fordelingsnet, dels de forskellige former for abonnentledningsnet frem til det punkt hvor trafikken afleveres til slutbrugeren.

Til sikring af, at der indgås samtrafikaftaler inden for de ovenfor nævnte rammer, som fremmer konkurrencen og giver brugerne bedre og billigere ydelser, vil Telestyrelsen blive pålagt bl.a. mæglingsopgaver, hvis parterne ikke kan enes om en samtrafikaftale, og tilsyn med at aftalerne overholder de nævnte vilkår. Telestyrelsen vil samtidig få adgang til, såfremt det viser sig nødvendigt, at fastlægge de nærmere vilkår for samtrafik mellem to eller flere parter. Der vil desuden blive oprettet et særligt Teleklagenævn, som skal behandle klager over Telestyrelsens afgørelser.

Denne foreløbige regulering vil blive fulgt op af yderligere samtrafiklovgivning i Trin 2b. Her er det bl.a. tanken at foretage en egentlig prisregulering af de særlige flaskehalsressourcer, som aktører med en stærk markedsposition råder over. I sammenhæng hermed vil der formentlig skulle foretages en udbygning af de regnskabsmæssige forskrifter, der fastsættes med hjemmel i nærværende lov, med sigte på udskillelse af de pågældende selskabers omkostninger ved tilrådighedsstillelse af de pågældende flaskehals-ressourcer. Den nævnte udbygning forventes at træde i kraft den 1. januar 1997, og der vil således fra dette tidspunkt være et forbedret grundlag for forøget konkurrence på teleområdet, som burde resultere i mærkbare forbedringer for brugerne i form af flere tilbud, bedre kvalitet og lavere priser. Reguleringen i Trin 2b kan desuden resultere i yderligere differentiering m.h.t. rettigheder og pligter og vil i øvrigt skulle ses i sammenhæng med den (ligeledes i Trin 2b) forudsatte regulering af adgangen til begrænsede ressourcer, herunder adgang til nedgravning af kabler og opstilling af master, samt den endelige regulering af adgangen til nummer- og frekvens-ressourcer. Det vil således indgå i overvejelserne, om reguleringen af disse områder indebærer et behov for opdeling af markedsaktørerne i kategorier med differentierede rettigheder og forpligtelser.

Med hensyn til nummertildeling er det i dag sådan, at på de områder, der er omfattet af liberaliseringen af datatjenester pr. 1. januar 1993, er tildelingen af numre og adresser allerede åben for alle. På telefoni- og mobilområdet vil der i Trin 2a blive gennemført en ændring som udvider kredsen af udbydere, der kan få tildelt numre, til alle der ønsker det, jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte lovforslag om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet mv.

Lovforslagets regler vil også kunne påberåbes i tilfælde hvor en samtrafikaftale vedrører grænseoverskridende teletrafik, i det omfang der er tale om adgangspunkter i Danmark eller på grænsen til Danmark. I sådanne tilfælde, hvor en udenlandsk teleoperatør ønsker at påberåbe sig de danske regler, vil samtrafikaftalen i sin helhed blive omfattet af kravet om omkostningsbaserede priser og objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Desuden vil aftalen som udgangspunkt være omfattet af kravet om at denne skal gøres offentligt tilgængelig, jf. dog den særlige hjemmel til at fastsætte undtagelsesbestemmelser netop m.h.t. internationale samtrafik-aftaler.

Ny opgavefordeling mellem telemyndighederne

Lovforslaget indeholder en sikring af, at Telestyrelsen fremover kan fungere som uafhængig tilsyns-, mæglings- og afgørelsesmyndighed med hensyn til den konkrete forvaltning af samtrafikreglerne. Lovforslaget indeholder således forslag om afskæring af klageadgangen til Forskningsministeriet og af ministeriets instruksadgang overfor Telestyrelsen på samtrafik-området samt sikring af klageadgang til Teleklagenævnet, som oprettes med denne lov.

Uanset den herved foreslåede afskæring af forskningsministerens adgang til at instruere Telestyrelsen vedrørende konkrete sager, vil ministeren fortsat, jf. også ministeransvarsloven, have det overordnede ministeransvar for Telestyrelsens virksomhed, herunder ansvaret for den overordnede styring og tilrettelæggelse af Telestyrelsens aktiviteter og for sager vedr. Telestyrelsens økonomi og personale.

Den hermed foreslåede regulering vil i Trin 2b blive fulgt op af et forslag om en egentlig, tværgående lovgivning i form af en selvstændig lov om Telestyrelsens uafhængighed og selvstændige opgaver, og om opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og Forskningsministeriet. Den pågældende lovgivning vil også indeholde rammerne for en videreførelse af den nuværende sektorfinansiering af telemyndighederne, inklusive eventuelle justeringer heraf.

Supplerende samtrafiklovgivning i Trin 2b

Som ovenfor nævnt vil den foreliggende foreløbige samtrafiklovgivning blive udbygget i forbindelse med Trin 2b. Udbygningen vil bl.a. vedrøre følgende punkter

a) Særlige regler for prisfastsættelsen af nøgleydelser på teleområdet - f.eks. regulering der særligt retter sig imod virksomheder med en stærk position på markedet med rådighed over »flaskehals-ressourcer« på infrastrukturområdet. Reguleringen vil bl.a. komme til at omfatte fastsættelse af principperne for beregning af omkostninger for de enkelte ydelser og fastlæggelse af mere specifikke regnskabsmæssige krav til de omfattede markedsaktører.

b) Evt. yderligere differentiering m.h.t. rettigheder og pligter på samtrafikområdet, under fastholdelse af det generelle udgangspunkt om sikring af uhindret og effektiv markedsadgang for alle markedsaktører, der ønsker at udbyde telenet og/eller teletjenester.

c) Særlige regler, der pålægger markedsaktører med en stærk markedsposition at udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafikområdet og fastsætter rammer herfor.

d) Gennemførelse af de resterende dele af de forventede EU-regler om samtrafik, når disse er endeligt fastlagt, herunder bl.a. om mægling på EU-plan i tilfælde hvor telemyndighederne hjemmehørende i forskellige medlemsstater er involveret i sagen.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Indførelsen af en mæglings- og klageprocedure på samtrafikområdet, herunder fastsættelse af vilkår for samtrafik, skønnes at medføre behov for øgede ressourcer ved administrationen heraf. Der er tale om et område hvor myndighedsopgaverne i forhold til den nuværende situation skønnes udvidet i en ikke uvæsentlig grad. Der vil således formentlig være behov for oprettelse af 4-5 nye årsværk i Telestyrelsen og 1-2 nye årsværk i Forskningsministeriet (til sekretariatsbistand for de nye nævn) i forbindelse hermed. Der vil blive udarbejdet særskilt aktstykke om de ovenfor nævnte forhold vedr. 1996. Vedr. 1997 og følgende år vil Forskningsministeriet i forbindelse med Trin 2b forelægge en samlet redegørelse for opgave- og ressourceudviklingen i Telestyrelsen med henblik på Finansloven for 1997. Med hensyn til finansieringen af det øgede ressourceforbrug henvises til det parallelt fremsatte lovforslag om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, hvori indgår hjemmel til finansiering af tilsynsaktiviteter mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er at sikre danske brugere teleydelser, der ligger blandt verdens bedste og billigste. Derudover er det hensigten at give danske virksomheder det bedst mulige udgangspunkt i konkurrencen med andre EU-landes virksomheder.

Ved dette forslag vil adgangen til at sammenkoble net og tjenester for derigennem at udnytte allerede eksisterende infrastruktur optimalt være medvirkende til, at give danske virksomheder gode kort på hånden i forbindelse med udviklingen af nye og avancerede teleydelser. Dette vil have en gunstig indvirkning på beskæftigelsen ikke kun i telesektoren men også i andre sektorer, idet fremkomsten af nye og billige teleydelser vil være med til at formindske virksomhedernes omkostninger. Der vil således være basis for en gevinst i form af en forbedret konkurrenceevne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

ONP-regulering

Samtrafik (i EU-terminologi ofte betegnet som interconnection) må ses i sammenhæng med EU's såkaldte ONP-regulering. ONP ( O pen N etwork P rovision) er et sæt regler, der fastsætter en række vilkår for åben tilrådighedsstillelse af en nærmere defineret gruppe af net og tjenester.

ONP-reguleringen består dels af et rammedirektiv, dels et direktiv om faste kredsløb, der fastlægger et minimumssæt af faste kredsløb, der skal være til rådighed i EU og et direktiv om ONP-vilkår for taletelefoni. Endelig har Rådet vedtaget to henstillinger om, at der sikres et udbud af visse pakkekoblede datatjenester og visse ISDN-net og tilhørende ISDN-faciliteter.

Den nuværende ONP-regulering udspringer af, at der i de enkelte medlemsstater typisk er et begrænset antal selskaber, der har ene- eller særrettigheder på infrastrukturområdet. Når de enkelte stater inden 1. januar 1998 liberaliserer infrastrukturen, vil denne regulering ikke længere være tidssvarende.

Kommissionen har derfor i november 1995 fremlagt et forslag til revision af ONP-reglerne. Forslaget indeholder en ændring af det såkaldte »ONP-rammedirektiv« samt ONP-direktivet om faste kredsløb. Forslaget ændrer ONP-reglernes anvendelsesområde således, at de ikke længere retter sig mod offentlige teleoperatører med særlige eller eksklusive rettigheder, der vil forsvinde i takt med liberaliseringen. Ifølge det reviderede forslag vil ONP-reguleringen fremover rette sig mod udbydere af offentlige telenet og -tjenester, afhængigt af deres position og markedsandel på et relevant marked. I forslaget om revision af det gældende EU-direktiv om faste kredsløb foreslås det, at reguleringen fremover retter sig mod den eller de operatører, som nationalt udpeges som leverandører, dog således at der overalt i hele landet skal være mindst en operatør, som udbyder faste kredsløb til brugere og tjenesteudbydere. Kommissionen forventes snarest at fremlægge et forslag til parallel ændring af Rådsdirektivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenester.

ONP-reguleringen er relevant også i forhold til nærværende lovforslag, fordi ONP-direktiverne - i varierende omfang - udover at regulere det ovenfor nævnte minimumsudbud af telenet og tjenester, der skal være til rådighed i de enkelte medlemslande, også regulerer samtrafik, herunder tilrådighedsstillelse af den særlige netadgang, som konkurrerende tjenesteudbydere, der ikke selv har anlagt infrastruktur, er afhængige af med henblik på at sikre effektiv konkurrence.

De gældende ONP-direktiver og de heri indeholdte forpligtelser m.h.t. sikring af et vist minimumsudbud af net og tjenester vil i Danmark blive gennemført med det samtidigt fremsatte forslag til lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren. M.h.t. sikringen af tjenesteudbyderes rettigheder viderefører nærværende lovforslag dele af den danske gennemførelse af ONP-direktivet om faste kredsløb og indebærer derudover en gennemførelse af dele af ONP-direktivet om taletelefoni.

Endelig indebærer lovforslaget en gennemførelse af de få minimumsbestemmelser om samtrafik, der indgår i Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om mobil- og personkommunikation. De pågældende bestemmelser sigter på at sikre udbydere af mobilkommunikationsnet adgang til samtrafik med de øvrige markedsaktører, herunder med udbydere af faste net.

Lovforslaget er i overensstemmelse med de ovenfor nævnte ONP- og samtrafikdirektiver og direktivforslag samt mobildirektivet, og de heri anvendte begreber og begrebsafgrænsninger. Som det fremgår, er der dog i vidt omfang tale om EU-regulering der endnu ikke er endeligt vedtaget, og hvor det derfor kun i begrænset omfang har været muligt på nuværende tidspunkt at indhente autoritative fortolkningsbidrag, herunder fra EU-Kommissionen.

Direktivforslaget om samtrafik

De centrale EU-bestemmelser om samtrafik vil blive fastlagt i forbindelse med vedtagelsen af forslaget til Rådsdirektiv om »samtrafik på teleområdet med sigte på sikring af det almene tjenesteudbud og af indbyrdes interoperabilitet«. Forslaget blev godkendt af EU-Kommissionen i juli 1995 og har siden været behandlet i Rådsregi. Forslaget baserer sig på ONP-principperne om gennemsigtighed, objektivitet, ikke-diskrimination og proportionalitet. Der blev den 21. marts 1996 på Rådsmøde opnået politisk enighed om indholdet af samtrafik-direktivforslaget, hvilket teknisk muliggør endelig vedtagelse af forslaget inden udgangen af 1996.

Ifølge forslaget skal samtrafikaftaler baseres på kommercielle forhandlinger mellem parterne inden for rammer, der er fastlagt på forhånd.

Hvem er omfattet af reglerne?

Direktivforslaget drejer sig om harmonisering af vilkårene for fri og reel sammenkobling til offentlige net og tjenester. Forslaget omfatter således både offentlige net og tjenester og ikke-offentlige net og tjenester (i EU-terminologi betyder »offentlige teletjenester« teletjenester, som offentligheden har adgang til). Der gælder imidlertid ikke samme regler for de to kategorier. Forslaget lægger op til, at alene udbydere af offentlige telenet og tjenester med en stærk markedsposition skal være forpligtede til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik til omkostningsbaserede priser og på objektive og ikke-diskriminerende vilkår. De pågældende udbydere skal imødekomme anmodninger både fra andre udbydere af offentlige telenet og -tjenester, og anmodninger fra udbydere af telenet og -tjenester, som offentligheden ikke har adgang til.

Udbydere af offentlige telenet og -tjenester, som ikke har en stærk markedsposition, er forpligtede til gensidigt at indgå samtrafikaftaler. Der er imidlertid intet krav om at disse udbydere skal give adgang til samtrafik til omkostningsbaserede priser og på objektive og ikke-diskriminerende vilkår.

Samtrafikpriser ifølge direktiv-forslaget

Direktivforslaget omhandler det faste offentlige telefoninet, den offentlige telefonitjeneste og visse basale datatjenester via telefonnettet, faste kredsløb uden nærmere afgrænsning m.h.t. båndbredde m.v. samt offentlige mobilnet og mobiltjenester. Fokus er navnlig på net og bærertjenester, som er en forudsætning for andre udbyderes udbud af teletjenester.

De generelle bestemmelser om prisregulering vedrører det faste offentlige telefoninet, den offentlige telefonitjeneste, mobilnet og mobiltjenester og visse basale datatjenester via telefoninettet, samt faste kredsløb uden nærmere afgrænsning. Samtrafikpriserne på de pågældende områder skal ifølge forslaget være gennemskuelige, omkostningsbaserede, ubundtede og fremme markedsadgang.

Nationale telemyndigheders kompetence

Generelt tillægger direktivforslaget de nationale telemyndigheder en betydelig kompetence til fastlæggelse af principper for sammenkobling samt løsning af eventuelle tvister.

Der lægges op til, at telemyndighederne fastlægger ex-ante regulering af samtrafikaftaler, der indgås af selskaber, der udbyder offentligt tilgængelige infrastruktur og/eller basistjenester, herunder også selskaber, der udbyder mobilinfrastruktur m.v. og selskaber, der udbyder telekommunikationskredsløb til og fra lande udenfor EU.

Desuden skal telemyndighederne ifølge direktivforslaget generelt have adgang til at gribe ind på eget initiativ i samtrafikforhandlinger og herunder kunne fastsætte tidsgrænser for forhandlingsforløb. Telemyndighederne skal derudover kunne kræve ændringer også i bestående aftaler m.h.p. at sikre effektiv konkurrence. Forslaget indeholder derudover forslag om etablering af en supplerende fælleseuropæisk konfliktløsningsmekanisme baseret på den nuværende ONP-komite. Der er tale om en rådgivende komiteprocedure.

Evt. regulering m.h.p. anvendelse af den supplerende fælleseuropæiske konfliktløsningsmekanisme vil blive gennemført i Trin 2b.

Indsigt i samtrafikaftaler

Direktivforslaget lægger op til at samtrafikaftaler indsendes til telemyndighederne (her i landet: Telestyrelsen), hvor de skal være tilgængelige for interesserede parter. Der er mulighed for at undtage de dele af en aftale, der vedrører kommercielle strategiovervejelser, fra at blive gjort offentligt tilgængelige. Samtrafikpriserne samt eventuelle bidrag til forsyningspligt skal dog altid være tilgængelige. Herudover lægger direktivforslaget op til, at de afgørelser, telemyndighederne træffer vedrørende konkrete samtrafikaftaler, gøres offentligt tilgængelige. Telemyndighederne må dog ikke gøre følsomme kommercielle oplysninger offentligt tilgængelige. Nærværende lovforslag er på dette område i overensstemmelse med den kommende EU-regulering.

Høring

Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante ministerier, organisationer mv.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Med bestemmelsen om, at aftaler om samtrafik omfatter såvel sammenkobling af telenet eller teletjenester som adgang til telenet eller teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår, har det været hensigten at gøre anvendelsesområdet meget bredt, således at slutbrugernes valgmuligheder bliver stort og varieret samtidig med at prisen for ydelserne som følge af den forøgede konkurrence bliver mindre.

Lovforslagets anvendelsesområde afspejler således, at der er tale om gennemførelse af det kommende EU-direktiv om samtrafik, samt en justeret videreførelse af dele af den allerede gennemførte danske implementering af EU's ONP-direktiver vedr. tilrådighedsstillelse af faste kredsløb, således at en række af dette direktivs bestemmelser fremover finder anvendelse ikke alene på Tele Danmark A/S, men på alle markedsaktører med en stærk markedsposition, og endelig en gennemførelse af dele af ONP-direktivet vedr. tilrådighedsstillelse af telefoninet og -tjenester.

De dele af de ovenfor nævnte ONP-direktiver, som vedrører sikring af et vist minimumsudbud af faste kredsløb og telefoni-ydelser, gennemføres dog ved det samtidig fremsatte forslag til lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren.

M.h.t. sikring af ikke-diskriminerende adgang til teleydelser, der ligger ud over hvad der vil være omfattet af forsyningspligten, udgør nærværende lovforslag regulerings-grundlaget. Det gælder bl.a. for så vidt angår ikke-diskriminerende adgang til faste kredsløb på over 2048 kbit pr. sekund, i det omfang sådanne faste kredsløb udbydes eller stilles til rådighed internt af markedsaktører med en stærk markedsposition.

Med hensyn til adgang på særlige vilkår sigter dette bl.a. til vilkår, der muliggør adgang på andre punkter end de termineringspunkter, der tilbydes flertallet af slutbrugerne.

Mht. definitionen på offentlige telenet og teletjenester henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Til § 2

Til stk. 1

Udbydere af telenet eller teletjenester, som offentligheden har adgang til er den primære gruppe, som omfattes af loven. En præcis angivelse af hvor grænsen går mellem telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til (»offentlige«), og telenet og teletjenester, som offentligheden ikke har adgang til (»ikke-offentlige«), er ikke mulig. Det er hensigten, at begrebet telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, skal fortolkes bredt. Det betyder, at net og tjenester, der fx udbydes i geografisk afgrænsede områder af en vis størrelse, betragtes som offentlige, hvis alle i området i princippet vil kunne få adgang. Det samme vil gælde, hvis større grupper som fx alle erhvervsdrivende eller alle med en trafik af en vis størrelse har adgang. Bortset fra helt små anlæg, vil fællesantenneanlæg som hovedregel også blive betragtet som offentlige. Derimod vil fx et net eller en tjeneste, hvortil der kun er adgang for snævre brugergrupper som fx læger eller banker og forsikringsselskaber blive betragtet som ikke-offentlige. Tilsvarende vil net eller tjenester, der kun giver adgang for fx beboerne i en boligblok eller i et meget lille geografisk område kunne betragtes som ikke-offentlige. Interne net, som etableres inden for en fast ejendoms grænser eller mellem flere faste ejendomme eller dele heraf, der ejes eller lejes af samme fysiske eller juridiske person, og som udelukkende anvendes til den pågældendes eget brug, vil blive betragtet som et net, hvortil offentligheden ikke har adgang. Dette gælder som nævnt ovenfor også lukkede net, som etableres til brug for en nærtstående interessekreds, og som udelukkende anvendes til interessekredsens eget brug som følge af særlige indbyrdes relationer.

Telestyrelsens praksis baseret på konkrete afgørelser vil yderligere klargøre hvor skillelinien mellem offentlige og ikke-offentlige net og tjenester skal gå.

Til stk. 2-4

Bestemmelsen fastlægger, at udbydere af offentlige telenet og tjenester, der har en stærk markedsposition , er forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik.

Samtidig anføres de områder, hvor anmodninger om samtrafik skal imødekommes. Formålet er, at telenet i bred forstand - uanset båndbredde og/eller transmissionshastighed - skal være omfattet af loven, hvorimod der mht. de tjenester, som det vil være muligt at kræve samtrafik med, herunder adgang til, vil ske en snæver afgrænsning til basale tjenester, navnlig med sigte på grundlæggende bærertjenester. Afgrænsningen vil blive præciseret i en bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 5. De pågældende basale tjenester vil bl.a. kunne udgøre det underliggende grundlag for uafhængige tjenesteudbyderes mere avancerede tjenester og tjeneste-faciliteter. Det vil dog ikke være muligt for en udbyder af avancerede tjenester og tjeneste-faciliteter med henvisning til nærværende lovforslag at kræve udveksling af trafik mellem egne og den pågældende netudbyders avancerede tjenester og tjeneste-faciliteter.

Hvad der skal forstås ved en stærk markedsposition fremgår af lovtekstens stk. 3 og 4. Udgangspunktet er, at en udbyder har en stærk markedsposition, hvis markedsandelen i de geografiske områder vedkommende opererer i, udgør mere end 25 procent af en bestemt telekommunikationsaktivitet, som er omfattet af samtrafikreglerne. Markedsandelens størrelse er imidlertid ikke det eneste kriterium for om der er tale om en stærk markedsposition, jf. lovtekstens stk. 4.

Med en regulering der som udgangspunkt er baseret på de enkelte udbyderes markedsandel er det dog, uanset at andre momenter kan indgå i vurderingen af om der samlet set foreligger en stærk markedsposition, af afgørende betydning hvilken afgrænsning af markedsbegrebet, der lægges til grund for anvendelsen af de pågældende regler, herunder om vurderingen baserer sig på en snæver afgrænsing af delmarkeder, eller en bredere afgrænsning heraf. Markedsafgrænsingen har dels en geografisk dimension, dels en tjeneste- eller produkt-orienteret dimension.

Ved vurderingen af, hvilket marked det er relevant at vurdere i sammenhæng, er det generelle konkurrenceretlige udgangspunkt en efterspørgselsbetinget vurdering af, om der er tale om produkter, der indbyrdes kan substituere hinanden i samme geografiske marked, f.eks. om GSM-mobiltelefoni og NMT-mobiltelefoni for brugerne fremstår som indbyrdes konkurrerende produkter.

Den endelige afgrænsing af, hvilke produkter der indbyrdes kan substituere hinanden, og som derfor må vurderes som et samlet marked, er dynamisk og vil løbende skulle justeres via den praksis, der danner sig m.h.t. fortolkningen af samtrafikreglerne. F.eks. vil mobiltelefoni og fastnet-telefoni muligvis i et vist omfang udvikle sig til at blive substituerbare produkter. Der må således ske en sag-til-sag vurdering af, hvilken markedsafgrænsing der er relevant. Heri bør også indgå, hvad de involverede udbydere og slutbrugere opfatter som det relevante marked. Udbydernes egen vurdering kan blandt andet komme til udtryk gennem markedsføringen - hvilke kundegrupper udbyderne henvender sig til, hvilke anvendelsesmuligheder tjenesten har og hvilke andre tjenester produktet sammenlignes med.

Umiddelbart forekommer det naturligt for telesektorens vedkommende m.h.t. tjeneste-markedet at tage udgangspunkt i de i stk. 2 nævnte grupper af tjenester, dvs. basal taletelefoni, basal datakommunikation og basal mobilkommunikation. Det betyder f.eks., at der i forbindelse med vurderingen af om en udbyder af basale mobilkommunikationstjenester har en stærk markedsposition, som udgangspunkt skal ses på vedkommendes andel af det samlede marked for NMT-, GSM- og DCS1800-tjenester under eet.

M.h.t. markedet for faste telekommunikations-net vil navnlig den geografiske udstrækning af de pågældende net være relevant, mens der m.h.t. mobile net og disses indbyrdes substituerbarhed må tages udgangspunkt i det i tilladelsen fastsatte dækningsområde og de fastsatte dækningskrav.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en udbyder har en stærk markedsposion i det geografiske område, der opereres i, vil der skulle tages udgangspunkt i betydelig større geografiske områder end i forbindelse med afgørelsen af om et net eller en tjeneste skal betragtes som offentligt eller ikke-offentligt, jf. ovenfor. Som udgangspunkt vil en undergrænse for det område, der kan danne udgangspunkt for vurderingen af, om en eller flere udbydere har en stærk markedsposition, være et geografisk område, der svarer til en middelstor provinsby, således at egentlige »by-net«, der har en udbredelse svarende til en markedsandel på mere end 25 pct., som udgangspunkt vil blive anset for at have en stærk markedsposition.

Med rimelige anmodninger om samtrafik er der bl.a. tænkt på anmodninger, som - hvis de blev imødekommet - ikke vil have negative konsekvenser for fx de berørte net eller tjenesters integritet, jf. § 3, stk. 1, og som ikke vil kræve udbygninger af net eller lignende (jf. dog bemærkningerne til § 2, stk. 5).

Til stk. 5

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til forskningsministeren til bl.a. at fastsætte nærmere regler for på hvilke net- og tjenesteniveauer, der skal gives adgang til samtrafik. Det er her hensigten, at fastlægge differentierede niveauer for adgang til net og tjenester, som den, der anmoder om samtrafik, normalt frit vil kunne vælge imellem. Hensigten er ikke at give en udtømmende beskrivelse, men at foretage en vis strukturering af de forskellige former for samtrafik og særlig netadgang og dermed fastlægge et minimumsniveau mht. adgang.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

(* 1) Loven gennemfører dele af Parlamentets og Rådets direktiv

95/62/EF af 13. december 1995 om ONP-vilkår for

taletelefonitjenesten, EFT nr. L 321 af 30. 12. 1995, s. 6, og dele

af Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af

direktiv 90/388/EØF, for så vidt angår mobil- og personkommunikation,

EFT nr. L 2 af 26.1.1996, s. 59.

Nr LSF 242

Forslag til Lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren(* 1)

Fremsat af forskningsministeren (Frank Jensen)

den 16. april 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 467 af 12/06/1996