1995 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM FREMME AF ENERGI- OG VANDBESPARELSER I BYGNINGER

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Lovens formål er at fremme energi- og vandbesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi og vand i bygninger.

§ 1. Lovens formål er at fremme energi- og vandbesparelser og øge effektiviteten inden for alle anvendelser af energi og vand i bygninger.

§ 1. Lovens formål er at fremme energi- og vandbesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi og vand i bygninger.

Kapitel 2

Små ejendomme

Kapitel 2

Små ejendomme

Kapitel 2

Små ejendomme

§ 2. Loven omfatter alle bygninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger.

§ 2. Loven omfatter alle bygninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger.

§ 2. Loven omfatter alle bygninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger.

Kapitel 3

Store ejendomme

Kapitel 3

Store ejendomme

Kapitel 3

Store ejendomme

§ 3. Ved energimærkning forstås i denne lov en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand, herunder energiforbruget i tekniske installationer og apparater samt vandforbrug. Ved energiplan forstås i denne lov et dokumenteret forslag til energi- og vandbesparende foranstaltninger.

§ 3. Ved energimærkning forstås i denne lov en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand, herunder energiforbruget i tekniske installationer og apparater samt vandforbrug. Ved energiplan forstås i denne lov et dokumenteret forslag til energi- og vandbesparende foranstaltninger.

§ 3. Ved energimærkning forstås i denne lov en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand, herunder energiforbruget i tekniske installationer og apparater samt vandforbrug. Ved energiplan forstås i denne lov et dokumenteret forslag til energi- og vandbesparende foranstaltninger.

Kapitel 4

Store erhvervslejemål

Kapitel 4

Store erhvervslejemål

Kapitel 4

Store erhvervslejemål

§ 4. Små ejendomme er ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er under 1.500 m2. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ændre grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at ejendommens ejer, lejere og andre lignende brugere har kendskab til ejendommens energimæssige forhold og får rådgivning om besparelsesmuligheder, skal ejendommen energimærkes samt have udarbejdet en energiplan.

Stk. 3. Energimærkning og energiplan skal foreligge i forbindelse med salg. Det påhviler sælger at sørge for, at køber, inden aftale indgås om salg af en ejendom omfattet af dette kapitel, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan. Arv, gave, tvangsauktion, overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever samt overdragelse ved sameje anses i denne lov ikke som salg.

Stk. 4. For små ejendomme, der ikke normalt omsættes i almindelig fri handel, kan miljø- og energiministeren udstede regler om foretagelse af energimærkning og udarbejdelse af energiplaner.

Stk. 5. Udarbejdelse af energimærkning og energiplan må ikke være foretaget mere end 3 år før indgåelsen af aftale om salg.

Stk. 6. Udarbejdelse af energimærkning og energiplan skal foretages af en godkendt energikonsulent.

Stk. 7. Pligten til at lade ejendommen energimærke og få udarbejdet energiplan påhviler den til enhver tid værende ejer.

Stk. 8. Har en godkendt konsulent udarbejdet energimærkning, energiplan m.v., skal ejeren orientere lejere og andre lignende brugere herom og på forlangende give disse og disses befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

§ 4. Små ejendomme er ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er under 1500 m2. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan hæve grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at ejendommens ejer, lejere og andre lignende brugere har kendskab til ejendommens energimæssige forhold og får rådgivning om besparelsesmuligheder, skal ejendommen energimærkes samt have udarbejdet en energiplan.

Stk. 3. Energimærkning og energiplan skal foreligge i forbindelse med salg. Det påhviler sælger at sørge for, at køber, inden aftale indgås om salg af en ejendom omfattet af dette kapitel, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan. Arv, gave, tvangsauktion, overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever samt overdragelse ved sameje anses i denne lov ikke som salg.

Stk. 4. For små ejendomme, der ikke normalt omsættes i almindelig fri handel, kan miljø- og energiministeren udstede regler om foretagelse af energimærkning og udarbejdelse af energiplaner.

Stk. 5. Udarbejdelse af energimærkning og energiplan må ikke være foretaget mere end 3 år før indgåelsen af aftale om salg.

Stk. 6. Udarbejdelse af energimærkning og energiplan skal foretages af en godkendt energikonsulent.

Stk. 7. Pligten til at lade ejendommen energimærke og få udarbejdet energiplan påhviler den til enhver tid værende ejer.

Stk. 8. Har en godkendt konsulent udarbejdet energimærkning, energiplan mv., skal ejeren orientere lejere og andre lignende brugere herom og på forlangende give disse og disses befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

§ 4. Små ejendomme er ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er under 1.500 m2. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ændre grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at ejendommens ejer, lejere og andre lignende brugere har kendskab til ejendommens energimæssige forhold og får rådgivning om besparelsesmuligheder, skal ejendommen energimærkes samt have udarbejdet en energiplan.

Stk. 3. Energimærkning og energiplan skal foreligge i forbindelse med salg. Det påhviler sælger at sørge for, at køber, inden aftale indgås om salg af en ejendom omfattet af dette kapitel, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan. Arv, gave, tvangsauktion, overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever samt overdragelse ved sameje anses i denne lov ikke som salg.

Stk. 4. For små ejendomme, der ikke normalt omsættes i almindelig fri handel, kan miljø- og energiministeren udstede regler om foretagelse af energimærkning og udarbejdelse af energiplaner.

Stk. 5. Udarbejdelse af energimærkning og energiplan må ikke være foretaget mere end 3 år før indgåelsen af aftale om salg.

Stk. 6. Udarbejdelse af energimærkning og energiplan skal foretages af en godkendt energikonsulent.

Stk. 7. Pligten til at lade ejendommen energimærke og få udarbejdet energiplan påhviler den til enhver tid værende ejer.

Stk. 8. Har en godkendt konsulent udarbejdet energimærkning, energiplan m.v., skal ejeren orientere lejere og andre lignende brugere herom og på forlangende give disse og disses befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Kapitel 5

Offentlige ejendomme

Kapitel 5

Offentlige ejendomme

Kapitel 5

Offentlige ejendomme

§ 5. Reglerne i § 4 finder tillige anvendelse på alle ejerlejligheder.

§ 5. Reglerne i § 4 finder tillige anvendelse på alle ejerlejligheder.

§ 5. Reglerne i § 4 finder tillige anvendelse på alle ejerlejligheder.

Kapitel 6

Drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg m.v.

Kapitel 6

Drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg mv.

Kapitel 6

Drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg m.v.

§ 6. Store ejendomme er ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er 1.500 m2 eller derover, samt ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, såfremt det samlede etageareal for de bygninger, hvori ejerlejligheder under samme ejerforening er beliggende, er på eller over den fastsatte grænse. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ændre grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at ejendommens ejer, lejere og andre lignende brugere har kendskab til ejendommens energimæssige forhold og får rådgivning om besparelsesmuligheder, skal ejendommen energimærkes samt have udarbejdet energiplan.

Stk. 3. Energimærkning og udarbejdelse eller ajourføring af energiplan skal foretages en gang årligt af en godkendt energikonsulent.

Stk. 4. Pligten til at lade ejendommen energimærke og få udarbejdet energiplan påhviler den til enhver tid værende ejer eller ejerforening ved ejerlejligheder. Ejerforeningens pligt omfatter alene fællesarealer, fællesinstallationer m.v.

Stk. 5. Ved salg af ejendommen påhviler det sælger at sørge for, at køber, inden aftale indgås om salg af en ejendom omfattet af dette kapitel, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan.

Stk. 6. Ejerens og ejerforeningens pligt til at få udarbejdet energimærke omfatter ikke forbrug af energi og vand, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret direkte fra et forsyningsselskab, og som disse selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 7. Ejerens og ejerforeningens pligt til at få udarbejdet en energiplan for ejendommen omfatter ikke de bygningsdele, tekniske installationer og apparater, der ejes af lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder, og hvor drift og vedligeholdelse alene påhviler disse.

Stk. 8. Har en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærke, energiplan m.v., skal ejeren orientere lejere og andre lignende brugere herom og på forlangende give disse eller disses befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Stk. 9. Ejerens forpligtelse til at orientere ejendommens lejere og andre lignende brugere i henhold til stk. 8 omfatter ikke den energimærkning og energiplan, som udelukkende omfatter arealer, der kun anvendes af ejeren.

§ 6. Store ejendomme er ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er 1500 m2 eller derover, samt ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, såfremt det samlede etageareal for de bygninger, hvori ejerlejligheder under samme ejerforening er beliggende, er på eller over den fastsatte grænse. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan hæve grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at ejendommens ejer, lejere og andre lignende brugere har kendskab til ejendommens energimæssige forhold og får rådgivning om besparelsesmuligheder, skal ejendommen energimærkes samt have udarbejdet energiplan.

Stk. 3. Energimærkning og udarbejdelse af energiplan skal foretages en gang årligt af en godkendt energikonsulent.

Stk. 4. Pligten til at lade ejendommen energimærke og få udarbejdet energiplan påhviler den til enhver tid værende ejer eller ejerforening ved ejerlejligheder. Ejerforeningens pligt omfatter alene fællesarealer, fællesinstallationer mv.

Stk. 5. Ved salg af ejendommen påhviler det sælger at sørge for, at køber, inden aftale indgås om salg af en ejendom omfattet af dette kapitel, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan.

Stk. 6. Ejerens og ejerforeningens pligt til at få udarbejdet energimærke omfatter ikke forbrug af energi og vand, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret direkte fra et forsyningsselskab, og som disse selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 7. Ejerens og ejerforeningens pligt til at få udarbejdet en energiplan for ejendommen omfatter ikke de bygningsdele, tekniske installationer og apparater, der ejes af lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder, og hvor drift og vedligeholdelse alene påhviler disse.

Stk. 8. Har en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærke, energiplan mv., skal ejeren orientere lejere og andre lignende brugere herom og på forlangende give disse eller disses befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Stk. 9. Ejerens forpligtelse til at orientere ejendommens lejere og andre lignende brugere i henhold til stk. 8 omfatter ikke den energimærkning og energiplan, som udelukkende omfatter arealer, der kun anvendes af ejeren.

§ 6. Store ejendomme er ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er 1.500 m2 eller derover, samt ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, såfremt det samlede etageareal for de bygninger, hvori ejerlejligheder under samme ejerforening er beliggende, er på eller over den fastsatte grænse. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ændre grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at ejendommens ejer, lejere og andre lignende brugere har kendskab til ejendommens energimæssige forhold og får rådgivning om besparelsesmuligheder, skal ejendommen energimærkes samt have udarbejdet energiplan.

Stk. 3. Energimærkning og udarbejdelse eller ajourføring af energiplan skal foretages en gang årligt af en godkendt energikonsulent.

Stk. 4. Pligten til at lade ejendommen energimærke og få udarbejdet energiplan påhviler den til enhver tid værende ejer eller ejerforening ved ejerlejligheder. Ejerforeningens pligt omfatter alene fællesarealer, fællesinstallationer m.v.

Stk. 5. Ved salg af ejendommen påhviler det sælger at sørge for, at køber, inden aftale indgås om salg af en ejendom omfattet af dette kapitel, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan.

Stk. 6. Ejerens og ejerforeningens pligt til at få udarbejdet energimærke omfatter ikke forbrug af energi og vand, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret direkte fra et forsyningsselskab, og som disse selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 7. Ejerens og ejerforeningens pligt til at få udarbejdet en energiplan for ejendommen omfatter ikke de bygningsdele, tekniske installationer og apparater, der ejes af lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder, og hvor drift og vedligeholdelse alene påhviler disse.

Stk. 8. Har en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærke, energiplan m.v., skal ejeren orientere lejere og andre lignende brugere herom og på forlangende give disse eller disses befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Stk. 9. Ejerens forpligtelse til at orientere ejendommens lejere og andre lignende brugere i henhold til stk. 8 omfatter ikke den energimærkning og energiplan, som udelukkende omfatter arealer, der kun anvendes af ejeren.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 7. Ejendommens ejer eller ved ejerlejligheder ejerforeningen skal foretage en periodisk registrering af ejendommens forbrug af brændsel, varme, el og vand samt foretage periodiske registreringer af de tekniske installationers driftsforhold.

Stk. 2. Ejerens eller ved ejerlejligheder ejerforeningens registreringspligt omfatter ikke forbrug af brændsel, varme, el og vand, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret direkte fra et forsyningsselskab, og som disse selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 3. Ejerens eller ved ejerlejligheder ejerforeningens registreringspligt omfatter ikke periodiske registreringer af driftsforhold for de tekniske installationer, der ejes af lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder, og hvor drift og vedligeholdelse alene påhviler disse.

§ 7. Ejendommens ejer eller ved ejerlejligheder ejerforeningen skal foretage en periodisk registrering af ejendommens forbrug af brændsel, varme, el og vand samt foretage periodiske registreringer af de tekniske installationers driftsforhold.

Stk. 2. Ejerens eller ved ejerlejligheder ejerforeningens registreringspligt omfatter ikke forbrug af brændsel, varme, el og vand, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret direkte fra et forsyningsselskab, og som disse selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 3. Ejerens eller ved ejerlejligheder ejerforeningens registreringspligt omfatter ikke periodiske registreringer af driftsforhold for de tekniske installationer, der ejes af lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder, og hvor drift og vedligeholdelse alene påhviler disse.

§ 7, stk. 1, affattes således

» § 7. Reglerne i § 6 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand eller el, renovation, kloak, skorstensfejning, kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, energimærkning og udarbejdelse af energiplan mv. i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.«

§ 7. Ejendommens ejer eller ved ejerlejligheder ejerforeningen skal foretage en periodisk registrering af ejendommens forbrug af brændsel, varme, el og vand samt foretage periodiske registreringer af de tekniske installationers driftsforhold.

Stk. 2. Ejerens eller ved ejerlejligheder ejerforeningens registreringspligt omfatter ikke forbrug af brændsel, varme, el og vand, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret direkte fra et forsyningsselskab, og som disse selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 3. Ejerens eller ved ejerlejligheder ejerforeningens registreringspligt omfatter ikke periodiske registreringer af driftsforhold for de tekniske installationer, der ejes af lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder, og hvor drift og vedligeholdelse alene påhviler disse.

Kapitel 8

Om lovens ikrafttræden m.v.

Kapitel 8

Om lovens ikrafttræden mv.

Kapitel 8

Om lovens ikrafttræden m.v.

§ 8. Store erhvervslejemål er lejemål, hvor det samlede, lejede etageareal er 1.500 m2 eller derover, og hvor det lejede anvendes til andet end beboelse. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ændre grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til årligt at få udarbejdet energimærke af en godkendt energikonsulent for det forbrug af energi og vand, som lejeren får direkte leveret fra et forsyningsselskab, og som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 3. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til årligt at få udarbejdet eller ajourført en energiplan af en godkendt energikonsulent for de forhold, der har direkte betydning for lejemålets forbrug af energi og vand, medmindre disse forhold er omfattet af en energiplan for ejendommen som helhed.

Stk. 4. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til at foretage periodisk registrering af det forbrug af energi og vand, som lejeren får direkte leveret fra et forsyningsselskab, og som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 5. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til at foretage periodisk registrering af driftsforhold for de tekniske installationer, der alene vedrører lejeren, medmindre disse er omfattet af registrering af driftsforhold for ejendommen som helhed.

§ 8. Store erhvervslejemål er lejemål, hvor det samlede, lejede etageareal er 1500 m2 eller derover, og hvor det lejede anvendes til andet end beboelse. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan hæve grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til årligt at få udarbejdet energimærke af en godkendt energikonsulent for det forbrug af energi og vand, som lejeren får direkte leveret fra et forsyningsselskab, og som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 3. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til årligt at få udarbejdet en energiplan af en godkendt energikonsulent for de forhold, der har direkte betydning for lejemålets forbrug af energi og vand, medmindre disse forhold er omfattet af en energiplan for ejendommen som helhed.

Stk. 4. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til at foretage periodisk registrering af det forbrug af energi og vand, som lejeren får direkte leveret fra et forsyningsselskab, og som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 5. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til at foretage periodisk registrering af driftsforhold for de tekniske installationer, der alene vedrører lejeren, medmindre disse er omfattet af registrering af driftsforhold for ejendommen som helhed.

§ 8. Store erhvervslejemål er lejemål, hvor det samlede, lejede etageareal er 1.500 m2 eller derover, og hvor det lejede anvendes til andet end beboelse. Ved beregning af arealet indgår ikke det areal, der er undtaget i medfør af § 2, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ændre grænsen for det samlede etageareal.

Stk. 2. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til årligt at få udarbejdet energimærke af en godkendt energikonsulent for det forbrug af energi og vand, som lejeren får direkte leveret fra et forsyningsselskab, og som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 3. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til årligt at få udarbejdet eller ajourført en energiplan af en godkendt energikonsulent for de forhold, der har direkte betydning for lejemålets forbrug af energi og vand, medmindre disse forhold er omfattet af en energiplan for ejendommen som helhed.

Stk. 4. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til at foretage periodisk registrering af det forbrug af energi og vand, som lejeren får direkte leveret fra et forsyningsselskab, og som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 5. Lejere af store erhvervslejemål har pligt til at foretage periodisk registrering af driftsforhold for de tekniske installationer, der alene vedrører lejeren, medmindre disse er omfattet af registrering af driftsforhold for ejendommen som helhed.

§ 9. For at sikre, at der ud over de forpligtelser, der følger af lovens øvrige bestemmelser, gennemføres nødvendige energieffektiviseringsinitiativer i offentlige bygninger, herunder at der gennemføres grønne energiregnskaber, kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 9. For at sikre, at der, udover de forpligtelser der følger af lovens øvrige bestemmelser, gennemføres nødvendige energieffektiviseringsinitiativer i offentlige bygninger, herunder at der gennemføres grønne energiregnskaber, kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 9. For at sikre, at der ud over de forpligtelser, der følger af lovens øvrige bestemmelser, gennemføres nødvendige energieffektiviseringsinitiativer i offentlige bygninger, herunder at der gennemføres grønne energiregnskaber, kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 10. Såfremt en bygning er ejet af staten, en amtskommune eller en kommune, skal energimærkning og energiplan være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra denne forpligtelse.

§ 10. Såfremt en bygning er ejet af staten, en amtskommune eller en kommune, skal energimærkning og energiplan være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra denne forpligtelse.

§ 10. Såfremt en bygning er ejet af staten, en amtskommune eller en kommune, skal energimærkning og energiplan være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra denne forpligtelse.

§ 11. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrolmåling, justering og rensning af varme- og ventilationsanlæg og andre energiforbrugende anlæg, herunder regler om gebyrer og honorarer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.

§ 11. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrolmåling, justering og rensning af varme-, ventilations- og andre energiforbrugende anlæg, herunder regler om gebyrer og honorarer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.

§ 11. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrolmåling, justering og rensning af varme- og ventilationsanlæg og andre energiforbrugende anlæg, herunder regler om gebyrer og honorarer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.

§ 12. Miljø- og energiministeren fastsætter de nærmere regler om energimærkning og energiplaner, om registrering af forbrug og driftsforhold samt om indhentning, central registrering og videregivelse af oplysninger, herunder på elektroniske medier.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om lempelse af forpligtelserne i henhold til denne lov for bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger, der opfylder visse af miljø- og energiministeren fastsatte krav.

§ 12. Miljø- og energiministeren fastsætter de nærmere regler om energimærkning og energiplaner, om registrering af forbrug og driftsforhold samt om indhentning, central registrering og videregivelse af oplysninger, herunder på elektroniske medier.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om lempelse af forpligtelserne i henhold til denne lov for bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger, der opfylder visse af miljø- og energiministeren fastsatte krav.

§ 12. Miljø- og energiministeren fastsætter de nærmere regler om energimærkning og energiplaner, om registrering af forbrug og driftsforhold samt om indhentning, central registrering og videregivelse af oplysninger, herunder på elektroniske medier.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om lempelse af forpligtelserne i henhold til denne lov for bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger, der opfylder visse af miljø- og energiministeren fastsatte krav.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en styrelse eller et udvalg til at godkende energikonsulenter med henblik på at udfærdige energimærkning og energiplaner.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for energikonsulenternes godkendelse, fratagelse af godkendelse, virksomhed, administration af konsulentordningerne samt konsulenternes honorarer.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en styrelse eller et udvalg til at godkende energikonsulenter med henblik på at udfærdige energimærkning og energiplaner.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for energikonsulenternes godkendelse, fratagelse af godkendelse, virksomhed, administration af konsulentordningerne samt konsulenternes honorarer.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en styrelse eller et udvalg til at godkende energikonsulenter med henblik på at udfærdige energimærkning og energiplaner.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for energikonsulenternes godkendelse, fratagelse af godkendelse, virksomhed, administration af konsulentordningerne samt konsulenternes honorarer.

§ 14. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at lade en styrelse udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 14. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at lade en styrelse udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 14. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at lade en styrelse udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 15. Med bøde straffes den, der overtræder § 6, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3. Miljø- og energiministeren kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 15. Med bøde straffes den, der overtræder § 6, stk. 3-4, og § 8, stk. 2-3. Miljø- og energiministeren kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 15. Med bøde straffes den, der overtræder § 6, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3. Miljø- og energiministeren kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 16. Såfremt en køber af en ejendom omfattet af kapitel 2 i denne lov ikke er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan inden indgåelse af aftale om salg og ejeren ikke efter påkrav har udleveret energimærkning og energiplan, er køber berettiget til at lade energimærkning og energiplan udarbejde for sælgerens regning, såfremt dette sker inden for en rimelig frist.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for køberen.

§ 16. Såfremt en køber af en ejendom omfattet af kapitel 2 i denne lov ikke er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan inden indgåelse af aftale om salg, og ejeren ikke efter påkrav har udleveret energimærkning og energiplan, er køber berettiget til at lade energimærkning og energiplan udarbejde for sælgerens regning, såfremt dette sker inden for en rimelig frist.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for køberen.

§ 16. Såfremt en køber af en ejendom omfattet af kapitel 2 i denne lov ikke er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan inden indgåelse af aftale om salg og ejeren ikke efter påkrav har udleveret energimærkning og energiplan, er køber berettiget til at lade energimærkning og energiplan udarbejde for sælgerens regning, såfremt dette sker inden for en rimelig frist.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for køberen.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 20. juni 1984.

Stk. 3. § 31 A i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995, ophæves ved lovens ikrafttræden.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 301 af 10. juni 1981 om begrænsning af energiforbruget i bygninger.

Stk. 3. § 31 A i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995, ophæves ved lovens ikrafttræden.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 20. juni 1984.

Stk. 3. § 31 A i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995, ophæves ved lovens ikrafttræden.

§ 18. Ved salg af ejendomme, hvor aftale om salg er indgået inden udløbet af 3 år efter lovens ikrafttræden, kan en varmesynsrapport eller en energiattest udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 187 af 29. april 1985 om varmesyn, energiattest og energikonsulenter erstatte energimærkning og energiplan, forudsat at varmesynsrapporten eller energiattesten er udarbejdet højst 3 år før indgåelsen af aftale om salg.

§ 18. Ved salg af ejendomme, hvor aftale om salg er indgået inden udløbet af 3 år efter lovens ikrafttræden, kan en varmesynsrapport eller en energiattest udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 187 af 29. april 1985 om varmesyn, energiattest og energikonsulenter erstatte energimærkning og energiplan, forudsat at varmesynsrapporten eller energiattesten er udarbejdet højst 3 år før indgåelsen af aftale om salg.

§ 18. Ved salg af ejendomme, hvor aftale om salg er indgået inden udløbet af 3 år efter lovens ikrafttræden, kan en varmesynsrapport eller en energiattest udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 187 af 29. april 1985 om varmesyn, energiattest og energikonsulenter erstatte energimærkning og energiplan, forudsat at varmesynsrapporten eller energiattesten er udarbejdet højst 3 år før indgåelsen af aftale om salg.

§ 19. Såfremt en ejer af en ejendom omfattet af loven inden lovens ikrafttræden har truffet aftale med et varmekonsulentfirma om periodisk kontrol af varmeanlæg eller har indgået aftale med en energistyringskonsulent , træder kravene om udarbejdelse af energimærkning og energiplan først i kraft over for sådanne ejere ved udløbet af den periode, aftalen er indgået for, dog senest 12 måneder efter lovens ikrafttræden.

§ 19. Såfremt en ejer af en ejendom omfattet af loven inden lovens ikrafttræden har truffet aftale med et varmekonsulentfirma om periodisk kontrol af varmeanlæg eller har indgået aftale med en energistyringskonsulent , træder kravene om udarbejdelse af energimærkning og energiplan først i kraft over for sådanne ejere ved udløbet af den periode, aftalen er indgået for, dog senest 12 måneder efter lovens ikrafttræden.

§ 19. Såfremt en ejer af en ejendom omfattet af loven inden lovens ikrafttræden har truffet aftale med et varmekonsulentfirma om periodisk kontrol af varmeanlæg eller har indgået aftale med en energistyringskonsulent , træder kravene om udarbejdelse af energimærkning og energiplan først i kraft over for sådanne ejere ved udløbet af den periode, aftalen er indgået for, dog senest 12 måneder efter lovens ikrafttræden.

§ 20. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, som ændret ved lov nr. 1065 af 20. december 1995, lov nr. 1066 af 20. december 1995 og lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 36, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet.«

2. § 46 a affattes således

» § 46 a. Har en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, energiplan m.v., jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og på en lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Stk. 2. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af de driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse.

Stk. 3. Leverer udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand, der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Foreligger der ikke energimærkning og energiplan, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt forholdet er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan energimærkning og udarbejdelse af energiplan. Det er en betingelse, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver tilslutning til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse, jf. § 58, stk. 3.«

3. § 51, stk. 1, affattes således

»Reglerne i § 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.«

§ 20. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, som ændret ved lov nr. 1065 af 20. december 1995 og lov nr. 1066 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 36, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan mv. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet.«

2. § 46 a affattes således

» § 46 a. Har en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, energiplan mv., jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og på en lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Stk. 2. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af de driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse.

Stk. 3. Leverer udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand, der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Foreligger der ikke energimærkning og energiplan, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt forholdet er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan energimærkning og udarbejdelse af energiplan. Det er en betingelse, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver tilslutning til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse, jf. § 58, stk. 3.«

3. § 51, stk. 1, affattes således

» § 51. Reglerne i § 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.«

§ 20. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, som ændret ved lov nr. 1065 af 20. december 1995, lov nr. 1066 af 20. december 1995 og lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 36, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet.«

2. § 46 a affattes således

» § 46 a. Har en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, energiplan m.v., jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og på en lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Stk. 2. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af de driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse.

Stk. 3. Leverer udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand, der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Foreligger der ikke energimærkning og energiplan, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt forholdet er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan energimærkning og udarbejdelse af energiplan. Det er en betingelse, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver tilslutning til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse, jf. § 58, stk. 3.«

3. § 51, stk. 1, affattes således

»Reglerne i § 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.«

§ 21. I lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, foretages følgende ændring

1. § 7, stk. 1, affattes således

»Reglerne i § 6 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand eller el, renovation, kloak, skorstensfejning, kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.«

§ 21. I lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, foretages følgende ændring

§ 21. I lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, foretages følgende ændring

1. § 7, stk. 1, affattes således

»Reglerne i § 6 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand eller el, renovation, kloak, skorstensfejning, kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.«

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget fremsættes til afløsning af lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger fra 1981, der alene fokuserer på energiforbruget til opvarmning og fremstilling af varmt brugsvand.

Medens det samlede forbrug til opvarmning er faldet markant, er elforbruget steget siden energikrisen i 1973/74. Tilstrækkelige forsyninger af rent vand er i de senere år sat i fokus, og der er igangsat flere initiativer for at begrænse forbruget af vand. Det er derfor fundet formålstjenligt at udvide målsætningen i lovforslaget til at begrænse det samlede forbrug af energi og vand i bygninger.

Hovedideen i dette lovforslag er at sikre, at beslutningstagere har den nødvendige viden for at kunne iværksætte energi- og vandbesparende initiativer. Beslutningstagere skal i denne forbindelse forstås meget bredt. Ikke alene som alle parcelhusejere, ejere af bygninger og virksomheder, ledelsen i offentlige institutioner og private virksomheder, lejere af store erhvervslejemål, men også som den enkelte som ansvarlig for egen energiadfærd.

Energiforbruget skal gøres synligt gennem energimærkning, således at hensynet til et rimeligt energiforbrug kan blive inddraget med større vægt i den løbende drift og kan blive en konkurrenceparameter ved salg af ejendomme og på den måde medvirke til at skabe grundlaget for god energihusholdning i alle bygninger. Endvidere introducerer lovforslaget energiplanen, som indeholder de konkrete forslag til hvilke energi- og vandbesparende aktiviteter, der med fordel kan gennemføres i den enkelte bygning.

Det praktiske resultat af lovforslaget vil blive en forenkling af de nuværende konsulentordninger på området. Der etableres en konsulentordning for små bygninger, der primært vil knytte sig til hushandelssituationen, og som derfor i størst muligt omfang vil blive kædet sammen med den nye Huseftersynsordning inden for Boligministeriets område. Der oprettes en energiledelseskonsulentordning for store ejendomme, der bliver mere driftsorienteret med årlige check af ejendommene, og som vil blive koordineret med lovkomplekset omkring grønne afgifter.

II. Lovforslagets baggrund

Den eksisterende lovgivning på området tager sit udgangspunkt i de tilskudsordninger, der blev gennemført i forbindelse med energikriserne i midten og i slutningen af halvfjerdserne.

Lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger (varmesynsloven), der blev vedtaget i juni 1981 og senest ændret i 1984, har til formål at begrænse energiforbruget til varme og varmt brugsvand i bygninger. Virkemidlerne består af en tilskudsordning til energibesparende foranstaltninger (1981-1984), obligatorisk konsulentgennemgang (varmesyn) ved salg efter 1. januar 1985 samt energimålsætning for offentlige bygninger, herunder krav om indberetning af planoplysninger. Varmesynsloven er tillige grundlag for Energikonsulentordningen (EK-ordningen). Loven indeholder hjemmel til, at der kan anvendes midler til oplysning, rådgivning og planlægning.

Efter tilskudsordningens udløb har Energikonsulentordningen været anvendt i begrænset omfang, og mange husejere har helt undladt at efterleve lovkravet om varmesyn i forbindelse med hushandler.

Parallelt med varmesynsloven blev der med hjemmel i byggeloven etableret to driftskontrolorienterede konsulentordninger - Varmekonsulentordningen (VKO) for store ejendomme og Oliefyrservicebranchens Registreringsordning (OR) for små oliefyrede anlæg.

Begge driftskontrolordninger har fungeret efter samme princip siden midten af 80'erne, dvs. med fokus på fyrings- og forsyningsanlæg i bygningerne. Efterhånden som elbesparelser er kommet i søgelyset, sammenholdt med en bredere helhedsorienteret miljøvinkel, er det blevet nødvendigt at tage ordningerne op til revision.

I cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, der blev udsendt i 1992 (revideret i 1995), forpligtes alle statsinstitutioner til at gennemføre energistyring, energirigtigt indkøb mv. Til støtte herfor etableredes Energistyringskonsulentordningen (ES), der er helhedsorienteret, og som også inkluderer elområdet. Uanset at denne ordning således på mange områder lever op til det billede, der i dag tegner sig af en ny konsulentordning, er det fundet naturligt ved en revision af konsulentordningerne på området også at inddrage denne ordning.

Alle eksisterende ordninger er blevet evalueret i to rapporter fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) fra april 1994. Rapporterne konkluderede, at der for konsulentordningerne var tale om et uoverskueligt billede, at besparelseseffekten var tvivlsom, og at kun halvdelen af befolkningen overholdt bestemmelserne. Evalueringerne førte til, at Energistyrelsen i foråret 1994 nedsatte to udvalg, hvoraf det ene har fremlagt forslag til en Småhusenergiordning, God energihusholdning i småhuse, og det andet har udarbejdet forslag om Energiledelse i større ejendomme.

I udvalgene har deltaget offentlige organisationer og myndigheder, repræsentanter for ejere og lejere, rådgiver- og andre brancheorganisationer, forsyningsselskaber, forskningsinstitutioner samt enkeltpersoner og virksomheder med særlig indsigt i området.

På baggrund af udvalgenes anbefalinger er nærværende lovforslag udarbejdet til modernisering af varmesynsloven, der ophæves, når lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1997.

Den foreslåede ordning vil i størst mulig udstrækning blive koordineret med Boligministeriets nye ordning om huseftersyn, der er trådt i kraft den 1. januar 1996, således at de to ordninger over for forbrugerne fremtræder som sammenhængende.

De nye regler om individuel måling af forbrugsposter , der netop er gennemført inden for Boligministeriets område, vil fungere i et positivt samspil med de foreslåede konsulentordninger, idet individuelt målte forbrugsposter er en del af fundamentet for energimærkningen og samtidig et vigtigt redskab til at følge med i opnåelsen af den forventede besparelse ved gennemførelse af energiplanens initiativer.

III. Lovforslagets hovedindhold

1. Lovens formål er at fremme energi- og vandbesparelser og øge effektiviteten inden for alle anvendelser af energi og vand i bygninger.

Alle bygninger skal energimærkes, og der skal udarbejdes en plan for besparelsesmuligheder (energiplan).

I forbindelse med den gennemførte EU-ordning for energimærkning af køle- og fryseapparater er energimærkning blevet et kendt begreb. I relation til bygninger skal begrebet forstås som en standardiseret angivelse af bygningens og dens apparaters energimæssige tilstand sammenlignet med andre bygninger, herunder med hensyn til vandforbrug.

En energiplan er en oversigt, der opsummerer en godkendt energikonsulents anbefalinger om hvilke energi- og vandbesparende foranstaltninger, der med fordel kan gennemføres.

Energiplanens anbefalinger omfatter såvel driftsbesparelser, der kan gennemføres uden investerin-ger - herunder mere miljø- og energirigtig brugeradfærd - som energibesparende investeringer, der kan anbefales gennemført umiddelbart eller i forbindelse med kommende forbedringsarbejder.

Energiplanens besparelsesforslag sigter mod at bringe bygningerne så tæt op til det energimæssige niveau, der gælder for nybyggeriet, som det teknisk og økonomisk er muligt.

Energiplanen vil omfatte besparelsesmuligheder inden for alle anvendelser af energi og vand, f.eks. isolering af klimaskærme, forbedring af tekniske installationer, effektivisering af belysningsanlæg, udskiftning til effektive apparater, vandbesparelser mv. Dertil kommer forslag om ændring af forsyningsform, herunder anvendelse af vedvarende energikilder.

I lovforslaget foreslås, at energimærkning og udarbejdelse af en energiplan gøres obligatoriske.

Det foreslås, at energiplan og energimærkning stilles til rådighed for såvel ejere og lejere som for potentielle købere. For offentligt ejede bygninger skal oplysningerne være offentligt tilgængelige.

Energimærkningen skal synliggøre forbruget af energi og vand. Gennem opstilling af en energiplan skabes der forudsætning for god energihusholdning i alle bygninger. Dette indebærer, at ejeren og i visse tilfælde lejeren selv oplever et ansvar for bygningens energiforbrug og handler bevidst for at reducere det. For store bygninger, hvor der typisk vil være en professionel bygningsadministration, indebærer begrebet god energihusholdning tillige krav om løbende driftskontrol og opfølgning. Dette kan beskrives som energiledelse.

Som udgangspunkt er alle bygninger omfattet af lovforslagets bestemmelser. I modsætning til den gældende varmesynslov foreslås også ejerlejligheder omfattet. Sigtet er at give købere af ejerboliger samme mulighed for at vurdere de energimæssige forhold, uanset om der er tale om køb af et parcelhus eller en ejerlejlighed. Da både praktiske og økonomiske forhold varierer for forskellige bygningskategorier, er lovforslaget bygget op sådan, at bestemmelsernes indhold er gjort afhængig af bygningernes størrelse og brug.

For små ejendomme, dvs. ejendomme under 1500 m2 (typisk parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og små udlejningsejendomme), betyder forslaget, at huset ved salg skal gennemgås af en godkendt energikonsulent, og at køber har ret til at få en energimærkning og en energiplan for huset. Ved at knytte mærkningen til salgssituationen sikres det, at den nye ejer får mulighed for at foretage foreslåede energibesparende initiativer på et tidspunkt, hvor der ofte foretages ændringer i bygningen, samtidig med at bygningens energiforhold kan indgå som en konkurrenceparameter ved salg og derved give køber mulighed for at handle energiøkonomisk bæredygtigt.

For store ejendomme, dvs. ejendomme på eller over 1500 m2, betyder kravet, at der i ejendommen skal foretages en årlig bygningsrundgang af en godkendt energikonsulent, der foretager en vurdering af ejendommens energi- og vandforbrug (energimærkning) samt udarbejder en plan (energiplan) med energi- og vandbesparende aktiviteter med angivelse af investeringer og forventede besparelser. Hovedvægten lægges på det driftsorienterede.

Opdelingen i små og store ejendomme skal ses på baggrund af, at de samfunds- og privatøkonomiske forhold, der skal tages i betragtning, især er afhængige af bygningernes størrelse. Forslaget definerer grænsen til 1500 m2, men da de økonomiske analyser viser mindst fordel for ejendommene omkring de 1500 m2, og udvalget har anbefalet at revurdere grænsen efter 2 års drift, er der foreslået en bemyndigelse for miljø- og energiministeren til at kunne hæve arealgrænsen på et senere tidspunkt.

Forslaget indeholder en bemyndigelse for miljø- og energiministeren til at undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra lovens bestemmelser. Også i den eksisterende lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger findes der en undtagelsesbestemmelse. Der vil i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser blive redegjort nærmere for, hvorledes bemyndigelsen tænkes anvendt. Der er endvidere i de almindelige bemærkninger kort redegjort for baggrunden for, at bygninger, der anvendes til fremstillingsvirksomhed, vil blive undtaget.

For små, nyopførte bygninger - herunder parcelhuse - vil kravet til udformningen af energimærkningen blive lempet, så mærkningen kan gennemføres uden konsulentgennemgang, alene med henvisning til opfyldelsen af reglerne i det seneste bygningsreglement. Når ordningen har fungeret i mindst 2 år, vil det herudover blive vurderet, om der er grundlag for en yderligere lempelse af kravene for eksisterende bygninger, f.eks. i tilfælde hvor alle rentable energibesparelser er gennemført.

2. Lovforslaget tilsigter at omfatte alle bygninger uanset opførelsesår. Dette svarer stort set til, hvad der i dag gælder for den eksisterende Varmekonsulentordning (VKO) og for den ordning (ES), der gælder specielt for de statslige bygninger. Det indebærer derimod en ændring i forhold til den nuværende lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, hvorefter varmesyn alene skal foretages på ejendomme opført før 1. februar 1979 (tidspunktet for Bygningsreglement 77's ikrafttræden på energiområdet). Ved denne ændring af bygningsreglementet skete der en skærpelse af bestemmelserne, der stort set betød en halvering af energiforbruget i nybyggeriet. Der er nu gået ca. 20 år, og i den mellemliggende periode er der opført et betydeligt antal bygninger, som det findes naturligt at inddrage under ordningen. Samtidig er der nu gennemført yderligere skærpelser i de energimæssige krav til nybyggeriet gennem udsendelsen af det nye bygningsreglement i 1995. Da sigtepunktet i denne lov er at søge den eksisterende bygningsmasse bragt op på det energimæssige niveau, der findes i nybyggeriet, er det derfor nødvendigt som udgangspunkt at medtage de sidste årtiers byggerier.

Bygninger, der overvejende anvendes til fremstillingsvirksomhed, foreslås undtaget, fordi energiforbruget til procesvarme er kompliceret og kræver særlige, branchespecifikke kvalifikationer hos konsulenterne. Der er allerede opbygget en konsulentordning i forbindelse med lovkomplekset omkring de grønne afgifter, som især retter sig mod denne sektor.

Endvidere vil den del af fremstillingsvirksomhedernes energiforbrug, der ikke relaterer sig til fremstillingsprocesserne, kun udgøre en lille del af det samlede forbrug. Denne andel skønnes for de energilette produktionsvirksomheder at være i størrelsesordenen 25%. Der kan være afvigelser herfra i enkelte brancher. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at lade ordningen for store ejendomme omfatte den del af fremstillingsvirksomhedernes forbrug, der ikke knytter sig til selve processen.

De energiforbrugende installationer og øvrige tekniske forhold inden for store dele af privat handel og service svarer til forholdene i den offentlige sektor, og den nye konsulentordning for store ejendomme skønnes derfor at være velegnet til denne del af erhvervslivet. Energimærkningen vil klargøre billedet af, hvordan den enkelte virksomheds energi- og miljøprofil er i forhold til tilsvarende virksomheder. Energiplanen vil skabe et grundlag for at beslutte, hvor den enkelte virksomhed kan sætte ind for at reducere belastningen fra de grønne afgifter og hermed energi- og vandforbruget.

Lovforslagets ordning for store ejendomme vil blive koordineret med ordningen omkring grønne afgifter og grønne aftaler for erhvervslivet, bl.a. i forbindelse med udformningen af konsulenternes ydelser.

I modsætning til den eksisterende lov foreslås energimærkningen gjort tidsbegrænset. Dette sker for at sikre aktualiteten af de oplysninger, der er indeholdt i mærkningen.

Samtidig ændres bestemmelserne i varmesynslovgivningen, idet begreberne energiattest og varmesynsrapport afløses af energimærkning og energiplan. Hvor energiattesten er dokumentation for, at alle rentable energibesparelser allerede er gennemført, er varmesynsrapporten en opstilling over de energibesparende foranstaltninger, der skal gennemføres, for at energiattest kan udstedes. Ved salg af en ejendom skal der i dag enten foreligge energiattest eller varmesynsrapport. Der er i varmesynslovens periode kun udstedt meget få energiattester. Den nye ener-gimærkning vil ligesom energiattesten identificere de energimæssigt bedste bygninger, men vil herudover også klart vise hvilke bygninger, der energimæssigt er i dårlig stand.

Til forskel fra det eksisterende varmesyn omfatter den nye energimærkningsordning ikke blot forhold omkring varme og varmt brugsvand, men også el og vand. Den foreslåede ordning vil derfor kunne yde et væsentligt bidrag til begrænsning af energi- og vandforbruget, og dermed til et renere og sundere miljø.

Mærkningen af store ejendommes forbrug af energi vil i store træk skulle baseres på foretagne målinger af henholdsvis vand, varme og el. Mærkningen har her til formål at oplyse om de nuværende brugeres forbrug. Oplysningerne om det faktiske forbrug sammenlignes med andre tilsvarende ejendommes forbrug. (Se bemærkningerne til § 3.)

For små ejendomme sker mærkningen på grundlag af en bygningsgennemgang, der foretages af den godkendte energikonsulent. Der opstilles herefter en beregning over bygningens energiforbrug i forhold til forbruget i andre sammenlignelige bygninger. Her forventes der heller ikke de store problemer med hensyn til beregning af varmeforbruget, mens fastlæggelsen af metoden til beregning af bygningens elforbrug vil kræve et vist udredningsarbejde.

De nærmere regler om mærkningen vil blive fastlagt i den bekendtgørelse, der inden lovens ikrafttræden vil blive udsendt. Der vil ved udformningen af mærkningen blive lagt vægt på den pædagogiske fremstilling, og målet er at kunne fremstille bygningens energimæssige forhold så overskueligt som muligt.

For at sikre, at en køber af en ejendom omfattet af forslagets kapitel 2, dvs. små ejendomme, gøres bekendt med energimærkning og energiplan, foreslås det, at der gives køberen adgang til for sælgers regning at lade udarbejde energimærkning og energiplan, hvis sælger ikke har ladet dette udføre. Hensigten hermed er at tilskynde til, at den, pligten påhviler ved salg, selv lader arbejdet foretage, jf. bemærkningerne til § 16.

Samtidig foreslås det, at denne bestemmelse (§ 16) ikke kan fraviges til ugunst for køber.

For de ejendomme, der er omfattet af kapitlerne 3 og 4, dvs. store ejendomme og store erhvervslejemål, foreslås det at videreføre den eksisterende bødesanktionsmulighed i byggeloven, der er den nuværende lovhjemmel for de eksisterende driftskontrolordninger (VKO og OR). Denne mulighed er dog ikke udnyttet i dag. Det er tanken, at kun grovere overtrædelser skal medføre sanktion. Målet er, at bestemmelsen skal virke præventivt. En løbende informationsindsats skal medvirke hertil.

De energikonsulenter, der fremover skal fungere i den nye lovs område, forventes i vid udstrækning at komme fra de tidligere bestående ordninger, og det forventes ikke, at det vil være vanskeligt at rekruttere interesserede. Forslaget indebærer, at der etableres to forskellige konsulenttyper for henholdsvis små og store ejendomme som følge af de store tekniske forskelle, navnlig på installationssiden. Det skal sikres, at brugerne ikke er i tvivl om hvilken konsulenttype, der aktuelt skal anvendes. For de store ejendomme kan betegnelsen energiledelseskonsulent tænkes anvendt. Konsulenterne skal også fremover være uafhængige af særinteresser, og deres indsats skal sikre en høj og ensartet kvalitet af de ydelser, der leveres i henhold til loven. Der må påregnes en vis efteruddannelsesaktivitet, bl.a. fordi konsulenterne for de store ejendomme i dag som hovedregel fungerer som specialister, men fremover, i kraft af det helhedssyn ordningen lægger op til, i langt større grad skal fungere som generalister.

Ordningerne tænkes administreret af to udvalg, hvori Energistyrelsen samt brugernes og konsulenternes organisationer er repræsenteret. Udvalgene skal, når konsulenterne har dokumenteret deres færdigheder, godkende disse til at udøve de beføjelser, der i medfør af loven påhviler konsulenterne, og gennem opfølgning på konsulentuddannelsen drage omsorg for den fornødne kvalitetssikring. Ordningerne tænkes, i lighed med det der gælder i dag, at være økonomisk selvbærende, og omkostningerne for brugerne af ordningerne forventes at blive på niveau med de takster, der gælder i dag. I opbygningen af ordningerne søges opnået størst mulig effektivisering af sekretariatsfunktioner og fælles vidensopbygning under inddragelse af de respektive udvalg. I denne sammenhæng skal det nævnes, at administrationen af ordningen for de små ejendomme skal koordineres med Huseftersynsordningen, der administreres af Boligministeriet.

Den præcise udformning af reglerne for konsulenter, herunder om regler for interne konsulenter, vil blive fastsat i henhold til den bemyndigelse for miljø- og energiministeren, som forslaget indeholder.

For de store ejendomme har et udvalg under Energistyrelsen udarbejdet et forslag til Energiledelse i større ejendomme. Den konkrete udformning af en energiledelsesordning vil tage udgangspunkt i dette udvalgs arbejde, der forventes fortsat indtil lovens ikrafttræden.

Ordningen vedrørende oliefyrskontrol (OR) opretholdes som en særskilt ordning i kraft af sit specielle sigte og udvides til at omfatte alle oliefyrede anlæg samtidig med, at VKO-kontrollen afvikles.

De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med EU-direktivet om CO2-begrænsning (93/76/EØF) - det såkaldte omnibusdirektiv. Direktivet indebærer, at medlemsstaterne skal udarbejde og iværksætte programmer på en række områder, herunder energiattest for bygninger (building certification) og regelmæssigt eftersyn af fyr. De danske konsulentordninger har været forbillede for direktivets bestemmelser herom, og gennemførelse af lovforslagets bestemmelser indebærer, at Danmark stadig, men i mere tidssvarende form, lever op til direktivets bestemmelser. På området eftersyn af fyr vil en udvidelse af OR-ordningen til også at dække større oliefyr samt udbredelsen af frivillige serviceaftaler på gasområdet, som supplement til den sikkerhedsmæssige kontrol, sikre fortsat opfyldelse af dette punkt i direktivet.

For de offentlige bygninger indeholder varmesynsloven bestemmelser om, at bygningerne skal bringes i rimelig energiøkonomisk stand. For at sikre, at den fornødne planlægning blev gennemført, blev det i loven fastsat, at der skulle udarbejdes planer for gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger med angivelse af de omkostninger, der er forbundet med forslagenes gennemførelse. Fristen for foranstaltningernes gennemførelse er senest fastsat til 1989. I for-bindelse med det arbejde, der er gennemført med henblik på tilvejebringelse af en ny energiplan for Danmark, er det konstateret, at der fortsat er et stort besparelsespotentiale i den offentlige sektor.

Kampagnen »Styr på energien« i staten, som har kørt siden 1993, og som ophørte ved udgangen af 1995, har vist, at der i staten fortsat er meget at hente. På denne baggrund foreslås lovteksten ajourført, således at miljø- og energiministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der i de offentlige bygninger gennemføres nødvendige energieffektiviseringsinitiativer, herunder udarbejdelse af grønne energiregnskaber, der udgør energidelen af grønne regnskaber. I den udstrækning de regler, der gælder for statens bygninger, også skal omfatte andre offentlige bygninger, vil dette ske efter forhandling med de berørte organisationer.

Hvor der i den gældende lov er udtrykkelig hjemmel til at yde tilskud til oplysning, rådgivning og planlægning til fremme af de foranstaltninger, der er nævnt i loven, er det i lovforslaget forudsat, at denne adgang fortsat består, men beløbene hertil vil blive søgt direkte på de årlige finanslove.

3. Etableringen af en samlet konsulentordning betyder bl.a., at driftskontrolordningerne, der har fungeret med hjemmel i byggeloven, nu samles i nærværende lovforslag. Byggeloven foreslås derfor hermed ændret i konsekvens heraf.

Endvidere er der i både leje- og byfornyelseslovgivningen henvisninger til den eksisterende lov. Disse henvisninger ajourføres i samarbejde med Boligministeriet. Samtidig sker der den ændring, at udgifter til energiplan og energimærkning samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg fremover skal betales over varmeregnskabet, jf. bemærkningerne til §§ 20 og 21.

Tilsvarende skal de regler, der er fastsat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1055 af 17. december 1993 om ejendomsformidling, ajourføres. Reglerne i denne bekendtgørelse indebærer i dag, at ejendomsformidleren i en salgsopstilling skal oplyse om ejendommens energimæssige tilstand, herunder om der er udarbejdet en varmesynsrapport eller udstedt en energiattest, og hvis dette ikke er tilfældet, henvise til varmesynsloven.

Ejendomsformidlerne skal fremover bl.a. informere om, at købers ret til for sælgers regning at lade udarbejde energimærkning og energiplan i forbindelse med salg af små ejendomme ikke kan fraviges ved aftale.

Også Miljø- og Energiministeriets egen lovgivning vil skulle tilpasses den ændrede lovgivning.

De foreslåede regler om energimærkning og energiplan forventes at medføre væsentligt øgede energibesparelser, jf. afsnittet om lovforslagets miljømæssige konsekvenser. Der vil være behov for at få dokumenteret ordningens samlede effekt. Med henblik herpå vil det være nødvendigt, at der foretages indberetninger til konsulentordningernes sekretariater af data i forbindelse med de foretagne bygningsgennemgange. Den eksisterende registerlovgivning er ikke til hinder herfor. Disse oplysninger vil i videst muligt omfang blive koordineret med Bygnings- og Boligregisteret (BBR-systemet), så oplysninger om energimærke og energiplan bliver tilgængelige for BBR-systemets brugere.

EU-retlige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Forslaget indebærer, som det er nævnt, at Danmark fortsat lever op til kravet i EU-direktivet om CO2-begrænsning (93/76/EØF) - det såkaldte omnibusdirektiv. Forslaget er ikke underlagt krav om notifikation, men loven vil, når den er vedtaget, som et led i Danmarks opfyldelse af omnibusdirektivet, blive fremsendt til Europakommissionen til orientering.

Miljømæssige konsekvenser

Den besparelse, der kan opnås som følge af lovforslaget, vil især afhænge af den udbredelse, som konsulentordningerne kan opnå, og af i hvor høj grad de besparelsesforslag, som beskrives i energiplanerne, bliver realiseret.

Såfremt ordningerne opnår en væsentlig højere udbredelse end de eksisterende ordninger, og såfremt energikonsulenternes besparelsesforslag realiseres i væsentligt omfang, skønnes ordningen i år 2005 at resultere i en besparelse på ca. 4-6 PJ på varmeforbruget og ca. 300-600 GWh el pr. år svarende til 2-3% af det samlede varme- henholdsvis elforbrug i de sektorer, der er omfattet af lovforslaget.

Denne reduktion i energiforbruget vil svare til en reduktion i CO2-udledningen på 0,6-0,8 mio. tons pr. år i 2005, svarende til 5-7% af målsætningen om at reducere CO2-emissionen med ca. 12 mio. tons fra år 1988 til 2005.

Den skønnede reduktion i CO2-udledningen bygger på besparelsesforslag, som vurderes at være privatøkonomisk rentable inkl. udgifterne til udarbejdelsen af energimærkning og energiplaner.

Gennem rådgivningen om vandforbrug vil der kunne opnås besparelser gennem investeringer og ændring af brugeradfærd. Besparelsen på vandforbruget skønnes at være af størrelsesordenen 5-10 mio. m3 pr. år i 2005.

Beregningerne forudsætter, at de nye konsulentordninger kombineres med en informationsindsats, der udbreder kendskabet til ordningen, og som giver anvisninger på mulighederne for at realisere energiplanernes anbefalinger. Det er ligeledes forudsat, at konsulentordningen for små ejendomme koordineres med den nye Huseftersynsordning.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Generelt har investeringer i energi- og vandbesparende foranstaltninger en positiv erhvervsøkonomisk effekt gennem øget ordretilgang til virksomheder i de relevante brancher.

Økonomisk har lovgivningen konsekvenser i form af omkostninger til konsulentydelser. For de store ejendomme vurderes omkostningerne for den enkelte ejendom i boligsektoren at svare til det nuværende omkostningsniveau for VKO-ordningen. For den offentlige sektor samt privat handel og service vil konsulentomkostningerne være lidt højere, hvilket modsvares af større besparelsesmuligheder. For de små ejendomme vil omkostningerne for den enkelte ejendom svare til de nuværende omkostninger til varmesyn. Dog vil ordningen blive udvidet til også at omfatte ejendomme opført efter 1979 og ejendomme med varmesyn, energiattest eller energimærkning, der er mere end 3 år gamle på salgstidspunktet.

En målrettet uddannelses- og informationsindsats over for konsulenterne sammenholdt med andre supplerende initiativer kan betyde, at særligt energieffektive komponenter og udstyr vil få et større marked.

Forslaget vil, ud over den direkte konsulentbeskæftigelse, have effekt på beskæftigelsen inden for byggesektoren. Det skønnes, at der årligt vil blive gennemført investeringer på 5-600 mio. kr., svarende til en årlig beskæftigelse på ca. 1000 mandår fra 1998. Da der ikke i lovforslaget er pligt til at gennemføre investeringer, vil eventuelle tendenser til højere prisniveau bevirke, at investeringer vil kunne udsættes til et mere gunstigt tidspunkt.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Brugerøkonomisk er lovforslaget i balance set over en periode på 5-10 år. Der er regnet med besparelser som følge af såvel energibesparende investeringer, driftsmæssige effektiviseringer, energieffektive renoveringer og udskiftninger som initiativer til at fastholde de opnåede besparelser. I vurderingerne af de besparelser, der opnås med forslaget, er der taget højde for besparelser, der realiseres som følge af stigninger i afgifter på energi og vand.

Lovforslaget er med de givne forudsætninger også samfundsøkonomisk tilfredsstillende, idet de samfundsøkonomiske omkostninger er på 100-300 kr. pr. sparet ton CO2, hvilket er lavere end den afgift, som erhvervslivet ifølge lovkomplekset om de grønne afgifter skal betale for rumopvarmningsforbruget (400 kr. i 1997 og 600 kr. fra 1998 pr. sparet ton CO2).

For den offentlige sektor vil der herudover være udgifter til at realisere de besparelsesmål, som måtte blive fastsat af miljø- og energiministeren. Der vil desuden være udgifter til udarbejdelse af grønne energiregnskaber, som dog ikke forventes at blive af væsentligt omfang, idet det vurderes, at en betydelig del af de oplysninger, der skal indgå heri, i det væsentlige allerede er til stede i dag i de statslige institutioner og også i de fleste amter og kommuner.

I den udstrækning, der senere vil blive udarbejdet særlige regler for bygninger, der ikke tidligere har været omfattet af regler om varmesyn og kontrol af fyringsanlæg mv., vil udgifterne hertil kunne overstige det hidtidige niveau. Der tænkes her på bygninger tilhørende almennyttige boligselskaber, kommuner o.l. Det er vanskeligt at skønne over det økonomiske omfang heraf, men fastsættelse af regler herom vil først finde sted efter forudgående drøftelse med de berørte parter.

Forslaget har endvidere indvirkning på statens finanser, dels via et faldende afgiftsprovenu som følge af besparelser på energi og vand, dels via udgifterne til boligstøtte.

Omkostningerne til boligstøtte (Boligministeriet) vil dels blive påvirket af, at udgifterne til udarbejdelse af energiplan og energimærkning fremover skal betales over varmeregnskabet, hvilket bevirker en nedsættelse af den hidtidige leje for de ejendomme, som hidtil har været tilsluttet VKO-ordningen, dels af at huslejen i kraft af den administrative merbelastning, der er en følge af ejerens pligt til at stille såvel energiplan som mærkning til rådighed for lejerne, vil stige. Samlet ventes huslejerne pr. 1. januar 1997 at blive nedsat med ca. 2 mio. kr. Det offentlige vil som følge heraf få mindreudgifter til individuel boligstøtte på 0,7 mio. kr. i hvert af årene 1997-2000.

Samlet forventes lovforslaget at medføre en mindre merudgift på kontanthjælpsområdet. For udgifterne til varmetillæg bliver ændringerne marginale, idet varmetillægget alene kan ydes til den egentlige brændselsudgift.

Der foreslås ikke ændring af de gældende regler for gennemførelse af forbedringer i private udlejningsejendomme.

I forbindelse med etablering af konsulentordningerne vil der for staten blive visse etableringsomkostninger, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af det tekniske grundlag for ordningerne, uddannelsesprogram for konsulenterne, udgifter til EDB-system samt udgifter i forbindelse med skemamateriale etc. Der vil derudover i forbindelse med etablering og drift være behov for at afholde udgifter til oplysning, formidling og information om energieffektivisering i ejendomme i lighed med den aktivitet, der finder sted i dag. De samlede udgifter i forbindelse hermed anslås i lovens første år at andrage 5-8 mio. kr. pr. år. Udgifterne forventes afholdt inden for Miljø- og Energiministeriets ramme.

Når konsulentordningerne er etableret, vil de i lighed med de bestående ordninger blive selvfinansierende, hvilket indebærer, at der ikke vil blive ydet støtte til ordningernes drift.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget har til formål at fremme energi- og vandbesparelser og øge effektiviteten inden for alle anvendelser af energi og vand i bygninger. I forhold til den gældende lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, der alene vedrører begrænsninger i energiforbruget til varme og varmt vand, betyder forslaget en udvidelse af det område, der er dækket af loven, idet forslaget også sigter mod at opnå besparelser på el- og vandforbruget. Begrænsningerne i vandforbruget gælder såvel koldt som varmt vand.

Lovforslagets formål skal primært realiseres gennem energimærkning og energiplan for de enkelte bygninger. Der henvises til de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 3.

Til § 2

Som udgangspunkt er samtlige bygninger og bygningskategorier omfattet af lovforslagets krav, og forslaget omfatter både private og offentlige bygninger, herunder bygninger der anvendes til boligformål, kontor, handel, offentlig administration, undervisning, kulturelle formål, haller, kollegier, hoteller, sygehuse, daginstitutioner mv.

Handels- og servicevirksomheder er, som nævnt, omfattet af lovforslaget, men forventes at få mulighed for at modtage tilskud til et frivilligt energisyn i forbindelse med lovkomplekset omkring de grønne afgifter. Konsulentgennemgangen i dette energisyn, der primært forventes at blive benyttet af handels- og servicevirksomheder med stort energiforbrug, er mere omfattende end de årlige bygningsgennemgange, der er en del af den ordning, der foreslås indført for de store ejendomme i medfør af dette lovforslag. Den årlige bygningsrundgang og et energisyn tænkes integreret, så der kun gennemføres en samlet konsulentydelse. Der forventes kun ydet tilskud til den del af konsulentydelsen, som ikke er omfattet af den obligatoriske del.

Ministerens bemyndigelse i stk. 2 vil blive anvendt til at undtage bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger, herunder lejemål der overvejende anvendes til fremstillingsvirksomhed, fra lovforslagets bestemmelser. Det gælder bl.a. ejendomme, der anvendes til industri, håndværk, landbrug, gartneri og energiproduktion. Disse er i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) registreret med anvendelseskodeværdier fra 210 til 290. Den planlagte omlægning af BBR betyder, at de nuværende anvendelseskoder kan blive erstattet af branchekoder, som beskrevet i Dansk Branchekode 1993 fra Danmarks Statistik. De nærmere konsekvenser af en sådan omlægning vil blive drøftet med de involverede parter. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Der kan desuden blive tale om at undtage andre specifikke bygninger eller bygningskategorier. Det kan bl.a. være sommerhuse og andre bygninger med begrænset brugstid.

Til § 3

Med lovforslaget introduceres to nye begreber: »energimærkning« (af en bygning) og (en bygnings) »energiplan«. Disse begreber er defineret i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

Energimærkningen har til formål at synliggøre energiforbruget og skal derfor udtrykkes gennem et enkelt og overskueligt »energimærke«, der deklarerer bygningens nuværende energitilstand (forhold), som det f.eks. er kendt fra EU's mærkning af køleskabe. Energimærkningen skal udvikles før lovens ikrafttræden.

Energimærkningen vil bygge på forskelligt grundlag i små og i store ejendomme.

For de små ejendomme vil energimærkningen bygge på registreringer fra en systematisk gennemgang af ejendommen, og mærkningen vil være baseret på et beregnet forbrug, som er uafhængigt af de nuværende brugeres adfærd mv. Dette hænger sammen med, at mærkningen primært vil blive foretaget i forbindelse med salg, hvorfor den nuværende ejers adfærd ikke bør have indflydelse på mærkningen.

Mærkningen af varmeforbruget i små ejendomme vil bygge på en beregning ud fra oplysninger om isoleringstilstand og varmeanlæg mv., som korrigeres til normal anvendelse af bygningen. Mærkningen for vand og el kan udformes efter samme mønster, idet det dog kan blive nødvendigt at opstille særlige forudsætninger om apparatbestandens sammensætning i forbindelse med salget. Mærkningen af el- og vandforbrug forventes at kunne udføres uden større meromkostninger i forhold til en mærkning, der alene omfatter opvarmning.

For de store ejendomme vil energimærkningen bygge på en registrering af det faktiske forbrug af varme, el og vand i ejendommen, dvs., at brugernes faktiske adfærd afspejles i mærkningen. Mærkningen foretages årligt. I tilfælde af salg vil den seneste energimærkning og energiplan skulle fremlægges.

En bygnings energiplan er en oversigt over de besparelser, det kan anbefales at gennemføre. I forbindelse med hvert enkelt forslag til forbedringer vil der blive foretaget en vurdering af den mulige besparelse, omkostninger ved at gennemføre forslaget og rentabiliteten herved, jf. de almindelige bemærkninger.

Energiplanen vil omfatte besparelsesmuligheder inden for alle typer af energianvendelse i bygningen, dvs. rumopvarmning og opvarmning af brugsvand, el og andet energiforbrug til belysning, husholdning, kontorapparater, ventilation og køling mv. samt forbrug af såvel koldt som varmt brugsvand.

Energiplanen skal omfatte en så bred vifte af besparelsesmuligheder som muligt inden for isolering, renovering, udskiftning, automatik til driftsstyring, vedligeholdelse og adfærdsændring samt muligheder for at ændre energiforsyningsforhold, herunder mulighederne for at inddrage anvendelse af vedvarende energikilder i ejendommens energiforsyning f.eks. i form af solvarme til opvarmning af brugsvand.

Energiplanen vil ligeledes vurdere det energi- og vandforbrug, som vil kunne opnås i ejendommen ved gennemførelse af de anførte besparelsestiltag.

Som et led i gennemførelsen af energimærkning og energiplan skal konsulenten udfærdige en dokumentation for det anvendte baggrundsmateriale.

For de små ejendomme skal dokumentationen bl.a. omfatte en beskrivelse af den nuværende isoleringstilstand for de enkelte bygningsdele, beskrivelse af varmeanlægget, automatik, elforbrugende apparater og af vandforbrugende installationer mv.

For de større ejendomme vil dokumentationen bl.a. indeholde en oversigt over aflæste forbrug samt forhold, som er gennemgået i forbindelse med den årlige bygningsrundgang.

Dokumentationen er særlig vigtig for små ejendomme, hvor der ikke er nogen direkte kontakt mellem konsulenten og den vigtigste målgruppe for energimærkningen, dvs. eventuelle købere af ejendomme, og hvor mangelfulde isoleringsforhold, varmeanlæg, apparatbestykning mv. kan føre til krav om erstatning fra køber over for sælger.

Den konkrete udformning af energimærkning og energiplan vil blive beskrevet i den bekendtgørelse, som vil blive udstedt, jf. § 12.

Til § 4

Stk. 1. Små ejendomme vil typisk være parcel-, række- og kædehuse samt andre ejendomme under 1500 m2, der anvendes til boliger, erhverv og offentlig service. Ved beregning af, om ejendommens areal er større eller mindre end 1500 m2, indregnes ikke den del af ejendommens etageareal, der undtages i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2. Om bemyndigelsen for ministeren til at hæve den foreslåede grænse henvises der til de almindelige bemærkninger.

Stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 3. Ved lejere og andre lignende brugere forstås her egentlige lejere, andelshavere, forpagtere og andre, der i henhold til aftale med bygningens ejer har brugsret, mod betaling af vederlag, til en del af bygningerne.

Stk. 3. Ved små ejendomme er foretagelse af energimærkning og udarbejdelse af energiplan knyttet til salgssituationen. Baggrunden er, som det er anført i de almindelige bemærkninger, at det ikke er økonomisk rentabelt at stille krav om obligatoriske, årlige konsulentbesøg for disse bygninger.

Energimærkningen vil medføre, at energiforhold indgår i prisfastsættelsen af en ejendom, hvorfor der vil være et øget incitament til at gennemføre isolerings- og andre energibesparende arbejder for ejere/fremtidige sælgere af en ejendom.

Da udgifter til energi og vand samtidig vurderes at udgøre en stigende del af bruttohuslejen, er kendskabet hertil vigtigt ved vurderingen af, om de løbende udgifter vil være i overensstemmelse med køberens budget.

Energiplanen vil være et nyttigt værktøj i forbindelse med, at mange købere foretager forbedringsarbejder i bygningen umiddelbart efter overtagelsen af ejendommen.

Undtaget fra forpligtelsen til at lade udarbejde energiplan og energimærkning ved salg/overdragelse er særlige overdragelsesformer, hvor de almindelige hensyn vedrørende energimærkning og energiplan over for en erhverver ikke er til stede.

Stk. 4. Ejendomme, som f.eks. ejes af kommuner og almennyttige boligselskaber, vil normalt ikke være genstand for salg.

Sådanne ejendomme vil derfor ikke umiddelbart være omfattet af forslagets regler om energimærkning og energiplan. Det samme gælder for bygninger, der indeholder private andelslejligheder mv. eller bygninger, der er udstykket i ejerlejligheder. Om ejerlejligheder se bemærkningerne til § 5.

Det forventes imidlertid, at en del af disse bygninger på frivilligt grundlag vil blive omfattet af forslagets regler.

På baggrund af de resultater, der kan konstateres ved den forventede evaluering af ordningen efter to år, vil der blive taget stilling til, om og i hvilken udstrækning bemyndigelsen til at udstrække forslagets regler til også at omfatte disse byggerier skal udnyttes. Inden eventuelle regler udstedes, vil der blive optaget forhandlinger med de berørte parters organisationer.

Stk. 5. Den foreslåede frist på 3 år er fastsat for at sikre på den ene side, at oplysningerne om ejendommen er aktuelle, og på den anden side, at der, såfremt en ejendom sælges flere gange inden for kortere tid, ikke sker en unødvendig »dobbeltmærkning«. I den situation kan sælger tænkes at få foretaget energimærkning frivilligt, såfremt der er gennemført væsentlige energimæssige forbedringer på ejendommen.

Ejeren af en ejendom omfattet af loven er i det hele taget berettiget til på et hvilket som helst tidspunkt at få udarbejdet energimærkning og energiplan for ejendommen, men energimærkningen og energiplanen må højst være 3 år gamle for at have gyldighed i forbindelse med indgåelsen af aftale om salg.

Stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 13.

Stk. 7. Ingen bemærkninger.

Stk. 8. Bestemmelsen er parallel til lejelovens § 46 a, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20.

Til § 5

Forslaget indebærer, at der ved salg af ejerlejligheder skal foreligge energimærkning og energiplan for den enkelte ejerlejlighed. Herved sikres, at forskellige ejerlejligheder indbyrdes kan sammenlignes og også sammenlignes med øvrige ejerboliger.

Alle ejerlejligheder er omfattet, uanset om ejerlejligheden er beliggende i en bygning, der er større eller mindre end 1500 m2, og uanset den enkelte ejerlejligheds størrelse.

Hvis ejerlejligheden er beliggende i en ejendom, der er 1500 m2 eller derover, vil ejendommen som sådan samt fællesarealer, -installationer og -forbrug tillige være omfattet af kravene om årlig energimærkning og energiplan gældende for store ejendomme, jf. § 6.

Energimærkningen og energiplanen for den enkelte ejerlejlighed forventes at blive lettere at udarbejde og dermed også billigere end mærkningen af og planen for enfamiliehuse. Dette skyldes, at behovet for registreringer og beregninger typisk er mindre ved ejerlejligheder, og at deklarationen af fælles forhold foregår i forbindelse med den samlede energimærkning og energiplan for store ejendomme.

Til § 6

Stk. 1. Den foreslåede grænse på 1500 m2 svarer i store træk til den nuværende grænse for ejendomme, der er omfattet af VKO-ordningen. Der henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 1.

Stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 3.

Stk. 3. Ud over hvad der er anført under bemærkningerne til § 4, stk. 3, er begrundelsen for ved store ejendomme at knytte energimærkning og energiplan til et årligt konsulentbesøg, at driftsrutiner for varmeanlæg samt økonomistyring - herunder afregning af forbrug - gennemføres årligt. Endvidere er ejere af store ejendomme gennem den nuværende VKO-ordning vant til en årlig frekvens for konsulentbesøg. En sjældnere kontakt mellem konsulent og ejer/energiansvarlig vurderes at ville forringe ordningens effekt.

Det har af økonomiske grunde været afgørende at søge at begrænse den obligatoriske konsulentindsats. Derfor skal konsulenterne ved det årlige besøg etablere et overblik over den energimæssige situation i ejendommen og identificere de største besparelsesmuligheder først. Der vil derfor i visse tilfælde, jf. udvalgsarbejdet, kunne gå op til 5 år, før alle energi- og vandbesparende muligheder er identificeret og vurderet.

Formålet er, at konsulenten sammen med ejeren af ejendommen skal skabe forudsætning for gennemførelse af god energiledelse, der er en samlet betegnelse for de aktiviteter, en ejendomsejer kan iværksætte for at opnå energi- og vandbesparelser i ejendommen. God energiledelse indebærer, at ejeren selv oplever et ansvar for sit energi- og vandforbrug og handler bevidst herom for at reducere forbruget.

Energimærkningen og energiplanen udgør nogle af redskaberne til, at en ejer kan gennemføre god energiledelse, herunder energistyring.

Stk. 4. Bestemmelsen præciserer bl.a., at forpligtelsen til at foretage energimærkning og udarbejde energiplan i forbindelse med store ejendomme med ejerlejligheder påhviler ejerforeningen for fællesarealer og fællesforbrug mv., jf. bemærkningerne til § 5.

Stk. 5. Bestemmelsen svarer til reglen i § 4 om små ejendomme.

Stk. 6. Bestemmelsen sikrer, at ejerens og ejerforeningens forpligtelser til at udarbejde energimærkning ikke omfatter det forbrug af energi og vand, som ejeren og ejerforeningen ikke har ansvar for. I en situation, hvor en hel ejendom er udlejet, og hvor lejerne direkte afregner alt forbrug af energi og vand med et forsyningsselskab, er ejeren derfor helt fritaget for forpligtelsen til at få foretaget energimærkning.

Stk. 7. Tilsvarende fritages ejeren og ejerforeningen for forpligtelsen til at udarbejde en energiplan for de bygningsdele, tekniske installationer og apparater, som en lejer og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder ejer, og som disse selv har drifts- og vedligeholdelsesforpligtelsen for. Denne bestemmelse retter sig primært mod erhvervsejendomme, hvor lejere ofte i henhold til kontrakten selv har ansvar for dele af bygningens indretning og for energi- og vandforbrugende installationer og apparater, men kan også finde anvendelse på beboelseslejemål. I praksis vil det være aftalt i det konkrete lejemål, hvilke indretninger, installationer og apparater ejeren har ansvaret for, og som derfor skal indgå i energiplanen, og hvilke lejeren selv skal anskaffe og have ansvaret for.

Stk. 8. Som § 4, stk. 8, er denne bestemmelse parallel til lejelovens § 46 a, stk. 1.

Stk. 9. Ingen bemærkninger.

Til § 7

Stk. 1. Da energimærkningen for store ejendomme er en vurdering af ejendommens forbrug af energi og vand, skal forbrugsoplysningerne registreres, og det skal afklares, hvilke arealer og installationer, den enkelte måler vedrører. Det er derfor obligatorisk for ejeren at sikre, at alle forbrugsmålere for energi og vand aflæses med faste mellemrum, og at aflæsningerne vurderes. Der vil normalt være tale om månedsvise registreringer, men det kan for særligt store forbrug eller særlige installationer være relevant med hyppigere aflæsninger. Registreringerne er en vigtig del af grundlaget for konsulentens vurdering af forbruget.

Konsulenten skal i sin årlige bygningsrundgang foretage en vurdering af den driftskontrol, som ejendommens ejer er ansvarlig for, og som bl.a. forudsætter, at ejeren registrerer relevante driftsforhold. Der er tale om at videreføre den forpligtelse, som den nuværende VKO-ordning pålægger driftspersonalet i form af føring af driftsjournaler over væsentlige driftsparametre som f.eks. temperaturer i varmeanlæg.

Stk. 2 og 3. Heri fritages ejeren og ejerforeningen for forpligtelsen til at registrere det energi- og vandforbrug, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder selv afregner direkte over for et forsyningsselskab, og driftsforhold for de installationer, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder har driftsansvaret for. Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i § 6, stk. 6 og 7.

Til § 8

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lejere af store erhvervslejemål pålægges samme forpligtelser som ejere for de forhold, som lejerne alene har ansvaret for.

Stk. 1. Om fastlæggelsen af den valgte grænse henvises til de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 4, stk. 1.

Stk. 2. Bestemmelsen pålægger lejeren samme forpligtelser som ejeren i § 6, stk. 4, om energimærkning, men alene omfattende det forbrug, som en lejer selv afregner direkte med forsyningsselskabet.

Stk. 3. Bestemmelsen pålægger lejeren samme forpligtelser som ejeren i § 6, stk. 4, om udarbejdelse af energiplan, men vedrører alene de bygningsdele, installationer og apparater, som har direkte indflydelse på lejemålets forbrug af energi og vand. For at undgå, at der udføres dobbeltarbejde, skal lejerens egen energiplan ikke omfatte de forslag til foranstaltninger, der fremgår af ejendommens samlede energiplan. Hvor ejendommens energiplan typisk vil omfatte forslag til forbedringer af klimaskærmen og fælles installationer (fælles varmeanlæg, belysning af trapper og adgangsveje), vil lejerens energiplan typisk omfatte lejerens eget belysningsanlæg, kontormaskiner og andre elforbrugende apparater. Lejerens energiplan vil derfor typisk ikke omfatte f.eks. udskiftning af vinduer, uanset at et dårligt vindue påvirker lejemålets energiforbrug.

Stk. 4. Heri pålægges lejere samme forpligtelse som ejere i § 7, stk. 1, men alene omfattende det forbrug som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet.

Stk. 5. Heri pålægges lejere samme forpligtelse som ejere i § 7, stk. 2, men alene omfattende de driftsmæssige forhold som lejeren selv er ansvarlig for.

Til § 9

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de initiativer, der med hjemmel i den eksisterende lovgivning allerede er iværksat med henblik på at bringe den offentlige sektors bygninger i rimelig energiøkonomisk stand, fortsættes og udbygges i overensstemmelse med nærværende lovforslags målsætning, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indebærer, at offentlige bygningsejere og lejere udover at opfylde nærværende lovforslags regler om energimærkning, energiplan mv., vil kunne pålægges at gennemføre nødvendige energieffektiviseringsinitiativer.

Bestemmelsen tilsigter at omfatte såvel offentligt ejede bygninger som offentligt lejede bygninger. Dette gælder, uanset at mulighederne for at realisere hensigtsmæssige besparelser er forskellige i de to typer byggerier. Eventuelle kommende regler vil blive søgt udformet under hensyntagen hertil, jf. nedenfor.

Adgangen for miljø- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler om nødvendige energieffektiviseringsinitiativer, herunder gennemførelse af grønne energiregnskaber, der som nævnt udgør energidelen af grønne regnskaber, tænkes i første række anvendt i statens bygninger i forlængelse af de regler, der i dag er fastsat i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Efter cirkulærets bestemmelser påhviler det de enkelte statsinstitutioner at gennemføre energistyring, udpege energiansvarlige medarbejdere og foretage indberetninger af institutionernes energiforbrug til Energistyrelsen. Disse bestemmelser videreføres, uanset at den treårige kampagne i statens bygninger »Styr på energien« er ophørt med udgangen af 1995.

Indførelse af grønne energiregnskaber i den statslige sektor, der i første række vil omfatte oplysninger om forbrug af el, vand og varme, forventes ikke at medføre en væsentlig øget byrde, idet der allerede i dag sker opgørelse af varme- og elforbrug. Herudover vil der skulle ske opgørelse af vandforbrug, jf. lovens formålsbestemmelse, men efterhånden suppleret med oplysninger om visse af de emissioner, energiforbruget forårsager, specielt CO2-udslippet.

Bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte regler om offentlige bygninger gælder også for bygninger i kommuner og amter. Det er tanken, at eventuelle regler herom først vil blive fastsat efter drøftelser med de kommunale og amtslige organisationer på baggrund af de erfaringer, der indhøstes i statens bygninger, og tillige under hensyn til de resultater, der opnås som følge af de initiativer, der i flere kommuner og amter allerede er igangsat på frivilligt grundlag.

Til § 10

Bestemmelsen har til formål, gennem synliggørelse af det stedfundne energiforbrug, at bidrage til at få forbruget nedbragt. I den udstrækning, der i medfør af forslagets § 9 fastsættes regler om grønne energiregnskaber, vil disse regnskaber ligeledes skulle være offentligt tilgængelige.

Visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger kan bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager fritages for denne forpligtelse.

Til § 11

Bestemmelsen er stort set overført uændret fra den hidtil gældende bestemmelse i byggelovens § 31 A, som ved Kongelig Resolution af 28. april 1989 er blevet overført fra Boligministeriets ressort til Miljø- og Energiministeriets ressort med virkning fra 1. maj 1989.

Dog er bestemmelsen udvidet til ligeledes at omfatte »andre energiforbrugende anlæg«, og formålet hermed er at kunne etablere drifts- og vedligeholdelsesordninger for andre anlæg og installationer med et væsentligt energiforbrug, f.eks. ventilationsanlæg.

Bestemmelsen sikrer også fortsat lovhjemmel til at gennemføre kontrol af, at større olie- og gasfyrede anlæg over 400 kW opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet inden ibrugtagning. Den kontrolfunktion, der hidtil er blevet varetaget af varmekonsulenterne, vil i fremtiden blive varetaget gennem lovforslagets nye konsulentordning.

Den eksisterende OR-ordning om kontrol med mindre oliefyrede anlæg, der også er etableret med hjemmel i byggelovens § 31 A, vil fremover have hjemmel i § 11. Det forventes, at OR-ordningen vil blive udvidet til også at omfatte større oliefyrede anlæg.

Til § 12

Stk. 1. Bemyndigelsen giver ministeren mulighed for at fastsætte de nærmere regler for energimærkning og energiplaner, der udfærdiges i henhold til lovforslagets bestemmelser, samt for registrering af forbrug og driftsforhold.

Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler for central registrering og opbevaring af data samt videregivelse af oplysninger mellem konsulentordningernes sekretariater og Energistyrelsen om foretagelse af energimærkning og udarbejdelse af energiplaner eller undladelse heraf. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om indhentning af oplysninger, herunder om adgang til Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR).

Stk. 2. Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at undtage bygninger, der opfylder særlige betingelser, fra dele af kravene om energimærkning og energiplan og til at fastsætte særlige, mere lempelige regler for energimærkning eller udfærdigelse af energiplaner.

Bemyndigelsen tænkes i første omgang anvendt til at undtage nyopførte bygninger fra de generelle regler om energimærkning og udfærdigelse af energiplan ved salg, jf. de almindelige bemærkninger.

Hvis en evaluering af ordningen efter 2 år viser, at der kan være behov for at gennemføre lempelser af reglerne for ejendomme, der har opnået særligt gode energimærkninger, og hvis energiplaner ikke indeholder større forslag til forbedringer, vil bemyndigelsen endvidere kunne bruges til at lempe kravene for disse ejendomme. Ligeledes kan forlængelse af gyldighedsperioden for energimærkningen komme på tale for sådanne små ejendomme. For store ejendomme med dokumenteret god energiledelse vil det med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes, at konsulentkontakten i en periode kan koncentrere sig om vurdering af forbrugsudviklingen, uden at der nødvendigvis gennemføres bygningsrundgang.

Til § 13

Stk. 1. Bestemmelsen svarer for så vidt angår energikonsulenter til den nugældende lovs bestemmelse (§ 20, stk. 1), bortset fra at konsulenten nu skal »godkendes« mod tidligere »beskikkes«. Der er ikke påtænkt nogen realitetsændring herved. For så vidt angår de to øvrige ordninger, VKO-ordningen og ES-ordningen, foretages udpegningen i dag af de respektive udvalg. Konsulenterne organiseres i to områder svarende til de små henholdsvis store ejendomme.

Bestemmelsen indeholder hjemmel for ministeren til at delegere beføjelsen til at godkende konsulenter til en styrelse eller et udvalg. Såfremt bemyndigelsen lægges ud til et udvalg, vil der blive tale om, at der vil være repræsentation af Energistyrelsen og de relevante organisationer mv. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Stk. 2. Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 20, stk. 3.

Til § 14

Det påtænkes at henlægge udøvelsen af beføjelserne til Energistyrelsen.

Til § 15

Stk. 1. For store ejendomme og for store erhvervslejemål foreslås det at sanktionere overtrædelser af lovforslagets § 6, stk. 3-4, og § 8, stk. 2-3, om udarbejdelse af energimærkning og energiplan, og at sanktionen fastsættes til bøde, jf. de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen har virkning for ejere af store ejendomme, for visse større ejerlejlighedsejendomme, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 4, ejerforeningen og endelig for lejere, der har et selvstændigt ansvar for at få foretaget energimærkning og udarbejdet energiplan, jf. § 8.

Miljø- og energiministeren kan ligeledes fastsætte bestemmelser om bødestraf for overtrædelse af regler udstedt med hjemmel i loven.

Til § 16

Bestemmelsen skal give sælgeren et yderligere incitament til at få udført energimærkning og energiplan, idet bestemmelsen giver hjemmel til, at en køber kan lade energimærkning og energiplan udarbejde for sælgerens regning. Ved »udarbejde for sælgerens regning«, forstås, at køberen kan kræve sine udgifter ved at lade en energikonsulent udarbejde energimærkning og energiplan betalt af sælgeren.

Køberen skal dog have ladet energimærkningen og energiplanen udarbejde inden for en rimelig frist, hvorved der efter omstændighederne forstås en periode på 6-12 måneder efter køberens overtagelse af ejendommen.

Til § 17

Stk. 1. Ikrafttrædelsestidspunktet 1. januar 1997 er valgt af hensyn til opbygning af konsulentordningerne, uddannelse af konsulenter, indkøring af ordningen mv.

Stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til § 11.

Til § 18

For ikke at pålægge ejere, der for nylig har ladet udarbejde en varmesynsrapport eller energiattest efter de på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse gældende regler, en urimelig forpligtelse til også at skulle lade udarbejde energimærkning og energiplan efter dette lovforslag, foreslås det, at sælgere i en periode på maksimalt 3 år fra lovens ikrafttræden kan opfylde deres forpligtelser over for en køber efter dette forslag ved at udlevere en sådan varmesynsrapport eller energiattest.

Til § 19

Lovforslagets nye ordning for store ejendomme - energiledelsesordningen - skal afløse bl.a. VKO-ordningen, der fastsætter, at ejendomsejerne årligt skal træffe aftale med et varmekonsulentfirma. Den nye ordning får således virkning i praksis, efterhånden som de eksisterende aftaler udløber, og bliver afløst af en ny aftale med baggrund i lovforslaget. Med ikrafttræden den 1. januar 1997 vil alle »gamle« aftaler blive afløst af nye aftaler i løbet af 1997.

Tilsvarende gælder for den nuværende frivillige ES-ordning, der er en energistyringsordning pri-mært for statens institutioner. For de statslige institutioner, der har indgået en aftale med en ES-konsulent, får loven senest virkning, når disse aftaler udløber i løbet af 1997.

Til § 20

I den eksisterende lejelov er der regler for lejernes muligheder for at få adgang til at se en varmesynsrapport og en VKO-rapport. Endvidere er der regler for lejernes muligheder for at få gennemført de foranstaltninger, der er nævnt i en varmesynsrapport, samt hjemmel for udlejer til at kunne overføre konsulentomkostningerne til huslejen parallelt med andre forpligtelser som f.eks. skatter og afgifter.

Forslaget til ændring af lejelovens § 46 a betyder, at begreberne varmesyn og energiattest erstattes med energimærkning og energiplan. Endvidere ændres formuleringen som følge af, at VKO-ordningen for store olie- og gasfyrede anlæg samt store fjernvarmeforsynede anlæg ophæves, og at OR-ordningen for kontrol af små oliefyr udvides til at omfatte de store oliefyr.

For ejendomme, som er omfattet af lejeloven, skal de udgifter, som følger af kravet om energimærkning og udarbejdelse af energiplan mv., jf. denne lov, medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. Bestemmelsen omfatter alene de udgifter, som følger af lovens krav, og dermed ikke udgifter, som vedrører arbejder i ejendommen i henhold til en energiplan.

Ligeledes skal de udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, som følger af denne lov, medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. Sådanne udgifter - til VKO-eftersyn - kan efter den gældende lejelov opkræves efter bestemmelsen i § 51 som en afgift. Da udgifterne ved den foreslåede ændring overføres til varme- og varmtvandsregnskabet, foreslås hjemlen i § 51 til at opkræve disse udgifter samtidig ophævet.

Dette indebærer, at udlejeren, når kravet om gennemførelse af energimærkning og udarbejdelse af energiplan samt kontrolmåling, justering og rensning efter denne lov, herunder § 19, medfører udgifter, som afholdes over varme- og varmtvandsregnskabet, jf. ovenfor, skal nedsætte lejen svarende til den udgift til kontrolmåling af større oliefyringsanlæg, som indgår i lejen, jf. lejelovens § 52.

Til § 21

Forslaget vedrører lejeberegningen i erhvervslejemål og indebærer, at udlejeren kan opkræve betaling for udgifter vedrørende energimærkning og udarbejdelse af energiplan mv. samt kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg efter denne lov, i henhold til erhvervslejereguleringslovens § 7 om nye eller forøgede afgifter. Bestemmelsen medfører, at udlejeren i de tilfælde, hvor det ikke er aftalt, at betaling for varme sker efter et varme- og varmtvandsregnskab, hvori de nævnte udgifter indgår, eller at betaling sker på anden måde uden for lejen, kan opkræve sådanne udgifter og stigninger deri efter ovennævnte regler om afgifter. I de tilfælde, hvor betaling for de nævnte udgifter sker over varme- og varmtvandsregnskabet eller på anden måde uden for lejen, kan denne bestemmelse dog ikke anvendes, idet der hermed ville opnås dobbeltdækning.

Til § 22

Ingen bemærkninger.

Efter 2. behandling den 28. maj 1996

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 238

Forslag til Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

den 16. april 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 485 af 12/06/1996