1995 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG UKRAINES REGERING

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 1. De af overenskomsten omfattede personer

Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).

§ 1. Overenskomst af 5. marts 1996 mellem Kongeriget Danmarks regering og Ukraines regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31.

Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31 skal overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue undertegnet den 21. oktober 1986 ophøre med at finde anvendelse i forholdet mellem Danmark og Ukraine.

Stk. 4. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31 skal endvidere alle bestemmelser vedrørende beskatning i de følgende overenskomster og diplomatiske noter ophøre med at finde anvendelse i forholdet mellem Danmark og Ukraine

1. Overenskomst mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering og Kongeriget Danmarks regering om international biltrafik undertegnet den 3. december 1971.

2. Protokol af 9. februar 1971 angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte oprettet i tilslutning til overenskomsten mellem De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering og Danmarks regering vedrørende luftfartsforbindelser af 31. marts 1956.

3. Verbalnoter af 21. marts 1960 og 10. maj 1960 udvekslet mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers ambassade og det danske udenrigsministerium om beskatning af fysiske personer ansat i visse foretagender, institutioner og organisationer.

§ 1. Overenskomst af 5. marts 1996 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31.

Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31 skal overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue, undertegnet den 21. oktober 1986, ophøre med at finde anvendelse i forholdet mellem Danmark og Ukraine.

Stk. 4. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31 skal endvidere alle bestemmelser vedrørende beskatning i de følgende overenskomster og diplomatiske noter ophøre med at finde anvendelse i forholdet mellem Danmark og Ukraine

1. Overenskomst mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering og Kongeriget Danmarks regering om international biltrafik, undertegnet den 3. december 1971.

2. Protokol af 9. februar 1971 angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, oprettet i tilslutning til overenskomsten mellem De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering og Danmarks regering vedr. luftfartsforbindelser af 31. marts 1956.

3. Verbalnoter af 21. marts 1960 og 10. maj 1960 udvekslet mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers ambassade og det danske udenrigsministerium om beskatning af fysiske personer ansat i visse foretagender, institutioner og organisationer.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvordan de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, formueværdien, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) I Ukraine

(i) skatten på foretagenders fortjeneste

(the tax on profits on enterprises), og

(ii) indkomstskatten for statsborgere

(the income tax on citizens);

(herefter omtalt som »ukrainsk skat«)

b) I Danmark

(i) indkomstskatten til staten

(ii) den kommunale indkomstskat

(iii) den amtskommunale indkomstskat

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven

(v) formueskatten til staten

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens underskrivelse udskrives af hver af de kontraherende stater som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om enhver væsentlig ændring, som er foretaget i deres respektive skattelove.

5. Bortset fra bestemmelserne i artikel 28 skal bestemmelserne i denne overenskomst ikke finde anvendelse på straf for overtrædelse af skattelovgivningen i de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvordan de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, formueværdien, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) I Ukraine

(i) skatten på foretagenders fortjeneste

(the tax on profits on enterprises), og

(ii) indkomstskatten for statsborgere

(the income tax on citizens);

(herefter omtalt som »ukrainsk skat«)

b) I Danmark

(i) indkomstskatten til staten

(ii) den kommunale indkomstskat

(iii) den amtskommunale indkomstskat

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven

(v) formueskatten til staten

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens underskrivelse udskrives af hver af de kontraherende stater som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om enhver væsentlig ændring, som er foretaget i deres respektive skattelove.

5. Bortset fra bestemmelserne i artikel 28 skal bestemmelserne i denne overenskomst ikke finde anvendelse på straf for overtrædelse af skattelovgivningen i de kontraherende stater.

Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de pålignes af staten, amterne eller kommunerne. Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.Overenskomsten omfatter også formueskatter, men en protokolbestemmelse fastslår, at bestemmelserne om formueskat først finder anvendelse, når Ukraine har indført en formueskat, og de to landes kompetente myndigheder er blevet enige om at sætte bestemmelserne i værk. Med formueskattens afskaffelse i Danmark vil disse bestemmelser ikke blive sat i værk.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning

a) udtrykket »Ukraine« betyder Ukraines territorium, dets kontinentalsokkel og dets (maritime) økonomiske eneområde, herunder ethvert område uden for Ukraines territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet i ukrainsk lovgivning som et område, inden for hvilket Ukraines rettigheder kan udøves med hensyn til naturforekomster på havbunden og i undergrunden;

b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket »statsborger« betyder

(i) enhver fysisk person, der har statsborgerskab i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

d) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Ukraine eller Danmark, alt efter sammenhængen;

e) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

f) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

i) udtrykket »kompetent myndighed« betyder, i Ukraine, Det Ukrainske Finansministerium eller dets befuldmægtigede stedfortræder, og i Danmark, Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning

a) udtrykket »Ukraine« betyder Ukraines territorium, dets kontinentalsokkel og dets (maritime) økonomiske eneområde, herunder ethvert område uden for Ukraines territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet i ukrainsk lovgivning som et område, inden for hvilket Ukraines rettigheder kan udøves med hensyn til naturforekomster på havbunden og i undergrunden;

b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket »statsborger« betyder

(i) enhver fysisk person, der har statsborgerskab i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

d) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Ukraine eller Danmark, alt efter sammenhængen;

e) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

f) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

i) udtrykket »kompetent myndighed« betyder, i Ukraine, Det Ukrainske Finansministerium eller dets befuldmægtigede stedfortræder, og i Danmark, Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 3. Almindelige definitioner

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har den anførte betydning. Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra definitionen af Danmark, da skatteområdet er et hjemmestyreanliggende for disse dele af riget.

Udtrykket person omfatter fysiske og juridiske personer samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket selskab omfatter enhver sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person. Artiklen definerer endvidere udtrykkene foretagende, international trafik og kompetent myndighed.

Endelig fastsættes i stk. 2, at med mindre andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, som de har i skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Men dette udtryk omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af formue, der befinder sig der.

2. I tilfælde hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken kontraherende stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater, eller hvis han ikke har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge kontraherende stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Men dette udtryk omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af formue, der befinder sig der.

2. I tilfælde hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken kontraherende stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater, eller hvis han ikke har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge kontraherende stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat betyder efter stk. 1 en person, der er (fuldt) skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet lignede kriterium.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge stater efter disses interne lovgivning, og stk. 2 og stk. 3 opstiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er nemlig nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i overenskomstens forstand i en sådan situation er hjemmehørende, den såkaldte bopælsstat, idet dette vil være afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). Man kan i overenskomstens forstand aldrig være hjemmehørende i mere end en stat .

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står anført i overenskomsten.

For »ikke-fysiske personer«, d.v.s. selskaber m.v., anvendes bestemmelsen i stk. 3. En sådan person, som er fuldt skattepligtig i begge stater, skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) en lagerbygning eller anden bygning, der fungerer som salgssted.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve en kombination af de i litra a) - e) nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 6, handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt i en kontraherende stat til at indgå aftaler på foretagendets vegne eller fører et lager, der tilhører foretagendet, og hvorfra han regelmæssigt sælger varer i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne aktiviteter, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) en lagerbygning eller anden bygning, der fungerer som salgssted.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve en kombination af de i litra a) - e) nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 6, handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt i en kontraherende stat til at indgå aftaler på foretagendets vegne eller fører et lager, der tilhører foretagendet, og hvorfra han regelmæssigt sælger varer i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne aktiviteter, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 5. Fast driftssted

Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted . Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste indvundet af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten, jfr. artikel 7.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 især et sted hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes. Desuden omfatter udtrykket en lagerbygning eller anden bygning, der fungerer som salgssted. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør dog først et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 12 måneder, jfr. stk. 3.

Artikel 5, stk. 4, fastslår, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens stk. 5 og stk. 6 behandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn. Det samme vil være tilfældet, hvis repræsentanten fører et lager, som tilhører foretagendet, hvorfra han regelmæssigt sælger varer i foretagendets navn.

Endelig fastslås i stk. 7, at det forhold, at et moderselskab den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Bilag

OVERENSKOMST

MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING

OG

UKRAINES REGERING

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING

OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER

Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og som bekræfter deres bestræbelser på at udvikle og styrke fællesøkonomiske forbindelser, er blevet enige om følgende

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom, samt rettigheder til variable eller faste beløb som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom, samt rettigheder til variable eller faste beløb som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Definitionen af fast ejendom omfatter også rettigheder til efterforskning eller udnyttelse af naturresourcer.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver sådan erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Et sådant fradrag skal imidlertid ikke tillades med hensyn til mulige beløb (medmindre de vedrører dækning af faktiske omkostninger), som det faste driftssted har betalt til selve foretagendet eller til nogen af dets afdelinger som royalties, vederlag eller andre lignende betalinger for benyttelse af patenter eller andre rettigheder, eller som kommission, for særligt udførte tjenesteydelser eller for ledelse, eller, hvis det er en bankvirksomhed, som rente af penge, som foretagendet har udlånt til det faste driftssted.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat ifølge dens lovgivning at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 i denne artikel udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver sådan erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Et sådant fradrag skal imidlertid ikke tillades med hensyn til mulige beløb (medmindre de vedrører dækning af faktiske omkostninger), som det faste driftssted har betalt til selve foretagendet eller til nogen af dets afdelinger som royalties, vederlag eller andre lignende betalinger for benyttelse af patenter eller andre rettigheder, eller som kommission, for særligt udførte tjenesteydelser eller for ledelse, eller, hvis det er en bankvirksomhed, som rente af penge, som foretagendet har udlånt til det faste driftssted.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat ifølge dens lovgivning at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 i denne artikel udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, med mindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7 fastslår, hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 8

International transport

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. I denne artikel omfatter fortjeneste ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik

(a) indkomst ved udleje af skibe eller luftfartøjer på bareboat-basis; og

(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer;

hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan brug, rådighedsstillelse eller udleje, er knyttet til driften af skibe og luftfartøjer i international trafik.

3. I tilfælde hvor fortjeneste, der falder inden for rammerne af stykke 1 og 2 i denne artikel, er oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation, skal den fortjeneste, der kan henføres til denne person, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor personen er hjemmehørende.

4. I tilfælde hvor selskaber fra forskellige lande er blevet enige om at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium, skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af konsortiets fortjeneste, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium.

Artikel 8

International transport

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. I denne artikel omfatter fortjeneste ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik

(a) indkomst ved udleje af skibe eller luftfartøjer på bareboat-basis; og

(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer;

hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan brug, rådighedsstillelse eller udleje, er knyttet til driften af skibe og luftfartøjer i international trafik.

3. I tilfælde hvor fortjeneste, der falder inden for rammerne af stykke 1 og 2 i denne artikel, er oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation, skal den fortjeneste, der kan henføres til denne person, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor personen er hjemmehørende.

4. I tilfælde hvor selskaber fra forskellige lande er blevet enige om at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium, skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af konsortiets fortjeneste, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium.

Artikel 8. International transport

Artiklen bestemmer i stk. 1, at fortjeneste opnået ved drift af skibe eller fly i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Ud over fortjeneste ved drift af skibe og fly omfatter bestemmelsen efter stk. 2 også indkomst ved udleje af skibe og fly på bare-boat basis og fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse og udleje af containere, når sådanne aktiviteter er knyttet til driften af skibe og fly i international trafik. Herved sikres især, at danske rederiers fortjeneste ved containertrafik eller containerudleje kun kan beskattes i Danmark.

Endelig er i stk. 3 og stk. 4 optaget bestemmelser, hvorefter konsortier m.v. også er omfattet. Bestemmelsen har betydning for SAS.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller formuen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller formuen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, medregnes af en kontraherende stat til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der var aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af den skat, som er beregnet der af denne fortjeneste. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller formuen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller formuen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, medregnes af en kontraherende stat til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der var aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af den skat, som er beregnet der af denne fortjeneste. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length«-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes som den ville have været, hvis man havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den pålignede skat ikke overstige

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den pålignede skat ikke overstige

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

Artikel 10. Udbytte

Kildestaten kan efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 højst beskatte udbytter med 5% i moder/datterselskabsforhold og 15% i andre tilfælde, når den retmæssige ejer af udbytterne er hjemmehørende i den anden stat. Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.

Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted eller et fast sted som omhandlet i artikel 14, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste (drifts)sted, skal sådanne udbytter efter stk. 4 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.

En stat kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke beskatte et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat. Dog kan en aktionær bosiddende i den førstnævnte stat naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne.

2. Sådanne renter kan også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renterne, må den pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes bruttobeløb.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsatte de nærmere regler for gennemførelse af disse begrænsninger.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2,

a) renter, der hidrører fra Ukraine, skal fritages fra ukrainsk beskatning, hvis renterne betales til

(i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(iii) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene;

(iv) Investeringsfonden for Mellem- og Østeuropa;

b) renter, der hidrører fra Danmark, skal fritages fra dansk beskatning, hvis renterne betales til

(i) den ukrainske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;

(ii) Ukraines Nationalbank;

c) enhver anden institution, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal fritages fra beskatning i den anden kontraherende stat angående renter, der er betalt til en sådan institution og som hidrører fra den anden stat, hvis en sådan institution ved gensidig overenskomst mellem de kompetente myndigheder i de to stater er karakteriseret som svarende til de institutioner, der er nævnt i litra a) (iii) - (iv);

d) renter, der hidrører fra en kontraherende stat for et lån, som er garanteret af nogen af de i litra a) eller b) nævnte institutioner, og som er betalt til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat;

e) renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kan kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis

(i) modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og

(ii) en sådan modtager er et foretagende i denne anden stat og den retmæssige ejer af renterne, og

(iii) renterne er betalt i henhold til en gældsforpligtelse, der er opstået i forbindelse med dette foretagendes salg på kredit af ethvert industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr til et foretagende i den førstnævnte stat, undtagen hvor salget eller gældsforpligtelsen er foregået mellem indbyrdes forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af selve staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed, eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler renten, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gældsforpligtelse, for hvilken renten betales, er opstået, og sådan rente afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem betaleren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for nogen af de personer, der har deltaget i stiftelsen eller overdragelsen af den gældsfordring, for hvilken renterne betales, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af en sådan stiftelse eller overdragelse.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne.

2. Sådanne renter kan også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renterne, må den pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes bruttobeløb.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsatte de nærmere regler for gennemførelse af disse begrænsninger.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2,

a) renter, der hidrører fra Ukraine, skal fritages fra ukrainsk beskatning, hvis renterne betales til

(i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(iii) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene;

(iv) Investeringsfonden for Mellem- og Østeuropa;

b) renter, der hidrører fra Danmark, skal fritages fra dansk beskatning, hvis renterne betales til

(i) den ukrainske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;

(ii) Ukraines Nationalbank;

c) enhver anden institution, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal fritages fra beskatning i den anden kontraherende stat angående renter, der er betalt til en sådan institution og som hidrører fra den anden stat, hvis en sådan institution ved gensidig overenskomst mellem de kompetente myndigheder i de to stater er karakteriseret som svarende til de institutioner, der er nævnt i litra a) (iii) - (iv);

d) renter, der hidrører fra en kontraherende stat for et lån, som er garanteret af nogen af de i litra a) eller b) nævnte institutioner, og som er betalt til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat;

e) renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kan kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis

(i) modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og

(ii) en sådan modtager er et foretagende i denne anden stat og den retmæssige ejer af renterne, og

(iii) renterne er betalt i henhold til en gældsforpligtelse, der er opstået i forbindelse med dette foretagendes salg på kredit af ethvert industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr til et foretagende i den førstnævnte stat, undtagen hvor salget eller gældsforpligtelsen er foregået mellem indbyrdes forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af selve staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed, eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler renten, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gældsforpligtelse, for hvilken renten betales, er opstået, og sådan rente afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem betaleren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for nogen af de personer, der har deltaget i stiftelsen eller overdragelsen af den gældsfordring, for hvilken renterne betales, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af en sådan stiftelse eller overdragelse.

Artikel 11. Renter

Kildestaten kan efter stk. 1 og 2 beskatte renter med 10%, når den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden stat. Der er dog i stk. 3 gjort en række undtagelser, således at renter, der betales til de to stater (herunder offentlige organer) og deres nationalbanker samt for Danmarks vedkommende til Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene samt Investeringsfonden for Mellem- og Østeuropa, ikke kan beskattes i kildestaten. Kreditsalgsrenter er også undtaget.

Begrebet »renter« defineres i stk. 4, mens stk. 5 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, således at renter af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast (drifts)sted beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller artikel 14.

Stk. 6 bestemmer, hvornår renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, mens stk. 7 gentager det »arm's length'princip, der er omhandlet i artikel 9.

Stk. 8 indeholder en anti-misbrugsbestemmelse, hvorefter artiklen ikke finder anvendelse, hvis arrangementer indgås alene med det formål at drage fordel af bestemmelserne.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties, med undtagelse af de i stykke 3, litra b) nævnte, kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royaltybeløbet.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

a) enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk og videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm, og film eller bånd til radio eller fjernsynsudsendelser), ethvert varemærke, patent, mønster, enhver model eller tegning;

b) enhver hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger (know-how) om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

De kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsatte de nærmere regler for gennemførelse af disse begrænsninger.

4. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 i denne overenskomst finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem betaleren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for nogen af de personer, der har deltaget i stiftelsen eller overdragelsen af den rettighed, for hvilken royaltybeløbet betales, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af en sådan stiftelse eller overdragelse.

7. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af selve staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler royaltybeløbet, uanset om den er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royaltybeløbet er opstået, og sådanne royalties afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties, med undtagelse af de i stykke 3, litra b) nævnte, kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royaltybeløbet.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

a) enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk og videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm, og film eller bånd til radio eller fjernsynsudsendelser), ethvert varemærke, patent, mønster, enhver model eller tegning;

b) enhver hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger (know-how) om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

De kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsatte de nærmere regler for gennemførelse af disse begrænsninger.

4. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 i denne overenskomst finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem betaleren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for nogen af de personer, der har deltaget i stiftelsen eller overdragelsen af den rettighed, for hvilken royaltybeløbet betales, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af en sådan stiftelse eller overdragelse.

7. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af selve staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler royaltybeløbet, uanset om den er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royaltybeløbet er opstået, og sådanne royalties afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

Artikel 12. Royalties

Kildestaten kan efter stk. 1-3 beskatte royalties for ophavsretten til litterære, kunstneriske og videnskabelige arbejder og for anvendelsen af patenter, varemærker o.l. med 10%, når den retmæssige ejer af royalty-beløbet er hjemmehørende i den anden stat. Kildestaten vil ikke kunne beskatte royalties for know-how eller betaling for leasing.

Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3. Stk. 4 indeholder en bestemmelse, som er parallel med bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, og artikel 11, stk. 5., mens stk. 5 på samme måde som artikel 11, stk. 7, gentager det »arm's length«-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Stk. 6 indeholder en anti-misbrugsbestemmelse identisk med bestemmelsen i artikel 11, stk. 8, mens stk. 7 bestemmer, hvornår royalties anses for at hidrøre fra en kontraherende stat

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6 i denne overenskomst, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af

a) aktier, bortset fra aktier, der er noteret på en statsanerkendt børs, hvis fulde værdi eller hovedparten af værdien direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom, som er beliggende i den anden kontraherende stat, eller

b) en andel i ethvert andet selskab, som defineret i bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 3, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, som er beliggende i den anden kontraherende stat, eller af aktier i henhold til ovennævnte litra a),

kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, eller af rørlig formue, herunder containere, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de, som er omhandlet i stykke 1, 2, 3 og 4 i denne artikel, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende, forudsat at sådan fortjeneste er skattepligtig i denne kontraherende stat.

6. Med hensyn til kapitalgevinster, som erhverves af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal bestemmelsen i stk. 4 kun finde anvendelse på den del af kapitalgevinsterne, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium.

7. Hvor en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som umiddelbart derefter bliver hjemmehørende i den anden kontraherende stat, af den førstnævnte stat bliver anset for at have afhændet aktier og bliver beskattet af denne stat af fortjenesten på disse aktier på tidspunktet for ændringen af det skattemæssige hjemsted, kan en sådan fysisk person i den anden kontraherende stat vælge i sin selvangivelse for det år, hvor afhændelsen finder sted, at blive beskattet som om han havde erhvervet aktierne for et beløb svarende til det beløb, der af den førstnævnte stat blev anset som salgspris ved denne stats endelige skatteansættelse af kapitalgevinsten.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6 i denne overenskomst, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af

a) aktier, bortset fra aktier, der er noteret på en statsanerkendt børs, hvis fulde værdi eller hovedparten af værdien direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom, som er beliggende i den anden kontraherende stat, eller

b) en andel i ethvert andet selskab, som defineret i bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 3, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, som er beliggende i den anden kontraherende stat, eller af aktier i henhold til ovennævnte litra a),

kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, eller af rørlig formue, herunder containere, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de, som er omhandlet i stykke 1, 2, 3 og 4 i denne artikel, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende, forudsat at sådan fortjeneste er skattepligtig i denne kontraherende stat.

6. Med hensyn til kapitalgevinster, som erhverves af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal bestemmelsen i stk. 4 kun finde anvendelse på den del af kapitalgevinsterne, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium.

7. Hvor en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som umiddelbart derefter bliver hjemmehørende i den anden kontraherende stat, af den førstnævnte stat bliver anset for at have afhændet aktier og bliver beskattet af denne stat af fortjenesten på disse aktier på tidspunktet for ændringen af det skattemæssige hjemsted, kan en sådan fysisk person i den anden kontraherende stat vælge i sin selvangivelse for det år, hvor afhændelsen finder sted, at blive beskattet som om han havde erhvervet aktierne for et beløb svarende til det beløb, der af den førstnævnte stat blev anset som salgspris ved denne stats endelige skatteansættelse af kapitalgevinsten.

Artikel 13. Kapitalgevinster

Efter stk. 1-3 kan fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom eller af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast (drifts)sted - eller af det faste (drifts)sted som sådant - beskattes i den stat, hvor ejendommen eller det faste (drifts)sted er beliggende, d.v.s. i kildestaten. Det samme gælder fortjeneste ved afhændelse af ikke-børsnoterede såkaldte ejendomsaktier, d.v.s. aktier eller andele i selskaber, hvis aktiver hovedsageligt består af fast ejendom beliggende i den anden stat.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, herunder containere, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan efter stk. 4 kun beskattes i bopælsstaten. Efter stk. 5 kan andre kapitalgevinster kun beskattes i bopælsstaten, forudsat at sådan fortjeneste er skattepligtig i denne stat. Der er endvidere som i artikel 8 indsat en bestemmelse til regulering af de særlige forhold omkring luftfartskonsortier (stk. 6).

Endelig findes i stk. 7 en bestemmelse om aktieavancebeskatning ved fraflytning. Bestemmelsen er en konsekvens af skatteflugtsbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13A, hvorefter ikke-realiserede aktieavancer beskattes ved fraflytning. Bestemmelsen sikrer, at den pågældende ved senere afhændelse af aktierne i udlandet kun beskattes af den del af avancen, der er opstået efter tidspunktet for fraflytningen fra Danmark.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelsesmæssig eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelsesmæssig eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 14. Frit erhverv

Indkomst fra frit erhverv som f. eks. selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt el. lign., som en person hjemmehørende i den ene stat udøver i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat (kildestaten), hvis den pågældende har et såkaldt fast sted til sin rådighed i kildestaten.

Begrebet »fast sted« er i modsætning til begrebet »fast driftssted« ikke defineret i overenskomsten, men et vil sædvanligvis omfatte et kontor eller en klinik el. lign., hvor kunder kan henvende sig.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 i denne overenskomst medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvori virksomheden, som anvender skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende.

4. I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, som anvendes i international trafik af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, herunder et selskab, som er hjemmehørende i denne stat, kan et sådant vederlag kun beskattes i denne stat.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 i denne overenskomst medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvori virksomheden, som anvender skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende.

4. I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, som anvendes i international trafik af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, herunder et selskab, som er hjemmehørende i denne stat, kan et sådant vederlag kun beskattes i denne stat.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Udfører en person, der er hjemmehørende i den ene stat, lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat (kildestaten) beskatte denne lønindkomst, med mindre lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og lønnen ikke betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildestaten, og lønnen ikke udredes af et fast (drifts)sted, som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jfr. stk. 1 og stk. 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af en ikke-ukrainsk arbejdsgiver uden fast (drifts)sted i Ukraine udsendes til arbejde i Ukraine i op til 183 dage i en 12-månedersperiode, vil således blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Ukraine, når denne er betalt af den ikke-ukrainske arbejdsgiver.

Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe og fly i international trafik beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende, mens de særlige forhold omkring ansættelse i luftfartskonsortier - herunder SAS - er omhandlet i stk. 4.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 i denne overenskomst kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved personlig virksomhed i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 i denne overenskomst, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed finder sted.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal indkomst i henhold til denne artikel være fritaget for skat i den kontraherende stat, hvori den optrædende kunstner eller sportsmand udøver sin virksomhed, hvis sådan virksomhed i væsentlig grad er støttet af offentlige midler fra den ene eller den anden kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf, eller hvis den udøves i henhold til en aftale om kulturelt samarbejde mellem de kontraherende stater.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 i denne overenskomst kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved personlig virksomhed i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 i denne overenskomst, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed finder sted.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal indkomst i henhold til denne artikel være fritaget for skat i den kontraherende stat, hvori den optrædende kunstner eller sportsmand udøver sin virksomhed, hvis sådan virksomhed i væsentlig grad er støttet af offentlige midler fra den ene eller den anden kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf, eller hvis den udøves i henhold til en aftale om kulturelt samarbejde mellem de kontraherende stater.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk

Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres virksomhed, undtagen når der er tale om aktiviteter inden for rammerne af kulturelt samarbejde o. lign. (stk. 1 og stk. 3). Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr. stk. 2. Dette vil typisk være et selskab.

Artikel 18

Pensioner

1. Medmindre bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 19, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat som vederlag for tidligere beskæftigelse og enhver livrente, der betales til en sådan person, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager i medfør af sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat.

3. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel eller artikel 21 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, som tilfalder en sådan fysisk person fra denne stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til en person til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 18

Pensioner

1. Medmindre bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 19, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat som vederlag for tidligere beskæftigelse og enhver livrente, der betales til en sådan person, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager i medfør af sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat.

3. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel eller artikel 21 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, som tilfalder en sådan fysisk person fra denne stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til en person til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 18. Pensioner

Der er kildestatsbeskatning for pensioner, herunder sociale pensioner. Eneste undtagelse er tjenestemandspensioner udbetalt til personer, der er hjemmehørende og statsborgere i den anden stat, jfr. artikel 19.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Uanset bestemmelserne i dette stykkes litra a) kan sådant vederlag kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som betales af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Uanset bestemmelserne i dette stykkes litra a) kan sådan pension kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 i denne overenskomst skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Uanset bestemmelserne i dette stykkes litra a) kan sådant vederlag kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som betales af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Uanset bestemmelserne i dette stykkes litra a) kan sådan pension kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 i denne overenskomst skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 19. Offentligt hverv

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1 som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), men i den anden stat (bopælsstaten) hvis arbejdet er udført der og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke er blevet hjemmehørende i denne stat alene for at påtage sig det pågældende hverv. Bestemmelsen har alene betydning for ambassadepersonale o.l.

For tjenestemandspensioner gælder efter stk. 2 som hovedregel, at de kun kan beskattes i kildestaten. Er modtageren hjemmehørende og statsborger i bopælsstaten kan tjenestemandspensionen kun beskattes i denne stat.

Artikel 20

Studerende

1. Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

2. Indkomst, som en studerende eller praktikant, der er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, oppebærer for virksomhed udøvet i den kontraherende stat, hvori han opholder sig udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal ikke beskattes i denne stat, medmindre indkomsten overstiger det beløb, der er nødvendig for hans underhold, studium eller uddannelse. I sådant tilfælde finder de andre artikler i denne overenskomst anvendelse.

Artikel 20

Studerende

1. Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

2. Indkomst, som en studerende eller praktikant, der er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, oppebærer for virksomhed udøvet i den kontraherende stat, hvori han opholder sig udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal ikke beskattes i denne stat, medmindre indkomsten overstiger det beløb, der er nødvendig for hans underhold, studium eller uddannelse. I sådant tilfælde finder de andre artikler i denne overenskomst anvendelse.

Artikel 20. Studerende

Stipendier o.l. til studerende beskattes i kildestaten. Endvidere kan studerende i et vist omfang fritages for beskatning af indkomster erhvervet i den anden kontraherende stat.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2 i denne overenskomst, hvis modtageren af sådan indkomst, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2 i denne overenskomst, hvis modtageren af sådan indkomst, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 21. Andre indkomster

Alle indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i overenskomsten, kan kun beskattes i bopælsstaten.

Artikel 22

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, samt rørlig formue, herunder containere, der er knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

5. Med hensyn til formue ejet af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium.

Artikel 22

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, samt rørlig formue, herunder containere, der er knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

5. Med hensyn til formue ejet af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium.

Artikel 22. Formue

Fast ejendom kan efter stk. 1 beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Rørlig formue med tilknytning til et fast (drifts)sted i den anden stat kan efter stk. 2 beskattes i denne anden stat. Efter stk. 3 kan formue bestående af skibe eller fly, herunder containere og anden rørlig formue, der er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kun beskattes i den stat, hvor formuens ejer er hjemmehørende. De særlige forhold omkring luftfartskonsortier er omhandlet i stk. 5. Endelig kan al anden formue efter stk. 4 kun beskattes i bopælsstaten.

En protokol til overenskomsten bestemmer, at bestemmelserne vedr. formuebeskatning først får gyldighed, når Ukraine påligner en formueskat, og efter de kompetente myndigheder er blevet enige efter fælles samråd. Formueskattebestemmelserne vil således ikke få nogen praktisk betydning, da ukrainsk formueskat endnu ikke er indført, og den danske er under afvikling.

Artikel 23

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter og andre naturforekomster

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter og andre naturforekomster i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for nogen 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende, som er indbyrdes forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, imidlertid anses som udøvet af det foretagende, som det er forbundet med, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal borerigvirksomhed, udøvet ud for kysten, kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 6 måneder inden for nogen 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed udøvet af et foretagende, der er indbyrdes forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, som det er forbundet med, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 13 skal kapitalgevinster på borerigge anvendt i forbindelse med den i stykke 3 nævnte virksomhed, som anses for oppebåret af en i en kontraherende stat hjemmehørende person på det tidspunkt, hvor borerigvirksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat, forudsat at borerigvirksomheden ikke ophører i forbindelse med salget af boreriggen. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »kapitalgevinster« det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt, forhøjet med enhver foretagen afskrivning.

Artikel 23

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter og andre naturforekomster

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter og andre naturforekomster i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for nogen 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende, som er indbyrdes forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, imidlertid anses som udøvet af det foretagende, som det er forbundet med, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal borerigvirksomhed, udøvet ud for kysten, kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 6 måneder inden for nogen 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed udøvet af et foretagende, der er indbyrdes forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, som det er forbundet med, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 13 skal kapitalgevinster på borerigge anvendt i forbindelse med den i stykke 3 nævnte virksomhed, som anses for oppebåret af en i en kontraherende stat hjemmehørende person på det tidspunkt, hvor borerigvirksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat, forudsat at borerigvirksomheden ikke ophører i forbindelse med salget af boreriggen. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »kapitalgevinster« det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt, forhøjet med enhver foretagen afskrivning.

Artikel 23. Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter og andre naturforekomster

Efter stk. 1 og 2 skal virksomhed i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter altid anses for at udgøre et fast driftssted, hvis aktiviteterne strækker sig ud over en bagatelgrænse på 30 dage inden for en 12-månedersperiode. Virksomhed på borerig ud for kysten skal dog efter stk. 3 kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der overstiger 6 måneder i en 12-månedersperiode. I begge tilfælde er der indsat en bestemmelse, der hindrer omgåelse af tidsfristerne ved at lade arbejdet udføre af forskellige indbyrdes forbundne foretagender.

Endelig fastsætter stk. 4 regler for beskatning af genvundne afskrivninger ved afhændelse af borerigge.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Medmindre bestemmelserne i ukrainsk ret med hensyn til ophævelse af skat, som er betalt i et område uden for Ukraine, medfører andet (hvilket ikke skal påvirke det almene princip i denne artikel), skal dansk skat på fortjeneste, indkomst eller skattepligtig formue fra kilder i Danmark, som enten direkte eller ved indeholdelse er betalt ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst, tillades fradraget i enhver ukrainsk skat, som beregnes på grundlag af den samme fortjeneste, indkomst eller formue, hvoraf den danske skat er beregnet.

2. For Danmarks vedkommende, medmindre bestemmelserne i stykke 4 i denne artikel medfører andet, skal Danmark i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Ukraine,

a) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Ukraine;

b) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Ukraine;

3. Fradragsbeløbet skal ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

4. I tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i overensstemmelse med enhver bestemmelse i denne overenskomst er fritaget for skat i denne stat, kan sådan stat ikke desto mindre medregne den fritagne indkomst eller formue ved beregningen af skattens størrelse for en sådan persons resterende indkomst eller formue.

5. Ved anvendelsen af stykke 1 og 2 i denne artikel skal fortjeneste, indkomst og formuegevinster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i overensstemmelse med denne overenskomst kan beskattes i den anden kontraherende stat, anses for at hidrøre fra kilder i denne anden kontraherende stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Medmindre bestemmelserne i ukrainsk ret med hensyn til ophævelse af skat, som er betalt i et område uden for Ukraine, medfører andet (hvilket ikke skal påvirke det almene princip i denne artikel), skal dansk skat på fortjeneste, indkomst eller skattepligtig formue fra kilder i Danmark, som enten direkte eller ved indeholdelse er betalt ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst, tillades fradraget i enhver ukrainsk skat, som beregnes på grundlag af den samme fortjeneste, indkomst eller formue, hvoraf den danske skat er beregnet.

2. For Danmarks vedkommende, medmindre bestemmelserne i stykke 4 i denne artikel medfører andet, skal Danmark i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Ukraine,

a) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Ukraine;

b) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Ukraine;

3. Fradragsbeløbet skal ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

4. I tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i overensstemmelse med enhver bestemmelse i denne overenskomst er fritaget for skat i denne stat, kan sådan stat ikke desto mindre medregne den fritagne indkomst eller formue ved beregningen af skattens størrelse for en sådan persons resterende indkomst eller formue.

5. Ved anvendelsen af stykke 1 og 2 i denne artikel skal fortjeneste, indkomst og formuegevinster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i overensstemmelse med denne overenskomst kan beskattes i den anden kontraherende stat, anses for at hidrøre fra kilder i denne anden kontraherende stat.

Artikel 24. Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 24 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning. For begge landes vedkommende anvendes ordinær credit.

Dette betyder for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en ukrainsk kilde (eller ejer formue i Ukraine), og Ukraine også kan beskatte denne indkomst (eller formue), skal Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er betalt i Ukraine, eller den del af den danske skat, der falder på den ukrainske indkomst (eller formue), jfr. stk. 2 og 3. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.

I tilfælde, hvor en indkomst (eller formue) kun kan beskattes i den anden stat, anvendes exemption med progressionsforbehold, jfr. stk. 4. Dette betyder for Danmarks vedkommende, at den danske skat nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst (eller formue). Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af den ukrainske skat. Imidlertid indgår indkomsten/formuen i det danske beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens § 33A.

Der findes ingen regler om »matching credit« i den dansk-ukrainske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 5, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste under samme betingelser, som hvis de var sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

6. Intet i denne artikel skal fortolkes således, at det forpligter nogen kontraherende stat til at bevilge fysiske personer, som ikke er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som bevilges personer, der er hjemmehørende i denne stat, efter bestemmelser, der ikke indeholdes i de almindelige skattelove.

7. Denne artikels bestemmelser skal finde anvendelse på skatter, som er omfattet af i denne overenskomst.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 5, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste under samme betingelser, som hvis de var sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

6. Intet i denne artikel skal fortolkes således, at det forpligter nogen kontraherende stat til at bevilge fysiske personer, som ikke er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som bevilges personer, der er hjemmehørende i denne stat, efter bestemmelser, der ikke indeholdes i de almindelige skattelove.

7. Denne artikels bestemmelser skal finde anvendelse på skatter, som er omfattet af i denne overenskomst.

Artikel 25. Ikke-diskriminering

Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både for fysiske og for juridiske personer. Reglen gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i en af de kontraherende stater. En kontraherende stat er dog ikke forpligtet til at give statsborgere m.v. fra den anden kontraherende stat skattemæssige fordele, som efter særlig aftale indrømmes til statsborgere m.v. fra tredjelande.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, hvis tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale søge at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler for så vidt angår de foranstående stykker.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, hvis tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale søge at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler for så vidt angår de foranstående stykker.

Artikel 26. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med overenskomsten. Der er herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale at løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af overenskomsten.

Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis når man dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel for alle parter, men overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

De kompetente myndigheder skal ved samråd udforme hensigtsmæssige vilkår, metoder og fremgangsmåder med hensyn til sager, hvor sådan udveksling af oplysninger måtte blive foretaget, herunder, hvor det er nødvendigt, udveksling af oplysninger med hensyn til skatteunddragelse.

2. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 skal i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kompetent myndighed i nogen kontraherende stat pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne kontraherende stats gældende lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke må gives ifølge denne kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

De kompetente myndigheder skal ved samråd udforme hensigtsmæssige vilkår, metoder og fremgangsmåder med hensyn til sager, hvor sådan udveksling af oplysninger måtte blive foretaget, herunder, hvor det er nødvendigt, udveksling af oplysninger med hensyn til skatteunddragelse.

2. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 skal i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kompetent myndighed i nogen kontraherende stat pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne kontraherende stats gældende lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke må gives ifølge denne kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser.

Artikel 27. Udveksling af oplysninger

Artiklen pålægger de to staters kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet. En kontraherende stat er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.

Artikel 28

Administrativ bistand

1. De kontraherende stater påtager sig at yde hinanden bistand ved opkrævningen af de af en skatteyder skyldige skatter i det omfang, størrelsen deraf er blevet endelig fastsat i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om bistand.

2. I tilfælde hvor en anmodning fra en kontraherende stat om opkrævning af skatter er blevet godkendt til opkrævning af den anden kontraherende stat, skal sådanne skatter opkræves i denne anden stat i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse ved opkrævningen af dens egne skatter, og som om de skatter, der skal opkræves, var dens egne skatter.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelse af bestemmelserne i denne artikel.

4. I denne artikel betyder udtrykket »skatter« de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og omfatter enhver rente og bøde i forbindelse hermed.

Artikel 28

Administrativ bistand

1. De kontraherende stater påtager sig at yde hinanden bistand ved opkrævningen af de af en skatteyder skyldige skatter i det omfang, størrelsen deraf er blevet endelig fastsat i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om bistand.

2. I tilfælde hvor en anmodning fra en kontraherende stat om opkrævning af skatter er blevet godkendt til opkrævning af den anden kontraherende stat, skal sådanne skatter opkræves i denne anden stat i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse ved opkrævningen af dens egne skatter, og som om de skatter, der skal opkræves, var dens egne skatter.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelse af bestemmelserne i denne artikel.

4. I denne artikel betyder udtrykket »skatter« de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og omfatter enhver rente og bøde i forbindelse hermed.

Artikel 28. Administrativ bistand

Artiklen pålægger de to stater at yde hinanden bistand ved opkrævningen af skyldige skatter, som er omhandlet af overenskomsten.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske eller permanente repræsentationer og konsulære embeder

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller permanente repræsentationer eller konsulære embeder måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske eller permanente repræsentationer og konsulære embeder

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller permanente repræsentationer eller konsulære embeder måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29. Medlemmer af diplomatiske eller permanente repræsentationer og konsulære embeder

Overenskomsten berører ikke skattemæssige begunstigelser for diplomater.

Artikel 30

Territorial udvidelse

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af de kontraherende staters territorium, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelsesområde eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser en af de kontraherende stater er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

Artikel 30

Territorial udvidelse

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af de kontraherende staters territorium, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelsesområde eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser en af de kontraherende stater er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

Artikel 30. Territorial udvidelse

Overenskomsten kan i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til også at gælde for Færøerne og/eller Grønland. Dette vil i givet fald kræve accept fra det færøske hhv. grønlandske hjemmestyre og selvsagt også fra ukrainsk side.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Begge kontraherende stater skal ad diplomatisk vej give hinanden underretning, når den af den nationale ret påkrævede fremgangsmåde for at overenskomsten kan træde i kraft er tilendebragt. Denne overenskomst skal træde i kraft på datoen for udvekslingen af den sidste af disse underretninger, og skal derefter have virkning

a) i Ukraine

(i) for så vidt angår skatter på udbytte, renter eller royalties for enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor overenskomsten træder i kraft;

(ii) for så vidt angår skat på foretagenders fortjeneste for enhver skatteperiode, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft;

(iii) for så vidt angår indkomstskat for statsborgere, hvad enten de er hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende i Ukraine, for enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor overenskomsten træder i kraft;

b) i Danmark

(i) for så vidt angår skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft;

(ii) for så vidt angår andre skatter på indkomst og skatter på formue, for skatter, der kan pålignes i ethvert indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft.

2. Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue, undertegnet den 21 oktober 1986, ophører med at have virkning i forholdet mellem Ukraine og Kongeriget Danmark ved denne overenskomsts ikrafttræden.

3. Fra datoen for denne overenskomsts ikrafttræden skal alle bestemmelser vedrørende beskatning af indkomst og formue af fysiske og juridiske personer i de følgende overenskomster og diplomatiske noter ophøre at være gældende i forholdet mellem Ukraine og Kongeriget Danmark

a) Overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om international biltrafik, undertegnet den 3. december 1971;

b) Protokol, undertegnet den 9. februar 1971, vedrørende gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, der blev udarbejdet i forbindelse med Overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker vedrørende luftfartsforbindelser, undertegnet den 31. marts 1956;

c) Verbalnoter af den 21. marts 1960 og den 10. maj 1960, udvekslet mellem ambassaden for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker i København og det danske udenrigsministerium, vedrørende beskatning af ansatte i visse foretagender, institutioner og organisationer.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Begge kontraherende stater skal ad diplomatisk vej give hinanden underretning, når den af den nationale ret påkrævede fremgangsmåde for at overenskomsten kan træde i kraft er tilendebragt. Denne overenskomst skal træde i kraft på datoen for udvekslingen af den sidste af disse underretninger, og skal derefter have virkning

a) i Ukraine

(i) for så vidt angår skatter på udbytte, renter eller royalties for enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor overenskomsten træder i kraft;

(ii) for så vidt angår skat på foretagenders fortjeneste for enhver skatteperiode, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft;

(iii) for så vidt angår indkomstskat for statsborgere, hvad enten de er hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende i Ukraine, for enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor overenskomsten træder i kraft;

b) i Danmark

(i) for så vidt angår skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft;

(ii) for så vidt angår andre skatter på indkomst og skatter på formue, for skatter, der kan pålignes i ethvert indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft.

2. Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue, undertegnet den 21 oktober 1986, ophører med at have virkning i forholdet mellem Ukraine og Kongeriget Danmark ved denne overenskomsts ikrafttræden.

3. Fra datoen for denne overenskomsts ikrafttræden skal alle bestemmelser vedrørende beskatning af indkomst og formue af fysiske og juridiske personer i de følgende overenskomster og diplomatiske noter ophøre at være gældende i forholdet mellem Ukraine og Kongeriget Danmark

a) Overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om international biltrafik, undertegnet den 3. december 1971;

b) Protokol, undertegnet den 9. februar 1971, vedrørende gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, der blev udarbejdet i forbindelse med Overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker vedrørende luftfartsforbindelser, undertegnet den 31. marts 1956;

c) Verbalnoter af den 21. marts 1960 og den 10. maj 1960, udvekslet mellem ambassaden for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker i København og det danske udenrigsministerium, vedrørende beskatning af ansatte i visse foretagender, institutioner og organisationer.

Artikel 31. Ikrafttræden

Overenskomsten træder i kraft, når de forfatningsmæssige betingelser for dette er opfyldt i begge lande - hvilket for Danmarks vedkommende vil sige, at nærværende lovforslag er endeligt vedtaget - og de to lande har underrettet hinanden om dette. Overenskomsten finder anvendelse på indkomst optjent i det kalenderår eller indkomstår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft.

Samtidig ophører den dansk-sovjetiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1986 at have virkning i forholdet mellem Danmark og Ukraine. Det samme gælder for visse andre aftaler, som dækker områder, der nu falder inden for den nye overenskomst.

Artikel 32

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udgangen af ethvert kalenderår, som følger efter et tidsrum af 5 år fra den dato, hvor overenskomsten er trådt i kraft.

I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) i Ukraine

(i) for så vidt angår skatter på udbytte, renter eller royalties for enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;

(ii) for så vidt angår skat på foretagenders fortjeneste for enhver skatteperiode, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;

(iii) for så vidt angår indkomstskat for statsborgere, hvad enten de er hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende i Ukraine, for enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;

b) i Danmark

(i) for så vidt angår skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;

(ii) for så vidt angår andre skatter på indkomst og skatter på formue, for skatter, der kan pålignes i ethvert indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse blev givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 5. marts, 1996, på dansk, ukrainsk og engelsk, således at alle tekster har lige gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i fortolkningen skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks Regering

Niels Helveg Petersen

For Ukraines Regering

Gennadi Udovenko

PROTOKOL

På tidspunktet for undertegnelsen af Overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, der i dag er blevet indgået mellem Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering, er de undertegnede blevet enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten

1. For så vidt angår artikel 2, stykke 3, litra a) (ii)

Der er enighed om, at den ukrainske »indkomstskat for statsborgere (income tax on citizens)» finder anvendelse på ukrainske statsborgere, udenlandske statsborgere og statsløse personer, uanset om de er hjemmehørende eller ikkehjemmehørende i Ukraine.

2. For så vidt angår artikel 4, stykke 1

Der er enighed om, at udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« også indbefatter selve den kontraherende stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed deraf og en organisation med almennyttigt formål.

3. For så vidt angår artiklerne 22 og 24

Bestemmelserne vedrørende formuebeskatning i denne overenskomst, herunder bestemmelserne angående ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår formue i denne overenskomsts artikel 24, får først gyldighed, når Ukraine påligner en formueskat, og efter de kompetente myndigheder er blevet enige efter fælles samråd.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 5. marts, 1996, på dansk, ukrainsk og engelsk, således at alle tekster har lige gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i fortolkningen skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks Regering

Niels Helveg Petersen

For Ukraines Regering

Gennadi Udovenko

Oprindeligt fremsat forslag

Artikel 32

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udgangen af ethvert kalenderår, som følger efter et tidsrum af 5 år fra den dato, hvor overenskomsten er trådt i kraft.

I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) i Ukraine

(i) for så vidt angår skatter på udbytte, renter eller royalties for enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;

(ii) for så vidt angår skat på foretagenders fortjeneste for enhver skatteperiode, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;

(iii) for så vidt angår indkomstskat for statsborgere, hvad enten de er hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende i Ukraine, for enhver betaling foretaget fra og med den 60. dag efter den dag, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;

b) i Danmark

(i) for så vidt angår skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse blev givet;

(ii) for så vidt angår andre skatter på indkomst og skatter på formue, for skatter, der kan pålignes i ethvert indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse blev givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 5. marts, 1996, på dansk, ukrainsk og engelsk, således at alle tekster har lige gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i fortolkningen skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks Regering

Niels Helveg Petersen

For Ukraines Regering

Gennadi Udovenko

PROTOKOL

På tidspunktet for undertegnelsen af Overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, der i dag er blevet indgået mellem Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering, er de undertegnede blevet enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten

1. For så vidt angår artikel 2, stykke 3, litra a) (ii)

Der er enighed om, at den ukrainske »indkomstskat for statsborgere (income tax on citizens)» finder anvendelse på ukrainske statsborgere, udenlandske statsborgere og statsløse personer, uanset om de er hjemmehørende eller ikkehjemmehørende i Ukraine.

2. For så vidt angår artikel 4, stykke 1

Der er enighed om, at udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« også indbefatter selve den kontraherende stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed deraf og en organisation med almennyttigt formål.

3. For så vidt angår artiklerne 22 og 24

Bestemmelserne vedrørende formuebeskatning i denne overenskomst, herunder bestemmelserne angående ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår formue i denne overenskomsts artikel 24, får først gyldighed, når Ukraine påligner en formueskat, og efter de kompetente myndigheder er blevet enige efter fælles samråd.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 5. marts, 1996, på dansk, ukrainsk og engelsk, således at alle tekster har lige gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i fortolkningen skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks Regering

Niels Helveg Petersen

For Ukraines Regering

Gennadi Udovenko

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ukraine og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Overenskomsten afløser en overenskomst, som blev indgået i 1986 med det daværende Sovjetunionen, og som på en række punkter nu er forældet.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og Ukraine beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden stat.

Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder regler for, hvornår Danmark hhv. Ukraine kan beskatte indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). Desuden indeholder overenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning lempes, den såkaldte metodebestemmelse (overenskomstens artikel 24), og bestemmelser om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger og ved opkrævning af skatter.

Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke afskærer bopælsstaten fra at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først »efterfølgende«.

Lempelsesmetoden er ordinær credit. Dette indebærer for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i Ukraine, og Ukraine efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, vil Danmark skulle nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i Ukraine. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske lempelsesregler, jfr. ligningslovens § 33.

Den dansk-ukrainske dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder ikke bestemmelser om »matching credit«.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt omfang den model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg. OECD-modellen er dog på ingen måde bindende for kontraherende stater. I praksis ses mange afvigelser fra modellen, og en dobbeltbeskatningsoverenskomst må nødvendigvis være et kompromis mellem to landes synspunkter. Under gennemgangen af overenskomsten nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser fra OECD-modellen.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer mellem landene. Hermed får virksomheder og personer i det ene land bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås, og der kommer større klarhed om de skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.

Overenskomsten indebærer, at udbytte fra et selskab i et af landene til en hovedaktionær i det andet land højst må pålignes en skat på 5 pct. Tidligere udgjorde satsen 15 pct. Incitamentet til at investere i det andet land forøges herved. De økonomiske konsekvenser af den ændrede udbyttebeskatning, herunder de provenumæssige, vurderes for nærværende at være små, da udbyttebetalingerne landene imellem er af begrænset størrelse.

En ny regel i overenskomsten giver kildestaten adgang til en 10 pct.s beskatning af rentebetalinger bortset fra betalinger til offentlige myndigheder m.v. og fra rentebetalinger i forbindelse med kreditsalg. Dette medfører et dansk provenutab, da der skal gives creditlempelse for ukrainsk renteskat mens der ikke er intern dansk hjemmel til beskatning af rentebetalinger til Ukraine. Det vurderes dog, at provenuvirkningen af reglen vil være yderst beskedent, da rentebetalingerne fra Ukraine er meget begrænsede.

Der er efter dansk ønske medtaget regler, som regulerer beskatningen af indkomst fra virksomhed i forbindelse med efterforskning og udvinding af kulbrinter og mineraler. Reglerne er i vidt omfang udformet i overensstemmelse med danske ønsker.

Alt i alt vurderes overenskomsten at være til fordel for både dansk erhvervsliv og det danske samfund, men der er antagelig tale om meget begrænsede beløbsstørrelser for nærværende.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ukraine. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at nærværende lovforslag er endeligt vedtaget. Overenskomsten træder i kraft på dagen for den sidste af disse underretninger, og den finder anvendelse fra det kalenderår eller indkomstår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft, jfr. overenskomstens artikel 31.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning. Samtidig ophører en række overenskomster indgået mellem Danmark og det tidligere Sovjetunionen med at finde anvendelse i forholdet mellem Danmark og Ukraine.

De enkelte artikler i den dansk-ukrainske dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser

Artikel 32. Opsigelse

Overenskomsten løber i fem år og kan herefter opsiges med et varsel på seks måneder til udgangen af et kalenderår.

Protokol. Endelig indeholder overenskomsten en protokol, der præciserer visse bestemmelser.

Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål hører under det færøske og det grønlandske hjemmestyres kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet.

Bilag

OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG UKRAINES REGERING

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF

SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER

Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og som bekræfter deres bestræbelser på at udvikle og styrke fællesøkonomiske forbindelser, er blevet enige om følgende

Ingen

Nr LSF 228

Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Ukraines regering

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 27. marts 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 7. maj 1996

Lov nr. 404 af 22/05/1996