1995 LSF 219 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER (HABILITETSKRAV, ANBRINGELSE AF LIKVIDE MIDLER, ELEVBETALING, BYGNINGSTILSKUD, ELEVSTØTTE, REFUSION M.V.)

§ 1

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 319 af 17. maj 1995 og § 2 i lov nr. 310 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ungdomshøjskoler, der er godkendt inden udgangen af 1971, er folkehøjskoler for unge voksne.«

2. I § 12, stk. 1, indsættes efter »skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer«: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen

1) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

2) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen.

4) Den samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen ved en anden fri kostskole inden for samme skoleform.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 4. For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

4. § 13, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeriet kan indhente statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder skolernes regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler og andre aftaler.«

5. Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Statstilskud

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.«

6. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan elever på kurser under to ugers varighed skal indgå i beregning af årselevtallet ved fordeling af driftstilskud til folkehøjskoler.

Stk. 5. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

7. I § 15, stk. 3, indsættes efter »ved kursets begyndelse«: », samt yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 a«.

8. I § 15 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 14, stk. 2, og § 19 a, stk. 1. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger eller erhverv eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.«

9. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. For skoler, der påbegynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.«

10. § 19 affattes således

»§ 19. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter regler om mindste elevbetaling.

Stk. 3. Skolen kan i særlige tilfælde fritage eleven for indtil halvdelen af elevbetalingen.«

11. Efter § 19 indsættes

»§ 19 a. Elever yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 og opfylder betingelserne i § 14, stk. 2.«

12. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 25, stk. 4 og 5« til: »§ 25«.

13. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

14. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller aftalt i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt.«

15. § 22 og overskriften hertil ophæves.

16. § 24, stk. 1 og 2, affattes således

»Af bevillingen til driftstilskud kan der for hver skoleform på de årlige finanslove eventuelt afsættes et særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær på grund af længerevarende sygdom, graviditet, barsel, adoption, organisationsarbejde og kursusdeltagelse. Det særlige tilskud kan endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død.

Stk. 2. Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskuddet, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren.«

17. § 25 affattes således

»§ 25. Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2, § 14 og § 19 a. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, er årselevtallet til beregning af bygningstaxameter summen af elever i hver undervisningsuge i dette skoleår divideret med 40. For øvrige skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud.«

18. I § 28, stk. 1, indsættes efter »forstandere«: », viceforstandere«, og i stk. 2 indsættes efter »forstander«: », viceforstander«.

19. § 31 affattes således

»§ 31. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, stk. 1, nr. 2, og § 40 a, anvendes til formålet.

Stk. 3. Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for et selskab, en fond, forening eller anden virksomhed, der kontrollerer udlejer. Opfylder revisor ikke lovens krav til revision, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at udpege en ny revisor.

Stk. 4. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 12, stk. 2 og 4.

Stk. 5. En eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, fører regnskab med bevillingen til kompensation for udgifter i forbindelse med sygdom m.v., jf. § 24, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.«

20. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Statslig elevstøtte til elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.

21. § 37, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Staten yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der varer mindst 2 uger, når eleverne er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte regler om ydelse af støtten.«

22. § 38, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1 og 3-5,».

23. § 38, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) elevens betaling skal være i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren, jf. § 19, stk. 2, eller om fritagelse for indtil halvdelen af elevbetalingen, jf. § 19, stk. 3, og«.

24. I § 38, stk. 3, udgår »og § 41, stk. 1,».

25. § 38, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling, herunder udbetaling af forskud til skolerne, og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal bistå styrelsen i forbindelse med støttens tildeling. I så fald kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50 b.«

26. I § 39, stk. 1, udgår »og § 41, stk. 1,».

27. Efter § 40 indsættes

»Individuel støtte til elever på folkehøjskoler

§ 1

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 319 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ungdomshøjskoler, der er godkendt inden udgangen af 1971, er folkehøjskoler for unge voksne.«.

2. I § 12, stk. 1, indsættes efter »skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer«: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Følgende personer kan ikke udpeges til medlem af bestyrelsen

1) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

2) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen.

Stk. 3. For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

4. § 13, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeriet kan indhente statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder skolernes regnskaber, husleje-, ejendomsaftaler og andre aftaler.«.

5. Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Statstilskud

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.«.

6. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan elever på kurser under to ugers varighed skal indgå i beregning af årselevtallet ved fordeling af driftstilskud til folkehøjskoler.

Stk. 5. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

7. I § 15, stk. 3, indsættes efter »ved kursets begyndelse«: », samt yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 a, stk. 1«.

8. I § 15 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 14, stk. 2, og § 19 a, stk. 1. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger eller erhverv eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.«.

9. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler.«.

10. § 19 affattes således

»§ 19. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter regler om mindste elevbetaling.

Stk. 3. Skolen kan i særlige tilfælde fritage højst 5 pct. af eleverne på et kursus for indtil halvdelen af elevbetalingen.«.

11. Efter § 19 indsættes

»§ 19 a. Elever yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 og opfylder betingelserne i § 14, stk. 2.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan skolen lade personer, der ikke yder elevbetaling, deltage i en periode på op til 10 pct. af et kursusforløb. De kan dog højst udgøre 10 pct. af elevtallet. Kurset må ikke tilrettelægges med henblik på disse personer, og lovens bestemmelser finder ikke anvendelse på dem.«.

12. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 25, stk. 4 og 5« til: »§ 25«.

13. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolens formål. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer, bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2-3.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

14. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller aftalt i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt.«.

15. § 22 og overskriften hertil ophæves.

16. § 24, stk. 1, og 2, affattes således

»§ 24. Af bevillingen til driftstilskud kan der for hver skoleform på de årlige finanslove eventuelt afsættes et særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær på grund af længerevarende sygdom, graviditet, barsel, adoption, organisationsarbejde og kursusdeltagelse. Det særlige tilskud kan endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død.

Stk. 2. Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskuddet, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren.«.

17. § 25 affattes således

»§ 25. Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2, § 14 og § 19 a. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, er årselevtallet til beregning af bygningstaxameter summen af elever i hver undervisningsuge i dette skoleår divideret med 40. For øvrige skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud.«.

18. I § 28, stk. 1, indsættes efter »forstandere«: », viceforstandere«, og i stk. 2 indsættes efter »forstander«: », viceforstander«.

19. § 31 affattes således

»§ 31. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, stk. 1, nr. 2, og § 40 a, anvendes til formålet.

Stk. 3. Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for et selskab, en fond, forening eller anden virksomhed, der kontrollerer udlejer. Opfylder revisor ikke lovens krav til revision, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at udpege en ny revisor.

Stk. 4. En eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, fører regnskab med bevillingen til kompensation for udgifter i forbindelse med sygdom m.v., jf. § 24, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.«.

20. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Statslig elevstøtte til elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.

21. § 37, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Staten yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der varer mindst 2 uger, når eleverne er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere, eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte regler om ydelse af støtten.«.

22. § 38, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1 og stk. 3-5,».

23. § 38, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) elevens betaling skal være i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren, jf. § 19, stk. 2, eller om fritagelse for indtil halvdelen af elevbetalingen, jf. § 19, stk. 3, og«.

24. I § 38, stk. 3, udgår: »og § 41, stk. 1,».

25. § 38, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling, herunder udbetaling af forskud til skolerne, og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal bistå styrelsen i forbindelse med støttens tildeling. I så fald kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50 b.«.

26. I § 39, stk. 1, udgår: »og § 41, stk. 1,».

27. Efter § 40 indsættes

»Individuel støtte til elever på folkehøjskoler

§ 1

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 319 af 17. maj 1995 og § 2 i lov nr. 310 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ungdomshøjskoler, der er godkendt inden udgangen af 1971, er folkehøjskoler for unge voksne.«

2. I § 12, stk. 1, indsættes efter »skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer«: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen

1) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

2) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen.

4) Den samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen ved en anden fri kostskole inden for samme skoleform.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 4. For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

4. § 13, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeriet kan indhente statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder skolernes regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler og andre aftaler.«

5. Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Statstilskud

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.«

6. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan elever på kurser under to ugers varighed skal indgå i beregning af årselevtallet ved fordeling af driftstilskud til folkehøjskoler.

Stk. 5. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

7. I § 15, stk. 3, indsættes efter »ved kursets begyndelse«: », samt yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 a«.

8. I § 15 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 14, stk. 2, og § 19 a, stk. 1. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger eller erhverv eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.«

9. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. For skoler, der påbegynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.«

10. § 19 affattes således

»§ 19. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter regler om mindste elevbetaling.

Stk. 3. Skolen kan i særlige tilfælde fritage eleven for indtil halvdelen af elevbetalingen.«

11. Efter § 19 indsættes

»§ 19 a. Elever yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 og opfylder betingelserne i § 14, stk. 2.«

12. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 25, stk. 4 og 5« til: »§ 25«.

13. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

14. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller aftalt i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt.«

15. § 22 og overskriften hertil ophæves.

16. § 24, stk. 1 og 2, affattes således

»Af bevillingen til driftstilskud kan der for hver skoleform på de årlige finanslove eventuelt afsættes et særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær på grund af længerevarende sygdom, graviditet, barsel, adoption, organisationsarbejde og kursusdeltagelse. Det særlige tilskud kan endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død.

Stk. 2. Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskuddet, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren.«

17. § 25 affattes således

»§ 25. Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2, § 14 og § 19 a. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, er årselevtallet til beregning af bygningstaxameter summen af elever i hver undervisningsuge i dette skoleår divideret med 40. For øvrige skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud.«

18. I § 28, stk. 1, indsættes efter »forstandere«: », viceforstandere«, og i stk. 2 indsættes efter »forstander«: », viceforstander«.

19. § 31 affattes således

»§ 31. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, stk. 1, nr. 2, og § 40 a, anvendes til formålet.

Stk. 3. Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for et selskab, en fond, forening eller anden virksomhed, der kontrollerer udlejer. Opfylder revisor ikke lovens krav til revision, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at udpege en ny revisor.

Stk. 4. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 12, stk. 2 og 4.

Stk. 5. En eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, fører regnskab med bevillingen til kompensation for udgifter i forbindelse med sygdom m.v., jf. § 24, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.«

20. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Statslig elevstøtte til elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.

21. § 37, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Staten yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der varer mindst 2 uger, når eleverne er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte regler om ydelse af støtten.«

22. § 38, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1 og 3-5,».

23. § 38, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) elevens betaling skal være i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren, jf. § 19, stk. 2, eller om fritagelse for indtil halvdelen af elevbetalingen, jf. § 19, stk. 3, og«.

24. I § 38, stk. 3, udgår »og § 41, stk. 1,».

25. § 38, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling, herunder udbetaling af forskud til skolerne, og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal bistå styrelsen i forbindelse med støttens tildeling. I så fald kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50 b.«

26. I § 39, stk. 1, udgår »og § 41, stk. 1,».

27. Efter § 40 indsættes

»Individuel støtte til elever på folkehøjskoler

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. Kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 12, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal for skoler, som modtager tilskud, senest være opfyldt den 1. august 1997.

Stk. 3. Omlægning af elevstøtten ved folkehøjskoler til driftstilskud som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 20, 21 og 28, har virkning fra den 1. august 1997.

Stk. 4. Eventuelle investeringer, der er i strid med § 20, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, omlægges af skoler, som modtager tilskud, når det er økonomisk forsvarligt og senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 5. Kravene til revisor i § 31, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, skal for skoler, der modtager tilskud, være opfyldt senest den 1. august 1997.

Stk. 6. Til skoler, som den 31. december 1995 efter de tidligere regler har modtaget tilskud til renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed eller renter af lån, der er godkendt af undervisningsministeren med pant i fast ejendom, som er godkendt af undervisningsministeren til finansiering af etableringsudgifter, kan der i en overgangsperiode fortsat ydes tilskud til disse udgifter. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud, herunder om tilskud til skoler, der er kombineret med en anden fri kostskole eller en skoleform, der støttes efter anden lovgivning.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. Kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 12, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal for skoler, som modtager tilskud, senest være opfyldt den 1. august 1997.

Stk. 3. Eventuelle investeringer, der er i strid med reglerne i § 1, nr. 13, omlægges af skoler, som modtager tilskud, når det er økonomisk forsvarligt og senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 4. Kravene til revisor i § 31, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, skal for skoler, der modtager tilskud, være opfyldt senest den 1. august 1997.

Stk. 5. Til skoler, som den 31. december 1995 efter de tidligere regler har modtaget tilskud til renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed, eller renter af lån, der er godkendt af undervisningsministeren med pant i fast ejendom, som er godkendt af undervisningsministeren til finansiering af etableringsudgifter, kan der i en overgangsperiode fortsat ydes tilskud til disse udgifter. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud, herunder om tilskud til skoler, der er kombineret med en anden fri kostskole eller en skoleform, der støttes efter anden lovgivning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Forslag om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler fremsættes for at klargøre lovens krav om, at skolerne skal være selvejende institutioner. En central del i selvejebegrebet er kravet om uafhængighed i ledelsesmæssig og økonomisk henseende. Den gældende lovgivning forudsætter, at de frie skoler er uafhængige institutioner inden for rammerne af det vedtægtsbestemte skoleformål. Skoleformålet er ikke at drive forretningsmæssig virksomhed med fortjeneste for øje eller at støtte udenforstående aktiviteter. Hovedsigtet med lovforslaget er at præcisere dette og samtidig at ændre enkelte bestemmelser herom.

Det er væsentligt at fastslå, at de frie skoler som selvejende institutioner med mellem 50 og 80 procent af deres indtægter fra statstilskud, skal anvende skolens midler inden for skolens formål. Det årlige driftsoverskud skal forblive skolens ejendom og bevares til styrkelse af dens økonomi, så ingen del af dens midler anvendes til andre formål end skolens.

Efter gældende lovgivning kan der ikke oprettes filialskoler. Ved filialskoler forstås i denne sammenhæng også skoler med selvstændige bestyrelser, men med fælles skoleleder. Hver skole skal have sin bestyrelse og sin daglige ledelse.

Det er ikke hensigten med dette lovforslag at forhindre skoler i at samarbejde. Samarbejdet i de frie skoleformers foreninger er et fortrinligt samarbejde til gavn for skoleformen som sådan. Et samarbejde mellem skoler må imidlertid aldrig gå så vidt, at et fælles mål overskygger den enkelte skoles interesse i at arbejde for udvikling og økonomisk konsolidering af skolen som en selvstændig økonomisk enhed. Dette sikres bedst gennem den enkelte skoles uafhængighed af andre økonomiske interesser.

Forslaget skal klargøre indholdet i det grundlæggende krav om reel uafhængighed og sikre, at skolerne for fremtiden opfylder dette. Der foreslås derfor en række præciseringer af loven og i visse tilfælde egentlige stramninger af tilskudsbetingelserne.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler og ændring af lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. En række bestemmelser bliver enslydende i alle 4 love.

Herudover har der vist sig behov for nogle ændringer af lovens øvrige bestemmelser.

Lovforslagets indhold

I lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der nærmere fastlægger habilitetskravene til bestyrelsens medlemmer. Den selvejende institution skal ledes af en bestyrelse, som ikke i forhold til skolen har andre økonomiske interesser. Hidtil har det fremgået af standardvedtægten for de frie kostskoler, at bestyrelsesmedlemmer er inhabile i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. Det har desuden været frivilligt for skoler oprettet før 1. januar 1994 at henvise til forvaltningsloven. Det foreslås, at forvaltningslovens bestemmelser om konkret inhabilitet skal finde anvendelse for alle skoler. Herudover vil det ikke længere være tilladt for personer, der udlejer - eller har væsentlige interessesammenfald med den virksomhed, forening eller organisation, som udlejer bygninger m.m. til skolen, at være medlem af skolens bestyrelse.

Ovennævnte krav vil som lovens øvrige krav være en tilskudsbetingelse, således at skolerne i løbet af en periode på et år kan rette ind og ændre deres vedtægter m.v. De skoler, der ikke gør dette, mister retten til tilskud.

På baggrund af bl.a. debatten i sommeren 1995 om højskolernes sommerkurser foreslås indføjet, at de frie kostskolers kurser skal være åbne for alle, der opfylder de givne alderskrav for de enkelte skoleformer. Denne regel var anført i et cirkulære udstedt i medfør af den lovgivning, der gjaldt før 1. januar 1994. Forslaget er i overensstemmelse med praksis på den overvejende del af skolerne.

Efter § 19, stk. 2, er skolerne forpligtede til at opkræve en mindste elevbetaling pr. uge. I de administrative regler er der skabt mulighed for, at skolerne i særlige tilfælde kan give elever op til halv friplads. På baggrund af nogle skolers anvendelse af denne regel foreslås adgangen hertil strammet. Med forslaget foreslås indføjet en grænse for, hvor mange elever pr. kursus der kan gives delvis friplads. I denne forbindelse har det også vist sig nødvendigt at præcisere skolernes adgang til på kurserne at have deltagere, som ikke medregnes i det tilskudsudløsende årselevtal.

Selvejekravet indebærer, at skolens midler kun må anvendes og anbringes til gavn for skolens egen vedtægtsbestemte virksomhed. Desuden bør en skoles driftsudgifter ikke påkalde sig særlig opmærksomhed, og bestyrelsen skal udvise sparsommelig administration. For at sikre dette foreslås indføjet en tilskudsbetingelse om, hvorledes skolerne skal anbringe likvide midler. Forslaget svarer til de krav, der gælder for erhvervsskolerne.

Tilskudssystemet for de frie skoler bygger i høj grad på, at de af skolerne valgte revisorer foretager en omfattende revision af grundlaget for tilskudsberegning, beregningen af den statslige elevstøtte og skolernes årsregnskaber. Det bør derfor sikres, at revisor ikke kommer i en interessekonflikt, fordi denne reviderer regnskab for såvel skolen som f.eks. den, der udlejer bygninger til skolen eller har andre lignende økonomiske interesser i forhold til skolen. Det skønnes endvidere hensigtsmæssigt, at undervisningsministeren i tilfælde, hvor revisionen af en skoles årsregnskab er uacceptabelt udført, får hjemmel til at pålægge skolen at skifte revisionsfirma.

Et kendetegn for skoler efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne samt denne lov er, at de modtager store statslige driftstilskud. Undervisningsministerens hjemmel til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde og kræve tilskud tilbagebetalt foreslås præciseret til at gælde ved andre overtrædelser af lov- og bekendtgørelsesbestemmelser. Bestemmelserne bør endvidere være enslydende i alle 4 love.

Bestemmelsen rummer som hidtil mulighed for at kræve tilbagebetaling af mindre beløb i tilfælde af mindre uregelmæssigheder, herunder kan f.eks. det beløb, der er udbetalt for et kursus, der ikke er afholdt i overensstemmelse med reglerne, kræves tilbagebetalt. Det er hensigtsmæssigt, at Undervisningsministeriet i enkeltstående tilfælde af mindre uregelmæssigheder kun gør krav på en begrænset del af statstilskuddet, der svarer til det uretmæssigt opnåede, hvis der ikke er tale om grov uagtsomhed. Derved sættes hele skolens eksistensgrundlag ikke nødvendigvis på spil.

Med hjemmel i lovens § 25, stk. 5, har undervisningsministeren udstedt regler om omlægning af bygningstilskuddene til en taxameterordning. I forslaget er der indsat en bestemmelse, der præciserer årselevtalsberegningen ved tildeling af bygningstilskud.

Skoler, der afvikler deres tilskudsberettigede virksomhed i lejede bygninger, kan komme i et særligt afhængighedsforhold til udlejeren. Der foreslås derfor indsat en regel om, at huslejeaftaler, ligesom andre aftaler, alene må indgås med henblik på varetagelse af skolens egne interesser og ikke på ringere vilkår end markedsvilkår. Overholder skolen ikke dette krav, vil undervisningsministeren have ret til at standse tilskud til skolen. Skolen skal søge aftaler ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Andre forslag til ændringer af loven

§ 2, stk. 2, foreslås ændret, således at adgangen til at oprette ungdomshøjskoler bortfalder. Der er i dag 3 ungdomshøjskoler for aldersgruppen 161/2 - 19 år, og med det store antal efterskoler for aldersgruppen 14 - 18 år synes de eksisterende ungdomshøjskoler at dække behovet. Disse berøres ikke af forslaget.

For folkehøjskoler foreslås den statslige elevstøtte afskaffet. Den er administrativt meget krævende for skolerne, og ordningen medfører også meget arbejde for skolens revisor. Bevillingen til formålet foreslås overført til det statslige driftstilskud bortset fra en mindre del, som den enkelte skole kan disponere over som en særlig trangsbestemt støtte til nedsættelse af elevbetalingen. Den overførte del indgår i taxametertilskuddet, dog således at elever på kurser under 14 dages varighed ikke indgår ved beregningen, idet disse ikke efter gældende regler er elevstøtteberettigede.

På baggrund af erfaringerne med den gældende lov foreslås en række justeringer af bestemmelserne om den statslige elevstøtte til elever ved efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Den særlige elevstøtte og rejsegodtgørelse til danske elever, der deltager på kurser ved folkehøjskoler i andre nordiske lande eller andre europæiske lande, foreslås som en konsekvens af bortfaldet af støtten til elever på danske folkehøjskoler ændret. Støtten ydes for fremtiden som en støtte administreret af nordiske samarbejdsorganer.

Den hidtidige særlige rejsegodtgørelse til færøske elever ved frie kostskoler er i strid med EU-retten, idet den også burde gælde for alle EU-borgere. På denne baggrund foreslås den afskaffet.

Den del af administrationen af den statslige elevstøtte, som hidtil har været varetaget af Undervisningsministeriet, søges desuden udlagt til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, fordi den nuværende ordning, hvor både styrelsen og Undervisningsministeriet er involveret, anses for at være uhensigtsmæssig.

Den kommunale elevstøtteordning foreslås justeret på to punkter. I enkelte tilfælde har det forekommet urimeligt, at en elev ikke har kunnet opnå kommunal elevstøtte, fordi vedkommende ikke har været tilmeldt folkeregisteret ved kursets start. Desuden foreslås der indført hjemmel til, at en elevs hjemkommune frivilligt kan yde elevstøtte, selv om eleven midlertidigt har skiftet folkeregisteradresse.

Bestemmelsen om amtskommunernes mulighed for at kræve delvis refusion af kommunerne af det bidrag, som staten opkræver for undervisning af svært handicappede elever, præciseres. Det foreslås endvidere, at der rettes op på den skævhed, som kommuner med plejeanbragte børn har påpeget, således at der også bliver hjemmel for mellemkommunal refusion af kommunestøtten.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget forventes ikke at reducere antallet af elever og omfanget af det statslige tilskud. Hensigten med de foreslåede præciseringer og stramninger af gældende lov er ikke, at der skal nedlægges skoler, eller at det skal gøres vanskeligere for befolkningen at blive elever ved de frie skoler.

For kommunerne vil der i ganske enkelte tilfælde blive tale om ydelse af kommunal elevstøtte til elever, der ikke modtager det idag. Omfanget skønnes til under 10 elever med en støtte på maksimalt 10.680 kr. om året pr. elev. Derudover vil der ikke være tale om finansielle konsekvenser for kommunerne som helhed.

Forslaget om at afskaffe elevstøtte og rejsetilskud til elever på højskolekurser i udlandet foreslås delvis modsvaret af en særbevilling til Nordens Folkliga Akademi, der administrerer en rejsestøtteordning for elever ved nordiske folkehøjskoler.

De administrative konsekvenser af stramningen af det statslige tilsyn med de frie kostskoler afholdes inden for Undervisningsministeriets ramme, og modsvares i en vis udstrækning af besparelserne ved omlægningen af administrationen af den statslige elevstøtte og bortfaldet af rejsestøtteordningen.

Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

På baggrund af EF-domstolens afgørelse i sag 293/83 Gravier, Saml. 1985, side 593, må det antages, at EF-traktatens artikel 6 ikke gælder generelt på uddannelsesområdet. En elev fra et andet EU-medlemsland har derfor efter EF-traktatens artikel 6 i almindelighed ikke krav på elevstøtte på lige fod med danske statsborgere. I tilfælde, hvor en EU-borger har udnyttet den fri bevægelighed af f.eks. arbejdskraften, jf. EF-traktatens artikel 48, har EU-borgeren imidlertid krav på ligebehandling også for så vidt angår økonomisk støtte. Lovforslaget er i overensstemmelse hermed, idet der efter lovforslagets § 1, nr. 21, er adgang til at give elever fra et EU-medlemsland elevstøtte, når vedkommende har denne ret efter international overenskomst. På denne baggrund må det antages, at lovforslaget ikke er uforeneligt med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter bestemmelsen afgrænses ungdomshøjskoler til højskoler for unge voksne, der er godkendt af undervisningsministeren inden udgangen af 1971. Der er tilsyneladende ikke behov for nye ungdomshøjskoler, idet de få initiativer, der siden 1970 har været taget, ikke er blevet til noget. Den aldersgruppe, som ungdomshøjskolerne henvender sig til (161/2-19 år) er dækket ind af de øvrige frie kostskoleformer, idet den laveste aldersgrænse er 171/2 år for folkehøjskoler og 16 år for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Den højeste aldersgrænse for efterskoler er 18 år.

Til nr. 2 og 3

Bestemmelsernes formål er at sikre de selvejende skolers uafhængighed. Det er vigtigt, at de offentlige midler forvaltes i overensstemmelse med de skoleformål, hvortil de er givet. For at sikre, at uvedkommende interesser ikke påvirker beslutningsprocessen i skolerne, foreslås det direkte fastsat i loven, at der ikke må udpeges personer til bestyrelsen, som samtidig via bestyrelsespost, ansættelsesforhold eller på anden måde må antages ikke med sikkerhed at være i stand til at fungere uafhængigt af udlejer af ejendomme, herunder en del af ejendomme, skibe og lignende fysiske rammer.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. Kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 12, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal for skoler, som modtager tilskud, senest være opfyldt den 1. august 1997.

Stk. 3. Eventuelle investeringer, der er i strid med reglerne i § 1, nr. 13, omlægges af skoler, som modtager tilskud, når det er økonomisk forsvarligt og senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 4. Kravene til revisor i § 31, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, skal for skoler, der modtager tilskud, være opfyldt senest den 1. august 1997.

Stk. 5. Til skoler, som den 31. december 1995 efter de tidligere regler har modtaget tilskud til renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed, eller renter af lån, der er godkendt af undervisningsministeren med pant i fast ejendom, som er godkendt af undervisningsministeren til finansiering af etableringsudgifter, kan der i en overgangsperiode fortsat ydes tilskud til disse udgifter. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud, herunder om tilskud til skoler, der er kombineret med en anden fri kostskole eller en skoleform, der støttes efter anden lovgivning.

Efter 2. behandling den 28. maj 1996

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. Omlægning af elevstøtten ved folkehøjskoler til driftstilskud som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 20, 21 og 28, har virkning fra den 1. august 1997.

Stk. 3. Eventuelle investeringer, der er i strid med § 20, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, omlægges af skoler, som modtager tilskud, når det er økonomisk forsvarligt og senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 4. Kravene til revisor i § 31, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, skal for skoler, der modtager tilskud, være opfyldt senest den 1. august 1997.

Stk. 5. Til skoler, som den 31. december 1995 efter de tidligere regler har modtaget tilskud til renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed eller renter af lån, der er godkendt af undervisningsministeren med pant i fast ejendom, som er godkendt af undervisningsministeren til finansiering af etableringsudgifter, kan der i en overgangsperiode fortsat ydes tilskud til disse udgifter. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud, herunder om tilskud til skoler, der er kombineret med en anden fri kostskole eller en skoleform, der støttes efter anden lovgivning.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ungdomshøjskoler, der er godkendt inden udgangen af 1971, er folkehøjskoler for unge voksne.«.

Stk. 2. Ungdomshøjskoler er folkehøjskoler for unge voksne.'.

2. I § 12, stk. 1, indsættes efter »skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer«: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Følgende personer kan ikke udpeges til medlem af bestyrelsen

1) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

2) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen.

Stk. 3. For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 12, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 3, skal gælde uanset på hvilken måde, udlejer er organiseret, det være sig en forening, en privatejet virksomhed, et selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Ordet fonde skal forstås bredt, omfattende såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende fonde. Som eksempel på ikke-erhvervsdrivende selvejende institutioner kan nævnes andre godkendte skoler, f.eks. frie grundskoler og erhvervsskoler.

Kravet om uafhængighed er helt i tråd med lovens krav om, at skolerne er selvejende institutioner og må ses i lyset af de store offentlige tilskud, der udbetales til skolerne. Kravet gælder for alle skoler, der oprettes. Endvidere gælder betingelsen for eksisterende skoler, idet disse skoler dog får en frist på 1 år til at gennemføre de nødvendige ændringer og nyvalg.

Såfremt de eksisterende skoler ikke inden for den givne frist opfylder lovens krav, vil tilskud ikke længere blive udbetalt, jf. forslagets § 1, nr. 14 om § 21, stk. 2.

Til nr. 4

Det foreslås præciseret i § 13, stk. 2, at undervisningsministerens adgang til at indhente oplysninger også omfatter huslejekontrakter og andre kontrakter, jf. de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til nr. 9.

Bestemmelsen giver således hjemmel til at indkalde alle nødvendige oplysninger til brug for fastlæggelse af tilskud, og det præciseres, at huslejekontrakter og andre kontrakter kan indkaldes. Hvis påbuddet om at indsende materiale ikke efterkommes, har undervisningsministeren mulighed for at tilbageholde skolens tilskud.

Til nr. 5

Ændringen begrundes med, at samtlige krav i loven er tilskudsbetingelser, og ikke kun kravene i kapitel 3.

Til nr. 6.

Bestemmelsen bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler om opgørelse af årselevtallet uden at medregne elever på kurser af mindre end to ugers varighed ved beregning af driftstilskud til folkehøjskolerne som følge af omlægning af elevstøtten til disse. Bevillingen forhøjes med elevstøttebeløbet. Elevstøttebeløbet tillægges den del af driftstilskuddet, der udbetales som taxametertilskud. Det tilførte beløb til taxametertilskuddet fordeles til skolerne på baggrund af et årselevtal, hvori elever på kurser af mindre end to ugers varighed, ikke indgår.

Det er hensigten, at det øgede driftstilskud skal bruges til en generel nedsættelse af elevbetalingen.

Til nr. 7

Bestemmelsen præciserer, at elevbetaling er en tilskudsbetingelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 10 og 11.

Til nr. 8

Bestemmelsen udvider tilskudsbetingelserne med et krav om, at kurserne skal være åbne for alle. I særlige tilfælde kan deltagelse betinges af højere alder. Forslaget er begrundet i ønsket om at sikre, at skoler ikke afholder kurser for lukkede kredse.

Til nr. 9

Huslejeaftaler må ikke indgås på vilkår, der er ringere end sædvanlige markedsvilkår tilsiger. Der gives undervisningsministeren en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler. Hjemlen kan, hvis der viser sig behov herfor, benyttes til at fastsætte bestemmelser f.eks. om en maksimal opsigelsesfrist for udlejer.

Indgår skolerne aftaler, som ikke opfylder ovenstående, kan undervisningsministeren anvende sanktionerne i § 21, stk. 2, jf. § 1, nr. 14.

Til nr. 10

Den foreslåede § 19 præciserer, at eleven skal yde en elevbetaling, som fastsættes af skolen, og at skolen højst kan fritage 5 pct. af eleverne på kurset for indtil halvdelen af elevbetalingen.

Bestemmelsen indføres for at undgå, at nogle skoler omgår reglerne om elevbetaling og på den måde opnår et større årselevtal og dermed større tilskud, end de ellers ville være berettiget til. Ministeriet kan efter lovens § 13 kræve en redegørelse for hver enkelt fripladsordning. Hvis elevbetalingen ikke er i overensstemmelse med reglerne, eller hvis skolen undlader at inddrive skyldig elevbetaling, mistes retten til tilskud, jf. § 21, stk. 2.

Af regler fastsat i henhold til den gældende § 19, stk. 2, fremgår det, at elevbetalingen i relation til lovens betingelser ikke omfatter beløb, der opkræves individuelt, f.eks. betaling for enkeltværelse, særlige materialer i forbindelse med undervisningen og ekskursioner. Disse regler påtænkes ikke ændrede.

Til nr. 11

Gældende regler indeholder ingen definition af elever og giver ikke skolerne mulighed for at lade gæster deltage i en del af undervisningen. Dette har givet anledning til problemer i konkrete sager.

En del skoler har gæster i kortere perioder, f. eks. fra de baltiske lande. I den foreslåede bestemmelse fastslås, at skolerne skal opkræve elevbetaling. Skolerne kan dog i enkelte særlige tilfælde lade personer, der ikke betaler, deltage i højst 10 pct. af et kursus. Disse kan dog højst udgøre 10 pct. af elevtallet. Lovens regler i øvrigt finder ikke anvendelse på disse gæster.

Til nr. 12

Der henvises til bemærkningerne under nr. 17.

Til nr. 13

Bestemmelsen omfatter både tilskudsmidler og midler, der er tilgået skolen på anden måde, f.eks. fra elevbetaling. Bestemmelsen sikrer langsigtede skole- og uddannelseshensyn, idet risikobetonede pengeanbringelser kunne bringe skolens økonomi i fare, herunder også betyde tab af de offentlige tilskud.

Det accepteres dog, at en skole, som led i den daglige drift, binder et forholdsmæssigt lille beløb i et lokalt værk eller lignende, f.eks. en vindmølle, der leverer elektricitet til skolen, såfremt investeringen giver skolen en bedre pris for nødvendige leverancer eller andre ydelser til dækning af den almindelige skoledrift.

Investering i aktier er ikke tilladt. Dog kan det accepteres, at en skole, som led i den daglige drift, for at opnå en bedre bankrente for indestående af driftsmidler i den lokale bank (f.eks. på en kassekredit) kan købe en bankaktie efter de sædvanlige tilbud herom inden for bankvæsenet. Udleje af midlertidigt overskydende bygningskapacitet kan ligeledes accepteres. Skolerne må i øvrigt ikke deltage i erhvervsmæssig virksomhed.

Som eksempel på en investering, der ikke er tilladt, kan nævnes køb af pantebreve.

Anbringelse i udenlandske værdipapirer, bortset fra aktier, må kun ske i værdipapirer, udstedt i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber, og kun såfremt værdipapirerne giver samme sikkerhed som de værdipapirer, der er nævnt i § 20, stk. 3, nr. 2 og 3.

Bestemmelsen præciserer de hidtil gældende retningslinier på området, og svarer til andre lovbestemmelser for selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område, f.eks. reglerne i erhvervsskoleloven.

Til nr. 14

Bestemmelsen er en præcisering af tidligere bestemmelser, hvorefter tilskud kan tilbageholdes eller kræves tilbagebetalt, hvis skolerne ikke følger lov, regler eller aftaler fastsat eller aftalt i henhold til loven, jf. de almindelige bemærkninger.

Reglen kan også anvendes i tilfælde af overtrædelse af kravene i det nye forslag, dvs. ved overtrædelse af krav til bestyrelsesmedlemmerne i § 12, krav til aftaler, herunder huslejeaftaler i § 16 a, til anvendelse af midler i § 20, og til revisors uafhængighed i § 31. Reglerne i § 21, stk. 2, udelukker ikke muligheden for at trække godkendelsen af skolen tilbage, jf. den nugældende § 10.

Hvis det kræver tid at efterleve regler og påbud, kan der eventuelt fastsættes en frist herfor, således at tilskuddet først standses, når fristen udløber.

Hvis Undervisningsministeriet får oplysninger om, at skolens økonomiske situation er så dårlig, at der er risiko for, at skolen må ophøre, f.eks. ved konkurs, kan ministeriet også tilbageholde hele tilskuddet eller gøre tilskuddet betinget af, at der stilles sikkerhed for, at skolen kan opfylde sin undervisningsforpligtelse. Sikkerhedsstillelse kan ske i form af bankgaranti af samme størrelse som tilskuddet, og garantien returneres, når skolen har opfyldt sin undervisningsforpligtelse i den periode, som tilskuddet dækker. Undervisningsministeren kan endvidere vælge at gøre tilskudsudbetalingen betinget af, at skolen standser betalingerne, hvor Skifteretten beskikker et tilsyn, som står inde for, at der undervises i den periode, tilskuddet vedrører. Ved betalingsstandsning sikres, at tilskuddet ikke går ind i et evt. konkursbo. Ved betalingsstandsning opnår man også, at skoledriften fortsætter, mens der skabes overblik over skolens økonomi og eventuelt forsøges en rekonstruktion af denne. Herved sikres elevernes skolegang.

Helt eller delvis bortfald af tilskuddet kan anvendes, hvor det f.eks. konstateres, at skolen har afholdt uhjemlede udgifter, f.eks. udbetalt løn eller lignende i strid med de aftaler, der er indgået, eller har modtaget for stort tilskud på grund af forkerte oplysninger om elevtallet. Tilskudsbortfaldet eller tilbagekrævningen vil her svare til de uhjemlet afholdte udgifter eller til det tilskud, der er modtaget for meget.

Efter forslaget er det uden betydning for undervisningsministerens adgang til at søge et fejlagtigt tilskud tilbagebetalt, om fejlen er begået på skolen eller i ministeriet, når det blot objektivt kan konstateres, at tilskuddet er forkert.

Til nr. 15

Forslaget er en konsekvens af ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og lov om erhvervsskoler, som omhandlede bestemmelsen om långivning, jf. § 1 i lov nr. 319 af 17. maj 1995.

Efter omlægningen af bygningstilskud er der ikke længere behov for bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilskud til kombinerede skoler, idet både generelle driftstilskud og bygningstilskud ydes ud fra antal årselever (taxametertilskud).

Den foreslåede § 2, stk. 5, indeholder hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte regler for kombinerede skoler i forbindelse med overgangsordningen for omlægning af bygningstilskud til taxametertilskud.

Til nr. 16

Forslaget er en konsekvens af, at der ved efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan ansættes viceforstandere.

Forslaget er begrundet i, at der har vist sig behov for af bevillingen til driftstilskud at kunne afsætte en pulje til seniorordninger og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død.

Til nr. 17

Efter gældende lov yder staten bygningstilskud med 85 pct. af udgifter til

1) Renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed.

2) Renter af lån godkendt af undervisningsministeren med pant i faste ejendomme ejet af skolen.

85 pct.-refusionstilskud er omlagt til faste tilskud, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 479 af 3. juni 1994 med virkning fra den 15. juni 1994, jf. § 39 i bekendtgørelse nr. 734 af 7. september 1995, i overensstemmelse med lovens bemyndigelse hertil.

Dette lovforslag udmønter bemyndigelsen i den gældende § 25, stk. 5, til efter drøftelse med skoleformernes foreninger at fastsætte regler om omlægning af bygningstilskud til taxametertilskud. Forslaget er i overensstemmelse med resultatet af drøftelser med skoleformernes foreninger.

Omlægning til taxametertilskud skal ses i sammenhæng med lov nr. 319 af 17. maj 1995 om ændring af loven, hvorefter skolerne får mulighed for at optage lån i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken).

Tilskudsmidlerne til bygningstilskud har hidtil været meget ulige fordelt. Til nogle skoler har tilskud været ydet med meget store beløb, andre har fået en mindre andel, atter andre har slet ikke fået tilskud, og mange har skullet vente i mange år på at få det.

Taxametertilskud ydes til alle skoler. Det ydes efter objektive kriterier og forudsætter hverken forhåndsgodkendelse eller regnskabsoplysninger.

Taxametertilskud er således administrativt enkelt og giver skolerne dispositionsfrihed, herunder incitament til at opnå og bevare den bedst mulige finansiering.

Fra 1996 fastsættes bevillingen til bygningstilskud ud fra takstbeløb og årselevtal. Takstbeløbet fastsættes for hver skoleform på de årlige finanslove. Takstbeløbet i 1996 beregnes ud fra de samlede udgifter i 1995 divideret med årselevtallet i skoleåret 1994/95. Taksten reguleres årligt efter udviklingen i det samme byggeprisindeks, der anvendes til regulering af de frie grundskolers bygningstilskud.

Beregningsmodellen for fordeling af bevillingen til bygningstilskud fremgår af bilag 5 til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 7. september 1995, der har virkning for beregning af tilskud fra og med 1996, jf. dog overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsen og bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 5.

Som det fremgår af beregningsmodellen, beregnes bygningstilskuddet pr. årselev til den enkelte skole som et produkt af

1) den på finansloven fastsatte takst pr. årselev,

2) skolens årselevtal i skoleåret, der slutter i året før finansåret,

3) en skolestørrelsesfaktor og

4) en faktor, der er udtryk for forholdet mellem finanslovsbevillingen og de samlede beregnede tilskud.

Omlægningen til taxametertilskud har ændret sagsbehandlingen i Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet skal ikke længere tage stilling til konkrete byggearbejder m.v. i forbindelse med godkendelse af lån. Til gengæld skal ministeriet tage stilling til ansøgninger om hypotekbanklån.

Til nr. 18

Forslaget er en konsekvens af, at der ved efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan ansættes viceforstandere.

Til nr. 19

Bestemmelsen skal sikre, at revisor (revisionsfirmaet) ikke kommer i en interessekonflikt, hvor vedkommende både skal påse, at skolen og den, der udlejer bygninger eller har andre økonomiske interesser, som er sammenfaldende med skolens, forvalter sine interesser bedst muligt. Det skønnes endvidere hensigtsmæssigt, at undervisningsministeren i tilfælde, hvor en skoles årsregnskab er uacceptabelt revideret, får hjemmel til at pålægge skolen at skifte revisionsfirma.

De registrerede og statsautoriserede revisorers forhold er reguleret i Erhvervsministeriets love om henholdsvis registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer. I disse love findes allerede krav til revisorers habilitet og generelle uafhængighed. Imidlertid findes det ønskeligt, at visse særlige krav til revisors habilitet og uafhængighed stilles som betingelse for, at skolen kan blive godkendt og modtage tilskud. Dette er kun muligt, hvis disse vilkår fremgår direkte af lovgivningen for de frie skoler.

Tilsidesættes disse krav, vil ministeriet f.eks. kunne tage de muligheder, der er omtalt i § 21, stk. 2, i brug. Det er af afgørende betydning at sikre, at kontrollen med skolernes brug af de store statslige tilskud i størst muligt omfang kan ske på betryggende måde.

Kredsen af, hvilke revisorer skolerne kan benytte, begrænses til statsautoriserede og registrerede revisorer.

Til nr. 20

For folkehøjskolerne, hvis knapt 8.000 årselever svarer til over 60.000 personer, er den statslige elevstøtte administrativt meget krævende, idet der skal udfyldes skemaer for hver enkelt støtteberettiget elev, og revisor skal kunne kontrollere elevstøtteregnskabet for den enkelte elev. Ordningen foreslås derfor afskaffet. Bevillingen til driftstilskud til skoleformen vil blive forhøjet tilsvarende, bortset fra en pulje på ca. 5 pct. af elevstøtten i dag, som fordeles til skolerne ud fra deres årselevtal. Den eksisterende mindre pulje til individuel supplerende elevstøtte bortfalder.

Til nr. 21

Med hensyn til sondringen mellem danske og udenlandske statsborgere er den foreslåede affattelse af bestemmelsen i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelse i lov om statens uddannelsesstøtte.

Til nr. 22 og 23

Forslagene er en konsekvens af forslagets nr. 8 om, at kurset skal være åbent for alle, og forslagets nr. 10 om elevbetaling.

Til nr. 24, 26 og 30

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20, om ændring af elevstøtte til elever på folkehøjskoler. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 20.

Til nr. 25

Efter gældende bestemmelser udbetaler Undervisningsministeriet elevstøtte til skolerne til nedsættelse af elevbetalingen på baggrund af et af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte beregnet ugentligt støttebeløb for hver enkelt elev. Bestemmelsen bemyndiger undervisningsministeren til at overføre denne administration til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Undervisningsministeren foreslås bemyndiget til at udbetale elevstøttetilskuddet som forskud til skolerne svarende til gældende praksis.

Til nr. 27

Forslaget om individuel støtte til elever på folkehøjskoler skal ses i sammenhæng med omlægningen af elevstøtten til elever på folkehøjskoler. Der henvises til bemærkningerne under nr. 20.

Til nr. 28

Den særlige elevstøtte og rejsegodtgørelse til danske elever, der deltager på kurser ved folkehøjskoler i andre nordiske lande eller andre europæiske lande, foreslås som en konsekvens af omlægningen af støtten til elever på danske folkehøjskoler ændret. Støtten ydes for fremtiden som en støtte, administreret af nordiske samarbejdsorganer.

Den hidtidige særlige rejsegodtgørelse til færøske elever ved frie kostskoler er i strid med EU-retten, idet den i så fald burde gælde for alle EU-borgere. På denne baggrund foreslås den afskaffet.

Til nr. 29

Forslaget medfører, at alle elever, der i øvrigt er berettiget til det, får obligatorisk kommunal elevstøtte.

Efter gældende lov ydes der ikke støtte til elever, der ikke har folkeregisteradresse i Danmark ved kursets begyndelse, f.eks. færøske elever, som har været skrevet op til et eventuelt afbud og optages efter kursets begyndelse.

Til nr. 31

Med ændringen rettes der op på en skævhed i gældende lov, som kommuner med plejeanbragte børn har påpeget. Det er rimeligt, at der ydes mellemkommunal refusion af kommunal elevstøtte i henhold til lovens § 42 på samme måde som for bidraget, jf. lovens § 48.

Til nr. 32

Forslaget betyder, at ikke alene den kommune, hvor eleven aktuelt er tilmeldt folkeregistret, kan yde frivillig elevstøtte, men også den kommune, hvor eleven tidligere har været tilmeldt.

Der har vist sig behov for en sådan bestemmelse, idet det i nogle tilfælde har vist sig, at den tidligere kommune i modsætning til den aktuelle gerne har villet støtte eleven.

Til nr. 33

Ændringen er alene en præcisering af amtskommunernes forpligtelse til at betale bidrag til staten efter § 46. Amtskommunen kan opkræve det takstbeløb, som kommunen betaler til amtskommunen i henhold til folkeskoleloven med fradrag af kommunebidraget. Dette gælder også, selv om kommunen ikke har betalt bidrag til staten efter § 45.

Til nr. 34

Forslaget præciserer, at afgørelser om individuel støtte, truffet af de frie skoler, ikke kan indbringes for undervisningsministeren.

Til nr. 35

Den i § 50 a omtalte køkkenlederuddannelse er den eneste uddannelse, der er etableret i henhold til nugældende lovs § 4, stk. 3. Bemyndigelsen giver undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om klage over skolers afgørelser.

Der har ikke hidtil været fastsat bestemmelser om klageadgang i forbindelse med elevstøtte. Hvis bemyndigelsen i § 38, stk. 5, som foreslået ved § 1, nr. 25, udnyttes, indfører bestemmelsen i § 50 b en klageadgang for elevstøttemodtagere, som så kan indbringe afgørelser truffet af Styrelsen af Statens Uddannelsesstøtte for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen, jf. § 46 i lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte.

Til nr. 36

Der henvises til bemærkningerne under nr. 17.

Til § 2

Efter forslaget skal loven træde i kraft den 1. august 1996. Skoleåret, der går fra den 1. august til den 31. juli, lægges til grund for tilskudsberegningen.

For så vidt angår habilitetskravene til medlemmer af skolebestyrelsen og revisorer fastsættes for igangværende skoler, at kravene skal opfyldes inden den 1. august 1997.

For eventuelle investeringer, der er i strid med de foreslåede regler, fastsættes som en overgangsbestemmelse, at de omlægges, når det er forretningsmæssigt forsvarligt, dog senest inden den 1. august 1998. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren dispensere herfra.

Overgangsordningen i forbindelse med omlægning af bygningstilskud til taxametertilskud, jf. den foreslåede ændring af § 25, er i overensstemmelse med drøftelser med skoleformernes foreninger.

Modellen fremgår af § 39 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 7. september 1995, der har virkning for beregning af tilskud fra og med 1996.

Det fremgår heraf, at der i en overgangsperiode, der tidligst kan ophøre med udgangen af 2005, ydes bygningstilskud som det største af følgende

1) Skolens faste tilskud for det pågældende år, tillagt et særligt grundtilskud fastsat på finansloven.

2) En procentdel, fastsat på de årlige finanslove efter drøftelse med skoleformernes foreninger, af det beregnede tilskud efter beregningsmodellen for fordeling af bygningstilskud.

Om beregningsmodellen henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 25.

§ 12. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds/repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer.

4. § 13, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeriet kan indhente statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder skolernes regnskaber, husleje-, ejendomsaftaler og andre aftaler.«.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan indhente statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder skolernes regnskaber.

5. Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Statstilskud

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.«.

6. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan elever på kurser under to ugers varighed skal indgå i beregning af årselevtallet ved fordeling af driftstilskud til folkehøjskoler.

Stk. 5. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

7. I § 15, stk. 3, indsættes efter »ved kursets begyndelse«: », samt yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 a, stk. 1«.

Stk. 3. Hvert kursus skal gennemføres med mindst de samme 10 elever, der opfylder betingelserne i § 14, stk. 2, ved kursets begyndelse. Ministeren kan fastsætte særlige regler for kurser omfattet af § 4, stk. 3.

8. I § 15 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 14, stk. 2, og § 19 a, stk. 1. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger eller erhverv eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.«.

9. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler.«.

10. § 19 affattes således

»§ 19. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter regler om mindste elevbetaling.

Stk. 3. Skolen kan i særlige tilfælde fritage højst 5 pct. af eleverne på et kursus for indtil halvdelen af elevbetalingen.«.

11. Efter § 19 indsættes

»§ 19 a. Elever yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 og opfylder betingelserne i § 14, stk. 2.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan skolen lade personer, der ikke yder elevbetaling, deltage i en periode på op til 10 pct. af et kursusforløb. De kan dog højst udgøre 10 pct. af elevtallet. Kurset må ikke tilrettelægges med henblik på disse personer, og lovens bestemmelser finder ikke anvendelse på dem.«.

§ 19. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. Skolen kan miste retten til tilskud, hvis dens elevbetaling ikke er i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren eller er væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Fortabelse af retten til tilskud drøftes forinden med den pågældende skoleforms forening.

12. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 25, stk. 4 og 5« til: »§ 25«.

13. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolens formål. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer, bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2-3.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

14. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller aftalt i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt.«.

Stk. 2. Ministeren kan for skoler, som ikke følger eller opfylder bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat af ministeren eller af finansministeren, jf. § 17, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde og eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

15. § 22 og overskriften hertil ophæves.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 22. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til kombinerede skoler omfattet af denne lov og til kombinerede skoler, som består af en fri kostskole og en skoleform, der støttes efter anden lovgivning.

16. § 24, stk. 1, og 2, affattes således

»§ 24. Af bevillingen til driftstilskud kan der for hver skoleform på de årlige finanslove eventuelt afsættes et særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær på grund af længerevarende sygdom, graviditet, barsel, adoption, organisationsarbejde og kursusdeltagelse. Det særlige tilskud kan endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død.

Stk. 2. Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskuddet, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren.«.

§ 24. Af bevillingen til driftstilskud afsættes for hver skoleform på de årlige finanslove eventuelt et særligt tilskud til udgifter til vikar for forstandere og lærere under længere sygdom, graviditet, barsel, adoption, organisationsarbejde og kursusdeltagelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskud til vikar, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren.

17. § 25 affattes således

»§ 25. Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2, § 14 og § 19 a. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, er årselevtallet til beregning af bygningstaxameter summen af elever i hver undervisningsuge i dette skoleår divideret med 40. For øvrige skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud.«.

§ 25. Staten yder bygningstilskud med 85 pct. af udgifter til

1) Renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed.

2) Renter af lån godkendt af undervisningsministeren med pant i faste ejendomme ejet af skolen.

Stk. 2. Til skoler med undervisning i mindre end 36 uger i finansåret nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud, herunder om udbetaling af forskud, og om eventuel nedsættelse af tilskud efter stk. 1, nr. 2, hvis skolen har lejeindtægter fra ejendom, hvortil der ydes tilskud.

Stk. 4. Ministeren kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om omlægning af tilskud efter stk. 1 til faste tilskud til renteudgifter.

Stk. 5. Ministeren kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om omlægning af tilskud efter stk. 1 eller stk. 4, så det ydes ud fra antal årselever i skoleåret før finansåret og en gennemsnitlig takst pr. årselev fastsat på de årlige finanslove, herunder regler om afviklingstilskud ydet forlods af bygningstilskudsbevillingen.

18. I § 28, stk. 1, indsættes efter »forstandere«: », viceforstandere«, og i stk. 2 indsættes efter »forstander«: », viceforstander«.

§ 28. Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere og lærere.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse for forstander og lærere.

Stk. 3. - - -

19. § 31 affattes således

»§ 31. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, stk. 1, nr. 2, og § 40 a, anvendes til formålet.

Stk. 3. Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for et selskab, en fond, forening eller anden virksomhed, der kontrollerer udlejer. Opfylder revisor ikke lovens krav til revision, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at udpege en ny revisor.

Stk. 4. En eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, fører regnskab med bevillingen til kompensation for udgifter i forbindelse med sygdom m.v., jf. § 24, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.«.

§ 31. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor, Kommunerens Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revison eller andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel støtte, jf. § 37, stk. 1, nr. 2, anvendes til formålet.

Stk. 3. En eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, fører regnskab for bevillingen til tilskud til vikar, jf. § 24, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Ministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor, Kommunernes Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer.

20. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Statslig elevstøtte til elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.

21. § 37, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Staten yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der varer mindst 2 uger, når eleverne er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere, eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte regler om ydelse af støtten.«.

§ 37. Staten yder elevstøtte til at nedsætte elevbetalingen på kurser, der varer mindst 2 uger. Støtten ydes som

1) - - -

22. § 38, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1 og stk. 3-5,».

2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1, om antal undervisningsdage i hver uge, § 15, stk. 3, om gennemførelse med mindst de samme 10 elever, og § 15, stk. 4, om gennemførelse med et flertal af danske elever,

23. § 38, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) elevens betaling skal være i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren, jf. § 19, stk. 2, eller om fritagelse for indtil halvdelen af elevbetalingen, jf. § 19, stk. 3, og«.

§ 38 Støtte efter ......

1) - - -

2) - - -

3) - - -

4) elevens betaling skal være i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren, jf. § 19, stk. 2, og

24. I § 38, stk. 3, udgår: »og § 41, stk. 1,».

Stk. 3. Indkomstbestemt støtte efter § 37, stk. 1, nr. 1, og § 41, stk. 1, ydes på betingelse af, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har

1 - - -

25. § 38, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling, herunder udbetaling af forskud til skolerne, og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal bistå styrelsen i forbindelse med støttens tildeling. I så fald kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50 b.«.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om proceduren for ansøgning og udbetaling af støtten.

26. I § 39, stk. 1, udgår: »og § 41, stk. 1,».

§ 39. Indkomstgrundlaget, jf. § 37, stk. 1, og § 41, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

27. Efter § 40 indsættes

»Individuel støtte til elever på folkehøjskoler

§ 40 a. Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved folkehøjskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever med særlige økonomiske problemer efter skolens vurdering. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på følgende kurser og i følgende finansår.«

28. § 41 affattes således

» § 41. Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.«

29. I § 42, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Er en elev ikke tilmeldt et folkeregister ved kursets begyndelse, ydes støtten af den kommune, hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven påbegynder kurset.«

30. I § 42, stk. 2, udgår »ungdomshøjskoler,».

31. Efter § 42 indsættes

»§ 42 a. Bopælskommunen, jf. § 42, stk. 1 og 2, kan fra en anden kommune kræve refusion af støtte efter § 42 til elever, som ved beregning af kommunal udligning indgår i folketallet i den anden kommune.«

32. § 43 affattes således

»§ 43. Den kommune, hvor eleven er eller har været tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen.«

33. I § 47 indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder, selv om kommunen på grund af elevens alder ikke har betalt bidrag.«

34. I § 50 udgår »eller af skolerne i henhold til § 37, stk. 1, nr. 2, samt Foreningen for Folkehøjskolers vurdering i henhold til § 41, stk. 1, nr. 2,».

35. Efter § 50 indsættes i kapitel 9

»§ 50 a. Klage over afgørelser truffet af husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 4, stk. 3, kan indbringes for undervisningsministeren eller Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 40 a. Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved folkehøjskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever med særlige økonomiske problemer efter skolens vurdering. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på følgende kurser og i følgende finansår.«.

28. § 41 ophæves.

29. I § 42, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Er en elev ikke tilmeldt et folkeregister ved kursets begyndelse, ydes støtten af den kommune, hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven påbegynder kurset.«.

30. I § 42, stk. 2, udgår: »ungdomshøjskoler,».

31. Efter § 42 indsættes

»§ 42 a. Bopælskommunen, jf. § 42, stk. 1 og 2, kan fra en anden kommune kræve refusion af støtte efter § 42 til elever, som ved beregning af kommunal udligning indgår i folketallet i den anden kommune.«.

32. § 43 affattes således

»§ 43. Den kommune, hvor eleven er eller har været tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen.«.

33. I § 47 indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder, selv om kommunen på grund af elevens alder ikke har betalt bidrag.«.

34. I § 50 udgår: »eller af skolerne i henhold til § 37, stk. 1, nr. 2, samt Foreningen for Folkehøjskolers vurdering i henhold til § 41, stk. 1, nr. 2,».

35. Efter § 50 indsættes i kapitel 9

»§ 50 a. Klage over afgørelser truffet af husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 4, stk. 3, kan indbringes for undervisningsministeren eller Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 40 a. Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved folkehøjskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever med særlige økonomiske problemer efter skolens vurdering. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på følgende kurser og i følgende finansår.«.

28. § 41 ophæves.

§ 40 a. Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved folkehøjskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever med særlige økonomiske problemer efter skolens vurdering. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på følgende kurser og i følgende finansår.«

28. § 41 affattes således

» § 41. Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.«

29. I § 42, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Er en elev ikke tilmeldt et folkeregister ved kursets begyndelse, ydes støtten af den kommune, hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven påbegynder kurset.«

30. I § 42, stk. 2, udgår »ungdomshøjskoler,».

31. Efter § 42 indsættes

»§ 42 a. Bopælskommunen, jf. § 42, stk. 1 og 2, kan fra en anden kommune kræve refusion af støtte efter § 42 til elever, som ved beregning af kommunal udligning indgår i folketallet i den anden kommune.«

32. § 43 affattes således

»§ 43. Den kommune, hvor eleven er eller har været tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen.«

33. I § 47 indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder, selv om kommunen på grund af elevens alder ikke har betalt bidrag.«

34. I § 50 udgår »eller af skolerne i henhold til § 37, stk. 1, nr. 2, samt Foreningen for Folkehøjskolers vurdering i henhold til § 41, stk. 1, nr. 2,».

35. Efter § 50 indsættes i kapitel 9

»§ 50 a. Klage over afgørelser truffet af husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 4, stk. 3, kan indbringes for undervisningsministeren eller Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 41. Staten kan yde støtte, jf. §§ 37 og 38, og rejsegodtgørelse til deltagelse i kurser på

1) Statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.

2) Skoler i andre europæiske lande, som efter vurdering af Foreningen for Folkehøjskoler kan sammenlignes med folkehøjskoler.

Stk. 2. Staten kan yde rejsegodtgørelse til færøske elever til deltagelse i kurser på frie kostskoler.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder at tilskud i henhold til stk. 1 forudsætter fast bopæl i Damnark i en bestemt mindste periode før kursets start, samt om ansøgning og udbetaling af tilskuddene.

29. I § 42, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Er en elev ikke tilmeldt et folkeregister ved kursets begyndelse, ydes støtten af den kommune, hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven påbegynder kurset.«.

§ 42. Den kommune, hvor elever på efterskoler er tilmeldt folkeregistret ved kursets begyndelse, yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen. Støtten ydes til elever, der opfylder betingelseren for at få statslig elevstøtte, jf. §§ 37 og 38.

30. I § 42, stk. 2, udgår: »ungdomshøjskoler,».

Stk. 2. Stk. 1 gælder også elever på ungdomshøjskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

31. Efter § 42 indsættes

»§ 42 a. Bopælskommunen, jf. § 42, stk. 1 og 2, kan fra en anden kommune kræve refusion af støtte efter § 42 til elever, som ved beregning af kommunal udligning indgår i folketallet i den anden kommune.«.

32. § 43 affattes således

»§ 43. Den kommune, hvor eleven er eller har været tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen.«.

§ 43. Den kommune, hvori elever på frie kostskoler er tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til at nedsætte elevbetalingen.

33. I § 47 indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder, selv om kommunen på grund af elevens alder ikke har betalt bidrag.«.

§ 47. Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis refusion af bidraget i henhold til § 46 svarende til det takstbeløb, som kommunen betaler til amtskommunen i henhold til lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten i henhold til § 45.

34. I § 50 udgår: »eller af skolerne i henhold til § 37, stk. 1, nr. 2, samt Foreningen for Folkehøjskolers vurdering i henhold til § 41, stk. 1, nr. 2,».

§ 50 b. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte, jf. § 38, stk. 5, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.«

36. I § 53, stk. 6, ændres »§ 25, stk. 5« til: »§ 25«.

§ 50 b. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte, jf. § 38, stk. 5, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.«.

36. I § 53, stk. 6, ændres »§ 25, stk. 5« til: »§ 25«.

§ 50. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af en eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, eller af skolerne i henhold til § 37, stk. 1, nr. 2, samt Foreningen for Folkehøjskolers vurdering i henhold til § 41, stk. 1, nr. 2, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

35. Efter § 50 indsættes i kapitel 9

»§ 50 a. Klage over afgørelser truffet af husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 4, stk. 3, kan indbringes for undervisningsministeren eller Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 50 b. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte, jf. § 38, stk. 5, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.«.

36. I § 53, stk. 6, ændres »§ 25, stk. 5« til: »§ 25«.

§ 50 b. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte, jf. § 38, stk. 5, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.«

36. I § 53, stk. 6, ændres »§ 25, stk. 5« til: »§ 25«.

Ingen

Nr LSF 219

Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (Habilitetskrav, anbringelse af likvide midler, elevbetaling, bygningstilskud, elevstøtte, refusion m.v.)

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 13. marts 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 504 af 12/06/1996