1995 LSF 213 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFFALDSDEPOTER (BESLUTNING OM AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ AFFALDSDEPOTER HOS AMTSRÅDENE)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1
I lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter, som ændret bl.a. ved lov nr. 213 af 28. april 1993 og senest ved lov nr. 1111 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer
1. § 4, stk. 3 og 4, affattes således
»Stk. 3. Amtsrådet afgiver en årlig indberetning til det efter § 8 b nedsatte råd om gennemførte aktiviteter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for de kommende år.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte retningslinjer for amtsrådenes prioritering af undersøgelser og afværgeforanstaltninger samt fastsætte nærmere regler for indholdet af den i stk. 3 nævnte årlige indberetning. Ministeren kan endvidere efter drøftelse med amtsrådet i særlige tilfælde pålægge amtsrådet at tage en sag op til behandling.«
2. § 5, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
3. I § 5, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »der efter miljøministerens bestemmelse iværksættes« til: »amtsrådet iværksætter«.
4. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »miljøministerens« til: »amtsrådets«.
5. § 6, stk. 2, ophæves.
6. § 7, stk. 1, affattes således
»Amtsrådet udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger, godkender projekterne og forestår udførelsen af dem.«
7. § 7, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes
»§ 8 a. Amtsrådet indsamler erfaringer med gennemførelse af afværgeforanstaltninger på affaldsdepoter.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren forestår udvikling og afprøvning af ny teknologi. Ministeren kan i den forbindelse afholde udgifter til projekter til afværgeforanstaltninger, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 3. Udgifterne til fremme af den i stk. 2 nævnte teknologiudvikling afholdes inden for de beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove.
§ 1
I lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter, som ændret ved lov nr. 213 af 28. april 1993 og senest ved lov nr. 1111 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer
1. § 4, stk. 3 og 4, affattes således
»Stk. 3. Amtsrådet afgiver en årlig indberetning til det efter § 8 b nedsatte råd om gennemførte aktiviteter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for de kommende år.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte retningslinier for amtsrådenes prioritering af undersøgelser og afværgeforanstaltninger, samt fastsætte nærmere regler for indholdet af den i stk. 3 nævnte årlige indberetning. Ministeren kan endvidere efter drøftelse med amtsrådet i særlige tilfælde pålægge amtsrådet at tage en sag op til behandling.«
2. § 5, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
3. I § 5, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »der efter miljøministerens bestemmelse iværksættes« til: »amtsrådet iværksætter«.
4. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »miljøministerens« til: »amtsrådets«.
5. § 6, stk. 2, ophæves.
6. § 7, stk. 1, affattes således
»Amtsrådet udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger, godkender projekterne og forestår udførelsen af dem.«
7. § 7, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ophæves.
8. Efter § 8 indsættes
»§ 8 a. Amtsrådet indsamler erfaringer med gennemførelse af afværgeforanstaltninger på affaldsdepoter.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren forestår udvikling og afprøvning af ny teknologi. Ministeren kan i den forbindelse afholde udgifter til projekter til afværgeforanstaltninger, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 3. Udgifterne til fremme af den i stk. 2 nævnte teknologiudvikling afholdes indenfor de beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 3
Stk. 1. Miljø- og energiministerens opgaver i forbindelse med igangværende sager overdrages ved lovens ikrafttræden til amtsrådene.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler og betingelser for overdragelsen af opgaver fra ministeren til amtsrådene, herunder om overførsel af opgavernes finansiering.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 3
Stk. 1. Miljø- og energiministerens opgaver i forbindelse med igangværende sager overdrages ved lovens ikrafttræden til amtsrådene.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler og betingelser for overdragelsen af opgaver fra ministeren til amtsrådene, herunder om overførsel af opgavernes finansiering.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Sigtet med lovforslaget
Med lovforslaget skabes grundlag for en generel ændret opgavefordeling mellem staten og amtskommunerne vedrørende oprydningen af affaldsdepoter. Beslutnings- og godkendelseskompetencen vedrørende alle typer af affaldsdepoter vil blive placeret hos samme myndighed, nemlig hos amtskommunerne. Det væsentligste mål med oprydningsindsatsen er at forebygge trusler mod grundvandet. Ved at udbygge amtskommunernes kompetence på depotområdet søges samtidig opnået en styrkelse af disses generelle rolle som grundvandsmyndighed.
Med lovforslaget søges opnået, at affaldsdepotindsatsen bliver organisatorisk mindre kompliceret med få papirgange mellem myndighederne og en klar sammenhæng mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar, samt en øget rationalisering og effektivitet i oprydningsindsatsen. Herudover skabes grundlag for en opprioritering af nationale strategiske opgaver som fastlæggelse af normer og kriterier og sikring af udvikling og anvendelse af nye teknologier.
2. Baggrunden for lovforslaget
Med kemikalieaffaldsdepotloven indledtes fra 1983 et mere systematisk arbejde med affaldsdepoterne. Da der var tale om et kompliceret nyt område uden særlige erfaringer hos myndighederne, byggede loven på et løbende tæt samarbejde mellem de decentrale myndigheder og staten, også hvad angik behandlingen af og beslutninger i de enkelte sager.
I forbindelse med affaldsdepotloven af 1990 blev det vurderet, at der nu kunne være grundlag for at lægge bestemte typer af enkeltsager ud til amtskommunerne, og loven blev udformet således, at der siden har været mulighed herfor. Godkendelseskompetence blev herefter lagt ud til amtskommunerne vedørende frivillige oprydninger, jf. affaldsdepotlovens § 5, stk. 2. Endvidere er der udstedt branchebekendtgørelser for særskilte typer affaldsdepoter, som herefter har kunnet blive behandlet endeligt af amtskommunerne med hensyn til prioritering og godkendelse af afværgeprojekter. Det drejer sig om depoter, som stammer fra garverier, træimprægneringsvirksomheder og tjære/asfaltvirksomheder, når de samlede udgifter ikke overstiger 7 mill. kr.
Endelig har Københavns Amt siden 1. januar 1992 som friamt haft endelig beslutningskompetence vedrørende prioritering og godkendelse af afværgeforanstaltninger på alle typer af affaldsdepoter. Ved lov nr. 1111 af 21. december 1994 blev der skabt hjemmel for, at frikommuneforsøget kunne forlænges, indtil overvejelserne om en fremtidig organisering på området var afsluttet.
I december 1993 afgav en arbejdsgruppe bestående af bestyrelsesformand Holger Lavesen, DONG (formand), administrerende direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri, daværende amtsborgmester Per Kaalund, Amtsrådsforeningen og direktør Erik Lindegaard, Miljøstyrelsen en rapport til miljø- og energiministeren om organiseringen af oprydningerne af affaldsdepoterne. Rapporten bestod af to hoveddele, en analyse af problemer ved den nuværende organisering samt to modeller for den fremtidige organisering, nemlig enten oprettelsen af et statsligt operatørselskab for oprydningerne eller en fuldstændig uddelegering af oprydningerne til amtskommunerne. Herudover pegede arbejdsgruppen på behovet for en samlet lovgivning på jordforureningsområdet, herunder behovet for en styrkelse af det nationale arbejde med fastlæggelse af normer og kriterier for oprydningerne.
I maj 1994 nedsatte miljø- og energiministeren et bredt sammensat udvalg (Jordforureningsudvalget), der forventes at afgive betænkning inden udgangen af februar måned 1996. Sideløbende hermed har miljø- og energiministeren drøftet den fremtidige organisering af oprydningerne med amtsrådsforeningens formand.
I januar/februar 1995 blev Københavns Amts frikommuneforsøg endeligt evalueret. Resultaterne er beskrevet i en rapport af februar 1995 med tilhørende bilag. Erfaringerne fra forsøget er indgået i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende lovforslag.
I juni 1995 blev der indgået en aftale om amtskommunernes økonomi for 1996 mellem regeringen og Amtsrådsforeningen omfattende en uddelegering af oprydningerne på affaldsdepotområdet. Københavns og Frederiksberg Kommuner tog aftalen til efterretning. Ved miljø- og energiministerens skrivelse af 6. november 1995 blev aftalens hovedpunkter meddelt Jordforureningsudvalget, således at dette resultat kan indgå i arbejdet med forslaget til en ny samlet jordforureningslov. Endvidere har en arbejdsgruppe med deltagere fra Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Miljøstyrelsen arbejdet med en detailudfyldning af aftalen.
3. Lovforslagets indhold
Ved nærværende lovforslag, der vedrører myndighedernes indbyrdes forhold, foreslås en ny administrationsmodel for oprydningsopgaverne efter affaldsdepotloven. Det er af lovtekniske grunde, at miljø- og energiministeren i nærværende lovforslag får tillagt alle de beføjelser, der ikke efter lovforslaget henlægges til amtsrådene. Efter gældende lovs § 21, stk. 2 kan ministeren henlægge sine beføjelser til Miljøstyrelsen, og dette vil umiddelbart ske ved en bekendtgørelse. Efter gennemførelse heraf vil opgaverne være fordelt på følgende måde
- Miljø- og energiministeren udsteder de overordnede retningslinier for depotområdet i form af bekendtgørelser og vejledninger. Ministeren fastsætter retningslinier for amtskommunernes prioritering af depotindsatsen. Miljøstyrelsen får mulighed for at pålægge det enkelte amtsråd at tage sager op til behandling. Ministeren udpeger formanden for Depotrådet.
- Miljøstyrelsen rådgiver ministeren i spørgsmål på området og varetager de opgaver, ministeren henlægger til styrelsen. Miljøstyrelsen koordinerer udvikling og afprøvning af ny teknologi. Der afsættes årligt et beløb af depotmidlerne til fremme af teknologisk udvikling, som administreres af Miljøstyrelsen efter forelæggelse for Depotrådet.
- Amtsrådene varetager kortlægning, registrering og prioritering af undersøgelser, anlæg og drift af afværgeforanstaltninger, godkendelse af og tilsyn med afværgeforanstaltninger, frigivelse og afmelding af affaldsdepoter. Amtsrådene organiserer og prioriterer indsatsen inden for de forudsatte økonomiske rammer. Amtsrådene afgiver årlige indberetninger til Depotrådet om gennemførte aktiviteter, budgetter m.v. for de kommende år.
- Der oprettes et Depotråd med formandsskab i Miljøstyrelsen og medlemmer fra Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, vandværksforeningerne og landbrugsorganisationerne. Miljø- og energiministeren kan udvide medlemskredsen. Depotrådet kan nedsætte arbejdsgrupper med repræsentanter for de administrerende myndigheder. Depotrådet vurderer amtsrådenes årlige indberetninger og udformer en samlet redegørelse til ministeren. Rådet rådgiver miljø- og energiministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling og i forbindelse med udfærdigelse af regler i medfør af loven.
Som forudsætning for den nye organisationsmodel ligger, at
- Amtsrådene opretter en Depotenhed med henblik på at foretage en systematisk videnopsamling og -bearbejdning i forhold til amtskommunernes driftsopgaver samt udbud- og kontraktstyring. Depotenheden finansieres af amtsrådene og Københavns og Frederiksberg Kommuner.
- Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsætter et særligt depotpanel, der får til opgave, dels at beskrive depotenhedens funktion, dels at fungere som faglig styringsgruppe for depotenheden.
4. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Som nævnt vedrører lovforslaget alene myndighedernes indbyrdes forhold med hensyn til fordelingen af opgavevaretagelsen. Omfanget af den offentlige oprydningsindsats bestemmes fortsat direkte af de årlige bevillinger hertil, ligesom fastlæggelsen af oprydningsmål ikke berøres af lovforslaget. Umiddelbart vil lovforslaget ikke have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
Det vurderes imidlertid, at den mere forenklede behandling af oprydningsprojekterne, henlæggelsen af større ansvar til amtskommunerne, der i forvejen er regionale grundvandsmyndigheder, samt muligheden for en opprioritering af det nationale arbejde med oprydningskriterier og teknologiudvikling, på lidt længere sigt vil kunne give større effektivitet i oprydningsindsatsen, såvel økonomisk som miljømæssigt.
Samtidig med uddelegeringen på affaldsdepotlovens området overtager amtsrådene og Københavns og Frederiksberg Kommuner Miljøstyrelsens kompetencer efter værditabsloven til at godkende projekter over 1 mill. kr. og til at foretage opkøb. Denne ændring foretages i bekendtgørelsesform, idet der er hjemmel hertil i værditabsloven.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
5 a. Offentlige udgifter ved loven.
Lovforslaget vil ikke påvirke de samlede offentlige udgifter på depotområdet.
I økonomiaftalen fra juni 1995 mellem Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og regeringen om amtskommunernes økonomi for 1996 blev der for 1996 fastlagt en ramme for den offentlige indsats på depotområdet på 300 mill. kr. Samtidig blev det aftalt, at udgiftsniveauet fastlægges ved etårige aftaler mellem staten og amtsrådene.
I følge lovforslaget afholder amtsrådene alle udgifter i forbindelse med undersøgelser, afværgeforanstaltninger, oprydninger og løbende overvågning. Amtsrådene kompenseres for deres merudgifter via forøgede bloktilskudsoverførsler fra staten.
Ved lovforslagets ikrafttræden 1. juli 1996 vil der ved aktstykke søges overførelse til amtskommmunerne på i størrelsesordenen 120 mill. kr. Størrelsen vil dog afhænge af udbetalingerne på affaldsdepotloven i 1. halvdel af 1996 samt forbruget på værditabsordningen. Midlerne vil blive overført fra den på finanslov 1996 afsatte bevilling til affaldsdepotloven samt fra ikke disponerede midler under værditabsloven. De overførte midler skal dække de projekter, der frem til 30. juni 1996 er meddelt tilsagn til, og som ikke er udbetalt pr. 30. juni 1996, samt udbetalinger i 2. halvår af 1996 på de afværgeprojekter som amtsrådene beslutter at iværksætte.
Endvidere vil der ved aktstykke blive søgt overført 10 mill. kr. fra affaldsdepotbevillingen til Miljøstyrelsens arbejde med ny teknologi på depotområdet.
Størrelsen af bloktilskudsoverførelsen i 1997 aftales mellem regeringen og Amtsrådsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner ved forhandlingerne om amtskommunernes økonomi for 1997.
5. b. Personaleforbrug
Miljøstyrelsen vil ikke længere skulle vurdere amtsrådenes oversigter over på hvilke affaldsdepoter, der bør træffes afværgeforanstaltninger (landsprioritering). Til dette arbejde har hidtil været afsat 1/2 AC medarbejder.
Miljøstyrelsen skal ikke længere godkende amtsrådenes forslag til afværgeprojekter eller behandle sager om frigivelse og afmelding af affaldsdepoter, samt sager om ekspropriationserstatninger, andre erstatninger efter §§ 13-15. Til dette arbejde har været afsat 2-AC og 1 HK-medarbejder.
Opprioriteringen af det nationale arbejde med teknologiudvikling samt sekretariatsbistand til Depotrådet skønnes at ville kræve 2-AC og 1/2-HK-medarbejder.
Det statslige personaleforbrug skønnes herefter stort set uændret.
Den mere forenklede sagsgang i relation til Miljøstyrelsen må forventes at medføre et mindre personaleforbrug i amtskommunerne. Amtsrådenes øgede indbyrdes koordineringsopgaver på området, bl.a. gennem »Amternes Depotenhed« vil imidlertid øge personaleforbruget lidt.
Det amtskommunale personaleforbrug vurderes herefter uændret.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget vedrører alene myndighedernes indbyrdes forhold med hensyn til opgavevaretagelsen. Der vil således ikke være væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Følgende myndigheder og organisationer har været hørt om lovforslaget: Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Justitsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Økonomiministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 4 og nr. 7 er det ikke længere miljø- og energiministeren (Miljøstyrelsen), der konkret skal bestemme på hvilke pladser og lokaliteter, der skal iværksættes afværgeforanstaltninger i det følgende år. Det enkelte amtsråd kan selv prioritere afværgeforanstaltningerne for sit område, ligesom det er amtsrådene, der selv får kompetencen til at godkende deres egne forslag til afværgeforanstaltninger.
For at der bliver mulighed for at følge med i amtskommunernes decentrale opgavevaretagelse, foreslås det i stk. 3, at amtsrådene afgiver en årlig indberetning til det foreslåede Depotråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (forslagets § 8 b). Indberetningen skal indeholde en status for gennemførte aktiviteter samt beskrive amtskommunernes planlagte indsats. Efter stk. 4 kan ministeren fastsætte nærmere regler for indberetningernes indhold. Indberetningerne skal have en form og et indhold, der gør det muligt for Depotrådet at give en årlig redegørelse til miljø- og energiministeren for status og udviklingen på området. Det EDB-baserede landsdækkende register ROKA (registret om kemikalieaffaldsdepoter) vil fortsat blive opretholdt.
Den offentlige finansierede undersøgelses- og oprydningsindsats forudsættes som hidtil at ske i prioriteret rækkefølge. Det foreslås i stk. 4, at ministeren kan udstede retningslinier for amtsrådenes prioritering af indsatsen. Dette vil ske efter forhandling med de kommunale organisationer. Regeringens 10 punktsplan til beskyttelse af de fremtidige drikkevandsressourcer er udtryk for en sådan prioritering.
Ligeledes foreslås, at ministeren kan pålægge et amtsråd at tage en sag op til behandling. Da formålet med lovændringen er at udlægge kompetence til amtsrådene tænkes denne bestemmelse kun anvendt i særlige tilfælde og efter indgående drøftelse med det pågældende amtsråd.
Til nr. 2, 3 og 4
Ved forslaget ophæves kravet om miljø- og energiministerens prioritering af iværksættelse af afværgeforanstaltninger.
Til nr. 5
§ 6, stk. 2 i gældende lov foreslås ophævet, idet ministeren efter forslagets § 1, nr. 1 vil få en tilsvarende hjemmel til også at pålægge undersøgelser.
Til nr. 6 og 7
Forslaget er en konsekvens af, at miljø- og energiministeren ikke længere skal godkende forslag til afværgeprojekter.
Til nr. 8
Der er mellem Miljø- og Energiministeriet og Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner enighed om, at amtskommunerne opretter en organisation »Amternes Depotenhed«, der kan varetage praktiske og koordinerende opgaver i forbindelse med amtskommunernes depotoprydninger, herunder vidensopsamling vedrørende disse emner.
Miljøstyrelsen forudsættes at kunne koncentrere indsatsen om på det mere overordnede plan at indsamle viden, fastsætte kriterier og grænseværdier, udarbejde vejledninger m.v., samt koordinere internationalt arbejde på området. Som en særlig vigtig opgave fremhæves i forslagets § 8 a, stk. 2 udvikling og afprøvning af ny teknologi. Dette skal ses i sammenhæng med de forventede store udgifter til oprydninger. I depotredegørelse fra 1993 er skønnet i størrelsesordenen 22 mia. kr. Der tænkes særligt på udvikling og afprøvning af nye afværge- og rensningsteknikker.
Der afsættes årligt et beløb af depotmidlerne til fremme af teknologiudviklingen, og administrationen af bevillingen tænkes henlagt til Miljøstyrelsen, der forelægger forslag til principper og programområder for det i § 8 b foreslåede Depotråd. Der foreslås at være mulighed for, at udgifter til udviklings- og afprøvningsaspekter i de afværgeprojekter, som amtsrådene udarbejder og finansierer, kan medfinansieres af bevillingen til nærværende lov. Det er mellem Miljø- og Energiministeriet og Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner aftalt, at der for 1996 afsættes 10 mill. kr.
I forslagets § 8 b foreslås nedsat et Depotråd, som skal følge amtskommunernes administration. Rådet skal sikre en samlet viden om affaldsdepoter, og dette skal bl.a. ske ved amtskommunernes årlige indberetninger om gennemførte foranstaltninger og om den planlagte indsats. Rådet udarbejder en årlig redegørelse til miljø- og energiministeren, og rådet vurderer mere overordnet behovet for teknologiudvikling og afgiver hvert år en anbefaling vedrørende principper og programområder, herunder bevillingens fordeling herpå.
Det foreslås, at miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om Depotrådets sammensætning og virksomhed. Rådet tænkes ihvertfald sammensat med medlemmer fra Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, vandværksforeningerne og landbrugsorganisationerne. Formandsskab og sekretariatsbetjening vil blive henlagt til Miljøstyrelsen.
Til nr. 9
Efter forslaget finansierer amtsrådene yderligere i forhold til gældende lov udgifterne til afværgeforanstaltninger, udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.
Til nr. 10, 11 og 12
Forslagene er en konsekvens af, at amtsrådene nu selv skal afholde disse udgifter.
Til nr. 13 og 14
Forslaget er en konsekvens af, at det vil være amtsrådet, der træffer beslutning om afværgeforanstaltninger og i givet fald hvilke, der vil være nødvendige for at kunne imødekomme miljø- og sundhedsmæssige risicier. Derfor må amtsrådet også tage stilling til, om det i den konkrete situation vil være forsvarligt at frigive eller afmelde et affaldsdepot.
Til § 2
Lovændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli 1996. Der har i længere tid været en vis usikkerhed om den endelige organisering af depotoprydningerne, og da arbejdet med en ny samlet jordforureningslov har trukket ud, vil det af hensyn til den fortsatte planlægning af oprydningerne være hensigtsmæssigt at udlægning af kompetence sker nu og ud fra et i lovgivningen fastsat tidspunkt.
Til § 3
Efter den gældende lov disponerer Miljøstyrelsen midlerne til de amtskommunale afværgeprojekter, hvis gennemførelse har været godkendt af styrelsen. Når projekterne er endeligt gennemført, betalt og afrapporteret til Miljøstyrelsen, refunderer styrelsen det pågældende amtsråds afholdte udgifter til projektet. Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1996 overdrages miljø- og energiministerens opgaver i forbindelse med igangværende sager. I forhold til de enkelte amtsråd vil der være ikke udbetalte udestående tilsagn, både fra før 1. januar 1996 og fra 1. halvår 1996. Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren kan udstede nærmere regler for overdragelsen af de igangværende projekter, herunder vedrørende overførsel af givne økonomiske tilsagn.
§ 8 b. Miljø- og energiministeren nedsætter et råd, Depotrådet, som følger myndighedernes administration af loven. Rådet udarbejder en årlig redegørelse til ministeren på baggrund af amtsrådenes indberetninger efter § 4, stk. 3 og 4. Rådet rådgiver ministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling og i forbindelse med udfærdigelse af regler i medfør af loven.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed.«
9. § 9 affattes således
»§ 9. Amtsrådet afholder udgifterne til gennemførelse af registrering og indberetning efter § 4, stk. 3, ved gennemførelse af undersøgelser efter § 6, ved drift og tilsyn efter § 8 og ved tinglysning efter §§ 12 og 17. Endvidere afholder amtsrådet udgifterne til afværgeforanstaltninger efter § 7, stk. 1, og udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.«
10. § 13, stk. 3, ophæves.
11. § 14, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
12. § 15, stk. 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
13. I § 17, stk. 1, ændres »Miljøministeren kan efter indstilling fra amtsrådet frigive« til: »Amtsrådet kan frigive«.
14. I § 17, stk. 3, ændres »når amtsrådet over for miljøministeren godtgør« til: »når amtsrådet finder det godtgjort«.
§ 8 b. Miljø- og energiministeren nedsætter et råd, Depotrådet, som følger myndighedernes administration af loven. Rådet udarbejder en årlig redegørelse til ministeren på baggrund af amtsrådenes indberetninger efter § 4, stk. 3 og 4. Rådet rådgiver ministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling og i forbindelse med udfærdigelse af regler i medfør af loven.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed.«
9. § 9 affattes således
»§ 9. Amtsrådet afholder udgifterne til gennemførelse af registrering og indberetning efter § 4, stk. 3, ved gennemførelse af undersøgelser efter § 6, ved drift og tilsyn efter § 8 og ved tinglysning efter §§ 12 og 17. Endvidere afholder amtsrådet udgifterne til afværgeforanstaltninger efter § 7, stk. 1, og udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.«
10. § 13, stk. 3, ophæves.
11. § 14, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
12. § 15, stk. 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
13. I § 17, stk. 1, ændres »Miljøministeren kan efter indstilling fra amtsrådet frigive« til: »Amtsrådet kan frigive«.
14. I § 17, stk. 3, ændres »når amtsrådet over for miljøministeren godtgør« til: »når amtsrådet finder det godtgjort«.
Ingen
Nr LSF 213
Forslag til Lov om ændring af lov om affaldsdepoter (Beslutning om afværgeforanstaltninger på affaldsdepoter hos amtsrådene)
Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)
den 28. februar 1996
Vedtaget ved tredjebehandling den 10. maj 1996
Lov nr. 396 af 22/05/1996