1995 LSF 210 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REVISIONEN AF STATENS REGNSKABER M.M. OG LOV OM STATSREVISORERNE (REVISION OG GENNEMGANG AF REGNSKABER FOR VISSE SELSKABER OG VIRKSOMHEDER M.V.)

§ 1

I lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Revisionen omfatter

1) statens regnskaber,

2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

3) regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

4) regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 2 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v., eller en af de i nr. 3 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter, deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.

Stk. 2. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, kan udføres i samarbejde med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 4, kan udføres i samarbejde med andre interessenters revisorer.

Stk. 3. Rigsrevisors virksomhed omfatter ikke Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank.

Stk. 4. Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Præsidium.«

2. § 4 affattes således

» § 4. Rigsrevisor kan direkte eller gennem vedkommende minister kræve forelagt til gennemgang

1) regnskaber fra institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, og

2) regnskaber fra sådanne institutioner m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ved lov er fastsat revisionsbestemmelser, som afviger fra denne lov.

Stk. 2. Rigsrevisor kan direkte fra fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvori staten i øvrigt har bestemmende indflydelse, kræve regnskaber til gennemgang, dog ikke fra aktieselskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs. Regnskaber fra andre aktieselskaber, som staten ejer aktier i, herunder børsnoterede aktieselskaber, indkræves gennem vedkommende minister.

Stk. 3. Ved indkrævning af de i stk. 1 nævnte regnskaber, der foretages direkte fra vedkommende institution m.v. og fra de i stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, underretter rigsrevisor vedkommende minister herom.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. De i § 4 nævnte regnskaber, jf. dog stk. 3, omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.

Stk. 3. For de i § 4, stk. 2, 2. pkt., nævnte aktieselskaber omfatter regnskaber ud over årsregnskaber m.v., der er aflagt i henhold til lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., tillige andet materiale af betydning for regnskabsgennemgangen, som ministeren kan komme i besiddelse af.«

4. § 7 affattes således

» § 7. Opretter eller deltager staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v. i en virksomhed gennem kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte eller i en virksomhed, der modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, skal vedkommende statsmyndighed eller institution m.v. rådføre sig med rigsrevisor om revisionsspørgsmål af større betydning, som den har indflydelse på, inden der træffes beslutning om de pågældende spørgsmål.«

5. § 9 affattes således

» § 9. Rigsrevisor kan med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.

Stk. 2. Rigsrevisor kan aftale med vedkommende minister eller, såfremt ministeren ikke har beføjelse hertil, med ledelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte selvstændige forvaltningssubjekter og en anden revisor, jf. § 2, stk. 2, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, en anden revisor og et organ for intern revision.

Stk. 3. Rigsrevisor kan med vedkommende minister og andre interessenter samt disse interessenters revisorer aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 4, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, eventuelle medinteressenters revisorer og et organ for intern revision.«

6. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Såfremt der efter stk. 1 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor.«

7. § 17, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En sag, der optages i rigsrevisors beretning, skal mindst fire uger inden afgivelsen forelægges vedkommende minister. Vedrører sagen de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, skal sagen tillige forelægges selskabets bestyrelse. Forelæggelse skal ikke finde sted, såfremt der tidligere har været brevvekslet om sagen.«

8. § 18 affattes således

»§ 18. Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, til Folketinget og vedkommende minister.

Stk. 2. Inden fire måneder, for den i § 17, stk. 1, nævnte beretning dog to måneder, efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Stk. 3. For de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber indhenter ministeren tillige en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Ministerens kommentarer til bestyrelsens udtalelse indgår i den i stk. 2 nævnte redegørelse til statsrevisorerne.

Stk. 4. Redegørelsen og den i stk. 3 nævnte udtalelse fra aktieselskabets bestyrelse tilsendes samtidig rigsrevisor, der inden en måned efter modtagelsen fremsender sine bemærkninger til statsrevisorerne.

Stk. 5. Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger indgår i statsrevisorernes endelige betænkning til Folketinget. Den i stk. 3 nævnte udtalelse kan efter statsrevisorernes skøn tillige indgå i endelig betænkning.«

§ 1

I lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Revisionen omfatter

1) statens regnskaber,

2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

3) regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

4) regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 2 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v., eller en af de i nr. 3 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter, deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.

Stk. 2. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, kan udføres i samarbejde med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 4, kan udføres i samarbejde med andre interessenters revisorer.

Stk. 3. Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Præsidium.«

2. § 4 affattes således

» § 4. Rigsrevisor kan direkte eller gennem vedkommende minister kræve forelagt til gennemgang

1) regnskaber fra institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, og

2) regnskaber fra sådanne institutioner m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ved lov er fastsat revisionsbestemmelser, som afviger fra denne lov.

Stk. 2. Rigsrevisor kan direkte fra fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt har bestemmende indflydelse, kræve regnskaber til gennemgang. Regnskaber fra aktieselskaber, der ikke er fuldt statsejede, eller hvor staten ikke i øvrigt har bestemmende indflydelse, indkræves gennem vedkommende minister.

Stk. 3. Ved indkrævning af de i stk. 1 nævnte regnskaber, der foretages direkte fra vedkommende institution m.v. og fra de i stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, underretter rigsrevisor vedkommende minister herom.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De i § 4 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.«

4. § 7 affattes således

» § 7. Opretter eller deltager staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v. i en virksomhed gennem kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte eller i en virksomhed, der modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, skal vedkommende statsmyndighed eller institution m.v. rådføre sig med rigsrevisor om revisionsspørgsmål af større betydning, som den har indflydelse på, inden der træffes beslutning om de pågældende spørgsmål.«

5. § 9 affattes således

» § 9. Rigsrevisor kan med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.

Stk. 2. Rigsrevisor kan aftale med vedkommende minister eller, såfremt ministeren ikke har beføjelse hertil, med ledelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte selvstændige forvaltningssubjekter og en anden revisor, jf. § 2, stk. 2, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, en anden revisor og et organ for intern revision.

Stk. 3. Rigsrevisor kan med vedkommende minister og andre interessenter samt disse interessenters revisorer aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 4, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, eventuelle medinteressenters revisorer og et organ for intern revision.«

6. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Såfremt der efter stk. 1 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor.«

7. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt den pågældende minister eller aktieselskabets bestyrelse, jf. § 4, stk. 2, henviser til bestemmelser om undtagelser fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen eller bestemmelser om tavshedspligt, træffer statsrevisorerne beslutning om, hvorvidt oplysningerne kan offentliggøres.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. En sag, der optages i rigsrevisors beretning, skal mindst fire uger inden afgivelsen forelægges vedkommende minister. Vedrører sagen de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, skal sagen tillige forelægges selskabets bestyrelse. Forelæggelse skal ikke finde sted, såfremt der tidligere har været brevvekslet om sagen.«

9. § 18 affattes således

»§ 18. Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, til Folketinget og vedkommende minister.

Stk. 2. Inden fire måneder, for den i § 17, stk. 1, nævnte beretning dog to måneder, efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Stk. 3. For de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber indhenter ministeren tillige en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Ministerens kommentarer til bestyrelsens udtalelse indgår i den i stk. 2 nævnte redegørelse til statsrevisorerne.

Stk. 4. Redegørelsen og den i stk. 3 nævnte udtalelse fra aktieselskabets bestyrelse tilsendes samtidig rigsrevisor, der inden en måned efter modtagelsen fremsender sine bemærkninger til statsrevisorerne.

Stk. 5. Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger indgår i statsrevisorernes endelige betænkning til Folketinget. Den i stk. 3 nævnte udtalelse kan efter statsrevisorernes skøn tillige indgå i endelig betænkning.«

§ 1

I lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Revisionen omfatter

1) statens regnskaber,

2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

3) regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

4) regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 2 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v., eller en af de i nr. 3 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter, deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.

Stk. 2. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, kan udføres i samarbejde med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 4, kan udføres i samarbejde med andre interessenters revisorer.

Stk. 3. Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Præsidium.«

§ 1

I lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Revisionen omfatter

1) statens regnskaber,

2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

3) regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

4) regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 2 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v., eller en af de i nr. 3 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter, deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.

Stk. 2. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, kan udføres i samarbejde med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 4, kan udføres i samarbejde med andre interessenters revisorer.

Stk. 3. Rigsrevisors virksomhed omfatter ikke Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank.

Stk. 4. Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Præsidium.«

2. § 4 affattes således

» § 4. Rigsrevisor kan direkte eller gennem vedkommende minister kræve forelagt til gennemgang

1) regnskaber fra institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, og

2) regnskaber fra sådanne institutioner m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ved lov er fastsat revisionsbestemmelser, som afviger fra denne lov.

Stk. 2. Rigsrevisor kan direkte fra fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvori staten i øvrigt har bestemmende indflydelse, kræve regnskaber til gennemgang, dog ikke fra aktieselskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs. Regnskaber fra andre aktieselskaber, som staten ejer aktier i, herunder børsnoterede aktieselskaber, indkræves gennem vedkommende minister.

Stk. 3. Ved indkrævning af de i stk. 1 nævnte regnskaber, der foretages direkte fra vedkommende institution m.v. og fra de i stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, underretter rigsrevisor vedkommende minister herom.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. De i § 4 nævnte regnskaber, jf. dog stk. 3, omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.

Stk. 3. For de i § 4, stk. 2, 2. pkt., nævnte aktieselskaber omfatter regnskaber ud over årsregnskaber m.v., der er aflagt i henhold til lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., tillige andet materiale af betydning for regnskabsgennemgangen, som ministeren kan komme i besiddelse af.«

4. § 7 affattes således

» § 7. Opretter eller deltager staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v. i en virksomhed gennem kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte eller i en virksomhed, der modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, skal vedkommende statsmyndighed eller institution m.v. rådføre sig med rigsrevisor om revisionsspørgsmål af større betydning, som den har indflydelse på, inden der træffes beslutning om de pågældende spørgsmål.«

5. § 9 affattes således

» § 9. Rigsrevisor kan med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.

Stk. 2. Rigsrevisor kan aftale med vedkommende minister eller, såfremt ministeren ikke har beføjelse hertil, med ledelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte selvstændige forvaltningssubjekter og en anden revisor, jf. § 2, stk. 2, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, en anden revisor og et organ for intern revision.

Stk. 3. Rigsrevisor kan med vedkommende minister og andre interessenter samt disse interessenters revisorer aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 4, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, eventuelle medinteressenters revisorer og et organ for intern revision.«

6. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Såfremt der efter stk. 1 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor.«

7. § 17, stk. 3, affattes således

»Stk. 4. En sag, der optages i rigsrevisors beretning, skal mindst fire uger inden afgivelsen forelægges vedkommende minister. Vedrører sagen de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, skal sagen tillige forelægges selskabets bestyrelse. Forelæggelse skal ikke finde sted, såfremt der tidligere har været brevvekslet om sagen.«

8. § 18 affattes således

»§ 18. Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, til Folketinget og vedkommende minister.

Stk. 2. Inden fire måneder, for den i § 17, stk. 1, nævnte beretning dog to måneder, efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Stk. 3. For de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber indhenter ministeren tillige en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Ministerens kommentarer til bestyrelsens udtalelse indgår i den i stk. 2 nævnte redegørelse til statsrevisorerne.

Stk. 4. Redegørelsen og den i stk. 3 nævnte udtalelse fra aktieselskabets bestyrelse tilsendes samtidig rigsrevisor, der inden en måned efter modtagelsen fremsender sine bemærkninger til statsrevisorerne.

Stk. 5. Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger indgår i statsrevisorernes endelige betænkning til Folketinget. Den i stk. 3 nævnte udtalelse kan efter statsrevisorernes skøn tillige indgå i endelig betænkning.«

§ 2

I lov nr. 322 af 26. juni 1975 om statsrevisorerne, som ændret ved lov nr. 461 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Statsrevisorerne kan foretage undersøgelser og afgive beretninger om

1) alle institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en statsstøttet institution, eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

2) alle selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

3) alle interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 1 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v. eller en af de i nr. 2 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Statsrevisorernes virksomhed omfatter ikke Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank.

Stk. 6. De i stk. 4 nævnte undersøgelser kan gennemføres, uanset hvilke regler om regnskabsaflæggelse og revision der er gældende for de pågældende institutioner m.v. Statsrevisorerne kan anmode rigsrevisor om at foretage lignende undersøgelser og afgive beretning herom til statsrevisorerne.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

3. I § 3 ændres »rigsrevisoren« til: »rigsrevisor«.

4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter statsrevisorernes skøn er af betydning for udførelsen af deres hverv.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 4 indsættes efter stk. 2, som bliver stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Såfremt der efter stk. 3 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til statsrevisorerne.«

§ 2

I lov nr. 322 af 26. juni 1975 om statsrevisorerne, som ændret ved lov nr. 461 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Statsrevisorerne kan foretage undersøgelser og afgive beretninger om

1) alle institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en statsstøttet institution, eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

2) alle selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

3) alle interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 1 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v. eller en af de i nr. 2 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. De i stk. 4 nævnte undersøgelser kan gennemføres, uanset hvilke regler om regnskabsaflæggelse og revision der er gældende for de pågældende institutioner m.v. Statsrevisorerne kan anmode rigsrevisor om at foretage lignende undersøgelser og afgive beretning herom til statsrevisorerne.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

3. I § 3 ændres »rigsrevisoren« til: »rigsrevisor«.

4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter statsrevisorernes skøn er af betydning for udførelsen af deres hverv.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 4 indsættes efter stk. 2, som bliver stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Såfremt der efter stk. 3 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til statsrevisorerne.«

§ 2, stk. 1, nr. 1, om statens regnskaber er uændret. Nr. 2 er uændret.

Ved tilføjelsen af nr. 3 omfattes selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov eller på anden måde, og som er placeret uden for det almindelige statslige bevillingssystem, af rigsrevisorloven. De er ikke omfattet af den nugældende nr. 2, medmindre udgifterne eller underskuddet dækkes på den i nr. 2 nævnte måde. Rigsrevisor reviderer efter gældende ret de nu oprettede selvstændige forvaltningssubjekter efter særlig lov med undtagelse af Danmarks Nationalbank, hvor der er modstående lovgivning.

Ved et selvstændigt forvaltningssubjekt forstås i den forvaltningsretlige litteratur normalt en juridisk person, som varetager en bestemt del af den statslige forvaltning, og som har selvstændig indtægt og formue, f.eks. Danmarks Radio/TV 2, Københavns Havn og Post Danmark, uanset hvordan forvaltningssubjektet betegnes. Udtrykket selvstændige forvaltningssubjekter dækker over, hvad der i lovgivningen er blevet betegnet som »særlige statslige forvaltningsenheder«, »særlige offentlige myndigheder«, »selvstændige offentlige institutioner« og undertiden også »selvejende institutioner« m.v., se f.eks. Lis Sejr i Forvaltningsret, almindelige emner, s. 57-60, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1989.

Denne organisationsform anvendes ofte, hvor staten driver en indtægtsgivende forretning eller aktivitet, som i princippet skal hvile i sig selv. Eksempler herpå er Danmarks Radio/TV 2, Københavns Havn, Post Danmark og Danmarks Nationalbank. Fælles for dem er, at de alle er oprettet ved lov, som indeholder regler vedrørende deres opgaver og ledelse, ministerens beføjelser og revision m.v. Såfremt et forvaltningssubjekt oprettes alene ved bevillingslov (tekstanmærkning), er det omfattet af nr. 3. Det gælder også, hvis oprettelsen sker ved tiltrædelse af et aktstykke fra Finansudvalget. Ingen af disse situationer har dog foreligget i praksis, men kan næppe udelukkes i fremtiden.

Nr. 4 dækker alle interessentskaber, herunder samejer og virksomheder, hvori staten eller et selvstændigt forvaltningssubjekt, jf. nr. 3, deltager direkte som part eller personlig ansvarlig virksomhedsdeltager. Herved tilkendegives, at staten kan deltage som juridisk person.

I bestemmelsen fastslås udtrykkeligt, at interessentskaber og virksomheder, hvori staten m.v. eller et selvstændigt forvaltningssubjekt deltager, revideres af rigsrevisor. Eksempler herpå er Ørestadsselskabet I/S, Ejendomsselskabet TOR I/S og Samejet angående Amager Fælled m.v. Revisionsordningerne for disse selskaber er hidtil blevet anført i interessentskabskontrakter, aftaler m.v.

Det er herved lagt til grund, at Hovedstadens Sygehusfællesskab er udtryk for en særlig kommunalisering, idet en række af bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse gælder, og ikke et interessentskab.

De selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber samt virksomheder, som omfattes af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, er karakteriseret ved, at staten - trods den særlige organisationsform - hæfter for krav mod interessentskabet eller virksomheden eller kan hæfte for krav mod forvaltningssubjektet eller har bestemmende indflydelse, f.eks. via ministerens udpegning af bestyrelsesmedlemmer m.v. og tilsyn, et økonomisk statsligt engagement i form af f.eks. tilskud, lån, garanti, indskud, tildelt adgang til indtægter i henhold til lov, som ellers ville tilfalde staten. I Post Danmark hæfter statskassen ikke, men trafikministeren har meget omfattende beføjelser.

I de eksisterende revisionsordninger for interessentskaber og selvstændige forvaltningssubjekter har man i de enkelte love og kontrakter tilstræbt en parallelitet. Det betyder, at i de tilfælde, hvor ministerens beføjelser, herunder tilsynet, den statslige indflydelse eller andre samfundsmæssige hensyn m.v. er afgørende, udføres revisionen af rigsrevisor eventuelt i et samarbejde med andre revisorer.

Ved bestemmelsen i stk. 2 (2. pkt.) muliggøres, at revisionen kan udføres i samarbejde med andre private eller kommunale revisorer. Såfremt rigsrevisor skal udføre revisionen af et selvstændigt forvaltningssubjekt sammen med en anden revisor, som f.eks. ved revisionen af Københavns Havn og Post Danmark, skal dette fremgå af loven (1. pkt.). En sådan ordning forudsætter altså lovgivning og vil ikke være mulig, hvis forvaltningssubjekter oprettes alene ved Finansudvalgets tiltrædelse af et aktstykke. For interessentskaber og virksomheder kan en medrevisorordning etableres med medinteressentens og andre personligt ansvarlige virksomhedsdeltageres revisor (f.eks. Ejendomsselskabet TOR I/S).

Såfremt regnskabet skal aflægges efter reglerne i årsregnskabsloven, bør dette fremgå direkte af oprettelsesloven eller af bemærkningerne til lovforslaget. Det vil indebære, at rigsrevisor skal udføre sin revision efter både rigsrevisorloven og årsregnskabsloven. Sidstnævnte vil i vidt omfang erstatte den finansielle revision - men naturligvis ikke forvaltningsrevisionen - efter rigsrevisorlovens § 2, jf. § 3.

Stk. 3 svarer til den gældende lovs stk. 2.

Vedrørende rigsrevisors rapportering til statsrevisorerne og statsrevisorernes eventuelle videregivelse af oplysninger til Folketinget og dettes udvalg samt vedrørende reglerne om tavshedspligt henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 19-22.

Til nr. 2

§ 2. Revisionen omfatter

1) statens regnskaber og

2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.

Stk. 2. Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Præsidium.

2. § 4 affattes således

»§ 4. Rigsrevisor kan direkte eller gennem vedkommende minister kræve forelagt til gennemgang

1) regnskaber fra institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, og

2) regnskaber fra sådanne institutioner m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ved lov er fastsat revisionsbestemmelser, som afviger fra denne lov.

Stk. 2. Rigsrevisor kan direkte fra fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt har bestemmende indflydelse, kræve regnskaber til gennemgang. Regnskaber fra aktieselskaber, der ikke er fuldt statsejede, eller hvor staten ikke i øvrigt har bestemmende indflydelse, indkræves gennem vedkommende minister.

Stk. 3. Ved indkrævning af de i stk. 1 nævnte regnskaber, der foretages direkte fra vedkommende institution m.v. og fra de i stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, underretter rigsrevisor vedkommende minister herom.«

§ 2

Lov nr. 322 af 26. juni 1975 om statsrevisorerne, som ændret ved lov nr. 461 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Statsrevisorerne kan foretage undersøgelser og afgive beretninger om

1) alle institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en statsstøttet institution, eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

2) alle selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

3) alle interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 1 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v. eller en af de i nr. 2 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. De i stk. 4 nævnte undersøgelser kan gennemføres, uanset hvilke regler om regnskabsaflæggelse og revision der er gældende for de pågældende institutioner m.v. Statsrevisorerne kan anmode rigsrevisor om at foretage lignende undersøgelser og afgive beretning herom til statsrevisorerne.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 2. Statsregnskabet afgives til statsrevisorerne senest 6 måneder efter finansårets udløb.

Stk. 2. Statsrevisorerne gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført heri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov.

Stk. 3. Statsrevisorerne kontrollerer, at regnskabet er rigtigt, og at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De vurderer, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Stk. 4. Statsrevisorerne kan foretage undersøgelser og afgive beretninger om alle institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en statsstøttet institution, eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, uanset hvilke regler om regnskabsaflæggelse og revision der er gældende for de pågældende institutioner. Statsrevisorerne kan anmode rigsrevisor om at foretage lignende undersøgelser og afgive beretning herom til statsrevisorerne.

Stk. 5. Statsrevisorerne bistår Folketingets udvalg med fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger.

3. I § 3 ændres »rigsrevisoren« til: »rigsrevisor«.

§ 2

I lov nr. 322 af 26. juni 1975 om statsrevisorerne, som ændret ved lov nr. 461 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Statsrevisorerne kan foretage undersøgelser og afgive beretninger om

1) alle institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en statsstøttet institution, eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

2) alle selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

3) alle interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 1 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v. eller en af de i nr. 2 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Statsrevisorernes virksomhed omfatter ikke Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank.

Stk. 6. De i stk. 4 nævnte undersøgelser kan gennemføres, uanset hvilke regler om regnskabsaflæggelse og revision der er gældende for de pågældende institutioner m.v. Statsrevisorerne kan anmode rigsrevisor om at foretage lignende undersøgelser og afgive beretning herom til statsrevisorerne.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

3. I § 3 ændres »rigsrevisoren« til: »rigsrevisor«.

4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter statsrevisorernes skøn er af betydning for udførelsen af deres hverv.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 4 indsættes efter stk. 2, som bliver stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Såfremt der efter stk. 3 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til statsrevisorerne.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men finder også anvendelse på regnskaber for perioder, der ligger forud for ikrafttrædelsen.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, gælder ikke regnskaber, for hvilke der ved allerede gældende lov er fastsat særlige revisionsbestemmelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men finder også anvendelse på regnskaber for perioder, der ligger forud for ikrafttrædelsen.

Stk. 2. § 1, nr. 2, gælder ikke for regnskaber, for hvis revision der ved allerede gældende lov er fastsat særlige bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Siden vedtagelsen i 1975 af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (»rigsrevisorloven«), jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991, er der sket en markant udvikling i organiseringen af den statslige opgavevaretagelse. Der er oprettet en række fuldt statsejede aktieselskaber og etableret såkaldte selvstændige forvaltningssubjekter (f.eks. Københavns Havn og Post Danmark) og interessentskaber (f.eks. Ejendomsselskabet TOR I/S og Ørestadsselskabet I/S) af staten eller med staten som deltager. Formålet har bl.a. været at øge det markedsmæssige islæt med henblik på effektivisering af driften.

Selv om rigsrevisorloven i 1975 blev udformet fremsynet, har man dog ikke kunnet forudse denne udvikling, der ventes fortsat i de kommende år.

Lovforslaget har til formål at sikre Rigsrevisionen og statsrevisorerne fyldestgørende indsigt, hvor statslige opgaver henlægges til organisationsformer uden for det statslige bevillingssystem.

Folketingsbeslutning af 20. juni 1975 om statsrevisorernes valg og virksomhed, som ændret ved folketingsbeslutning af 28. maj 1986, forudsættes ligeledes ændret.

2. Mens aktieselskaber og interessentskaber er entydige begreber, benyttes udtrykket selvstændige forvaltningssubjekter som en praktisk betegnelse for en række institutioner, der i lovgivningen er benævnt f.eks. »særlige statslige forvaltningsenheder« og »selvstændige offentlige institutioner«.

Ved selvstændige forvaltningssubjekter forstås i den forvaltningsretlige litteratur en juridisk person, der varetager en bestemt del af den statslige forvaltning, og som har selvstændige indtægter og formue og fungerer uden for bevillingssystemet. Denne organisationsform anvendes ofte, hvor staten driver en indtægtsgivende virksomhed, som i princippet skal hvile i sig selv, f.eks. Københavns Havn, Post Danmark og Danmarks Radio/TV 2.

3. Selvstændige forvaltningssubjekter er hidtil blevet etableret ved lov, mens interessentskaber både er oprettet ved lov og ved Finansudvalgets tiltrædelse af et aktstykke. Der er normalt i loven bestemmelser om revisionen. De er udformet forskelligt i de enkelte love og er ikke altid i overensstemmelse med reglerne for den statslige revision.

Det har især vist sig problematisk at sikre den statslige revisions kendemærke, forvaltningsrevisionen. Efter rigsrevisorlovens § 3 omfatter Rigsrevisionens revision ud over den finansielle revision, der er en efterprøvelse af, om regnskabet er rigtigt, og at bevillinger og regler er overholdt, også en ». . . . vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet«. Det vil især sige undersøgelse af produktivitet og effektivitet. Da disse organisationsformer kun delvis fungerer på markedsvilkår, har forvaltningsrevision i høj grad sin berettigelse som erstatning for og korrektiv til markedsmekanismen.

4. De uensartede revisionsordninger for de selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber skyldes bl.a. en forskellig praksis ved udarbejdelsen af lovforslag m.v., som har indebåret, at Rigsrevisionen ikke i alle tilfælde - og i andre tilfælde kun på Rigsrevisionens initiativ og relativt sent i forløbet - er blevet hørt vedrørende revisionsforholdene i forbindelse med udformningen af lovforslag m.v. om etablering af selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber.

I flere tilfælde inden for de senere år har der således været betydelige vanskeligheder forbundet med at nå frem til revisionsordninger, som efter Rigsrevisionens og statsrevisorernes opfattelse er hensigtsmæssige. Forhandlingerne om ordningerne har været ressourcekrævende for alle parter.

Der er derfor behov for en ændring af rigsrevisorlovens § 2, så det klart fremgår, at loven også omfatter de selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber.

På grundlag af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens høringssvar foreslås bestemmelsen yderligere udvidet til at omfatte virksomheder, hvori staten deltager som personligt ansvarlig virksomhedsdeltager. Dette skyldes, at staten i denne sammenhæng agerer som en juridisk person med sædvanlig retsevne, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Hertil knytter sig konsekvensændringer i loven om statsrevisorerne, og i folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed (lov nr. 322 af 26. juni 1975 om statsrevisorerne, som ændret ved lov nr. 461 af 1. juni 1994, og folketingsbeslutning af 20. juni 1975 om statsrevisorernes valg og virksomhed, som ændret ved folketingsbeslutning af 28. maj 1986).

Lovforslaget vil naturligvis ikke ændre Folketingets adgang til ved lov at fastsætte revisionsordninger, der afviger fra statens almindelige revisionsordning.

5. I de fuldt statsejede aktieselskaber er rigsrevisor efter hidtidig praksis vedtægtsbestemt selskabsrevisor (DONG-koncernen og broselskaberne m.fl.). Selskabsrevisionen foregår efter årsregnskabslovens regler og på lige fod med den generalforsamlingsvalgte (statsautoriserede) revisor. Herudover har Rigsrevisionen gennem vedkommende minister adgang til at foretage regnskabsgennemgang og herunder udføre forvaltningsrevision af de pågældende selskabers regnskaber efter § 4, jf. § 6, i rigsrevisorloven.

Ved flere lejligheder er der - også af rigsrevisor - blevet sat spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i denne dobbeltrolle som selskabsrevisor og efterfølgende som rigsrevisor. Rigsrevisor ønsker derfor i forståelse med statsrevisorerne at udtræde af rollen som selskabsrevisor i fuldt statsejede aktieselskaber ved en ændring af selskabernes vedtægter. Rigsrevisors udtræden af selskabsrevisionen forudsætter imidlertid, at der sker en ændring af reglerne for indkaldelse af regnskaber.

Ved en ændring af rigsrevisorloven foreslås det, at der skabes direkte adgang til selskaberne, så Rigsrevisionen ikke er begrænset til det materiale, som ministeren har eller kan og vil fremskaffe. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der ellers ikke kan skabes reelle muligheder for effektiv indsigt. Den samme ordning vil være hensigtsmæssig i aktieselskaber, hvor staten uden at eje hele aktiekapitalen dog har bestemmende indflydelse. Herved menes et selskab, hvor staten har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under rigsrevisorlovens § 4.

Den direkte adgang foreslås også etableret for tilskudsområdet i øvrigt, så denne kan anvendes, hvor f.eks. vedkommende minister ikke har sikret sig (og dermed Rigsrevisionen) adgang. I øvrige tilfælde vil Rigsrevisionen i almindelighed som hidtil indkræve materiale gennem ministeren.

Den foreslåede ændring af § 4 berører ikke det kommunale område. Her er der allerede i rigsrevisorlovens § 5 direkte adgang på refusionsområdet. Denne ordning har ikke givet anledning til problemer i praksis.

6. Da det i flere tilfælde har givet anledning til diskussion, hvad Rigsrevisionen kan indkræve efter § 4, jf. § 6 (»regnskab«), foreslås indsat et nyt stykke, der præciserer dette.

7. Spørgsmålet om forståelsen af reglerne om aktindsigt var rejst i forbindelse med en revisionssag om flytningen af Sergentskolen fra Sønderborg til Fyn. Forsvarsministeriet havde ikke ønsket at afgive såkaldt internt sagsmateriale til Rigsrevisionen. Ministeriet havde som begrundelse herfor anført, at man ikke ønskede, at materialet blev omfattet af ret til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, hvilket principielt ville være tilfældet, såfremt materialet blev afgivet til Rigsrevisionen. Dette spørgsmål blev behandlet i to notater til statsrevisorerne (RN 112/94 og RN 113/95). Et notat fra Justitsministeriet af 30. januar 1995 om spørgsmålet blev nærmere gennemgået i Rigsrevisionens notat af 22. august 1995 (RN 113/95).

Det fremgik af Justitsministeriets notat, at afgivelse af interne arbejdsdokumenter til Rigsrevisionen før dennes overførelse til Folketinget måtte antages at have medført, at dokumenterne mistede deres interne karakter, og at det omhandlede spørgsmål var uomtalt i forarbejderne til loven om Rigsrevisionens ændrede status. Efter en omtale af Folketingets Ombudsmands praksis vedrørende aktindsigt i internt materiale, der er videregivet til Ombudsmanden eller til en (ganske særlig form for) kontrolvirksomhed, konkluderede Justitsministeriet, at det efter Rigsrevisionens nuværende organisatoriske placering som en særlig lovreguleret kontrolinstans under Folketinget var vanskeligt at argumentere for, at retstillingen vedrørende det omhandlede spørgsmål burde være anderledes for Rigsrevisionen end for Folketingets Ombudsmand. Synspunktet indebærer, at sådant materiale bevarer den interne karakter og ikke kan gøres til genstand for aktindsigt.

Justitsministeriet havde dog påpeget, at det i forarbejderne til offentlighedsloven var angivet, at den hidtidige praksis skulle videreføres, så interne dokumenter overgivet til udenforstående mistede deres interne karakter. Folketingets Retsudvalg havde bl.a. givet udtryk for, at en videregående bestemmelse om bevarelse af visse dokumenters interne karakter i for vidt omfang - i forhold til praksis med hensyn til bestemmelsen i § 5, stk. 3, i lov om offentlighed i forvaltningen af 1970 - afskar adgang til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der var videregivet til andre myndigheder eller i øvrigt til udenforstående, jf. FT 1984-85, tillæg B, sp. 3087.

Da Justitsministeriet således udtrykker en vis tvivl om forholdet vedrørende interne arbejdsdokumenter, finder Rigsrevisionen og statsrevisorerne det hensigtsmæssigt, at der i rigsrevisorlovens § 12 som et nyt stykke 2 og i statsrevisorlovens § 4 som et nyt stykke 4 bør indføjes en bestemmelse om, at sådanne dokumenter fortsat vil være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor og til statsrevisorerne.

8. Med henblik på at regulere spørgsmålet om videregivelse af fortrolige oplysninger foreslås, at der i rigsrevisorlovens § 17 indsættes et nyt stykke (stk. 3), hvorefter statsrevisorerne træffer beslutning om, hvorvidt der kan ske offentliggørelse i de tilfælde, hvor en minister eller et aktieselskabs bestyrelse påberåber sig undtagelsesbestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen eller andre regler om fortrolighed og tavshedspligt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i punkt 20-21.

9. Som følge af forslaget til formulering af rigsrevisorlovens § 4, stk. 2, 1. pkt., om rigsrevisors direkte adgang til at kræve regnskaber fra fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt har bestemmende indflydelse, bør § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, formuleres, så disse selskabers bestyrelser får forelagt de beretninger, som rigsrevisor afgiver til statsrevisorerne vedrørende selskaberne.

10. Som en konsekvens af formuleringen af § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, foreslås det i § 18 som nyt stk. 3 at indsætte en bestemmelse om, at ministeren indhenter en udtalelse fra selskabets bestyrelse, og at ministerens kommentarer hertil indgår i ministerens redegørelse til statsrevisorerne i henhold til § 18, stk. 2.

Efter bestemmelsen i § 18, stk. 4, der er omformuleret i overensstemmelse med foranstående, sendes ministerens redegørelse til rigsrevisor sammen med den nævnte udtalelse.

I § 18, stk. 5, er det fastsat, at statsrevisorerne kan skønne, hvorvidt bestyrelsens udtalelse tillige skal indgå i endelig betænkning.

11. I forbindelse med reformen af tillægsbevillingslovforslaget foreslås en forkortelse af fristen for ministerredegørelse til bevillingskontrolberetningen, jf. § 18, stk. 2, som led i en plan om fremrykning af godkendelsen af statsregnskabet, jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under rigsrevisorlovens § 18.

12. De foreslåede ændringer i rigsrevisorloven giver i øvrigt anledning til enkelte konsekvensændringer, nemlig i § 7 om høring og i § 9 om intern revision. Hertil kommer konsekvensændringer i lov nr. 322 af 26. juni 1975 om statsrevisorerne, som ændret ved lov nr. 461 af 1. juni 1994, samt den tilhørende folketingsbeslutning af 20. juni 1975 om statsrevisorernes valg og virksomhed, som ændret ved folketingsbeslutning af 28. maj 1986.

13. Det er væsentligt, at den statslige revision vurderer, om mål, drift, aktiviteter i de selvstændige forvaltningssubjekter, interessentskaberne, virksomhederne og i de fuldt statsejede aktieselskaber samt i aktieselskaber, hvor staten har bestemmende indflydelse, er i overensstemmelse med Folketingets tilkendegivelser og forudsætninger herom.

Lovforslaget er derfor fremsat efter anmodning fra statsrevisorerne om, at der tilvejebringes et tidssvarende og sikkert grundlag for rigsrevisors og statsrevisorernes indseende med selvstændige forvaltningssubjekter, interessentskaber, virksomheder, fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber med bestemmende statslig indflydelse.

14. Statsrevisorernes varetagelse af deres hverv kunne på dette område blive svækket, såfremt de - som følge af tavshedspligt - var afskåret fra at give Folketinget revisionsmæssige oplysninger om de omhandlede selskaber og virksomheder m.v. I tilfælde af at oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder og lign., kan sådanne oplysninger imidlertid videregives af statsrevisorerne i fortrolig form til et folketingsudvalg. Dette skyldes såvel et hensyn til selskabets eller virksomhedens interesser som til eventuelle private deltageres/aktionærers interesser.

Der kan i den forbindelse henvises til proceduren vedrørende rigsrevisors rapportering om revision af de særligt klassificerede regnskaber for Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Karakteren af disse områder har dog medført, at revisionen, der principielt udføres på samme måde som revisionen af statens øvrige regnskaber, foretages under rigsrevisors og statsrevisorernes ansvar af en særligt beskikket medarbejder i Rigsrevisionen. Der redegøres for den foretagne revision over for rigsrevisor, mens der over for statsrevisorerne kun rapporteres i klassificeret form, hvor særlige forhold undtagelsesvist nødvendiggør dette, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, s. XII.

I øvrigt er problemstillingen vedrørende rapportering om revisionen på aktieselskabsområdet behandlet i justitsministerens redegørelse af 19. august 1991 til statsrevisorernes beretning nr. 6/1989 om den statslige revisions kompetence i relation til statsaktieselskaber og lign. og rigsrevisors bemærkninger hertil i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1989, henholdsvis s. 213 ff og s. 228 ff, der optrykkes som bilag 2 til dette forslag.

15. Rigsrevisionen har på statsrevisorernes anmodning indhentet oplysninger om udenlandske erfaringer med håndtering af spørgsmålet om fortrolighed og videregivelse af oplysninger til parlamenterne og deres organer/udvalg.

Det svenske Riksrevisionsverkets granskninger af statslige aktieselskaber og fonde m.v. er reguleret i en særlig lov.

Hvor staten er hovedaktionær, kan Riksrevisionsverket ikke informere staten (regeringen/ministeren), uden at de øvrige aktionærer samtidig informeres.

Ønsker et rigsdagsudvalg at høre revisorerne for et fuldt statsejet aktieselskab, skal regeringen informeres først. Fortrolig stempling kan være aktuel i sådanne tilfælde af hensyn til forretningshemmeligheder. Hvis det derimod drejer sig om et delvist statsejet selskab, falder dette ind under aktieselskabslovens regler, og der kan ikke videregives andre informationer end sådanne, som allerede er offentliggjort eller gives på generalforsamlingen.

Beretninger, som Riksrevisionsverkets revisorer udarbejder vedrørende selskaberne, er offentlige, men dette gælder ikke for deres øvrige rapporter om selskaberne.

Forretningshemmeligheder behandles fortroligt. Dette gælder også rapporter om effektivitetsgranskning (forvaltningsrevision). Det er i den forbindelse Riksrevisionsverket, der altid afgør, om noget skal betragtes som forretningshemmelighed.

16. Den engelske rigsrevision, National Audit Office (NAO), deltager ikke i revisionen af statslige aktieselskaber, men vil almindeligvis efter forhandling med vedkommende departement have tilsynskompetence i selskaberne. Dette indebærer, at NAO som udgangspunkt vil kunne foretage undersøgelser af forvaltningen af de bevilgede midler. Adgangen til at foretage disse undersøgelser kan variere.

I de tilfælde, hvor NAO har udnyttet sin tilsynskompetence, kan der ske afrapportering til Public Accounts Committee (statsrevisorerne). Hvis dette indebærer videregivelse af fortrolige forretningsoplysninger, er der mulighed for at afgive oplysningerne som et fortroligt notat til udvalget.

17. I Tyskland er der udviklet en særlig ordning mellem den statslige revision, Bundesrechnungshof, og private revisorer til revision af selskaber, hvori staten er aktionær. Ifølge lovgivningen udfører private revisorer finansiel revision og i visse tilfælde forvaltningsrevision.

Forbundsbudgetloven forpligter det ministerium, hvorunder aktiebesiddelsen hører, til at foretage undersøgelser af selskabet og at underrette Bundesrechnungshof om resultaterne og om, hvilke foranstaltninger, der er iværksat på grundlag heraf. Sådanne undersøgelser skal blotlægge, hvorledes ministeriets embedsmænd forvalter aktiebesiddelsen samt forbundsstatens repræsentanters aktiviteter i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer.

Ved Bundesrechnungshofs redegørelse om revisions- og undersøgelsesrapporterne vedrørende kommercielle foretagender behandles fortrolige spørgsmål efter såvel selskabslovgivningen som den statslige revisions regler. Der kan således være begrænsninger i de oplysninger, der kan offentliggøres i redegørelserne.

Revisionsredegørelsen bliver kun sendt til det pågældende forbundsministerium. Andre aktionærer bliver ikke orienteret.

Bundesrechnungshof kan rapportere til parlamentet og til parlamentsudvalg, idet der i så fald henvises til selskabslovgivningens fortrolighedsbestemmelser.

Herudover kan Bundesrechnungshof redegøre for revisionsresultaterne i sin årsberetning eller i en særlig rapport, som begge offentliggøres. Som regel sker omtalen i anonymiseret form. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at sikre fortroligheden, kan Bundesrechnungshof kun videregive fortrolige oplysninger til formændene for parlamentets to kamre (Forbundsdagen og Forbundsrådet), til forbundskansleren og til forbundsfinansministeren.

18. Den norske Riksrevisjon er ikke selskabsrevisor i statslige aktieselskaber, men foretager såkaldt »konstitutionell revisjon«, der indebærer, at Riksrevisjonen fører kontrol med statsrådens (ministerens) myndighedsudøvelse vedrørende aktieselskaber. Formålet hermed er at fremskaffe det nødvendige grundlag for Stortinget til at afgøre, om ansvar skal gøres gældende mod regeringen eller mod en statsråd, hvad angår disponering og forvaltning af statens midler, og at give Stortinget information om vigtige sager, som Riksrevisjonen har behandlet. Kontrollen er reguleret i aksjeloven og i Stortingets instruks af 27. maj 1977.

I fuldt statsejede aktieselskaber kan Riksrevisjonen indkræve de oplysninger, som den finder påkrævet for sin kontrol, fra selskabets administrerende direktør, bestyrelsen og fra selskabets revisor. Riksrevisjonen har således direkte adgang til disse selskaber.

I delvist statsejede aktieselskaber har Riksrevisjonen adgang til det materiale og de oplysninger, som statens ejerrepræsentant modtager eller måtte modtage efter anmodning.

Riksrevisjonen er normalt tilbageholdende med at videregive fortrolige oplysninger til Stortinget. Det vil kun være aktuelt, hvis hensynet til Stortingets vurdering af statsrådens ansvar nødvendiggør dette. Fortrolige oplysninger sendes til Stortinget som »uoptrykt bilag«.

Riksrevisjonen har ingen informationspligt over for vedkommende statsråd eller andre (private) aktionærer.

19. De her beskrevne ordninger afviger på flere punkter fra den danske statslige revisionsordning. Endvidere er rapporteringsformen forskellig, idet den statslige revision hverken i Sverige, Norge eller Tyskland rapporterer til statsrevisorer, men på forskellige niveauer til parlamentet, parlamentsudvalg eller til ministeren/regeringen og i Tyskland tillige til forbundskansleren. Kun den engelske rigsrevision rapporterer til statsrevisorer (Public Accounts Committee), men har alene tilsynskompetence i forhold til statslige aktieselskaber.

I Norge kan Riksrevisjonen dog afgive fortrolige oplysninger til Stortinget i form af uoptrykte bilag.

20. I Danmark sker rigsrevisors rapportering til statsrevisorerne i beretningsform efter rigsrevisorlovens §§ 17-18. Dette indebærer offentliggørelse af den fulde ordlyd af Rigsrevisionens beretning. Omfatter rapporteringen imidlertid fortrolige oplysninger, ændres beretningsudkastet til et fortroligt notat, som derfor ikke offentliggøres. Rapportering i form af notater er forudsat i rigsrevisorlovens § 8, stk. 1, om samarbejdet mellem rigsrevisor og statsrevisorerne, og der har da også dannet sig en fast praksis for denne form for rapportering, herunder rapportering i form af fortrolige notater. I tvivlstilfælde, dvs. når der foreligger oplysninger, som har fortrolighedens præg, forelægges disse oplysninger for de pågældende styrelser og ministerier med henblik på en udtalelse om, hvorvidt man finder, at de pågældende oplysninger skal behandles som fortrolige.

Også hvor Rigsrevisionen reviderer selskaber og virksomheder m.v. i henhold til reglerne i årsregnskabsloven (foruden efter reglerne i rigsrevisorloven), vil Rigsrevisionen kunne rapportere om revisionen til statsrevisorerne uden at ifalde straf efter årsregnskabslovens § 65, jf. § 61 l, hvorefter revisor ikke må give oplysninger om forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende, eller straffelovens § 152. Statsrevisorerne har dog tavshedspligt vedrørende de modtagne oplysninger, i det omfang de omfatter forretningshemmeligheder. Det kan f.eks. være om Post Danmark, der er et selvstændigt forvaltningssubjekt, hvor der aflægges regnskab efter årsregnskabsloven.

Når rigsrevisor rapporterer i notatform til statsrevisorerne, sker det undertiden, at Rigsrevisionen på forhånd har vurderet, at visse oplysninger heri er af fortrolig art, hvorfor notatet afgives med angivelse af, at det indeholder fortrolige oplysninger med tavshedspligt til følge for statsrevisorerne. Dette gælder principielt, uanset om forretningsvirksomheden udøves i form af statsvirksomhed, selvstændigt forvaltningssubjekt, interessentskaber, andre virksomheder eller aktieselskab, selv om der naturligvis i visse tilfælde er et yderligere særligt hensyn at varetage, nemlig hensynet til (eventuelle) andre virksomhedsdeltagere, herunder private aktionærer.

Med rigsrevisors udtræden af aktieselskabsrevisionen som selskabsrevisor i overensstemmelse med dette lovforslag vil årsregnskabslovens bestemmelser om revision og straf for revisor for uberettiget videregivelse af oplysninger alene have betydning for Rigsrevisionen, hvor revisionen af selskaber og virksomheder (f.eks. Post Danmark) efter særlig lovbestemmelse foregår efter reglerne i årsregnskabsloven.

Det skal for god ordens skyld understreges, at bestemmelsen i årsregnskabslovens § 61 l, jf. § 65, om uberettiget videregivelse af oplysninger, principielt er et udslag af den almindelige tavshedspligtregel i straffelovens § 152 om den, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, altså også rigsrevisor og dennes medarbejdere.

21. Ministerens eller selskabsbestyrelsens påberåbelse af forretningshemmeligheder skal naturligvis begrundes og må ikke misbruges i et forsøg på at bremse berettiget kritik.

Det er efter forslaget til et nyt stykke 3 i rigsrevisorlovens § 17, jf. punkt 8 foran, statsrevisorernes afgørelse, hvorvidt oplysningerne er af en sådan karakter, at de uanset ministerens eller selskabsbestyrelsens påberåbelse af undtagelsesbestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen eller bestemmelser om tavshedspligt kan offentliggøres.

Såfremt statsrevisorerne finder, at der er tale om fortrolige oplysninger/forretningshemmeligheder, indebærer dette tavshedspligt for statsrevisorerne. Der kan således alene udarbejdes et fortroligt notat til statsrevisorerne eller en beretning eller et notat, som ikke medtager de fortrolige oplysninger m.v.

(I dette tilfælde opstår spørgsmålet om, hvorvidt Rigsrevisionen kan orientere ministeren om fortrolige forhold i forbindelse med regnskabsgennemgang efter rigsrevisorlovens § 4, stk. 2, i ikke fuldt statsejede aktieselskaber. Dette spørgsmål omtales nærmere i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under rigsrevisorlovens § 4.)

22. Det bemærkes, at statsrevisorerne i lighed med andre, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, f.eks. folketingsmedlemmer, er omfattet af tavshedspligten efter straffelovens § 152.

Rigsrevisor vil blandt andet på denne baggrund kunne videregive fortrolige oplysninger til statsrevisorerne. Der består efter Justitsministeriets opfattelse, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1989, s. 213 ff., jf. bilag 2, ikke en regelkonflikt mellem tavshedspligt i selskabs- og årsregnskabslovgivningen og oplysningspligten over for statsrevisorerne efter lov om statsrevisorerne og grundloven, idet tavshedspligtsreglerne efter sit eget indhold viger for modstående oplysningsbestemmelser. Dette følger også af princippet i straffelovens § 152 e (straffeundtagelsesbestemmelse). I øvrigt måtte en eventuel tavshedspligt over for statsrevisorerne utvivlsomt vige for grundlovens § 47 og § 2, stk. 5, i lov om statsrevisorerne, hvorefter statsrevisorerne bistår Folketingets udvalg med fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger. Videregivelse af oplysninger, som rigsrevisor er kommet i besiddelse af gennem sin virksomhed som medrevisor eller gennem vedkommende minister, ville således efter Justitsministeriets opfattelse frit kunne ske til statsrevisorerne og folketingsudvalgene, men i givet fald eventuelt med oplysning om, hvilke oplysninger der er fortrolige.

Der vil i disse tilfælde alene være afgivet et fortroligt notat til statsrevisorerne.

Statsrevisorerne kan efter reglerne i folketingsbeslutningens § 9, jf. § 2, stk. 4, i lov om statsrevisorerne og § 8 i rigsrevisorloven yde et folketingsudvalg bistand til fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger. Efter reglerne i folketingsbeslutningens § 10 fremsendes sådanne beretninger fra rigsrevisor straks efter modtagelsen til vedkommende folketingsudvalg. Folketingsudvalget skal inden 2 uger efter modtagelsen meddele statsrevisorerne, om udvalget vil lade beretningen i sin helhed indgå i eller optrykke som bilag til en udvalgsbetænkning. Er dette ikke tilfældet, kan statsrevisorerne beslutte at afgive beretning til Folketinget.

Når der er afgivet et fortroligt notat til statsrevisorerne i henhold til folketingsbeslutningens § 9, kan et udvalg som udgangspunkt ikke vedtage at orientere Folketinget ved i udvalgsbetænkning eller beretning, jf. folketingsbeslutningens § 10, at medtage de forhold, der fremgår af det fortrolige notat.

John Vogter og Jens Erik Stausbølls anfører i deres artikel »Tavshedspligt over for Folketinget«, Juristen 1990, s. 353, følgende: »Der erindres i den forbindelse om, at møder i selve folketingssalen efter grundlovens § 49 som udgangspunkt er offentlige, jf. også § 37 i Folketingets forretningsorden. Forhandlingerne i salen optrykkes ordret i Folketingstidende, Folketingets forhandlinger, og bliver derved tilgængelige for alle interesserede. Dette indebærer, at en minister eller et folketingsmedlem fra Folketingets talerstol som altovervejende hovedregel ikke kan omtale fortrolige oplysninger. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor Folketinget skal træffe afgørelse om konkrete forhold, f.eks. om indfødsret (grundlovens § 44) eller om valgbarhed (grundlovens § 33).

Den følgende omtale af spørgsmålet om tavshedspligt vedrører derfor først og fremmest videregivelse af oplysninger til Folketingets udvalg, i hvilke forhandlingerne m.v. ikke er offentligt tilgængelige, og for hvilke der i almindelighed gælder tavshedspligt, jf. Tavshedspligtsudvalgets betænkning nr. 998/1984, s. 79 f.«

Dette må også antages at gælde for statsrevisorerne. Ved vurdering af om en fortrolig oplysning bør videregives til Folketinget, dvs. under fortrolighed til Folketingets udvalg, kan følgende fra ovennævnte artikels s. 359 indgå: »Ved vurderingen af, om en fortrolig oplysning bør videregives til Folketinget, kan det indgå, om Folketinget i stedet lige så hensigtsmæssigt kan orienteres om en sags principielle problemstillinger i generel eller anonymiseret form.«

Det skal understreges, at anvendelsen af reglen i folketingsbeslutningens § 9 er uhyre sjælden. Spørgsmålet om videregivelse af fortrolige oplysninger til hele Folketinget og dermed offentliggørelse vil som følge af ovennævnte næppe kunne komme på tale og vil i givet fald indskrænke sig til yderst sjældne nærmest nødretslignende tilfælde.

I andre tilfælde, hvor statsrevisorerne har modtaget fortrolige oplysninger, herunder forretningshemmeligheder, i et notat fra rigsrevisor og ønsker at orientere et folketingsudvalg herom, vil disse oplysninger skulle behandles på samme måde. Dette må antages at ville finde sted i form af et såkaldt uoptrykt bilag, bl.a. indeholdende det fortrolige notat. Der kan således ikke - bortset fra nævnte nødretslignende tilfælde - ske videregivelse af fortrolige oplysninger til hele Folketinget.

Den beskrevne procedure svarer til forelæggelsen af fortrolige bevillingsansøgninger m.v. til Folketingets Finansudvalg.

I lyset af foranstående vil rigsrevisors direkte adgang til såvel institutions- og virksomhedsregnskaber som regnskaber fra fuldt statsejede aktieselskaber og fra aktieselskaber, hvor staten i øvrigt har bestemmende indflydelse, ikke kunne give anledning til betænkelighed vedrørende behandlingen af fortrolige oplysninger, herunder forretningshemmeligheder.

23. Vedrørende Rigsrevisionens organisation og arbejdsopgaver henvises til rigsrevisors årlige beretning til statsrevisorerne, senest Virksomhedsberetning 1994 (nr. 15/1993). Endvidere kan henvises til Peter Christensens artikel »Folketingets revision« i Juristen 1994, s. 389-402.

24. Høring.

Et udkast til lovforslag, dateret den 22. maj 1995, har været sendt til høring hos samtlige ministerier, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen Danske Revisorer og Advokatrådet.

25. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

26. Konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes ikke at få konsekvenser for erhvervslivet.

27. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

28. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der til opregningen i rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, føjes en række regnskaber, som i fremtiden skal revideres af rigsrevisor, medmindre andet fastsættes ved lov. Herved udvides Rigsrevisionens revisionsområde i § 2 i overensstemmelse med udviklingen de senere år, hvorved det er overflødigt i loven om det pågældende selskab eller virksomhed m.v. at medtage bestemmelser om rigsrevisor.

§ 3. Statsrevisorerne er berettiget til at lægge de beretninger, der i henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m. afgives af rigsrevisoren, til grund for deres virksomhed i medfør af § 2.

4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter statsrevisorernes skøn er af betydning for udførelsen af deres hverv.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 4 indsættes efter stk. 2, som bliver stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Såfremt der efter stk. 3 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til statsrevisorerne.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men finder også anvendelse på regnskaber for perioder, der ligger forud for ikrafttrædelsen.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, gælder ikke regnskaber, for hvilke der ved allerede gældende lov er fastsat særlige revisionsbestemmelser.

§ 4 omfatter i modsætning til revision, jf. § 2, gennemgang af regnskaber, der allerede er revideret af andre revisorer. Ved gennemgangen påser Rigsrevisionen navnlig, om revisionen har været betryggende, om tilskudsregler m.v. er overholdt, og om der er taget skyldige økonomiske hensyn, jf. § 6.

Med den foreslåede formulering af § 4 forudsættes det, at rigsrevisor ved en ændring af vedtægterne udtræder som selskabsrevisor af fuldt statsejede aktieselskaber og i stedet får direkte regnskabsadgang.

Den direkte regnskabsadgang på aktieselskabsområdet omfatter kun selskaber med en statslig ejerandel på 100 pct. og selskaber, hvor staten i øvrigt har bestemmende indflydelse, jf. stk. 2.

I det udkast til ændring af loven, der blev sendt til høring, var det foreslået, at den direkte regnskabsadgang også skulle omfatte selskaber, hvori staten havde betydelig indflydelse. Det var anført, at dette begreb havde en bredere betydning end begrebet »bestemmende indflydelse«.

(Afgørelsen af, om staten i øvrigt havde betydelig indflydelse på et aktieselskab, skulle vurderes på baggrund af statens ejerforhold og økonomiske engagement, ministerens kompetence, indflydelse og tilsyn, om selskabets virksomhed byggede på eneretsbevilling eller koncession, om selskabet modtog indtægter i henhold til lov, eller om selskabet varetog generelle samfundsmæssige interesser).

I ministeriernes høringssvar til udkastet til lovforslaget blev det generelt fremført, at begrebet »betydelig indflydelse« var uklart og for vidtgående. Enkelte ministerier/selskaber anførte tillige, at der i alle tilfælde, hvor der var andre aktionærer end staten, ville kunne opstå problemer, når der ikke i selskabernes vedtægter var bestemmelser om rigsrevisors direkte regnskabsadgang.

Finansministeriet var betænkelig ved denne adgang til andre end fuldt statsejede aktieselskaber, idet det var ministeriets opfattelse, at revisionsbestemmelserne for aktieselskaber med statslig deltagelse som udgangspunkt ikke burde adskille sig fra revisionsbestemmelserne for aktieselskaber i øvrigt. Hertil bemærkes, at revisionsbestemmelserne følger årsregnskabsloven og er de samme for alle selskaber, hvad enten der er statslig deltagelse eller ej.

Herudover indeholdt ministeriets svar bemærkninger om ordningens betydning for forholdet til andre aktionærer og om risikoen for private investorers tilbageholdenhed.

Tele Danmark A/S anførte bl.a., at en direkte adgang for Rigsrevisionen ville være i strid med de løfter, der var afgivet i forbindelse med børsprospektet, og at dette kunne påføre staten en erstatningssag. Datacentralen A/S påpegede, at dette forslag havde betydelige konsekvenser for selskabet og tilhørende datterselskaber m.v. Det var både uhensigtsmæssigt og unødvendigt at foretage forvaltningsrevision over for selskaber, hvis virksomhed alene var styret af markedsmekanismen på normale forretningsmæssige vilkår og i fuld konkurrence. Endvidere berørte selskabet spørgsmålet om, hvorvidt det var muligt at tiltrække private investorer.

Trafikministeriet nævnte, at forslaget kunne påvirke aftalegrundlaget for eksisterende statslige selskaber, bl.a. hvor staten deltager sammen med udenlandske samarbejdspartnere.

Flere ministerier anførte, at Rigsrevisionens adgang burde begrænses til det materiale, som den ansvarlige minister havde adgang til.

Såvel Finansministeriet som Forskningsministeriet anførte, at denne ordning ville give staten en fortrinsstilling frem for andre aktionærer, som stred mod det grundprincip, at alle aktionærer skal behandles lige. Dette synspunkt gjaldt i alle tilfælde, hvor staten ikke var eneaktionær.

Rigsrevisors direkte adgang til regnskaberne medfører imidlertid efter Rigsrevisionens opfattelse ingen forfordeling af aktionærerne, idet rigsrevisor ikke er en del af den offentlige forvaltning, men er uafhængig ved udførelsen af sit hverv, jf. rigsrevisorlovens § 1, stk. 3. Rigsrevisor rapporterer ikke til en minister (en af aktionærerne), men derimod til statsrevisorerne, der er et parlamentarisk kontrolorgan. Der redegøres efterfølgende for den øvrige rapportering vedrørende rigsrevisors regnskabsgennemgang i aktieselskaberne.

Begrebet »bestemmende indflydelse« anvendes her i samme betydning som i lov om aktieselskaber (lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995), § 2, stk. 2, der angiver kriterierne for, hvornår et aktieselskab er et moderselskab. Samme lovs § 2 a definerer et statsligt aktieselskab således: »Et aktieselskab er et statsligt aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. § 2.«

Et selskab, hvori staten ejer 50 pct. eller mindre, vil derfor normalt ikke kunne underkastes den statslige regnskabsgennemgang.

Ved disse aktieselskaber, og hvor staten har indflydelse i form af en (mindre) aktiepost, eller hvor staten har ydet tilskud, lån eller garanti m.v., vil regnskaberne som hidtil blive indkrævet gennem ministeren. En lille aktiepost, som staten f.eks. har erhvervet ved kreditorforfølgning, giver ikke Rigsrevisionen adgang til andet end det årsregnskab, der tilstilles aktionærer og offentligheden.

Hvis staten skulle engagere sig i anpartsselskaber, forudsættes anvendt samme regler som for aktieselskaber.

Det forudsættes, at Rigsrevisionen har tilsvarende beføjelser vedrørende datterselskaber. Foruden at have adgang til moderselskaber i holdingkoncerner som Tele Danmark A/S må Rigsrevisionen også kunne gå direkte til deres datterselskaber. Dette harmonerer med anbefalingen i årsregnskabslovens kapitel 8 a om revisorsammenfald i en koncerns selskaber.

For de i stk. 1 omtalte institutioner, foreninger, fonde m.v. vil rigsrevisor i de fleste tilfælde bibeholde den hidtidige ordning (indkrævning af regnskabet via ministeren), men den direkte adgang kan være aktuel, hvis ministeren ikke har sikret sig den fornødne adgang (og dermed også Rigsrevisionens).

Som en konsekvens af forslaget til udvidelse af revisionsområdet i § 2 ændres henvisningen i § 4, stk. 1, tilsvarende.

I alle tilfælde, hvor regnskaber indkræves direkte af rigsrevisor, underretter rigsrevisor vedkommende minister herom, jf. stk. 3.

Hvor regnskaber indkræves direkte fra et af de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, hvori ministeren varetager statens aktionærinteresser, vil selskabets ledelse i forbindelse med henvendelsen fra Rigsrevisionen skulle overveje, hvorvidt de øvrige aktionærer skal underrettes.

Dette er et udslag af lighedsgrundsætningen, hvorefter alle aktionærer i fondsbørsnoterede selskaber skal have lige adgang til væsentlige oplysninger om selskabet, der kan antages at få betydning for kursdannelsen på selskabets værdipapirer. Reglen skal sikre, at ingen uvedkommende får adgang til en sådan information, før den er offentliggjort, jf. § 19 i lov om Københavns Fondsbørs (lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september 1993) og §§ 1 og 7 i »Oplysningsforpligtelser for udstedere af børsnoterede værdipapirer« af 4. december 1991. Sidstnævnte er udstedt af fondsbørsbestyrelsen i medfør af en bemyndigelse i fondsbørsloven.

Ved lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. er der fastsat stort set tilsvarende bestemmelser vedrørende disse forhold som i fondsbørsloven. Ifølge loven skal Fondsrådet dog fastsætte regler om udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelse over for en/flere fondsbørs(er). Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren, dog således at loven senest skal være trådt i kraft den 1. juni 1996. Den gældende fondsbørslov forudsættes ophævet helt eller delvist i samme takt, hvormed tilsvarende dele af ovennævnte lov ikraftsættes. Ingen af de pr. 1. januar 1996 ikraftsatte bestemmelser vedrørte spørgsmålet om oplysningsforpligtelser m.v.

Uanset om der er tale om et fondsbørsnoteret selskab eller ej, er det forudsat i Finansministeriets rapport »Erfaringer med statslige aktieselskaber«, november 1993, at analoge regler skal følges for alle statslige aktieselskaber.

Først når aktieselskabets ledelse i henhold til selskabets interne regler om overholdelsen af forannævnte oplysningsforpligtelser har truffet beslutning om, hvorvidt Rigsrevisionens henvendelse om udlevering af regnskabsmateriale m.v. er en væsentlig oplysning om selskabet, vil Rigsrevisionen orientere ministeren om sin henvendelse til selskabet.

Det er ikke i fondsbørsloven og i reglerne om oplysningsforpligtelser fastsat, hvad der skal forstås ved »væsentlige forhold«. Imidlertid er der i forbindelse med kommentarerne til fondsbørsens nævnte regelsæt (§ 2) opstillet en liste med eksempler på, hvilke forhold der kan betragtes som væsentlige, herunder

- større udvidelse eller indskrænkning af selskabets aktiviteter

- køb eller salg af større anlægsaktiver, herunder fast ejendom

- konjunkturudsving af særlig betydning for selskabet

- indgåelse/opsigelse af større samarbejdsaftaler og af større kontrakter

- væsentlige nye produkter og større nye markeder eller bortfald af samme

- større investeringer

- retstvister anlagt af eller mod selskabet

Listen er ikke udtømmende, men det må dog forudsættes, at der i de interne regler for statslige aktieselskaber fastsættes nogenlunde ensartede retningslinjer for, hvorledes selskabets ledelse definerer »væsentlige forhold«. Navnlig må spørgsmålet om behandlingen af en henvendelse fra Rigsrevisionen om udlevering af regnskabsmateriale m.v. - og den nedenfor nævnte afrapportering af denne gennemgang til selskabets ledelse - forudsættes at blive afklaret på samme måde for statslige aktieselskaber, der ikke er fuldt statsejede.

Rigsrevisionens regnskabsgennemgang kan medføre, at rigsrevisor rapporterer til statsrevisorerne om forhold, der vedrører vurderingen af, om indskud i eller tilskud m.v. til institutioner, foreninger, fonde m.v. er i overensstemmelse med Folketingets tilkendegivelser og forudsætninger, herunder om ministeren varetager statens aktionærinteresser forsvarligt, samt om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. I disse tilfælde gælder ligeledes de i de almindelige bemærkninger anførte betragtninger om rapporteringen, herunder videregivelse til statsrevisorerne af fortrolige oplysninger.

Det må antages, at der uanset indkrævningsmåden (og selskabsformen) af rigsrevisor vil kunne ske rapportering til statsrevisorerne også af fortrolige oplysninger, men eventuelt med tavshedspligt for statsrevisorerne til følge.

Hvad enten der er tale om fuldt statsejede aktieselskaber, aktieselskaber, hvori staten har bestemmende indflydelse, eller de i § 4, stk. 2., 2. pkt., nævnte aktieselskaber, sker Rigsrevisionens rapportering om den foretagne regnskabsgennemgang til selskabets bestyrelse forinden orienteringen til statsrevisorerne.

I tilfælde, hvor Rigsrevisionen - eventuelt efter drøftelse med selskabets ledelse - finder, at visse oplysninger i rapporten er fortrolige og derfor ikke kan offentliggøres, udarbejdes et fortroligt notat til statsrevisorerne.

Der er i fuldt statsejede aktieselskaber intet hensyn for bestyrelsen at tage til andre aktionærer, hvorfor de almindelige regler om tavshedspligt for bestyrelsesmedlemmer ikke har nogen selvstændig betydning i forholdet til eneaktionæren repræsenteret ved ministeren. Den pågældende minister må derfor kunne forventes at blive orienteret om det fulde indhold af notatet.

Ministeren kan i øvrigt søge indhentet oplysninger om selskabet i kraft af den instruktionsbeføjelse, som ministeren har over for statsansatte, der varetager bestyrelseshvervet som et led i ansættelsesforholdet.

I øvrigt kan ministeren som eneaktionær i disse selskaber til enhver tid indkalde til en (lukket) generalforsamling, hvor ministeren kan begære sig meddelt alle oplysninger om selskabets forhold, som ministeren mener relevant for sin varetagelse af såvel aktionærrollen som i relation til sit ansvar som minister. Dette kan f.eks. også omfatte forhold af særlig samfundsmæssig eller samfundsøkonomisk betydning.

I andre aktieselskaber medfører hensynet til ligestillingen af aktionærerne, at bestyrelsen må træffe beslutning om, i hvilket omfang tavshedspligten kan fraviges, så aktionærerne, herunder ministeren, kan orienteres helt eller delvist om notatet. Det må bemærkes, at de statsansatte bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på grundlag af statens aktier, i et vist omfang er underlagt ministerens instruktionsbeføjelse. Beføjelsen skal udøves med respekt af de pligter, de pågældende bestyrelsesmedlemmer har i henhold til selskabsretten. Dette vil ofte medføre, at de ikke kan videregive oplysninger om selskabets forhold til ministeren.

Kun såfremt der er særlig hjemmel eller vedtægtsbestemmelser, der forudsætter ministerens eksklusive adgang til at modtage oplysninger om selskabet, vil bestyrelsen eller de i hjemmelsbestemmelsen anførte bestyrelsesmedlemmer kunne orientere ministeren. Såfremt oplysningerne er af fortrolig karakter, skal ministeren behandle oplysningerne som sådan, hvilket medfører, at oplysningerne ikke kan videregives eller offentliggøres. Sådanne regler tjener til at sikre ministerens indseende med selskabets administrative forhold, men er ikke fastsat med henblik på ministerens varetagelse af statens særinteresser som aktionær i selskabet.

Omvendt kan ministeren have fået oplysninger, som kan have vidererækkende konsekvenser for selskabet eller i øvrigt, f.eks. vedrørende særlige samfundsmæssige eller samfundsøkonomiske forhold. Dette kan medføre, at ministeren må begære indkaldelse til generalforsamling i selskabet til behandling af disse spørgsmål. Herved bliver alle aktionærer bekendt med forholdene.

Et eksempel på en eksklusiv adgang for ministeren til at modtage oplysninger om selskabets forhold er Tele Danmark A/S. Hjemmelen findes i lov nr. 743 af 14. november 1990 om visse forhold på telekommunikationsområdet. I lovens § 5 er det fastsat, at kommunikationsministeren (nu forskningsministeren) pålægger formanden og næstformanden i koncessionshaverens bestyrelse pligt til at give ministeren underretning om sådanne forhold vedrørende koncessionshaverens virksomhed, som ministeren måtte skønnes at have interesse i at være bekendt med.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 11 fremsat den 3. oktober 1990) fremgår det, at denne adgang for ministeren følger af, at koncessionshaveren varetager væsentlige samfundsmæssige funktioner samt forvalter en betydelig statslig kapital. Det må således være formandens og næstformandens afgørelse, hvilke oplysninger der er relevante at afgive til brug for ministerens varetagelse af rollen som øverste tilsynsmyndighed og som aktionær.

Dette forhold er de potentielle øvrige investorer også gennem selskabets vedtægter gjort bekendt med allerede ved selskabets oprettelse forud for børsemmissionen.

Spørgsmålet om anvendelse af ministeransvarlighedsloven (lov nr. 117 af 15. april 1964) må ses i sammenhæng med de muligheder, ministeren har for at få oplysninger om selskabets forhold. For de fuldt statsejede aktieselskaber har ministeren adgang til alle oplysninger, jf. omtalen foran. Hvis ministeren i disse tilfælde forsætligt eller ved grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller som repræsentant for staten som aktionær, kan han straffes.

I andre aktieselskaber beror ministeransvaret alene på, om ministeren på relevant måde reagerer på de oplysninger, som ministeren måtte modtage fra selskabets ledelse.

Det samme gælder for de oplysninger af ikke fortrolig karakter, som ministeren modtager fra Rigsrevisionen.

Hvis statsrevisorerne finder, at der ikke i afrapporteringen er oplysninger, der skal behandles fortroligt, kan statsrevisorerne beslutte at offentliggøre indholdet. I så fald følges proceduren omtalt i rigsrevisorlovens §§ 17 og 18, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Såfremt regnskabsgennemgangen ikke har givet anledning til bemærkninger, giver Rigsrevisionen (alene) en meddelelse herom til selskabets bestyrelse.

Den foreslåede affattelse af § 4, stk. 1, nr. 2, medfører ingen ændringer i forhold til den nuværende formulering i rigsrevisorloven. Tilretningen er alene foretaget for at skabe sproglig overensstemmelse med forslaget til ny affattelse af § 7.

Til nr. 3

I flere tilfælde har det givet anledning til diskussion, hvad der forstås ved »regnskab« i rigsrevisorlovens § 6. Ved den foreslåede ændring af § 4 bliver det vigtigt - ikke mindst på aktieselskabsområdet - at fastslå, hvilke oplysninger Rigsrevisionen har adgang til, herunder rækkevidden af ordet regnskab. Det foreslås derfor med henblik på at præcisere indholdet af ordet, at der indsættes et nyt stykke til § 6.

Begrebet regnskab i denne lov dækker over regnskabsmateriale i videre forstand. I praksis omfattes årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af revisionsopgaven. Dette omfatter eksempelvis statistisk materiale, bilagsmateriale og brevveksling.

Sidste led i stk. 2 svarer til den gældende lovs § 12, der imidlertid kun omfatter offentlige myndigheder og derfor ikke hovedparten af de regnskaber, der er omfattet af § 4, jf. § 6.

Det forudsættes, at tilvejebringelsen af regnskabsmateriale m.v. i § 6-situationen som i § 3-situationen som hidtil sker uden omkostninger for Rigsrevisionen.

Til nr. 4

Høringsbestemmelsen i rigsrevisorlovens § 7 har i praksis vist sig ikke at være tilstrækkeligt omfattende, idet der har hersket tvivl, om de nye organisationsformer var omfattet af kravet om rådføring i § 7. Det kan også diskuteres, om pligten til at rådføre sig med rigsrevisor - som bestemmelsen hidtil har været udformet - er tilstrækkelig til at sikre hensigtsmæssige revisionsordninger.

Der har således vist sig behov for en ændret formulering og i den forbindelse en stramning af graden af indflydelse på selve valget af revisionsordning.

Høringsbestemmelsen i § 7 er knyttet til bestemmelserne i §§ 2 og 4 om, hvilke typer institutioner m.v. der er omfattet af den statslige revisionsordning. En ajourføring og modernisering af høringsbestemmelsen må derfor være i overensstemmelse med ændringerne i disse bestemmelser.

Bestemmelsen fastslår en pligt til at rådføre sig med rigsrevisor. Det betyder, at området for høringsbestemmelsen ændres til også at omfatte tilfælde, hvor interessentskaber og selvstændige forvaltningssubjekter opretter eller deltager i nye interessentskaber, selvstændige forvaltningssubjekter m.v.

Med forslaget til § 2, stk. 1, vil de typer af virksomheder, selskaber, institutioner m.v. (TOR I/S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Post Danmark m.fl.), der vedrørende revisionsordning har givet anledning til vanskeligheder, fra begyndelsen være omfattet af rigsrevisorlovens bestemmelser, hvorfor høring i fremtiden for disse vil være overflødig. Med forslaget tilstræbes i fremtiden at sikre tilfredsstillende revisionsordninger for de eventuelle selskaber og virksomheder m.v., som lovforslaget ikke måtte have taget højde for.

Det forudsættes, at det oplyses ved behandlingen af sådanne lovforslag, at dette har været forelagt rigsrevisor til udtalelse. Oplysning herom bør medtages i lovforslagets bemærkninger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2.

Bestemmelsen indebærer tillige, at der i forbindelse med etablering af nye tilskudsordninger eller låneordninger m.v. består en pligt for administrationen til at rådføre sig med Rigsrevisionen om revisionsspørgsmål af større betydning.

Med revisionsspørgsmål af større betydning tænkes på situationer, dels hvor staten deltager i enten eksisterende eller nyetablerede selskaber, virksomheder og institutioner m.v., dels på spørgsmål om valg af medrevisor, jf. § 2, stk. 2. Endvidere omfattes spørgsmål om revisionsbestemmelser i fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvor staten har indflydelse, herunder krav til revisionen.

Til nr. 5

Forslaget til ændring af rigsrevisorlovens § 2 fører til en konsekvensændring i § 9.

Efter § 9 kan rigsrevisor og vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver efter rigsrevisorloven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision under ministeren.

Forslaget til § 2, stk. 1, nødvendiggør en ændring af § 9, så det i fremtiden vil være muligt at indgå aftaler om intern revision i selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber, uden at der kan rejses tvivl om grundlaget herfor.

Nogle af disse kan tænkes konstrueret, så en aftale om intern revision ikke kan indgås med ministeren, men må indgås med virksomhedens ledelse.

Stk. 1 omhandler den eksisterende ordning dækkende nr. 1 og 2 i forslaget til affattelse af § 2, stk. 1.

Stk. 2 omhandler aftale om intern revision med selvstændige forvaltningssubjekter, jf. forslag til § 2, stk. 1, nr. 2. Aftale om intern revision i denne situation kan indgås mellem rigsrevisor (og en eventuel medrevisor, jf. forslaget til § 2, stk. 2) og vedkommende minister, for så vidt denne er kompetent hertil. Hvor ministeren ikke har den fornødne kompetence, kan aftale indgås med ledelsen.

Stk. 3 regulerer aftaler om intern revision, for så vidt angår revisionsopgaver i interessentskaber, jf. forslag til § 2, stk. 1, nr. 4. Aftale om intern revision i denne situation kan indgås mellem rigsrevisor (og en eventuel medrevisor) og vedkommende minister og andre interessenter samt disse interessenters revisorer.

Forslaget omhandler alene et organ for intern revision i modsætning til den nugældende § 9 (organ for intern kontrol og revision). Den foreslåede formulering svarer til praksis vedrørende § 9-aftaler.

Til nr. 6

Som det fremgår af punkt 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det fundet hensigtsmæssigt, at der indsættes et nyt stykke 2 i rigsrevisorlovens § 12 og et tilsvarende nyt stykke 4 i statsrevisorlovens § 4 om interne dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen. Forslaget medfører, at internt sagsmateriale (arbejdsdokumenter) fortsat vil være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor og til statsrevisorerne. Baggrunden for forslaget fremgår ligeledes af punkt 7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I § 17 foreslås indsat et nyt stykke 3, hvorefter det er statsrevisorerne, der træffer beslutning om, hvorvidt der kan ske offentliggørelse af oplysninger i tilfælde, hvor en minister eller et aktieselskabs bestyrelse påberåber sig undtagelsesbestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen eller bestemmelser om tavshedspligt.

Bestemmelsen vedrører såvel institutioner m.v., som Rigsrevisionen reviderer i henhold til rigsrevisorlovens § 2, som institutioner m.v. og aktieselskaber, hvis regnskaber Rigsrevisionen gennemgår i henhold til lovens § 4.

For institutioner m.v. omfattet af § 2 vil en påberåbelse af fortrolighed typisk ske under henvisning til undtagelsesbestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen, mens et aktieselskabs bestyrelse ofte vil henvise til andre bestemmelser om tavshedspligt, herunder vedrørende forretningshemmeligheder.

Da påberåbelse af fortrolighed kunne tænkes at ske i et forsøg på at bremse berettiget kritik, er det fundet nødvendigt, at statsrevisorerne får kompetence til at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne trods påberåbelsen af fortrolighed alligevel er egnede til offentliggørelse. Der henvises i øvrigt til punkt 21 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

§ 4. Rigsrevisor kan gennem vedkommende minister kræve forelagt til gennemgang

1. regnskaber fra institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2 nævnte institutioner m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.

2. regnskaber fra sådanne institutioner m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ved lov er fastsat en særlig revisionsordning.

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De i § 4 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.«

§ 4. Statsrevisorerne kan ved besigtigelser og undersøgelser på stedet søge alle regnskabsmæssige oplysninger nærmere uddybet.

Stk. 2. Enhver, som virker i offentlig tjeneste, har pligt til at meddele statsrevisorerne de oplysninger og aktstykker, som de anser fornødne for udøvelsen af deres hverv.

Uddrag af Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1989, afgivet af de af Folketinget valgte statsrevisorer.

Nr. 6 1989

Beretning om den statslige revisions kompetence i relation til statsaktieselskaber o.l.

JUSTITSMINISTERIET

Den 19. august 1991

Ved skrivelse af 5. marts 1991 har Statsrevisoratet i medfør af § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. anmodet Justitsministeriet om en redegørelse for de foranstaltninger, som Beretning nr. 6/89 om den statslige revisions kompetence i relation til statsaktieselskaber og lignende giver anledning til.

Statsrevisoratet har ved skrivelse af 13. juni 1991 meddelt dispensation fra fristen for aflevering af redegørelsen grundet ferieperioden.

Beretningen behandler navnlig følgende spørgsmål

1) Rigsrevisionens mulighed for at indfordre oplysninger fra statsaktieselskaber og fra aktieselskaber med statslig deltagelse, herunder vedkommende ministers mulighed for til brug for Rigsrevisionen at pålægge de af staten udpegede bestyrelsesmedlemmer at foranledige oplysninger udleveret.

2) Rigsrevisionens mulighed for at videregive oplysninger modtaget i egenskab af medrevisor til statsrevisorerne.

3) Visse habilitetsspørgsmål i forbindelse med Rigsrevisionens mulige dobbeltrolle som henholdsvis medrevisor og Rigsrevision.

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende

1. Med hensyn til Rigsrevisionens mulighed for gennem vedkommende minister at indfordre oplysninger fra statsaktieselskaber og fra aktieselskaber med statslig deltagelse antages det i beretningen, at der, for så vidt angår statsaktieselskaber, er adgang for ministeren til at instruere de tjenestemænd, som på ministerens vegne er medlemmer af bestyrelsen, om at tilvejebringe materiale om selskabet, medens instruktionsbeføjelsens rækkevidde er mindre klar, for så vidt angår aktieselskaber med statslig deltagelse (beretningen, side 34 ff.).

Efter Justitsministeriets opfattelse må det rejste spørgsmål om Rigsrevisionens adgang til at få fortrolige oplysninger om de økonomiske og forretningsmæssige forhold i statsaktieselskaber og aktieselskaber med statslig deltagelse til belysning af selskabets regnskabsmæssige forhold afgøres efter selskabs- og årsregnskabslovgivningens almindelige regler om tavshedspligt.

Spørgsmålet er ikke i første række et spørgsmål om, hvorvidt en minister kan pålægge bestemte bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen at stemme for at udlevere regnskabsmæssige oplysninger om selskabets forhold eller på egen hånd at udlevere de oplysninger, som den pågældende gennem sit bestyrelsesarbejde er blevet bekendt med (pligtsiden). Spørgsmålet er efter Justitsministeriets opfattelse, hvorvidt et bestyrelsesmedlem, som er valgt af generalforsamlingen eller udpeget af staten til i bestyrelsen at repræsentere og varetage statens interesser i selskabet, af egen drift eller efter anmodning fra vedkommende minister må anses for berettiget til at videregive oplysningerne til ministeren.

Forinden det overvejes, i hvilke tilfælde en minister kan instruere de tjenestemænd og andre ansatte, som på ministerens (statens) vegne sidder i bestyrelsen, om at udlevere bestemte oplysninger og dokumenter, må det således overvejes, om en eventuel videregivelse er berettiget efter tavshedspligtsreglerne.

a. Efter aktieselskabslovens § 160, 2. pkt., straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, medlemmer af repræsentantskabet, vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, dersom de »ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om«.

Begrebet »ubeføjet røber« skal forstås på samme måde som det tilsvarende begreb i den da gældende straffelovs § 152, jf. Folketingstidende 1972-73, tillæg A, sp. 4555. Begrebet svarer til den gældende straffelovs begreb »uberettiget videregivelse« i § 152, stk. 1.

Navnlig i retsforhold, hvor den, der overvejer at videregive fortrolige oplysninger, er i et repræsentationsforhold for den, til hvem oplysningerne tænkes videregivet, kan det give anledning til betydelig tvivl, om videregivelsen er berettiget eller uberettiget.

Spørgsmålet er, for så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger fra repræsentanter i offentlige nævn og råd til de udpegende organisationer, drøftet i betænkning 998/84 om tavshedspligt, side 97. Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanters adgang til at videregive oplysninger om et aktieselskabs interne forhold til de øvrige medarbejdere og det offentliges repræsentanter i pengeinstitutters adgang til at videregive oplysninger til industriministeren er nærmere omtalt i en række artikler af Helle Isager og Lars Bo Langsted i Juristen 1988, side 6 ff, 181 ff og 319 ff samt 1989, side 70 ff. I øvrigt ses spørgsmålet ikke mere generelt behandlet i den almindelige strafferetlige litteratur.

Hensynet bag bestemmelsen i aktieselskabslovens § 160 er først og fremmest at sikre den juridiske persons, selskabets drifts- og forretningshemmeligheder mod prisgivelse fra direktørers, bestyrelsesmedlemmers og revisorers (m.v.) side, jf. Lars Bo Langsted, a. st. side 181.

Efter aktieselskabslovens § 65, stk. 1, udøves aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskabet på generalforsamlingen. I bemærkningerne til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 1972-73, tillæg A sp. 4990-91): »Bestemmelsen indebærer, at aktionæren ikke juridisk kan øve indflydelse på selskabets virksomhed ved at rette henvendelse til bestyrelse eller direktion uden om generalforsamlingen.«

Aktionærerne kan således som den almindelige hovedregel ikke udøve deres indflydelse på selskabet uden for generalforsamlingen, herunder meddele bestyrelsen eller direktionen direktiver eller andre instrukser, jf. Erik Werlauff, Generalforsamling og beslutning, side 65, Kommenteret Aktieselskabslov, Niels Thomsen, 4. udg., side 293 og Gomard, Aktieselskaber og anpartsselskaber, 1990, side 153. Også i selskaber med en dominerende eller eneste hovedaktionær skal beslutninger træffes på generalforsamlingen og ikke som uformelle instruktioner direkte til selskabets medarbejdere, jf. Gomard a. st. I et enmandsselskab foreligger der imidlertid altid enstemmighed, og udsendelse af indkaldelse og dagsorden er derfor overflødig, men der skal føres generalforsamlingsprotokol, jf. Gomard a. st.

En indflydelse uden om generalforsamlingen må fordre hjemmel i lov, vedtægter eller aftaler, jf. Werlauff a. st.

Bestemmelsen i § 65 skal, for så vidt angår spørgsmålet om tilvejebringelse af oplysninger om selskabets forhold, sammenholdes med bestemmelsen i § 76.

Efter aktieselskabslovens § 76 skal bestyrelsen og direktionen, når det forlanges af en aktionær og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet, årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

Aktionærernes interpellationsret må udøves på generalforsamlingen, ikke uden for denne. Hverken arbejdstagere, myndigheder eller andre, som måtte have udpeget bestyrelsesmedlemmer ud over de generalforsamlingsvalgte, har af denne grund noget krav på besvarelse af spørgsmål ud over § 76, jf. Werlauff a. st. side 427.

Ud over adgangen for aktionærerne til på generalforsamlingen at forlange meddelt relevante oplysninger om selskabets regnskabsforhold m.v. må det således som den almindelige hovedregel antages, at der ikke for bestyrelsesmedlemmer m.m. består en adgang til på egen hånd at meddele enkelte aktionærer oplysninger om selskabets fortrolige forhold uden for generalforsamlingen, jf. Justitsministeriets udtalelse i beretning nr. 2/1982 om statens indseende i kryolitselskabet Øresund A/S, pkt. 31, og, for så vidt angår revisors forhold, årsregnskabslovens § 61 l, der har følgende ordlyd

» § 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende.«

De her nævnte begrænsninger i adgangen til at videregive oplysninger til enkelte aktionærer får dog næppe i praksis i selskaber med kun en aktionær nogen reel betydning, jf. Gomard a. st. side 46 og 153.

Også i andre tilfælde, f.eks. hvor der foreligger et særligt repræsentationsforhold for en juridisk person, som ikke alene er udtryk for en interesserepræsentation, vil en videregivelse på egen hånd af fortrolige oplysninger fra et bestyrelsesmedlem til den, som den pågældende handler for, efter Justitsministeriets opfattelse efter omstændighederne være berettiget.

I Folketingets Ombudsmands beretning 1961, side 156 ff. har Folketingets Ombudsmand i en sag vedrørende SAS antaget, at der bestod en ret og en pligt for de statslige medlemmer af selskabet til løbende at holde trafikministeren underrettet om selskabets økonomiske forhold. Denne forpligtelse fremgik efter ombudsmandens opfattelse dels af beskikkelsesskrivelsernes udformning og ministeriets ret til ifølge vedtægterne at indkalde til ekstraordinær generalforsamling i selskabet (hvilket forudsatte, at ministeren løbende blev holdt orienteret om forholdene i selskabet), dels af den lovgivning om statsgaranti, der var knyttet til selskabet.

I en kommentar til ombudsmandens udtalelse anfører professor, dr. jur. W. E. von Eyben i Festskrift til Borum bl.a. følgende

»I den instruks, som af ministeriet for offentlige arbejder gives medlemmer af repræsentantskab og bestyrelse i privatbaner, udtales, at man vedrørende reelle spørgsmål, om hvilke der er uenighed, og i spørgsmål af større rækkevidde forinden afstemningen skal forelægge spørgsmålet for ministeriet for offentlige arbejder og finansministeriet, og man forbeholder sig i det enkelte tilfælde at give meddelelse om, hvilken afgørelse ministeriet ønsker truffet. Hvis der er tvivl, eller der savnes oplysninger, kan vedkommende repræsentant henvende sig til ministeriet.

Beskikkelsesskrivelserne for bestyrelsesmedlemmer i Luftfartsselskabet er i princippet bygget op på samme måde, jf. Folketingets ombudsmands beretning for året 1961 s. 158. I denne forbindelse tager ombudsmanden stilling til, om der heri ligger, at medlemmerne har ret og pligt til at orientere ministeren om selskabets udvikling. I begge henseender tages afstand fra ministerens negative besvarelse heraf, og dette må anses for ubetinget rigtigt. (Fremhævet her). I Folketingstidende 1961-62 sp. 4868-70 udtaler justitsministeren på statsministerens vegne, at ombudsmandens udtalelse næppe har vidtrækkende principiel interesse, fordi den er begrundet i særlige bestemmelser og de særlige beskikkelsesskrivelser. Dette er ikke rigtigt, allerede fordi det drejer sig om standardkoncepter. Og det samme må sikkert gælde, selv om der er mere udvandede formuleringer i beskikkelsen, ja, selv om der intet siges om rettigheder og pligter. Flere ministerier har da også senere givet udtryk for, at underretningspligt følger af sagens natur i de selskaber, der sorterer under dem. Den begrundelse for det modsatte standpunkt, som refereres s. 162: at indehavelse af aktiepost ikke giver staten anden ret end enhver anden aktionær, rammer ved siden af. Denne betragtning kan alene gælde forholdet mellem staten og selskabet, men ikke forholdet mellem staten og statens repræsentant.«

Efter Justitsministeriets opfattelse må der antages at bestå en mulighed for, at de statslige repræsentanter i aktieselskaber på egen hånd kan videregive oplysninger om selskabets forhold til vedkommende minister, når det følger af anden lovgivning, at en sådan videregivelse kan eller skal finde sted. Det samme må gælde, hvis de statslige repræsentanter er direkte udpeget til selskabets bestyrelse for at varetage statslige interesser (aktieselskabslovens § 49, stk. 2) og de pågældende er udpeget som medlem af bestyrelsen i kraft af deres tjenesteforhold til staten.

Når staten har udpeget medlemmer af bestyrelsen for et aktieselskab til at varetage statens interesser, kan de pågældende ikke sidestilles med repræsentanter for en interessegruppe (f.eks. medarbejdere eller en gruppe af aktionærer), men de er statens faktiske mulighed for at udøve sine beføjelser i overensstemmelse med selskabets vedtægter eller den pågældende særlige lovgivning. I dette forhold mellem staten og dens repræsentant må der antages at bestå en særlig adgang til at videregive alle fornødne oplysninger med henblik på at få klarlagt, hvad der er statens interesser i den konkrete situation.

Adgangen til løbende at holde vedkommende minister underrettet om hvervets udførelse og selskabets forhold, herunder de regnskabsmæssige, bør dog af ordensmæssige grunde nærmere fastlægges i selskabets vedtægt eller i en til selskabet knyttet lovgivning, således at der gives selskabets øvrige aktionærer den fornødne information om de udpegede repræsentanters retsstilling i forhold til staten og selskabets ledelse.

For de forskellige selskabstyper vil det her anførte få følgende betydning

I statsaktieselskaber ejer staten 100 pct. af aktierne, og der er således ikke modhensyn til andre aktionærer. I disse tilfælde vil det enkelte bestyrelsesmedlem (såvel udpegede som generalforsamlingsvalgte) efter Justitsministeriets opfattelse være berettigede (og i medfør af et eventuelt tjenesteforhold forpligtede) til at videregive alle de oplysninger og dokumenter om selskabets forhold, som vedkommende minister beder om.

I aktieselskaber med statslig deltagelse, hvor staten, jf. aktieselskabslovens § 49, udpeger bestyrelsesmedlemmer, må det med hensyn til de af staten udpegede medlemmer, som anført ovenfor side 7, antages, at disse er berettigede til at videregive enhver oplysning til ministeren, når det er af betydning for ministerens varetagelse af statens interesser, herunder når ministerens behandling af et spørgsmål vedrørende selskabet skyldes en henvendelse fra Rigsrevisionen.

I aktieselskaber, hvor staten alene deltager som en blandt flere aktionærer, og hvor der således efter vedtægten ikke er statsligt udpegede bestyrelsesmedlemmer, må den, der er indvalgt på generalforsamlingen på statens aktier, derimod være stillet som andre bestyrelsesmedlemmer. Det vil sige, at den pågældende i almindelighed ikke på egen hånd er berettiget til at videregive oplysninger om selskabets drifts- og forretningsmæssige forhold eller andre fortrolige oplysninger vedrørende selskabets interne forhold.

Det gælder dog ikke, hvis videregivelsen af andre grunde ikke indebærer et brud på tavshedspligten, f.eks. fordi det i anden lovgivning er fastsat eller klart forudsat, at oplysningerne skal videregives til ministeren. Det følger således af straffelovens § 152 e, at straffelovens almindelige regler om tavshedspligt viger i tilfælde, hvor den pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen. En sådan videregivelse vil ikke være uberettiget. Samme begrænsning må efter Justitsministeriets opfattelse antages at gælde for andre almindelige tavshedspligtsregler som f.eks. reglerne i aktieselskabs- og årsregnskabslovgivningen.

Det må i øvrigt afhænge af udformningen af de regler, der medfører oplysningspligt, i hvilket omfang tavshedspligten fortrænges, jf. Kommenteret Straffelov, speciel del, side 98. En videregivelsesforpligtelse, som ikke følger af lov eller forskrifter fastsat i medfør af lov, men alene af den instruktionsbeføjelse, som følger af et ansættelsesforhold (tjenestemandsforhold), vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke bryde igennem tavshedspligten i aktieselskabsloven. Det skyldes, at det netop har været et af formålene med reglerne i aktieselskabslovens § 160 at hindre videregivelse af fortrolige oplysninger fra bestyrelsesmedlemmer til enkelte aktionærer.

Efter straffelovens § 152 e, nr. 2, omfatter tavshedspligten endvidere ikke tilfælde, hvor den pågældende handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv. Denne almindelige begrænsning i tavshedspligten gælder også med hensyn til tavshedspligt efter aktieselskabslovgivningen og indebærer, at et bestyrelsesmedlem på egen hånd kan orientere ministeren om forhold i selskabet, når der er en afgørende offentlig interesse i, at vedkommende minister gøres bekendt med forholdene.

b. Spørgsmålet om, hvorvidt ministeren kan pålægge et bestyrelsesmedlem at videregive oplysninger, som vedkommende efter tavshedspligtsreglerne ville være berettiget til at videregive (pligtsiden), må afgøres efter de almindelige regler for ministerens instruktionsbeføjelser.

Det følger af disse regler, at ministeren normalt ikke har adgang til at instruere bestyrelsesmedlemmer, som ikke i forvejen er i et tjenesteforhold til staten. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der er udpeget medlemmer af Folketinget til at varetage statens interesser i selskabet eller den pågældende er offentlig repræsentant, uden at der ved valget eller udpegningen er lagt vægt på den pågældendes ansættelsesforhold i staten. En pligt til at holde ministeren løbende orienteret kan dog, for disse gruppers vedkommende, være fastsat eller forudsat i anden lovgivning eller i selskabets vedtægt.

En almindelig (ulovbestemt) instruktionsbeføjelse for vedkommende minister gælder således normalt kun i tilfælde, hvor det pågældende bestyrelsesmedlem varetager bestyrelsesarbejdet som led i sit almindelige tjenesteforhold til staten. Det er i den forbindelse uden betydning, om den pågældende er tjenestemand eller overenskomstansat. Det er for tjenestemænd med hele centraladministrationen som ansættelsesområde endvidere uden betydning, om den pågældende gør tjeneste i vedkommende ministerium eller under en anden minister.

c. Den omstændighed, at ministeren kommer i besiddelse af fortrolige oplysninger om selskabets regnskabsmæssige, forretningsmæssige eller i øvrigt interne forhold betyder ikke, at oplysningerne dermed er prisgivet. Oplysningerne er omfattet af ministerens tavshedspligt efter straffelovens § 152 og må derfor f.eks. ikke offentliggøres eller på anden måde videregives til offentligheden eller uvedkommende i øvrigt.

2. Den tavshedspligt, der påhviler ministeren med hensyn til oplysninger, som er modtaget fra selskabet eller enkelte af selskabets bestyrelsesmedlemmer, vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke være til hinder for, at oplysningerne videregives til Rigsrevisionen i medfør af oplysningspligtsbestemmelsen i § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. straffelovens § 152 e, nr. 1. Det er dog en forudsætning, at Rigsrevisionen har et sagligt grundlag for at indfordre oplysningerne som led i en gennemgang af selskabets forhold.

Da Rigsrevisionen og statsrevisorerne også er omfattet af tavshedspligten i straffelovens § 152, kommer de oplysninger, som den statslige repræsentant i bestyrelsen har udleveret, således som udgangspunkt ikke videre end til vedkommende minister og til de statslige revisionsorganer.

Med hensyn til det andet hovedspørgsmål, som omtales i beretningen, antager Rigsrevisionen, at den i tilfælde, hvor den som medrevisor i statsaktieselskaber er underlagt årsregnskabslovens regler om tavshedspligt, ikke vil kunne videregive oplysninger til statsrevisorerne, medmindre aktieselskabsbestyrelsen samtykker heri. Begrundelsen herfor er, at det er Rigsrevisionen, ikke statsrevisorerne, som er medrevisor. Rigsrevisionen finder, beretningen side 28, 2. sp., og side 30, 2. sp., at der kan forekomme en kollision mellem reglerne om tavshedspligt og oplysningspligtsbestemmelserne.

Rigsrevisionen synes at ville gøre en undtagelse i de tilfælde, hvor statsrevisorerne eller Rigsrevisionen på grundlag af en konkret vurdering finder, at de hensyn, som selskabsledelsen har påberåbt sig som begrundelse for hemmeligholdelse, klart er uholdbare og må vige for vigtige samfundsmæssige hensyn. Men bortset herfra antager Rigsrevisionen, at man kan ifalde strafansvar ved at videregive oplysninger til statsrevisorerne.

Ifølge årsregnskabslovens § 61 l må revisor og dennes medarbejdere ikke give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende.

Vurderingen af det rejste spørgsmål må ligesom de øvrige videregivelsesspørgsmål ske med udgangspunkt i en fortolkning af ordet »uvedkommende«.

I almindelighed indeholder lovgivningens tavshedspligtsbestemmelser, som nævnt overfor under pkt. 1, udtryk som »uvedkommende«, »uberettiget videregiver« og »ubeføjet røber« for derved at angive, at ikke enhver videregivelse af oplysninger er et brud på tavshedspligten.

I det foreliggende tilfælde vil Rigsrevisionens videregivelse af oplysninger til statsrevisorerne efter Justitsministeriets opfattelse ikke være uberettiget efter årsregnskabslovens § 61 l, idet statsrevisorerne på baggrund af opbygningen af den statslige revision og de lovregler, der gælder herom, herunder reglerne om oplysningspligt over for statsrevisorerne, ikke kan anses for »uvedkommende«. Der består efter Justitsministeriets opfattelse ikke en regelkonflikt mellem tavshedspligtsreglerne i selskabs- og årsregnskabslovgivningen og oplysningspligten efter statsrevisorloven og grundloven, idet tavshedspligtsreglerne efter sit eget indhold viger for modstående oplysningspligtsbestemmelser, jf. også princippet i straffelovens § 152 e, nr. 1. I øvrigt måtte en eventuel tavshedspligt utvivlsomt vige for grundlovens § 47.

Videregivelse af oplysninger, som Rigsrevisionen er kommet i besiddelse af gennem sin virksomhed som medrevisor eller gennem vedkommende minister, vil således efter Justitsministeriets opfattelse frit kunne ske til statsrevisorerne. Dette gælder ikke alene i de tilfælde, hvor statsrevisorerne har udbedt sig oplysningerne, men også i øvrigt, når oplysningerne må anses for at være af betydning for statsrevisorernes virksomhed.

Det bemærkes i denne forbindelse, at statsrevisorerne, som nævnt ovenfor, i lighed med andre, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, f.eks. folketingsmedlemmer, er omfattet af tavshedspligten efter straffelovens § 152.

De fortrolige oplysninger, som Rigsrevisionen videregiver til statsrevisorerne, kommer således som udgangspunkt ikke videre. I denne forbindelse er det væsentligt, at Rigsrevisionen ved fremsendelse til statsrevisorerne af oplysninger, som efter deres karakter ikke umiddelbart fremtræder som fortrolige, med et stempel eller lignende markerer, at oplysningerne efter Rigsrevisionens opfattelse er omfattet af lovgivningens regler om tavshedspligt, for derved at undgå eventuelt utilsigtet brud på fortroligheden.

Der kan i øvrigt om beslægtede former for videregivelse af oplysninger til andre offentlige myndigheder uanset regler om tavshedspligt henvises til Kommenteret Forvaltningslov side 269 om videregivelse af oplysninger til Folketingets Ombudsmand og til Vogter og Stausbøll, Juristen 1990, side 353, om videregivelse af oplysninger til Folketinget.

3. Med hensyn til det tredje hovedspørgsmål antages det i beretningen, side 29, 1. sp., at der kan opstå habilitetsspørgsmål, hvis Rigsrevisionen på et tidspunkt, efter begæring fra statsrevisorerne, skal indhente supplerende oplysninger fra et statsaktieselskab, som man i egenskab af medrevisor tidligere har meddelt blank revisionspåtegning, eller en påtegning, som ikke omtaler det forhold, som statsrevisorerne nu ønsker undersøgt.

Industriministeriet har udtalt, »at hvis sagen stilles på spidsen, må Rigsrevisionen vælge, om man vil optræde som medrevisor eller som Rigsrevision«, jf. beretningen side 29.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der være grund til at fremhæve, at Rigsrevisionens pligt til at bistå statsrevisorerne er fastslået i rigsrevisorlovens § 8. Pligtens opfyldelse kan umuliggøres af andre retsregler, herunder almindelige retsgrundsætninger, men Rigsrevisionen kan ikke vælge sig ud af pligten.

I øvrigt er Justitsministeriet efter en nærmere gennemgang af problemstillingen af den opfattelse, at der ikke består noget reelt problem, uanset om sagen anskues med udgangspunkt i almindelige retsgrundsætninger om inhabilitet eller med udgangspunkt i forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.

Med hensyn til inhabilitetssynspunkter bemærkes, at selv om Rigsrevisionens rolle som medrevisor skulle være egnet til at vække tvivl om Rigsrevisionens upartiskhed i forbindelse med rigsrevisionssagen, hvilket i sig selv er tvivlsomt, er det almindeligt antaget, at en myndighed, som efter almindelige regler om myndighedsinhabilitet vil være inhabil, alligevel skal behandle sagen, hvis der ikke er andre (sideordnede eller overordnede myndigheder med samme saglige kompetence) til at gøre det.

Denne almindelige retsgrundsætning har, for den personlige, specielle inhabilitets vedkommende, fundet udtryk i forvaltningslovens § 4, stk. 1.

Med hensyn til synspunktet om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter bemærkes, at Rigsrevisionens behandling af regnskabet som medrevisor og rigsrevisionssagen sker efter helt forskellige regelsæt. Rigsrevisionens rolle som medrevisor følger af selskabets vedtægter, og revisionspåtegningen er meddelt i medfør af årsregnskabsloven. Rigsrevisionssagen derimod behandles i medfør af rigsrevisorloven.

Rigsrevisionssagen er således en selvstændig »ny« sag, og den afgørelse eller udtalelse, den munder ud i, anfægter ikke de af årsregnskabs- og aktieselskabsloven følgende juridiske konsekvenser af den blanke revisionspåtegning. Revisionspåtegningen forbliver uanfægtet af eventuel kritik i rigsrevisionssagen. Der er ikke hjemmel til, at Rigsrevisionen (eller statsrevisorerne) kan ændre revisionspåtegningen.

Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er noget til hinder for, at Rigsrevisionen optræder som Rigsrevision, selv om man på et tidligere tidspunkt har revideret det pågældende selskabs regnskaber som vedtægtsbestemt medrevisor.

4. Bemærkninger til de enkelte dele i Rigsrevisionens supplerende notat til beretningen

A. Statsaktieselskaber

Rigsrevisionen antager i beretningen side 33, at man som vedtægtsbestemt medrevisor er omfattet af bestemmelserne i henholdsvis aktieselskabs- og årsregnskabsloven i lighed med, hvad der gælder for generalforsamlingsvalgte revisorer. Der er som udgangspunkt ikke forskel på de rettigheder og pligter, som gælder for Rigsrevisionen og selskabets anden revisor. Denne antagelse fører Rigsrevisionen til den konklusion, at man som medrevisor har krav på at få alle de oplysninger stillet til rådighed, som man måtte ønske. Dette er Justitsministeriet ikke uenig i. Antagelsen fører imidlertid også Rigsrevisionen til den konklusion, at Rigsrevisionen på grund af bestemmelsen om tavshedspligt kun kan videregive de oplysninger, der enten er offentlige, eller som selskabet tillader offentliggjort (notatet, pkt. 7).

En yderligere adgang til at videregive og i givet fald offentliggøre oplysninger end ønsket af et selskabs bestyrelse må efter Rigsrevisionens opfattelse i givet fald opnås gennem den minister, der forvalter aktieposten, dvs. at ministeren må »instruere« bestyrelsesmedlemmerne om at efterkomme Rigsrevisionens ønsker (pkt. 8). Endelig antager Rigsrevisionen (pkt. 9), at ministeren/selskabet med henvisning til bestemmelserne i årsregnskabsloven om især tavshedspligt for revisorer vil kunne modsætte sig videregivelse - og eventuel offentliggørelse - af oplysninger til statsrevisorerne.

Justitsministeriet er som anført ovenfor under pkt. 2 ikke enig i, at der gælder sådanne begrænsninger i Rigsrevisionens muligheder for at videregive oplysninger til statsrevisorerne. Tavshedspligten i aktieselskabslovens § 160 og årsregnskabslovens § 61 l gælder alene den uberettigede videregivelse af oplysninger.

Efter grundlovens § 47 og statsrevisorlovens § 4, stk. 2, har statsrevisorerne adgang til at afkræve alle, som virker i offentlig tjeneste, de oplysninger og aktstykker, som de anser for fornødne for udførelsen af deres hverv. Bestemmelserne har følgende ordlyd

» § 47. . . . . .

Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer . . . . . De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt . . . .«

» § 4. . . . . .

Stk. 2. Enhver, som virker i offentlig tjeneste, har pligt til at meddele statsrevisorerne de oplysninger og aktstykker, som de anser for fornødne for udøvelsen af deres hverv.«

Retsstillingen i forhold til statsrevisorerne er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse den, at statsrevisorerne kan kræve alle oplysninger om selskabets forhold forelagt. Oplysningerne kan kræves direkte af vedkommende minister. Denne har, jf. ovenfor under pkt. 1 (side 7), adgang til at indfordre oplysningerne fra selskabet.

Oplysningerne kan også kræves stillet til rådighed af Rigsrevisionen. Rigsrevisor er således efter Justitsministeriets opfattelse efter statsrevisorlovens § 4, stk. 2, forpligtet til at videregive de oplysninger, som han er i besiddelse af som medrevisor, eller som han har fået gennem vedkommende minister. En sådan videregivelse af oplysninger vil ikke være i strid med de tavshedspligtsregler, som gælder for rigsrevisor efter aktieselskabslovens § 160 og årsregnskabslovens § 61 l, jf. princippet i straffelovens § 152 e, 1. led.

B. Statsaktieselskaber, hvor Rigsrevisionen ikke er medrevisor

I forhold til disse selskaber kan der efter Rigsrevisionens opfattelse, jf. beretningen side 35 (notatet, pkt. 10), opstå et problem, såfremt ministeren modsætter sig at udlevere de ønskede oplysninger - eventuelt med henvisning til, at selskabernes forhold er endeligt reguleret i henholdsvis aktieselskabs- og årsregnskabsloven. Rigsrevisionen mener da ikke at kunne komme i besiddelse af de relevante oplysninger og giver i beretningen udtryk for, at forholdet i praksis tænkes løst gennem en aftale mellem Rigsrevisionen og ministeren om retningslinier for Rigsrevisionens videregivelse af oplysninger.

Efter Justitsministeriets opfattelse opstår det nævnte problem ikke. Ministeren kan efter § 12 i rigsrevisorloven ikke modsætte sig at udlevere de ønskede oplysninger med henvisning til selskabslovgivningen. Ministeren har, jf. ovenfor under pkt. 1 og 4A, adgang til alle selskabets oplysninger og vil være forpligtet til at stille disse til rådighed for rigsrevisor og statsrevisorerne, i det omfang det i øvrigt følger af loven om revision af statens regnskaber.

Spørgsmålet er derfor reelt, om det pågældende selskab er omfattet af Rigsrevisionens kompetence.

Justitsministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at det i forbindelse med oprettelsen af et statsaktieselskab bør afklares, hvilken kompetence Rigsrevisionen skal have, jf. beretningen, side 36, notatet pkt. 14. Justitsministeriet vil i den forbindelse være indstillet på under den lovtekniske gennemgang af lovforslag at henlede andre ministeriers opmærksomhed på, at Rigsrevisionen, for så vidt angår revisionsspørgsmål, bør inddrages såvel i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget som ved stiftelsen eller indtrædelsen i et selskab. En tilsvarende ordning kunne efter Justitsministeriets opfattelse i givet fald overvejes etableret i Finansministeriet i forbindelse med Budgetdepartementets behandling af aktstykker om oprettelse af statsaktieselskaber. Derimod er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke ved siden heraf behov for ved særlig lov at fastsætte, at der i vedtægterne for aktieselskaber med statslig deltagelse skal optages bestemmelse om den statslige revisions kompetence.

C. Aktieselskaber med statslig deltagelse, hvor staten har bestemmende indflydelse

Efter Justitsministeriets opfattelse kan vedkommende minister efter aktieselskabslovens § 76 i forbindelse med en generalforsamling forlange meddelt alle oplysninger om selskabets forhold, som ikke kan skade selskabet. I det omfang det er reguleret i anden lovgivning eller i selskabets vedtægt, eller staten efter vedtægten (aktieselskabslovens § 49, stk. 2) har udpeget medlemmer af bestyrelsen, kan ministeren i overensstemmelse med det ovenfor under pkt. 1 anførte også forlange oplysninger og dokumenter direkte af bestyrelsen eller det af ministeren udpegede medlem.

Efter Justitsministeriets opfattelse skulle der således heller ikke i forbindelse med disse selskaber kunne opstå nogen vanskeligheder i forbindelse med videregivelsen af oplysninger fra selskabet til vedkommende minister og fra ministeren til rigsrevisor og statsrevisorerne, for så vidt det ligger inden for tilsynsrevisionen efter rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4.

D. Aktieselskaber med statslig deltagelse, hvor staten ikke har bestemmende indflydelse.

Rigsrevisionen giver i betænkningen, side 35, (notatet, pkt. 12), udtryk for, at det er en forudsætning for, at ministeren kan efterkomme en anmodning fra Rigsrevisionen om fremskaffelse af oplysninger, at ministeren kan foranledige selskabets bestyrelse til at udlevere det ønskede materiale. Dette problem bliver større, jo mindre statens aktieandel er. I selskaber, hvor staten er mindretalsaktionær, vil bestyrelsen og generalforsamlingen efter Rigsrevisionens opfattelse kunne modsætte sig en udlevering af oplysninger.

Justitsministeriet er enig heri. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor ministerens adgang til løbende at holde sig orienteret om alle selskabets forhold er fastsat eller klart forudsat i anden lovgivning, direkte foreskrevet i selskabets vedtægter, eller det følger af vedtægterne, at staten udpeger en repræsentant i bestyrelsen. I disse tilfælde har ministeren i overensstemmelse med det ovenfor under pkt. 1 anførte adgang til at få oplysningerne og skal, hvis selskabet omfattes af Rigsrevisionens kompetence, videregive oplysningerne til Rigsrevisionen.

5. Et særligt spørgsmål er, hvorvidt Rigsrevisionen eller statsrevisorerne kan offentliggøre de oplysninger, som man kommer i besiddelse af vedrørende selskabets forhold.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne er undergivet de almindelige regler om tavshedspligt efter straffelovens § 152. Dette indebærer, at revisionsmyndighederne ikke må prisgive oplysninger, som er undergivet tavshedspligt som følge af statens og selskabets økonomiske interesser, jf. tilsvarende for ansatte i den offentlige forvaltning, forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5-7.

I det omfang revisionsmyndighederne i statsaktieselskaber bliver bekendt med oplysninger om selskabets drifts- og forretningsforhold, som ikke fremgår af det offentliggjorte regnskab, eller som i øvrigt ikke er offentligt tilgængelige, må oplysningerne ikke offentliggøres.

For så vidt angår aktieselskaber med statslig deltagelse, må revisionsmyndighederne ikke offentliggøre oplysninger om selskabets interne, herunder økonomiske, forhold vedrørende drifts- og forretningsforhold, som ikke i forvejen er offentligt tilgængelige.

Hans Engell

/ John Vogter

Nr. 6 1989

RIGSREVISIONEN

Den 14. oktober 1991

Notat til statsrevisorerne i henhold til § 18, stk. 2.

Vedrører

Statsrevisorernes beretning nr. 6/1989 om den statslige revisions kompetence i relation til statsaktieselskaber og lignende.

Justitsministerens redegørelse af 19. august 1991.

Trafikministerens redegørelse af 2. august 1991.

Kommunikationsministerens redegørelse af 31. juli 1991.

Industriministerens redegørelse af 11. juli 1991.

Finansministerens redegørelse af 26. marts 1991.

Arbejdsministerens redegørelse af 17. juli 1991.

Energiministerens redegørelse af 17. september 1991.

1. Justitsministeren har i sin redegørelse givet en udførlig gennemgang af de juridiske aspekter, der er omhandlet i beretningen. Ministerens redegørelse er opdelt i 3 hovedafsnit vedrørende henholdsvis

- Rigsrevisionens mulighed for via vedkommende minister at få oplysninger.

- Rigsrevisionens mulighed for at videregive oplysninger.

- Visse habilitetsspørgsmål.

2. Det første spørgsmål om at få oplysningerne behandler justitsministeren ud fra overvejelser, om vedkommende bestyrelsesmedlem efter anmodning er berettiget til at videregive oplysninger til ministeren. Med udgangspunkt i aktieselskabslovens § 160, 2. punktum, hvorefter bestyrelsesmedlemmer straffes for ubeføjet at røbe, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, og ud fra en betragtning om, at dette begreb skal forstås ligesom straffelovens begreb uberettiget videregivelse, fastslår justitsministeren, at der må antages at bestå en mulighed for, at de statslige repræsentanter i aktieselskaber på egen hånd kan videregive oplysninger om selskabets forhold til vedkommende minister. Dette gælder, når det følger af anden lovgivning, at en videregivelse kan eller skal finde sted, eller hvis de statslige repræsentanter er direkte udpeget til selskabets bestyrelse for at varetage statslige interesser (aktieselskabslovens § 49, stk. 2) og de pågældende er udpeget som medlem af bestyrelsen i kraft af deres tjenesteforhold til staten.

I 100 pct. statsejede aktieselskaber vil det enkelte bestyrelsesmedlem herefter være berettiget - og i medfør af et eventuelt tjenesteforhold forpligtet - til at videregive alle de oplysninger og dokumenter om selskabets forhold, som vedkommende minister beder om.

Tilsvarende gælder for aktieselskaber med statslig deltagelse (under 100 pct.), at bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af staten i medfør af aktieselskabslovens § 49, vil være berettigede til at videregive enhver oplysning til brug for vedkommende ministers behandling af eksempelvis en henvendelse fra Rigsrevisionen.

I aktieselskaber, hvor staten alene deltager som en blandt flere aktionærer, vil bestyrelsesmedlemmer, der alene er indvalgt af staten som aktionær via generalforsamlingsbeslutning, være stillet som andre bestyrelsesmedlemmer. Der vil i disse tilfælde kun kunne ske videregivelse af oplysninger om selskabets forhold til ministeren, når der er en afgørende offentlig interesse i, at vedkommende minister gøres bekendt med forholdene.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en minister kan pålægge et bestyrelsesmedlem at videregive oplysninger, antager justitsministeren bl.a., at den almindelige - ulovbestemte - instruktionsbeføjelse for en minister normalt kun gælder tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem varetager bestyrelsesarbejdet som led i sit almindelige tjenesteforhold til staten.

For ministeren gælder også tavshedspligt. Straffelovens § 152 er dog under hensyn til rigsrevisorlovens § 12 ikke til hinder for en videregivelse af oplysningerne til Rigsrevisionen til brug for en revisionssag.

Da Rigsrevisionen og statsrevisorerne ligeledes er omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt, indebærer det imidlertid, at de oplysninger, som er indhentet gennem en minister, som udgangspunkt ikke må offentliggøres.

3. Justitsministeren har om Rigsrevisionens muligheder for at videregive oplysninger til statsrevisorerne om forhold, som er konstateret som medrevisor af aktieselskaber, oplyst, at der frit vil kunne ske en sådan videregivelse. Statsrevisorerne anses dels ikke som »uvedkommende« i henhold til årsregnskabslovens § 61 1, dels vil en bestemmelse om tavshedspligt under alle omstændigheder skulle vige for grundlovens § 47. Videregivelsen kan ske, ikke alene når statsrevisorerne har bedt om oplysninger, men også, når disse må anses for at være af betydning for statsrevisorernes virksomhed. Det forudsættes dog, at de fortrolige oplysninger, som videregives til statsrevisorerne, som udgangspunkt ikke bliver offentliggjort.

4. Justitsministeren har om det habilitetsspørgsmål, som kunne tænkes at opstå, hvor Rigsrevisionen efterfølgende iværksætter en undersøgelse af regnskaber, som man tidligere i egenskab af medrevisor har givet blank revisionspåtegning, udtalt, at der ikke består et sådant problem, hverken hvis sagen betragtes efter reglerne om myndighedsinhabilitet, eller hvis sagen betragtes ud fra synspunktet om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter. Særligt om sidstnævnte er det anført, at der skal sondres mellem behandlingen af regnskabet som medrevisor og som Rigsrevision. Rigsrevisionssagen er at betragte som en selvstændig »ny« sag.

5. Ministeren har til beretningens punkt 49 om Industriministeriets udtalelse påpeget, at Rigsrevisionens pligt til at bistå statsrevisorerne er fastslået i rigsrevisorlovens § 8. Denne pligts opfyldelse kan umuliggøres af andre retsregler, men Rigsrevisionen kan ikke - som anført af Industriministeriet - vælge sig ud af pligten.

6. Justitsministeren er ikke enig i beretningens supplerende notat, hvor det er anført, at der for Rigsrevisionen som medrevisor i statsaktieselskaber gælder særlige begrænsninger i adgangen til at videregive fortrolige oplysninger til statsrevisorerne. Ministeren begrunder dette med henvisning til grundlovens § 47 og statsrevisorlovens § 4, stk. 2. Ministeren finder tværtimod, at Rigsrevisionen i medfør af statsrevisorlovens § 4, stk. 2, er forpligtet til at videregive oplysninger til statsrevisorerne, uanset hvorledes oplysningerne er fremkommet.

For så vidt angår statsaktieselskaber, hvor Rigsrevisionen ikke er medrevisor, anfører ministeren, at den pågældende minister ikke med henvisning til selskabslovgivningen kan modsætte sig en anmodning efter rigsrevisorlovens § 12 om at udlevere de ønskede oplysninger. Ministeren vil være forpligtet til at stille disse oplysninger til rådighed for rigsrevisor og statsrevisorerne.

Ministeren har i den forbindelse anført, at Justitsministeriet vil være indstillet på under den lovtekniske gennemgang af lovforslag at henlede andre ministeriers opmærksomhed på, at Rigsrevisionen i relation til revisionsspørgsmål bør inddrages såvel i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget som ved stiftelsen eller indtrædelsen i et selskab. Justitsministeriet finder derimod ikke behov for en særlig lov om dette område.

7. I aktieselskaber med statslig deltagelse, hvor staten har bestemmende indflydelse, vil ministeren kunne forlange meddelt alle oplysninger om selskabets forhold på generalforsamlingen. Endvidere vil oplysninger kunne forlanges meddelt, hvis forholdet i øvrigt er reguleret ved eksempelvis lov, eller hvis staten har udpeget bestyrelsesmedlemmer i medfør af aktieselskabslovens § 49.

8. I aktieselskaber med statslig deltagelse, hvor staten ikke har bestemmende indflydelse, vil ministeren kun kunne forlange sig meddelt oplysninger i det omfang, ministerens adgang til løbende at holde sig orienteret om alle selskabets forhold er fastsat eller klart forudsat i anden lovgivning, fremgår af vedtægterne m.m.

9. Ministeren har endelig anført, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne er undergivet de almindelige regler om tavshedspligt efter straffelovens § 152. Dette indebærer, at ikke allerede offentliggjorte oplysninger om selskabernes forhold ikke må offentliggøres.

10. Trafikministeren har i sin redegørelse bl.a. anført, at de fremdragne konfliktsituationer i beretningen i praksis alene vil være forekommende, i det omfang staten ikke er eneaktionær.

I disse tilfælde findes det i høj grad betænkeligt at indrømme staten en øget adgang til via Rigsrevisionens afrapportering til statsrevisorerne at få oplysninger om selskabernes forhold og aktiviteter. Staten vil herved opnå en fortrinsstilling i forhold til øvrige aktionærer samt til offentligheden, som ikke findes at stå i et rimeligt forhold til det behov, som ønskes tilgodeset.

Ministeren er derfor af den opfattelse, at staten på dette område må indordne sig under de regler, der gælder for sådanne selskabers virksomhed. I modsat fald må der forventes nogen tilbageholdenhed fra private investorer, såfremt der skabes en fortrinsstilling for staten.

11. Kommunikationsministeren har ligeledes tilkendegivet som sin opfattelse, at der ikke bør gælde særlige regler for selskaber med statslig deltagelse. Disse selskaber bør følge den almindelige selskabslovgivning.

Ministeren finder på den baggrund, at der i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag om dannelse af et statsaktieselskab tages stilling til spørgsmålet om, hvorledes revisionen skal tilrettelægges.

12. Industriministeren har dels henvist til tidligere udtalelse gengivet i beretningens punkt 41 og dels påpeget, at en lovmæssig særregulering af selskaber med staten som aktionær findes uhensigtsmæssig, da en sådan regulering vil være et dårligt signal til erhvervslivet.

Ministeren er i øvrigt af den opfattelse, at Rigsrevisionens behov for oplysninger vil kunne tilgodeses ved, at ministrene drager omsorg for at skaffe vedtægtsmæssig hjemmel for informationspligt for selskabet over for ministrene med henblik på at opfylde rigsrevisorlovens tilsynsbestemmelser. Denne opgave har dog intet med den lovpligtige selskabsrevision efter årsregnskabsloven at gøre, og ministrene kan ikke via instruks fra Rigsrevisionen pålægges instruktionspligt over for selskabet.

En vedtægtsmæssig ordning vil ikke løse konflikten mellem rigsrevisors funktioner som henholdsvis medrevisor efter selskabslovgivningen og rigsrevisor efter rigsrevisorloven. Ministeren henviser herved til beretningens punkt 49, hvori Industriministeriet er citeret for, at Rigsrevisionen må vælge, om man vil optræde som medrevisor eller som Rigsrevision.

13. Finansministeren har bl.a. konstateret, at han er enig i, at Rigsrevisionens virke som medrevisor i statslige aktieselskaber sker på vilkår, der er anderledes end de normalt for Rigsrevisionen gældende vilkår.

14. Arbejdsministeren har vedrørende beretningens punkt 38 om ATP bl.a. oplyst, at det oprettede datterselskab må antages at kunne revideres som et akcessorium til ATP, idet ATP i modsat fald ville kunne unddrage sig Rigsrevisionens tilsyn ved at henlægge aktiviteter og kapital i et sådant datterselskab.

Ministeren er i øvrigt indstillet på fremover i lignende tilfælde at følge Rigsrevisionen, så det enten af loven eller bemærkningerne klart fremgår, hvilken kompetence den statslige revision har.

15. Energiministeren har bl.a. peget på vigtigheden af, at statsaktieselskaber følger den almindelige selskabslovgivning, så erhvervslivet ikke får den opfattelse, at der gælder særlige regler for selskaber med statslig deltagelse. Endvidere nævnes, at der bag henlæggelsen af statslige forretningsområder til aktieselskaber ligger et politisk ønske om at give statslige virksomheder mulighed for at drive virksomhed på principielt samme vilkår som privatejede aktieselskaber.

Vedrørende D.O.N.G. A/S oplyses, at aktieselskabsformen blev anset som mest velegnet, da selskabets aktiviteter forudsatte kommerciel handlefrihed, fleksibilitet og en vis grad af fortrolighed. Ledelsen af disse selskaber er ikke underlagt de begrænsninger i friheden til at disponere, som ligger i de statslige bevillings- og budgetregler m.v. I øvrigt henvises til, at samarbejdet mellem D.O.N.G. A/S og Rigsrevisionen hidtil har forløbet tilfredsstillende.

Ministeren, der er bekendt med justitsministerens foran under pkt. 1 omtalte redegørelse til beretningen, kan på den baggrund tilslutte sig beretningens synspunkt om, at spørgsmålet om konflikt mellem rigsrevisorloven og årsregnskabsloven bør søges løst konkret ved forhandling mellem Rigsrevision, statsaktieselskabets ledelse og pågældende minister.

16. Jeg har bemærket mig, at ministerredegørelserne er baseret på forskellige opfattelser om Rigsrevisionens muligheder for at indfordre og videregive oplysninger fra aktieselskaber til statsrevisorerne.

Justitsministeren giver således på flere punkter udtryk for, at Rigsrevisionen har en videre adgang til at indfordre og videregive oplysninger til statsrevisorerne, end hvad trafikministeren og industriministeren tilkendegiver i deres redegørelser.

Rigsrevisionen har for sit vedkommende hidtil anlagt en restriktiv fortolkning med hensyn til dens muligheder for at indfordre og videregive oplysninger til statsrevisorerne, da der i værste fald kunne blive tale om straffelovsansvar for Rigsrevisionens chef og medarbejdere. Jeg vil imidlertid nu - med statsrevisorernes indforståelse - lægge justitsministerens synspunkter til grund for min fremtidige behandling af spørgsmål af den omhandlede karakter.

For at imødekomme justitsministerens afsluttende bemærkning om, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne ikke må offentliggøre oplysninger om selskabernes drifts- og forretningsforhold, som ikke allerede er offentliggjort eller tillades offentliggjort af de pågældende selskaber, vil jeg naturligvis markere, at sådanne oplysninger er fortrolige.

17. Den nuværende statslige revisionsordning bygger på den forudsætning, at grundlaget for statsrevisorernes indstillinger til Folketinget i henhold til grundlovens § 47, stk. 3, tilvejebringes gennem de beretninger, som statsrevisorerne modtager fra rigsrevisor, jf. § 3 i lov nr. 322 af 26. juni 1975 om statsrevisorerne. Statsrevisorernes varetagelse af deres hverv kunne derfor på dette område blive svækket, såfremt de - som følge af tavshedspligt - var afskåret fra at give Folketinget revisionsmæssige oplysninger om sådanne selskaber. Ministeren har dog i sin redegørelse bl.a. henvist til en artikel af kontorchef John Vogter, Justitsministeriet, m.fl., i Juristen 1990, side 353 ff, om videregivelse af oplysninger til Folketinget. Det fremgår heraf, at Justitsministeriet i et notat af 11. maj 1970 bl.a. har anført, at »En minister vil formentlig ikke kunne straffes for overtrædelse af denne bestemmelse (spørgsmål om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt), hvis han - være sig på eget initiativ eller efter begæring fra udvalget (Folketingsudvalg) - videregiver oplysninger, der er omfattet af hans tavshedspligt, til et Folketingsudvalg, fordi han skønner, at det vil være et naturligt led i udvalgets arbejde at få disse oplysninger.«

Det konkluderes i artiklen, at lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt sædvanligvis ikke er til hinder for, at en minister videregiver fortrolige oplysninger til et Folketingsudvalg, når oplysningerne skønnes at have betydning for udvalgets behandling af en sag. Folketingsudvalgene er ikke offentligt tilgængelige, og medlemmerne er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt. Normalt er det dog ikke ministeren, men udvalgets formand, der eventuelt pålægger medlemmerne tavshedspligten. Ministeren kan dog markere over for udvalget, at materialet efter hans opfattelse er omfattet af lovgivningens regler om tavshedspligt.

Jeg må på den baggrund mene, at statsrevisorerne som kollegium vil være berettigede til at videregive fortrolige oplysninger om selskabernes forhold til et af Folketingets udvalg - f.eks. Finansudvalget - når statsrevisorerne beslutter, at dette er relevant.

18. Jeg har med tilfredshed bemærket, at det af flere af ministerredegørelserne fremgår, at man fremover vil have opmærksomheden henledt på særlige revisionsmæssige spørgsmål i forbindelse med etableringen af nye aktieselskaber.

19. Der er med justitsministerens besvarelse af de her omtalte spørgsmål skabt en afklaring for den statslige revision. Dette har ikke alene betydning for de selskaber, der er omtalt her i notatet. Muligheden for at videregive oplysninger må også gælde andre institutioner, som Rigsrevisionen reviderer eller på anden måde fører tilsyn med, f.eks. DR og TV 2.

Dette principielle udgangspunkt skal dog ikke forhindre, at jeg i tilrettelæggelsen af min fremtidige praksis med hensyn til at videregive oplysninger om statslige aktieselskaber vil være opmærksom på karakteren af de oplysninger, der indhentes fra de berørte selskaber. Jeg vil som hidtil give ministeren mulighed for indsigelser inden videregivelse af oplysninger og over for statsrevisorerne redegøre for indsigelserne og for, i hvilket omfang jeg finder, at revisionsmæssige hensyn bør vige for modstående forhold.

J. Mohr

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på justitsministerens redegørelse og rigsrevisors konklusioner i hans notat af 15. oktober 1991.

Efter 2. behandling den 29. maj 1996

§ 6. Ved den i §§ 4 og 5 nævnte gennemgang af et regnskab påses navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

4. § 7 affattes således

»§ 7. Opretter eller deltager staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v. i en virksomhed gennem kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte eller i en virksomhed, der modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, skal vedkommende statsmyndighed eller institution m.v. rådføre sig med rigsrevisor om revisionsspørgsmål af større betydning, som den har indflydelse på, inden der træffes beslutning om de pågældende spørgsmål.«

§ 7. Deltager staten eller en af de institutioner, der er nævnt i § 2, stk. 1, gennem kapitalindskud i en virksomhed, skal vedkommende statsmyndighed eller institution rådføre sig med rigsrevisor om sådanne revisionsspørgsmål af større betydning, som den har indflydelse på.

5. § 9 affattes således

»§ 9. Rigsrevisor kan med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.

Stk. 2. Rigsrevisor kan aftale med vedkommende minister eller, såfremt ministeren ikke har beføjelse hertil, med ledelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte selvstændige forvaltningssubjekter og en anden revisor, jf. § 2, stk. 2, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, en anden revisor og et organ for intern revision.

Stk. 3. Rigsrevisor kan med vedkommende minister og andre interessenter samt disse interessenters revisorer aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 4, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, eventuelle medinteressenters revisorer og et organ for intern revision.«

§ 9. Rigsrevisor og vedkommende minister kan aftale, at revisionsopgaver i henhold til denne lov varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern kontrol og revision under ministeren.

6. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Såfremt der efter stk. 1 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 12. Rigsrevisor kan af enhver offentlig myndighed forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger og forelagt alle sådanne aktstykker, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af rigsrevisors hverv. Rigsrevisor kan fastsætte en frist herfor.

7. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt den pågældende minister eller aktieselskabets bestyrelse, jf. § 4, stk. 2, henviser til bestemmelser om undtagelser fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen eller bestemmelser om tavshedspligt, træffer statsrevisorerne beslutning om, hvorvidt oplysningerne kan offentliggøres.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. En sag, der optages i rigsrevisors beretning, skal mindst fire uger inden afgivelsen forelægges vedkommende minister. Vedrører sagen de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, skal sagen tillige forelægges selskabets bestyrelse. Forelæggelse skal ikke finde sted, såfremt der tidligere har været brevvekslet om sagen.«

§ 17, stk. 3, der bliver stk. 4, foreslås affattet således, at der i 2. pkt. tages højde for, at de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskabers bestyrelser får lejlighed til at udtale sig om rigsrevisors beretning.

Forslaget er en konsekvens af den særlige rapportering, der finder sted til selskabets bestyrelse i forbindelse med Rigsrevisionens regnskabsgennemgang. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 vedrørende § 4 om rigsrevisors rapportering.

Til nr. 9

I § 18, stk. 2, foreslås i 1. pkt. indføjet ordene »for den i § 17, stk. 1, nævnte beretning dog to måneder«. Efter § 17, stk. 1, afstemmer rigsrevisor statsregnskabet med særregnskaberne og sammenholder bevillings- og regnskabstal. Rigsrevisor afgiver en beretning herom til statsrevisorerne (den årlige bevillingskontrolberetning).

I forbindelse med den reform af tillægsbevillingsloven, som Finansministeriet har iværksat med publikationen »En enklere TB« (november 1994), foreslås en fremrykning af tidspunktet for statsregnskabets godkendelse. Dette forudsætter en fremskyndelse af behandlingen af bevillingskontrolberetningen, som afslutter revisionen af statsregnskabet for et givet finansår. Dette nødvendiggør en afkortning af fristen for ministerredegørelserne fra 4 til 2 måneder. Fristen er uændret for de øvrige beretninger (enkeltberetninger, jf. § 17, stk. 2).

Efter forslaget til § 18, stk. 3, indhenter ministeren tillige en udtalelse fra de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte selskabers bestyrelser om statsrevisorernes beretning. Denne udtalelse kommenteres af ministeren og indgår i ministerens redegørelse til statsrevisorerne i henhold til § 18, stk. 2.

Forslaget til affattelse af § 18, stk. 4, er en konsekvensændring på baggrund af forslaget i stk. 3. Herved bliver rigsrevisor i stand til at orientere sig om såvel ministerens redegørelse som bestyrelsens udtalelse.

I § 18, stk. 5, foreslås det, at den i stk. 3 nævnte udtalelse fra bestyrelsen efter statsrevisorernes skøn kan indgå i endelig betænkning.

Til § 2

Til nr. 1-5

I forbindelse med de foreslåede ændringer i rigsrevisorloven må der tages højde for eventuelle afledte konsekvenser for indholdet i lov om statsrevisorerne. I det omfang rigsrevisorloven ændres som foreslået i § 1, bliver der tale om at ændre i §§ 2 og 4 i lov om statsrevisorerne. Begrundelserne for de foreslåede ændringer er anført foran vedrørende forslagene til ændring af rigsrevisorloven. I den forbindelse bør der også foretages mindre i hovedsagen formelle ændringer i folketingsbeslutningen af 20. juni 1975 om statsrevisorernes valg og virksomhed, som ændret ved folketingsbeslutning af 28. maj 1986.

Til § 3

Såfremt lovforslaget vedtages i løbet af foråret 1996 og loven træder i kraft inden udgangen af 1996, vil det sikre kontinuiteten og dermed rigsrevisors revisionsmæssige adgang til de statslige aktieselskaber. Årsagen er, at erhvervsministeren den 1. februar 1996 til ikrafttræden den 1. april 1996 har fremsat forslag til lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og forskellige andre love (L 198). L 198 omfatter bl.a. en implementering af Rådets 8. selskabsdirektiv, der stiller krav om, at revisor skal være statsautoriseret eller registreret. Hvis erhvervsministerens forslag vedtages, kan rigsrevisor ikke længere deltage som selskabsrevisor i statslige aktieselskaber. L 198 § 16, stk. 3, indeholder dog følgende overgangsbestemmelse: »Indtil 31. december 1996 kan rigsrevisor kræve regnskaber til gennemgang direkte fra statslige aktieselskaber, hvori staten ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Ved indkrævningen af regnskaberne underretter rigsrevisor vedkommende minister.«

Loven finder anvendelse på regnskaber for perioder, der ligger forud for ikrafttræden. Det indebærer, at Rigsrevisionen efter forslagets § 1, nr. 2 (forslag til § 4, stk. 2, i rigsrevisorloven) også har adgang til regnskaber for tidligere regnskabsår, f.eks. også vedrørende regnskaber for 1995 og for 1996. Som tidligere nævnt er rigsrevisor vedtægtsbestemt revisor i fuldt statsejede aktieselskaber. Lovforslaget forudsætter, at rigsrevisor udtræder som selskabsrevisor, dog således at revisionen af regnskaber for 1995 færdiggøres efter den hidtidige ordning. Det Danske Klasselotteri A/S har regnskabsår 1. april-31. marts, hvilket medfører, at regnskabet for regnskabsåret 1995-96 aflægges i løbet af foråret 1996. Revisionen af årsregnskabet med rigsrevisors medvirken færdiggøres derfor senere for dette selskabs vedkommende. Bestemmelsen i stk. 2 er indsat for ikke at skabe tvivl om, at de nuværende revisionsordninger i f.eks. Post Danmark fortsætter. Tilsvarende gælder for f.eks. TOR I/S, som der ikke er lovgivet for.

§ 17. Rigsrevisor afstemmer statsregnskabet med særregnskaberne og sammenholder bevillings- og regnskabstal. Rigsrevisor afgiver en beretning herom til statsrevisorerne inden en frist, der aftales mellem statsrevisorerne og rigsrevisor.

Stk. 2. Rigsrevisor afgiver beretning til statsrevisorerne ved afslutningen af sådanne revisionssager, som rigsrevisor under hensyn til deres økonomiske eller principielle betydning finder anledning til at fremdrage.

Stk. 3. En sag, der optages i rigsrevisors beretning, skal mindst fire uger inden afgivelsen forelægges vedkommende minister, medmindre der tidligere har været brevvekslet om den.

Stk. 4. Rigsrevisor afgiver en årlig beretning til statsrevisorerne om sin virksomhed. Tidspunktet for afgivelsen aftales med statsrevisorerne.

9. § 18 affattes således

»§ 18. Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, til Folketinget og vedkommende minister.

Stk. 2. Inden fire måneder, for den i § 17, stk. 1, nævnte beretning dog to måneder, efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Stk. 3. For de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber indhenter ministeren tillige en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Ministerens kommentarer til bestyrelsens udtalelse indgår i den i stk. 2 nævnte redegørelse til statsrevisorerne.

Stk. 4. Redegørelsen og den i stk. 3 nævnte udtalelse fra aktieselskabets bestyrelse tilsendes samtidig rigsrevisor, der inden en måned efter modtagelsen fremsender sine bemærkninger til statsrevisorerne.

Stk. 5. Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger indgår i statsrevisorernes endelige betænkning til Folketinget. Den i stk. 3 nævnte udtalelse kan efter statsrevisorernes skøn tillige indgå i endelig betænkning.«

§ 18. Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, til Folketinget og vedkommende minister.

Stk. 2. Inden fire måneder efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen tilsendes samtidig rigsrevisor, der inden en måned efter modtagelsen fremsender sine bemærkninger til statsrevisorerne. Redegørelserne og rigsrevisors bemærkninger indgår i statsrevisorernes endelige betænkning til Folketinget.

Ingen

Nr LSF 210

Forslag til Lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne (Revision og gennemgang af regnskaber for visse selskaber og virksomheder m.v.)

Fremsat af Erling Olsen (S) Ivar Hansen (V) Henning Grove (KF) Margrete Auken (SF) Kirsten Jacobsen (FP)

den 23. februar 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 465 af 12/06/1996