1995 LSF 204 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (REGISTERSAMKØRING M.V.)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 23. januar 1996, foretages følgende ændringer
1. § 51 affattes således
» § 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4 og 5. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten, herunder at delefterløn kan medregnes i arbejdsfortjenesten.
Stk. 2. Til et medlem, der optages i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for ledighedens indtræden har haft beskæftigelse, der berettiger til beregning af dagpenge i henhold til stk. 1, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.
Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.
Stk. 4. Til et fuldtidsforsikret medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog med mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3, efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 6. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 7. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal straks underrette kassens ledelse herom.
Stk. 8. Dagpenge efter stk. 1-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«
2. § 57, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.«
3. § 75 d, stk. 1, affattes således
»Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikrede i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 4 eller 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.«
4. § 75 e, stk. 1, affattes således
»Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.«
5. I § 76, stk. 7, ændres »dagpenge, uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn fra kassen« til: »ydelser fra kassen eller løn i forbindelse med orlov efter lov om orlov,».
6. I § 87 ophæves stk. 4 og 5, og i stedet indsættes
»Stk. 4. Bliver en kasse bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget sådanne ydelser, skal kassen standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet.
Stk. 5. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 6. Hvis et medlem ikke har givet kassen oplysning om opnået beskæftigelse, kan kassens ledelse udelukke medlemmet fra ret til dagpenge.
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive politianmeldelse vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen.
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.«
7. § 91, stk. 7, 1. pkt., affattes således
»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.«
8. I § 99, stk. 1, udgår »§ 44, stk. 2«, og »§ 87, stk. 1 og 4« ændres til: »§ 87, stk. 1 og 5.«
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995, som ændret ved lov nr. 142 af 8. marts 1995, lov nr. 337 af 31. maj 1995, lov nr. 359 af 14. juni 1995, lov nr. 1057 af 20. december 1995, lov nr. 1058 af 20. december 1995 og lov nr. 1063 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. § 51 affattes således
» § 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4 og 5. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten, herunder at delefterløn kan medregnes i arbejdsfortjenesten.
Stk. 2. Til et medlem, der optages i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for ledighedens indtræden har haft beskæftigelse, der berettiger til beregning af dagpenge i henhold til § 51, stk. 1, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.
Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.
Stk. 4. Til et fuldtidsforsikret medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog med mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3, efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 6. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 7. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal straks underrette kassens ledelse herom.
Stk. 8. Dagpenge efter stk. 1-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«.
2. § 57, stk. 5, affattes således
» Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.«.
3. § 75 d, stk. 1, affattes således
» § 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikrede i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 4 eller 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.«.
4. § 75 e, stk. 1, affattes således
» § 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.«.
5. I § 76, stk. 7, ændres »dagpenge, uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn fra kassen« til: »ydelser fra kassen eller løn i forbindelse med orlov efter lov om orlov,».
6. I § 87 ophæves stk. 4 og 5, og i stedet indsættes
»Stk. 4. Bliver en kasse bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget sådanne ydelser, skal kassen standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet.
Stk. 5. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1, eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 6. Hvis et medlem ikke har givet kassen oplysning om opnået beskæftigelse, kan kassens ledelse udelukke medlemmet fra ret til dagpenge.
Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive politianmeldelse vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen.
Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.«.
7. § 91, stk. 7, 1. pkt. affattes således
»Direktøren for arbejsløshedsforsikringen kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.«.
8. I § 99, stk. 1, udgår »§ 44, stk. 2«, og »§ 87, stk. 1 og 4« ændres til: »§ 87, stk. 1 og 5.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog træder § 1, nr. 1, 3 og 4, i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog træder § 1, nr. 1, 3 og 4 i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF sp. 3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995.
I aftalen om Finanslov for 1996 mellem Regeringen og Det Konservative Folkeparti indgår, at der i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen skal oprettes en særlig tilsynsenhed. Tilsynsenheden skal bl.a. have til opgave at afdække og forebygge misbrug af dagpengesystemet gennem anvendelse af registersamkøring.
Registersamkøring, som bebudet i finanslovsaftalen, vil være en nyskabelse og åbner mulighed for et mere omfattende og intensivt tilsyn med dagpengesystemet.
Formålet med lovforslaget er at få en helt klar hjemmel til at foretage registersamkøring, herunder med registre oprettet i arbejdsløshedskasserne, i det omfang, der er behov for det.
Lovforslaget indeholder herudover bestemmelser hovedsagelig af teknisk og præciserende karakter.
Der er ikke samtidig fremsat andre forslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 3 og 4
Ved lov nr. 359 af 14. juni 1995 og ved lov nr. 1063 af 20. december 1995 ændrede man forskellige punkter i lovens § 51 med samtidig ikrafttræden den 1. januar 1996. Ved disse ændringer er der sket fejl i nogle henvisninger. For at tydeliggøre paragraffens indhold foreslås § 51 derfor affattet påny. Det samme gør sig gældende for så vidt angår § 75 d, stk. 1, og § 75 e, stk. 1, der begge indeholder henvisninger til § 51.
Der er således ikke tale om nogen realitetsændring af indholdet af § 51, § 75 d, stk. 1, eller § 75 e, stk. 1.
Til nr. 2
Det følger af arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 4, at udbetaling af dagpenge er betinget af, at den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen.
Ved den foreslåede ændring af stk. 5 i § 57 gøres det helt klart, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan fravige lovens krav om tilmelding til Arbejdsformidlingen. Dette kan fx ske, hvis den manglende tilmelding skyldes Arbejdsformidlingens forhold, eller den ledige i øvrigt er blevet afmeldt ved en fejl.
Til nr. 5
Efter § 76, stk. 7, kan medlemsbidrag ikke pålægges et medlem, der deltager i et fagligt dagkursus m.v. Medlemsbidrag kan dog pålægges, hvis medlemmet under deltagelsen får udbetalt ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, eller hvis pågældende under deltagelsen har ret til en godtgørelse, som mindst svarer til dagpengene eller efterlønnen.
Det foreslås at ligestille ydelser, der udbetales efter henholdsvis lov om orlov og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik med ovennævnte ydelser, således at alle ydelser, der udbetales af kassen, omfattes af bestemmelsen.
Til nr. 6
Der er gennem de seneste år rejst en del kritik af, at praksis på området kun i mindre udstrækning er reguleret ved lov og ved bekendtgørelse.
I forslaget til § 87, stk. 4, foreslås en bestemmelse, der pålægger arbejdsløshedskassen at standse udbetalingen af ydelser på konstateringstidspunktet for en forseelse. Forslaget er udtryk for en mangeårig praksis.
I forslaget til § 87, stk. 7, foreslås en bestemmelse om, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive politianmeldelse vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen. Baggrunden er, at anklagemyndigheden har tilkendegivet, at grovere tilfælde af svig over for kasserne skal anmeldes til politiet. Det er Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, der træffer afgørelse om politianmeldelse. Af praktiske grunde anmoder direktoratet herefter arbejdsløshedskassen om at anmelde det svigagtige medlem til politiet.
I forslaget til § 87, stk. 8, foreslås en bemyndigelsesbestemmelse, der sikrer, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan udarbejde en bekendtgørelse om retningslinier for fastsættelse af sanktioner. Der vil kun blive tale om mindre justeringer i forhold til den praksis, der følges i dag.
Forslaget til § 87, stk. 5 og 6, svarer til den gældende lovs § 87, stk. 4 og 5. Ændringerne af bestemmelserne er en konsekvens af, at bestemmelserne, hvorefter direktoratet kan fastsætte nærmere regler, foreslås samlet i § 87, stk. 8.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i § 91, stk. 7, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til brug ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form.
Af bemærkningerne til den gældende § 91, stk. 7, fremgår bl.a., at oplysninger kan benyttes til en efterfølgende manuel kontrol.
Det har givet anledning til tvivl, hvorvidt direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter den nugældende bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 7, til brug ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven har kunnet foretage samkøring med andre offentlige myndigheders registre i kontroløjemed. Det foreslås derfor præciseret i bestemmelsen i § 91, stk. 7, at de af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen indhentede oplysninger i elektronisk form kan anvendes til registersamkøring i kontroløjemed.
Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i § 91, stk. 7, udvides til også at gælde i forhold til arbejdsløshedskasserne. Herved etableres der en mulighed for, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til brug ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven kan indhente oplysninger fra arbejdsløshedskasserne bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Forslaget er delvis en konsekvens af forslaget under nr. 6.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog således at § 1, nr. 1, 3 og 4 træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Ingen
Nr LSF 204
Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Registersamkøring m.v.)
Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)
den 7. februar 1996
Vedtaget ved tredjebehandling den 14. maj 1996
Lov nr. 372 af 22/05/1996