1995 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ANPARTSSELSKABER
Table of Provisions (308)
Statutory Text (308 Articles)
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen svarer til den gældende § 1, dog er betegnelsen indskudskapital i forslagets stk. 3 ændret til anpartskapital, hvilket er overensstemmende med den oftest i praksis anvendte betegnelse. Ændringen er alene af sproglig karakter, hvorfor den nuværende betegnelse indskudskapital er tilføjet i parentes. Det er derfor ikke nødvendigt at ændre vedtægternes betegnelse for anpartskapitalen. Betegnelsen anpartskapital anvendes herefter over alt i forslaget.
Det gældende kapitalkrav på 200.000 kr. foreslås nedsat til 125.000 kr. Dette vil tilgodese ca. 17.800 anpartsselskaber, som efter foretagne undersøgelser ikke har egenkapital til at gennemføre en kapitalforhøjelse til 200.000 kr. Samtidig vil det reducerede kapitalkrav sikre, at mindre virksomheder og iværksættere fortsat kan drive virksomhed i anpartsselskabsform med den risikobegrænsning og klarhed i selskabs- og regnskabsforhold dette indebærer.
I forslagets stk. 4 er formuleringen ændret i forhold til den gældende § 1, stk. 4, for at tydeliggøre, hvilke selskaber, der er omfattet af aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Til § 2
Regler om selskabets navn er af væsentlig betydning, især ved stiftelse af et anpartsselskab. Dette tilsiger, at bestemmelserne om anpartsselskabers navne får en så fremtrædende placering som muligt, og bestemmelsen er derfor placeret i forslagets § 2.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 123, stk. 1 - 4 og stk. 6, dog således, at regler om filialers navne foreslås flyttet til forslagets § 68. I stk. 2 bestemmes, at et anpartsselskabs navn tydeligt skal adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette er en ændring i forhold til den gældende § 123, stk. 2, som konsekvens af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har registreret virksomheder omfattet af Lov om erhvervsdrivende virksomheder siden denne lovs ikrafttræden den 1. januar 1995. Ved registrering af anpartsselskabers navne sker der således en prøvelse af navnet i henseende til identitet med andre anpartsselskabers og aktieselskabers navne samt anmeldte navne på virksomheder, omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder.
Forslagets stk. 4, 3. pkt. , er nyt. Anmeldelse og registrering af binavne er efter den gældende takstbekendtgørelse omfattet af årsgebyret, hvilket har medført, at enkelte anpartsselskaber har anmeldt helt op til 394 binavne, f.eks. med henblik på videresalg. Formålet med bestemmelsen er at begrænse dette misbrug. Selskaber, som har et legitimt grundlag for at anvende binavne, er tilgodeset ved, at betaling pr. binavn først indtræder, når selskabet allerede har anmeldt eller fået registreret 5 binavne. Ved fusion og ved omdannelse, efter dette lovforslag eller aktieselskabslovens kapitel 15, vil det nye eller fortsættende selskab kunne få de tidligere selskabers navne og binavne registreret som binavne, uden at det udløser et gebyr pr. binavn, selvom antallet overstiger 5 binavne.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til den gældende § 2.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende anpartsselskaber.
Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital (indskudskapital) på mindst 125.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Anpartsselskabers navn
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende anpartsselskaber.
Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital (indskudskapital) på mindst 125.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Anpartsselskabers navn
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende anpartsselskaber.
Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital (indskudskapital) på mindst 125.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Anpartsselskabers navn
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Stiftere
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Stiftere
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Til § 4
Med det formål at sikre den fulde anpartskapitals tilstedeværelse ved selskabets stiftelse er der ikke længere mulighed for, at stiftelsesomkostningerne kan afholdes af selskabet. Bestemmelsen svarer i øvrigt med redaktionelle og sproglige ændringer til den gældende § 3, dog er den gældende § 3, stk. 2, ophævet.
Bopælskravet i den gældende § 3, stk. 2, 1. pkt., er for det typiske anpartsselskab ikke en bestemmelse af væsentlig betydning. Endvidere er statsborgere i et af EU's andre medlemslande og statsborgere omfattet af EØS-aftalen generelt undtaget fra kravet i henhold til bekendtgørelse nr. 621 af 21. juli 1993 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Bopælskravet er derfor ikke medtaget i forslaget.
Den gældende § 3, stk. 2, 2. pkt., indeholder en udtømmende opremsning af juridiske personer, som sidestilles med fysiske personer. Med ophævelsen af dette punktum kan enhver person, fysisk som juridisk, eller offentlig enhed, der har den fornødne retsevne, være stifter.
Til § 5
Bestemmelsen indeholder væsentligt forenklede forskrifter om vedtægternes lovpligtige mindsteindhold. I vedtægterne kan der således optages yderligere bestemmelser, som anpartshaverne måtte beslutte, og i enkelte tilfælde skal vedtægterne indeholde yderligere bestemmelser, hvis man ønsker at fravige lovens deklaratoriske (frivillige) regler, eksempelvis forslagets §§ 14 og 15.
Bestemmelsens nr. 1-4 svarer til den gældende § 4, stk.1, nr. 1- 4. Ved fastlæggelse af et selskabs nationalitet er det selskabets registrerede hjemsted (hovedkontor), der er afgørende. Det forudsættes, at registreringen har et reelt indhold, således at selskabet faktisk ledes herfra. Der er ikke tale om nogen ændring i den hidtil gældende retstilstand.
Anpartshavernes stemmeret skal anføres. Derimod er der ikke længere pligt til at anføre, om anpartskapitalen er opdelt i flere anparter og i bekræftende fald anparternes størrelse.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om selskabets ledelse. Dette krav vil være opfyldt ved en bestemmelse om, at selskabet ikke har nogen bestyrelse eller, at selskabet udelukkende ledes af en bestyrelse, jf. herved bemærkningerne til § 19.
Bestemmelsens nr. 7 svarer til den gældende § 4, stk. 1, nr. 10.
Til § 6
Bestemmelsen svarer til den gældende § 5; dog er bestemmelsen om angivelsen af fristerne for indbetaling udgået, da den må anses for overflødig som følge af, at den fulde kapital med tillæg af eventuel overkurs skal være indbetalt senest på anmeldelsestidspunktet, jf. forslagets § 11, stk. 2.
Til § 7
Bestemmelsen medfører, at aktieselskabslovens vurderingsregler finder anvendelse ved indskud af andre værdier end kontanter, eller hvor selskabet skal overtage sådanne værdier mod andet vederlag end anparter. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til indholdet af aktieselskabslovens vurderingsregler, omend en mere tidssvarende sproglig formulering er anvendt. Som konsekvens af, at der ikke i forbindelse med stiftelse af et anpartsselskab afholdes konstituerende generalforsamling, fastslås det udtrykkeligt i forslagets stk. 2 , at vurderingen skal være foretaget umiddelbart forinden underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Dette indebærer, at vurderingen skal være foretaget så kort tid som praktisk muligt før underskrivelsen.
De detaljerede regler om udarbejdelsen af vurderingsberetning har hovedsagelig betydning for den pågældende vurderingsmand, hvorfor det på dette punkt er fundet hensigtsmæssigt at henvise til aktieselskabsloven.
Bestemmelsens stk. 1, 2.-4. pkt. , svarer til den gældende § 5 a, stk. 2. Ændringerne er alene af sproglig karakter.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til den gældende § 5 a, stk. 1, nr. 3 og 4, dog skal der i stiftelsesdokumentet oplyses om de bestemmelser, som måtte være truffet om aftaler af væsentlig økonomisk betydning for selskabet, og ikke kun om aftaler, hvorved selskabet påføres en væsentlig økonomisk forpligtelse.
Det er tillige præciseret, at bestemmelsen indebærer, at der skal afgives oplysning om de nærmere omstændigheder. Der er herved ikke tilsigtet nogen realitetsændring, idet et tilsvarende krav følger af den gældende § 5 a, stk. 3.
Stk. 2 og 3 svarer til den gældende § 5 a, stk. 4 og 5. Ændringerne er af sproglig karakter, og der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.
Til § 9
Bestemmelsen er ny i forhold til anpartsselskaber, men svarer til den for aktieselskaber gældende § 6 c, hvorfor forslagets stk. 2 henviser til aktieselskabslovens bestemmelser, som finder tilsvarende anvendelse. I henhold til aktieselskabslovens § 6 c skal vederlaget svare til mindst en tiendedel af aktiekapitalen. Da et aktieselskab skal have en aktiekapital på 500.000 kr., jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 3, vil alene erhvervelser, hvor vederlaget udgør mindst 50.000 kr., blive omfattet af bestemmelsen i aktieselskabsloven. Ligesom for aktieselskaber er udgangspunktet en 10 %»s grænse. Der indsættes endvidere en minimumsgrænse på 50.000 kr., hvilket har til formål at sidestille, hvilke erhvervelser, der bliver omfattet af bestemmelsen såvel i anpartsselskaber som i aktieselskaber med minimumskapital.
Vurderingsberetningen skal efter forslagets stk. 3 sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør modtagelsen.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til den gældende § 7.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6. Ændringerne er alene af sproglig karakter, og der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring. Pligten til at foretage anmeldelse er pålagt det øverste ledelsesorgan. Den sproglige ændring fra bestyrelse til det øverste ledelsesorgan er en følge af forslagets § 19 om selskabets ledelse. Der henvises til bemærkningerne herom.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til den gældende § 8 og er en af selskabsrettens helt centrale regler, idet den fastslår, at selskabet først har retsevne, når det er blevet registreret.
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Stiftere
§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen »ApS«.
Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.
Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.
Koncern
§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen »ApS«.
Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.
Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.
Koncern
§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen »ApS«.
Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.
Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.
Koncern
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
Til § 13
Bestemmelsen svarer til den gældende § 9, dog er der indsat et absolut forbud mod at bringe fordringer på selskabet i modregning mod forpligtelsen ifølge anpartstegning. Bestyrelsen kan således ikke længere give samtykke til modregning. Adgangen til at give samtykke er ikke medtaget i forslaget, da bestyrelsen, eller direktionen i selskaber uden en bestyrelse, ikke i forhold til selskabet er et uvildigt organ. En mulighed for at give samtykke til modregning vil derfor ikke udgøre nogen effektiv hindring mod misbrug, og vil for selskabets kreditorer og andre interessenter ikke være særligt betryggende.
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.
Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller aktieselskab,
2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,
3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,
4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller
5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.
Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.
§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.
Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller aktieselskab,
2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,
3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,
4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet, eller
5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.
Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.
§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.
Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller aktieselskab,
2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,
3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,
4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller
5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.
Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
Til §§ 14 og 15
Bestemmelserne svarer til de gældende §§ 13 og 14. Bestemmelserne er deklaratoriske. Anpartshaverne kan derfor i vedtægterne indsætte bestemmelser med et andet indhold, medmindre de derved krænker andre bestemmelser eller selskabsretlige grundsætninger, f.eks. forslagets § 35 eller retsplejelovens § 124 (advokatselskaber).
Til § 16
Bestemmelsen svarer til den gældende § 15.
Til dokumentation for indførelsen udstedes en bekræftelse. Ordet »bekræftelse« er anvendt for at un-derstrege, at der fortsat ikke kan udstedes dokumenter for anparterne bærende rettighederne i sig selv. Et anpartsselskab kan således ikke udstede værdipapirer, der svarer til et aktieselskabs aktiebreve.
Til § 17
Fortegnelsen er som udgangspunkt ikke offentlig tilgængelig, men skal dog være tilgængelig for en nærmere afgrænset personkreds, jf. forslagets stk. 2 , hvilket er i overensstemmelse med den gældende § 15, stk. 3. Nyt er dog, at fortegnelsen ved bestemmelse herom i vedtægterne kan gøres offentlig tilgængelig, samt at fortegnelsen skal være offentlig tilgængelig, hvor anpartskapitalen udgør mindst 500.000 kr. Denne offentlighed om ejerforholdene for store anpartsselskaber skal ses i sammenhæng med de forenklede formkrav og den større aftalefrihed, som foreslås for anpartsselskaber. I praksis er der ofte sammenfald mellem anpartshaverfortegnelsen og fortegnelsen over besiddelse af større anparter, idet et anpartsselskab typisk har en begrænset ejerkreds.
Den foreslåede bestemmelse gør det unødvendigt at opretholde den gældende §§ 17 a og 17 b om en særlig fortegnelse over større anpartshavere og ændringer i disses anpartsbesiddelser.
Forslagets stk. 3 svarer til den gældende § 17 a, stk. 1, nr. 3.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til den gældende § 16.
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde omkostninger ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.
Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Vedtægter
§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal indbetales fuldt ud. Selskabet kan ikke afholde omkostninger ved stiftelsen. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.
Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Vedtægter
§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde omkostninger ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.
Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Vedtægter
Kapitel 5
Selskabets ledelse
Kapitel 5
Selskabets ledelse
Kapitel 5
Selskabets ledelse
Til § 19
Det gældende krav i § 31, stk. 1 og 2, hvorefter der i anpartsselskaber med en indskudskapital på mindst 300.000 kr. skal være både en bestyrelse og en direktion, foreslås ændret således, at anpartshaverne får frihed til at vælge den for dem mest hensigtsmæssige organisation af selskabets ledelse uafhængig af anpartskapitalens (indskudskapitalens) størrelse. Dermed kan anpartshaverne efter lovforslaget have en direktion, en bestyrelse eller både en direktion og en bestyrelse som ledelse. Valgfriheden gælder dog ikke, når et anpartsselskab skal have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer efter forslagets § 22, stk. 1 eller 2, idet selskabet i et sådant tilfælde skal have en bestyrelse.
Der er ikke i forslaget fastsat regler om, hvem der vælger eller udpeger bestyrelse og direktion, i modsætning til de gældende bestemmelser i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt. Der er således frihed for anpartshaverne til i vedtægterne at træffe bestemmelse om, at også bestyrelsens flertal eller direktion skal vælges af andre end anpartshaverne.
Forslaget indeholder ikke regler om forbud mod visse personsammenfald bestyrelse og direktion imellem, ligesom forslaget ikke stiller bopælskrav til ledelsen, jf. bemærkningerne til forslagets § 4.
Kompetencefordelingen mellem direktion og bestyrelse svarer til den gældende fordeling efter § 36, stk. 1.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 35, stk. 2, og 36, stk. 2. Har selskabet kun et ledelsesorgan, udøver dette de samlede ledelsesopgaver, jf. forslagets § 19, stk. 1.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til den gældende § 38, stk. 3, dog med en afvigelse i forhold til den gældende bestemmelse, jf. forslagets § 19 om det øverste ledelsesorgan.
Til § 22
Bestemmelsen svarer til den gældende § 32. Stk. 1, 1. og 2. pkt., i den gældende bestemmelse er udgået som en konsekvens af anpartshavernes frihed ved valg af bestyrelse og direktion, jf. forslagets § 19. Fristen for udløbet af valgperioden i stk. 5 , der i den gældende lov er knyttet til afholdelse af generalforsamling, vil i stedet være knyttet til afholdelse af det besluttende møde, hvor selskabets årsregnskab godkendes. Stk. 6 indeholder en henvisning til aktieselskabslovens §§ 177 og 178, som svarer til den gældende anpartsselskabslovs §§ 136 og 137, der af samme grund foreslås ophævet.
Til § 23
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende § 33. Der er endvidere foretaget visse tilpasninger som en konsekvens af forslagets § 19 om selskabets ledelse, således at valg af nyt bestyrelsesmedlem efter forslaget vil afhænge af, hvad anpartshaverne har aftalt herom. Har de intet aftalt, kan et valg ikke henskydes til den førstkommende generalforsamling.
Til §§ 24-26
Bestemmelserne svarer til de gældende §§ 41-43, dog med de redaktionelle ændringer, der følger af den foreslåede § 75 om anmeldelse.
Begrebet »retshandel« er afløst af »aftaler og tilsagn«. Ændringen er en sproglig forbedring og indebærer ingen realitetsændring.
Til § 27
Bestemmelsen svarer til den gældende § 44, dog med en præcisering af, at skriftlighed er en gyldighedsbetingelse for aftaler mellem en eneanpartshaver og selskabet, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
Kapitel 5
Selskabets ledelse
§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om
1) selskabets navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor),
3) selskabets formål,
4) anpartskapitalens størrelse,
5) anpartshavernes stemmeret,
6) selskabets ledelse, jf. § 19,
7) selskabets regnskabsår og
8) valg af revisor.
Stiftelsesdokument
§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om
1) selskabets navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor),
3) selskabets formål,
4) anpartskapitalens størrelse,
5) anpartshavernes stemmeret,
6) selskabets ledelse, jf. § 19,
7) selskabets regnskabsår, og
8) valg af revisor.
Stiftelsesdokument
§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om
1) selskabets navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor),
3) selskabets formål,
4) anpartskapitalens størrelse,
5) anpartshavernes stemmeret,
6) selskabets ledelse, jf. § 19,
7) selskabets regnskabsår og
8) valg af revisor.
Stiftelsesdokument
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
Til § 28
Bestemmelsens stk. 1 medfører en tydeliggørelse af, at anpartshaverne ved enighed kan træffe en beslutning uden afholdelse af generalforsamling. Som noget nyt kan anpartshaverne fastsætte generelle regler i vedtægterne, hvorefter anpartshavernes beslutningsret kan udøves på anden måde end på generalforsamling herunder således, at anpartshaverne f.eks. kan overlade det til bestyrelsen eller direktionen at træffe beslutninger. Naturligvis kan anpartshaverne senere ændre vedtægterne. Dette sker med vedtægtsændringsmajoritet, jf. forslagets § 33.
Det er endvidere præciseret, at vedtægterne kan indeholde regler om fravigelser på de punkter, hvor de foreslåede bestemmelser om anpartshavernes beslutningsret tillader dette. Derimod kan de foreslåede bestemmelser i §§ 28, stk. 2, 29, 30, 31, stk. 1, 2. og 3. pkt., 31, stk. 2, og 3, 33, stk. 2 og 34-36 ikke fraviges.
Bestemmelsens stk. 2 svarer til den gældende § 56, stk. 2 og 3. Da det forudsættes, at alle beslutninger indføres i selskabets forhandlingsprotokol umiddelbart efter, at disse er truffet, er det ikke fundet nødvendigt at opretholde den gældende frist.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til den gældende § 50. Det er en forudsætning for anpartshavernes godkendelse af årsregnskabet, at det er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovgivningen. Det er derfor fundet unødvendigt at henvise til årsregnskabslovgivningens specifikke bestemmelser om revisionspåtegning og årsberetning.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til den gældende § 51, dog med den ændring, at en anpartshaver, uanset størrelsen af anpartskapital, kan forlange generalforsamling afholdt, og at generalforsamling skal afholdes senest 2 uger efter.
Til § 31
Bestemmelsen medfører en forenkling af proceduren ved indkaldelse til generalforsamling, idet forslaget blot fastsætter et mindstevarsel i forbindelse med indkaldelsen. Som noget nyt kan anpartshaverne i vedtægterne både fastsætte et længere og et kortere varsel end de i forslaget angivne 8 dage. Efter den gældende lov skal generalforsamlingen indkaldes inden for et tidsinterval på tidligst 4 uger og senest 8 dage før afholdelse af generalforsamlingen.
Forslagets stk. 1, 2. og 3. pkt ., svarer til den nuværende § 54, stk. 2, 2. og 3. pkt. Der er ikke i bestemmelsens stk. 2 fastsat en frist for anpartshaverne til at fremsætte krav om at få et bestemt emne optaget på dagsordenen. Hvis der skal træffes beslutning, skal forslag fremsættes i så god tid, at emnet kan optages på den endelige dagsorden.
Til § 32
Der er alene tale om en redaktionel ændring i forhold til den gældende § 58.
Til § 33
Bestemmelsen tager udgangspunkt i den gældende § 59, bl.a. med den ændring, at blot en anpartshaver kan vedtage et forslag om, at selskabet skal have en bestyrelse, når selskabet efter forslagets § 22 skal have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og dermed efter forslagets § 19, stk. 2, skal have en bestyrelse. Hertil kommer, at det foreslås at forenkle majoritetskravet til vedtægtsændringer, således at de afgivne stemmer er afgørende. Denne ændring antages ikke at få væsentlig betydning i praksis, da anpartskapitalen typisk er fordelt på få anpartshavere med lige stemmeret. Undlader anpartshaverne at træffe foranstaltninger med henblik på at udpege en bestyrelse, kan selskabet begæres tvangsopløst i medfør af forslagets § 61.
Til § 34
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 , er ny, og skal ses i sammenhæng med forslagets § 28, hvorefter anpartshaverne kan beslutte at lade generalforsamlingen erstatte af andet beslutningsforum. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende § 60, dog med den ændring, at det gældende stk. 2 er udgået. Den gældende bestemmelse i § 60, stk. 2, blev indført som et værn mod undladelse af at fastsætte et rimeligt udbytte (»udsultning«). Denne bestemmelse er imidlertid uden praktisk betydning, idet en mulig beslutning herom må antages at blive vedtaget ved simpel majoritet ved godkendelse af årsregnskabet. Anpartshaverne er beskyttede mod »udsultning« med forslagets § 35.
Til § 35
Bestemmelsen svarer til den gældende § 61 med en konsekvensændring, der følger af forslagets § 28, stk. 1, om beslutninger i selskabet.
Til § 36
Bestemmelsen svarer til den gældende § 62 med en konsekvensændring, der følger af lovforslagets § 28, stk. 1, om beslutninger i selskabet.
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om
1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,
2) anparternes fordeling på stifterne,
3) tegningskursen for anparterne og
4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.
§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om
1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,
2) anparternes fordeling på stifterne, og
3) tegningskursen for anparterne.
§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om
1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,
2) anparternes fordeling på stifterne,
3) tegningskursen for anparterne og
4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
Til § 37
Bestemmelsen svarer til den gældende § 18, dog er de interne procedureregler vedrørende generalforsamling m.v. slettet. Det er endvidere i overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at anpartshaverne kan træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 28.
Til § 38
Den gældende § 20 er forenklet ved nærværende bestemmelse således, at der alene stilles krav om oplysning om de økonomiske forhold omkring anpartstegningen. Det er således nu op til anpartshaverne at aftale nærmere, hvis der skal gælde særlige rettigheder for de nye anparter og deres omsættelighed.
Til § 39
Bestemmelsen har ligesom den gældende § 21 til formål at sikre anpartskapitalens tilstedeværelse. Når der i forbindelse med en anpartstegning indbetales andre værdier end kontanter foreslås, at disse værdier underkastes en vurdering af en uafhængig vurderingsmand. Tilsvarende gælder i stiftelsessituationen, hvorfor der også her er henvist til de tekniske bestemmelser herom i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b.
Til § 40
Den gældende § 21 a, stk. 1, er videreført med en mindre teknisk ændring, jf. ændringen af ledelsesstrukturen i forslagets § 19. Det gældende stk. 2 er ikke medtaget, idet en erklæring fra revisor om de balancemæssige posteringer ikke vurderes at have væsentlig informationsværdi, idet det blot kan konstateres, at kontoen for gæld er reduceret og egenkapitalkontoen forøget. De nøjagtige betingelser for konverteringen skal fremgå af beslutningen.
Til § 41
Dette er en videreførelse af den gældende § 22 i uændret form.
Til § 42
Den gældende § 23 er her foreslået videreført med mindre sproglige ændringer. Fristen er ændret i overensstemmelse med de generelle principper omkring frister i lovforslaget. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 70.
Til § 43
Der er her tale om en videreførsel af den gældende § 24, der dog er ændret således, at henvisningen til den gældende § 20 er slettet, jf. bemærkningerne til § 38. Henvisningen til den gældende § 80, stk. 1, om udbytte, er slettet, idet denne bestemmelse ikke foreslås videreført.
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes, uanset om fordringerne er sikret ved pant.
Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet. Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes, uanset om fordringerne er sikret ved pant.
Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet. Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes, uanset om fordringerne er sikret ved pant.
Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet. Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
Til § 44
Bestemmelsen svarer til den gældende § 79.
Til § 45
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende § 81. Dog er det i overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at anpartshaverne kan træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 28.
Stk. 2 , som svarer til den gældende § 80, stk. 1, er medtaget for at tydeliggøre, hvornår der er grundlag for at betale udbytte. Ud fra et forenklingssynspunkt er det fundet overflødigt at medtage den gældende § 80, stk. 2. Udbyttebetalinger af uforsvarligt omfang kan medføre krav om tilbagebetaling og omfattes af de almindelige erstatningsregler. Det bemærkes, at anpartshavernes erstatningsansvar med lovforslaget udvides til også at omfatte simpel uagtsomhed.
Til § 46
Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende §§ 26 og 26 a, dog er interne procedureregler m.v. udgået. Det er i overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at beslutning om nedsættelse af kapitalen under nærmere omstændigheder kan træffes uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 28.
Fristen for anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ændret som en konsekvens af den generelle præcisering af fristbestemmelserne i loven. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 70.
Til § 47
Bestemmelsen svarer til den gældende § 28.
Fristen for anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ændret som en konsekvens af den generelle præcisering af fristbestemmelserne i loven. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 70.
Til § 48
Bestemmelsen svarer til den gældende § 82, dog således at bestemmelsen er tydeliggjort, og at der i stk. 2 henvises til dansk rets almindelige erstatningsregler som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af de særlige erstatningsregler i §§ 110-113. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. e.
Til § 49
Bestemmelsen svarer til den gældende § 84.
Til § 50
Bestemmelsen svarer til den gældende § 84 a.
Til § 51
Det er efter den gældende § 30 lovligt at erhverve egne anparter i begrænset omfang, bl. a. når dette ikke sker mod vederlag, eller når erhvervelsen sker gennem fusion.
Under hensyntagen til at anpartsselskaber karakteriseres ved, at ejerkredsen er lille og kapitalgrundlaget typisk er forholdsvis småt, er det fundet vigtigt at sikre kapitalens tilstedeværelse. Anpartsselskaber har ikke samme behov som aktieselskaber for midlertidigt at besidde egne aktier. Erhvervelse af egne anparter betyder reelt, at det ansvarlige kapitalgrundlag udhules. Da minimumskapitalen samtidig foreslås nedsat til 125.000 kr., foreslås det at begrænse muligheden for, at et anpartsselskab kan erhverve og besidde egne anparter.
Forbudet mod at erhverve egne anparter gælder også i fusionstilfælde. Fusionerer et anpartsselskab (som det fortsættende selskab) med et aktieselskab, som ejer anparter i anpartsselskabet, skal disse anparter afhændes eller annulleres og kapitalen nedsættes tilsvarende efter de almindelige regler herom.
Samtidig er de detaljerede regler om retsvirkningen ved erhvervelse i strid med loven slettet. Et anpartsselskabs erhvervelse af en post egne anparter vil fortsat være ugyldig. Det er dog fundet ufornødent udtrykkeligt at lovgive herom.
Der foreslås dog den undtagelse i stk. 2 , at selskabet kan erhverve egne anparter, hvor det sker til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, der påhviler selskabet.
En sådan lovbestemt indløsningspligt kan eksempelvis påhvile et selskab, som har fået meddelt tilladelse til sambeskatning med et moderselskab på trods af, at selskabet har udstedt anparter til medarbejderne, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Et fuldstændigt forbud mod at erhverve egne anparter vil vanskeliggøre muligheden for at opnå tilladelse til sambeskatning for et selskab med en medarbejderanpartsordning.
Anparter, erhvervet som følge af en indløsningspligt, skal afhændes, så snart det kan ske uden tab for selskabet, dog senest 3 år efter erhvervelsen. I modsat fald skal det øverste ledelsesorgan foranledige anparterne annulleret i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen.
Til § 52
Der er tale om videreførelse af den gældende § 85 a med visse ændringer. I stk. 1 er grænsen for kapitaltab ændret fra 50 pct. til 40 pct. Dette skal ses på baggrund af den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet til 125.000 kr. Ændringen betyder, at hvis kapitalgrundlaget i et anpartsselskab kommer under 75.000 kr., skal selskabet træffe foranstaltning til retablering af kapitalgrundlaget enten ved indtjening over selskabets drift eller ved kapitaltilførsel. Endvidere foreslås der redaktionelle ændringer som følge af forslagets § 1 om anpartskapitalens størrelse, § 19 om selskabets ledelse og § 28 om beslutninger i selskabet.
Når selskabet har vedtaget en retableringsplan, som dog ikke umiddelbart har ført til fuld dækning af kapitalen, kan selskabet i en begrundet henvendelse til Erhvervs- Selskabsstyrelsen søge om frist med henblik på retablering af kapitalen over driften.
Med stk. 2 foreslås en tydeliggørelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis, hvorefter styrelsen kan tillade, at kapitaltabsramte selskaber inden for en kortere tidsramme retablerer anpartskapitalen ved selskabets egen drift. Tilladelsen forudsætter, at der er realistiske forventninger til, at dette vil kunne ske.
Hensigten med den beføjelse, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte en frist for berigtigelse af kapitalforholdene, er at hindre, at levedygtige virksomheder med forbigående vanskeligheder bliver opløst.
Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som foretager en vurdering af enkeltsagerne og træffer afgørelse om fristgivning, herunder dennes længde. Fristen vil blive vurderet ud fra de konkrete forhold og har efter styrelsens hidtidige praksis været op til ca. 3 år for bestående selskaber og op til ca. 5 år for nye selskaber. På baggrund af den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet til anpartsselskaber er det vigtigt at sikre, at kapitalen til gengæld er til stede i selskabet. Det forudsættes derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skærper sin hidtidige praksis, således at der fremover alene kan gives en frist for retablering af kapitalen på højst 2 år for bestående selskaber og højst 4 år for nye selskaber.
Styrelsens bemyndigelse til fastsættelse af frister for retablering af kapital skal administreres fleksibelt. Dette medfører, at styrelsen i forbindelse med administration af kapitaltabssager skal indkræve de dokumenter, planer m.v., der kan danne grundlag for fristgivning. Frister skal gives til selskaber, som kan fremvise rimelige konsolideringsplaner.
Dokumenterne vil typisk bestå i revisorunderskrevne og ledelsesgodkendte budgetter, der skal indeholde budgetforudsætninger eller hovedtal med forudsætninger. Budgetterne skal ledsages af en beskrivelse af de forhold, der har medført, at selskabet har kapitaltab, samt hvorledes man vil imødegå disse forhold fremover.
I vurderingen vil endvidere normalt indgå, om revisionspåtegningen på selskabets sidst offentliggjorte årsregnskab er uden forbehold for væsentlige overtrædelser af bogføringslovgivningen.
Når der blandt anpartshaverne er kreditorer i selskabet, lægges der vægt på, om disse anpartshavere viser selskabets planer den tillid, at de afgiver tilbagetrædelseserklæringer i forhold til selskabets øvrige kreditorer, indtil der er fuld dækning for indskudskapitalen.
Strækker retableringen sig over flere år, har styrelsen som led i sin opfølgning ofte givet en foreløbig frist til udløbet af det løbende regnskabsår med tillæg af to måneder til indsendelse af regnskabet. Samtidig får selskabet at vide, at retableringsfristen kan forventes forlænget, såfremt budgetternes forventninger realiseres.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil give meddelelse til Told- og Skattestyrelsen om anpartsselskaber, hvor der er konstateret en kapitaltabssituation omfattet af den foreslåede § 52.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal vedhæftes dette.
Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet, medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.
Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver
§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal vedhæftes dette.
Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet, medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.
Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver
§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal vedhæftes dette.
Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet, medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.
Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Likvidation
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Likvidation
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Til § 53
Bestemmelsen svarer til den gældende § 85. Afvigelser i forhold til den gældende bestemmelse indeholder for det første en tilpasning som konsekvens af forslagets § 28 om anpartshavernes beslutningsret, hvorefter generalforsamlingen kan erstattes af anden vedtægtsfastsat beslutningsmåde. Endvidere introduceres i stk. 1 den forenklede opløsningsadgang, som foreslås indført i § 59. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 54
Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 89 og 90, stk. 1. Der er tale om en forenkling som konsekvens af forslagets § 28 om beslutninger i selskabet. Den ændrede bestemmelse tillægger dog anpartshavere, der ejer en fjerdedel af anpartskapitalen, en umiddelbar ret til at vælge en yderligere likvidator. Det fremgår af bestemmelsen, at likvidatorerne udgør ledelsen, hvorfor lovens almindelige bestemmelser om ledelsen finder anvendelse på likvidatorer.
Til § 55
Bestemmelsen svarer til den gældende § 91.
Til § 56
Der er alene tale om redaktionelle ændringer i forhold til den gældende § 92.
Til § 57
Bestemmelsen svarer til den gældende § 93, dog er der tale om en præcisering af bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., således at det fremgår klart, at udlodning til anpartshaverne kan foretages, når proklamafristen er udløbet, og de kreditorer, som man på dette tidspunkt har kendskab til, er betalt. Det skal i den forbindelse understreges, at proklamaet ikke er præklusivt, jf. forslagets § 56, stk. 1. Det vil sige, at yderligere kreditorer ikke er afskåret fra at melde sig, så længe udlodning ikke er afsluttet.
Til § 58
Bestemmelsen svarer til den gældende § 94.
Til § 59
Med den foreslåede bestemmelse er der tale om en nyskabelse i forbindelse med anpartsselskabers afvikling, men samtidig en lovfæstelse af en afviklingsmåde, som i praksis forekommer. Anpartshaverne eller, som det ofte forekommer, anpartshaveren beslutter af en eller anden grund at indstille driften. Der foretages herefter en realisation af selskabets aktiver og selskabets gæld indfries med provenuet. I en sådan situation forekommer det unødig bureaukratisk at stille krav om, at selskabets opløsning sker ved en egentlig likvidation. Kravet om opløsning ved likvidation har utvivlsomt været medvirkende til, at en række selskaber har været opretholdt uden, at der forekommer egentlig erhvervsdrift i disse og ofte med den udgang, at disse selskaber tvangsopløses på grund af manglende ledelse, revisor eller regnskabsindsendelse. Dette medfører besvær for anpartshaveren, en unødvendig belastning af skifteretterne og ikke ubetydelige omkostninger for staten i forbindelse med tvangsopløsningen, jf. forslagets § 60, stk. 4, 3. pkt. Der er typisk ingen midler tilbage i selskaberne, men kreditorerne er betalt. Hvis der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.
Der knyttes den afgørende betingelse til at anvende dette opløsningstilbud, at samtlige anpartshavere erklærer over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at al gæld er betalt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal oplyse anpartshaverne om, at afgivelse af urigtige oplysninger kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år, jf. straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2.
Anpartshavernes erklæring skal desuden vedlægges en erklæring fra Told- og Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod selskabet. Det forudsættes i den forbindelse, at selskabet vælger en skæringsdato for opløsning således, at der kan ske en ansættelse af selskabets indkomst for det afsluttende indkomstår, dvs. frem til den valgte skæringsdato, og at skatter og afgifter er betalt. Told- og Skattemyndighedernes afgivelse af en sådan erklæring vil ske med tilsvarende forbehold for senere revision, som gælder ved likvidation af selskabet.
Den nærmere udformning af en sådan ordning samt nærmere overvejelser om behovet for eventuelle ændringer af selskabsskatteloven m.v. er årsagen til, at den foreslåede bestemmelse først foreslås sat i kraft pr. 1. januar 1997. Endelig hæfter anpartshaverne personligt, solidarisk og ubegrænset for kendt gæld eller eventuelle gældskrav på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Den personlige hæftelse gælder således også for f.eks. skatte- og afgiftskrav, der konstateres efter erklæringens afgivelse, bl.a. som følge af ændring i skatteansættelsen. Efter straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, kan afgivelse af en urigtig erklæring over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år.
Man vil fortsat på baggrund af erfaringer ved opløsning af anpartsselskaber overveje, om der er behov for yderligere effektivisering af regelsættet.
Til § 60
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende § 86. Som følge af, at den gældende § 88 ikke foreslås opretholdt, er henvisningen til denne bestemmelse udgået. Med forslagets stk. 2 foretages en tilpasning af ordlyden, således at denne afspejler den teknologiske udvikling.
Til § 61
Bestemmelsen svarer til den gældende § 87.
Til § 62
Bortset fra en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, stk. 3, om anpartskapitalens størrelse er der alene tale om redaktionelle ændringer af den gældende § 95.
Til § 63
Bestemmelsen svarer til den gældende § 87 a, dog er adgangen til - efter forhandling med justitsministeren - at fastsætte regler for politiets bistand uddelegeret fra erhvervsministeren til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil give meddelelse til Told- og Skattestyrelsen, når der er udpeget en selskabs- eller regnskabskyndig til at foretage en nærmere undersøgelse af et selskabs forhold.
Til § 64
Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 96 og 97. Den gældende bestemmelse i § 96, stk. 2, er ikke videreført. Det er fundet unødvendigt at opretholde kravet om, at anpartshaverne skal indkaldes for at træffe beslutning om indgivelse af konkursbegæring. Er der ikke midler til fuld dækning af kreditorernes krav ved afvikling gennem likvidation, er det sjældent forekommende, at anpartshaverne tilbyder at skyde yderligere midler ind i boet for at sikre afvikling ved likvidation. Måtte situationen forekomme, kan anpartshaverne over for skifteretten fremkomme med dette tilbud. Selskabet vil i givet fald i medfør af konkurslovens § 144 kunne udleveres til videre drift eller likvidation.
I øvrigt er der tale om redaktionelle ændringer i forbindelse med sammenskrivningen af de to bestemmelser.
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Likvidation
§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen godkendes af anpartshaverne, hvis
1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst udgør 50.000 kr. og
2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender erhvervelsen.
Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ugyldighed
§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen godkendes af anpartshaverne, hvis
1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst udgør 50.000 kr., og
2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender erhvervelsen.
Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ugyldighed
§ 9, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 3, § 16, stk. 2, § 17, stk. 3, § 29, stk. 1, § 30, § 36, stk. 2 og 3, § 42, § 43, stk. 3, § 46, stk. 5, § 47, stk. 2, § 52, stk. 1, § 53, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, stk. 2, § 58, § 61, § 62, stk. 2 og 3, § 66, stk. 2, § 67, stk. 3, § 71, § 73, stk. 2, § 74, § 75, stk. 2, § 78, stk. 1 og 3.
Til § 71
Bestemmelsen svarer til den gældende § 126.
Til § 72
Bestemmelsen svarer til den gældende § 126 a.
Til § 73
Bestemmelsen svarer til den gældende § 127 med de ændringer, der følger af § 28 om beslutning i selskabet og § 70 om fristfastsættelse.
Til § 74
Bestemmelsen svarer til den gældende § 127 a. Dog er bestemmelsen ændret som følge af, at der åbnes mulighed for at anvende elektronisk anmeldelse. Der er endvidere foretaget ændring i forbindelse med de generelle fristændringer. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 69 og 70.
Til § 75
Bestemmelsen svarer til den gældende § 128. Bestemmelsens formulering er dog blevet tilpasset det forhold, at bekendtgørelse ikke længere vil ske i Statstidende, men i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Som konsekvens er den gældende § 128, stk. 4, udgået, idet denne bestemmelse regulerede det forhold, at der er uoverensstemmelse mellem den bekendtgjorte tekst i Statstidende og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Til § 76
Bestemmelsen svarer til den gældende § 129, stk. 2.
Til § 77
Bestemmelsen svarer til den gældende § 129 a. Bestemmelsen indeholder ikke længere en mulighed for delegation fra Erhvervsministeren til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet loven generelt tillægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den umiddelbare kompetence til at træffe afgørelse.
Til § 78
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende § 129 b. De redaktionelle ændringer i bestemmelsens stk. 1 og 3 er udløst af den generelle ændring af bestemmelser om frister i loven, jf. § 70.
§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen godkendes af anpartshaverne, hvis
1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst udgør 50.000 kr. og
2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender erhvervelsen.
Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ugyldighed
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Fusion
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Fusion
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Til § 65
Reguleringen af anpartsselskabers fusion foreslås ændret til en henvisning til aktieselskabslovens bestemmelser herom. Der foreslås derfor en konsekvensændring i aktieselskabsloven i det samtidig fremsatte forslag til ændring af årsregnskabsloven m.v. Beslutning om fusion skal dog for anpartsselskabers vedkommende efter den foreslåede bestemmelse træffes i overensstemmelse med lovforslagets § 33. Det vil sige, at beslutningen om fusion efter forslaget træffes af generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne har været enige om anden fremgangsmåde.
Ved fusion forstås opløsning af et anpartsselskab, således at samtlige selskabets rettigheder og forpligtelser overtages af et fortsættende selskab. Fusion kan ske mellem flere anpartsselskaber eller mellem et eller flere anpartsselskaber og et eller flere aktieselskaber. Ved fusionen kan det fortsættende selskab være enten et af de allerede eksisterende selskaber eller et ved fusionen nystiftet selskab.
Lovforslaget indebærer i store træk ingen ændringer i forhold til de gældende regler om anpartsselskabers fusion. Dog skal udtalelsen om fusionsplanen fremover udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 1. Disse vurderingsmænd udpeges efter reglen i aktieselskabslovens § 6 b, stk. 1. Efter den gældende bestemmelse kan udtalelsen alene udarbejdes af selskabets revisor. Dette vil i praksis formentlig fortsat være tilfældet.
Til § 66
Bestemmelsen svarer til den gældende § 109, dog således at det er præciseret, at aktieselskabslovens § 6 c finder anvendelse på selskabers erhvervelser fra en stifter eller en kendt aktionær fra omdannelsesbeslutningens vedtagelse.
Det er i overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at anpartshaverne kan beslutte en omdannelse til aktieselskab uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 28.
Til § 67
Bestemmelsen svarer til den gældende § 109 a. Dog er stk. 1 ændret således, at omdannelsens retsvirkninger indtræder ved offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem, og ikke som tidligere efter bekendtgørelse i Statstidende. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 75.
Endvidere er stk. 2 ændret i overensstemmelse med ændringen af aktieselskabsloven ved lov nr. 1060 af 23. december 1992, hvorefter et aktieselskab ikke nødvendigvis skal udstede aktiebreve.
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Fusion
§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Registrering
§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er dog bindende, og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Registrering
§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Registrering
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
Til § 68
Regler om filialer findes idag i den gældende lovs kapitel 17. Der sker ikke med dette forslag nogen ændring i den gældende retstilstand for filialer af udenlandske selskaber. Den foreslåede bestemmelse konstaterer, at det er muligt for udenlandske anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform at etablere sig i filialform i Danmark. Da regler om filialer ikke i det daglige er relevante for hovedparten af anpartsselskaberne, henvises der for så vidt angår de mere tekniske betingelser for etablering af filialer til reglerne i aktieselskabslovens kapitel 17. Disse svarer i det hele til de gældende regler for anpartsselskaber. Det er dog pointeret, at anmeldelse af filialer af udenlandske anpartsselskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ske efter anpartsselskabslovens kapitel 12.
Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at foreslå de gældende § 123, stk. 5 og stk. 6, om filialers navne og pligt til at anføre visse oplysninger på forretningspapirer til filialbestemmelsens stk. 2.
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne frist, kan registrering ikke finde sted.
Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med tillæg af en eventuel overkurs.
§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne frist, kan registrering ikke finde sted.
Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med tillæg af en eventuel overkurs.
§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne frist, kan registrering ikke finde sted.
Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med tillæg af en eventuel overkurs.
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
Til § 69
Bestemmelsen svarer til den gældende § 124.
Som led i gennemførelsen af regeringens IT-politiske handlingsplan 1995 foreslås det, at der åbnes mulighed for, at registreringspligtige virksomheder samt advokater og revisorer m.v., som er bemyndiget hertil af virksomhederne, kan kommunikere elektronisk med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Herved understøttes virksomhedernes egen brug af informationsteknologi, og der vil være en øget rationaliseringsgevinst i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens overgang til elektronisk sagsbehandling og arkivering.
I første omgang er det tanken, at styrelsen vil udlevere et elektronisk anmeldelsesprogram til interesserede anmeldere på diskette. Når anmelderen har indtastet de for anmeldelsen relevante oplysninger i programmet, kan anmeldelsen sendes til styrelsen via Elektronisk Post eller kopieres over på en diskette, som indsendes til styrelsen med almindelig post.
Dokumenter, som ifølge lovgivningen skal ledsage anmeldelsen såsom generalforsamlingsudskrift m.v., kan vedhæftes elektronisk eller indsendes i papirform med posten.
I fem år fra registreringstidspunktet skal anmelderen på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forlangende kunne fremlægge bevis for anmeldelsens lovlighed, herunder bevis for at have fornøden fuldmagt til at foretage anmeldelsen samt for gyldigheden af dokumenter, som er indsendt elektronisk sammen med anmeldelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører stikprøvekontrol hermed.
På længere sigt er det tanken, at anmeldelser skal kunne indsendes til styrelsen som EDI-meddelelser (Electronic Document Interchange, elektronisk dokumentudveksling), når der foreligger en international standard for indsendelse af anmeldelser m.v. fra virksomhederne til det offentlige.
Stk. 4 er nyt. I dag findes hjemmel til fastsættelse af regler om årsgebyr alene i årsregnskabslovens § 64, stk. 1. Det findes naturligt, at hjemlen vedrørende administration af de selskabsretlige regler også tydeligt fremgår af denne lov.
Til § 70
Det foreslås at affatte lovens fristbestemmelser ensartet, samtidig med at fristerne præciseres. Det er ønsket herved at undgå enhver fortolkningstvivl. Lovens frister foreslås angivet, således at den pågældende handling skal være foretaget senest på dagen for fristens udløb, så fristbestemmelserne herved følger den mest logiske forståelse ved læsning af bestemmelserne.
F.eks. skal anmeldelse om stiftelse af et selskab, jf. lovforslagets § 11, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er stiftelsesdokumentet underskrevet onsdag den 10. januar 1996, skal anmeldelsen være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen onsdag den 6. marts 1996.
For så vidt angår frister for indsendelse/indlevering af materiale til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, f.eks. anmeldelse, foreslås fristerne angivet, således at det præciseres, at materialet skal være »modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« senest ved fristens udløb. Herved undgås de eksisterende problemer omkring, hvad der skal være foretaget ved fristens udløb.
Ved »senest« forstås, at den sidste rettidige dag er den sidste dag i den angivne periode. Fristen beregnes fra dagen efter den dag, der udløser fristen.
Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, der udløste fristen. For eksempel vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er angivet som »senest 4 uger efter«, være den sidste dag i den 4. uge efter dagen for handlingen/beslutningen, der udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 4 uger senere.
Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, der udløser fristen. Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder, og den fristudløsende handling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15. april.
Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i en måned, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen beregningsmæssigt udløber på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den 30. februar, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned - i dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29. februar.
Materiale, der skal modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan sendes til eller afleveres i styrelsen, men skal dog senest kl. 24.00 på fristdagen (fristdagens udløb) ligge i styrelsens postkasse.
Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag vil det fremover være tilstrækkeligt, at materialet er modtaget i styrelsen den efterfølgende hverdag. Også her udstrækkes fristen således i forhold til den gældende lovgivning. Selv om fristen beregningsmæssigt er udløbet, betragtes materialet som modtaget rettidigt den førstkommende hverdag.
Eksempelvis kan fristen i forslagets § 9, stk. 3, om vurderingsberetning ved senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver beregnes således
På et møde mellem anpartshaverne, der afholdes mandag den 4. marts 1996, godkendes erhvervelsen af et formuegode fra en af anpartshaverne. Vurderingsberetningen vedrørende dette formuegode skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter anpartshavernes godkendelse. Det vil sige, at den sidste rettidige dag for modtagelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er mandag den 1. april 1996.
Godkendes erhvervelsen af formuegodet først torsdag den 7. marts 1996, udløber fristen torsdag den 4. april 1996. Da dette imidlertid er skærtorsdag, vil anmeldelsen af selskabet blive betragtet som rettidigt modtaget, når blot anmeldelsen er modtages i styrelsen på den førstkommende hverdag, det vil sige tirsdag den 9. april 1996 ved døgnets udgang.
Den ændrede fristformulering er kommet til udtryk i følgende af lovforslagets bestemmelser
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.
Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn føje ordene »under stiftelse«.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part i retssager, bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.
Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn føje ordene »under stiftelse«.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.
Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn føje ordene »under stiftelse«.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
Til § 79
Bestemmelsen svarer til den gældende § 130. Der er dog tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets § 22, stk. 6.
Til § 80
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer af henvisningerne til den gældende § 131, dog henvises der tillige til forslagets § 9, som er ny i forhold til den gældende anpartsselskabslov. Den tilsvarende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6c er også strafsanktioneret, jf. aktieselskabslovens § 161, stk. 1.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være lavere end anpartens pålydende.
Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen ifølge anpartstegningen.
Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke afhændes eller pantsættes.
Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for restindbetalingen sammen med overdrageren.
§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være lavere end anpartens pålydende.
Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen ifølge anpartstegningen.
Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke afhændes eller pantsættes.
Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for restindbetalingen sammen med overdrageren.
§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være lavere end anpartens pålydende.
Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen ifølge anpartstegningen.
Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke afhændes eller pantsættes.
Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for restindbetalingen sammen med overdrageren.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.
Kapitel 14
Ikraftrædelsesbestemmelser m.m.
Til § 81
Med formuleringen af stk. 3 fastholdes den gældende overgangsperiode for de anpartsselskaber, der har været omfattet af denne. Nyt er imidlertid, at kapitalkravet er ændret til 125.000 kr. Dette skal ses på baggrund af, at undersøgelser har vist, at ca. 17.800 anpartsselskaber ikke har egenkapital til at finansiere en kapitalforhøjelse til 200.000 kr.
For allerede nu at tilpasse loven til de myndighedsbegreber, der er vedtaget ved værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995, og som træder i kraft den 1. januar 1997, foreslås forslagets §§ 4, stk. 2, og 19, stk. 1, 4. pkt., affattet i overensstemmelse med værgemålslovens myndighedsbegreb. I den mellemliggende periode, fra det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt i forslagets stk. 1 og til værgemålslovens ikrafttædelsestidspunkt, foreslås de berørte bestemmelser affattet i overensstemmelse med det gældende myndighedsbegreb.
Til § 82
Det er hensigten snarest at søge de færøske og grønlandske myndigheders tilslutning til, at loven sættes i kraft for disse landsdele, således at den selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.
Efter 2. behandling den 7. maj 1996
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.
§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige, medmindre andet følger af lov eller vedtægter.
§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige, medmindre andet følger af lov eller vedtægter.
§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige, medmindre andet følger af lov eller vedtægter.
§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.
Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres.
Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i fortegnelsen over anpartshaverne.
§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.
Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres.
Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i fortegnelsen over anpartshaverne.
§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.
Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres.
Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i fortegnelsen over anpartshaverne.
§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentligt tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere.
Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.
Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige.
§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentlig tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet, eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere.
Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.
Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige.
§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentligt tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere.
Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.
Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige.
§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.
Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til selskabet.
§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.
Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne, og den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til selskabet.
§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.
Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til selskabet.
§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
Ledelsens opgaver
§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
Ledelsens opgaver
§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
Ledelsens opgaver
§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.
§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.
§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.
§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer, føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer, føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer, føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der afrundes opad.
Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og 5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2 første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.
Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter valget.
Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.
Bestyrelsesmedlemmers udtræden
§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der afrundes opad.
Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og 5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2 første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.
Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncernens vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter valget.
Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.
Bestyrelsesmedlemmers udtræden
§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der afrundes opad.
Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og 5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2 første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.
Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter valget.
Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.
Bestyrelsesmedlemmers udtræden
§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den pågældende.
Stk. 2. Er der ingen suppleant til at indtræde i bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen.
Tegningsret m.v.
§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den pågældende.
Stk. 2 Er der ingen suppleant til at indtræde i bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen.
Tegningsret m.v.
§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den pågældende.
Stk. 2. Er der ingen suppleant til at indtræde i bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen.
Tegningsret m.v.
§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet, medmindre
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.
Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr. 2.
§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet, medmindre
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
2) dette falder uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.
Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr. 2.
§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet, medmindre
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.
Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr. 2.
§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen.
§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte manglen.
§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen.
§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24 - 26 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31, stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.
Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.
§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31, stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.
Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.
§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31, stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.
Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.
§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et koncernregnskab.
Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om
1) godkendelse af årsregnskabet,
2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab og
3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.
§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et koncernregnskab.
Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om
1) godkendelse af årsregnskabet,
2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab, og
3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.
§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et koncernregnskab.
Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om
1) godkendelse af årsregnskabet,
2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab og
3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.
§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har forlangt det.
§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har forlangt det.
§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har forlangt det.
§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist. Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.
Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager, der ikke er sat på dagsordenen.
§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist. Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.
Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager, der ikke er sat på dagsordenen.
§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist. Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.
Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager, der ikke er sat på dagsordenen.
§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter § 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.
§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter § 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.
§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter § 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.
§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,
3) anparternes omsættelighed begrænses,
4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning eller
5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.
§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,
3) anparternes omsættelighed begrænses,
4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning, eller
5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.
§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,
3) anparternes omsættelighed begrænses,
4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning eller
5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.
§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning.
§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning.
§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning.
§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige anpartshaveres samtykke,
2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse anpartshavere og sådant samtykke ikke er givet,
3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat, eller
4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at anvende bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har anlagt sagen.
§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige anpartshaveres samtykke,
2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse anpartshavere, og sådant samtykke ikke er givet,
3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat, eller
4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen, og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at anvende bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom, og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har anlagt sagen.
§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige anpartshaveres samtykke,
2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse anpartshavere og sådant samtykke ikke er givet,
3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat, eller
4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at anvende bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har anlagt sagen.
§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital (fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Tegning af nye anparter
§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital (fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Tegning af nye anparter
§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital (fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Tegning af nye anparter
§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af nye anparter skal angive
1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,
2) hvem der tegner de nye anparter,
3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,
4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet, og
5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.
§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af nye anparter skal angive
1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,
2) hvem der tegner de nye anparter,
3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,
4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet, og
5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.
§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af nye anparter skal angive
1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,
2) hvem der tegner de nye anparter,
3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,
4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet, og
5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.
§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og balancen efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.
§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan, og balancen efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.
§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og balancen efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.
§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.
§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.
§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.
§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i § 10 tilsvarende anvendelse.
§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i § 10 tilsvarende anvendelse.
§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i § 10 tilsvarende anvendelse.
§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb tilbagebetales straks til tegnerne.
Udstedelse af fondsanparter
§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb tilbagebetales straks til tegnerne.
Udstedelse af fondsanparter
§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb tilbagebetales straks til tegnerne.
Udstedelse af fondsanparter
§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som
1) kan uddeles som udbytte,
2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30, stk. 4, eller
3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.
Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal forhøjes med.
Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er truffet.
§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som
1) kan uddeles som udbytte,
2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30, stk. 4, eller
3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.
Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal forhøjes med.
Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er truffet.
§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som
1) kan uddeles som udbytte,
2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30, stk. 4, eller
3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.
Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal forhøjes med.
Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er truffet.
§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i forbindelse med selskabets opløsning.
Udbytte
§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i forbindelse med selskabets opløsning.
Udbytte
§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i forbindelse med selskabets opløsning.
Udbytte
§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).
Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages overført underskud fra tidligere år og beløb, der efter årsregnskabet skal fratrækkes egenkapitalen, samt beløb, der skal henlægges efter lov eller selskabets vedtægter.
Kapitalnedsættelse
§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).
Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages overført underskud fra tidligere år, og beløb der efter årsregnskabet skal fratrækkes egenkapitalen, samt beløb der skal henlægges efter lov eller selskabets vedtægter.
Kapitalnedsættelse
§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).
Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages overført underskud fra tidligere år og beløb, der efter årsregnskabet skal fratrækkes egenkapitalen, samt beløb, der skal henlægges efter lov eller selskabets vedtægter.
Kapitalnedsættelse
§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb, hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes
1) Dækning af underskud,
2) udbetaling til anpartshaverne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af anpartshaverne.
Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.
Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende beløb.
Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er truffet.
§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb, hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes
1) dækning af underskud,
2) udbetaling til anpartshaverne, eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af anpartshaverne.
Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.
Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende beløb.
Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er truffet.
§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb, hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes
1) Dækning af underskud,
2) udbetaling til anpartshaverne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af anpartshaverne.
Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.
Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende beløb.
Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er truffet.
§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer, ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb. Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.
Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for anpartsselskaber.
Tilbagebetaling
§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvist anvendes til de formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer, ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb. Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.
Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for anpartsselskaber.
Tilbagebetaling
§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer, ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb. Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.
Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for anpartsselskaber.
Tilbagebetaling
§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.
Lån, egne anparter m.v.
§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.
Lån, egne anparter m.v.
§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.
Lån, egne anparter m.v.
§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.
Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.
Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2, er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.
Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling af udbytte.
Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 49, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling af udbytte.
Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 49, stk. 3 - 5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling af udbytte.
Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 49, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et moderselskab til dette.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.
Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2, skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.
Kapitaltab
§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et moderselskab til dette.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.
Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2, skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.
Kapitaltab
§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et moderselskab til dette.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.
Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2, skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.
Kapitaltab
§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital, redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb, eller om, at selskabet opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af retableringsmulighederne.
Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller 2 om at berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.
§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital, redegøre for selskabets økonomiske stilling overfor anpartshaverne. Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb eller om, at selskabet opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af retableringsmulighederne.
Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller stk. 2, om at berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.
§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital, redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb, eller om, at selskabet opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af retableringsmulighederne.
Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller 2 om at berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.
§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.
Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. § 32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændringer, jf. § 33.
Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.
Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. § 32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændringer, jf. § 33.
Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.
Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. § 32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændringer, jf. § 33.
Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator. Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.
§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator. Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.
§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator. Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.
§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til anpartshaverne.
Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at regne.
Udlodning
§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til anpartshaverne.
Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at regne.
Udlodning
§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til anpartshaverne.
Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at regne.
Udlodning
§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.
§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.
§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.
§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber fremkommer yderligere midler eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller efter afslutningen.
Opløsning på grundlag af betalingserklæring
§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller efter afslutningen.
Opløsning på grundlag af betalingserklæring
§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber fremkommer yderligere midler eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller efter afslutningen.
Opløsning på grundlag af betalingserklæring
§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.
Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.
Tvangsopløsning
§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra Told- og Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.
Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.
Tvangsopløsning
§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.
Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.
Tvangsopløsning
§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets hjemsted.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.
Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af statskassen.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.
§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets hjemsted.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.
Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af statskassen.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.
§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets hjemsted.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.
Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af statskassen.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.
§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor og mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Genoptagelse af virksomheden
§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Genoptagelse af virksomheden
§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor og mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Genoptagelse af virksomheden
§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne under iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed. Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette beløb.
Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.
Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige
§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne, under iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed. Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette beløb.
Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.
Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige
§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne under iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed. Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette beløb.
Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.
Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige
§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.
Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt, resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne afvigelser.
Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.
Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.
Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med justitsministeren.
Overgang til konkurs
§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.
Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt, resultatopgørelse og balance, og udarbejdes for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne afvigelser.
Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.
Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes i det omfang, der er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.
Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets regnskabsmateriale m.v. i det omfang, det er påkrævet for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med justitsministeren.
Overgang til konkurs
§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.
Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt, resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne afvigelser.
Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.
Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.
Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med justitsministeren.
Overgang til konkurs
§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det øverste ledelsesorgan.
Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.
Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår af skifterettens meddelelse.
§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det øverste ledelsesorgan.
Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.
Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår af skifterettens meddelelse.
§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det øverste ledelsesorgan.
Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.
Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår af skifterettens meddelelse.
§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.
Omdannelse til aktieselskab
§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.
Omdannelse til aktieselskab
§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.
Omdannelse til aktieselskab
§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b. Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.
Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.
§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b. Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.
Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.
§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b. Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.
Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.
§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.
Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.
Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.
Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.
Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte anpartskapital anføres.
§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.
Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte anpartskapital anføres.
§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.
Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte anpartskapital anføres.
§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system.
Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. § 71 gælder også for sådanne registreringer.
Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse. Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v., for bekendtgørelse og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.
§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system.
Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. § 71 gælder også for sådanne registreringer.
Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse. Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v., bekendtgørelse, og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.
§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system.
Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. § 71 gælder også for sådanne registreringer.
Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse. Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v., for bekendtgørelse og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.
§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdagen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.
§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.
§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.
§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grundene til denne.
§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grundene til denne.
§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grundene til denne.
§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk. 1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1. Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne i § 60.
§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk. 1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1. Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne i § 60.
§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk. 1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1. Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne i § 60.
§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.
§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.
§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.
§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser, der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling.
Klageadgang
§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser, der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling.
Klageadgang
§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser, der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling.
Klageadgang
§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., § 46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og § 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, § 68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36. Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.
§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., § 46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og § 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, § 68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36. Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.
§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., § 46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og § 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, § 68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36. Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.
§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf. aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf. aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf. aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16, § 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16, § 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16, § 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996, dog træder § 59 først i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.
Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb, der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 , således
»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«
Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4. pkt. , således
»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«
§ 81. Loven træder i kraft den 1. april 1996, dog træder § 59 først i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber med senere ændringer ophæves den 1. april 1996.
Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb, der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 , således
»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«
Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4. pkt. , således
»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«
§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996, dog træder § 59 først i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.
Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb, der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 , således
»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«
Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4. pkt. , således
»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«
§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar 1974, anses »aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne lov.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 83. I love udstedt før 1. januar 1974 anses »aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Allerede med Industriministeriets Fremtidssikringsudvalgs rapport fra 1988 var man opmærksom på, at anpartsselskabsloven var unødigt kompliceret og regulerende henset til, at anpartsselskabsformen typisk finder anvendelse blandt håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, mindre rådgivningsvirksomheder o. lign.
En betydelig forenkling af anpartsselskabsloven blev fundet hensigtsmæssig, således at loven - ud over nogle tvingende regler, der er virkeligt nødvendige - blev en art service, dels gennem registreringen, dels gennem materielle regler, som parterne kan bruge, hvis de ikke har aftalt andet.
Industriministeriets Selskabsretspanel blev derfor i foråret 1990 anmodet om at gennemgå bl.a. anpartsselskabsloven med udgangspunkt i disse overvejelser for derpå at fremkomme med forslag til en væsentlig forenkling af loven således, at den kun omfatter få nødvendige, præceptive regler samt et begrænset, deklaratorisk regelsæt. Resultatet af panelets arbejde fremgår af betænkning nr. 1251/1993 om Forenkling af anpartsselskabsloven.
Senest påpegedes i Rapport fra udvalget om lettelse af administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder fra juni 1995, at anpartsselskabsloven bør forenkles.
For mindre virksomheder er et af de væsentlige motiver for at drive virksomhed i selskabsform ønsket om at undgå personlig hæftelse. Til gengæld herfor stiller lovgivningen krav til selskabets kapital- og regnskabsforhold, ligesom der gælder offentlighed om visse af selskabets forhold.
Den nuværende anpartsselskabslov bygger i vidt omfang på aktieselskabsloven og indeholder en række bestemmelser, der forekommer unødvendige for mindre selskaber, hvor ejer og ledelse ofte udgøres af samme person. Der er derfor grundlag for at foretage en gennemgribende revision af loven med henblik på i højere grad at målrette den efter behovene i de mindre selskaber. Bestemmelser, der ikke er nødvendige for at sikre aftaleparter, kreditorer og offentlige myndigheder, bør så vidt muligt udgå.
Endvidere er det som led i arbejdet med forenkling af lovgivningen for små og mellemstore virksomheder fundet hensigtsmæssigt at foretage en generel revision og tilpasning af fristbestemmelserne i en række love rettet mod erhvervslivet inden for de regelsæt, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Visse fristbestemmelser i disse gældende love har skabt forståelsesmæssige problemer.
Hovedsigtet med fristændringerne er derfor at præcisere de enkelte frister og samtidig at sikre, at fristformuleringer i de omhandlede love er enslydende for dermed at gøre lovgivningens fristbestemmelser lettere tilgængelige for erhvervslivet.
De ændringer, der vedrører fristbestemmelserne i anpartsselskabsloven, er indarbejdet i dette lovforslag. Ændringerne i de øvrige fristbestemmelser i den lovgivning, der administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er indarbejdet i det samtidig fremsatte forslag til ændring af årsregnskabsloven m.v.
Som ovenfor nævnt har Industriministeriets Selskabsretspanel i betænkning nr. 1251/1993 behandlet spørgsmål om forenkling af anpartsselskabsloven og er i forbindelse hermed fremkommet med forslag til forenklinger. Panelets anbefalinger er i vidt omfang fulgt. Dog går lovforslaget på en række punkter videre end panelets forslag, ligesom lovforslaget indeholder forslag, som ikke er indeholdt i panelets betænkning.
Der er bl.a. tale om
- Kapitalkravet foreslås nedsat til 125.000 kr. samtidig med en generel skærpelse af de regler, som skal sikre kapitalens tilstedeværelse.
- Koncerndefinitionen, hvor panelet foreslog en henvisning til aktieselskabsloven, men som i lovforslaget foreslås videreført.
- Forenklede vedtægter, hvor lovforslaget går videre end panelets anbefalinger.
- Indløsningsbestemmelserne, hvor den gældende regulering foreslås ophævet.
- Egne anparter, hvor panelet anbefalede en lempelse, foreslås, i sammenhæng med nedsættelsen af kapitalkravet, en skærpelse af det gældende forbud.
Af flere grunde er det besluttet at stille forslag om en helt ny anpartsselskabslov. Dette valg giver en lettere tilgængelig lov og giver visse frihedsgrader i forhold til et forslag om en ændringslov. Det er herved muligt i videre omfang at redigere loven, således at lovens indhold kan fremstå i en mere logisk rækkefølge, og således at der opnås friere adgang til at forenkle sprogbrugen i loven. Der åbnes herved yderligere mulighed for forenklinger.
2. Forslagets indhold
a. Generelt
Forenklingen udmønter sig nu i forslag til en ny anpartsselskabslov til afløsning af den gældende. Hermed ønsker man at markere et brud med den udvikling, der har været gennem årene, hvorefter anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven har udviklet sig parallelt. En udvikling som har været medvirkende til, at reguleringsomfanget for anpartsselskaber nu væsentligt overstiger det behov, som selskabsformen nødvendiggør.
På denne baggrund er der nu udarbejdet forslag til en ny anpartsselskabslov med et væsentligt forenklet indhold. Retningsgivende for de foretagne forenklinger har været, at det regelsæt, der bør opretholdes, skal bidrage til at sikre, at der blandt selskabsdeltagerne, over for samhandelspartnere, kreditorer og offentlige myndigheder ikke hersker tvivl om ansvar og retstilling. På øvrige områder overlades det til ejerkredsen selv at aftale sig til rette.
Lovforslaget er formuleret på en måde som gør, at dette lovforslag ikke tvinger eksisterende anpartsselskaber til at ændre deres vedtægter.
Hovedpunkterne i forenklingen er
- en betydelig større aftalefrihed på alle områder anpartshaverne imellem,
- en forenklet beslutningsprocedure i forbindelse med anpartsselskabets ledelse,
- nedsættelse af kapitalkravet til 125.000 kr.,
- øget beskyttelse af, at anpartskapitalen ikke udhules,
- indførelse af en forenklet opløsningsmulighed,
- en tydeliggørelse af fristbestemmelserne i anpartselskabsloven, således at der umiddelbart af lovens ordlyd opnås klarhed om, på hvilket tidspunkt disse udløber eller kan afbrydes,
- forberedelse af mulighed for elektronisk anmeldelse,
- en ændring i opbygningen, således at rækkefølgen af de enkelte bestemmelser bliver mere logisk,
- øget anvendelse af overskrifter på enkeltområder i lovforslaget, således at det bliver lettere at orientere sig i loven,
- en vis modernisering af sprogbrugen i loven, og
- en henvisning til de tilsvarende regler i aktieselskabsloven på områder, der ikke i det daglige har stor betydning, og hvor selskaberne typisk vil betjene sig af professionel rådgivning.
Aftalefriheden for anpartshaverne vedrører især selskabets ledelsesopbygning og anpartshavernes beslutningsprocedurer. Den foreslåede forenkling kan sammenfattes således, at reguleringen af selskabets interne forhold og formalitetsforskrifter er begrænset mest muligt, mens bestemmelser, der tilsigter at betrygge selskabets kapitalforhold, er opretholdt og på nogle punkter styrket. Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt at opretholde bestemmelserne om selskabets stiftelse og ophør i anpartsselskabsloven, dog i en forenklet og moderniseret form.
b. Ledelsesforhold
Da anpartsselskabsformen typisk finder anvendelse blandt håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, mindre rådgivningsvirksomheder o.lign., og da ejerkredsen ofte er snæver og helt eller delvist tager aktivt del i den daglige drift, er det fundet oplagt at foreslå betydelige frihedsgrader for, hvordan ledelsen af selskabet organiseres og for, hvordan beslutninger i selskabet træffes.
Med forslaget vil det være muligt, at selskabet ledes alene af en direktion, alene af en bestyrelse eller af både en direktion og en bestyrelse. Hvor der er ret til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, skal selskabet dog have en bestyrelse.
Med hensyn til anpartshavernes beslutningsret indebærer forslaget, at disse enten konkret for den enkelte beslutning eller generelt i vedtægterne kan træffe beslutning på anden måde end ved afholdelse af generalforsamling.
Eksisterende anpartsselskaber kan vælge at fastholde den ledelses- og beslutningsstruktur, de har i dag, hvad enten disse følger direkte af den gældende lov eller udelukkende af selskabets vedtægter. Selskaberne kan også vælge at indrette deres vedtægter efter det foreslåede mere fleksible ledelses- og beslutningssystem.
c. Kapitalforhold
Som en afbalanceret løsning på de tilkendegivelser, som er fremkommet under høringsrunden, og de undersøgelser, som er foretaget inden for det sidste halve år, foreslås kapitalkravet til anpartsselskaber fastsat til 125.000 kr. Samtidig med nedsættelsen af kapitalkravet gennemføres en generel skærpelse af de regler, som skal sikre kapitalens tilstedeværelse.
Lovforslagets bestemmelse om egne anparter følger ikke panelets anbefaling. Panelet fandt, at der kan foreligge forhold, som berettiger til erhvervelse af op til 10 % egne anparter mod vederlag.
Det er vurderingen, at de hensyn, som panelet har lagt til grund for at anbefale en mindre lempelse af de gældende bestemmelser om forbud mod erhvervelse af egne anparter, kan tilgodeses på anden måde, uden at medføre urimelige belastninger af selskabet.
Henset til den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber, til den foreslåede friere aftalefrihed for anpartshaverne på en række centrale områder, og til betydningen af at sikre kapitalens tilstedeværelse i selskabet, foreslås det derfor nu at stramme det gældende forbud op. Et anpartsselskab må efter forslaget som hovedregel således hverken erhverve eller besidde anparter i selskabet selv eller i et moderselskab til dette.
I overstemmelse med flertallets indstilling i Industriministeriets Selskabsretspanels betænkning nr. 1251 foreslås det for aktieselskaber (aktieselskabslovens § 6 c) gældende krav om vurdering af visse erhvervelser fra stiftere og anpartshavere indført også for anpartsselskaber. Bestemmelsen er en kreditorbeskyttelsesregel, der har til formål at sikre offentlighed omkring større transaktioner mellem selskabet og dets stiftere og anpartshavere i en 2-årig periode efter selskabets registrering. Herved foreslås en yderligere sikring mod udhuling af selskabskapitalen.
Bestemmelser om konvertible og udbyttegivende gældsbreve er i overensstemmelse med selskabsretspanelets anbefalinger i betænkning nr. 1251 udgået, idet der ikke findes grundlag for en nærmere regulering af området. Det bør overlades til anpartshaverne, i de situationer hvor dette måtte blive aktuelt, selv at afgøre hvilke finansielle instrumenter, selskabet vil anvende. Vejledning på området kan hentes i aktieselskabslovens regler.
Der er foreslået to ændringer i den gældende § 85 a (forslagets § 52) om kapitaltab. På baggrund af den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet foreslås grænsen for kapitaltab ændret fra 50 pct. til 40 pct. For det andet foreslås det præciseret, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet frist til at retablere anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening, hvis styrelsen vurderer, at der er realistisk grundlag herfor. Samtidig skærpes fristernes længde.
d. Frister
I den gældende lov er tidsfristerne formuleret som »inden«-frister. Ved »inden« forstås den sidste rettidige dag i den angivne periode samt, at fristen regnes fra og med den dag, hvor handlingen, der udløser fristens forløb, foretages. Det har vist sig, at »inden«-fristformuleringen og fortolkningen af denne i mange tilfælde har skabt store forståelsesmæssige problemer.
Det er fortsat nødvendigt at bevare klart fikserede frister, idet eksempelvis virksomheders beslutninger og årsregnskaber, samt datoen for og offentliggørelsen af disse kan have en stor betydning for tredjemand (kapitaltegnere, kreditorer m.v.).
Det er derfor vigtigt at angive utvetydige frister, der ikke giver forståelsesproblemer i de enkelte virksomheder. Ved lovforslaget er den gældende »inden«-frist derfor erstattet af en »senest«-frist, ligesom det er præciseret, at det er modtagelsen i styrelsen, der er afgørende for, om fristen er overholdt. Tilsvarende ændring foreslås gennemført i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af årsregnskabsloven m.v. vedrørende den øvrige selskabs- og næringsretlige lovgivning, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Lovforslagets fristbestemmelser er formuleret på en måde, så fristen udløber på det tidspunkt, som umiddelbart virker mest logisk for læseren. Vedtages en vedtægtsændring f.eks. en tirsdag, udløber en 4-ugers-frist også på en tirsdag. Det samme gør sig gældende med månedsfristen. Foretages den fristudløsende handling f.eks. den 15. i måneden, så udløber også fristen den 15. i den pågældende måned.
Samtidig udløber fristen efter lovforslaget ved døgnets udløb - og ikke som idag ved kontortids ophør. Udløber fristen i en weekend eller på en helligdag, er det efter lovforslaget tids nok at foretage det krævede på den efterfølgende hverdag - og ikke som idag på den sidste hverdag før weekenden eller helligdagen.
Træffer et selskab beslutning om ændring af vedtægterne tirsdag den 5. marts 1996, skal anmeldelsen efter lovforslagets bestemmelser være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest tirsdag den 2. april 1996 (tirsdagen 4 uger efter) ved døgnets udløb og ikke som idag mandag den 1. april inden kontortids ophør.
Træffer et selskab beslutning om ændring af vedtægterne søndag den 3. marts 1996, skal anmeldelsen efter lovforslagets bestemmelser være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest mandag den 1. april 1996 - og ikke som idag fredag den 29. marts 1996.
For at lette virksomhedernes administration af fristbestemmelserne vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter lovforslagets vedtagelse udsende en vejledning med forklarende eksempler på fristberegningen.
e. Øvrige ændringer
De gældende erstatningsansvarsregler stammer fra den oprindelige anpartsselskabslov og indeholder i realiteten kun en henvisning til dansk rets almindelige erstatningsregler. Endvidere har en nedsættelse af erstatningen efter den gældende lovs § 113 ikke længere samme reelle betydning, idet en tilsvarende bestemmelse nu er optaget i erstatningsansvarsloven.
Efter erstatningsbestemmelserne i den gældende anpartsselskabslov er en anpartshaver pligtig at erstatte tab, som denne har tilføjet selskabet, andre anpartshavere eller tredjemand. Efter bestemmelsen forudsætter erstatningsansvar dog, at tabet er en følge af, at anpartshaveren forsætligt eller groft uagtsomt har overtrådt anpartsselskabsloven eller selskabets vedtægter.
Det har i årene siden anpartsselskabslovens indførelse vist sig, at denne selskabsform typisk finder anvendelse, hvor ejerkredsen er snæver, og hvor denne personkreds tager aktivt del i den daglige drift eller har tætte relationer hertil. I disse situationer bedømmes erstatningsansvaret efter reglerne om ledelsens ansvar, som ikke indeholder ovennævnte begrænsninger. Man har derfor ikke fundet det nødvendigt at opretholde udtrykkelige erstatningsbestemmelser i anpartsselskabsloven.
For så vidt angår spørgsmålet om anparters indløselighed, går lovforslaget videre end selskabsretspanelets anbefalinger, idet det findes ufornødent at fastsætte regler på området. Det overlades fuldt ud til anpartshaverne at aftale sig til rette herom, evt. vedtægtsmæssigt.
Endvidere foreslås anpartshaverfortegnelsen gjort offentligt tilgængelig i selskaber med en anpartskapital på 500.000 kr. eller mere. På denne baggrund er det fundet unødvendigt at videreføre det gældende krav om en særlig fortegnelse over større anpartsbesiddelser.
Som en nyskabelse i forbindelse med anpartsselskabers afvikling foreslås en forenklet afviklingsmåde som supplement til de øvrige afviklingsmuligheder. I selskaber, hvor driften ønskes indstillet, kan anpartshaverne vælge selv at forestå afviklingen og indfri alle selskabets kreditorer. Anpartshaverne afgiver herefter erklæring over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er opløst. Med denne erklæring skal medsendes en erklæring fra Told- og Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod selskabet. Anpartshaverne hæfter på grundlag af erklæringen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden, uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. På grundlag af denne hæftelse findes det forsvarligt at foreslå en forenklet afviklingsmåde.
Endelig foreslås som led i regeringens IT-politiske handlingsplan og som konsekvens af ændringen af bl.a. anpartsselskabsloven ved lov nr. 105 af 15. februar 1989 om elektronisk registrering, at offentliggørelser af styrelsens registreringer alene sker i styrelsens edb-informationssystem, ligesom der forslås en betydelig udvidelse af mulighederne for elektronisk registrering.
3. Høring
Lovforslaget har taget udgangspunkt i selskabsretspanelets konkrete anbefalinger indeholdt i betænkning nr. 1251. I arbejdet i panelet deltog en bred vifte af erhvervslivets organisationer. Det drejer sig om Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Assurandør-Societetet, Danmarks Rederiforening, Danske Andelsselskaber, Detailhandelens Fællesråd, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Industrirådet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Pensionskasserådet. Fra ministeriets side deltog Erhversministeriets (Industriministeriets) departement, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet.
Forenklingsovervejelserne er blevet yderligere tilskyndet af de synspunkter og forslag, som er kommet til udtryk i rapporten om lettelse af de administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder. I dette arbejde deltog repræsentanter fra foreningen af Registrerede Revisorer, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Håndværks Kvinder, Finansministeriet, Skatteministeriet samt Erhvervsministeriet.
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AMP-samarbejdet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedspensionsrådet, Arbejdsministeriet, Assurandør-Societetet, Boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Ingeniørforening, Dansk Standard, Danske Andelsselskaber, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, De Danske Landboforeninger, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Børsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Det Danske Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Entreprenørforeningen, Erhvervenes Eksportfremmesekretariat, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af JAK-Andelskasser, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Lokale Pengeinstitutter, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen for Danmarks Brugsforeninger, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniør-Sammenslutningen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Udviklingsbistand, Realkreditrådet, Revisorkommissionen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen, Socialministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen og Økonomiministeriet.
4. Statsfinansielle og administrative konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre statsfinansielle eller administrative konsekvenser. Afhængig af udnyttelsen af den foreslåede forenklede opløsningsadgang kan forslaget medføre en økonomisk og administrativ lettelse i relation til skifteretterne.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget tilsigter at lette de administrative byrder i anpartsselskaber. En række formkrav, som nu belaster selskaberne administrativt og økonomisk, foreslås afskaffet eller overladt til parternes individuelle aftalefrihed. Der er således tale om en lettelse i forhold til de krav, der stilles fra offentlige myndigheder.
Forslaget vil gøre det muligt, at anpartsselskabernes interne struktur fremover kan indrettes helt efter det enkelte selskabs behov. Samtidig vil den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet betyde en væsentlig lempelse for såvel bestående som nye selskaber.
Samtidig medfører skærpelsen af kravene til kapitalens tilstedeværelse at anpartsselskaber sikres en bedre kreditværdighed og dermed bedre samhandels- og finansieringsbetingelser.
6. Forholdet til EU-retten
Gældende bestemmelser, der har EU-retlig oprindelse, videreføres i lovforslaget. Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar 1974, anses »aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne lov.
Ingen
Nr LSF 199
Forslag til Lov om anpartsselskaber
Fremsat af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)
den 1. februar 1996
Vedtaget ved tredjebehandling den 14. maj 1996
Lov nr. 378 af 22/05/1996