1995 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (FORENKLING AF REGNSKABSAFLÆGGELSE SAMT FRISTER, 2. FASE AF LOVGIVNINGEN VEDRØRENDE STATSLIGE AKTIESELSKABER OG ELEKTRONISK DATAUDVEKSLING M.V.)

§ 1

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 365 af 14. juni 1995 og lov nr. 370 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, ændres »børsmæglerselskaber« to steder til: »fondsmæglerselskaber«.

2. I § 2 a, stk. 1, ændres »værdipapirer ikke er optaget til officiel« til: »aktier eller obligationer ikke er optaget til«.

3. I § 2 c, stk. 1, ændres »værdipapirer er optaget til officiel« til: »aktier eller obligationer er optaget til«.

4. I § 2 c, stk. 1, nr. 1, ændres »12 mio. kr.« til: »20 mio. kr.«, og i nr. 2 ændres »24 mio. kr.« til: »40 mio. kr.«

5. § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således

»Selskabet skal opstille resultatopgørelsen i beretningsform og balancen i konto- eller beretningsform. For resultatopgørelsen kan der vælges en opdeling efter posternes art eller funktion.«

6. I § 5, stk. 1, 4. pkt. , ændres »Industriministeren« til: »Erhvervsministeren«, og overalt i loven ændres »Industriministeren« henholdsvis »industriministeren« og »Industriministeriet« til: »Erhvervsministeren« henholdsvis »erhvervsministeren« og »Erhvervsministeriet«.

7. I § 19 udgår »forsknings- og«.

8. I § 20 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i et senere regnskabsår, hensættes, medmindre beløbet er uden væsentlig betydning. Uanset stk. 1 kan beløbet i stedet oplyses i noterne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. § 21 ophæves.

10. Efter § 22 indsættes

» § 23. Hensættelser, nedskrivninger og tilbageførsler af hensættelser og nedskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen under de aktiviteter og funktioner, de vedrører, medmindre andet følger i henhold til denne lov. Afskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen under de aktiviteter og funktioner, de vedrører.

Stk. 2. Nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsel heraf skal oplyses med beløb i resultatopgørelsen eller i noterne.«

11. § 24 affattes således

» § 24. Indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end selskabets ordinære aktiviteter, skal indgå i posterne ekstraordinære indtægter og ekstraordinære udgifter.«

12. § 25 ophæves.

13. § 26 a affattes således

» § 26 a. Fraviges § 26, stk. 1, nr. 2, på grund af ændret regnskabspraksis, skal årsregnskabet for det år, hvori ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted. Ud over de i § 26, stk. 2, krævede oplysninger skal den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet anføres i noterne. Dette gælder også for den samlede indvirkning på skat af årets resultat, udskudt skat, jf. § 20, stk. 2, og, i det omfang den er hensat, forventet skat ved realisation, jf. § 50, stk. 1.

Stk. 2. Hviler et skøn på forudsætninger, som ikke var eller ikke længere er til stede, skal skønnet tilpasses de nye forhold. Det beløb, som skønnet resulterede i, skal ændres i overensstemmelse med § 23. Tilsvarende gælder, hvis beløb er forkerte på grund af fejl. Den samlede beløbsmæssige indvirkning skal oplyses, ligesom det ændrede skøn skal forklares i noterne.«

14. § 29, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ud over de i stk. 1 krævede nedskrivninger kan finansielle anlægsaktiver nedskrives til den lavere værdi, som de har på balancetidspunktet, selv om værdiforringelsen ikke antages at være af varig karakter.«

15. § 29, stk. 4, ophæves.

16. I § 31 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, herunder igangværende arbejder, og som vedrører fremstillingsperioden, kan medregnes i kostprisen. Det medregnede beløb skal anføres i noterne.«

17. I § 32, stk. 1, udgår », »sidst ind-først ud« (LIFO) metoden'.

18. I § 32, stk. 2, ændres »dagsprisen« til: »genanskaffelsesværdien«.

19. § 33 affattes således

» § 33. Omsætningsaktiverne skal gøres til genstand for nedskrivning, således at de ansættes til den lavere nettorealisationsværdi på balancetidspunktet.«

20. § 46 a affattes således

» § 46 a. Summen af alle tilgodehavender hos medlemmer af selskabets eller dets moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal oplyses for hver kategori med angivelse af de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Tilsvarende skal oplyses om sikkerhedsstillelser for de omhandlede personer.

Stk. 2. Summen af alle tilgodehavender hos andre virksomhedsdeltagere end selskabets moderselskaber samt hos virksomhedsdeltagere i disse moderselskaber skal oplyses med særskilt angivelse af de i året tilbagebetalte beløb. Tilsvarende skal oplyses om sikkerhedsstillelse for de omhandlede virksomhedsdeltagere. Dette stykke gælder dog ikke tilgodehavender og sikkerhedsstillelser med henblik på erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet af eller til medarbejderne i selskabet eller dets dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for personer, der står de i stk. 1 og 2 nævnte personer nær, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 49, stk. 1.«

21. § 48 ophæves.

22. § 49, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Oplysningerne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for selskabet. I så fald skal udeladelsen nævnes i noterne.«

23. § 50 affattes således

» § 50. Det skal oplyses, hvis en realisation af aktiver eller passiver til den værdi, der er angivet i balancen, vil kunne udløse skat, der væsentligt overstiger det i § 20, stk. 2, omhandlede beløb. Den i 1. pkt. omhandlede skat kan i stedet hensættes.

Stk. 2. Det samlede beløb af de skatter, der er betalt i regnskabsåret, skal oplyses.«

24. § 51, stk. 2, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis det er nødvendigt for ikke at vise beløbene efter stk. 2, 1. pkt., henholdsvis 2. pkt., for et enkelt medlem af en kategori af ledelsesmedlemmer, kan beløbene i stedet

1) vises samlet for to kategorier eller

2) udelades, hvis kun en kategori modtager sådanne beløb.

Bestemmelsen gælder ikke for statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

25. I § 51 a, 1. pkt. , ændres »Selskaber, der er statslige aktieselskaber, eller som har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs, eller som på balancetidspunktet overskrider 2 af de størrelser, der er nævnt i § 25, stk. 2« til: »Statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, eller som på balancetidspunktet overskrider to af de størrelser, der er nævnt i § 64 c, stk. 4«.

26. I § 51 a indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Statslige aktieselskaber, som er moderselskaber, skal oplyse, hvis ikke alle selskabets dattervirksomheder revideres af mindst en af moderselskabets revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.«

27. § 55 ophæves.

28. I § 56, stk. 3, ændres »I selskaber, som er statslige aktieselskaber eller har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs« til: »I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs«.

29. I § 56 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. I statslige aktieselskaber skal årsberetningen desuden indeholde

1) oplysning om årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, resultat efter skat, balancesum, væsentlige investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter selskabets forhold er nødvendige,

2) oplysning om de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår og

3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabet har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, jf. stk. 2, nr. 2, herunder for eventuelle særlig følsomme eller usikre faktorer, der er afgørende for det forventede resultat.

Stk. 5. De i stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger skal muliggøre en meningsfyldt sammenligning af årsregnskaberne år for år. Hvis tallene ikke er sammenlignelige, skal de så vidt muligt tilpasses. Det skal angives og behørigt begrundes, hvis tallene ikke er sammenlignelige eller der er foretaget tilpasning.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

30. § 56, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1, stk. 2 og stk. 4, nr. 3. I moderselskaber, der er statslige aktieselskaber, skal oplysningerne efter stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5 alene gives for koncernen som helhed.«

31. § 56 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Halvårsrapporten skal opstilles på overskuelig måde og indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 54 og § 56, stk. 4, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år.«

32. I § 56 a, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

»§ 56, stk. 4, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

33. § 61 b affattes således

» § 61 b. Revisor skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. Er en revisionsvirksomhed valgt til revisor, skal den, som revisionen overdrages til, opfylde lovens betingelser.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der er optaget i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.«

34. § 61 c, stk. 1, affattes således

»Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal have to revisorer, jf. § 61 b, stk. 1, hvoraf den ene skal være statsautoriseret revisor.«

35. § 61 e, stk. 1, 4. pkt., affattes således

»I selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor tillige straks give meddelelse herom til denne fondsbørs.«

36. § 61 e, stk. 3, 2. pkt. , affattes således

»I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal der senest 8 dage efter dagen for revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor ny revisor skal vælges.«

37. I § 61 f, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Omkostninger m.v. for den lovpligtige revision af selskabets årsregnskab m.v., jf. § 61 g, afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.«

38. § 61 k, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.«

39. § 62 affattes således

» § 62. Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskab m.v. for statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal dog indsendes, så det er modtaget i styrelsen senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsregnskab, årsberetning og et eventuelt koncernregnskab til dem af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere dette på selskabets hovedkontor.

Stk. 2. Årsregnskab m.v. skal være forsynet med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. I selskaber, der anvender §§ 2 c, 64 c, 64 d, 64 e eller 64 f, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal det af årsregnskabet m.v. fremgå, hvilke af de nævnte bestemmelser der har været anvendt.

Stk. 3. Statslige aktieselskaber skal indsende en bekræftet kopi af selskabets halvårsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at den er modtaget i styrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode, jf. § 56 a.

Stk. 4. Modtagelse af årsregnskaber m.v. samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber m.v. og de modtagne halvårsrapporter for statslige aktieselskaber er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 1 måned efter dagen for årsregnskabets godkendelse af generalforsamlingen eller i statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift på 200 kr. pr. ledelsesmedlem for hver påbegyndt måned. Afgiften kan dog højst udgøre 1.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

Stk. 6. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, dog senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning i statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. til selskabets ledelse på selskabets adresse. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest den 8. hverdag efter dagen for påkravets datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift. Afgiften beregnes fra det i 1. pkt. angivne tidspunkt og udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for 1. påbegyndte måned, 1.500 kr. for 2. påbegyndte måned og 2.000 kr. for hver følgende påbegyndte måned. Afgiften kan dog højst udgøre 8.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

Stk. 7. Afgifter efter stk. 5 og 6 tilfalder statskassen og tillægges udpantningsret. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undlade at pålægge et ledelsesmedlem en afgift eller fritage den pågældende for betaling af en allerede pålagt afgift, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem for samme periode har indbetalt tvangsbøder for manglende indsendelse af samme årsregnskab m.v., jf. § 64, stk. 3, nr. 1.«

40. § 63 affattes således

» § 63. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med den fulde, afgivne revisionspåtegning.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold.«

41. I § 63 a, stk. 1, ændres »inden seks måneder efter regnskabsårets udgang« til: »senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning«.

42. I § 63 a, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 5,» til: »§ 62, stk. 4,».

43. I § 64, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der er omfattet af denne lov, kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

44. I § 64 indsættes som stk. 4 og 5

»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at statslige aktieselskabers årsregnskab og koncernregnskab helt eller delvis skal aflægges i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske og internationale regnskabsvejledninger, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse selskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

45. Efter § 64 b indsættes

»Kapitel 9 a

Undtagelser,

der er betinget af et selskabs størrelse

§ 1

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 365 af 14. juni 1995 og lov nr. 370 af 14. juni 1995 foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, ændres »børsmæglerselskaber« to steder til: »fondsmæglerselskaber«.

2. I § 2 a, stk. 1, ændres »værdipapirer ikke er optaget til officiel« til: »aktier eller obligationer ikke er optaget til«.

3. I § 2 c, stk. 1, ændres »værdipapirer er optaget til officiel« til: »aktier eller obligationer ikke er optaget til«.

4. I § 2 c, stk. 1, nr. 1, ændres »12 mio. kr.« til: »20 mio. kr.«, og i nr. 2 ændres »24 mio. kr.« til: »40 mio. kr.«.

5.

I § 5, stk. 1, 4. pkt. , ændres »Industriministeren« til: »Erhvervsministeren« og overalt i loven ændres »Industriministeren« henholdsvis »industriministeren« og »Industriministeriet« til: »Erhvervsministeren« henholdsvis »erhvervsministeren« og »Erhvervsministeriet«.

6. I § 19 udgår: »forsknings- og«.

7. I § 20 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i et senere regnskabsår, hensættes, medmindre beløbet er uden væsentlig betydning. Uanset stk. 1 kan beløbet i stedet oplyses i noterne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. § 21 ophæves.

9. § 23 affattes således

» § 23. Hensættelser, nedskrivninger og tilbageførsler af hensættelser og nedskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen under de aktiviteter og funktioner, de vedrører, medmindre andet følger i henhold til denne lov. Afskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen under de aktiviteter og funktioner, de vedrører.

Stk. 2. Nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsel heraf skal oplyses med beløb i resultatopgørelsen eller i noterne.«

10. § 24 affattes således

» § 24. Indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end selskabets ordinære aktiviteter, skal indgå i posterne ekstraordinære indtægter og ekstraordinære udgifter.«

11. § 25 ophæves.

12. § 26 a affattes således

» § 26 a. Fraviges § 26, stk. 1, nr. 2, på grund af ændret regnskabspraksis, skal årsregnskabet for det år, hvori ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted. Udover de i § 26, stk. 2, krævede oplysninger skal den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet anføres i noterne. Dette gælder også for den samlede indvirkning på skat af årets resultat, udskudt skat, jf. § 20, stk. 2, og - i det omfang den er hensat - forventet skat ved realisation, jf. § 50, stk. 1.

Stk. 2. Hviler et skøn på forudsætninger, som ikke var eller ikke længere er til stede, skal skønnet tilpasses de nye forhold. Det beløb, som skønnet resulterede i, skal ændres i overensstemmelse med § 23. Tilsvarende gælder, hvis beløb er forkerte på grund af fejl. Den samlede beløbsmæssige indvirkning skal oplyses, ligesom det ændrede skøn skal forklares i noterne.«

13. § 29, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ud over de i stk. 1 krævede nedskrivninger kan finansielle anlægsaktiver nedskrives til den lavere værdi, som de har på balancetidspunktet, selvom værdiforringelsen ikke antages at være af varig karakter.«

Stk. 4 ophæves.

14. I § 31 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, herunder igangværende arbejder, og som vedrører fremstillingsperioden, kan medregnes i kostprisen. Det medregnede beløb skal anføres i noterne.«

15. I § 32, stk. 1, udgår: », »sidst ind-først ud« (LIFO) metoden.'

16. I § 32, stk. 2, ændres »dagsprisen« til: »genanskaffelsesværdien«.

17. § 33 affattes således

» § 33. Omsætningsaktiverne skal gøres til genstand for nedskrivning, således at de ansættes til den lavere nettorealisationsværdi på balancetidspunktet.«

18. § 46 a affattes således

» § 46 a. Summen af alle tilgodehavender hos medlemmer af selskabets eller dets moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal oplyses for hver kategori med angivelse af de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Tilsvarende skal oplyses om sikkerhedsstillelser for de omhandlede personer.

Stk. 2. Summen af alle tilgodehavender hos andre virksomhedsdeltagere end selskabets moderselskaber samt hos virksomhedsdeltagere i disse moderselskaber skal oplyses med særskilt angivelse af de i året tilbagebetalte beløb. Tilsvarende skal oplyses om sikkerhedsstillelse for de omhandlede virksomhedsdeltagere. Dette stykke gælder dog ikke tilgodehavender og sikkerhedsstillelser med henblik på erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet af eller til medarbejderne i selskabet eller dets dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for personer, der står de i stk. 1 og stk. 2 nævnte personer nær, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 84, stk. 1.«

19. § 48 ophæves.

20. § 49, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Oplysningerne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for selskabet. I så fald skal udeladelsen nævnes i noterne.«

21. § 50 affattes således

» § 50. Det skal oplyses, hvis en realisation af aktiver eller passiver til den værdi, der er angivet i balancen, vil kunne udløse skat, der væsentligt overstiger det i § 20, stk. 2, omhandlede beløb. Den i 1. pkt. omhandlede skat kan i stedet hensættes.

Stk. 2. Det samlede beløb af de skatter, der er betalt i regnskabsåret, skal oplyses.«

22. § 51, stk. 2, 3. pkt., ophæves, og der indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Hvis det er nødvendigt for ikke at vise beløbene efter stk. 2, 1. pkt., henholdsvis 2. pkt., for et enkelt medlem af en kategori af ledelsesmedlemmer, kan beløbene i stedet

1) vises samlet for to kategorier eller

2) udelades, hvis kun en kategori modtager sådanne beløb.

Bestemmelsen gælder ikke for statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

23. I § 51 a, 1. pkt. , ændres »Selskaber, der er statslige aktieselskaber, eller som har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs, eller som på balancetidspunktet overskrider 2 af de størrelser, der er nævnt i § 25, stk. 2« til: »Statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, eller som på balancetidspunktet overskrider to af de størrelser, der er nævnt i § 64 c, stk. 4«.

24. I § 51 a indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Statslige aktieselskaber, som er moderselskaber, skal oplyse, hvis ikke alle selskabets dattervirksomheder revideres af mindst en af moderselskabets revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.«

25. § 55 ophæves.

26. I § 56, stk. 3, ændres »I selskaber, som er statslige aktieselskaber eller har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs« til: »I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs«.

27. I § 56 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. I statslige aktieselskaber skal årsberetningen desuden indeholde

1) oplysning om årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, resultat efter skat, balancesum, væsentlige investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter selskabets forhold er nødvendige,

2) oplysning om de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår, og

3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabet har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, jf. stk. 2, nr. 2, herunder for eventuelle særligt følsomme eller usikre faktorer, der er afgørende for det forventede resultat.

Stk. 5. De i stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger skal muliggøre en meningsfyldt sammenligning af årsregnskaberne år for år. Hvis tallene ikke er sammenlignelige, skal de så vidt muligt tilpasses. Det skal angives og behørigt begrundes, hvis tallene ikke er sammenlignelige, eller der er foretaget tilpasning.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

28. § 56, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1, stk. 2 og stk. 4, nr. 3. I moderselskaber, der er statslige aktieselskaber, skal oplysningerne efter stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5 alene gives for koncernen som helhed.«

29. § 56 a, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Halvårsrapporten skal opstilles på overskuelig måde og indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 54 og § 56, stk. 4, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år.«

30. I § 56 a, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

»§ 56, stk. 4, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

31. § 61 b affattes således

» § 61 b. Revisor skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. Er en revisionsvirksomhed valgt til revisor, skal den, som revisionen overdrages til, opfylde lovens betingelser.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der er optaget i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.«

32. § 61 c, stk. 1, affattes således

» § 61 c. Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal have to revisorer, jf. § 61 b, stk. 1, hvoraf den ene skal være statsautoriseret revisor.«

33. § 61 e, stk. 1, 4. pkt., affattes således

»I selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor tillige straks give meddelelse herom til denne fondsbørs.«

34. § 61 e, stk. 3, 2. pkt. , affattes således

»I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal der senest 8 dage efter dagen for revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor ny revisor skal vælges.«

35. I § 61 f, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Omkostninger m.v. for den lovpligtige revision af selskabets årsregnskab m.v., jf. § 61 g, afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.«

36. § 61 k, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.«

37. § 62 affattes således

» § 62. Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskab m.v. for statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal dog indsendes, så det er modtaget i styrelsen senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsregnskab, årsberetning og et eventuelt koncernregnskab til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere dette på selskabets hovedkontor.

Stk. 2. Årsregnskab m.v. skal være forsynet med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. I selskaber, der anvender §§ 2 c, 64 c, 64 d, 64 e eller 64 f, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal det af årsregnskabet m.v. fremgå, hvilke af de nævnte bestemmelser, der har været anvendt.

Stk. 3. Statslige aktieselskaber skal indsende en bekræftet kopi af selskabets halvårsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at den er modtaget i styrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode, jf. § 56 a.

Stk. 4. Modtagelse af årsregnskaber m.v. samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber m.v. og de modtagne halvårsrapporter for statslige aktieselskaber er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 1 måned efter dagen for årsregnskabets godkendelse af generalforsamlingen eller i statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift på 200 kr. pr. ledelsesmedlem for hver påbegyndt måned. Afgiften kan dog højst udgøre 1.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

Stk. 6. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, dog senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning i statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. til selskabets ledelse på selskabets adresse. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest den 8. hverdag efter dagen for påkravets datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift. Afgiften beregnes fra det i 1. pkt. angivne tidspunkt og udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for 1. påbegyndte måned, 1.500 kr. for 2. påbegyndte måned og 2.000 kr. for hver følgende påbegyndte måned. Afgiften kan dog højst udgøre 8.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

Stk. 7. Afgifter efter stk. 5 og stk. 6 tilfalder statskassen og tillægges udpantningsret. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undlade at pålægge et ledelsesmedlem en afgift eller fritage den pågældende for betaling af en allerede pålagt afgift, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Den samlede afgift nedsættes i det omfang, det pågældende ledelsesmedlem for samme periode har indbetalt tvangsbøder for manglende indsendelse af samme årsregnskab m.v., jf. § 64, stk. 3, nr. 1.«

38. § 63 affattes således

» § 63. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision og med den fulde, afgivne revisionspåtegning.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold.«

39. I § 63 a, stk. 1, ændres »inden seks måneder efter regnskabsårets udgang« til: »senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning«.

40. I § 63 a, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 5,» til: »§ 62, stk. 4,».

41. I § 64, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der er omfattet af denne lov, kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

42. I § 64 indsættes som stk. 4 og 5

» Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at statslige aktieselskabers årsregnskab og koncernregnskab helt eller delvist skal aflægges i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske og internationale regnskabsvejledninger, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse selskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

43. Efter § 64 b indsættes

»Kapitel 9 a

Undtagelser,

der er betinget af et selskabs størrelse

§ 1

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 365 af 14. juni 1995 og lov nr. 370 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, ændres »børsmæglerselskaber« to steder til: »fondsmæglerselskaber«.

2. I § 2 a, stk. 1, ændres »værdipapirer ikke er optaget til officiel« til: »aktier eller obligationer ikke er optaget til«.

3. I § 2 c, stk. 1, ændres »værdipapirer er optaget til officiel« til: »aktier eller obligationer er optaget til«.

4. I § 2 c, stk. 1, nr. 1, ændres »12 mio. kr.« til: »20 mio. kr.«, og i nr. 2 ændres »24 mio. kr.« til: »40 mio. kr.«

5. § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således

»Selskabet skal opstille resultatopgørelsen i beretningsform og balancen i konto- eller beretningsform. For resultatopgørelsen kan der vælges en opdeling efter posternes art eller funktion.«

6. I § 5, stk. 1, 4. pkt. , ændres »Industriministeren« til: »Erhvervsministeren«, og overalt i loven ændres »Industriministeren« henholdsvis »industriministeren« og »Industriministeriet« til: »Erhvervsministeren« henholdsvis »erhvervsministeren« og »Erhvervsministeriet«.

7. I § 19 udgår »forsknings- og«.

8. I § 20 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i et senere regnskabsår, hensættes, medmindre beløbet er uden væsentlig betydning. Uanset stk. 1 kan beløbet i stedet oplyses i noterne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. § 21 ophæves.

10. Efter § 22 indsættes

» § 23. Hensættelser, nedskrivninger og tilbageførsler af hensættelser og nedskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen under de aktiviteter og funktioner, de vedrører, medmindre andet følger i henhold til denne lov. Afskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen under de aktiviteter og funktioner, de vedrører.

Stk. 2. Nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsel heraf skal oplyses med beløb i resultatopgørelsen eller i noterne.«

11. § 24 affattes således

» § 24. Indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end selskabets ordinære aktiviteter, skal indgå i posterne ekstraordinære indtægter og ekstraordinære udgifter.«

12. § 25 ophæves.

13. § 26 a affattes således

» § 26 a. Fraviges § 26, stk. 1, nr. 2, på grund af ændret regnskabspraksis, skal årsregnskabet for det år, hvori ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted. Ud over de i § 26, stk. 2, krævede oplysninger skal den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet anføres i noterne. Dette gælder også for den samlede indvirkning på skat af årets resultat, udskudt skat, jf. § 20, stk. 2, og, i det omfang den er hensat, forventet skat ved realisation, jf. § 50, stk. 1.

Stk. 2. Hviler et skøn på forudsætninger, som ikke var eller ikke længere er til stede, skal skønnet tilpasses de nye forhold. Det beløb, som skønnet resulterede i, skal ændres i overensstemmelse med § 23. Tilsvarende gælder, hvis beløb er forkerte på grund af fejl. Den samlede beløbsmæssige indvirkning skal oplyses, ligesom det ændrede skøn skal forklares i noterne.«

14. § 29, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ud over de i stk. 1 krævede nedskrivninger kan finansielle anlægsaktiver nedskrives til den lavere værdi, som de har på balancetidspunktet, selv om værdiforringelsen ikke antages at være af varig karakter.«

15. § 29, stk. 4, ophæves.

16. I § 31 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, herunder igangværende arbejder, og som vedrører fremstillingsperioden, kan medregnes i kostprisen. Det medregnede beløb skal anføres i noterne.«

17. I § 32, stk. 1, udgår », »sidst ind-først ud« (LIFO) metoden'.

18. I § 32, stk. 2, ændres »dagsprisen« til: »genanskaffelsesværdien«.

19. § 33 affattes således

» § 33. Omsætningsaktiverne skal gøres til genstand for nedskrivning, således at de ansættes til den lavere nettorealisationsværdi på balancetidspunktet.«

20. § 46 a affattes således

» § 46 a. Summen af alle tilgodehavender hos medlemmer af selskabets eller dets moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal oplyses for hver kategori med angivelse af de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Tilsvarende skal oplyses om sikkerhedsstillelser for de omhandlede personer.

Stk. 2. Summen af alle tilgodehavender hos andre virksomhedsdeltagere end selskabets moderselskaber samt hos virksomhedsdeltagere i disse moderselskaber skal oplyses med særskilt angivelse af de i året tilbagebetalte beløb. Tilsvarende skal oplyses om sikkerhedsstillelse for de omhandlede virksomhedsdeltagere. Dette stykke gælder dog ikke tilgodehavender og sikkerhedsstillelser med henblik på erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet af eller til medarbejderne i selskabet eller dets dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for personer, der står de i stk. 1 og 2 nævnte personer nær, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 49, stk. 1.«

21. § 48 ophæves.

22. § 49, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Oplysningerne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for selskabet. I så fald skal udeladelsen nævnes i noterne.«

23. § 50 affattes således

» § 50. Det skal oplyses, hvis en realisation af aktiver eller passiver til den værdi, der er angivet i balancen, vil kunne udløse skat, der væsentligt overstiger det i § 20, stk. 2, omhandlede beløb. Den i 1. pkt. omhandlede skat kan i stedet hensættes.

Stk. 2. Det samlede beløb af de skatter, der er betalt i regnskabsåret, skal oplyses.«

24. § 51, stk. 2, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis det er nødvendigt for ikke at vise beløbene efter stk. 2, 1. pkt., henholdsvis 2. pkt., for et enkelt medlem af en kategori af ledelsesmedlemmer, kan beløbene i stedet

1) vises samlet for to kategorier eller

2) udelades, hvis kun en kategori modtager sådanne beløb.

Bestemmelsen gælder ikke for statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

25. I § 51 a, 1. pkt. , ændres »Selskaber, der er statslige aktieselskaber, eller som har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs, eller som på balancetidspunktet overskrider 2 af de størrelser, der er nævnt i § 25, stk. 2« til: »Statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, eller som på balancetidspunktet overskrider to af de størrelser, der er nævnt i § 64 c, stk. 4«.

26. I § 51 a indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Statslige aktieselskaber, som er moderselskaber, skal oplyse, hvis ikke alle selskabets dattervirksomheder revideres af mindst en af moderselskabets revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.«

27. § 55 ophæves.

28. I § 56, stk. 3, ændres »I selskaber, som er statslige aktieselskaber eller har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs« til: »I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs«.

29. I § 56 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. I statslige aktieselskaber skal årsberetningen desuden indeholde

1) oplysning om årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, resultat efter skat, balancesum, væsentlige investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter selskabets forhold er nødvendige,

2) oplysning om de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår og

3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabet har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, jf. stk. 2, nr. 2, herunder for eventuelle særlig følsomme eller usikre faktorer, der er afgørende for det forventede resultat.

Stk. 5. De i stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger skal muliggøre en meningsfyldt sammenligning af årsregnskaberne år for år. Hvis tallene ikke er sammenlignelige, skal de så vidt muligt tilpasses. Det skal angives og behørigt begrundes, hvis tallene ikke er sammenlignelige eller der er foretaget tilpasning.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

30. § 56, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1, stk. 2 og stk. 4, nr. 3. I moderselskaber, der er statslige aktieselskaber, skal oplysningerne efter stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5 alene gives for koncernen som helhed.«

31. § 56 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Halvårsrapporten skal opstilles på overskuelig måde og indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 54 og § 56, stk. 4, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år.«

32. I § 56 a, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

»§ 56, stk. 4, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

33. § 61 b affattes således

» § 61 b. Revisor skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. Er en revisionsvirksomhed valgt til revisor, skal den, som revisionen overdrages til, opfylde lovens betingelser.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der er optaget i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.«

34. § 61 c, stk. 1, affattes således

»Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal have to revisorer, jf. § 61 b, stk. 1, hvoraf den ene skal være statsautoriseret revisor.«

35. § 61 e, stk. 1, 4. pkt., affattes således

»I selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor tillige straks give meddelelse herom til denne fondsbørs.«

36. § 61 e, stk. 3, 2. pkt. , affattes således

»I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal der senest 8 dage efter dagen for revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor ny revisor skal vælges.«

37. I § 61 f, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Omkostninger m.v. for den lovpligtige revision af selskabets årsregnskab m.v., jf. § 61 g, afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.«

38. § 61 k, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.«

39. § 62 affattes således

» § 62. Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskab m.v. for statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal dog indsendes, så det er modtaget i styrelsen senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsregnskab, årsberetning og et eventuelt koncernregnskab til dem af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere dette på selskabets hovedkontor.

Stk. 2. Årsregnskab m.v. skal være forsynet med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. I selskaber, der anvender §§ 2 c, 64 c, 64 d, 64 e eller 64 f, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal det af årsregnskabet m.v. fremgå, hvilke af de nævnte bestemmelser der har været anvendt.

Stk. 3. Statslige aktieselskaber skal indsende en bekræftet kopi af selskabets halvårsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at den er modtaget i styrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode, jf. § 56 a.

Stk. 4. Modtagelse af årsregnskaber m.v. samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber m.v. og de modtagne halvårsrapporter for statslige aktieselskaber er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 1 måned efter dagen for årsregnskabets godkendelse af generalforsamlingen eller i statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift på 200 kr. pr. ledelsesmedlem for hver påbegyndt måned. Afgiften kan dog højst udgøre 1.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

Stk. 6. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, dog senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning i statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. til selskabets ledelse på selskabets adresse. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest den 8. hverdag efter dagen for påkravets datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift. Afgiften beregnes fra det i 1. pkt. angivne tidspunkt og udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for 1. påbegyndte måned, 1.500 kr. for 2. påbegyndte måned og 2.000 kr. for hver følgende påbegyndte måned. Afgiften kan dog højst udgøre 8.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

Stk. 7. Afgifter efter stk. 5 og 6 tilfalder statskassen og tillægges udpantningsret. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undlade at pålægge et ledelsesmedlem en afgift eller fritage den pågældende for betaling af en allerede pålagt afgift, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem for samme periode har indbetalt tvangsbøder for manglende indsendelse af samme årsregnskab m.v., jf. § 64, stk. 3, nr. 1.«

40. § 63 affattes således

» § 63. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med den fulde, afgivne revisionspåtegning.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold.«

41. I § 63 a, stk. 1, ændres »inden seks måneder efter regnskabsårets udgang« til: »senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning«.

42. I § 63 a, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 5,» til: »§ 62, stk. 4,».

43. I § 64, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der er omfattet af denne lov, kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

44. I § 64 indsættes som stk. 4 og 5

»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at statslige aktieselskabers årsregnskab og koncernregnskab helt eller delvis skal aflægges i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske og internationale regnskabsvejledninger, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse selskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

45. Efter § 64 b indsættes

»Kapitel 9 a

Undtagelser,

der er betinget af et selskabs størrelse

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, § 81, stk. 3, nr. 4, og § 144, stk. 4, ændres »to år« til: »24 måneder«.

2. § 6 c, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Senest 4 uger efter, at generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med påtegning af generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er godkendt, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

3. I § 11, stk. 1, § 19, stk. 2, 3. pkt., § 20, stk. 1, 3. pkt., § 23 d, 4. pkt., § 28 b, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 40, 4. pkt., § 42, stk. 2, 2. pkt., § 46, stk. 2, § 48 d, § 48 e, 1. pkt., § 56, stk. 6, 1. pkt., § 69, stk. 1, 1. pkt., § 69 a, 1. pkt., § 75, stk. 3, 1. pkt., § 76, stk. 2, § 81, stk. 2, 1. pkt., § 81, stk. 3, nr. 4, § 81 a, stk. 1, § 81 a, stk. 3, 3. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 134 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 e, stk. 5, § 134 f, 2. pkt., § 134 g, stk. 1, § 134 g, stk. 4, § 134 h, stk. 5, § 134 l, stk. 4, 4. pkt., § 144, stk. 4, § 145, stk. 1, § 145, stk. 2, § 158, stk. 2, 2. pkt., og § 159 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »inden« til: »senest«.

4. § 11, stk. 3, 1. pkt. , affattes således

»Er anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted.«

5. § 12, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk. 1, fastsatte frist eller registreringen nægtes.«

6. I § 20 b, stk. 1, 2. pkt., § 23 d, 1. pkt., § 40, 1. pkt., § 134 l, stk. 4, 1. pkt., og § 135, stk. 6, 1. pkt., ændres »inden« til: »inden for«.

7. I § 20 c, stk. 3, § 48 e, 2. pkt., § 118, § 152, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »inden« til: »senest ved«.

8. Efter § 28 c indsættes i kapitel 4

» § 28 d. Erhvervsministeren fastsætter regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige aktieselskaber, herunder om

1) hvad der skal medregnes som besiddelse og

2) øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

9. I § 32, stk. 3, 2. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 46, stk. 2, og § 66, stk. 2, 2. pkt., ændres »et år« til: »12 måneder«.

10. I § 36, stk. 3, 1. pkt., og § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »1 år« til: »12 måneder«.

11. § 36, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.«

12. § 39, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.«

13. § 42, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Anmeldelse om beslutning i henhold til § 41 og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.«

14. § 44, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelse ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.«

15. § 47, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»I selskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af aktier efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at vederlæggelse af aktionærerne kan ske ved udstedelse af obligationer.«

16. § 47, stk. 3, nr. 2, affattes således

»2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og«.

17. Efter § 48 h indsættes i kapitel 8

» § 48 i. Statslige aktieselskaber skal straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet, når

1) aktiernes pålydende værdi udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen eller

2) ændringer i beholdningen udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 2. Meddelelser efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på aktieklasser og om den senest meddelte aktiebeholdning.«

18. I § 53, stk. 2, indsættes efter »§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber«: »og i statslige aktieselskaber«.

19. Efter § 54 indsættes

» § 54 a. Bestyrelsen i et statsligt aktieselskab skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af overholdelsen af de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de i stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen.«

20. I § 65 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Statslige aktieselskabers generalforsamlinger er åbne for pressen.«

21. § 70, 2. pkt., affattes således

»Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.«

22. § 116, stk. 3 , affattes således

»Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.«

23. § 123, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder efter brevets afsendelse.«

24. § 124, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Senest 2 uger efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registret for aktieselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

25. § 125, 3. pkt., affattes således

»Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom.«

26. § 126, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen herom. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«

27. § 134 affattes således

» § 134. Et aktieselskab kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet aktie- eller anpartsselskab. Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.«

28. § 134 d, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen.«

29. § 134 i, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Anmeldelse om den vedtagne fusion skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1.«

30. § 134 l, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær.«

31. Efter § 134 l indsættes

»Omdannelse til partnerselskab

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, § 81, stk. 3, nr. 4 og § 144, stk. 4, ændres »to år« til: »24 måneder«.

2. § 6 c, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Senest 4 uger efter, at generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med påtegning af generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er godkendt, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

3. I § 11, stk. 1, § 19, stk. 2, 3. pkt., § 20, stk. 1, 3. pkt., § 23 d, 4. pkt., § 28 b, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 40, 4. pkt., § 42, stk. 2, 2. pkt., § 46, stk. 2, § 48 d, § 48 e, 1. pkt., § 56, stk. 6, 1. pkt., § 69, stk. 1, 1. pkt., § 69 a, 1. pkt., § 75, stk. 3, 1. pkt., § 76, stk. 2, § 81, stk. 2, 1. pkt., § 81, stk. 3, nr. 4, § 81 a, stk. 1, § 81 a, stk. 3, 3. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 134 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 e, stk. 5, § 134 f, 2. pkt., § 134 g, stk. 1, § 134 g, stk. 4, § 134 h, stk. 5, § 134 l, stk. 4, 4. pkt., § 144, stk. 4, § 145, stk. 1, § 145, stk. 2, § 158, stk. 2, 2. pkt., og § 159 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »inden« til: »senest«.

4. § 11, stk. 3, 1. pkt. , affattes således

»Er anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted.«

5. § 12, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk. 1, fastsatte frist eller registreringen nægtes.«

6. I § 20 b, stk. 1, 2. pkt., § 23 d, 1. pkt., § 40, 1. pkt., § 134 l, stk. 4, 1. pkt., og § 135, stk. 6, 1. pkt., ændres »inden« til: »inden for«.

7. I § 20 c, stk. 3, § 48 e, 2. pkt., § 118, § 152, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, ændres »inden« til: »senest ved«.

8. Efter § 28 c indsættes i kapitel 4

» § 28 d. Erhvervsministeren fastsætter regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige aktieselskaber, herunder om

1) hvad der skal medregnes som besiddelse og

2) øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

9. I § 32, stk. 3, 2. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 46, stk. 2, og § 66, stk. 2, 2. pkt., ændres »et år« til: »12 måneder«.

10. I § 36, stk. 3, 1. pkt., og § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »1 år« til: »12 måneder«.

11. § 36, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.«

12. § 39, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.«

13. § 42, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Anmeldelse om beslutning i henhold til § 41 og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.«

14. § 44, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelse ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.«

15. § 47, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»I selskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af aktier efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at vederlæggelse af aktionærerne kan ske ved udstedelse af obligationer.«

16. § 47, stk. 3, nr. 2, affattes således

»2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og«.

17. Efter § 48 h indsættes i kapitel 8

» § 48 i. Statslige aktieselskaber skal straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet, når

1) aktiernes pålydende værdi udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen, eller

2) ændringer i beholdningen udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 2. Meddelelser efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på aktieklasser og om den senest meddelte aktiebeholdning.«

18. I § 53, stk. 2, indsættes efter »§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber«: »og i statslige aktieselskaber«.

19. Efter § 54 indsættes

» § 54 a. Bestyrelsen i et statsligt aktieselskab skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af overholdelsen af de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de i stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen.«

20. I § 65 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Statslige aktieselskabers generalforsamlinger er åbne for pressen.«

21. § 70, 2. pkt., affattes således

»Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.«

22. § 116, stk. 3 , affattes således

» Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.«

23. § 123, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder efter brevets afsendelse.«

24. § 124, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Senest 2 uger efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registret for aktieselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

25. § 125, 3. pkt., affattes således

»Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom.«

26. § 126, stk. 2 og stk. 3, affattes således

» Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen herom. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«

27. § 134 affattes således

» § 134. Et aktieselskab kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet aktie- eller anpartsselskab. Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.«

28. § 134 d, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen.«

29. § 134 i, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Anmeldelse om den vedtagne fusion skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1.«

30. § 134 l, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær.«

31. Efter § 134 l indsættes

» Omdannelse til partnerselskab

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, § 81, stk. 3, nr. 4, og § 144, stk. 4, ændres »to år« til: »24 måneder«.

2. § 6 c, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Senest 4 uger efter, at generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med påtegning af generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er godkendt, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

3. I § 11, stk. 1, § 19, stk. 2, 3. pkt., § 20, stk. 1, 3. pkt., § 23 d, 4. pkt., § 28 b, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 40, 4. pkt., § 42, stk. 2, 2. pkt., § 46, stk. 2, § 48 d, § 48 e, 1. pkt., § 56, stk. 6, 1. pkt., § 69, stk. 1, 1. pkt., § 69 a, 1. pkt., § 75, stk. 3, 1. pkt., § 76, stk. 2, § 81, stk. 2, 1. pkt., § 81, stk. 3, nr. 4, § 81 a, stk. 1, § 81 a, stk. 3, 3. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 134 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 e, stk. 5, § 134 f, 2. pkt., § 134 g, stk. 1, § 134 g, stk. 4, § 134 h, stk. 5, § 134 l, stk. 4, 4. pkt., § 144, stk. 4, § 145, stk. 1, § 145, stk. 2, § 158, stk. 2, 2. pkt., og § 159 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »inden« til: »senest«.

4. § 11, stk. 3, 1. pkt. , affattes således

»Er anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted.«

5. § 12, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk. 1, fastsatte frist eller registreringen nægtes.«

6. I § 20 b, stk. 1, 2. pkt., § 23 d, 1. pkt., § 40, 1. pkt., § 134 l, stk. 4, 1. pkt., og § 135, stk. 6, 1. pkt., ændres »inden« til: »inden for«.

7. I § 20 c, stk. 3, § 48 e, 2. pkt., § 118, § 152, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »inden« til: »senest ved«.

8. Efter § 28 c indsættes i kapitel 4

» § 28 d. Erhvervsministeren fastsætter regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige aktieselskaber, herunder om

1) hvad der skal medregnes som besiddelse og

2) øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

9. I § 32, stk. 3, 2. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 46, stk. 2, og § 66, stk. 2, 2. pkt., ændres »et år« til: »12 måneder«.

10. I § 36, stk. 3, 1. pkt., og § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »1 år« til: »12 måneder«.

11. § 36, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.«

12. § 39, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.«

13. § 42, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Anmeldelse om beslutning i henhold til § 41 og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.«

14. § 44, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelse ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.«

15. § 47, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»I selskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af aktier efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at vederlæggelse af aktionærerne kan ske ved udstedelse af obligationer.«

16. § 47, stk. 3, nr. 2, affattes således

»2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og«.

17. Efter § 48 h indsættes i kapitel 8

» § 48 i. Statslige aktieselskaber skal straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet, når

1) aktiernes pålydende værdi udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen eller

2) ændringer i beholdningen udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 2. Meddelelser efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på aktieklasser og om den senest meddelte aktiebeholdning.«

18. I § 53, stk. 2, indsættes efter »§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber«: »og i statslige aktieselskaber«.

19. Efter § 54 indsættes

» § 54 a. Bestyrelsen i et statsligt aktieselskab skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af overholdelsen af de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de i stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen.«

20. I § 65 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Statslige aktieselskabers generalforsamlinger er åbne for pressen.«

21. § 70, 2. pkt., affattes således

»Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.«

22. § 116, stk. 3 , affattes således

»Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.«

23. § 123, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder efter brevets afsendelse.«

24. § 124, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Senest 2 uger efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registret for aktieselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

25. § 125, 3. pkt., affattes således

»Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom.«

26. § 126, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen herom. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«

27. § 134 affattes således

» § 134. Et aktieselskab kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet aktie- eller anpartsselskab. Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.«

28. § 134 d, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen.«

29. § 134 i, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Anmeldelse om den vedtagne fusion skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1.«

30. § 134 l, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær.«

31. Efter § 134 l indsættes

»Omdannelse til partnerselskab

§ 3

I lov nr. 123 af 18. februar 1994 om erhvervsdrivende virksomheder foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Anmeldelse i henhold til § 8 skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter stiftelsen eller efter, at virksomheden omfattes af anmeldelsespligten. Anmeldelsen vedlægges et eksemplar af vedtægterne for virksomheden.«

2. Efter § 10 indsættes

» § 10 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

3. § 11, stk. 1 , affattes således

»Sker der ændring i virksomhedens vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, foretages, så anmeldelsen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse. Sker der ændring i virksomhedens vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i virksomhedens bestyrelse eller direktion eller tilsvarende ledelsesorgan, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningens vedtagelse.«

4. I § 16, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

5. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »2. pkt.« til: »4. pkt.«

6. I § 16 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 13, stk. 1.«

7. § 17, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Andre afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

8. § 17, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse efter § 12 og afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i §§ 10 og 13, om fastsættelse af frist efter § 13, stk. 2, samt afgørelser efter §§ 20 og 21, stk. 1, kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

9. § 19, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Opfylder en virksomhed betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2-5, skal bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan afgive erklæring herom, så erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

10. I § 28, stk. 2, ændres »§ 25, § 55 og § 62, stk. 2« til: »kapitel 9 a«.

§ 3

I lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 18. februar 1994, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Anmeldelse i henhold til § 8 skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter stiftelsen eller efter, at virksomheden omfattes af anmeldelsespligten. Anmeldelsen vedlægges et eksemplar af vedtægterne for virksomheden.«

2. Efter § 10 indsættes

» § 10 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

3. § 11, stk. 1 , affattes således

»Sker der ændring i virksomhedens vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, foretages, så anmeldelsen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse. Sker der ændring i virksomhedens vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i virksomhedens bestyrelse eller direktion eller tilsvarende ledelsesorgan, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningens vedtagelse.«

4. I § 16, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som 2. og 3. pkt.

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

2. pkt. bliver herefter til 4. pkt.

5. I § 16 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 13, stk. 1.«

6. § 17, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Andre afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

7. § 17, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse efter § 12 og afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i §§ 10 og 13, om fastsættelse af frist efter § 13, stk. 2, samt afgørelser efter §§ 20 og 21, stk. 1, kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

8. § 19, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. Opfylder en virksomhed betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2-5, skal bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan afgive erklæring herom, så erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

9. I § 28, stk. 2, ændres »§ 25, § 55 og § 62, stk. 2« til: »kapitel 9 a«.

§ 3

I lov nr. 123 af 18. februar 1994 om erhvervsdrivende virksomheder foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Anmeldelse i henhold til § 8 skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter stiftelsen eller efter, at virksomheden omfattes af anmeldelsespligten. Anmeldelsen vedlægges et eksemplar af vedtægterne for virksomheden.«

2. Efter § 10 indsættes

» § 10 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

3. § 11, stk. 1 , affattes således

»Sker der ændring i virksomhedens vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, foretages, så anmeldelsen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse. Sker der ændring i virksomhedens vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i virksomhedens bestyrelse eller direktion eller tilsvarende ledelsesorgan, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningens vedtagelse.«

4. I § 16, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

5. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »2. pkt.« til: »4. pkt.«

6. I § 16 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 13, stk. 1.«

7. § 17, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Andre afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

8. § 17, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse efter § 12 og afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i §§ 10 og 13, om fastsættelse af frist efter § 13, stk. 2, samt afgørelser efter §§ 20 og 21, stk. 1, kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

9. § 19, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Opfylder en virksomhed betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2-5, skal bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan afgive erklæring herom, så erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

10. I § 28, stk. 2, ændres »§ 25, § 55 og § 62, stk. 2« til: »kapitel 9 a«.

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 5, ændres »industriministerens« til: »erhvervsministerens«, og overalt i loven ændres »Industriministeren« henholdsvis »industriministeren« til: »Erhvervsministeren« henholdsvis »erhvervsministeren«.

2. § 10, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Kapitalforhøjelse efter stk. 1 skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget senest 4 uger efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud, henholdsvis efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet.«

3. § 11, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Vedtægten kan bestemme, at grundkapitalen gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte beløb eller bestemte andele med henblik på uddeling til formålet. De nødvendige vedtægtsændringer som følge af en nedsættelse besluttes af bestyrelsen og skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget senest 4 uger efter beslutningen. Uddeling i henhold til 1. pkt. og nedsættelse af grundkapitalen kan kun ske, såfremt fondens revisor erklærer, at fonden efter uddelingen vil have utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine kreditorer.«

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 2-4, § 2, stk. 3, §§ 2 a-5, § 8, kapitlerne 3-8 a samt § 63« til: »§ 1, stk. 2-4, § 2, stk. 3, §§ 2 a-5 a, § 8, kapitlerne 3-8 a, § 63 og kapitel 9 a«.

5. § 51 affattes således

» § 51. Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den anmeldes som erhvervsdrivende fond til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anmeldelsen skal være modtaget senest 4 måneder efter, at fonden er blevet erhvervsdrivende. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen om virksomheden. Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, og § 9 finder anvendelse ved registreringen.«

6. § 53, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 5 skal være modtaget senest 3 måneder efter, at vedtægten er underskrevet. Er en fond stiftet ved testamente, skal den senest anmeldes umiddelbart efter boets slutning.«

7. § 53, stk. 3 , affattes således

»Stk. 3. Ændring i en fonds vedtægt eller ændring i et forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes, så anmeldelsen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at vedtægten er underskrevet, eller at forholdet er ændret.«

8. § 53, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

9. Efter § 53 indsættes

» § 53 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

10. § 58 affattes således

» § 58. Til dækning af udgifterne ved administration af denne lov skal de enkelte fonde betale et gebyr, jf. § 60, stk. 2. Gebyret betales henholdsvis ved registreringen og ved indsendelsen af årsregnskab.«

11. § 60 affattes således

» § 60. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse, om indsendelse af årsregnskaber m.v., om registrering og om udgivelse af en fortegnelse over registrerede fonde. Styrelsen kan fastsætte regler om, at dokumenter omfattet af denne lov kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om gebyrer i henhold til § 58 og regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v., bekendtgørelse og rykkerbreve ved for sen betaling. Styrelsen har udpantningsret for gebyrerne.

Stk. 3. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan styrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 55, stk. 1.«

12. I § 62, stk. 2, ændres »Industriministeriets Erhvervsankenævn« til: »Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn«.

13. § 68 affattes således

» § 68. Bliver en fond, der er optaget i foreningsregisteret, optaget i registeret for erhvervsdrivende fonde, og bekendtgøres dette i Statstidende, slettes fonden af foreningsregisteret. Dokumenter vedrørende en sådan fond overføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 5, ændres »industriministerens« til: »erhvervsministerens«, og overalt i loven ændres »Industriministeren« henholdsvis »industriministeren« til: »Erhvervsministeren« henholdsvis »erhvervsministeren«.

2. § 10, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Kapitalforhøjelse efter stk. 1 skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget senest 4 uger efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud, henholdsvis efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet.«

3. § 11, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Vedtægten kan bestemme, at grundkapitalen gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte beløb eller bestemte andele med henblik på uddeling til formålet. De nødvendige vedtægtsændringer som følge af en nedsættelse besluttes af bestyrelsen og skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget senest 4 uger efter beslutningen. Uddeling i henhold til 1. pkt. og nedsættelse af grundkapitalen kan kun ske, såfremt fondens revisor erklærer, at fonden efter uddelingen vil have utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine kreditorer.«

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 2-4, § 2, stk. 3, §§ 2 a - 5, § 8, kapitlerne 3 - 8 a samt § 63« til: »§ 1, stk. 2-4, § 2, stk. 3, §§ 2 a - 5 a, § 8, kapitlerne 3 - 8 a, § 63 samt kapitel 9 a«.

5. § 51 affattes således

» § 51. Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den anmeldes som erhvervsdrivende fond til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anmeldelsen skal være modtaget senest 4 måneder efter, at fonden er blevet erhvervsdrivende. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen om virksomheden. Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, samt § 9 finder anvendelse ved registreringen.«

6. § 53, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 5 skal være modtaget senest 3 måneder efter, at vedtægten er underskrevet. Er en fond stiftet ved testamente, skal den senest anmeldes umiddelbart efter boets slutning.«

7. § 53, stk. 3 , affattes således

» Stk. 3. Ændring i en fonds vedtægt eller ændring i et forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes, så anmeldelsen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at vedtægten er underskrevet, eller at forholdet er ændret.«

8. § 53, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

9. Efter § 53 indsættes

» § 53 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 3. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

10. § 60 affattes således

» § 60. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse, indsendelse af årsregnskaber m.v., registrering og om udgivelse af en fortegnelse over registrerede fonde. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om afgifter i henhold til § 58 og regler om afgifter for anmeldelse, udskrifter m.v., bekendtgørelse og rykkerbreve ved for sen betaling. Styrelsen har udpantningsret for afgifterne.

Stk. 3. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan styrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 55, stk. 1.«

11. I § 62, stk. 2 ændres »Industriministeriets Erhvervsankenævn« til: »Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn«.

12. § 68 affattes således

» § 68. Bliver en fond, der er optaget i foreningsregisteret, optaget i registeret for erhvervsdrivende fonde, og bekendtgøres dette i Statstidende, slettes fonden af foreningsregisteret. Dokumenter vedrørende en sådan fond overføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 5, ændres »industriministerens« til: »erhvervsministerens«, og overalt i loven ændres »Industriministeren« henholdsvis »industriministeren« til: »Erhvervsministeren« henholdsvis »erhvervsministeren«.

2. § 10, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Kapitalforhøjelse efter stk. 1 skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget senest 4 uger efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud, henholdsvis efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet.«

3. § 11, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Vedtægten kan bestemme, at grundkapitalen gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte beløb eller bestemte andele med henblik på uddeling til formålet. De nødvendige vedtægtsændringer som følge af en nedsættelse besluttes af bestyrelsen og skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget senest 4 uger efter beslutningen. Uddeling i henhold til 1. pkt. og nedsættelse af grundkapitalen kan kun ske, såfremt fondens revisor erklærer, at fonden efter uddelingen vil have utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine kreditorer.«

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 2-4, § 2, stk. 3, §§ 2 a-5, § 8, kapitlerne 3-8 a samt § 63« til: »§ 1, stk. 2-4, § 2, stk. 3, §§ 2 a-5 a, § 8, kapitlerne 3-8 a, § 63 og kapitel 9 a«.

5. § 51 affattes således

» § 51. Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den anmeldes som erhvervsdrivende fond til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anmeldelsen skal være modtaget senest 4 måneder efter, at fonden er blevet erhvervsdrivende. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen om virksomheden. Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, og § 9 finder anvendelse ved registreringen.«

6. § 53, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 5 skal være modtaget senest 3 måneder efter, at vedtægten er underskrevet. Er en fond stiftet ved testamente, skal den senest anmeldes umiddelbart efter boets slutning.«

7. § 53, stk. 3 , affattes således

»Stk. 3. Ændring i en fonds vedtægt eller ændring i et forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes, så anmeldelsen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at vedtægten er underskrevet, eller at forholdet er ændret.«

8. § 53, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

9. Efter § 53 indsættes

» § 53 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

10. § 58 affattes således

» § 58. Til dækning af udgifterne ved administration af denne lov skal de enkelte fonde betale et gebyr, jf. § 60, stk. 2. Gebyret betales henholdsvis ved registreringen og ved indsendelsen af årsregnskab.«

11. § 60 affattes således

» § 60. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse, om indsendelse af årsregnskaber m.v., om registrering og om udgivelse af en fortegnelse over registrerede fonde. Styrelsen kan fastsætte regler om, at dokumenter omfattet af denne lov kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om gebyrer i henhold til § 58 og regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v., bekendtgørelse og rykkerbreve ved for sen betaling. Styrelsen har udpantningsret for gebyrerne.

Stk. 3. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan styrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 55, stk. 1.«

12. I § 62, stk. 2, ændres »Industriministeriets Erhvervsankenævn« til: »Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn«.

13. § 68 affattes således

» § 68. Bliver en fond, der er optaget i foreningsregisteret, optaget i registeret for erhvervsdrivende fonde, og bekendtgøres dette i Statstidende, slettes fonden af foreningsregisteret. Dokumenter vedrørende en sådan fond overføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

§ 5

I lov om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, jf lovbekendtgørelse nr. 135 af 14. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, ændres »inden« til: »senest«.

2. Efter § 6 indsættes

» § 6 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 5

I lov om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, jf lovbekendtgørelse nr. 135 af 14. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, ændres »inden« til: »senest«.

2. Efter § 6 indsættes

» § 6 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 5

I lov om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, jf lovbekendtgørelse nr. 135 af 14. marts 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, ændres »inden« til: »senest«.

2. Efter § 6 indsættes

» § 6 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 6

I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 25, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i nr. 11 omhandlede gebyr kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 25, stk. 5, ændres »fremsættes inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

3. Efter § 31 indsættes

»Frister

§ 6

I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 25, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i nr. 11 omhandlede gebyr kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 25, stk. 5, ændres »fremsættes inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

3. Efter § 31 indsættes

» Frister

§ 6

I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 25, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i nr. 11 omhandlede gebyr kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 25, stk. 5, ændres »fremsættes inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

3. Efter § 31 indsættes

»Frister

§ 7

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som statsautoriseret revisor betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. § 5, stk. 2, affattes således

»Stk. 2 . Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal en statsautoriseret revisor godtgøre at være dækket af en forsikring som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Dokumentation herfor skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Er dette ikke tilfældet, bortfalder beskikkelsen.«

3. § 5 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2 . En afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.«

4. I § 11, stk. 7 , ændres »inden« til: »senest« 2 gange.

5. I § 18 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. § 18 b, stk. 1 , affattes således

»Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.«

7. I § 20, stk. 2 , ændres »fremsættes over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

8. Efter § 22 a indsættes

»Kapitel III a

Frister

§ 7

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som statsautoriseret revisor betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. § 5, stk. 2, affattes således

» Stk. 2 . Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal en statsautoriseret revisor godtgøre at være dækket af en forsikring som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Dokumentation herfor skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Er dette ikke tilfældet, bortfalder beskikkelsen.«

3. § 5 a, stk. 2, affattes således

» Stk. 2 . En afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.«

4. I § 11, stk. 7 , ændres »inden« til: »senest« to gange.

5. Efter § 11 indsættes

» § 11 a. Uanset bestemmelserne i § 10, stk. 2, og § 11, stk. 1, kan revisionsvirksomhed, jf. § 6 a, udøves i Kommunernes Revisionsafdeling, og statsautoriserede revisorer kan tage ansættelse i Kommunernes Revisionsafdeling. Sådanne revisorer må alene udføre revisionsvirksomhed i kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, samt i virksomheder, der driver kommunal forsyningsvirksomhed, og hvori der alene deltager kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Statsautoriserede revisorer, der er ansat i Kommunernes Revisionsafdeling, må ikke udøve anden revisionsvirksomhed eller have ejerandele i en revisionsvirksomhed.«

6. § 18 b, stk. 1 , affattes således

»Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.«

7. I § 20, stk. 2 , ændres »fremsættes over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

8. Efter § 22 a indsættes

»Kapitel III a

Frister

§ 7

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som statsautoriseret revisor betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. § 5, stk. 2, affattes således

»Stk. 2 . Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal en statsautoriseret revisor godtgøre at være dækket af en forsikring som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Dokumentation herfor skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Er dette ikke tilfældet, bortfalder beskikkelsen.«

3. § 5 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2 . En afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.«

4. I § 11, stk. 7 , ændres »inden« til: »senest« 2 gange.

5. I § 18 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. § 18 b, stk. 1 , affattes således

»Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.«

7. I § 20, stk. 2 , ændres »fremsættes over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

8. Efter § 22 a indsættes

»Kapitel III a

Frister

§ 8

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Ved optagelse i Revisorregistret betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling. Der udleveres den pågældende et bevis for den stedfundne registrering.«

2. § 2 a, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. En afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.«

3. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal en registreret revisor godtgøre at være dækket af en forsikring som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Dokumentation herfor skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Er dette ikke tilfældet, slettes den pågældende i registret.«

4. I § 6 b, stk. 7 , ændres »inden« til: »senest« 2 gange.

5. Efter § 8 a indsættes

» § 8 b. Er der i lovgivningen eller i en virksomheds vedtægter foreskrevet valg af flere revisorer, kan en valgt registreret revisors personale eller revisorer, med hvilke der drives revisionsvirksomhed, ikke vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab eller en i et sådant ansat registreret revisor som den ene revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

§ 8 c. En registreret revisor må højst beskæftige 3 revisormedarbejdere, som ikke i mindst 3 år efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelsen af navnlig opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber, konsoliderede regnskaber eller tilsvarende finansielle oversigter, på en statsautoriseret eller registreret revisors kontor. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtage fra denne bestemmelse.«

6. I § 9, stk. 1, ændres »samt § 8, stk. 1 og 3« til: », § 8, stk. 1 og 3, samt § 8 b«.

7. I § 11 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Registrerede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

8. § 11 b, stk. 1, affattes således

»Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Registrerede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.«

9. Efter § 11 d indsættes

»Kapitel III a

Frister

§ 8

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Ved optagelse i Revisorregistret betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling. Der udleveres den pågældende et bevis for den stedfundne registrering.«

2. § 2 a, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. En afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.«

3. § 3, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal en registreret revisor godtgøre at være dækket af en forsikring som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Dokumentation herfor skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Er dette ikke tilfældet, slettes den pågældende i registret.«

4. I § 6 b, stk. 7 , ændres »inden« til: »senest« 2 gange.

5. Efter § 6 c indsættes

» § 6 d. Uanset bestemmelserne i § 6 a, stk. 2, og § 6 b, stk. 1, kan revisionsvirksomhed, jf. § 4 a, udøves i Kommunernes Revisionsafdeling, og registrerede revisorer kan tage ansættelse i Kommunernes Revisionsafdeling. Sådanne revisorer må alene udføre revisionsvirksomhed i kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, samt i virksomheder, der driver kommunal forsyningsvirksomhed, og hvori der alene deltager kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Registrerede revisorer, der er ansat i Kommunernes Revisionsafdeling, må ikke udøve anden revisionsvirksomhed eller have ejerandele i en revisionsvirksomhed.«

6. Efter § 8 a indsættes

» § 8 b. Er der i lovgivningen eller i en virksomheds vedtægter foreskrevet valg af flere revisorer, kan en valgt registreret revisors personale eller revisorer, med hvilke der drives revisionsvirksomhed, ikke vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab eller en i et sådant ansat registreret revisor som den ene revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

§ 8 c. En registreret revisor må højst beskæftige 3 revisormedarbejdere, som ikke i mindst 3 år efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelsen af navnlig opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber, konsoliderede regnskaber eller tilsvarende finansielle oversigter, på en statsautoriseret eller registreret revisors kontor. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtage fra denne bestemmelse.«

7. § 11 b, stk. 1, affattes således

»Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Registrerede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.«

8. Efter § 11 d indsættes

»Kapitel III a

Frister

§ 8

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Ved optagelse i Revisorregistret betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling. Der udleveres den pågældende et bevis for den stedfundne registrering.«

2. § 2 a, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. En afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.«

3. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal en registreret revisor godtgøre at være dækket af en forsikring som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Dokumentation herfor skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Er dette ikke tilfældet, slettes den pågældende i registret.«

4. I § 6 b, stk. 7 , ændres »inden« til: »senest« 2 gange.

5. Efter § 8 a indsættes

» § 8 b. Er der i lovgivningen eller i en virksomheds vedtægter foreskrevet valg af flere revisorer, kan en valgt registreret revisors personale eller revisorer, med hvilke der drives revisionsvirksomhed, ikke vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab eller en i et sådant ansat registreret revisor som den ene revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

§ 8 c. En registreret revisor må højst beskæftige 3 revisormedarbejdere, som ikke i mindst 3 år efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelsen af navnlig opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber, konsoliderede regnskaber eller tilsvarende finansielle oversigter, på en statsautoriseret eller registreret revisors kontor. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtage fra denne bestemmelse.«

6. I § 9, stk. 1, ændres »samt § 8, stk. 1 og 3« til: », § 8, stk. 1 og 3, samt § 8 b«.

7. I § 11 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Registrerede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

8. § 11 b, stk. 1, affattes således

»Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Registrerede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.«

9. Efter § 11 d indsættes

»Kapitel III a

Frister

§ 9

I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som dispachør betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 6, stk. 2 , ændres »fremsættes over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

3. Efter § 13 a indsættes

» § 13 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 9

I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som dispachør betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 6, stk. 2 , ændres »fremsættes over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

3. Efter § 13 a indsættes

» § 13 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 9

I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som dispachør betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 6, stk. 2 , ændres »fremsættes over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden« til: »være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest«.

3. Efter § 13 a indsættes

» § 13 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 10

I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som translatør og tolk betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 4, stk. 4, ændres »fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt beskikkelsen, inden« til: »være modtaget hos den myndighed, der har tilbagekaldt beskikkelsen senest«.

3. Efter § 7 a indsættes

» § 7 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 10

I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som translatør og tolk betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 4, stk. 4, ændres »fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt beskikkelsen, inden« til: »være modtaget hos den myndighed, der har tilbagekaldt beskikkelsen senest«.

3. Efter § 7 a indsættes

» § 7 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 10

I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»For beskikkelse som translatør og tolk betales et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.«

2. I § 4, stk. 4, ændres »fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt beskikkelsen, inden« til: »være modtaget hos den myndighed, der har tilbagekaldt beskikkelsen senest«.

3. Efter § 7 a indsættes

» § 7 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 11 e. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 11

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, lov nr. 453 af 30. juni 1993 og lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7 a, stk. 2, ændres »fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt næringsbrevet, inden« til: »være modtaget hos den myndighed, der har tilbagekaldt næringsbrevet, senest«.

2. Efter § 26 indsættes

»Kapitel 5 a

Frister

§ 11 e. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 11

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, lov nr. 453 af 30. juni 1993 og lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7 a , stk. 2, ændres »fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt næringsbrevet, inden« til: »være modtaget hos den myndighed, der har tilbagekaldt næringsbrevet, senest«.

2. Efter § 26 indsættes

»Kapitel 5 a

Frister

§ 11 e. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 11

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, lov nr. 453 af 30. juni 1993 og lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7 a, stk. 2, ændres »fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt næringsbrevet, inden« til: »være modtaget hos den myndighed, der har tilbagekaldt næringsbrevet, senest«.

2. Efter § 26 indsættes

»Kapitel 5 a

Frister

§ 12

I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations-og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 3, ændres »fremsættes over for politimesteren, i København magistraten, inden« til: »være modtaget hos politimesteren, i København magistraten, senest«.

2. § 10, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen, i København den samlede magistrat. Indbringelsen skal være modtaget hos den pågældende myndighed senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afslaget skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for kommunalbestyrelsen, i København magistraten, og om fristen herfor.«

3. § 14, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en aktionær eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse opnår besiddelse af 30 pct. eller mere af selskabskapitalen, skal politimesteren, i København magistraten, modtage meddelelse herom senest 4 uger efter det skete.«

4. § 15, stk. 5 , affattes således

»Stk. 5 . Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 4 skal være modtaget hos den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Fremsættes anmodningen over for politiet, indbringes sagen for retten efter reglerne om straffesager. Fremsættes anmodningen over for bevillingsmyndigheden, anlægger denne sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve hvervet. Ankes en dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller hvortil sagen er indbragt, bestemme, at hvervet ikke må udøves under ankesagens behandling.«

5. I § 19, stk. 3 , ændres »fremsættes over for bevillingsmyndigheden inden« til: »være modtaget hos bevillingsmyndigheden senest«.

6. Efter § 36 indsættes

»Frister

§ 12

I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations-og hotelvirksomhed m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 3, ændres »fremsættes over for politimesteren, i København magistraten, inden« til: »være modtaget hos politimesteren, i København magistraten, senest«.

2. § 10, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen, i København den samlede magistrat. Indbringelsen skal være modtaget hos den pågældende myndighed senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afslaget skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for kommunalbestyrelsen, i København magistraten, og om fristen herfor.«

3. § 14, stk. 3, 1. pkt., affattes således

Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en aktionær eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse opnår besiddelse af 30 pct. eller mere af selskabskapitalen, skal politimesteren, i København magistraten, modtage meddelelse herom senest 4 uger efter det skete.'

4. § 15, stk. 5 , affattes således

» Stk. 5 . Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 4 skal være modtaget hos den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Fremsættes anmodningen over for politiet, indbringes sagen for retten efter reglerne om straffesager. Fremsættes anmodningen over for bevillingsmyndigheden, anlægger denne sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve hvervet. Ankes en dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller hvortil sagen er indbragt, bestemme, at hvervet ikke må udøves under ankesagens behandling.«

5. I § 19, stk. 3 , ændres »fremsættes over for bevillingsmyndigheden inden« til: »være modtaget hos bevillingsmyndigheden senest«.

6. Efter § 36 indsættes

» Frister

§ 12

I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations-og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 3, ændres »fremsættes over for politimesteren, i København magistraten, inden« til: »være modtaget hos politimesteren, i København magistraten, senest«.

2. § 10, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen, i København den samlede magistrat. Indbringelsen skal være modtaget hos den pågældende myndighed senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afslaget skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for kommunalbestyrelsen, i København magistraten, og om fristen herfor.«

3. § 14, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en aktionær eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse opnår besiddelse af 30 pct. eller mere af selskabskapitalen, skal politimesteren, i København magistraten, modtage meddelelse herom senest 4 uger efter det skete.«

4. § 15, stk. 5 , affattes således

»Stk. 5 . Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 4 skal være modtaget hos den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Fremsættes anmodningen over for politiet, indbringes sagen for retten efter reglerne om straffesager. Fremsættes anmodningen over for bevillingsmyndigheden, anlægger denne sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve hvervet. Ankes en dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller hvortil sagen er indbragt, bestemme, at hvervet ikke må udøves under ankesagens behandling.«

5. I § 19, stk. 3 , ændres »fremsættes over for bevillingsmyndigheden inden« til: »være modtaget hos bevillingsmyndigheden senest«.

6. Efter § 36 indsættes

»Frister

§ 13

I lov nr. 365 af 18. maj 1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed foretages følgende ændring

1. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »Registreringstidende« til: »styrelsens edb-informationssystem«.

§ 13

I lov nr. 365 af 18. maj 1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed foretages følgende ændring

1. I § 10, stk. 1. 1. pkt., ændres »Registreringstidende« til: »styrelsens edb-informationssystem«.

§ 13

I lov nr. 365 af 18. maj 1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed foretages følgende ændring

1. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »Registreringstidende« til: »styrelsens edb-informationssystem«.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 5 og 6, i årsregnskabsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, samt ændringen af § 63 a, stk. 1, i årsregnskabsloven i denne lovs § 1, nr. 41, og § 64 g i årsregnskabsloven som indsat ved denne lovs § 1, nr. 46, § 19, stk. 6, i lov om erhvervsdrivende virksomheder som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9, og § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde som affattet ved denne lovs § 4, nr. 8, har dog virkning fra den 1. februar 1996.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 56, stk. 4 og 5, i årsregnskabsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29, finder anvendelse for regnskabsår, der afsluttes den 1. juni 1996 eller senere. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 56 a, stk. 3, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 32, finder anvendelse på selskaber, som har pligt til at udarbejde halvårsrapport for en periode, der afsluttes den 1. juni 1996 eller senere.

Stk. 4. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 61 c, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, finder anvendelse fra den 1. august 1996.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 18 a, stk. 5, i lov om statsautoriserede revisorer som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, og § 11 a, stk. 5, i lov om registrerede revisorer som affattet ved denne lovs § 8, nr. 7, finder tillige anvendelse på sager, som er indbragt for et af Disciplinærnævnene, men som Disciplinærnævnet ikke har påbegyndt behandlingen af den 1. juni 1996.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. april 1996.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 5 og 6, i årsregnskabsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, samt bestemmelserne i § 1, nr. 39 og nr. 44, § 3, nr. 8, og § 4, nr. 8, har dog virkning fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 27, finder anvendelse for regnskabsår, der afsluttes 1. april 1996 eller senere. Bestemmelsen i § 1, nr. 30, finder anvendelse på selskaber, som har pligt til at udarbejde halvårsrapport for en periode, der afsluttes 1. april 1996 eller senere.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 1, nr. 32, finder anvendelse fra 1. juni 1996.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 5 og 6, i årsregnskabsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, samt ændringen af § 63 a, stk. 1, i årsregnskabsloven i denne lovs § 1, nr. 41, og § 64 g i årsregnskabsloven som indsat ved denne lovs § 1, nr. 46, § 19, stk. 6, i lov om erhvervsdrivende virksomheder som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9, og § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde som affattet ved denne lovs § 4, nr. 8, har dog virkning fra den 1. februar 1996.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 56, stk. 4 og 5, i årsregnskabsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29, finder anvendelse for regnskabsår, der afsluttes den 1. juni 1996 eller senere. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 56 a, stk. 3, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 32, finder anvendelse på selskaber, som har pligt til at udarbejde halvårsrapport for en periode, der afsluttes den 1. juni 1996 eller senere.

Stk. 4. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 61 c, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, finder anvendelse fra den 1. august 1996.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 18 a, stk. 5, i lov om statsautoriserede revisorer som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, og § 11 a, stk. 5, i lov om registrerede revisorer som affattet ved denne lovs § 8, nr. 7, finder tillige anvendelse på sager, som er indbragt for et af Disciplinærnævnene, men som Disciplinærnævnet ikke har påbegyndt behandlingen af den 1. juni 1996.

§ 15

Lempelserne i årsregnskabslovens §§ 2 c og 64 c-64 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 45, kan anvendes for det første regnskabsår, der afsluttes 1. april 1996 eller senere, hvis selskabet på dette tidspunkt ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat for disse paragraffer.

§ 15

Lempelserne i årsregnskabslovens §§ 2 c og 64 c-64 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og nr. 43, kan anvendes for det første regnskabsår, der afsluttes 1. april 1996 eller senere, hvis selskabet på dette tidspunkt ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat for disse paragraffer.

§ 15

Lempelserne i årsregnskabslovens §§ 2 c og 64 c-64 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 45, kan anvendes for det første regnskabsår, der afsluttes 1. april 1996 eller senere, hvis selskabet på dette tidspunkt ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat for disse paragraffer.

§ 16

Stk. 1. Personer, der lovligt før ikrafttrædelsen af denne lov er valgt til at forestå den lovpligtige revision i aktieselskaber, kommandit-aktieselskaber eller anpartsselskaber, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter denne lovs ikrafttræden, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter personer, der ikke opfylder årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, kan vælges til medrevisor i virksomheder med begrænset hæftelse, der ikke er aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller anpartsselskaber.

Stk. 3. Indtil 30. juni 1997 kan rigsrevisor kræve regnskaber til gennemgang direkte fra statslige aktieselskaber, hvori staten ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Ved indkrævningen af regnskaberne underretter rigsrevisor vedkommende minister.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.

§ 16

Stk. 1. Personer, der lovligt før ikrafttrædelsen af denne lov er valgt til at forestå den lovpligtige revision i aktieselskaber, kommandit-aktieselskaber eller anpartsselskaber, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter denne lovs ikrafttræden, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter personer, der ikke opfylder årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1, kan vælges til medrevisor i virksomheder med begrænset hæftelse, der ikke er aktieselskaber, kommandit-aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Stk. 3. Indtil 31. december 1996 kan rigsrevisor kræve regnskaber til gennemgang direkte fra statslige aktieselskaber, hvori staten ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Ved indkrævningen af regnskaberne underretter rigsrevisor vedkommende minister.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.

§ 16

Stk. 1. Personer, der lovligt før ikrafttrædelsen af denne lov er valgt til at forestå den lovpligtige revision i aktieselskaber, kommandit-aktieselskaber eller anpartsselskaber, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter denne lovs ikrafttræden, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter personer, der ikke opfylder årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, kan vælges til medrevisor i virksomheder med begrænset hæftelse, der ikke er aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller anpartsselskaber.

Stk. 3. Indtil 30. juni 1997 kan rigsrevisor kræve regnskaber til gennemgang direkte fra statslige aktieselskaber, hvori staten ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Ved indkrævningen af regnskaberne underretter rigsrevisor vedkommende minister.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.

§ 17

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1-4 og 6-10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 17

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1, 2, 3 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledende bemærkninger

1. Indledning

Dette forslag omfatter ændringer i årsregnskabsloven og en række andre love, herunder aktieselskabsloven, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ændringsforslaget omfatter hovedsagelig forenklinger af reglerne om årsregnskabsaflæggelsen og revisorbestemmelser, samt udbygning af regler om statslige aktieselskaber for at sikre en fuldstændig ligestilling med børsnoterede selskaber. For så vidt angår de øvrige love omhandler forslaget hovedsagelig ændringer som følge af en generel revision og harmonisering af fristbestemmelserne på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område.

Lovforslaget vedrørende forenkling af årsregnskabsloven bygger på et oplæg fra Regnskabsrådet. De fleste forslag er enstemmigt foreslået af rådet. I det store hele er de af rådet foreslåede forenklinger medtaget i lovforslaget, dog bortset fra forslaget om ophævelse af oplysningskravet i årsregnskabet om betalt skat i løbet af regnskabsåret samt rådets forslag om generelt at undtage små selskaber fra kravet om oplysning om ledelsesvederlag.

Endvidere foreslås enkelte andre ændringer, som tilsigter forenkling, herunder mulighed for elektronisk udveksling af regnskabsdata og om at forbyde personer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede revisorer, at foretage lovpligtig revision i selskaber. Der skabes endvidere i revisorlovene mulighed for, at statsautoriserede og registrerede revisorer på nærmere angivne vilkår kan tage ansættelse i Kommunernes Revisionsafdeling.

Dernæst er det som led i arbejdet med forenkling af lovgivningen for små og mellemstore virksomheder fundet hensigtsmæssigt at foretage en generel revision og harmonisering af fristbestemmelserne i en række love, som retter sig mod erhvervslivet, inden for de regelsæt, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Endvidere er det, for at sikre den nødvendige kapitalformidling til små og mellemstore virksomheder samt for at sikre virksomhedens videre udvikling, fundet hensigtsmæssigt at lette overgangen fra aktieselskab til kommandit-aktieselskab og omvendt. Det foreslås samtidigt at indføre betegnelsen parnerselskab eller forkortelsen P/S for sådanne kommandit-aktieselskaber.

Endelig foreslås som led i regeringens IT-politiske handlingsplan og som konsekvens af ændringen af selskabslovgivningen ved lov nr. 105 af 15. februar 1989 om elektronisk registrering, at offentliggørelser af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringer alene sker i styrelsens edb-informationssystem.

De opregnede ændringsforslag, der ikke vedrører forenkling af årsregnskabsloven, har ikke været drøftet i Regnskabsrådet.

Forslagets bestemmelser om statslige aktieselskaber (2. fase af lovgivningen vedrørende statslige aktieselskaber) fremsættes som opfølgning på den ændring af aktieselskabsloven og årsregnskabsloven, der blev foretaget med lov nr. 365 af 14. juni 1995. Denne lov fastsatte i § 3, stk. 2, at der i folketingsåret 1995-1996 skulle fremsættes lovforslag til revision af loven. Efter bemærkningerne til bestemmelsen skal lovforslaget sikre, at der gennemføres en fuldstændig ligestilling mellem de regler, der gælder for børsnoterede selskaber og de regler, der gælder for statslige aktieselskaber.

2. Baggrund

Årsregnskabsloven blev oprindeligt gennemført i 1981 som følge af 4. EF-selskabsretsdirektiv. Siden da er loven flere gange blevet ændret, dels i 1990 som følge af 7. EF-selskabsretsdirektiv om koncernregnskaber, samt senere som følge af ændringer i direktiverne, dels i form af forskellige stramninger.

I de seneste år er spørgsmålet om forenkling dukket op i debatten, senest accentueret af en undersøgelse fra april 1993, hvoraf det fremgik, at overvældende mange selskaber i større eller mindre omfang ikke opfyldte årsregnskabslovens oplysningskrav. Det var her naturligt at undersøge, hvorvidt nogle af disse oplysningskrav kunne undværes, navnlig for små selskaber.

Med henblik herpå anmodede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i sommeren 1994 Regnskabsrådet, der netop var oprettet, om at foretage en undersøgelse af mulighederne for at fjerne oplysningskrav og på anden måde at forenkle årsregnskabsloven på områder, som ikke er afgørende for at opnå et retvisende billede af selskabets stilling, navnlig i forhold til små og mellemstore selskabers forhold.

Forslaget skal ses i lyset af bestræbelserne på at lette forholdene for små og mellemstore virksomheder. I den forbindelse skal peges på Erhvervsministeriets rapport af juni 1995 om Lettelse af administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder , der i afsn. 4.3 (side 37) peger på behovet for at tilpasse lovkravene til forholdene i disse selskaber.

En del af oplysningskravene i årsregnskabsloven er efter Regnskabsrådets opfattelse ikke nødvendige for brugerne af små selskabers årsregnskaber. For nogle af oplysningernes vedkommende er det endda spørgsmålet, om de overhovedet er nødvendige med henblik på større selskabers årsregnskaber. Nogle af de omhandlede oplysninger stammer fra tiden før årsregnskabslovens introduktion i 1981, hvor det føltes nødvendigt at medtage sådanne bestemmelser for at lette overgangen til de dengang nye regler, der var baseret på EF-direktiver. Det har vist sig, at man kan undvære disse regler samt andre bestemmelser, der er baserede i 4. EF-selskabsretsdirektiv, men kan undlades inden for direktivets rammer, i hvert fald for små selskaber.

Lovforslaget tilsigter ikke en gennemgribende revision af årsregnskabsloven. Regnskabsrådet, der har forestået det grundlæggende arbejde bag lovforslaget, har imidlertid peget på, at loven på en hel del punkter trænger til modernisering og yderligere forenkling, hvilket nødvendiggør et mere dybtgående arbejde, end det har været muligt med nærværende lovforslag. Et sådant arbejde indgår i Regnskabsrådets fremtidige planer.

3. Lovforslagets indhold

a. Forenkling af regnskabsaflæggelse

Hvert forenklingsforslag er resultatet af en undersøgelse af behovet for oplysningen for regnskabsbrugerne. Er et oplysningskrav ikke fundet tilstrækkeligt relevant for regnskabsbrugerne i forhold til vanskelighederne med at fremskaffe oplysningerne, og er en ophævelse ikke hindret af EF-direktiverne, foreslås det ophævet, enten blot for små selskaber eller - hvis interesseafvejningen taler for det - for alle selskaber. Hvor oplysningen er skønnet væsentlig, er kravet derimod fastholdt, også selvom direktiverne kunne have tilladt ophævelse. I nogle tilfælde har det ikke været muligt at komme til et entydigt resultat i afvejningen. Her er det udtrykkelige krav alligevel ophævet, fordi undtagelsesbestemmelserne er affattet således, at oplysningen alligevel skal gives, hvis den er nødvendig for at give et retvisende billede.

Overflødige alternativer foreslås fjernet for at give plads til andre i praksis efterlyste alternativer. Enkelte bestemmelser foreslås tydeliggjort for at lette forståelsen og dermed mindre virksomheders mulighed for at anvende dem.

Størrelseskriterierne for små, mellemstore og store virksomheder foreslås tilpasset de ajourføringer i direktiverne, der er foretaget siden 1990, hvor lovens størrelsesgrænser sidst blev tilpasset.

En række undtagelsesbestemmelser, der foreligger spredt rundt om i loven, foreslås samlet for at gøre det lettere at finde dem, hvilket vil gøre loven lettere at anvende for de små virksomheder.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at forbyde personer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede revisorer, at foretage lovpligtig revision i selskaber. Samtidig indføjes en bestemmelse i revisorlovene, hvorefter statsautoriserede eller registrerede revisorer under visse betingelser får mulighed for at tage ansættelse i Kommunernes Revisionsafdeling.

Det foreslås endelig, at såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udpeger en revisor for et selskab, jf. årsregnskabslovens § 61 f, dækkes omkostningerne herved i første omgang af statskassen.

b. Frister

Frister for blandt andet modtagelse af regnskaber, anmeldelser eller andet materiale i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har i de hidtidige fristformuleringer - og fortolkningen af disse - i mange tilfælde skabt store forståelsesmæssige problemer. Det gælder specielt for årsregnskabsloven, aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

Det er fortsat nødvendigt at bevare klart fikserede frister, idet eksempelvis virksomheders beslutninger og årsregnskaber, samt datoen for og offentliggørelsen af disse kan have stor betydning for tredjemand (kapitaltegnere, kreditorer m.v.).

Det er derfor formålet med forslagets fristformuleringer at skabe utvetydige frister, der ikke giver forståelsesproblemer i de virksomheder, som berøres af lovgivningen. Ved lovforslaget er de gældende »inden«-frister erstattet af »senest«-frister, ligesom det er præciseret, at det er modtagelsen i styrelsen, der er afgørende for, om fristen er overholdt. Der er alene tale om små justeringer.

Lovforslaget indeholder således ikke vidtgående ændringer eller egentlige nyskabelser med hensyn til de enkelte frister. Der er med andre ord tale om en præcisering af fristbestemmelsernes formulering, således at fristen i forhold til de hidtidige fristformuleringer beregnes til fordel for den enkelte virksomhed.

Visse fristbestemmelser i den gældende lovgivning har skabt forståelsesmæssige problemer. Dette har særligt været tilfældet, når fristerne har været knyttet sammen med sanktioner som for eksempel registreringsnægtelse på grund af beslutningens ugyldighed. Hovedsigtet er derfor at præcisere de enkelte frister og samtidig at sikre, at fristformuleringer i de omhandlede love er enslydende. Formålet hermed er at gøre lovgivningens fristbestemmelser lettere tilgængelige for erhvervslivet.

Lovforslagets fristbestemmelser er formuleret på en måde, så fristen udløber på det tidspunkt, som umiddelbart virker mest logisk for læseren. Et regnskab for perioden 1. januar 1995 til 31. december 1995, der senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal således efter forslaget være modtaget i styrelsen senest den 30. juni 1996.

Da det samtidig er hensigten med lovforslaget at skabe parallelitet og ensartethed mellem fristformuleringerne i de af lovforslaget omfattede love, er en del af ændringerne i lovforslaget alene konsekvensændringer af ren teknisk karakter.

c. Partnerselskaber

For at give kommandit-aktieselskaber et mere nutidigt navn og dermed give et bedre grundlag for udbredelsen af kendskabet til og brugen af denne selskabsform foreslås det, at partnerselskab eller forkortelsen P/S kan benyttes.

Der skønnes endvidere at være et reelt behov for at kunne omdanne aktieselskaber til partnerselskaber og omvendt. Ved at gennemføre en regulering af omdannelsen opnås, at den nye juridiske person kan succedere i det ophørende selskabs rettigheder og pligter. Herved undgås, at der først - som efter den eksisterende lovgivning - skal ske likvidation af selskabet og derefter stiftelse af et nyt selskab.

Endelig stilles der krav om forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser hos de fuldt ansvarlige deltagere i kommanditselskaber, komplementarerne.

d. Statslige aktieselskaber

Efter de nuværende regler er et aktieselskab statsligt, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab. Det er derfor definitionen på et moderselskab i aktieselskabsloven, der skal lægges til grund. Et aktieselskab er herefter statsligt, hvis den danske stat

- besidder flertallet af stemmerettighederne i et aktieselskab,

- er aktionær i et aktieselskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse,

- er aktionær i et aktieselskab og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette iøvrigt,

- er aktionær i et aktieselskab og på grundlag af aftale med andre aktionærer råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet, eller

- besidder aktier i et aktieselskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.

Formålet med dette lovforslags bestemmelser om statslige aktieselskaber er at give offentligheden bedre mulighed for at kunne følge udviklingen i de statslige aktieselskaber. Dette sikres gennem en forøget åbenhed omkring regnskabsaflæggelse, ejerforhold, generalforsamling m.v. i de statslige aktieselskaber.

Lovforslaget overfører krav fra den børsretlige regulering om oplysninger til offentligheden, som indebærer, at statslige aktieselskaber fremover på alle relevante områder vil være pålagt samme åbenhed over for offentligheden, som i dag er gældende for de børsnoterede selskaber.

De statslige aktieselskaber er ikke umiddelbart omfattet af offentlighedsloven, da virksomhed, som er organiseret i aktieselskabsform, ikke henregnes til den offentlige forvaltning. Med lovforslaget er det imidlertid tilsigtet at skabe en øget åbenhed omkring de statslige aktieselskabers forhold samtidig med en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til offentlighedens krav på indsigt i driften af de statslige aktieselskaber og hensynet til, at disse selskaber er organiseret på et privatretligt retsgrundlag, og derfor skal drives på almindelige markedsvilkår og er underlagt fri konkurrence.

Et statsligt aktieselskab vil dog endvidere være omfattet af offentlighedsloven, hvis selskabet driver den slags forsyningsvirksomhed, som specifikt er opregnet i loven. Offentlighedsloven kan endvidere sættes i kraft for et statsligt aktieselskab af den minister, selskabet henhører under, hvis udgifterne ved selskabets virksomhed overvejende dækkes af statens midler, eller hvis selskabet ved eller i henhold til lov har fået tillagt bemyndigelse til at træffe afgørelser på statens vegne.

Lovforslagets bestemmelser for statslige aktieselskaber omfatter ikke kommunale aktieselskaber, da en regulering af disse selskabers forhold falder uden for lovforslagets sigte. Hensynet til, at kommunale og statslige aktieselskaber får samme vilkår at operere på, kan tale for at undergive kommunale aktieselskaber tilsvarende regler, således at offentligheden også får større indsigt med disse selskabers drift. Erhvervsministeriet vil derfor - på baggrund af erfaringerne med de nye regler for statslige aktieselskaber - iværksætte en undersøgelse af spørgsmålet, herunder hvilke konsekvenser sådanne regler kan få for kommunale aktieselskaber, især for offentligt-private kommunale aktieselskaber. Der skal i denne forbindelse navnlig tages højde for, at de kommunale aktieselskaber typisk er betydeligt mindre end de statslige, hvorfor det ikke er helt de samme hensyn, der gør sig gældende.

I lovforslaget er indarbejdet de bestemmelser for børsnoterede selskaber, som vil medvirke til at skabe større åbenhed og indsigt i de statslige aktieselskabers forhold. Det drejer sig om følgende

Aktieselskabsretlige bestemmelser

- Meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om visse aktiebesiddelser i andre selskaber.

- Bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledende medarbejdere skal lade deres aktiebesiddelse notere på navn i selskabets aktiebog.

Årsregnskabsretlige bestemmelser

- Revisors pligt til at være til stede på selskabets ordinære generalforsamling.

- Krav om to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Børsretlige bestemmelser

- Meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om visse besiddelser af egne aktier.

- Udarbejdelse af interne regler til sikring af overholdelsen af de særlige regler for statslige aktieselskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange reglerne indsendt til styrelsen.

- Selskabets generalforsamlinger skal være åbne for pressen.

- Selskabets vedtægter skal kunne fås udleveret på selskabets hovedkontor.

- Årsregnskaber skal leve op til højeste standard for den kategori af virksomheder, som selskabet tilhører.

- Oplysning i årsregnskabet, hvis datterselskaber ikke revideres af mindst en af moderselskabets revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.

- Årsberetningen skal indeholde sammenlignende hovedtal for indeværende samt de fire foregående regnskabsår.

- Oplysning i årsberetningen og halvårsrapporten om særlige forudsætninger ved omtale af forventninger til fremtiden.

- Pligt til efter anmodning at sende årsregnskab, årsberetning og et eventuelt koncernregnskab til pressen inden generalforsamlingens afholdelse. Øvrige interesserede gives adgang til dette materiale på selskabets hovedkontor.

e. Øvrige ændringer

Det foreslås at give erhvervsministeren mulighed for at fastsætte særlige regler, der skal fremme anvendelsen af elektronisk dataudveksling (EDI = Electronic Data Interchange (elektronisk data udveksling)) i forbindelse med udarbejdelse og forsendelse af årsregnskaber i form af EDI-meddelelser. Samtidig foregår der et samordningsarbejde med henblik på udarbejdelse af standarder, udveksling af regnskabsoplysninger og forskellige myndigheders brug af disse. Det sidste gælder ikke mindst for skattemyndighedernes og Danmarks Statistiks brug af regnskabsdata.

Endvidere foreslås der diverse konsekvensrettelser, bl.a. som følge af den vedtagne fondsbørsreform.

4. Eksempelregnskab og EDI-regnskab

Regnskabsrådet fremsatte i tilknytning til sit oplæg til forenkling af loven et forslag om at lade Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udgive et »eksempelregnskab«, der kan tjene som vejledning for små selskaber inden for typiske aktiviteter - handel, håndværk og industri. Eksempelregnskabet er et tilbud i form af vejledning og fordrer ikke i sig selv anvendelse af elektroniske hjælpemidler. Styrelsen udvikler dette eksempelregnskab på baggrund af en af rådet opstillet model, således at det kan være til rådighed for selskaberne efter vedtagelse af dette lovforslag.

Endvidere forberedes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et pilotprojekt for EDI-meddelelser, der i praksis skal muliggøre en elektronisk indsendelse af årsregnskaber til styrelsen. Regnskabsrådet er involveret i dette arbejde. Projektet indrettes, så der skabes et tilbud for små og mellemstore selskaber til at anvende muligheden for elektronisk indsendelse. Ligeledes skal det sikres, at EDI-mulighederne på lignende måde kan tilbydes med henblik på selskabernes øvrige indrapporteringer af regnskabsoplysninger m.v. til offentlige myndigheder eller andre. Med henblik herpå udvikler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen elektroniske regnskabsmeddelelser i overensstemmelse med EDIFACT-standarderne (EDIFACT = Electronic Data Interchange For Administration, Commerce and Transport (Elektronisk data udveksling for administration, handel og transport)). Anvendelse af den udviklede EDI-standard vil gøre det muligt for offentlige myndigheder og andre at bearbejde regnskabsoplysninger automatisk. Dette åbner for lettelser - særligt for de helt små selskaber - da myndighedernes kontrolarbejde lettes.

For meget små selskaber, der vil anvende det fremtidige EDI-regnskab, kunne det f.eks. overvejes til sin tid særskilt at lempe på kravene til den årlige revision.

5. Regnskabsrådet

Regnskabsrådet, der har udarbejdet oplægget til lovforslagets bestemmelser om forenkling af årsregnskabsloven, er et rådgivende organ for Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) med henblik på regnskabsmæssige emner.

Rådet er nedsat med hjemmel i årsregnskabslovens § 63 c, som affattet ved ændring af årsregnskabsloven (lov nr. 122 af 18. februar 1994), og består af 14 medlemmer.

Medlemmerne er udpeget af Advokatrådet, AMP-samarbejdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedspensionsrådet, Assurandørsocietetet, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Andelsselskaber, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Entreprenørforeningen, Finansrådet, Foreningen af Finansanalytikere, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Erhvervsministeriets departement og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

6. Høring

Lovforslagets bestemmelser om statslige aktieselskaber har været sendt i høring hos Advokatrådet, AMP-samarbejdet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedspensionsrådet, Arbejdsministeriet, Assurandør-Societetet, Boligministeriet, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Ingeniørforening, Dansk Standard, Danske Andelsselskaber, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, De Danske Landboforeninger, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Børsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Det Danske Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Entreprenørforeningen, Erhvervenes Eksportfremme Sekretariat, FDB, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af JAK-Andelskasser, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Lokale Pengeinstitutter, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniør-Sammenslutningen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Udviklingsbistand, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen, Socialministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen og Økonomiministeriet.

Lovforslagets øvrige bestemmelser har været sendt i høring hos Advokatrådet, AMP-samarbejdet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedspensionsrådet, Arbejdsministeriet, Assurandør-Societetet, Boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Ingeniørforening, Dansk Standard, Danske Andelsselskaber, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, De Danske Landboforeninger, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Børsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Det Danske Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Entreprenørforeningen, Erhvervenes Eksportfremme Sekretariat, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af JAK-Andelskasser, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Lokale Pengeinstitutter, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen for Danmarks Brugsforeninger, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, IngeniørSammenslutningen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Udviklingsbistand, Realkreditrådet, Revisorkommissionen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen, Socialministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen og Økonomiministeriet.

Det skal bemærkes, at de bestemmelser, der fremgår af lovforslagets § 1, nr. 32, nr. 35, nr. 42, § 2, nr. 15, nr. 16, nr. 31, nr. 41, nr. 48, nr. 49, § 7, nr. 5 og § 8, nr. 5 og 6, først er indsat efter høringen.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget forventes ikke umiddelbart at medføre administrative og økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne, når bortses fra, at bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 35, kan medføre omkostninger for statskassen til anslået højst 75.000 kr. årligt for beløb, der ikke antages at kunne inddrives hos selskaberne. Beløbet skal dækkes af indtægter af årsafgifterne. På sigt, når EDI-samordningen er gennemført, vil dette medføre administrative lettelser for staten og kommunerne.

8. Konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets del om forenklinger forventes at have en gunstig betydning for erhvervslivet, idet ophævelse af en række oplysningskrav, tydeliggørelse af andre bestemmelser og muliggørelse af visse praktiske alternativer vil medvirke til at lette selskabernes administrative byrder. Dette gælder især for de små selskaber, for hvilke der ud over de generelt virkende lempelser er fastsat særlige lettelser. Lempelserne forventes ikke at medføre ulemper for brugernes anvendelse af regnskabsoplysninger fra de pågældende selskaber, da der er tale om oplysninger, som ikke er afgørende for regnskabsbrugernes stillingtagen.

Lovforslagets del om fristbestemmelserne må også forventes at have en positiv effekt for erhvervslivet, ikke mindst de små og mellemstore virksomheder. Med klarere og mere præcise fristbestemmelser, vil en del virksomheder således fremover kunne undgå situationer, hvor for eksempel virksomhedens øverste ledelse pålægges afgifter på grund af for sen indsendelse af selskabets årsregnskab eller beslutninger truffet i virksomheden ikke kan registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hermed kan både administrative og økonomiske byrder i en vis grad mindskes for virksomhederne.

Endelig forventes lovforslagets del om omdannelse fra aktieselskab til partnerselskab (kommanditaktieselskab) og omvendt at have en gunstig virkning for de små og mellemstore virksomheder, idet overgangen til drift af virksomheden i en anden - og for virksomheden mere fordelagtig - selskabsform gøres nemmere. Hermed mindskes både de administrative og økonomiske byrder i forbindelse med en omdannelse fra aktieselskab til partnerselskab og omvendt.

Lovforslagets bestemmelser om statslige aktieselskaber vil medføre en øget pligt for de statslige aktieselskaber til at meddele oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt forøgede krav til indholdet af selskabernes årsregnskab m.v. Den øvrige del af erhvervslivet berøres ikke direkte af denne del af forslaget.

9. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget forventes ikke at få konsekvenser for miljøet.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ligger indenfor rammerne af medlemsstaternes valgmuligheder efter 4. og 7. direktiv om årsregnskaber og koncernregnskaber, samt 8. direktiv om selskabsrevisorer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, hvor forholdet til de relevante direktivbestemmelser behandles.

Lovforslaget sikrer endvidere gennemførelsen af 2. direktiv om stiftelsen af aktieselskaber samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, i forbindelse med omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af vedtagelsen af lov om fondsmæglerselskaber, der har erstattet lov om børsmæglerselskaber.

Til nr. 2

Ændringen foreslås for at anvende samme betegnelse for børsnoterede selskaber gennem hele loven. Den ændrede formulering er endvidere nødvendig på grund af vedtagelsen af værdipapirhandelsloven.

Til nr. 3

Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås at forhøje de størrelsesgrænser i § 2 c, der er fastsat i danske kroner. Disse størrelser svarer til 4. direktivs art. 11, der blev ajourført med prisudviklingen ved direktiv 94/8/EØF af 21. marts 1994. Størrelserne blev her forhøjet til 2,5 mio. og 5 mio. ECU for henholdsvis balancesum og nettoomsætning. I overensstemmelse med ændringsdirektivets art. 2 anvendes ECU'ens modværdi i national valuta pr. 21. marts 1994. ECU'en udgjorde her DKK 7,57. Ved beregningen af de nye størrelser er tallene afrundede inden for direktivets rammer. Forslaget indebærer, at færre selskaber vil være forpligtet til at aflægge koncernregnskab. Med de nuværende størrelsesgrænser antages det, at 60-75 % af alle koncerner er fritaget for koncernregnskabspligten. Med den foreslåede forhøjelse af størrelsesgrænserne skønnes det, at andelen af fritagne koncerner vil udgøre 80-85 % af alle koncerner.

Til nr. 5

Alle steder, hvor der er anført »industriministeren/Industriministeren«, foreslås ændret til »erhvervsministeren/Erhvervsministeren« som konsekvens af de i 1994 skete ændringer.

Til nr. 6

Forslaget fastsætter, at omkostninger til forskning i almindelighed i modsætning til omkostninger til udvikling af bestemte varer m.v. ikke kan aktiveres, og er en konsekvens af Regnskabsrådets forslag til ændringer i balanceskemaerne i bilaget til bekendtgørelse nr. 533 af 13. juni 1990 om opstilling af årsregnskab og koncernregnskab og om udarbejdelse af koncernregnskaber (årsregnskabsbekendtgørelsen). Ændringen skal ses i lyset af aktiveringsforbudet i dansk og international praksis.

Til nr. 7

Det foreslås at flytte bestemmelsen om hensættelse af udskudt skat i den gældende § 50, stk. 3, til § 20 som et stk. 2. Hermed bliver bestemmelsen mere tilgængelig, fordi reglerne om udskudt skat, som i praksis er en af de væsentligste hensættelser, flyttes fra notekapitlet til kapitel 3 om balancens enkelte poster - herunder hensættelser. Ligeledes præciseres, at udskudt skat som hovedregel skal hensættes. Udtrykket »udskudt skat« er mere sigende end det hidtidige »eventualskat«, da skatten i et selskab, der fortsætter sine aktiviteter, altid direkte eller indirekte vil forfalde til betaling på et eller andet tidspunkt uanset den tidsmæssige forskydning.

Muligheden for at nøjes med oplysning i noterne er bibeholdt i lovforslaget, da debatten om behandling af udskudt skat m.v. endnu ikke har fundet sin afslutning. Der henvises i øvrigt til forslagets § 1, nr. 21, om latent skat.

Til nr. 8

I Danmark fordeles årets overskud med det samme til udbytte (til fremmedkapitalen) og til reserver eller dækning af underskud (til egenkapitalen). Den danske praksis er tilladt efter 4. direktivs art. 6.

Den gældende undtagelsesbestemmelse i § 21 tillader, at anvendelsen af overskud eller underskud ikke indregnes i balancen. I en række kontinentaleuropæiske lande er ikke-fordelingsmetoden foreskrevet, hvilket tillades efter direktivets hovedregel. Der er ikke pligt til at anvende denne. Bestemmelsen anvendes i det store hele ikke i Danmark. De få forekommende tilfælde kan give anledning til tvivl, fordi egenkapitalen her typisk viser en større eller mindre egenkapital.

Oplysning om anvendelse af overskud eller dækning af tab skal i øvrigt oplyses særskilt i årsberetningen i henhold til § 56, stk. 4, eller i årsregnskabet, hvis årsberetningen ikke udarbejdes eller offentliggøres, jf. forslagets § 1, nr. 43, ad § 64 f, stk. 2, nr. 1.

Det foreslås derfor at ophæve muligheden for at anvende ikke-fordelingsmetoden. Denne ophævelse er tilladt efter 4. EF-direktiv.

Til nr. 9

Forslaget til § 23 har til formål - af overskuelighedshensyn - at samle bestemmelserne om resultatføring af værdireguleringer og lignende i en bestemmelse. Hensættelser, nedskrivninger og tilbageførsler af hensættelser og nedskrivninger skal efter stk. 1, 1. pkt., indgå i de aktiviteter eller funktioner, de vedrører. Derved præciseres, at poster, som vedrører tidligere år, ikke som tidligere skal optages under ekstraordinære poster, men under den aktivitet eller funktion, de oprindeligt hørte til. Det er nødvendiggjort af den foreslåede ændring af § 24 (forslagets § 1, nr. 10). F.eks. skal en tilbageføring af en nedskrivning, der oprindeligt henhørte under det ordinære, primære resultat, optages under de ordinære, primære aktiviteter, og ikke under ekstraordinære indtægter.

Kravet om resultatføring er modificeret som følge af andre lovbestemmelser, navnlig § 30 om opskrivninger, der - som hidtil - ikke må passere resultatopgørelsen.

Afskrivninger behandles særskilt i 2. pkt. Ved ikke at medtage muligheden for tilbageførsler af afskrivninger lovfæstes den praksis, hvorefter ændret brugstid for et anlægsaktiv kun må give sig udslag i forlængelse eller forkortelse af den resterende afskrivningsperiode. Forslaget har endvidere betydning for behandlingen af øvrige ændringer af regnskabsmæssige skøn i forslagets § 1, nr. 12 (§ 26 a, stk. 2).

Beløbet skal efter stk. 2 enten fremstå som en særskilt post eller indgå i en relevant post med særskilt oplysning i noterne. Dette krav fremgik tidligere af § 29, stk. 4, der foreslås ophævet i forslagets § 1, nr. 13. Oplysning om nedskrivningsbeløb er foreskrevet i årsregnskabsbekendtgørelsens resultatskemaer.

Til nr. 10

Årsregnskabslovens § 24, som angår ekstraordinære poster, foreslås tydeliggjort. Poster vedrørende forrige år skal ikke længere resultatføres som ekstraordinære, men blot under de aktiviteter og funktioner, de i forvejen vedrører. Dette er i overensstemmelse med international regnskabspraksis og er tilladt inden for direktivets rammer. I stedet forventes der foreskrevet forklaring af væsentlige poster vedrørende forrige år i det udkast til en ændret årsregnskabsbekendtgørelse, der skal udstedes i forbindelse med vedtagelse af lovforslaget. Små selskaber forudsættes dog at kunne undlade denne oplysning. Se i øvrigt bemærkningerne til ny § 23 i forslagets § 1, nr. 9 og § 26 a i § 1, nr. 12.

Til nr. 11

Det foreslås, at den gældende § 25 ophæves af tekniske grunde, og at bestemmelsens indhold med ajourførte størrelseskriterier overføres som § 64 c i et nyt kapitel 9 a. Se nærmere herom i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 43.

Til nr. 12

For at tydeliggøre afgrænsningen mellem ændret regnskabspraksis og ændret regnskabsmæssigt skøn og for at bane vejen for nemmere fremgangsmåder, især med tanken på små selskaber, foreslås det at supplere § 26 a, således at såvel behandlingen af praksisændringer som skønsændringer behandles. Der henvises endvidere til forslaget til § 64 d, der tillader små selskaber også at anvende den enklere fremgangsmåde på ændret praksis efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., i § 26 a.

Både urigtige forudsætninger og ændrede forudsætninger indebærer et behov for at ændre beløb, der var baseret på det nu forkerte skøn. Hvis forudsætningerne for skøn således er ændret væsentligt, skal åbningsbalancen ikke rettes som ved ændret regnskabspraksis, men beløbene rettes over resultatopgørelsen, altså som foreskrevet i § 23 i forslagets § 1, nr. 9. Det kan være vanskeligt at skelne praksisændring efter § 26 a, stk. 1, fra ændret skøn efter stk. 2. Dette er navnlig tilfældet, hvor praksis må ændres på grund af ændret skøn i nogle konkrete tilfælde. Da der også her er tale om ændret skøn, skal der resultatføres, jf. § 26 a, stk. 2, der henviser til reglen om resultatføring i § 23. Dette er i overensstemmelsen med den seneste udvikling i dansk og international praksis. Det forudsættes, at oplysningen i stk. 2, sidste pkt., ikke skal gives for uvæsentlige ændringer.

Til nr. 13

§ 17

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1-4 og 6-10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.

§ 22 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 22 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 22 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 26 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 26 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 26 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 29, stk. 2, foreslås tydeliggjort. Mens alle anlægsaktiver kun skal nedskrives, hvis værdifaldet er varigt, så kan finansielle anlægsaktiver desuden nedskrives til en evt. lavere værdi på balancetidspunktet, selvom værdifaldet ikke anses for varigt. Dette kan navnlig have betydning for værdipapirer, der noteres på en fondsbørs.

I stk. 4 er det gældende begrundelseskrav i 2. pkt., 1. led, ikke direktivkrævet. Resten af § 29, stk. 4, bliver overflødig som følge af stk. 2 i den foreslåede nye affattelse af § 23. Stk. 4 foreslås derfor ophævet for såvel små som store selskaber.

Til nr. 14

Det foreslås at ophæve det forbud mod at indregne finansieringsrenter for produktion af varebeholdninger, som kan udledes af § 31. Det kan navnlig være relevant for varebeholdninger med lang produktionstid. Da det ofte forekommer, at produktionen finansieres ved forudbetalinger, skal man her navnlig være opmærksom på, at der i sådanne tilfælde ikke kan medregnes renter fra lån, der jo i så fald ikke kan anses for etableret til finansiering af produktionen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 27, stk. 4, om indregning af finansieringsrenter i kostprisen for anlægsaktiver. Blot er notekravet udvidet til også at omfatte det indregnede rentebeløb under henvisning til de ovenfor omtalte problemer.

Indregning af finansieringsrenter for omsætningsaktiver er tilladt efter 4. direktiv.

Til nr. 15

Det foreslås, at muligheden for at anvende LIFO-metoden (sidst ind-først ud) ophæves. Denne i amerikansk skatteret baserede beregningsmetode er tilladt efter 4. direktiv, men ikke obligatorisk, hvorfor ophævelsen kan ske inden for rammerne af direktivet. Den forudsætter, at sidst tilkomne varer afsættes først. Derved beregnes værdien af varebeholdninger på grundlag af forældede priser. Metoden har ikke vundet fodfæste i dansk regnskabspraksis og anses i vidt omfang for misvisende.

Til nr. 16

I § 32, stk. 2, foreslås »dagsprisen« ændret til »genanskaffelsesværdien«. Lovens hidtidige ordlyd »dagspris« stammer fra før 1981 og har ført til fortolkningstvivl. Forslaget er i det store hele en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 17, til ændring af § 33.

Små selskaber foreslås fritaget for kravet, jf. den foreslåede affattelse i § 1, nr. 43, ad § 64 e.

Til nr. 17

Som omtalt ovenfor har ordet »dagspriser« i den gældende § 33, 1. pkt., givet anledning til tvivl. I lyset af udviklingen i Danmark og internationalt foreslås ordet »nettorealisationsværdi« anvendt i stedet. Nettorealisationsværdien defineres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til at effektuere salget. Derved præciseres det af § 26, stk. 1, nr. 4, afledede forbud mod at opbygge hemmelige reserver ved at reservere plads til en fortjeneste i nedskrevne beløb.

Til nr. 18

Der har været udbredt tvivl om, hvorvidt bestemmelsen omfatter såvel lovlige som ulovlige låne- eller sikkerhedsdispositioner. For at råde bod på denne tvivl på et ømtåleligt område foreslås det at tydeliggøre, at oplysningerne omfatter såvel lovlige mellemværender som ulovlige »aktionærlån«. Bestemmelsen oplyser fortsat om transaktioner med personer, der er nærtstående til ledelsen og selskabet, hvilket er af betydning for mange regnskabsbrugere, herunder selskabsdeltagerne.

Til nr. 19

Kravet i § 48 om oplysning af indregning af aconto-fortjeneste i posten »igangværende arbejder for fremmed regning« er baseret på en fremgangsmåde fra før årsregnskabslovens vedtagelse i 1981. International og dansk regnskabspraksis, som f.eks. vist i FSR's Regnskabsvejledning nr. 6, anvender i stedet produktionskriteriet under visse betingelser for at give et retvisende billede. Dette fremgår blandt andet af forarbejderne til årsregnskabsloven fra 1981.

Bestemmelsen bygger på et gammelt kriterium, der blandt andet på grund af den internationale udvikling er blevet overflødigt. Kravet foreslås ophævet med virkning for såvel små som store selskaber.

Til nr. 20

Oplysningerne om fordeling af nettoomsætningen på aktiviteter og geografiske områder er uden videre undtaget for små og mellemstore selskaber. For store selskaber gælder en undtagelse betinget af, at oplysningerne kan volde betydelig skade for selskabet. Undtagelsen i den gældende § 49, stk. 2, 1. pkt., er sammen med den gældende § 25 overført til en ny § 64 c i det foreslåede nye kapitel 9 a. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 43.

Til nr. 21

Oplysningskravet vedrørende skat på ekstraordinære poster i den gældende § 50, stk. 2, foreslås ophævet som en lempelse for alle selskaber. Dels fordi årsregnskabsbekendtgørelsens resultatskemaer på opfordring fra Regnskabsrådet vil blive tilpasset, således at dette notekrav bliver overflødigt, dels fordi små selskaber, der stadig vil kunne anvende de gældende skemaer, bliver befriet for dette oplysningskrav, jf. forslagets § 1, nr. 43, ad § 64 d. Kravet er kun direktivbundet i det omfang de hidtidige resultatskemaer bibeholdes.

Medens kravet i den gældende § 50, stk. 4, vedrørende væsentlige latente skatter foreslås bibeholdt med redaktionelle ændringer, foreslås stk. 3 og 5 ophævet. Vedrørende stk. 3 henvises til forslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil. Stk. 5, som ikke er direktivbundet, foreslås ophævet som en lempelse for alle selskaber, da det er tvivlsomt, hvor stor nytte der er af disse oplysninger.

Kravet om oplysning om de i året betalte skatter, som findes i den gældende § 50, stk. 1, foreslås flyttet til § 50, stk. 2, i uændret form.

Til nr. 22

Det foreslås, at § 51, stk. 2, 3. pkt., om tantieme ophæves. Tredjemand vil normalt kunne se, hvad der er tillagt ledelsen i det hele taget og vil normalt ikke have særskilt interesse i tantiemebeløbet. Hvor der er aftalt eller fastsat tantieme til ledelsen, forudsættes dette forelagt særskilt for den ordinære generalforsamling med henblik på dennes beslutning herom.

Det foreslås endvidere at indføje et stk. 3, der undtager alle selskaber fra at oplyse vederlag m.v. for bestyrelse, direktion eller et repræsentantskab, hvis man derved ellers ville oplyse, hvad enkelte medlemmer af det pågældende ledelsesorgan (kategori af ledelsesmedlemmer), f.eks. den eneste direktør, modtager i vederlag. Forslaget er baseret på den særlige undtagelsesmulighed i 4. direktivs art. 43, stk. 3, og gælder ikke oplysninger om selskabets lønomkostninger generelt. Det indebærer, at såfremt vederlag henholdsvis pensionsforpligtelser til enkelte medlemmer af f.eks. bestyrelse eller direktion bliver vist i årsregnskabet på grund af oplysningskravene i stk. 2, vil oplysning om vederlag til bestyrelse og direktion kunne gives samlet, således at beløb til enkelte medlemmer ikke vises. Er der kun et ledelsesorgan, f.eks. direktionen, eller kun et ledelsesorgan, der modtager vederlag eller pension, kan oplysning helt udelades, hvis dette er nødvendigt for at undlade at oplyse om enkeltpersoners vederlag m.v. Vederlag m.v. til ledelsen skal naturligvis altid indgå i de samlede personaleudgifter, som skal specificeres efter § 51, stk. 1, 2. pkt.

Undtagelsen i stk. 3 foreslås ikke for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, hvor investor- henholdsvis offentlighedsinteresse taler for, at de pågældende oplysninger gives i alle tilfælde.

Til nr. 23

Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 24.

Bestemmelsen svarer til Oplysningsforpligtelser for udstedere af børsnoterede værdipapirer (oplysningsforpligtelserne) § 15, stk. 6, og medfører, at statslige aktieselskaber i årsregnskabet skal oplyse, hvis ikke alle selskabets dattervirksomheder revideres af mindst en af moderselskabets revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.

Ved fortolkningen af begrebet »samarbejdspartnere« er samarbejdets karakter afgørende. Er samarbejdet formelt, f.eks. ved at revisionsvirksomhederne er tilknyttede hinanden, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 10, og af mere faglig karakter, f.eks. fælles retningslinjer for kvalitetskontrol af revisionsarbejde, fælles revisionsmetodik m.v., vil revisionsvirksomhederne være »samarbejdspartnere« i forslagets forstand. Består samarbejdet derimod udelukkende af facilitetsmæssigt samarbejde, f.eks. fælles EDB-faciliteter, fælles indkøb m.v., er samarbejdet ikke tilstrækkeligt i forslagets forstand.

Ved afgørelse af, om der er tale om en anerkendt international revisionsvirksomhed, tillægges det betydning, at virksomheden er af en vis størrelse og har repræsentationskontorer i andre lande end hjemlandet, og i øvrigt nyder almindelig anerkendelse og tillid i de lande, hvor det opererer.

Til nr. 25

Den gældende § 55 ophæves af tekniske grunde, fordi alle størrelsesbetingede lempelsesregler nu samles i et nyt kapitel 9 a. Se forslagets § 1, nr. 43, hvor bestemmelsen er optaget som § 64 e.

Til nr. 26

Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 27

Efter oplysningsforpligtelsernes § 15, stk. 3, og Skema A, skal årsregnskabet for børsnoterede selskaber indeholde sammenlignende hovedtal og nøgletal for indeværende samt de fire foregående regnskabsår. Desuden skal børsnoterede selskaber efter oplysningsforpligtelsernes § 18 oplyse om de særlige forudsætninger, som er lagt til grund for omtalen af selskabets forventede udvikling.

Det foreslås, at årsberetningen for statslige aktieselskaber skal indeholde hovedtal og nøgletal. Hovedtallene svarer til de tal, der skal gives i halvårsrapporten for statslige aktieselskaber, jf. årsregnskabslovens § 56 a. Derved bliver det muligt for regnskabsbrugere halvårligt at følge udviklingen i selskabets hovedtal.

Bestemmelsen kræver oplysning om de nøgletal, som efter selskabets forhold er nødvendige. Relevante nøgletal kan f.eks. være overskudsgrad, afkastningsgrad og egenkapitalandel. Det må forventes, at nøgletallene beregnes i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning herom.

Oplysningerne om hovedtal og nøgletal i årsberetningen for statslige aktieselskaber skal muliggøre en meningsfyldt sammenligning af årsregnskaberne år for år, i lighed med hvad der gælder for sammenligningstal i årsregnskabet, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om opstilling af årsregnskab og koncernregnskab og om udarbejdelse af koncernregnskab. Dette medfører, at et statsligt aktieselskab så vidt muligt skal tilpasse tallene i tilfælde af f.eks. ændringer i regnskabsår og regnskabspraksis. Selskabet skal ligeledes så vidt muligt tilpasse sammenligningstallene, hvis selskabet overgår til at anvende andre nøgletal. Der kan være situationer, hvor det ikke er muligt at give sammenlignende hovedtal og nøgletal for enkelte af de foregående år, f.eks. hvis selskabet er stiftet indenfor de seneste fem år. Foretaget tilpasning eller manglende sammenlignelighed skal angives og behørigt begrundes, dvs. begrundelsen skal være konkret, tilstrækkelig og præcis. Det vil således ikke være tilstrækkelig begrundelse alene at henvise til kravet om et retvisende billede.

Det foreslås, at statslige aktieselskaber i forbindelse med årsberetningens omtale af den forventede udvikling, jf. årsregnskabslovens § 56, stk. 2, nr. 2, skal oplyse om de eventuelle særlige forudsætninger, som selskabet har lagt til grund herfor, herunder særligt følsomme eller usikre faktorer, der er afgørende for det forventede resultat. Ved »særlige forudsætninger« forstås forudsætninger, som regnskabsbrugere normalt ikke inddrager i deres vurderinger. Her kan f.eks. være tale om de forudsætninger om valutakursudvikling, økonomisk vækst samt markeds- og produktudvikling, som selskabet har lagt til grund for den forventede udvikling. Det er et krav, at omtalen af særlige forudsætninger er konkret i forhold til det enkelte selskabs situation. Det er således ikke tilstrækkeligt at omtale generel usikkerhed om f.eks. valutakurser, politisk udvikling eller økonomisk afmatning.

Til nr. 28

Ændringen betyder, at oplysninger om hovedtal og nøgletal for et statsligt aktieselskab, som er moderselskab, skal gives for koncernen som helhed. I disse tilfælde er det tilstrækkeligt, at oplysningerne gives for koncernen som helhed. Oplysningerne om særlige forudsætninger, som lægges til grund for omtalen af den forventede udvikling, jf. forslagets § 1, nr. 27, skal dog gives både på selskabs- og koncernniveau.

Det er i forvejen et krav, at andre dele af oplysningerne i årsberetningen skal gives for koncernen som helhed.

Til nr. 29

Her er alene tale om en redaktionel ændring, således at hovedtallene og nøgletallene i årsberetningen bliver overensstemmende med de tilsvarende tal i halvårsrapporten.

Hovedtal og nøgletal skal fortsat kun gives for den pågældende halvårsperiode samt for den tilsvarende halvårsperiode det foregående år. Med den ændrede affattelse af bestemmelsen er det tydeliggjort, at kravet om sammenligningstal gælder for såvel hovedtallene som nøgletallene.

Til nr. 30

Det foreslås, at halvårsrapportens omtale af den forventede udvikling - ligesom årsberetningens omtale heraf - skal indeholde en redegørelse om de særlige forudsætninger, som selskabet har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 31

I fortsættelse af den seneste ændring af revisorlovene (lov nr. 427 af 1. juni 1994) foreslås det at stramme § 61 b. Derved opfyldes kravet i 8. EF-selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene m.m. i direktivet.

Forslaget medfører, at de af kapitel 8 a omfattede virksomheder kun kan vælge statsautoriserede eller registrerede revisorer. Personer, som ikke er statsautoriserede eller registrerede revisorer, kan ikke længere være medrevisorer i disse selskaber.

Det må imidlertid antages, at de omhandlede personer kan have andre funktioner til gavn for selskabet og dets interessegrupper. Der kan være tale om et særligt tillidshverv med henblik på at fremme ledelsesetik (forvaltningsrevision) eller særlige formål i henhold til selskabets vedtægter. Der er altså intet i vejen for, at disse personer kan fortsætte sådanne tillidshverv, blot de ikke udøver hvervet som selskabsrevisorer eller deltager i ansvaret for den lovpligtige revision. Hvorvidt der er behov for ændring af selskabers vedtægter for at tilgodese dette forhold, må bero på de enkelte tilfælde.

Som en konsekvens af, at selskabsrevisorer fremtidigt kun kan være statsautoriserede eller registrerede revisorer, er bopælskravet i det gældende stk. 1, 2. pkt., overflødigt, da det allerede findes i § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om statsautoriserede revisorer, samt § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om registrerede revisorer. Bestemmelsen om bopælskravet kan derfor ophæves.

Forslaget indebærer, at Rigsrevisor ikke længere kan deltage som selskabsrevisor i statslige selskaber. Da Rigsrevisor allerede i dag kan fremskaffe oplysninger fra 100 pct. ejede statslige selskaber via sin spørgsmålsret til vedkommende minister, kan dette ikke antages at give problemer for revisionen af disse selskaber. En planlagt ændring af rigsrevisorloven forventes at give Rigsrevisor endnu bedre adgang til oplysninger i statslige selskaber. Der henvises iøvrigt til forslagets § 16, stk. 3, som foreslår en særlig overgangsregel for Rigsrevisors adgang til regnskabsmateriale fra statslige aktieselskaber.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 7, nr. 5 og § 8, nr. 5, hvorefter der i revisorlovene skabes mulighed for, at statsautoriserede og registrerede revisorer på nærmere angivne vilkår kan tage ansættelse i Kommunernes Revisionsafdeling.

I forslagets § 16, stk. 1-3, findes ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til nr. 32

Forslaget indebærer en ligestilling af statslige ak-tieselskaber med børsnoterede selskaber for så vidt angår kravet om to revisorer. Herved skal statslige aktieselskaber i lighed med børsnoterede selskaber fremover vælge to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 33

Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 34

Den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 61 e, stk. 3, 2. pkt., er alene en præcisering af tidsfristerne i bestemmelsen samt en tilpasning af benævnelsen for børsnoterede selskaber. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 og nr. 44.

Til nr. 35

Efter årsregnskabslovens § 61 f, stk. 1, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en revisor i et selskab, såfremt selskabet ikke har en registreret eller statsautoriseret revisor, og et ledelsesmedlem eller en selskabsdeltager anmoder styrelsen herom. Efter lovens § 61 f, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere udnævne en revisor, såfremt generalforsamlingen ikke har efterkommet krav om valg heraf, og anmodning fremsættes overfor styrelsen af en selskabsdeltager.

I disse tilfælde retter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i praksis henvendelse til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer eller Foreningen af Registrerede Revisorer, som herefter hjælper styrelsen med at finde en revisor til at varetage det pågældende hverv.

Da det formelt er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som udnævner den pågældende revisor, findes det rimeligt, at omkostningerne i første omgang udredes af statskassen, som herefter inddriver disse hos selskabet. Derved løber revisor - og afledt heraf eventuelt revisorforeningerne - ikke en økonomisk risiko ved at påtage sig hvervet som revisor efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er forudsat, at styrelsens udnævnelse af en revisor kun angår dennes hverv som selskabsrevisor, hvorfor arbejde udover den lovpligtige revision ikke dækkes af statskassen.

Til nr. 36

Det foreslås, at revisor i et statsligt aktieselskab har pligt til at være til stede på selskabets ordinære generalforsamling. Derved får selskabets aktionærer mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål om det årsregnskab, som behandles på generalforsamlingen. Desuden er bestemmelsen ændret redaktionelt, så betegnelsen for børsnoterede selskaber bliver identisk med de øvrige bestemmelser i årsregnskabsloven.

Til nr. 37

Det foreslås at ophæve § 62, stk. 1, 3. pkt., således at overskudsfordelingen fremover kun skal fremgå af enten årsberetningen eller årsregnskabet, som det er godkendt på generalforsamlingen.

Desuden foreslås § 62, stk. 1, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændret, således at bestemmelsen for statslige aktieselskaber svarer til oplysningsforpligtelsernes § 17, stk. 1, og bekendtgørelse om betingelserne for optagelse til officiel notering af værdipapirer på Københavns Fondsbørs (betingelsesbekendtgørelsen) § 5, stk. 1, nr. 4. Imidlertid foreslås tidsfristen for de statslige aktieselskaber skærpet for på anden måde end ved udarbejdelse af årsregnskabsmeddelelse at sikre, at offentligheden hurtigt informeres om disse selskabers kommende årsregnskab. Dette betyder, at pressen efter anmodning vederlagsfrit kan få tilsendt et eksemplar af et statsligt aktieselskabs endnu ikke-godkendte årsregnskab, årsberetning og et eventuelt koncernregnskab senest 14 dage inden generalforsamlingens afholdelse. Andre interesserede vil senest 14 dage inden generalforsamlingens afholdelse vederlagsfrit kunne få årsregnskabet m.v. udleveret på selskabets hovedkontor.

Derved gives offentligheden mulighed for at opnå indsigt i det statslige aktieselskabs økonomiske forhold. Særligt kan pressens adgang til at undersøge årsregnskaberne inden generalforsamlingen bidrage til at skabe større åbenhed og offentlig interesse om statslige aktieselskabers forhold.

Forslaget til § 62, stk. 1, 4. pkt., der bliver 3. pkt., skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter statslige aktieselskabers generalforsamling foreslås åbnet for pressen.

Stk. 2 om fritagelse for offentliggørelse af årsberetningen foreslås endvidere overført til en ny § 64 f, stk. 1, nr. 2 (se bemærkningerne til § 1, nr. 43).

Det foreslås endelig at ændre stk. 3, der herefter bliver stk. 2, så det nu blot skal fremgå, hvilke undtagelsesbestemmelser, der er anvendt. Hermed lempes det hidtidige krav om, at det positivt skulle bekræftes, at betingelserne for undladelse var til stede. Da ledelsen allerede ved at udarbejde årsregnskabet forudsættes at overholde loven, bekræftes dette implicit. Desuden skal revisor tage forbehold i revisionspåtegningen, hvis lovgivningen herom overtrædes.

Af lovtekniske grunde affattes § 62 i sin helhed, som den vil se ud efter de omtalte ændringer. Derved foreslås også rettelse af henvisningsfejl og lignende i lov nr. 370 af 14. juni 1995 om tilpasning af afgiftsbestemmelser m.v.

Generelt er fristerne i § 62 ændret fra »inden« til »senest« frister. Samtidig er fristen på 4 uger ændret til en frist på 1 måned. Derved bliver der overensstemmelse mellem reglerne i selskabslovene om fristen for godkendelse af årsregnskabet samt fristen for indsendelse af årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 38

Forslaget er en forenkling og en tydeliggørelse af årsregnskabslovens § 63.

Til nr. 39

Den foreslåede ændring af § 63 a, stk. 1, er en præcisering af tidsfristerne i bestemmelsen. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 40

Ændringen er en konsekvens af de redaktionelle tilpasninger i forslagets § 1, nr. 37, hvortil der henvises.

Til nr. 41

For at lette erhvervslivets anvendelse af moderne teknologi foreslås det at bemyndige erhvervsministeren til at udstede bekendtgørelse vedr. EDI-regnskaber samt herved nødvendige tilpasninger, hvad angår formkrav m.v. Hvor det i lovgivningen forudsættes, at et årsregnskab m.v. er udarbejdet på papir, skal det være muligt i stedet at udfærdige årsregnskabet som en elektronisk meddelelse (f.eks. indenfor EDIFACT-standarden), således at de to sidestilles uanset form. På samme måde skal de hensyn, der ligger bag formkrav, underskrifter m.v., kunne opfyldes på anden måde, der egner sig til edb-anvendelse, og som giver en sikkerhed svarende til den, man har ved de papirbaserede årsregnskaber.

Til nr. 42

Efter lov om værdipapirhandel m.v. tillægges Fondsrådet hovedansvaret for at fastsætte de overordnede regler for børsnoterede selskaber. Dette betyder, at der fremover kan blive fastsat krav til de børsnoterede selskaber, som afviger fra de krav, der stilles til disse selskaber i dag - herunder særligt for så vidt angår oplysningsforpligtelserne - og derfor også fra de krav, som stilles til de statslige aktieselskaber.

Efter fondsbørsreformen forudsættes det endvidere, at selskaber, der er underkastet et betydeligt internationalt konkurrencepres, kan opnå dispensation fra Fondsrådet for hele eller dele af halvårsregnskabet efter en konkret vurdering.

Med henblik på at bevare og videreføre den tilsigtede ligestilling mellem statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber, foreslås det derfor i § 64, stk. 4, at bemyndige erhvervsministeren til at undtage fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, der har aktier eller obligationer optaget til notering på en fondsbørs. Bemyndigelsen forudsættes anvendt f.eks. til at undtage enkelte statslige aktieselskaber eller brancher m.v. i de tilfælde, hvor børsnoterede selskaber har opnået en tilsvarende dispensation fra Fondsrådet eller fondsbørserne. Derved undgås desuden situationer, hvor det regelsæt, der gælder for statslige aktieselskaber, kolliderer med det børsretlige regelsæt.

Efter § 15, stk. 1, i oplysningsforpligtelserne skal børsnoterede selskabers regnskaber aflægges i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger.

I forslaget til § 64, stk. 5, bemyndiges Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser om, at de statslige aktieselskabers årsregnskaber og koncernregnskaber helt eller delvist skal aflægges i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger, hvis dette er nødvendigt for at sikre ligestillingen mellem disse selskaber. I tilfælde af, at der i fremtiden vil blive stillet krav om, at børsnoterede selskaber også skal iagttage almindeligt anerkendte internationale regnskabsvejledninger/-standarder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, omfatter bestemmelsen ligeledes bemyndigelse til at sætte disse helt eller delvist i kraft for de statslige aktieselskaber. Herved er det sikret, at der også i fremtiden kan være ligestilling mellem de statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan rådføre sig med Regnskabsrådet og Revisorkommissionen forud for fastsættelsen af sådanne bestemmelser.

Til nr. 43

Det har været kritiseret, at lempelsesbestemmelserne findes spredt over hele loven. Dette anføres ofte som årsag til, at små selskaber ofte ikke har udnyttet de eksisterende lempelser. For at gøre de lempelser, der hænger sammen med selskabsstørrelsen, mere tilgængelige, foreslås alle eksisterende, størrelsesrelaterede undtagelsesregler for selskaber flyttet til et nyt kapitel 9 a tillige med foreslåede nye undtagelsesbestemmelser.

Kapitlet består således af følgende bestemmelser

- § 64 c med de bestemmelser, der hidtil har ligget i §§ 25 og 49, stk. 2, 1. pkt., herunder størrelsesgrænser for mellemstore selskaber,

- § 64 d, der tillader små selskaber at resultatføre forskelsbeløb som følge af ændring af regnskabspraksis,

- § 64 e med de bestemmelser, der hidtil har ligget i § 55, og som vedrører oplysningslempelser for små selskaber,

- § 64 f, der dels tillader små selskaber at undlade at udarbejde årsberetning, og dels tillader de samme selskaber at undlade at indsende en udarbejdet årsberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Samlingen gør lempelsesreglerne mere synlige. Ligeledes vil en samling i et kapitel efter offentliggørelseskapitlet automatisk bringe bestemmelserne ud af området for § 4, stk. 4, om lovkrævede fravigelser. Dette skaber en større klarhed over afgrænsningen mellem generalklausulen og lempelsesreglerne. For så vidt angår forholdet til § 4, stk. 3, er denne bestemmelse anvendelig på § 64 d og § 64 e, men ikke på § 64 c, jf. undtagelsen i denne paragrafs stk. 3. Undtagelsen er ikke relevant for § 64 f om årsberetningen. I en ændret årsregnskabsbekendtgørelse forventes indføjet en bestemmelse, der i overensstemmelse med Regnskabsrådets notat lemper en række opstillingskrav og noteoplysninger for små selskaber. Bemærk, at det ikke er fundet nødvendigt at modificere § 43 og § 49, stk. 2, på samme måde, da skadesklausulerne i begge disse bestemmelser må være virksomme uanset den almindelige suppleringspligt.

Under henvisning til, at børsnoterede selskaber altid skal følge den højeste norm med hensyn til regnskabsudarbejdelse, og at statslige aktieselskaber skal følge samme normer, er disse selskabskategorier ikke omfattet af kapitel 9 a. Herved gennemføres Oplysningsforpligtelsernes § 15, stk. 1, som kræver, at børsnoterede selskabers årsregnskaber skal udarbejdes efter »højeste standard for den kategori af virksomheder, som selskabet tilhører«. Dette medfører i praksis, at selskabet ikke kan anvende årsregnskabslovens muligheder for at undlade oplysninger om nettoomsætning i årsregnskabet og heller ikke kan anvende lovens undtagelser for små selskaber. Dette gælder således også muligheden for at undlade udarbejdelse og indsendelse af årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Størrelserne i § 64 c er reguleret efter størrelserne i 4. direktivs art. 27, og er i forslaget justeret i overensstemmelse med direktiv 94/8/EF af 21. marts 1994. Beløbsgrænserne i dettes direktivs art. 2, stk. 2, udgør hhv. 10.000.000 ECU og 20.000.000 ECU. Omregnet som forklaret i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4, udgør grænserne henholdsvis 75 mio. og 150 mio. DKK. Denne regulering af størrelsesgrænserne forventes at gøre undtagelsesbestemmelserne i § 64 c, stk. 1 og 2, anvendelige for ca. 95 % af alle selskaber.

Endvidere foreslås et nyt 2. pkt. indsat i § 64 c, stk. 1, som skal sikre, at effekten af lempelsen i 1. pkt. i forrige regnskabsår ikke reduceres, hvor selskabet på grund af større talstørrelser ikke længere er undtaget, jf. stk. 4. Efter årsregnskabsbekendtgørelsens § 3 kræves sammenligningstal automatisk for foregående regnskabsår. Med det nye forslag bibeholder selskabet - selvom det for indeværende regnskabsperiode nu skal oplyse beløbene - mulighed for fortsat at undlade sammenligningstal for de hidtil undtagne poster.

Undtagelsen i § 49 for små og mellemstore selskaber med hensyn til oplysninger om fordeling af omsætning m.v. på aktiviteter og geografiske områder, jf. § 49, stk. 2, 1. pkt., er overført til § 64 c, som et nyt stk. 2, så denne undtagelsesbestemmelse ikke længere findes i notekapitlet. Desuden er undtagelsesmulighederne vedrørende oplysning om nettoomsætning flyttet fra § 25 til § 64 c.

Forslagets § 64 d er en ny bestemmelse, der er indføjet for gøre det muligt for små selskaber at anvende den nemmere metode: at resultatføre forskelsbeløb som følge af ændret regnskabspraksis i modsætning til kravet i § 26 a, stk. 1, hvorefter forskellene skal anføres som posteringer på åbningsbalancen. De i § 64 d anførte størrelser - for små selskaber - svarer til 4. direktivs art. 11, og er ligeledes justeret i overensstemmelse med direktiv 94/8/EF af 21. marts 1994. Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4, der omhandler de samme talmæssige grænser blot på koncernniveau. Med de nuværende størrelsesgrænser antages det, at omkring 80 % af alle selskaber kan benytte undtagelsesbestemmelsen i den eksisterende lovs § 55. Med den foreslåede forhøjelse af størrelsesgrænserne skønnes det, at andelen af selskaber, der kan benytte undtagelsesmulighederne, vil udgøre ca. 90 % af alle selskaber.

Forslagets § 64 e svarer til den gældende § 55, men som en lempelsesændring er henvisning til oplysningskrav, der er bortfaldet i forbindelse med dette lovforslag, udgået. Herudover er der indføjet nye undtagelser, der kun gælder for små selskaber.

De af forslaget omfattede undtagelser er

- § 26 a, stk. 1, 4 pkt. om indvirkning af ændring i regnskabspraksis på udskudte og latente skatter

- § 32, stk. 2 om forskelsbeløb mellem anskaffelses-/kostpris og genanskaffelsesværdi

- § 45 om vilkår for lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve eller gældsbreve, der giver ret til andel i overskud m.v.

- § 46, stk. 1 om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet

- § 46, stk. 2 om pant og sikkerhedsstillelser i selskabets aktiver

- § 47 om fast ejendoms værdi ifølge offentlig vurdering

- § 50, stk. 2 om betalt skat i regnskabsåret

- § 52, stk. 3 om aktier eller anparter i selskabet, der indgår i dattervirksomheders beholdning, er erhvervet eller er afhændet af disse.

I modsætning til § 64 c indeholder § 64 e ingen undtagelse for § 4, stk. 3. Det betyder, at en oplysning, der er undtaget efter § 64 e, alligevel skal gives, hvis netop denne oplysning er nødvendig for, at årsregnskabet kan give et retvisende billede.

§ 31 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 31 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 31 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 36 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 36 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 36 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

§ 64 c. Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan selskaber, der på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 4, og som hverken er statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, i resultatopgørelsen indføre en post benævnt bruttofortjeneste eller bruttotab ved at sammendrage visse poster efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Det første år selskabet ikke længere er omfattet af 1. pkt., jf. stk. 6, kan oplysning af sammenligningstallet for de omhandlede poster dog undlades.

Stk. 2. Selskaber, der kan sammendrage poster efter stk. 1, 1. pkt., kan ligeledes undlade at give de i § 49, stk. 1, omhandlede oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, finder ikke anvendelse på stk. 1 og 2.

Stk. 4. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte størrelser er

1) balancesum 75 mio. kr.,

2) nettoomsætning 150 mio. kr. og

3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 250.

Stk. 5. Balancesummen beregnes som summen af posterne under aktiver eller af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 6. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun for et selskab, der på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår.

§ 64 g. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

45. I § 65, stk. 1, ændres »§ 22« til: »§§ 22 - 23« og »62, stk. 1 - 4« til: »§ 62, stk. 1 - 3«.

§ 64 f indeholder to undtagelsesbestemmelser

I stk. 1, nr. 1, er optaget en ny undtagelsesbestemmelse, der tillader et lille selskab helt at undlade at udarbejde årsberetning. Dette er gjort betinget af, at der ikke foreligger en anmodning fra blot en selskabsdeltager inden regnskabsårets udgang om, at der udarbejdes årsberetning. En sådan kan have betydning for selskabsdeltagerne, men hvis disse ikke har forlangt årsberetning, ses der ikke noget betænkeligt i at tillade undladelsen.

Visse oplysninger skal dog i stedet gives i selve årsregnskabet, hvilket svarer til den gældende § 62, stk. 2, vedrørende undtagelse fra kravet om offentliggørelse af årsberetningen. Disse oplysninger skal også gives i årsregnskabet, selvom årsberetningen nok er udarbejdet til fordel for selskabsdeltagerne, men det er besluttet ikke at lade den offentliggøre, jf. stk. 1, nr. 2. Denne bestemmelse viderefører den hidtidige adgang for et selskab til at undlade at indsende årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med årsregnskabet. Denne undtagelse er ikke gjort afhængig af selskabsdeltageres tilslutning. § 64 f henviser også til betingelserne i § 64 d, d.v.s. størrelsesgrænserne for små selskaber.

Til nr. 44

Der foreslås indføjet et kapitel 9 b under overskriften: »Beregning af frister«. Den foreslåede § 64 g er tænkt som et fortolkningsbidrag til de ændrede fristformuleringer.

Det foreslås at affatte lovens fristbestemmelser ensartet, samtidig med at fristerne præciseres. Det er ønsket herved at undgå enhver fortolkningstvivl. Det samme gør sig gældende for fristbestemmelserne i de øvrige love, der omhandles af lovforslaget. Lovens frister foreslås angivet, således at den pågældende handling skal være foretaget senest på dagen for fristens udløb, så fristbestemmelserne herved følger den mest logiske forståelse ved læsning af bestemmelserne.

F.eks. skal et selskabs årsregnskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Afsluttes regnskabsåret den 31. december 1995, skal årsregnskabet være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 30. juni 1996.

For så vidt angår frister for indsendelse/indlevering af materiale til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, f.eks. årsregnskaber og anmeldelser, foreslås fristerne angivet, således at det præciseres, at materialet skal være »modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« senest ved fristens udløb. Herved undgås de eksisterende problemer omkring, hvad der skal være foretaget ved fristens udløb.

Ved »senest« forstås, at den sidste rettidige dag er den sidste dag i den angivne periode. Fristen beregnes fra dagen efter den dag, hvor fristen udløses.

Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor fristen udløses. For eksempel vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er angivet som »senest 4 uger efter«, være den sidste dag i den 4. uge efter dagen for handlingen/beslutningen, der udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 4 uger senere.

Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, hvor fristen udløses. Hvis eksempelvis fristen er 6 måneder, og den fristudløsende handling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15. juli. Ved de øvrige frister på henholdsvis 1 og 5 måneder benyttes samme beregningsmetode. Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i måneden udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen beregningsmæssigt udløber på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den 30. februar udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned - i dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29. februar.

Materiale, der skal modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan sendes til eller afleveres i styrelsen, men skal dog senest kl. 24.00 på fristdagen (fristdagens udløb) ligge i styrelsens postkasse.

Udløber fristen på en helligdag eller i en weekend, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag udstrækkes fristen til den efterfølgende hverdag.

Eksempelvis kan fristen i forslagets § 1, nr. 37, om at årsregnskabet skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelsen af årsregnskabet, beregnes således

Årsregnskabet godkendes på den ordinære generalforsamling, som afholdes mandag den 11. marts 1996. Årsregnskabet skal være modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for generalforsamlingens godkendelse. Det vil sige, at den sidste rettidige dag for modtagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er torsdag den 11. april 1996. Godkendes årsregnskabet allerede mandag den 4. marts 1996, udløber fristen torsdag den 4. april 1996. Da dette imidlertid er skærtorsdag, vil årsregnskabet blive betragtet som rettidigt modtaget, når blot det er modtaget i styrelsen på den førstkommende hverdag, det vil sige tirsdag den 9. april 1996 ved døgnets udgang.

Den ændrede fristformulering er kommet til udtryk i følgende af lovforslagets bestemmelser: § 1, nr. 34, nr. 37, nr. 39 og nr. 44; § 2, nr. 1-7, nr. 9-14, nr. 21-26, nr. 28-30, nr. 32-34, nr. 37-39 og nr. 43; § 3, nr. 1-3, nr. 6 og nr. 8; § 4, nr. 2, nr. 3 og nr. 5-9; § 5; § 6, nr. 2 og nr. 3; § 7, nr. 2-4 og nr. 6-8; § 8, nr. 2-4 og nr. 7-8; § 9, nr. 2 og nr. 3; § 10, nr. 2 og nr. 3; § 11 og § 12.

Til nr. 45

I § 65 om straffebestemmelser foreslås medtaget § 23 som konsekvens af forslaget til ny § 23, jf. forslagets § 1, nr. 9. Desuden foreslås § 62, stk. 1 - 4, ændret til § 62, stk. 1-3, jf. her forslagets § 1, nr. 37.

Til § 2

Til nr. 1-7

Der er her alene tale om præcisering og tilpasning af bestemmelsernes ordlyd og ikke om egentlige indholdsmæssige ændringer. Der henvises derfor til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 8

Efter aktieselskabslovens §§ 28 a og 28 b skal enhver, der besidder aktier i et aktieselskab, inden 4 uger give meddelelse til selskabet, når visse grænser for aktiebesiddelser nås eller ikke længere er nået. Med forslaget skal Erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om besiddelsesforhold samt om meddelelse til det statslige aktieselskab og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse regler skal svare til reglerne for børsnoterede selskaber.

Til nr. 9-14

Der er her alene tale om præcisering og tilpasning af bestemmelsernes ordlyd, og ikke om egentlige indholdsmæssige ændringer. Der henvises derfor til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 15-16

I en række tilfælde vil det være hensigtsmæssigt for selskaber at anvende »mezzaninkapital«, hvilket vil sige en form for kapital, som er placeret imellem egenkapital og fremmedkapital. En sådan form kendes allerede i form af konvertible obligationer.

Ved udstedelse af konvertible obligationer sikres långiveren imidlertid ingen direkte indflydelse i et selskab til forskel fra, hvad en investor opnår mulighed for ved at blive aktionær.

I tilfælde af, at investorer ønsker at sikre sig indflydelse fra starten, men alene for en begrænset periode, vil det være hensigtsmæssigt, at aktierne kan konverteres til obligationer, som senere kan indfries af selskabet på nærmere fastlagte vilkår.

Muligheden for en sådan transaktion findes i aktieselskabslovens § 47. Denne regel er imidlertid sjældent anvendt, hvilket kan skyldes tvivl om reglens anvendelsesområde. De foreslåede tilføjelser til bestemmelsens stk. 1 og 3, skal ses som eksemplifikation for anvendelsesområdet, og betyder ikke, at bestemmelsen herved indsnævres.

Eksemplerne skal ses som udtryk for, at obligationer er en relevant og almindelig låneform.

Til nr. 17

Bestemmelsen, der vedrører statslige aktieselskabers besiddelse af egne aktier, svarer til § 19 a i lov om Københavns Fondsbørs. Efter forslaget skal statslige aktieselskaber straks give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen. Senere ændringer i denne beholdning, der udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen, skal ligeledes straks meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forslaget indebærer således, at der skal gives meddelelse ved en erhvervelse af f.eks. 3 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Ved en senere erhvervelse af yderligere 1,5 pct. af aktiekapitalen i selskabet skal der ikke gives meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis der imidlertid yderligere erhverves 0,5 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet, skal selskabet give meddelelse om den samlede ændring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 18

Forslaget medfører, at bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledende medarbejdere i statslige aktieselskaber skal lade deres aktiebesiddelser i selskabet og i selskaber inden for samme koncern notere på vedkommendes eget navn i selskabets aktiebog.

Endvidere skal statslige aktieselskaber føre en fortegnelse over ledende medarbejdere i tilknytning til den protokol, der efter aktieselskabsloven § 53, stk. 1, skal føres over bestyrelsesmedlemmers og direktørers erhvervelser og afhændelser af aktier i selskabet m.v. Fortegnelsen skal angive de pågældendes fulde navn og bopæl.

Til nr. 19

Forslaget svarer til § 1, stk. 2, i oplysningsforpligtelserne. Bestemmelsen indebærer en udtrykkelig pligt for bestyrelsen i statslige aktieselskaber til at sørge for, at der udarbejdes interne regler til sikring af, at bestemmelserne om statslige aktieselskaber i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven overholdes. De »særlige bestemmelser«, der henvises til, er de bestemmelser i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven, der gælder for statslige aktieselskaber, og som ikke er gældende for selskaber, der ikke er statslige eller børsnoterede. Disse regler, som må forudsættes at være skriftlige, skal eksempelvis indeholde den nærmere fremgangsmåde for selskabets udarbejdelse og rettidige indsendelse af halvårsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve, at det statslige aktieselskab indsender de udarbejdede regler til styrelsen.

Til nr. 20

I overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 2, i betingelsesbekendtgørelsen foreslås det, at statslige aktieselskabers generalforsamlinger skal være åbne for pressen, så offentligheden i større omfang får kendskab til disse selskabers forhold. Ved »pressen« forstås f.eks. radio, fjernsyn og den trykte presse. Da der er risiko for, at pressens tilstedeværelse kan begrænse den frie debat på generalforsamlingen, forudsættes det, at denne kan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretage bånd- eller filmoptagelser på mødet.

Til nr. 21-26

Der er her alene tale om præcisering og tilpasning af bestemmelsernes ordlyd, og ikke om egentlige indholdsmæssige ændringer. Der henvises derfor til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 27

Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering af, at et aktieselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet aktie- eller anparsselskab. Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.

Til nr 28-30

Der er her alene tale om præcisering og tilpasning af bestemmelsernes ordlyd, og ikke om egentlige indholdsmæssige ændringer. Der henvises derfor til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 31

I den eksisterende lovgivning er der ikke hjemmel til universalsuccession i forbindelse med overgang fra aktieselskab til partnerselskab (kommandit-aktieselskab) eller omvendt, i modsætning til omdannelse fra anpartsselskab og andelsselskab til aktieselskab. Som noget nyt foreslås en regulering der giver mulighed for omdannelse fra aktieselskab til en anden selskabsform, da der skønnes at være et reelt behov for at kunne omdanne aktieselskaber til partnerselskaber og omvendt. En gennemførelse af sådanne regler sikrer, at der fastlægges retningslinier for selve omdannelsen, samt en hensigtsmæssig løsning af de problemer, der følger af, at der ikke er lovhjemmel til universalsuccession.

Efter den eksisterende lovgivning skal der ved omdannelse fra aktieselskab til kommandit-aktieselskab ske likvidation af aktieselskabet efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 14 og stiftelse af kommandit-aktieselskabet i overensstemmelse med reglerne i lovens § 173.

Det foreslås i § 134 m at give aktionærerne adgang til at omdanne et aktieselskab til et partnerselskab uden at skulle opløse aktieselskabet ved likvidation. Beslutningen om at omdanne selskabet til et partnerselskab træffes af generalforsamlingen med det flertal, som kræves til at foretage vedtægtsændringer, jf. lovens § 78. Overgangen fra aktieselskab til partnerselskab giver kreditorerne en ekstra sikkerhed, da de fuldt ansvarlige deltagere, komplementarerne, hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og det er derfor ikke nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer kreditorerne yderligere.

Med forslaget til § 134 n tilvejebringes der hjemmel til at bringe partnerselskabets virksomhed til ophør ved at omdanne selskabet til et aktieselskab uden at skulle opløse selskabet ved likvidation. Herved sikres virksomhedens videre udvikling, idet omdannelse til aktieselskab f.eks. kan være nødvendig for en børsnotering. Efter stk. 1 foreslås det, at beslutning om omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab træffes af selskabets generalforsamling med vedtægtsændringsmajoritet, samt samtlige fuldt ansvarlige deltageres tilslutning.

I § 134 n, stk. 1, foreslås det endvidere, at omdannelsen skal reguleres efter reglerne om apportindskud. 2. selskabsdirektiv, direktiv 77/91/EØF, stiller krav om opfyldelse af visse formelle regler i forbindelse med enhver stiftelse af et aktieselskab, herunder i forbindelse med omdannelse fra andre selskabsformer, jf. direktivets art. 13. Direktivets regler om apportindskud ved stiftelse af et aktieselskab er gennemført i aktieselskabslovens §§ 6 a - 6 c, og disse regler skal derfor opfyldes i forbindelse med omdannelsen.

I § 134 n, stk. 3, 2. pkt., foreslås det af hensyn til kreditorerne, at de fuldt ansvarlige deltagere, komplementarerne, fortsat skal hæfte for forpligtelser indgået inden omdannelsen til aktieselskab. For forpligtelser, der pådrages selskabet efter registreringen, hæfter de ansvarlige deltagere derimod ikke, medmindre disse på andet grundlag kan anses som hæftende.

Da omdannelsen kan medføre en ikke uvæsentlig ændring af selskabsdeltagernes retsstilling, foreslås i §§ 134 m og 134 n, stk. 2, indført en særlig pligt til at orientere de af selskabet kendte selskabsdeltagere om omdannelsens gennemførelse.

§ 64 c. Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan selskaber, der på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 4, og som hverken er statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, i resultatopgørelsen indføre en post benævnt bruttofortjeneste eller bruttotab ved at sammendrage visse poster efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Det første år selskabet ikke længere er omfattet af 1. pkt., jf. stk. 6, kan oplysning af sammenligningstallet for de omhandlede poster dog undlades.

Stk. 2. Selskaber, der kan sammendrage poster efter stk. 1, 1. pkt., kan ligeledes undlade at give de i § 49, stk. 1, omhandlede oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, finder ikke anvendelse på stk. 1 og 2.

Stk. 4. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte størrelser er

1) balancesum 75 mio. kr.,

2) nettoomsætning 150 mio. kr. og

3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 250.

Stk. 5. Balancesummen beregnes som summen af posterne under aktiver eller af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 6. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun for et selskab, der på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår.

§ 64 d. Selskaber, der hverken er statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, og som på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 2, kan undlade at anvende § 26 a, stk. 1, 2. pkt., og i stedet optage ændringsbeløbet i resultatopgørelsen, jf. § 23.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte størrelser er

1) balancesum 20 mio. kr.,

2) nettoomsætning 40 mio. kr. og

3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 50.

Stk. 3. Er selskabet en koncernvirksomhed, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis en af koncernvirksomhederne eller koncernen som helhed overskrider to af størrelserne i stk. 2.

Stk. 4. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, når et selskab eller en koncern, jf. stk. 3, på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår. § 64 c, stk. 5, finder anvendelse.

§ 64 e. Selskaber, som opfylder betingelserne i § 64 d, kan undlade at give de oplysninger, der er nævnt i § 26 a, stk. 1, 4. pkt., § 32, stk. 2, § 45, § 46, stk. 1 og 2, § 47, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 3. Den del af selskabets samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, og det samlede omfang af selskabets pantsætninger skal dog oplyses.

§ 64 f. Selskaber, som opfylder betingelserne i § 64 d, kan

1) undlade at udarbejde årsberetning, hvis udarbejdelse af denne ikke kræves af mindst en virksomhedsdeltager inden afslutningen af det pågældende regnskabsår, og,

2) selv om de udarbejder årsberetning, undlade at indsende denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Følgende skal dog fremgå af årsregnskabet

1) Forslag til beslutning vedrørende anvendelse af overskud eller dækning af underskud og

2) de oplysninger, der kræves efter aktieselskabslovens § 28 b, stk. 4.«

46. Efter kapitel 9 a indsættes

»Kapitel 9 b

Beregning af frister

§ 64 g. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

47. I § 65, stk. 1, ændres »§ 22« til: »§§ 22 og 23« og »62, stk. 1-4« til: »§ 62, stk. 1-3«.

§ 64 d. Selskaber, der hverken er statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, og som på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 2, kan undlade at anvende § 26 a, stk. 1, 2. pkt., og i stedet optage ændringsbeløbet i resultatopgørelsen, jf. § 23.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte størrelser er

1) balancesum 20 mio. kr.,

2) nettoomsætning 40 mio. kr. og

3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 50.

Stk. 3. Er selskabet en koncernvirksomhed, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis en af koncernvirksomhederne eller koncernen som helhed overskrider to af størrelserne i stk. 2.

Stk. 4. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, når et selskab eller en koncern, jf. stk. 3, på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår. § 64 c, stk. 5, finder anvendelse.

§ 64 e. Selskaber, som opfylder betingelserne i § 64 d, kan undlade at give de oplysninger, der er nævnt i § 26 a, stk. 1, 4. pkt., § 32, stk. 2, § 45, § 46, stk. 1 og 2, § 47, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 3. Den del af selskabets samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, og det samlede omfang af selskabets pantsætninger skal dog oplyses.

§ 64 f. Selskaber, som opfylder betingelserne i § 64 d, kan

1) undlade at udarbejde årsberetning, hvis udarbejdelse af denne ikke kræves af mindst en virksomhedsdeltager inden afslutningen af det pågældende regnskabsår, og,

2) selv om de udarbejder årsberetning, undlade at indsende denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Følgende skal dog fremgå af årsregnskabet

1) Forslag til beslutning vedrørende anvendelse af overskud eller dækning af underskud og

2) de oplysninger, der kræves efter aktieselskabslovens § 28 b, stk. 4.«

46. Efter kapitel 9 a indsættes

»Kapitel 9 b

Beregning af frister

§ 64 g. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

47. I § 65, stk. 1, ændres »§ 22« til: »§§ 22 og 23« og »62, stk. 1-4« til: »§ 62, stk. 1-3«.

§ 64 c. Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan selskaber, der på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 4, og som hverken er statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, i resultatopgørelsen indføre en post benævnt bruttofortjeneste eller bruttotab ved at sammendrage visse poster efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Det første år selskabet ikke længere er omfattet af 1. pkt., jf. stk. 6, kan oplysning af sammenligningstallet for de omhandlede poster dog undlades.

Stk. 2. Selskaber, der kan sammendrage poster efter stk. 1, 1. pkt., kan ligeledes undlade at give de i § 49, stk. 1, omhandlede oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, finder ikke anvendelse på stk. 1 og 2.

Stk. 4. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte størrelser er

1) balancesum 75 mio. kr.,

2) nettoomsætning 150 mio. kr., og

3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 250.

Stk. 5. Balancesummen beregnes som summen af posterne under aktiver eller af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 6. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun for et selskab, der på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår.

§ 64 d. Selskaber, der hverken er statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, og som på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 2, kan undlade at anvende § 26 a, stk. 1, 2. pkt., og i stedet optage ændringsbeløbet i resultatopgørelsen, jf. § 23.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte størrelser er

1) balancesum 20 mio. kr.,

2) nettoomsætning 40 mio. kr., og

3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 50.

Stk. 3. Er selskabet en koncernvirksomhed, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis en af koncernvirksomhederne eller koncernen som helhed overskrider to af størrelserne i stk. 2.

Stk. 4. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, når et selskab eller en koncern, jf. stk. 3, på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår. § 64 c, stk. 5, finder anvendelse.

§ 64 e. Selskaber, som opfylder betingelserne i § 64 d, kan undlade at give de oplysninger, der er nævnt i § 26 a, stk. 1, 4. pkt., § 32, stk. 2, § 45, § 46, stk. 1 - 2, § 47, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 3. Den del af selskabets samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, og det samlede omfang af selskabets pantsætninger skal dog oplyses.

§ 64 f. Selskaber, som opfylder betingelserne i § 64 d, kan

1) undlade at udarbejde årsberetning, hvis udarbejdelse af denne ikke kræves af mindst en virksomhedsdeltager inden afslutningen af det pågældende regnskabsår;

2) selvom de udarbejder årsberetning, undlade at indsende denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Følgende skal dog fremgå af årsregnskabet

1) forslag til beslutning vedrørende anvendelse af overskud eller dækning af underskud, samt

2) de oplysninger, der kræves efter aktieselskabslovens § 28 b, stk. 4.«

44. Efter kapitel 9 a indsættes

»Kapitel 9 b

Beregning af frister

§ 134 m. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et aktieselskab til et partnerselskab (kommanditaktieselskab). Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til partnerselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Omdannelsen til partnerselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i § 173, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab

§ 134 n. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, og med de fuldt ansvarlige deltageres samtykke vedtage at omdanne et partnerselskab (kommanditaktieselskab) til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. §§ 6 a-6 c finder tilsvarende anvendelse på omdannelsen.

Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder lovens krav, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De fuldt ansvarlige deltagere hæfter dog fortsat for forpligtelser indgået før omdannelsen.«

32. § 135, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle andelshavere.«

33. § 135, stk. 6, 4. pkt., affattes således

»Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«

34. § 151, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Senest 2 uger efter, at selskabet er kommet under konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning, skal filialbestyrerens anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse forhold skal oplyses som en tilføjelse til selskabets navn, jf. § 153, stk. 5.«

35. I § 154, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

36. I § 154, stk. 3, 1. pkt., ændres »2. pkt.« til: »4. pkt.«

37. I § 154 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.«

38. Efter § 154 indsættes

» § 154 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

39. § 156 affattes således

» § 156. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.

Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.«

40. I § 157, stk. 2, 2. pkt., og § 157 a, 3. pkt., ændres »inden« til: »senest ved udløbet af«.

41. § 157 a, 1. pkt. , affattes således

»Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 154, stk. 2, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 157, stk. 1.«

42. I § 157 c indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

43. Efter § 157 c indsættes

» § 157 d. Statslige aktieselskaber skal på selskabets hovedkontor udlevere et eksemplar af vedtægterne til enhver, der anmoder herom.«

44. § 159 b, stk. 1, affattes således

»Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

45. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 48 h, stk. 1,»: »§ 48 i,», og efter »§ 157 b« indsættes: », § 157 d«.

46. I § 161, stk. 3, indsættes efter »i medfør af«: »§ 28 d,», og »§ 154, stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »§ 154, stk. 2, 2. og 4. pkt.«

47. § 162, stk. 3, ophæves.

48. I § 173, stk. 2, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-6 og 8«.

49. § 173, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Kommanditaktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »kommanditaktieselskab«, »partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.'

50. I § 173 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. For kommanditselskaber, der stiftes efter 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.«

§ 134 m. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et aktieselskab til et partnerselskab (kommandit-aktieselskab). Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til partnerselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Omdannelsen til partnerselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i § 173, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab

§ 134 n. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, og med de fuldt ansvarlige deltageres samtykke, vedtage at omdanne et partnerselskab (kommanditaktieselskab) til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. §§ 6 a - 6 c finder tilsvarende anvendelse for omdannelsen.

Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder lovens krav, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De fuldt ansvarlige deltagere hæfter dog fortsat for forpligtelser indgået før omdannelsen.«

32. § 135, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle andelshavere.«

33. § 135, stk. 6, 4. pkt., affattes således

»Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«

34. § 151, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Senest 2 uger efter, at selskabet er kommet under konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning, skal filialbestyrerens anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse forhold skal oplyses som en tilføjelse til selskabets navn, jf. § 153, stk. 5.«

35. I § 154, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som 2. og 3. pkt.

»Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

2. pkt. bliver herefter 4. pkt .

36. I § 154 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.«

37. Efter § 154 indsættes

» § 154 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

38. § 156 affattes således

» § 156. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.

Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.«

39. I § 157, stk. 2, 2. pkt., og § 157 a, 3. pkt., ændres »inden« til: »senest ved udløbet af«.

40. § 157 a, 1. pkt. , affattes således

»Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 154, stk. 2, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 157, stk. 1.«

41. I § 157 c indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

42. Efter § 157 c indsættes

» § 157 d. Statslige aktieselskaber skal på selskabets hovedkontor udlevere et eksemplar af vedtægterne til enhver, der anmoder herom.«

43. § 159 b, stk. 1, affattes således

»Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

44. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 48 h, stk. 1,»: »§ 48 i,», og efter »§ 157 b« indsættes: », § 157 d«.

45. I § 161, stk. 3, indsættes efter »i medfør af«: »§ 28 d,» og »§ 154, stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »§ 154, stk. 2, 2. og 4. pkt.«

46. § 162, stk. 3, ophæves.

47. I § 173, stk. 2, ændres »stk. 3 - 6« til: »stk. 3 - 6 og 8«.

48. § 173, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Kommandit-aktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »kommandit-aktieselskab«, »partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.'

49. I § 173 indsættes som stk. 8

» Stk. 8. For kommanditselskaber, der stiftes efter 1. april 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.«

§ 134 m, stk. 3, og § 134 n, stk. 3, 1. pkt., svarer til § 134 l, stk. 2, og § 135, stk. 4.

Til nr. 32-34

Der er her alene tale om præcisering og tilpasning af bestemmelsernes ordlyd, og ikke om egentlige indholdsmæssige ændringer. Der henvises derfor til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 35

Som led i gennemførelsen af regeringens IT-politiske handlingsplan 1995 foreslås det, at der åbnes mulighed for, at registreringspligtige virksomheder samt advokater og revisorer m.v., som er bemyndiget hertil af virksomhederne, kan kommunikere elektronisk med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Herved understøttes virksomhedernes egen brug af informationsteknologi, og der vil være en øget rationaliseringsgevinst i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens overgang til elektronisk sagsbehandling og arkivering.

I første omgang er det tanken, at styrelsen vil udlevere et elektronisk anmeldelsesprogram til interesserede anmeldere på diskette. Når anmelderen har indtastet de for anmeldelsen relevante oplysninger i programmet, kan anmeldelsen sendes til styrelsen via Elektronisk Post eller kopieres over på en diskette, som indsendes til styrelsen med almindelig post.

Dokumenter, som ifølge lovgivningen skal ledsage anmeldelsen såsom generalforsamlingsudskrift m.v., kan vedhæftes elektronisk eller indsendes i papirform med posten.

I 5 år fra registreringstidspunktet skal anmelderen på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forlangende kunne fremlægge bevis for anmeldelsens lovlighed, herunder bevis for at have fornøden fuldmagt til at foretage anmeldelsen samt for gyldigheden af dokumenter, som er indsendt elektronisk sammen med anmeldelsen, jf. forslagets § 2, nr. 40. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører stikprøvekontrol hermed.

På længere sigt er det tanken, at anmeldelser skal kunne indsendes til styrelsen som EDI-meddelelser (Electronic Data Interchange, elektronisk dataudveksling), når der foreligger en international standard for indsendelse af anmeldelser m.v. fra virksomhederne til det offentlige.

Til nr. 36

Bestemmelsen er ny. I dag findes hjemmel til fastsættelse af regler om årsgebyr alene i årsregnskabslovens § 64, stk. 1. Det findes naturligt, at hjemlen vedrørende administration af de selskabsretlige regler også tydeligt fremgår af denne lov.

Til nr. 37-39

Der er her alene tale om præcisering og tilpasning af bestemmelsernes ordlyd, og ikke om egentlige indholdsmæssige ændringer. Der henvises derfor til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 40

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 35.

Til nr. 41

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 42, ad § 64, stk. 4.

Til nr. 42

Forslaget overfører betingelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 3, og medfører, at alle interesserede vederlagsfrit kan få statslige aktieselskabers vedtægter udleveret på selskabets hovedkontor.

Til nr. 43

Der er her alene tale om præcisering og tilpasning til bestemmelsens ordlyd, og ikke om egentlige indholdsmæssige ændringer. Der henvises derfor til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 44

Det foreslås, at overtrædelser af §§ 48 i og 157 d er strafbare.

Til nr. 45

Forslaget indebærer, at en overtrædelse af statslige aktieselskabers pligter i henhold til aktieselskabslovens § 28 d kan gøres strafbar i den bekendtgørelse, som Erhvervsministeren udsteder efter forslagets § 2, nr. 8. For så vidt angår § 154, stk. 2, 2. og 4. pkt., henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 35.

Til nr. 46

De foreslåede ændringer er alene konsekvensrettelser som følge af lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 18. februar 1994, hvorved de lokale handelsregistre blev nedlagt.

Til nr. 47

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 49, hvortil der henvises.

Til nr. 48

Det foreslås, at kommandit-aktieselskaber udover navnet »kommandit-aktieselskab« tillige har mulighed for at bruge det mere nutidige navn »partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.

Det er således efter lovforslaget ikke muligt at benytte forkortelser af kommandit-aktieselskab eller andre forkortelser af partnerselskab end P/S.

Til nr. 49

Det foreslås, at de fuldt ansvarlige deltagere, komplementarerne, for at kunne anses som sådanne, skal have visse beføjelser. Af økonomiske beføjelser kan der være tale om, at komplementarerne f.eks. har andel i overskud, tab, formue og likvidationsprovenu, eller en forrentning af et evt. indskud. Af forvaltningsmæssige beføjelser kan der f.eks. være tale om deltagelse i den daglige ledelse, tegningsret eller en vetoret over for beslutninger, der er af væsentlig betydning for komplementarernes personlige hæftelse.

Kommandit-aktieselskaber skal være kommanditselskaber, jf. § 2, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende virksomheder og aktieselskabslovens § 173, stk. 7. Efter definitionen i § 2, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende virksomheder skal ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. I forbindelse med registrering af kommanditselskaber i medfør af årsregnskabslovens § 1 a, stk. 4, har det vist sig, at en lang række kommanditselskaber er stiftet, uden at den fuldt ansvarlige deltager er tillagt særlige forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, således som det tidligere har været tanken. Da kommanditselskaber ikke hidtil har været selskabsretligt reguleret, er det ikke fundet rimeligt at lade kravene til komplementaren få virkning for kommanditselskaber stiftet før lovforslagets ikrafttræden.

Til § 3

Til nr. 1

Efter forslaget skal anmeldelsesfristen regnes fra dagen efter stiftelsen eller fra virksomheden bliver omfattet af anmeldelsespligten. Overskrides anmeldelsesfristen i stiftelsessituationen, kan registrering ikke finde sted, jf. § 10, stk. 4. Derimod er det ikke altid muligt at fastsætte en bestemt dato for, hvornår en virksomhed bliver erhvervsdrivende efter lovens definition og dermed anmeldelsespligtig. Derfor kan registrering ikke nægtes med den begrundelse, at anmeldelsen er modtaget for sent. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 3

Forslaget svarer til de tilsvarende bestemmelser i § 156, stk. 1 og 2, i lov om aktieselskaber og § 126, stk. 1 og 2, i den gældende lov om anpartsselskaber.

Dette medfører for de erhvervsdrivende virksomheder, at hvor der før var en frist på 4 uger, er der nu kun en frist på 2 uger for anmeldelse af ændring i hjemsted eller ændring i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan eller ved valg af ny revisor. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 35.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 35.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring af lovens § 17, stk. 2, er alene en præcisering af tidsfristerne i bestemmelsen. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 7

Bestemmelsen foreslås ændret, så den er i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 159 b, stk. 2.

Til nr. 8

Fristen for indsendelse af erklæring i stedet for årsregnskab er ændret fra 7 måneder til 6 måneder. I henhold til § 18, jf. lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 62, stk. 1, skal årsregnskab indsendes så det er modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets udgang. Ændringen foreslås som følge af den forkortede indsendelsesfrist for årsregnskaber fra 7 til 6 måneder i henhold til lov nr. 442 af 1. juni 1994 (selskabstømninger m.v.). Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 9

Ændringerne er en konsekvens af de foreslåede ændringer i forslagets § 1, nr. 43.

Til § 4

Til nr. 1

Alle steder, hvor der er anført »industriministeren/Industriministeren«, foreslås ændret til »erhvervsministeren/Erhvervsministeren« som konsekvens af de i 1994 skete ændringer.

Til nr. 2-3

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Anmeldelsesfristerne foreslås ændret, således at de bliver de samme som i den øvrige selskabsretlige lovgivning.

Til nr. 4

Bestemmelsen foreslås først og fremmest som en konsekvens af indføjelse af et kapitel 9 a i årsregnskabsloven, hvori næsten alle størrelsesbestemte undtagelsesregler samles. Endvidere er der taget højde for forslaget om indføjelse af § 5 a om tal i udenlandsk valuta m.v. i årsregnskabsloven.

Til nr. 5-6

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 2-3.

Til nr. 8

Bestemmelsen foreslås ændret, så den er i overensstemmelse med ordlyden i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 62, stk. 1. I øvrigt er bestemmelsen udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 9

Bestemmelsen er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. Den indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 10

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at opkræve rykkergebyr ved for sen betaling i lighed med, hvad der gælder for aktieselskaber m.fl.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af ændring i ministeriets navn.

Til nr. 12

De foreslåede ændringer er alene konsekvensrettelser som følge af lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 18. februar 1994, hvorved de lokale handelsregistre er nedlagt.

Til § 5

Til nr. 1-2

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til § 6

Til nr. 1

For at forbedre servicen overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brugere og samtidig opnå en mere smidig og rationel sagsbehandling foreslås det, at styrelsen får adgang til at opkræve betaling for de omhandlede ydelser efterfølgende, således at der i tilfælde af for sen betaling kan opkræves rykkergebyr.

Ved lov nr. 105 af 15. februar 1989 blev der givet adgang til, at virksomhederne eller deres repræsentanter selv kan foretage visse registreringer i styrelsens edb-informationssystem. Betaling herfor samt for bestilling af udskrifter m.v. via edb-informationssystemet opkræves efterfølgende, og styrelsen har haft gode erfaringer hermed. Denne betalingsform har medført en stor administrativ lettelse, og tabet på ikke-betalte fordringer har været meget lille sammenlignet med den samlede omsætning.

Styrelsen finder derfor, at tiden nu er inde til generelt at gå over til at opkræve gebyrer efterfølgende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 35.

Til nr. 2-3

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til § 7

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1.

Til nr. 2-4

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 5

På grund af forslagets § 1, nr. 31, kan revisorer, der er ansat i Kommunernes Revisionsafdeling, ikke længere udøve lovpligtig revision som medrevisor, da disse revisorer har deponeret deres beskikkelse. Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 31, er der tale om en tilretning til 8. EF-selskabsdirektiv.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i lov om statsautoriserede revisorer, hvorefter revisionsvirksomhed kan udøves af statsautoriserede revisorer, som på nærmere angivne vilkår kan tage ansættelse i Kommunernes Revisionsafdeling.

Bestemmelsen begrænser herefter sådanne revisorers aktivitetsområde på en sådan måde, at bestemmelsen ikke kommer i konflikt med 8. EF-selskabsdirektiv og sikrer revisorernes uafhængighed bedst muligt.

Statsautoriserede revisorer ansat i Kommunernes Revsionsafdeling må derfor alene udføre revisionsvirksomhed i kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, samt i virksomheder, hvori der alene deltager kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Statsautoriserede revisorer, der er ansat i Kommunernes Revisionsafdeling, må ikke udøve anden revisionsaktivitet eller have ejerandele i en revisionsvirksomhed.

Bestemmelsen indebærer, at statsautoriserede revisorer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling nu får mulighed for at bevare beskikkelsen. Revisorerne kan kun revidere virksomheder, hvori der alene deltager kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber og som driver kommunal forsyningsvirksomhed. Ved kommunal forsyningsvirksomhed forstås i denne lov virksomhed, hvor kommunen skal sørge for borgernes forsyning med vand, varme, elektriciet, bygas, affaldsbortskaffelse og spildevandsrensning. Selskaber, hvori der deltager private virksomheder, kan således ikke benytte en revisor, der er ansat i Kommunernes Revisionsafdeling som selskabsrevisor eller til at foretage den lovpligtige revision. Der er derimod intet i vejen for, at en sådan revisor kan varetage andre tillidshverv i henhold til selskabets vedtægter.

Såfremt Kommunernes Revisonsafdeling ønsker at foretage revision, der ikke er lovpligtig, kan dette ske som hidtil ved revisorer med deponeret beskikkelse.

Der foreslås indført en tilsvarende bestemmelse for registrerede revisorer, jf. forslagets § 8, nr. 5.

Til nr. 6-8

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til § 8

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 1.

Til nr. 2-4

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 7, nr. 5.

Til nr. 6

Det foreslås, at der i loven indsættes bestemmelser, der hidtil har været optaget i virksomhedsbekendtgørelsen for registrerede revisorer, jf. bekendtgørelse nr. 765 af 22. august 1994 om registrerede revisorers virksomhed. Bestemmelserne vedrører medrevisorer og revisormedarbejdere. Lignende bestemmelser findes i lov om statsautoriserede revisorer.

Til nr. 7-8

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til § 9

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 1.

Til nr. 2-3

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til § 10

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 1.

Til nr. 2-3

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til §§ 11-12

Bestemmelserne er alene udtryk for en præcisering, justering og tilpasning i forbindelse med tidsfristerne. De indeholder således ingen realitetsændringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til § 13

Ændringen er en konsekvens af, at Registreringstidende er ophørt pr. 1. januar 1996, hvorefter modtagelse af årsregnskaber m.v. vil blive offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Til § 14

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 1996.

For så vidt angår bestemmelserne i § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 5 og 6, i årsregnskabsloven som affattes ved lovforslagets § 1, nr. 37 samt bestemmelserne i § 1, nr. 39 og nr. 44, § 3, nr. 8, og § 4, nr. 8, foreslås det dog, at disse får virkning fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Baggrunden herfor er, at der i disse bestemmelser er foreslået ændringer af fristerne for indsendelse af årsregnskab m.v., og at manglende overholdelse af fristerne kan medføre pålæggelse af afgifter. I den forbindelse bemærkes, at der netop i den omhandlede periode indsendes et betydeligt antal regnskaber.

Efter stk. 3, 1. pkt., skal kravene til indholdet i de statslige aktieselskabers årsberetning først finde anvendelse for regnskabsår, der afsluttes 1. april 1996 eller senere. I 2. pkt., præciseres, at ændringerne i kravene til omtale af den forventede udvikling i statslige aktieselskabers halvårsrapport finder anvendelse på selskaber, som har pligt til at udarbejde halvårsrapport for en periode, der afsluttes den 1. april 1996 eller senere.

I stk. 4 bestemmes, at kravet om to revisorer i statslige aktieselskaber først finder anvendelse fra 1. juni 1996.

Til § 15

Det kan findes urimeligt, at selskaber og koncerner, der straks ved ikrafttræden falder under de nye størrelsesgrænser, ikke med det samme kan nyde godt af forhøjelserne på grund af kravet om, at størrelsesgrænserne skal være opfyldt i to på hinanden følgende år. Derfor foreslås, at de pågældende selskaber eller koncerner ikke skal vente endnu et år, førend de kan anvende lempelsesreglerne.

Til § 16

Da 8. selskabsretsdirektiv ikke hjemler nogen her anvendelig overgangsperiode for de personer, der ikke opfylder direktivets regler, er det i stk. 1 foreslået, at de pågældende personer kun kan fortsætte til og med den førstkommende rettidige ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden ifølge § 14, der skal tage stilling til godkendelse af årsregnskab m.v.

Også virksomheder med begrænset hæftelse er som følge af henvisninger til årsregnskabsloven i de for dem gældende lovgivninger omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8 a. Selvom disse virksomhedsformer ikke er omfattet af kravet i 8. direktiv, er der imidlertid ikke noget, der umiddelbart taler for, i disse virksomheder at tillade revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede. Tilsvarende gælder for erhvervsdrivende fonde, dog at § 39 i lov om erhvervsdrivende fonde særligt undtager fonde, der er undergivet statsligt eller kommunal revision, fra revisionsbestemmelserne i årsregnskabsloven. Hvis der mod forventning skulle vise sig at være særlige problemer for sådanne virksomheder, er erhvervsministeren i stk. 2 bemyndiget til ved bekendtgørelse at åbne mulighed for at undtage for kravet om statsautoriseret eller registreret medrevisor i konkrete tilfælde. Det er naturligvis en forudsætning, at der i så tilfælde foreligger tilsvarende garantier for uvildig, kritisk og kompetent revision, som hvis lovens krav var opfyldt.

I et allerede foreliggende udkast til ændring af rigsrevisorloven m.v., er det foreslået, at rigsrevisor udtræder som medrevisor i fuldt statsejede aktieselskaber på betingelse af, at rigsrevisor opnår den adgang til regnskaberne, som svarer til formuleringen i stk. 3 og 4. Lovforslaget om ændring af rigsrevisorloven m.v. forudsættes fremsat for og vedtaget i Folketinget så hurtigt som muligt.

For ikke at vanskeliggøre rigsrevisors adgang til regnskaberne i perioden indtil ændringen i rigsrevisorloven mv. er overgangsbestemmelse i stk. 3-4 indsat. Ved den stedfundne høring over lovudkastet til ændring af rigsrevisorloven m.v., havde ministerierne ikke indvendinger mod rigsrevisors direkte adgang til selskabernes regnskaber. Derimod var der ønsker om en præcisering af ordet regnskaber, hvilket er sket ved formuleringen af stk. 4.

Til § 17

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden på Færøerne og i Grønland. Det er hensigten snarest at søge de færøske og grønlandske myndigheders tilslutning til, at de foreslåede ændringer sættes i kraft for disse landsdele, således at retsenheden i riget kan bevares og udbygges.

Efter 2. behandling den 7. maj 1996

§ 134 m. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et aktieselskab til et partnerselskab (kommanditaktieselskab). Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til partnerselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Omdannelsen til partnerselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i § 173, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab

§ 134 n. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, og med de fuldt ansvarlige deltageres samtykke vedtage at omdanne et partnerselskab (kommanditaktieselskab) til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. §§ 6 a-6 c finder tilsvarende anvendelse på omdannelsen.

Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder lovens krav, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De fuldt ansvarlige deltagere hæfter dog fortsat for forpligtelser indgået før omdannelsen.«

32. § 135, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle andelshavere.«

33. § 135, stk. 6, 4. pkt., affattes således

»Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«

34. § 151, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Senest 2 uger efter, at selskabet er kommet under konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning, skal filialbestyrerens anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse forhold skal oplyses som en tilføjelse til selskabets navn, jf. § 153, stk. 5.«

35. I § 154, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.«

36. I § 154, stk. 3, 1. pkt., ændres »2. pkt.« til: »4. pkt.«

37. I § 154 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.«

38. Efter § 154 indsættes

» § 154 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«

39. § 156 affattes således

» § 156. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.

Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.«

40. I § 157, stk. 2, 2. pkt., og § 157 a, 3. pkt., ændres »inden« til: »senest ved udløbet af«.

41. § 157 a, 1. pkt. , affattes således

»Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 154, stk. 2, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 157, stk. 1.«

42. I § 157 c indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.«

43. Efter § 157 c indsættes

» § 157 d. Statslige aktieselskaber skal på selskabets hovedkontor udlevere et eksemplar af vedtægterne til enhver, der anmoder herom.«

44. § 159 b, stk. 1, affattes således

»Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

45. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 48 h, stk. 1,»: »§ 48 i,», og efter »§ 157 b« indsættes: », § 157 d«.

46. I § 161, stk. 3, indsættes efter »i medfør af«: »§ 28 d,», og »§ 154, stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »§ 154, stk. 2, 2. og 4. pkt.«

47. § 162, stk. 3, ophæves.

48. I § 173, stk. 2, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-6 og 8«.

49. § 173, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Kommanditaktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »kommanditaktieselskab«, »partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.'

50. I § 173 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. For kommanditselskaber, der stiftes efter 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.«

Ingen

Nr LSF 198

Forslag til Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og forskellige andre love (Forenkling af regnskabsaflæggelse samt frister, 2. fase af lovgivningen vedrørende statslige aktieselskaber og elektronisk dataudveksling m.v.)

Fremsat af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)

den 1. februar 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. maj 1996

Lov nr. 377 af 22/05/1996