1995 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (ÅRLIG RESTPENSIONSBEREGNING)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 1114 af 20. december 1995, foretages følgende ændring

1. Efter § 39 indsættes som ny paragraf

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget har til formål at sikre pensionister en efterregulering af deres pension. Det vil ikke alene betyde, at enhver får sit, men også, at landets pensionister ikke løbende behøver bruge tid og energi på at få ændret deres pensionsudbetaling, når der sker ændringer i deres indkomstforhold i øvrigt. Det er i dag et stort irritationsmoment for pensionister, og mange føler sig med rette snydt af systemet.

SF forestiller sig, at efterreguleringen af pension sker årligt, ligesom beregningen af overskydende skat, henholdsvis restskat. De pensions- og skattemæssige efterberegninger kan med fordel samordnes, idet f.eks. en mindreindtægt ofte vil give sig udslag i såvel overskydende skat som en opregulering af pensionen.

Når der i dag ikke sker en systematisk efterregulering, skyldes det, at social pension stadig i Socialministeriet opfattes som en »forsørgelsesydelse«. Den præcise logik i denne begrundelse er ikke let at forstå, og begrundelsen er i alle tilfælde forældet. Social pension er i dag i realiteten en retsbestemt ydelse. For de pensionister, hvor efterregulering er aktuel, er den en blandt flere indkomstkilder. Pensionister uden andre indtægter vil altid få det fulde pensionsbeløb udbetalt, og det vil svare til den beregnede slutpension. I øvrigt er der ingen logik i at modsætte sig systematisk efterregulering af social pension og samtidig gå ind for en systematisk efterberegning af skat for sociale pensionister!

Rent teknisk forestiller SF sig, at der hvert år, samtidig med beregningen af restskat/overskydende skat sker en beregning af restpension/overskydende pension. Skattebeløbet og pensionsbeløbet lægges - som hovedregel - sammen og opkræves/udbetales samtidig.

Da der svares indkomstskat af social pension, skal der betales skat af restpension. Af samme grund betragtes overskydende pension som en »negativ indkomst«, altså et fradrag.

Lovforslaget åbner endvidere mulighed for genberegning af pensionen i op til 5 år; dog kan der ikke ske genberegning for pension udbetalt i 1995 eller tidligere.

Økonomiske konsekvenser

Efterreguleringen af pension kan gå begge veje. Forslagsstillerne har ikke mulighed for at vurdere, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget har, men de må antages at være begrænsede.

Administrative konsekvenser

Der vil være udgifter til etablering og drift af ordningen. Til gengæld må det forventes, at antallet af tidkrævende henvendelser om (mindre) løbende reguleringer af pensionen vil falde drastisk, hvilket vil give en mærkbar administrativ lettelse.

§ 39 a. Efter kalenderårets udløb foretages en beregning af pensionen. Det således fremkomne beløb betegnes som slutpensionen.

Stk. 2. Såfremt slutpensionen overstiger den i løbet af kalenderåret udbetalte pension, udbetales forskellen. Beløbet indgår i den skattepligtige indkomst i det år, slutpensionen vedrører.

Stk. 3. Såfremt den i løbet af kalenderåret udbetalte pension overstiger slutpensionen, skal forskellen indbetales. Socialministeren fastsætter nærmere regler om afdragsordninger. Beløbet fragår i den skattepligtige indkomst i det år, slutpensionen vedrører.

Stk. 4. Der kan ske efterreguleringer af slutpensionen i op til 5 år, dog ikke længere tilbage end til indkomståret 1996.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter høring af socialministeren regler, der sikrer, at ind- og udbetaling af beløb efter stk. 2 og 3 kan ind- eller modregnes i restskat eller overskydende skat.

Ingen

Nr LSF 195

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Årlig restpensionsberegning)

Fremsat af Villy Søvndal (SF) Anne Baastrup (SF) Steen Gade (SF)

den 31. januar 1996