1995 LSF 175 FORSLAG TIL LOV OM STRUKTURFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE FISKERISEKTOREN

Kapitel 1

Lovens formål

Kapitel 1

Lovens formål

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Lovens formål er at fremme fornyelse og tilpasning af strukturerne for erhvervsmæssigt fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af produkter herfra. Formålet er endvidere at fremme omstillingen i de fiskeriafhængige områder i Danmark.

§ 1. Lovens formål er at fremme fornyelse og tilpasning af strukturerne for erhvervsmæssigt fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af produkter herfra. Formålet er endvidere at fremme omstillingen i de fiskeriafhængige områder i Danmark.

§ 1. Lovens formål er at fremme fornyelse og tilpasning af strukturerne for erhvervsmæssigt fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af produkter herfra. Formålet er endvidere at fremme omstillingen i de fiskeriafhængige områder i Danmark.

Kapitel 2

Strukturforanstaltninger

Omstrukturering og fornyelse af sektoren

Kapitel 2

Strukturforanstaltninger

Omstrukturering og fornyelse af sektoren

Kapitel 2

Strukturforanstaltninger

Omstrukturering og fornyelse af sektoren

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til

1) Modernisering og forbedring af danske fiskerfartøjer.

2) Køb eller bygning af nye fiskerfartøjer.

3) Etablering og modernisering af akvakulturanlæg.

4) Beskyttelse og udvikling af fiskeressourcer i kystområder, navnlig ved etablering af faste eller mobile anlæg, der skal afgrænse de beskyttede områder.

5) Investeringer vedrørende forarbejdning, opbevaring og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter med henblik på anvendelse som fødevarer.

6) Investeringer i fiskerihavnes faciliteter navnlig med henblik på forbedring af vilkårene i havnene for fiskens håndtering og for fartøjernes forsyning.

7) Ophalingsspil for fiskeriet fra fiskepladser på den vestjyske nordkyst.

Tilpasning af fiskerflådens kapacitet og fiskeriindsats

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til

1) Modernisering og forbedring af danske fiskerfartøjer.

2) Køb eller bygning af nye fiskerfartøjer.

3) Etablering og modernisering af akvakulturanlæg.

4) Beskyttelse og udvikling af fiskeressourcer i kystområder, navnlig ved etablering af faste eller mobile anlæg, der skal afgrænse de beskyttede områder.

5) Investeringer vedrørende forarbejdning, opbevaring og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter med henblik på anvendelse som fødevarer.

6) Investeringer i fiskerihavnes faciliteter navnlig med henblik på forbedring af vilkårene i havnene for fiskens håndtering og for fartøjernes forsyning.

7) Ophalingsspil for fiskeriet fra fiskepladser på den vestjyske nordkyst.

Tilpasning af fiskerflådens kapacitet og fiskeriindsats

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til

1) Modernisering og forbedring af danske fiskerfartøjer.

2) Køb eller bygning af nye fiskerfartøjer.

3) Etablering og modernisering af akvakulturanlæg.

4) Beskyttelse og udvikling af fiskeressourcer i kystområder, navnlig ved etablering af faste eller mobile anlæg, der skal afgrænse de beskyttede områder.

5) Investeringer vedrørende forarbejdning, opbevaring og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter med henblik på anvendelse som fødevarer.

6) Investeringer i fiskerihavnes faciliteter navnlig med henblik på forbedring af vilkårene i havnene for fiskens håndtering og for fartøjernes forsyning.

7) Ophalingsspil for fiskeriet fra fiskepladser på den vestjyske nordkyst.

Tilpasning af fiskerflådens kapacitet og fiskeriindsats

Kapitel 3

Administration

Kapitel 3

Administration

Kapitel 3

Administration

§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til

1) Fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

2) Foranstaltninger vedrørende midlertidigt aktivitetsophør inden for dansk erhvervsfiskeri.

3) Oprettelse af fællesforetagender og blandede selskaber med henblik på danske fiskerfartøjers fiskeri uden for EU's farvande.

Rådgivning, undersøgelser og afsætningsfremme

§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til

1) Fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

2) Foranstaltninger vedrørende midlertidigt aktivitetsophør inden for dansk erhvervsfiskeri.

3) Oprettelse af fællesforetagender og blandede selskaber med henblik på danske fiskerfartøjers fiskeri uden for EU's farvande.

Rådgivning, undersøgelser og afsætningsfremme

§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til

1) Fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

2) Foranstaltninger vedrørende midlertidigt aktivitetsophør inden for dansk erhvervsfiskeri.

3) Oprettelse af fællesforetagender og blandede selskaber med henblik på danske fiskerfartøjers fiskeri uden for EU's farvande.

Rådgivning, undersøgelser og afsætningsfremme

Kapitel 4

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 4

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 4

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til teknisk bistand, undersøgelser, pilotprojekter, samordnede aktioner og konsulentbistand, der navnlig har til formål at forberede, ledsage og evaluere gennemførelsen af lovens foranstaltninger.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til udgifter til konsulentvirksomhed, der etableres af organisationer inden for fiskerisektoren.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til projekter og foranstaltninger, hvis formål er at fremme afsætningen af fiskeriprodukter.

Særlige initiativer vedrørende omstillingen i fiskerisektoren

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til teknisk bistand, undersøgelser, pilotprojekter, samordnede aktioner og konsulentbistand, der navnlig har til formål at forberede, ledsage og evaluere gennemførelsen af lovens foranstaltninger.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til udgifter til konsulentvirksomhed, der etableres af organisationer inden for fiskerisektoren.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til projekter og foranstaltninger, hvis formål er at fremme afsætningen af fiskeriprodukter.

Særlige initiativer vedrørende omstillingen i fiskerisektoren

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til teknisk bistand, undersøgelser, pilotprojekter, samordnede aktioner og konsulentbistand, der navnlig har til formål at forberede, ledsage og evaluere gennemførelsen af lovens foranstaltninger.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til udgifter til konsulentvirksomhed, der etableres af organisationer inden for fiskerisektoren.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til projekter og foranstaltninger, hvis formål er at fremme afsætningen af fiskeriprodukter.

Særlige initiativer vedrørende omstillingen i fiskerisektoren

§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til særlige initiativer vedrørende omstillingen i fiskerisektoren samt støtte med henblik på fremme af omstillingen i fiskeriafhængige områder i Danmark.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til engangsydelser til fiskere i forbindelse med omstilling i sektoren.

Støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering

§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til særlige initiativer vedrørende omstillingen i fiskerisektoren, samt støtte med henblik på fremme af omstillingen i fiskeriafhængige områder i Danmark.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til engangsydelser til fiskere i forbindelse med omstilling i sektoren.

Støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering

§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til særlige initiativer vedrørende omstillingen i fiskerisektoren samt støtte med henblik på fremme af omstillingen i fiskeriafhængige områder i Danmark.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til engangsydelser til fiskere i forbindelse med omstilling i sektoren.

Støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån i Kongeriget Danmarks Fiskeribank til yngre erhvervsfiskere samt yde støtte til betaling af ydelserne på lånet.

Stk. 2. Lånet ydes i øvrigt på de betingelser, der til enhver tid er gældende for lån i Fiskeribanken til anskaffelse af nyt eller brugt fiskerfartøj.

Stk. 3. Lånet ydes til førstegangsanskaffelse af fiskerfartøj og udgør op til 15 pct. af fartøjets kontantværdi, højst af en kontantværdi på 5.000.000 kr. Lånet skal have sikkerhed inden for 85 pct. af fartøjets kontantværdi.

Stk. 4. Støtten til ydelserne gives til 75 pct. af det statsgaranterede lån. Støtten dækker ydelserne på lånet i 4 år. Den nedsættes i det 5. år til 80 pct., i det 6. år til 60 pct. og i det 7. år til 40 pct. af ydelserne. Støtten ophører efter 7 år.

Stk. 5. En erhvervsfisker kan indgive ansøgning, første gang den pågældende erhverver eget fartøj for at etablere sig som selvstændig erhvervsfisker. Ansøgning skal indgives, inden den pågældende fylder 40 år og inden erhvervelsen af fartøjet.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende

1) ansøgerens hovederhverv som erhvervsfisker, egenkapital og uddannelse,

2) krav til fartøjet, herunder fartøjets alder, fiskeriet og fartøjets drift,

3) sikkerhed og løbetid for lånet, herunder om at lånet kan rykke tilbage for nye lån, dog inden for den i stk. 3 anførte lånegrænse,

4) konsekvenser ved ændringer i ejerforhold, herunder om overførsel af lån i forbindelse med afhændelse af fartøj og erhvervelse af et andet fartøj samt om supplerende lån i forbindelse med erhvervelse af en større anpart i samme fartøj,

5) fradrag i grundlaget for statsgaranti og støtte til ydelserne, hvis der tidligere er ydet tilskud til det pågældende fartøj,

6) størrelsen af Fiskeribankens stiftelsesgebyr og løbende bidrag,

7) indfrielse af lånet og tilbagebetaling og forrentning af tilskuddet, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt eller der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.

Stk. 7. Uanset betingelsen om førstegangsetablering ifølge stk. 5 kan ansøgningen indgives af en erhvervsfisker, der allerede ejer eller har ejet et fiskerfartøj eller en part i et fiskerfartøj, forudsat at kontantværdien heraf ikke overstiger 300.000 kr. Kontantværdien fradrages i det anskaffede fartøjs kontantværdi ved opgørelsen af grundlaget for lån og garanti ifølge stk. 3.

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån i Kongeriget Danmarks Fiskeribank til yngre erhvervsfiskere samt yde støtte til betaling af ydelserne på lånet.

Stk. 2. Lånet ydes i øvrigt på de betingelser, der til enhver tid er gældende for lån i Fiskeribanken til anskaffelse af nyt eller brugt fiskerfartøj.

Stk. 3. Lånet ydes til førstegangsanskaffelse af fiskerfartøj og udgør op til 15 % af fartøjets kontantværdi, højst af en kontantværdi på 5.000.000 kr. Lånet skal have sikkerhed inden for 85 % af fartøjets kontantværdi.

Stk. 4. Støtten til ydelserne gives til 75 % af det statsgaranterede lån. Støtten dækker ydelserne på lånet i 4 år. Den nedsættes i det 5. år til 80 %, i det 6. år til 60 % og i det 7. år til 40 % af ydelserne. Støtten ophører efter 7 år.

Stk. 5. En erhvervsfisker kan indgive ansøgning første gang, han erhverver eget fartøj for at etablere sig som selvstændig erhvervsfisker. Ansøgning skal indgives inden den pågældende fylder 40 år og inden erhvervelsen af fartøjet.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende

1) ansøgerens hovederhverv som erhvervsfisker, egenkapital og uddannelse,

2) krav til fartøjet, herunder fartøjets alder, fiskeriet og fartøjets drift,

3) sikkerhed og løbetid for lånet, herunder om at lånet kan rykke tilbage for nye lån, dog inden for den i stk. 3 anførte lånegrænse,

4) konsekvenser ved ændringer i ejerforhold, herunder om overførsel af lån i forbindelse med afhændelse af fartøj og erhvervelse af et andet fartøj samt om supplerende lån i forbindelse med erhvervelse af en større anpart i samme fartøj,

5) fradrag i grundlaget for statsgaranti og støtte til ydelserne, hvis der tidligere er ydet tilskud til det pågældende fartøj,

6) størrelsen af Fiskeribankens stiftelsesgebyr og løbende bidrag,

7) indfrielse af lånet og tilbagebetaling og forrentning af tilskuddet, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, eller der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån i Kongeriget Danmarks Fiskeribank til yngre erhvervsfiskere samt yde støtte til betaling af ydelserne på lånet.

Stk. 2. Lånet ydes i øvrigt på de betingelser, der til enhver tid er gældende for lån i Fiskeribanken til anskaffelse af nyt eller brugt fiskerfartøj.

Stk. 3. Lånet ydes til førstegangsanskaffelse af fiskerfartøj og udgør op til 15 pct. af fartøjets kontantværdi, højst af en kontantværdi på 5.000.000 kr. Lånet skal have sikkerhed inden for 85 pct. af fartøjets kontantværdi.

Stk. 4. Støtten til ydelserne gives til 75 pct. af det statsgaranterede lån. Støtten dækker ydelserne på lånet i 4 år. Den nedsættes i det 5. år til 80 pct., i det 6. år til 60 pct. og i det 7. år til 40 pct. af ydelserne. Støtten ophører efter 7 år.

Stk. 5. En erhvervsfisker kan indgive ansøgning, første gang den pågældende erhverver eget fartøj for at etablere sig som selvstændig erhvervsfisker. Ansøgning skal indgives, inden den pågældende fylder 40 år og inden erhvervelsen af fartøjet.

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende

1) ansøgerens hovederhverv som erhvervsfisker, egenkapital og uddannelse,

2) krav til fartøjet, herunder fartøjets alder, fiskeriet og fartøjets drift,

3) sikkerhed og løbetid for lånet, herunder om at lånet kan rykke tilbage for nye lån, dog inden for den i stk. 3 anførte lånegrænse,

4) konsekvenser ved ændringer i ejerforhold, herunder om overførsel af lån i forbindelse med afhændelse af fartøj og erhvervelse af et andet fartøj samt om supplerende lån i forbindelse med erhvervelse af en større anpart i samme fartøj,

5) fradrag i grundlaget for statsgaranti og støtte til ydelserne, hvis der tidligere er ydet tilskud til det pågældende fartøj,

6) størrelsen af Fiskeribankens stiftelsesgebyr og løbende bidrag,

7) indfrielse af lånet og tilbagebetaling og forrentning af tilskuddet, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt eller der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.

Stk. 7. Uanset betingelsen om førstegangsetablering ifølge stk. 5 kan ansøgningen indgives af en erhvervsfisker, der allerede ejer eller har ejet et fiskerfartøj eller en part i et fiskerfartøj, forudsat at kontantværdien heraf ikke overstiger 300.000 kr. Kontantværdien fradrages i det anskaffede fartøjs kontantværdi ved opgørelsen af grundlaget for lån og garanti ifølge stk. 3.

§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan inden for beløb, der afsættes på de årlige bevillingslove, give tilsagn om støtte til formål, der er omfattet af loven, samt afholde udgifter til oplysnings- og vejledningsvirksomhed.

§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan inden for beløb, der afsættes på de årlige bevillingslove, give tilsagn om støtte til formål, der er omfattet af loven samt afholde udgifter til oplysnings- og vejledningsvirksomhed.

§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan inden for beløb, der afsættes på de årlige bevillingslove, give tilsagn om støtte til formål, der er omfattet af loven, samt afholde udgifter til oplysnings- og vejledningsvirksomhed.

§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalgets opgave er at rådgive landbrugs- og fiskeriministeren om langsigtede indsatsområder til udvikling af fiskerisektoren og om anvendelsen af de støtteordninger, der retter sig mod fiskerisektoren.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren beskikker udvalgets formand.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalgets opgave er at rådgive landbrugs- og fiskeriministeren om langsigtede indsatsområder til udvikling af fiskerisektoren og om anvendelsen af de støtteordninger, der retter sig mod fiskerisektoren.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren beskikker udvalgets formand.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalgets opgave er at rådgive landbrugs- og fiskeriministeren om langsigtede indsatsområder til udvikling af fiskerisektoren og om anvendelsen af de støtteordninger, der retter sig mod fiskerisektoren.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren beskikker udvalgets formand.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige et direktorat under ministeriet til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med Kongeriget Danmarks Fiskeribank bemyndige Fiskeribanken til at udøve sine beføjelser efter lovens §§ 6, 14 og 16.

§ 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige et direktorat under ministeriet til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med Kongeriget Danmarks Fiskeribank bemyndige Fiskeribanken til at udøve sine beføjelser efter lovens § 6, § 14 og § 16.

§ 9. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige et direktorat under ministeriet til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med Kongeriget Danmarks Fiskeribank bemyndige Fiskeribanken til at udøve sine beføjelser efter lovens §§ 6, 14 og 16.

§ 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter § 9, stk. 1, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser truffet efter bemyndigelse i henhold til § 9, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter § 9, stk. 1, herunder, at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser truffet efter bemyndigelse i henhold til § 9, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter § 9, stk. 1, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser truffet efter bemyndigelse i henhold til § 9, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om betingelser for støtte, herunder om, hvilke foranstaltninger der er støtteberettigede, og om størrelse og udbetaling af støtte.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i loven omhandlede støtteordninger.

§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om betingelser for støtte, herunder om hvilke foranstaltninger, der er støtteberettigede, og om størrelse og udbetaling af støtte.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i loven omhandlede støtteordninger.

§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om betingelser for støtte, herunder om, hvilke foranstaltninger der er støtteberettigede, og om størrelse og udbetaling af støtte.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i loven omhandlede støtteordninger.

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte efter denne lov, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte efter denne lov, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte efter denne lov, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at udbetalingen af støtte efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Stk. 2. Støtten efter § 6 anvises til Fiskeribanken som långiver.

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at udbetalingen af støtte efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Stk. 2. Støtten efter § 6 anvises til Fiskeribanken som långiver.

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at udbetalingen af støtte efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Stk. 2. Støtten efter § 6 anvises til Fiskeribanken som långiver.

§ 14. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.

Stk. 2. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder m.v., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.

Stk. 3. Politiet yder de kontrollerende myndigheder bistand ved udøvelsen af disses opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Den ansvarlige og beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 5. Til brug for kontrollen kan landbrugs- og fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige myndigheder.

§ 14. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.

Stk. 2. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder m.v., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.

Stk. 3. Politiet yder de kontrollerende myndigheder bistand ved udøvelsen af disses opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Den ansvarlige og beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 5. Til brug for kontrollen kan landbrugs- og fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige myndigheder.

§ 14. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.

Stk. 2. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder m.v., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.

Stk. 3. Politiet yder de kontrollerende myndigheder bistand ved udøvelsen af disses opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Den ansvarlige og beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 5. Til brug for kontrollen kan landbrugs- og fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige myndigheder.

§ 15. Støttemodtageren skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 2. Støttemodtageren skal i hele støtteperioden underrette den tilsagnsgivende myndighed, hvis betingelserne for at modtage støtte ikke længere opfyldes.

§ 15. Støttemodtageren skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 2. Støttemodtageren skal i hele støtteperioden underrette den tilsagnsgivende myndighed, hvis betingelserne for at modtage støtte ikke længere opfyldes.

§ 15. Støttemodtageren skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 2. Støttemodtageren skal i hele støtteperioden underrette den tilsagnsgivende myndighed, hvis betingelserne for at modtage støtte ikke længere opfyldes.

§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at støtte efter loven bortfalder helt eller delvis, hvis

1) støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) støttemodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter § 14, stk. 1, eller pligter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15,

3) vilkårene for ydelse af støtte eller tilsagn herom ikke opfyldes eller

4) forudsætningerne for støtten eller tilsagn herom i øvrigt efter landbrugs- og fiskeriministerens skøn er væsentligt forrykket.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at ydede beløb helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter efter stk. 2.

§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis

1) støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) støttemodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter § 14, stk. 1, eller pligter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15,

3) vilkårene for ydelse af støtte eller tilsagn herom ikke opfyldes eller

4) forudsætningerne for støtten eller tilsagn herom i øvrigt efter landbrugs- og fiskeriministerens skøn er væsentligt forrykket.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at ydede beløb helt eller delvist skal tilbagebetales med tillæg af renter.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter efter stk. 2.

§ 16. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at støtte efter loven bortfalder helt eller delvis, hvis

1) støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) støttemodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter § 14, stk. 1, eller pligter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15,

3) vilkårene for ydelse af støtte eller tilsagn herom ikke opfyldes eller

4) forudsætningerne for støtten eller tilsagn herom i øvrigt efter landbrugs- og fiskeriministerens skøn er væsentligt forrykket.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at ydede beløb helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter efter stk. 2.

§ 17. Statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en i henhold til § 6, stk. 1, ydet statsgaranti og statskassens tilgodehavende efter § 16, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og ved udpantning.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.

§ 17. Statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en i henhold til § 6, stk. 1, ydet statsgaranti og statskassens tilgodehavende efter § 16, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og ved udpantning.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.

§ 17. Statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en i henhold til § 6, stk. 1, ydet statsgaranti og statskassens tilgodehavende efter § 16, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og ved udpantning.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.

§ 18. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 6. For så vidt angår den i stk. 5 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

§ 18. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 6. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

§ 18. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 6. For så vidt angår den i stk. 5 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

§ 19. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Stk. 2. Lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1993, lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien og lov nr. 113 af 29. marts 1978 om tilskud til fiskerikonsulentvirksomhed ophæves samtidig med lovens eller dele af lovens ikrafttræden efter stk. 1. Ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovens ikrafttræden behandles efter den hidtil gældende lovgivning.

Stk. 3. Administrative forskrifter udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 19. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Stk. 2. Lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1993, lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien samt lov nr. 113 af 29. marts 1978 om tilskud til fiskerikonsulentvirksomhed ophæves samtidig med landbrugs- og fiskeriministerens beslutning om ikrafttrædelse efter stk. 1. Ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovens ikrafttræden behandles efter den hidtidigt gældende lovgivning.

Stk. 3. Administrative forskrifter udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 19. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Stk. 2. Lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1993, lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien og lov nr. 113 af 29. marts 1978 om tilskud til fiskerikonsulentvirksomhed ophæves samtidig med lovens eller dele af lovens ikrafttræden efter stk. 1. Ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovens ikrafttræden behandles efter den hidtil gældende lovgivning.

Stk. 3. Administrative forskrifter udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget tager sigte på at fremme strukturudviklingen i fiskerisektoren gennem støtte, udredningsarbejder og udviklingsprojekter samt på at fremme omstillingen i fiskeriafhængige områder i Danmark.

Lovforslaget tilsigter endvidere en forenkling af lovgivningen på området bl. a. under hensyn til de ændringer, der er sket i EU-lovgivningen vedrørende fiskerisektoren.

EU-strukturordningerne er en væsentlig forudsætning for flådetilpasningen. Siden 1987 er der sket en væsentlig reduktion i fiskerflåden. Denne tilpasning, som er sket med national og EU støtte, søges videreført i de kommende år. I tilknytning hertil er det regeringens mål at fremme fornyelsen af fiskerflåden ved, at en del af afgangen fra flåden erstattes med nye fartøjer. Samtidig vil regeringen fremme en øget tilgang af unge til erhvervet. Det foreslås på den baggrund, at der tilvejebringes en særlig finansieringsordning for yngre fiskeres etablering i fiskeriet.

Den nationale ordning med støtte til fiskerikonsulentvirksomhed i sektoren foreslås tilpasset med henblik på at styrke og målrette rådgivningsindsatsen overfor erhvervene i sektoren.

Reglerne vedrørende EU's strukturpolitik på fiskeriområdet er i forbindelse med strukturfondsreformen i 1993 samlet i Rådets forordning nr. 2080/93 af 20. juli 1993 samt i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993. Her fastlægges, hvordan det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) kan bidrage til at fremme tilpasningen af fiskeristrukturerne under iagttagelse af den fælles fiskeripolitik.

FIUF har fået et bredere sigte end de tidligere strukturstøtteordninger for fiskeriet, idet der anlægges en stærkere helhedsopfattelse af strukturordningernes anvendelse i fiskerisektoren. Det betyder blandt andet, at der i FIUF er lagt større vægt på nærhedsprincippet i beslutningsprocedurerne, på inkorporering af sociale og regionale aspekter og på anvendelsen af redegørelser, pilotprojekter m.v. som basis for udmøntningen af støtteprogrammer. En række af de tidligere anvendte konkrete støtteordninger er videreført i FIUF.

Forordningernes anvendelse i den danske fiskerisektor er beskrevet i det danske sektorprogram for strukturinterventioner i fiskerisektoren i perioden 1994-1999. I sektorprogrammet redegøres for, hvorledes FIUF kan bidrage til at fremskynde modernisering og omstrukturering af fiskerisektoren i Danmark.

Europa Kommissionen har iværksat et EU-initiativ kaldet PESCA, som har til formål at fremme omstillingen i de fiskeriafhængige områder inden for Fællesskabet. Anvendelsen af PESCA fremgår af det nationale program for perioden 1994-1999, hvori redegøres for, hvorledes PESCA inden for 4 hovedområder kan fremme udvikling og omstilling i fiskeriafhængige områder i Danmark. PESCA understøtter den sociale og regionale dimension i fiskeristrukturpolitikken.

For at sikre balance mellem fiskeressourcerne og EU-fiskerflådernes fiskeriindsats udarbejder Kommissionen i samarbejde med medlemslandene flerårige udviklingsprogrammer for fiskerflåderne. Programmerne skal sikre en tilpasning af fiskeriindsatsen til fangstmulighederne. Danmark er forpligtet til at overholde de fastlagte målsætninger i de flerårige udviklingsprogrammer.

2. Lovforslagets indhold

a. Generelt

Den gældende lovgivning på området omfatter

- lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1993,

- lov om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien, jf. lov nr. 124 af 29. marts 1978, senest ændret ved lov nr. 127 af 31. marts 1982,

- lov om tilskud til fiskerikonsulentvirksomhed, jf. lov nr. 113 af 29. marts 1978, senest ændret ved lov nr. 128 af 31. marts 1982.

Disse love ophæves ved en vedtagelse af nærværende lovforslag.

b. Ordninger som knytter sig til FIUF

Landbrugs- og fiskeriministeren yder på grundlag af strukturloven (lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1993) støtte til følgende foranstaltninger, som foreslås videreført i lovforslaget

- Fartøjers endelige ophør med fiskeri i form af ophugning, endelig overførsel til et tredjeland eller endelig overgang til anden anvendelse end fiskeri i EU-farvandene

- modernisering af fiskerflåden

- omstrukturering og fornyelse af fiskerflåden

- udvikling af akvakulturen

Landbrugs- og fiskeriministeren kan i henhold til strukturlovens § 9, stk. 2, efter forhandling med Landbrugs- og Fiskeriministeriets rådgivende udvalg vedrørende Det Europæiske Fællesskab fiskeripolitik (Det rådgivende EU-udvalg) fastsætte bestemmelser om, at der kan ydes støtte til formål efter loven, uanset om der ydes støtte i henhold til EU-forordningerne, og uanset om mindstekravene i forordningerne er opfyldt, samt til andre foranstaltninger, der er omfattet af EU-forordningerne, end nævnt i loven. Det danske sektorprogram har været forelagt Det rådgivende EU-udvalg. Ud over de allerede nævnte foranstaltninger omfatter sektorprogrammet følgende foranstaltninger, der jf. strukturlovens § 9, stk. 2, har fundet anvendelse

- midlertidigt aktivitetsophør

- fællesforetagender og blandede selskaber

- fiskerihavnes faciliteter

- afsætningsfremme

- beskyttelse af kystområder

- undersøgelser, pilotprojekter og demonstrationsprojekter.

Det foreslås, at disse foranstaltninger medtages i den nye lov.

Lovforslaget indebærer, at strukturlovens § 3, vedrørende 5 års-reglen for anvendelse af fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri, ophæves. Afskaffelsen af 5 års-reglen sker med henblik på at lette fartøjsudskiftningen i fiskerflåden. Endvidere ophæves strukturlovens § 6 vedrørende støtte til forsøgsfiskeri. Hjemmel til at yde støtte til forsøgsfiskeriet findes på de årlige bevillingslove.

Landbrugs- og fiskeriministeren yder i medfør af lov om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien støtte til projekter og foranstaltninger, hvis formål er forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter. Ordningen foreslås videreført.

FIUF kan i medfør af en supplerende bestemmelse til Rådets forordning nr. 3699/93 medfinansiere engangsydelser og førtidspension til fiskere, som berøres af fiskerfartøjers endelige ophør. Det foreslås, at landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte i form af engangsydelser til fiskere, som berøres af fiskerfartøjers endelige ophør.

c. Program for fiskerisektoren

FIUF forudses inden for sektorprogrammet i perioden 1994-1999 at yde støtte på i alt 1.049 mill. kr. Støtte fra FIUF ydes på betingelse af national medfinansiering. Til sektorprogrammets støtteordninger er der i perioden 1/1-1994 til 30/9-1995 givet tilsagn om FIUF-støtte på 214,9 mill. kr. og dansk støtte på 159,3 mill. kr.

I sektorprogrammet anvendes følgende plan for den offentlige medfinansiering af programmet (ved ecu-kurs 7,5).

Mill. kr.

--------------------------------------------------------------------- Foranstaltning FIUF- National Total støtte støtte --------------------------------------------------------------------- 1. Tilpasning af fiskeriindsatsen 283,1 283,1 566,2 2. Fornyelse og modernisering af fiskerflåden 263,3 52,5 315,8 3. Akvakultur 69,0 13,5 82,5 4. Beskyttede havområder 24,0 24,0 48,0 5. Fiskerihavnes faciliteter 73,5 43,5 117,0 6. Forarbejdning og afsætning af produkter 225,8 45,0 270,8 7. Afsætningsfremmende foranstaltninger 54,0 54,0 108,0 8. Andre foranstaltninger 57,3 57,3 114,6 --------------------------------------------------------------------- Total 1.049,3 573,0 1.622,3 ---------------------------------------------------------------------

Vægtningen mellem FIUF-støtte og national støtte varierer fra 1:1 ved foranstaltninger til tilpasning af fiskeriindsatsen til 5:1 ved støtte til strukturinvesteringer i sektoren. Den offentlige støtteandel varierer fra 30 % af de støtteberettigede udgifter ved investeringsprojekter til 100 % ved støtte til tilpasning af fiskeriindsatsen og afsætningfremme.

Det samlede forbrug af FIUF-støtte og national støtte afhænger af anvendelsen af programmets foranstaltninger. De på finansloven afsete støttemidler til fiskeriet søges i størst muligt omfang anvendt med FIUF-medfinansiering med henblik på at drage nytte af FIUF-midlerne.

d. EU-initiativet PESCA

Det foreslås, at gennemførelsen af EU-initiativet PESCA til fremme af omstillingen i de fiskeriafhængige områder medtages. EU's strukturfonde forudses at bidrage med 123,0 mill. kr. i støtte til PESCA-initiativet i Danmark i perioden 1994-1999. EU støtten ydes på betingelse af national medfinansiering.

Til Landbrugs- og Fiskeriministeriets finansiering af PESCA er afsat 17,1 mill. kr. ved aktstykke nr. 336 af 9. juni 1994. I PESCA-programmet anvendes følgende plan for den offentlige medfinansiering af programmet (ved ecu-kurs 7,5).

Mill. kr.

--------------------------------------------------------------------- Interventions- EU's National Total område struktur- støtte fonde --------------------------------------------------------------------- 1. Foranstaltninger i fiskeri- sektoren 49,2 48,5 97,7 2. Omstillingsforanstaltninger i fiskerisektoren 18,8 21,8 40,5 3. Omstillingsforanstaltninger uden for fiskerisektoren 36,8 52,5 89,3 4. Andre projekter af generel karakter i fiskerisektoren 12,0 4,5 16,5 Teknisk assistance 6,0 6,0 12,0 --------------------------------------------------------------------- Total 123,0 133,5 256,5 ---------------------------------------------------------------------

e. Nationale ordninger

Landbrugs- og fiskeriministeren yder i medfør af lov om tilskud til fiskerikonsulentvirksomhed støtte til konsulentvirksomhed, der etableres af fiskeriorganisationer inden for erhvervsfiskeri samt i dambrugserhvervet. Ordningen søges med nærværende lovforslag tilpasset med henblik på at styrke og målrette konsulenternes rådgivningsindsats.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan i henhold til aktstykke nr. 429 af 27. februar 1962 inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige bevillingslove, yde støtte til fiskeriet fra den åbne strand på den vestjyske nordkyst. Ordningen foreslås medtaget i lovforslaget.

Som følge af tilpasningen af fiskerikapaciteten og en tendens til mindre besætninger på fartøjerne er antallet af erhvervsfiskere i de senere år faldet. Således blev antallet af erhvervsfiskere i 1987 opgjort til 8.197, mens tallet i 1993 var faldet til 6.530. Nedgangen er sket ved en betydelig afgang fra erhvervet, og samtidig er tilgangen af unge til erhvervet faldet. Som en følge heraf er de yngre aldersgrupper stærkt underrepræsenteret inden for beskæftigelsen i fiskeriet.

Det foreslås, at der som led i en fornyelse af fiskerflåden skabes bedre muligheder for tilgang til erhvervet gennem en ordning til fremme af yngre fiskeres førstegangsetablering i erhvervet. Ordningen udformes endvidere med henblik på at fremme de yngre fiskeres uddannelsesniveau.

Der forudses i 1995 anvendt 2,1 mill. kr. til fiskerikonsulentordningen. Der anvendtes i 1995 135.000 kr. til støtte for fiskeriet fra den åbne strand på den vestjyske nordkyst. Oplægningsordningen blev i 1995 finansieret nationalt med 27,7 mill. kr. I 1996 er der afsat 2,7 mill. kr. til fiskerikonsulentordningen og 135.000 kr. til støtte for fiskeriet fra den åbne strand på den vestjyske nordkyst.

f. Det Rådgivende Udvalg vedrørende Fiskerisektorens Udvikling

Med henblik på at sikre koordineringen og sammenhængen ved anvendelse af strukturforanstaltningerne foreslås nedsat et rådgivende udvalg vedrørende fiskerisektorens udvikling (Fiskeriudviklingsudvalget). Iværksættelsen af de i forslagets §§ 2 til 6 anførte støtteordninger sker efter høring af Fiskeriudviklingsudvalget.

g. Høring

Forslaget har været forelagt Landbrugs- og Fiskeriministeriets rådgivende udvalg vedrørende Det Europæiske Fællesskabs fiskeripolitik, hvori der sidder repræsentanter for Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danske Fiskeres Producent Organisation, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel-og Fiskeolieindustri, Sammenslutningen af danske Ørredeksportører, Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Endvidere har forslaget været forelagt Notfiskernes Producentorganisation, Skagenfiskernes Producent Organisation, Danmarks Detailfiskehandlere, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Organisationen Dansk Aquakultur, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Fiskeribankens bestyrelse.

3. Statsfinansielle og administrative konsekvenser

Udgifter til formål efter loven vil blive afholdt inden for de i finansloven for 1996 afsete rammer.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at ville have finansielle konsekvenser for staten eller for kommuner og amtskommuner.

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri forestår sagsbehandling af støtteansøgninger efter loven og træffer afgørelser om støtte. Strukturdirektoratet tildeles den endelige dispositionsret over de bevilgede midler til støtteordningerne efter loven på nær ordningen for yngre fiskere. Ordningen for yngre fiskere vil blive administreret af Kongeriget Danmarks Fiskeribank.

Lovforslaget skønnes at ville medføre et forøget personalebehov på 1 årsværk. Behovet skal ses på baggrund af den forventede sagsmængde ved indførelsen af ordningen for yngre fiskere. Udgiften til det ekstra årsværk vil blive afholdt ved kompenserende besparelser på Landbrugs- og Fiskeriministeriets rammer. Forslaget vil ikke få administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den danske fiskerisektor har gennem de seneste år befundet sig i en trængt økonomisk situation forårsaget af blandt andet utilstrækkelige fiskerimuligheder og utilfredsstillende afsætningsvilkår. Fiskerisektoren afsætter sine produkter på et internationalt marked på markedsmæssige betingelser. Det er nødvendigt, at sektoren er konkurrencedygtig og kan levere de ønskede produkter til de priser, som kan opnås.

Lovforslaget skal bidrage til at fremme sektorens indtjening og beskæftigelse under skiftende forhold og i international konkurrence. Med forslaget søges rentabiliteten og bæredygtigheden inden for sektoren styrket gennem ydelse af støtte til forskning og udvikling, modernisering og fornyelse.

Forslaget skal bidrage til at sikre de økonomiske og sociale betingelser for virksomhederne og de beskæftigede inden for sektoren og i de fiskeriafhængige områder.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vil have en positiv effekt på miljøet, idet flere af forslagets ordninger giver mulighed for at yde støtte til miljøbesparende investeringer inden for fiskerisektoren. Det vil være muligt at fremme anvendelsen af og omlægning til miljøskånende teknikker inden for akvakulturen og i fiskeriet.

6. Forholdet til EU-retten

Forslaget notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før det notificerede lovforslag sættes i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovens formål

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Loven tager sigte på fiskerisektoren samt omstilling i fiskeriafhængige områder i Danmark. Fiskerisektoren omfatter erhvervsmæssigt fiskeri som defineret i §§ 2 til 6 i lov om saltvandsfiskeri, jf. lovbk. nr. 798 af 29. september 1993, forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter og akvakultur.

Til § 2

Omstrukturering og fornyelse af sektoren

Til nr. 1

Bestemmelsen knytter sig til artikel 10 i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993.

Det foreslås, at der kan ydes støtte til modernisering af erhvervsfiskerfartøjer med henblik på forbedring af den danske fiskerflådes rentabilitet og udnyttelsen af råvarerne. Der vil i ordningen blive lagt vægt på støtte til projekter med henblik på

1) fremme af kvaliteten, udbyttet eller udnyttelsen af fisk og fiskerivarer,

2) bedre opbevaring og behandling af fangsterne,

3) energibesparelse,

4) fremme eller forbedring af besætningernes arbejdsvilkår og sikkerhed om bord eller

5) rationalisering af fiskeriet.

Til nr. 2

Bestemmelsen knytter sig til artikel 10 i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993.

Det foreslås, at der kan ydes støtte til køb eller bygning af nye erhvervsfiskerfartøjer. Fornyelsen af fiskerflåden bør tilgodese fremtidens krav om fiskens håndtering, sikkerheden og arbejdsmiljøet ombord samt målsætningerne i det flerårige udviklingsprogram for den danske fiskerflåde.

Til nr. 3

Bestemmelsen knytter sig til artikel 11 i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993.

Akvakulturerhvervet har de senere år været underkastet miljømæssige restriktioner, bl. a. med hensyn til foderbrug, vandforbrug og vandrensning. Dette har intensiveret udviklingen af recirkulerede anlæg, som ikke giver miljøproblemer. Dansk teknologi har nu en styrkeposition på dette område. Erhvervet vil, betinget af miljømæssig bæredygtighed, i øget omfang kunne levere råvarer til forarbejdningsindustrien.

Det foreslås, at der kan ydes støtte til investeringer inden for akvakultursektoren med henblik på fortsat udvikling af erhvervet inden for forsvarlige miljømæssige rammer. Anvendelsen af ordningen forventes at have samme omfang som hidtil.

Akvakulturanlæg, som placeres på fiskeriterritoriet, forudsætter godkendelse fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet i henhold til § 14 i lov om saltvandsfiskeri, jf. lovbk. nr. 798 af 29. september 1993, hvilket bl. a. forudsætter forudgående tilladelse fra de relevante miljømyndigheder. Etablering af andre former for akvakulturanlæg kræver ligeledes forudgående miljøtilladelse.

Til nr. 4

Bestemmelsen knytter sig til artikel 11 i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993.

Det foreslås, at der kan ydes støtte til foranstaltninger med henblik på beskyttelse og udvikling af fiskeressourcer i kystområder. Der kan bl. a. ydes støtte til investering i anlæg til udsætning af fiskeyngel i kystfarvande.

Til nr. 5

Bestemmelsen knytter sig til artikel 11 i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993, og den svarer til bestemmelsen i den hidtidige lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien.

Det foreslås, at der fortsat kan ydes støtte til modernisering og udvikling af forarbejdningsindustrien. Det vil blandt andet være muligt at støtte udviklingen af nye produkter, højere forædling af eksisterende produkter og anvendelse af uudnyttede arter i konsumfiskeindustrien. Investeringer med henblik på kvalitetsfremme, markedsundersøgelser og afsætningsfremme vil endvidere kunne støttes.

Til nr. 6

Bestemmelsen knytter sig til artikel 11 i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993.

I 1994 fik 8 ansøgninger vedrørende fiskerihavnes faciliteter tilsagn om FIUF-støtte på 9,6 mill. kr. og national støtte på 3,4 mill. kr.

Det foreslås, at der kan ydes støtte til fornyelse af fiskerihavnes faciliteter med henblik på forbedring af vilkårene i fiskerihavnene for fiskerivarernes landing, behandling og oplagring. Der vil blive givet prioritet til foranstaltninger, som indgår i en sammenhæng med foranstaltninger ombord på fiskerfartøjer og i de efterfølgende afsætnings- og forarbejdningsled.

Til nr. 7

En ordning med støtte til ophalingsspil videreføres. Ordningen administreres i henhold til aktstykke nr. 429 af 27. februar 1962 inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige bevillingslove. Ordningen har bl. a. til formål at kompensere for det ekstraordinære slid på fiskerfartøjer, som fisker fra den åbne strand på den vestjyske nordkyst.

Til § 3

Tilpasning af fiskerflådens kapacitet og fiskeriindsats

Bestemmelsen knytter sig til artikel 8, 9 og 14 i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993.

De foreslåede foranstaltninger vedrører tilpasningen af fiskerflådens størrelse med det formål, at den samlede fiskeriindsats kan tilpasses fiskerimulighederne.

Støtten til endeligt ophør indebærer, at fartøjer udgår af fiskerflåden gennem ophugning, endeligt overføres til andet formål end fiskeri i EU-farvandene, eller endeligt overføres til et tredjeland for så vidt, denne overførsel ikke kan forventes at krænke internationale regler eller være til skade for bevarelsen og forvaltningen af fiskeressourcerne.

Støtten til blandede selskaber indebærer, at et fartøj udgår af fiskerflåden gennem udflagning til fiskeri uden for EU for i samarbejde med en partner i et tredjeland at udnytte værdien af fiskeressourcerne i tredjelandets farvande. Fartøjerne kan ikke senere genindføres til fiskerflåden i EU. Formålet er at opnå en langsigtet strukturel tilpasning af fiskerflådens størrelse.

Endvidere foreslås det, at der kan ydes støtte til fælles foretagender, dvs. til fartøjer, der for en midlertidig periode, og i samarbejde med en partner i et tredjeland, driver fiskeri uden for EU's farvand. Det foreslås derudover, at der skal kunne ydes støtte til aktivitetstilpasning i form af oplægning for en midlertidig periode. Formålet vil være at tilpasse fiskerflåden til begrænsninger af midlertidig karakter.

De maksimale satser for støtte er fastsat i Rådets forordning nr. 3699/93, bilag IV. Støtte til endeligt ophør og blandede selskaber gives efter en skala, som følger fartøjets alder og størrelse. Støtte til oplægning og fælles foretagender afhænger af fartøjets størrelse og den støtteberettigede periodes længde. Op til halvdelen af udgifterne finansieres af EU-midler dog med undtagelse af oplægningsstøtten, som kun kan medfinansieres, når der er tale om uforudseelige begivenheder, der ikke gentager sig, og som er resultat af navnlig biologiske forhold. Oplægningsstøtte forudses kun anvendt i de situationer, hvor der ydes supplerende EU-støtte.

Ophørsstøtte vil som hidtil ikke kunne overstige 80 pct. af fartøjets forsikringsværdi. Forsikringsværdien beregnes som den værdi, der er fastsat den 1. januar 2 år før det år, hvori der indgives ansøgning om støtte. Såfremt forsikringsværdien ikke kan oplyses, begrænses støtten til 80 pct. af fartøjets handelsværdi.

Inden for EU er de overordnede rammer for tilpasning af kapaciteten fastsat i flerårige udviklingsprogrammer, som vedtages af Europa-Kommissionen efter retningslinjer fastsat af Rådet. Ifølge det gældende udviklingsprogram skal den danske fiskerflåde ved slutningen af 1996 være reduceret til 111.639 GT/BRT og 471.762 kW. Disse målsætninger er opfyldt, idet den danske flådes kapacitet pr. 16. oktober 1995 udgjorde 97.178 GT/BRT og 424.914 kW. Det er en betingelse for at yde støtte til fornyelse og modernisering af fiskerfartøjer, at programmålene opfyldes.

Europa-Kommissionen har taget initiativ til et nyt udviklingsprogram for perioden 1997-1999. Forslag til retningslinjer forventes forelagt Rådet i løbet af 1996. Det forventes, at det kommende program vil indeholde krav om fortsat reduktion af kapaciteten i medlemslandenes fiskerflåder.

Parallelt med kapacitetstilpasningen foreslås det at fremme fornyelsen af fiskerflåden gennem modernisering og tilgang af nye fartøjer, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 2. Det er hensigten, at fornyelsen skal ske ved, at en del af afgangen fra flåden erstattes med nye fartøjer. En vis fortsat reduktion af flåden er bl. a. nødvendig, fordi fornyelsen medfører en forøget effektivitet, og fordi der i en række fiskerier er utilstrækkelige ressourcer i forhold til fangstkapaciteten. Det forudses, at der i perioden for det kommende udviklingsprogram vil være behov for en årlig reduktion i den samlede kapacitet på ca. 3%.

Den fortsatte tilpasning af flådens størrelse foreslås gennemført ved at sammenkæde adgangen til at indføre ny kapacitet med afgangen fra fiskerflåden. Afgangen kan ske med ophørsstøtte eller ved at den, der ønsker en tilladelse til ny kapacitet, tager et eller flere fartøjer ud af fiskeriet. Det forventes, at der i 1996 kan ydes tilskud til ophørsstøtte til ca. 4.500 GT/BRT.

Det er hensigten, at der på dette grundlag skal kunne gives tilladelser til ny kapacitet på 1/3 af afgangen, dvs. i alt 1.500 GT/BRT i 1996. Fornyelsen søges endvidere fremmet ved at give mulighed for udskiftning af fartøjer, dvs. at tilladelse til et nyt fartøj kan baseres på, at et eller flere fartøjer tages ud uden offentlig støtte. Tilladelse til ny kapacitet vil ligeledes kunne opdeles på flere mindre fartøjer. Tilgang i forbindelse med sammenlægning eller opdeling af fartøjer begrænses til 2/3 af afgangen.

Principperne for tilgang og afgang vil kunne revideres på baggrund af de opnåede erfaringer og udviklingen i EU's kapacitetspolitik.

Der vil blive mulighed for at opnå støtte til nye fartøjer, dels som led i ordningen for yngre fiskere, jf. lovforslagets § 6, dels, efter nærmere retningslinjer, som nybygningsstøtte, jf. lovforslagets § 2. Den hidtidige regel om at fiskere, som har modtaget ophørsstøtte, i de følgende 5 år ikke kan få tilladelse til at indføre eller bygge et nyt fartøj, ophæves. Ændringen vil medvirke til, at etablerede fiskere kan anvende ophørsordningen som led i en fornyelse af fiskerflåden. Der vil dog af principielle grunde ikke samtidig kunne ydes støtte til ophør og til nybygning. Der vil derfor blive fastsat nærmere regler om samspillet mellem de 2 former for støtte.

Til § 4

Rådgivning, undersøgelser og afsætningsfremme

Til stk. 1

Bestemmelsen knytter sig til artikel 4 i Rådets forordning nr. 2080/93 af 20. juli 1993.

Ordningen med støtte til tekniske studier og undersøgelser samt pilotprojekter foreslås med henblik på at tilvejebringe et forbedret grundlag for investeringsbeslutninger i sektoren, på at bidrage til en udvikling inden for sektoren, der tilgodeser miljøhensyn, forbrugervaner og ændrede markedsvilkår og med henblik på at forbedre beslutningsgrundlaget i forbindelse med tilrettelæggelsen af flådeprogrammer og fiskeriforvaltningsordningerne. Ordningen har hidtil kun været anvendt i få tilfælde.

Der kan endvidere ydes støtte til teknisk bistand i form af bl. a.

- Forberedelse, vurdering, overvågning og evaluering af de operationelle programmer,

- forbedring af de statistiske redskaber i de forskellige grene i sektoren,

- information, offentliggørelse og afsætningsfremmende foranstaltninger.

Europa-Kommissionen lægger vægt på, at medlemsstaterne udnytter de EU-midler, der er afsat til teknisk bistand, for at øge det generelle udbytte af de foranstaltninger, strukturfondene medfinansierer.

Til stk. 2

Den nuværende konsulentordning har fungeret siden 1978, og erfaringerne med ordningen er gode. Konsulenterne yder teknisk og økonomisk rådgivning inden for dambrugs- og fiskerierhvervet. Konsulentordningen er nationalt finansieret. I 1995 forudses anvendt 2,1 mill. kr. til ordningen, hvoraf de 1,6 mill. kr. vedrører udgifter på ordningen i 1995. Der er til ordningen afsat 1,8 mill. kr. på finansloven for 1996 samt et uforbrugt bevillingsbeløb på 0,9 mill. kr. Det forudses, at den fremtidige anvendelse af ordningen kan medføre øgede bevillinger.

Efter forslaget vil konsulenttjenesten få et bredere anvendelsesområde inden for fiskerisektoren, hvilket bl. a. indebærer, at rådgivningen om kvalitetssikring, produktionsmetoder, økonomi, miljø- og ressourceforvaltning og uddannelse prioriteres højere.

Forslaget giver mulighed for i højere grad at prioritere den formidlingsindsats, der kan give fiskeren, akvakulturbrugeren og forarbejdnings- og afsætningsleddet de bedst mulige forudsætninger for bl. a. at udnytte den anvendelsesorienterede forskning, uddannelsesprogrammer og finansielle støtteordninger optimalt. Målsætningen om en tættere sammenhæng mellem støtteordningerne, forskning og udvikling og fiskerisektorens investeringsplaner søges dermed understøttet.

Behovet for en øget indsats på området skal bl.a. ses på baggrund af, at sektoren består af relativt mange små enheder, der hver for sig har vanskeligt ved at gennemføre en udviklingsorienteret tilpasning til ændrede markedsvilkår m.v.

For at rådgivningen kan fungere effektivt, må konsulenttjenesten tilpasse sig ændringer i fiskerisektorens vilkår. Det er i den forbindelse vigtigt, at ordningen kan medvirke til at lette den tilpasning og fleksibilitet i rådgivningstjenesten, som nødvendiggøres af de ændringer, der sker inden for erhvervet i disse år.

Til stk. 3

Bestemmelsen knytter sig til artikel 12 i Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993.

Siden 1994 er der givet tilsagn om national og FIUF-støtte på ialt 1,0 mill. kr. til tre projekter vedrørende afsætningfremmende foranstaltninger. Ordningen har været anvendt med hjemmel i lov nr. 124 af 29. marts 1978.

Ordningen medtages i lovforslaget efter uændrede retningslinier. Prioritet vil blive givet til foranstaltninger og projekter, som kan styrke afsætningen af fiskeriprodukter, som i kraft af høj forædlingsgrad eller høj kvalitet kan bidrage til at forbedre sektorens indtjening og beskæftigelse. De støttede foranstaltninger må ikke gælde handelsmærker og må ikke referere til et bestemt geografisk område.

Til § 5

Særlige initiativer vedrørende omstillingen i fiskerisektoren

Til stk. 1

Ifølge den foreslåede bestemmelse kan landbrugs- og fiskeriministeren yde støtte til særlige initiativer, som vedrører fiskerisektoren.

På grundlag heraf kan der ydes medfinansiering til EU-foranstaltninger, som er besluttet af Europa-Kommissionen i form af et initiativ rettet mod fiskerisektoren eller mod geografiske områder, som er særligt afhængige af fiskeri. Støtte af denne art vil kunne ydes til såvel projekter inden for fiskerisektoren som til andre projekter, forudsat de støttes inden for rammerne af et program, der som helhed vedrører fiskerisektoren.

Der kan endvidere ydes støtte til specifikke foranstaltninger vedrørende fiskerisektoren, som besluttes af Europa-Kommissionen, og som medfinansieres af Danmark. Undtagelsesvis vil der kunne gennemføres specifikke foranstaltninger uden EU-medfinansiering.

For tiden gennemføres Europa-Kommissionens PESCA-initiativ som en tværgående foranstaltning i de fiskeriafhængige områder i EU's medlemslande. Formålet med PESCA er at sætte fiskerisektoren i stand til at gennemføre en omstilling som følge af de ændrede vilkår i erhvervet, at hjælpe med at klare de sociale og økonomiske følger, samt at bidrage til diversificering i de fiskeriafhængige områder ved hjælp af jobskabende aktiviteter. Danmark er for perioden 1994-1999 tildelt ca. 123 mill. kr. til gennemførelsen i 38 fiskeriafhængige danske kommuner.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet er ansvarlig for den overordnede koordinationen af det danske PESCA-program. Idet programmet med hensyn til EU's finansiering forventes opdelt efter strukturfonde, behandles ansøgningerne af 3 forskellige ministerier, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Erhvervsministeriet og Arbejdsministeriet.

Regeringen lægger vægt på, at programmet varetages ud fra en samlet prioritering, hvori indgår både regionalpolitiske og fiskerimæssige hensyn. Administrationen vil blive tilpasset under hensyn til denne målsætning og for at opnå en forenkling i relation til ansøgerne. Der forudses gennemført en decentralisering, således at en væsentlig del af behandlingen af ansøgningerne om støtte varetages regionalt. Organisationerne inden for fiskerierhvervet skal inddrages på det regionale niveau. Retningslinjer for decentraliseringen vil blive drøftet mellem Landbrugs-og Fiskeriministeriet og de kommunale organisationer.

For at sikre en samlet prioritering vil man styrke det administrative samarbejde mellem de centrale myndigheder, som har det endelig ansvar for tilsagn om støtte. Samarbejdet skal koordineres af Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri og vil blive varetaget gennem et forretningsudvalg med deltagelse af de ansvarlige myndigheder under Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Arbejdsministeriet og Erhvervsministeriet.

I overensstemmelse med EU-reglerne er der i tilknytning til programmet oprettet et Overvågningsudvalg, som kan medvirke til at sikre en sammenhængende prioritering ved programmets gennemførelse. Udvalget skal sikre, at gældende regler overholdes og programmets forskrifter følges. Derudover kan udvalget undersøge projekter eller enkeltaktioner, som forelægges med henblik på finansiering. Overvågningsudvalget vil have mulighed for at følge alle dele af programmet med henblik på at sikre, at programmets retningslinjer overholdes.

Overvågningsudvalget er sammensat med repræsentanter fra SiD, Danmarks Fiskeriforening, Kvindeligt Arbejderforbund, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, fiskeriets producentorganisationer, Den Europæiske Investeringsbank, Europa Kommissionen, Erhvervsfremme Styrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeriministeriet samt Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri.

Til stk. 2

FIUF kan ifølge en supplerende bestemmelse til Rådets forordning nr. 3699/93 medfinansiere visse ledsageforanstaltninger i forbindelse med omstruktureringen. Foranstaltningerne omfatter en førtidspensionsordning for fiskere, som endeligt ophører med erhvervsfiskeri, samt engangsydelser til fiskere, der berøres af fiskerfartøjers endelige ophør. De to ydelser kan ikke oppebæres samtidigt.

Med lovforslaget foreslås indført muligheden for at yde national støtte i form af engangsydelser til fiskere, som berøres af et fiskerfartøjs endelige ophør, og som ønsker at ophøre med erhvervsfiskeri. Ved en eventuel anvendelse af ordningen vil engangspræmien pr. fisker være maksimalt 52.500 kr. (ved ecu-kurs 7,5), hvortil FIUF kan yde støtte med 50 %.

Landbrugs- og fiskeriministeren kan i medfør af lov nr. 1081 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til erhvervsfiskere yde førtidspension til fiskere, som har været beskæftiget på et fiskerfartøj, der modtager ophørsstøtte. Til anvendelse af denne ordning er der på finansloven afsat 9,0 mill. kr. i 1995 og 10,3 mill. kr. i 1996.

Til § 6

Støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering

Som en ny foranstaltning foreslås indført en særlig ordning for yngre fiskeres førstegangsetablering i erhvervet. Ordningen skal lette yngre fiskeres indtræden i erhvervet og vil være en parallel til ordningen med statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

Den foreslåede ordning omfatter statsgaranti for lån til anskaffelse af fiskerfartøj og tilskud til betaling af ydelserne på lånet. Lånet vil kunne udgøre 15 % af fartøjets kontantværdi, dog højst af 5.000.000 kr., og der vil blive stillet krav om sikkerhed inden for 85 % af fartøjets handelsværdi (kontantværdi). Lånet ydes i øvrigt som normalt fiskeribanklån (20 årigt kontantlån), og ordningen vil blive administreret af Kongeriget Danmarks Fiskeribank.

Der vil bl. a. blive fastsat bestemmelser om fartøjets alder, ansøgerens egenkapital og uddannelse. Af hensyn til fornyelsen af flåden og som følge af krav i EU's statsstøtteregler forudses det, at der fastsættes en grænse for fartøjets alder.

Tilskud ydes til 75 % af lånet.

Tilskuddet udgør de første 4 år100 % af ydelserne

det 5. år80 % af ydelserne

det 6. år60 % af ydelserne

det 7. år40 % af ydelserne

Ansøgning skal indsendes inden, ansøgeren er fyldt 40 år og inden, fartøjet er anskaffet. Ansøgeren skal være erhvervsfisker og personligt eje og drive fiskeri med fartøjet. Såfremt han ejer en del af fartøjet, nedsættes lånet forholdsmæssigt. Betingelserne skal være opfyldt i hele lånets løbetid, ellers ophører tilskuddet, og lånet skal tilbagebetales.

Ansøgeren skal dokumentere økonomisk overlevelsesevne og skal opfylde et egenkapitalkrav. Det påregnes, at der vil blive stillet krav om en egenkapital på 7,5 % for fartøjer med en værdi på op til 5 mill. kr. For en fartøjsværdi på over 5 mill. kr. forventes egenkapitalkravet fastsat til 15 % for den del af værdien, der overstiger 5 mill. kr.

Ved salg af fartøjet skal lånet tilbagebetales. Lånet kan overføres til et andet fartøj, som erhverves af låntageren. Ved salg af en del af fartøjet nedsættes lånet forholdsmæssigt. Der vil kunne opnås supplerende lån i forbindelse med køb af større anpart i samme fartøj, forudsat låntageren i øvrigt opfylder betingelserne.

Hvis fartøjet har fået moderniseringsstøtte eller nybygningsstøtte, vil der kunne ske fradrag i fartøjets handelsværdi som grundlag for fastsættelse af lånets størrelse.

Da der er tale om en ny ordning, er det vanskeligt at skønne over udnyttelsen. Det er antaget, at ca. 30 fiskere årligt vil kunne udnytte ordningen og, at den overvejende vil blive anvendt til mindre fartøjer. Ved en rente (incl. bidrag) på 9% p.a. og under forudsætning af, at ordningen anvendes af 30 nyetablerede fiskere, som anskaffer fartøj til en gennemsnitsværdi på 2.000.000 kr., vil der i finansåret 1996 skulle gives tilsagn om 5,0 mill. kr. i støtte.

Garantistillelserne vil på dette grundlag udgøre 9.000.000 kr. i 1996.

Til § 7

Efter bestemmelsen kan der ydes tilsagn om støtte inden for beløb, der fastsættes på de årlige bevillingslove. Da det kan være vanskeligt at skønne over omfanget af aktiviteter for det enkelte år, er det hensigten, at der på de årlige bevillingslove fastsættes en hjemmel til at overføre en ikke-udnyttet del af tilsagns- og udbetalingsrammen til senere finansår.

Ifølge finansloven for 1996 er der i 1996 følgende beløb til rådighed for tilsagn om støtte til de formål, som er omfattet af lovforslaget

--------------------------------------------------------------------- KONTO National EU I alt del del --------------------------------------------------------------------- 24.26.30.10. KAPACITET 50,0 50,0 100,0 24.26.30.40. FISKERI OG AKVAKULTUR 42,3 110,0 152,3 24.26.30.30. KONSUMFISKEINDUSTRIEN 3,8 38,5 42,3 24.26.30.50. PESCA 0,0 10,6 10,6 24.26.10.60. KONSULENTORDNING 1,8 0,0 1,8 24.26.10.50. OPHALINGSSPIL 0,1 0,0 0,1 --------------------------------------------------------------------- I ALT 96,1 209,1 305,2 ---------------------------------------------------------------------

Hertil kommer beløb overført fra tidligere finansår.

Som følge af lovforslaget foreslås oprettet en ny konto vedrørende støtte til yngre fiskere. Ved en rente (incl. bidrag) på 9 % p.a. og under forudsætning af, at ordningen anvendes af 30 nyetablerede fiskere, som anskaffer fartøj til en gennemsnitsværdi på 2.000.000 kr., vil der i finansåret 1996 skulle gives tilsagn om 5,0 mill. kr. i støtte. Som kompensation nedsættes tilsagnsrammen under konto 24.26.10.11. Supplerende ophørsstøtte for erhvervssfiskere tilsvarende.

Kontoplanen foreslås tilpasset formålene i lovforslaget. Udgifterne opdeles i følgende formål under hovedkonto § 24.26.30

1. Kapacitetstilpasning omfattende støtte til ophugning, salg til andet formål end fiskeri, udflagning (blandede selskaber)

2. Fornyelse og modernisering af fiskerisektoren omfattende støtte til modernisering og bygning af fartøjer, investeringer i konsumfiskeindustrien og akvakulturerhvervet samt øvrige særlige foranstaltninger vedrørende fiskerisektoren.

3. PESCA programmet.

Følgende formål opføres under hovedkonto 24.26.10.

4. Yngre fiskere

5. Konsulenttjeneste for fiskerisektoren

6. Ophalingsspil

Det forventes, at der i 1996 indføres EU-medfinansiering af ordningen vedrørende supplerende ophørsstøtte. Som følge heraf påregnes overført et beløb på 2 mill. kr. fra EU-delen af tilsagnsrammen under konto 24.26.30.40. Fiskeri og akvakultur til tilsagnsrammen under konto 24.26.10.11. Supplerende ophørsstøtte.

Medfinansieringen fra EU blev ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget for finansåret 1996 omregnet fra ecu til danske kroner ved kurs 7,5. Kursen er siden faldet noget. Ved det nuværende kursniveau på ca. 7,2 reduceres indtægterne fra EU som følge heraf med ca. 7,0 mill. kr. i 1996.

Til § 8

Landbrugs- og Fiskeriministerens Rådgivende Udvalg vedrørende Fiskerisektorens Udvikling (Fiskeriudviklingsudvalget) foreslås nedsat med henblik på at

- rådgive om langsigtede indsatsområder til udvikling af fiskerisektoren,

- rådgive om prioritering af strukturmidlerne mellem de forskellige ordninger,

- rådgive om iværksættelse af redegørelser, tekniske studier, pilotprojekter m.v.

Ved etableringen af udvalget forudses følgende interesseorganisationer at være repræsenteret

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danske producentorganisationer, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Organisationen Dansk Aquakultur.

Landbrugs- og fiskeriministeren udpeger udvalgets formand. Landbrugs- og fiskeriministeren udpeger tilforordnede fra Danmarks Fiskeriundersøgelser og Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri. Ministeren kan på baggrund af udvalgets funktion udpege andre medlemmer af udvalget.

Vilkårene for afsætning af fiskeriprodukter har i de seneste år betydet øgede krav til sektorens markedsorientering gennem hele produktionskæden. Udvalget skal styrke branchernes mulighed for i højere grad at præge tilrettelæggelsen af de støtte- og udviklingsordninger, der etableres for sektoren.

Det er således bl.a. hensigten med udvalget at skabe en tættere sammenhæng mellem strukturpolitikkens støtteordninger, forskning og udvikling og fiskerisektorens investeringsplaner.

Til § 9

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 vil blive anvendt til at delegere dele af ministerens beføjelser efter loven til Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri, som administrerer støtteordningerne inden for fiskerisektoren.

Til stk. 2

Det er hensigten, at bemyndige Kongeriget Danmarks Fiskeribank til at udøve ministerens beføjelser efter lovens § 6 samt dele af ministerens beføjelser efter § 14 og § 16. (Der henvises til Fiskeribanklovens § 1, stk. 3)

Til § 10

I overensstemmelse med nyere praksis er det hensigten at begrænse mulighederne for at påklage enkeltafgørelser.

Til § 11

Til stk. 1

Der er hensigten at fastsætte de nærmere betingelser for støtte i bekendtgørelse samt fastsætte regler om hvilke foranstaltninger, der er støtteberettigede. Endvidere vil størrelsen af støttebeløbene til de enkelte foranstaltninger blive fastsat i bekendtgørelse.

Til stk. 2

Det er hensigten at fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for administrationen af de enkelte støtteordninger. Der vil herunder blive fastsat regler om ansøgnings- og udbetalingsprocedurer og regler om, at regnskaber m.v., der ligger til grund for ansøgningen og udbetalingen, er revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Til § 12

Det er hensigten at fastsætte regler om, hvilken betydning det har for støtte, at ansøger tidligere har modtaget støtte efter loven eller, at ansøger modtager anden offentlig støtte.

Til § 13

Det er hensigten at fastsætte regler om, at støttebeløb vil blive udbetalt til ansøgers konto i et pengeinstitut. Baggrunden for forslaget er, at konto til konto overførsler er en hurtig og sikker betalingsmåde, og at denne betalingsmåde bliver mere og mere almindelig.

Til § 14

De foreslåede kontrolbestemmelser svarer i sit indhold til kontrolbestemmelser, der er fastsat i anden støttelovgivning inden for Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Til stk. 1

Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan føre kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter loven.

Til stk. 2

For at gøre kontrollen effektiv må de kontrollerende myndigheder have umiddelbar og uhindret adgang til at føre tilsyn med overholdelsen af loven, regler fastsat i medfør af loven og fællesskabsbestemmelserne. Bestemmelsen giver ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, uden retskendelse men mod behørig legitimation adgang til støttemodtagers virksomheder m.v. med det formål at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven.

Adgangen omfatter fiskerfartøjer, akvakulturanlæg, fabriksanlæg og andre virksomheder, som har en direkte tilknytning til de støttede foranstaltninger, samt adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.

Til stk. 3

Politiet yder om fornødent de kontrollerende myndigheder bistand ved udøvelsen af kontrolopgaven.

Til stk. 4

Den ansvarlige og ansatte på virksomheden skal være de kontrollerende myndigheder behjælpelige ved udøvelsen af kontrolopgaven.

Til stk. 5

Landbrugs- og Fiskeriministeriet kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige myndigheder om den pågældende ansøger, som er nødvendige for at føre kontrol med de støttede foranstaltninger.

Til § 15

Bestemmelsen præciserer ansøgers oplysningspligt i de tilfælde, hvor der foretages kontrol af, hvorvidt betingelserne for at modtage støtte stadig opfyldes, samt ansøgers underretningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for at modtage støtte ikke længere opfyldes.

Til § 16

Tilsagn om støtte efter loven gives på betingelse af,

1) at de af ansøger afgivne oplysninger, som ligger til grund for tilsagnet om støtte, er rigtige og fyldestgørende,

2) at ansøger meddeler de fornødne oplysninger efter regler fastsat i medfør af loven,

3) at de i loven eller regler fastsat i medfør af loven givne vilkår for ydelsen af støtte opfyldes,

4) at forudsætningerne for støtten eller tilsagn herom ikke forrykkes væsentligt.

Hvis ansøger ikke overholder betingelserne for ydelse af støtte efter loven, kan landbrugs- og fiskeriministeren bestemme, at støtten bortfalder helt eller delvist, og at ydede beløb skal tilbagebetales helt eller delvist med tillæg af renter.

Til § 17

Det foreslås, at statskassens tilgodehavende som følge af krav om tilbagebetaling efter § 16, stk. 2 eller efter indfrielse af en garanti efter § 6, stk. 1 skal kunne inddrives ved lønindeholdelse og ved udpantning.

Til § 18

De foreslåede straffebestemmelser svarer i sit indhold til straffebestemmelser, der er fastsat i anden støttelovgivning inden for Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Hvis bøden betales i rette tid, eller hvis den bliver inddrevet eller afsonet efter vedtagelsen, bortfalder videre forfølgning. Der henvises til forudsætningerne for §§ 53 og 55 i straffeloven.

Til § 19

Stk. 1

Da lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen, foreslås det, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden.

Stk. 2 og 3

Støtteordningerne i de nævnte love videreføres i dette lovforslag. De nævnte loves regler finder fortsat anvendelse på sager, hvor der er indgivet ansøgning inden lovens ophævelse. Der vil fortsat kunne foretages kontrol m.v. af støttemodtagere efter de ovennævnte ordninger.

Ændringsforslag

Af landbrugs- og fiskeriministeren

Til § 17 3) Stk. 3, 2. pkt., affattes således

»For overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.«

Til § 18 4) Stk. 4, 1. pkt., affattes således

»Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.«

Til § 19 5) I stk. 2 ændres »landbrugs- og fiskeriministerens beslutning om ikrafttrædelse« til: »lovens eller dele af lovens ikrafttræden«.

Bemærkninger

Til nr. 3 og 4 Hensigten med ændringsforslagene er at præcisere, at også foreninger og fonde kan pålægges bøde- og strafansvar. Ændringsforslagene medfører ingen indholdsmæssige ændringer i ordningernes indhold, herunder betingelserne for at opnå tilskud.

Til nr. 5 Ændringsforslaget indebærer en præcisering af tidspunktet for ophævelse af den eksisterende lovgivning.

Efter 2. behandling den 15. maj 1996

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 175

Forslag til Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren

den 17. januar 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. maj 1996

Lov nr. 483 af 12/06/1996