1995 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDDANNELSESLOVENE PÅ SEMINARIEOMRÅDET (ØKONOMIBESTEMMELSER, OVERGANG TIL SELVEJE M.V.)

Bilag 1

Lov nr. 410 af 6. juni 1991

§ 1

I lov nr. 410 af 6. juni 1991 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende anvendelse.«

3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.«

4. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.«

5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til: »tilskud eller bevillinger«.

6. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«

7. § 14 affattes således

»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.«

8. § 18 affattes således

»§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«

§ 1

I lov nr. 410 af 6. juni 1991 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende anvendelse.«.

3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.«.

4. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.«.

5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til: »tilskud eller bevillinger«.

6. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«.

7. § 14 affattes således

»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.«.

8. § 18 affattes således

»§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.

Bilag 2

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995

§ 2

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende anvendelse.«

3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.«

4. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.«

5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til: »tilskud eller bevillinger«.

6. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«

7. § 14 affattes således

»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.«

8. § 24 affattes således

»§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«

§ 2

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende anvendelse.«.

3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.«.

4. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.«.

5. I § 11, stk. 1, ændres »bevillinger« til: »tilskud eller bevillinger«.

6. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«.

7. § 14 affattes således

»§ 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.«.

8. § 24 affattes således

»§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.

Bilag 3

Undervisnings- og Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 683 af

29. juli 1992

§ 3

I lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.«

3. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.«

4. Efter § 10 indsættes

Ȥ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter.«

5. § 13 affattes således

»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.«

6. § 14 a affattes således

»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«

§ 3

I lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.«.

3. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.«.

4. Efter § 10 indsættes

Ȥ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter.«.

5. § 13 affattes således

»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.«.

6. § 14 a affattes således

»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.

Bilag 4

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 123 af 21. februar

1995

Kapitel 4 om søgsmålskompetence er alene en processuel regel, og den har derfor ingen indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar, der ikke ændres ved denne lov. Reglen dækker ikke tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af institutionens adfærd. Disse personer vil naturligvis som hidtil selv kunne rejse krav over for den ansvarlige.

Om kapitlerne 5 og 6 henvises til bemærkningerne til de omtalte bestemmelser i selvejelovforslaget.

Ved udbud af ikke-tilskudsberettigede uddannelsesaktiviteter må seminarierne ikke påføre private udbydere ubillig konkurrence. Seminarierne skal på dette område følge regler, der svarer til Budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed.

Til § 1, nr. 8, § 2, nr. 8, § 3, nr. 6, § 4, nr. 6

Med bestemmelserne gives der hjemmel for ministeren til oprettelse af et klagenævn. Samtidig præciseres det, at retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling altid kan indbringes for ministeren.

Til § 5, stk. 3, nr. 1

Indtil der træffes beslutning om overgang til bygningstaxameter, yder staten tilskud til dækning af kapitaludgifter i form af refusionstilskud. Kapitaludgifter omfatter husleje, afdrag og renter på prioritetsgæld samt bygningsvedligeholdelse.

Der kan endvidere ydes rente- og afdragsfri statslån til bygningsinvesteringer, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 2.

Til § 5, stk. 3, nr. 2

Staten har hidtil ydet afdragsfrie lån til om- og tilbygning, nybyggeri mv. Der sker ingen renteindbetaling, men værditilskrivningen optages i institutionens regnskab som en passivpost, der forfalder til betaling sammen med statslånet.

Det har vist sig, at nogle institutioner på grund af denne rentepost har haft svært ved at optage især kreditforeningslån.

Da staten har sikret sig dispositionsret over restformuen i tilfælde af institutionens ophør, foreslås det, at allerede påløbne renter eftergives. Institutionerne får herved en formuetilvækst med virkning fra lovens ikrafttræden.

Til § 5, stk. 3, nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til selvejelovforslagets § 33.

Til § 5, stk. 3, nr. 4

Inventar og udstyr, der efter de hidtil gældende regler har været statsejet og statsfinansieret, overgår til seminariets ejendom.

§ 4

I lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 21. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.«

3. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.«

4. Efter § 10 indsættes

Ȥ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter.«

5. § 13 affattes således

»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.«

6. § 14 a affattes således

»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«

§ 4

I lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 21. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.«.

3. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.«.

4. Efter § 10 indsættes

Ȥ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter.«.

5. § 13 affattes således

»§ 13. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.«.

6. § 14 a affattes således

»§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse

1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse,

2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,

3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje og

4) § 34 om overdragelse af statens udstyr m.v.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997 , jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29 juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse

1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse,

2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,

3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje, og

4) § 34 om overdragelse af statens udstyr mv.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget fremsættes i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv. Forslaget ændrer uddannelseslovene på seminarieområdet, så de stemmer overens med selvejelovforslaget.

Forslaget ophæver samtidig lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, idet de bestemmelser, der stadig skal være gældende, er overført til selvejeloven, som seminarieuddannelseslovene henviser til.

De nuværende selvejende seminarier administreres efter de hidtidige regler ikke som ægte selvejende institutioner. Bevillingsmæssigt har de været stillet på samme måde som statsseminarier. Deres driftsbudgetter har været optaget på bevillingslovene, og deres driftsregnskaber er indgået i statsregnskabet. De har følgelig også været omfattet af reglerne om statens regnskabsvæsen, og deres regnskaber har været revideret af Rigsrevisionen.

Med indførelsen af Flerårsaftalens principper om takstmæssigt fastsatte bevillinger kombineret med en udstrakt dispositionsfrihed inden for en samlet økonomisk ramme finder ministeriet det mest konsekvent, at statens støtte til seminariernes drift fremtidig bliver ydet i form af tilskud, og at seminariernes regnskaber ikke længere indgår i statsregnskabet.

Tilskuddene til seminarierne består efter forslaget af et grundtilskud, et driftstilskud til dækning af undervisnings- og fællesudgifter (driftstaxametre) samt et tilskud til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse (kapitaludgifter). Undervisningen vil fortsat være vederlagsfri for de studerende.

Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse for ministeren til at indføre kapitaltaxametertilskud (bygningstaxameter).

Med hensyn til lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser henvises til bemærkningerne herom i selvejelovforslaget. Forslaget forventes ikke at have miljø- eller energimæssige konsekvenser.

De fire love, der ændres ved lovfoslagets §§ 1 - 4, er i deres helhed optrykt som bilag 1 - 4 til lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1

Bestemmelserne svarer til selvejelovforslagets § 6, stk. 3, nr. 1 og 3. Seminarielovene har allerede en bestemmelse, der svarer til § 6, stk. 3, nr. 2, i selvejelovforslaget.

Til § 1, nr. 2, § 2, nr. 2

Der er i alt 8 statsseminarier heraf 6 lærerseminarier og 2 pædagogseminarier.

Beslutning om, at et statsseminarium overgår til selveje, vil kun blive truffet efter forhandling med seminariets bestyrelse. I forbindelse med ansøgning om overgang til selveje må der foreligge udkast til vedtægter.

Overgangen til selvejende institution er endelig. Hvis ministeren tilbagekalder godkendelsen af et selvejende seminarium, der tidligere har været statsseminarium, bliver der ikke tale om, at seminariet herefter fortsætter som statsseminarium.

Til § 1, nr. 3, § 2, nr. 3, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2

Efter de nugældende bestemmelser kan ministeren kun tilbagekalde en godkendelse, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder fastsatte eller givne pålæg.

Til § 1, nr. 4, § 2, nr. 4, § 3, nr. 3, § 4, nr. 3

Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor et seminariums bestyrelse - fx af økonomiske årsager - har truffet beslutning om at nedlægge seminariet, men hvor ministeren skønner, at der fortsat er behov for at opretholde institutionen.

Til § 1, nr. 5, § 2, nr. 5

Bestemmelserne er en konsekvens af, at støtten til de private seminarier ændres fra et bevillingssystem til et tilskudssystem.

Til § 1, nr. 6, § 2, nr. 6, § 3, nr. 4, § 4, nr. 4

I uddannelseslovene på lærer- og pædagogområdet er der i dag bestemmelser, hvorefter ministeren kan sætte seminariet under administration i større eller mindre omfang. Disse bestemmelser indføres på de to øvrige områder samtidig med, at der på alle fire områder indføres en skærpet reaktionsmulighed for ministeren.

Anvendelsen af disse bemyndigelser udelukker ikke ministeren fra på ethvert tidspunkt i forløbet at træffe beslutning om anvendelse af lovens øvrige muligheder i en sådan situation, fx. tilbagekaldelse af seminariets godkendelse.

Til § 1, nr. 7, § 2, nr. 7, § 3, nr. 5, § 4, nr. 5

Bestemmelserne i selvejelovforslagets § 5 er en overførsel af de tilsvarende bestemmelser i seminariestøtteloven. De sikrer staten adgang til ved seminariets ophør at disponere over den formuetilvækst efter 1. januar 1991, som staten, bl. a. ved finansiering af bygningsvedligeholdelsen har været med til at opbygge.

Ingen

Nr LSF 171

Forslag til Lov om ændring af uddannelseslovene på seminarieområdet (Økonomibestemmelser, overgang til selveje m.v.)

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 17. januar 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. april 1996

Lov nr. 312 af 24/04/1996