1995 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF PÆDAGOGER (OVERBYGNINGSUDDANNELSEN) (overbygningsuddannelsen)

§ 1

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks Pædagoghøjskole«.

2. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 1

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks Pædagoghøjskole«.

2. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 1

1. I § 22, stk. 2, ændres »1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab« til: »1 af Danmarks Pædagoghøjskole«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette tidspunkt.

Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, ophæves § 14, stk. 2-5.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 2-5.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette tidspunkt.

Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, ophæves § 14, stk. 2 - 5.

Stk. 6 - 9 bliver herefter stk. 2 - 5.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Bestyrelsen for Danmarks Pædagoghøjskole kan dog nedsættes og træde i funktion før dette tidspunkt.

Stk. 2. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, ophæves § 14, stk. 2 - 5.

Stk. 6 - 9 bliver herefter stk. 2 - 5.

§ 3

Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højskole eller Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af de to institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved Danmarks Pædagoghøjskole vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og pensionsbidrag for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til aktuel pension afholdes af staten.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højskole eller Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af de to institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved Danmarks Pædagoghøjskole vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og pensionsbidrag for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til aktuel pension afholdes af staten.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som følge af de seneste års udvikling på pædagogernes arbejdsområde vedtog Folketinget i 1991 lov om uddannelse af pædagoger, lov nr. 370 af 6. juni 1991, hvorved de hidtidige tre pædagogiske grunduddannelser blev sammenlagt til en. (FF spalte 2622, 3245, 6643, 6699, Tillæg A 3821, Tillæg B 921, Tillæg C 667). I forbindelse med lovforslagets fremsættelse blev det bemærket, at indførelse af en fælles grunduddannelse ville få konsekvenser også for videreuddannelsen på området, og at dette spørgsmål senere ville blive taget op særskilt.

På denne baggrund nedsatte Undervisningsministeriet i november 1993 et udvalg om overbygningsuddannelse for pædagoger med fhv. socialminister Aase Olesen som formand. Forbundet af Offentligt Ansatte, Socialpædagogernes Landsforbund, BUPL - Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Socialministeriet blev repræsenteret i udvalget.

Udvalgets opgave var bl.a. at stille forslag om den fremtidige uddannelses opbygning, indhold, institutionelle placering og finansiering.

Et enigt udvalg afgav i juni 1994 betænkning nr. 1275 om »Overbygningsuddannelse for pædagoger«.

Lovforslagets bestemmelser er - med undtagelse af bestemmelserne om finansieringen - i overensstemmelse med udvalgets forslag.

Den ny uddannelse er af 1 års varighed omregnet til fuldtid og afløser de to hidtidige årskurser på området, Socialpædagogisk Højskoles videregående uddannelse og Årskursus for børnehave- og fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole.

Uddannelsen skal forankres i en ny selvstændig institution, Danmarks Pædagoghøjskole, der vil få den ny uddannelse som hovedopgave og have status som selvejende institution med egen bestyrelse. Institutionen er landsdækkende, dvs. at den er forpligtet til at udbyde uddannelsen regionalt. Institutionen kan i denne forbindelse oprette regionale kursuscentre og kan indgå aftale om samarbejde med seminarierne og andre uddannelsesinstitutioner om, at dele af uddannelsen kan gennemføres der.

Udvalget har endvidere foreslået, at den nye institution indgår en forpligtende samarbejdsaftale med en højere uddannelsesinstitution, bl.a. med henblik på at muliggøre en professionsfaglig kandidat- og Ph.D.- uddannelse. Dele af udvalget har endvidere anbefalet, at der tilvejebringes hjemmel for og midler til at oprette en professionsfaglig kandidatuddannelse, ligesom udvalget har anbefalet, at der gives den nye institution en forskningsbevilling. Disse forslag er ikke omfattet af lovforslaget, idet Undervisningsministeriet finder, at der ikke kan tages stilling til disse forslag, før den nye uddannelse og den nye institution er etableret.

De to institutioner, der har varetaget de hidtidige årskurser, Socialpædagogisk Højskole og Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole, nedlægges, idet det forudsættes, at medarbejderne i videst muligt omfang overgår til ansættelse eller tjeneste ved den nye institution. Der er ved de to institutioner ansat ialt 59 medarbejdere, hvoraf 5 er tjenestemænd. Om tjenestemændene henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1. De øvrige medarbejdere vil være omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse.

Driften af de 2 eksisterende institutioner er fuldt statsfinansieret, og der har siden 1994 på Danmarks Lærerhøjskole og siden 1995 på Socialpædagogisk Højskole været frit optag og takstmæssig fastsatte bevillinger pr. årsstuderende, taksameterbevilling.

I overensstemmelse med regeringens udspil på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet »Hurtigere i job og uddannelse«, oktober 1995, foreslås pædagoghøjskolens uddannelse etableret efter reglerne i lov om åben uddannelse på linje med andre videreuddannelser, der bygger på en grunduddannelse med nogle års praksis, og som primært retter sig mod et bestemt arbejdsområde.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Forslaget har alene de administrative konsekvenser, der følger af, at de to institutioner bliver lagt sammen.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

I 1995 kan udgifterne til driften af de to eksisterende institutioner opgøres således

Grundbevilling (Socialpæd. Højskole) 1,0 mill.kr. Kapitaludgifter (do.) 0,2 mill.kr. Taksameterbevilling 23,1 mill.kr. --------------------------------------------------------------------- Samlet udgift 24,3 mill.kr.

Samlet antal årsstuderende: 571

Det forventes, at forslaget vil være udgiftsneutralt med hensyn til grundbevilling og kapitaludgifter. Der ydes i øjeblikket ikke særskilt grundbevilling til årskurset ved Danmarks Lærerhøjskole. Derimod forventes forslaget at medføre en besparelse for staten som følge af omlægning fra fuld statsfinansiering (taksameterbevilling) til statstilskud og deltagerbetaling efter reglerne i lov om åben uddannelse. Taksten for statstilskuddet efter lov om åben uddannelse vil først blive fastlagt i forbindelse med finanslovforslaget for 1997. Besparelsen som følge af lovforslaget kan derfor ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Deltagerbetalingen må i et vist omfang forventes finansieret af deltagernes arbejdsgivere, d.v.s. af kommuner og amtskommuner. Spørgsmålet om lovforslagets eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser vil indgå i de kommende forhandlinger med kommunerne om regeringens udspil på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af nedlæggelse af Årskursus for børnehave- og fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole og oprettelse af Danmarks Pædagoghøjskole i stedet.

Til nr. 2

Uddannelsen efter § 23, stk. 1, skal have et samlet omfang svarende til et års undervisning på fuldtid og tænkes opbygget med tre dele, hvoraf de to sidste rummer indholdsmæssige valgmuligheder for den studerende, herunder en skriftlig hovedopgave. Der afholdes eksamen efter hver del. Uddannelsen er en deltidsuddannelse, men kan også tilrettelægges på heltid. Adgang til uddannelsen vil forudsætte gennemført pædagoguddannelse eller en anden pædagogisk eller social uddannelse, der kan sidestilles hermed, samt nogle års praktisk erhvervserfaring.

Om institutionens landsdækkende funktion efter § 23, stk. 2, henvises til de almindelige bemærkninger.

Efter § 23, stk. 3, forventes bestyrelsen sammensat således, at følgende er repræsenteret: de kommunale organisationer, herunder Københavns og Frederiksberg kommuner, pædagogernes organisationer og pædagogseminariernes rektorer samt Danmarks Pædagoghøjskoles medarbejdere og studerende. Flertallet skal udgøres af eksterne repræsentanter.

I bestemmelsen henvises der til uddannelseslovens § 10, stk. 1 og 2, der drejer sig om bestyrelsens opgaver, til § 11, der drejer sig om bestyrelsens ansvar over for ministeren, og til § 12, der drejer sig om rektors opgaver. Der henvises derimod ikke til § 13, idet det overlades til Danmarks Pædagoghøjskole selv at fastlægge den interne rådgivningsstruktur i vedtægten.

I § 23, stk. 4, er der foruden pædagogseminarierne tænkt på universiteterne, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Lærerhøjskole. Der vil endvidere være mulighed for, at institutionen kan indgå en samarbejdsaftale med en højere uddannelsesinstitution, om at denne yder bistand og rådgivning på det generelle plan ved uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Grundtilskuddet efter § 23 a, stk. 1, ydes til dækning af basale omkostninger i forbindelse med driften af pædagoghøjskolen og er af samme størrelse som til andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Bestemmelsen i § 23 a, stk. 2, indebærer, at der ydes tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse, og at det gennemsnitlige tilskud pr. årsstuderende fastlægges i de årlige finanslove, jf. § 6 i lov om åben uddannelse. Der kan endvidere ydes tilskud efter lovens § 7 til forsøgs- og udviklingsarbejder. Deltagerbetalingen opkræves efter samme lovs § 8 og § 9.

Bestemmelsen i § 23 a, stk. 3, 2. punktum er indsat med henblik på, at Danmarks Pædagoghøjskole kan følge samme regler som de selvejende seminarier om finansiering af bygningsudgifter.

Bestemmelsen i § 23 a, stk. 4, svarer til lignende bestemmelser i ministeriets øvrige lovgivning vedrørende selvejende institutioner.

Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 14. (Stk. 1. udeladt)

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 2, kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 6 - 9. (Udeladt)

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 22. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således

1 af seminariernes bestyrelser

1 af seminariernes rektorer

1 af seminariernes lærere

1 af seminariernes studerende

1 af Amtsrådsforeningen i Danmark

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Børnesagens Fællesråd

1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation

1 af De Samvirkende Invalideorganisationer

2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab

1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året.

Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.

2. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks Pædagoghøjskole.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende selvejende institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11-13 medlemmer og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne. Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens afslutning.

§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddannelse.«.

§ 23. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til pædagoger og andre, der varetager tilsvarende opgaver.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums«: til »Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Danmarks Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.

Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalet, herunder om pensionsforhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revision af regnskaberne.

§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«

3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums« til: »Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks Pædagoghøjskole.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende, selvejende institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 - 13 medlemmer og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne. Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens afslutning.

§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse. Danmarks Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.

Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalet, herunder om pensionsforhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revision af regnskaberne.

§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddannelse.«.

3. I § 24, stk. 1, ændres »Et seminariums«: til »Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 23 b. Seminariernes efteruddannelsesvirksomhed efter lov om åben uddannelse vil typisk være korte kurser af 1 - 8 ugers varighed, men der kan også være tale om at udbyde dele af grunduddannelsen som enkeltfag eller om at udbyde kurser som indtægtsdækket virksomhed uden statstilskud. Herudover har seminarierne mulighed for inden for rammerne af deres ordinære driftsbudget at udbyde særlige kurser for pædagoger, der medvirker som praktikvejledere i selve grunduddannelsen.

Danmarks Pædagoghøjskole vil efter lov om åben uddannelse ud over korte kurser kunne udbyde dele af videreuddannelsen som enkeltfag.

Til nr. 3

Ændringen i § 24, stk. 1, medfører, at der for Danmarks Pædagoghøjskole gælder de samme regler om klageadgang som for seminarierne.

Til § 2

Til stk. 1

Af hensyn til de to eksisterende institutioners planlægning af kursusvirksomheden i 1996/97 vil det ikke være muligt at lade den ny institution påbegynde sin virksomhed før den 1. august 1997. Bestyrelsen kan derimod nedsættes umiddelbart efter, at loven er vedtaget.

Til stk. 2

Bestemmelsen ophæver reglerne om Socialpædagogisk Højskole i bistandsloven.

Til § 3

Til stk. 1

Ved Socialpædagogisk Højskole er der ansat 2 statstjenestemænd: 1 rektor i lønramme 37 og 1 kursusleder i lønramme 33. Ved Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole er der ansat 3 statstjenestemænd: 3 kursusledere, hvis stillinger er klassificeret i lønrammerne 29/32/33. Den koordinerende kursusleder er i lønramme 36.

De tjenestemænd, der får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks Pædagoghøjskole, kan vælge at opretholde deres status som statstjenestemænd under tjenesten ved Danmarks Pædagoghøjskole.

Disse tjenestemænd vil ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn, ventepenge eller pension som følge af nedlæggelsen af de to institutioner.

§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks Pædagoghøjskole.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende, selvejende institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 - 13 medlemmer og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne. Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens afslutning.

§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse. Danmarks Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.

Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalet, herunder om pensionsforhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revisionen af regnskaberne.

§ 24. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Ingen

Nr LSF 168

Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelse af pædagoger (Overbygningsuddannelsen)

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 17. januar 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. april 1996

Lov nr. 415 af 22/05/1996