DK
1995 LSF 164 FORSLAG TIL LOV OM SPAREVIRKSOMHEDER OG UDSTEDERE AF FORUDBETALTE BETALINGSKORT
Table of Provisions (75)
Statutory Text (75 Articles)
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Ved sparevirksomheder forstås i denne lov foretagender, hvis virksomhed består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et pengeinstitut, og som ikke er
1) banker, sparekasser eller andelskasser,
2) realkreditinstitutter,
3) institutter oprettet, eller hvis oprettelse er godkendt i henhold til særlig lov, med det formål at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds eller
4) virksomheder omfattet af § 2.
Stk. 2. Sparevirksomheder skal være enten
1) aktieselskaber,
2) anpartsselskaber,
3) erhvervsdrivende fonde,
4) andelsselskaber (andelsforeninger) eller andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar eller
5) filialer af udenlandske virksomheder, der svarer til nr. 1-4.
§ 1. Ved sparevirksomheder forstås i denne lov foretagender, hvis virksomhed består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et pengeinstitut, og som ikke er
1) banker, sparekasser eller andelskasser,
2) realkreditinstitutter,
3) institutter oprettet, eller hvis oprettelse er godkendt i henhold til særlig lov, med det formål at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds, eller
4) virksomheder omfattet af § 2.
Stk. 2. Sparevirksomheder skal være enten
1) aktieselskaber,
2) anpartsselskaber,
3) erhvervsdrivende fonde,
4) andelsselskaber (andelsforeninger) eller andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, eller
5) filialer af udenlandske virksomheder, der svarer til nr. 1-4.
§ 1. Ved sparevirksomheder forstås i denne lov foretagender, hvis virksomhed består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et pengeinstitut, og som ikke er
1) banker, sparekasser eller andelskasser,
2) realkreditinstitutter,
3) institutter oprettet, eller hvis oprettelse er godkendt i henhold til særlig lov, med det formål at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds eller
4) virksomheder omfattet af § 2.
Stk. 2. Sparevirksomheder skal være enten
1) aktieselskaber,
2) anpartsselskaber,
3) erhvervsdrivende fonde,
4) andelsselskaber (andelsforeninger) eller andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar eller
5) filialer af udenlandske virksomheder, der svarer til nr. 1-4.
Kapitel 2
Sparevirksomheder
Kapitel 2
Sparevirksomheder
Kapitel 2
Sparevirksomheder
§ 2. Ved udstedere af forudbetalte betalingskort forstås i denne lov foretagender, hvis virksomhed består i at modtage midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds, og hvor tilbagebetalingen sker ved, at indehaveren af det forudbetalte betalingskort kan anvende dette som betaling hos en bredere kreds af leverandører af varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2. Udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke er pengeinstitutter, skal være aktieselskaber.
Stk. 3. Der må ikke udstedes forudbetalte betalingskort med en højere værdi end 1.000 kr. Ved genopladning af et kort må den samlede værdi på et kort inklusive restbeløbet ikke overstige 1.200 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på udstedere, der kun udsteder forudbetalte betalingskort med et pålydende på 500 kr. eller mindre, og såfremt det samlede pålydende beløb på de kort, som udstederen har i cirkulation, er mindre end 1 mio. kr. pr. seneste 31. december.
§ 2. Ved udstedere af forudbetalte betalingskort forstås i denne lov foretagender, hvis virksomhed består i at modtage midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds, og hvor tilbagebetalingen sker ved, at indehaveren af det forudbetalte betalingskort kan anvende dette som betaling hos en bredere kreds af leverandører af varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2. Udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke er pengeinstitutter, skal være aktieselskaber.
Stk. 3. Der må ikke udstedes forudbetalte betalingskort med en højere værdi end 1.000 kr. Ved genopladning af et kort må den samlede værdi på et kort inklusive restbeløbet ikke overstige 1.200 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på udstedere, der kun udsteder forudbetalte betalingskort med et pålydende på 500 kr. eller mindre, og såfremt det samlede pålydende beløb på de kort, som udstederen har i cirkulation, er mindre end 1 mio. kr. pr. seneste 31. december.
§ 2. Ved udstedere af forudbetalte betalingskort forstås i denne lov foretagender, hvis virksomhed består i at modtage midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds, og hvor tilbagebetalingen sker ved, at indehaveren af det forudbetalte betalingskort kan anvende dette som betaling hos en bredere kreds af leverandører af varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2. Udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke er pengeinstitutter, skal være aktieselskaber.
Stk. 3. Der må ikke udstedes forudbetalte betalingskort med en højere værdi end 1.000 kr. Ved genopladning af et kort må den samlede værdi på et kort inklusive restbeløbet ikke overstige 1.200 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på udstedere, der kun udsteder forudbetalte betalingskort med et pålydende på 500 kr. eller mindre, og såfremt det samlede pålydende beløb på de kort, som udstederen har i cirkulation, er mindre end 1 mio. kr. pr. seneste 31. december.
Kapitel 3
Udstedere af forudbetalte betalingskort
Kapitel 3
Udstedere af forudbetalte betalingskort
Kapitel 3
Udstedere af forudbetalte betalingskort
§ 3. Sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke er pengeinstitutter, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed.
Stk. 2. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse, skal virksomheden registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Senere ændringer af vedtægterne skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. For anmeldelse og registrering m.v. finder aktieselskabslovens bestemmelser tilsvarende anvendelse.
§ 3. Sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke er pengeinstitutter, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed.
Stk. 2. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse, skal virksomheden registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Senere ændringer af vedtægterne skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. For anmeldelse og registrering m.v. finder aktieselskabslovens bestemmelser tilsvarende anvendelse.
§ 3. Sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke er pengeinstitutter, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed.
Stk. 2. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse, skal virksomheden registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Senere ændringer af vedtægterne skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. For anmeldelse og registrering m.v. finder aktieselskabslovens bestemmelser tilsvarende anvendelse.
Kapitel 4
Tilsyn
Kapitel 4
Tilsyn
Kapitel 4
Tilsyn
§ 4. Sparevirksomheder skal have en egenkapital på mindst 5 mio. kr.
Stk. 2. Der kan ikke uden samtykke fra Finanstilsynet udbetales højere udbytte end 1 pct. over Nationalbankens højeste diskonto i løbet af regnskabsåret beregnet af egenkapitalen. Udbyttet kan dog altid beregnes til 4 pct., for så vidt regnskabet tillader dette.
§ 4. Sparevirksomheder skal have en egenkapital på mindst 5 mio. kr.
Stk. 2. Der kan ikke uden samtykke fra Finanstilsynet udbetales højere udbytte end 1 pct. over Nationalbankens højeste diskonto i løbet af regnskabsåret beregnet af egenkapitalen. Udbyttet kan dog altid beregnes til 4 pct., for så vidt regnskabet tillader dette.
§ 4. Sparevirksomheder skal have en egenkapital på mindst 5 mio. kr.
Stk. 2. Der kan ikke uden samtykke fra Finanstilsynet udbetales højere udbytte end 1 pct. over Nationalbankens højeste diskonto i løbet af regnskabsåret beregnet af egenkapitalen. Udbyttet kan dog altid beregnes til 4 pct., for så vidt regnskabet tillader dette.
Kapitel 5
Klagebestemmelse
Kapitel 5
Klagebestemmelse
Kapitel 5
Klagebestemmelse
§ 5. Regnskabsåret er kalenderåret. Den første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst 18 måneder.
§ 5. Regnskabsåret er kalenderåret. Den første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst 18 måneder.
§ 5. Regnskabsåret er kalenderåret. Den første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst 18 måneder.
Kapitel 6
Straffebestemmelser m.v.
Kapitel 6
Straffebestemmelser m.v.
Kapitel 6
Straffebestemmelser m.v.
§ 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder, herunder om
1) tilladelse til at udøve virksomhed,
2) vedtægternes indhold og
3) regnskab og revision.
§ 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder, herunder om
1) tilladelse til at udøve virksomhed,
2) vedtægternes indhold, og
3) regnskab og revision.
§§ 6 og 9 i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. indeholdt bestemmelser om likvidation af sparevirksomheder og en hjemmel til Finanstilsynet til at standse sparevirksomheder.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder de samme betingelser for, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som i § 9 i den nuværende lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v.
Ved indskyder forstås både indskydere af indlån og andre midler, der skal tilbagebetales.
I stk. 2 bestemmes, at bank- og sparekasselovens bestemmelser om opløsning af pengeinstitutter finder med de fornødne ændringer anvendelse på virksomheder omfattet af loven.
Til kapitel 3
Udstedere af forudbetalte betalingskort
Til § 8
Det grundlæggende krav vil være en aktiekapital på 20 mio. kr. Kortudstedere med et samlet pålydende på mere end 200 mio. kr. på forudbetalte kort, der er i cirkulation pr. seneste 31. december, skal dog have en aktiekapital på mindst 40 mio. kr., hvilket svarer til kravet for at etablere et pengeinstitut.
Til § 9
Bestemmelsen indeholder hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om kortudstederes virksomhed.
Bekendtgørelsen forventes udformet med udgangspunkt i de regler, der gælder for pengeinstitutter. Der forventes dog at blive stillet skærpede krav om, at de modtagne midler anbringes med en betryggende risikospredning. Der skal ske betydelige forenklinger og tilpasninger, især for så vidt angår reglerne om solvens og midlernes anbringelse.
Det forudsættes, at den fastsatte regulering skal stå i rimeligt forhold til størrelsen af de enkelte kortudstedere. Det forventes således, at der udfærdiges lempeligere regler for kortudstedere, hvis det samlede pålydende ikke overstiger 200 mio. kr. på forudbetalte kort, der er i cirkulation pr. seneste 31. december.
Til nr. 2 bemærkes, at kortudstedere ikke kan udøve anden virksomhed end udstedelse af forudbetalte betalingskort og heraf afledt virksomhed. Det skal i bekendtgørelsen nærmere fastlægges, hvilken afledt virksomhed, der skal kunne udøves.
Til § 10
Bestemmelsen fastsætter, at bank- og sparekasselovens regler om nægtelse og inddragelse af tilladelse samt om opløsning finder tilsvarende anvendelse.
Til kapitel 4
Tilsyn
Til § 11
I stk. 1 foreslås, at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og de i medfør af denne udstedte regler. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 12 finder anvendelse med de fornødne lempelser. På samme måde foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, om registrering af sparevirksomheder og anmeldelse af disses vedtægtsændringer.
Om samarbejdet med Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn efter betalingsloven, henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 1.4.
I stk. 2 anføres udtrykkeligt, at Finanstilsynet har hjemmel til at foretage tilsyn ved inspektionsbesøg.
Stk. 3 giver Finanstilsynet adgang til at indhente oplysninger hos alle foretagender til vurdering af, om de er omfattet af loven. Bestemmelsen svarer til § 10, stk. 2, i betalingskortloven. Forslagene til lov om værdipapirhandel og lov om fondsmæglerselskaber indeholder lignende bestemmelser.
I stk. 4 foreslås, at Finanstilsynet fastsætter de regler, efter hvilke udgifterne til tilsynet med de af loven omfattede virksomheder skal afholdes. Minimumsbidraget på 500 kr. svarer til det, der i dag gælder for sparevirksomheder.
Til kapitel 5
Klagebestemmelse
Til § 12
Efter stk. 1 kan afgørelser i henhold til loven påklages til Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Dette svarer til § 11 c i den nuværende lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. og til bank- og sparekasselovens § 52 b.
Efter stk. 2 kan visse frister fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog ikke påklages til højere administrativ myndighed. Dette svarer til Aktieselskabslovens § 159, stk. 2.
Til kapitel 6
Straffebestemmelser m.v.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 53 stk. 1.
Til § 14
Bestemmelsen hjemler i stk. 1 straf for overtrædelse af forslagets forbud i § 2, stk. 3 mod, at der udstedes forudbetalte kort med en højere værdi end 1.000 kr. Forslaget hjemler endvidere straf for kravene i § 3, stk. 1, om tilladelse til at udøve sparevirksomhed eller udstedelse af forudbetalte betalingskort, samt § 4, stk. 2 om sparevirksomheders betaling af udbytte. Bestemmelsen svarer til straffebestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 2-5 og 7-9 svarer til bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2-8 med den forskel, at bank- og sparekasselovens bestemmelser om koncernforhold i stk. 2, 2-5 pkt. ikke er medtaget, idet disse ikke er fundet relevante.
Efter stk. 6 straffes den, der ikke efterlever et pålæg efter § 11, stk. 3, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet.
Til kapitel 7
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
Til § 15
Bestemmelsen ændrer § 1, stk. 7, i lov om banker og sparekasser m.v., således, at pengeinstitutter kan oprette datterselskaber, der udsteder forudbetalte betalingskort. Dette begrundes i, at pengeinstitutter selv vil kunne udstede forudbetalte betalingskort. De pågældende datterselskaber skal overholde de regler, der gælder for kortudstedere omfattet af § 2.
Til § 16
Lovens ikrafttræden er fastsat til den 1. juni 1996 og lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. ophæves pr. samme dato. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, vil fortsat være i kraft, og der vil fortsat være hjemmel til straf for overtrædelse af bekendtgørelserne.
Efter stk.2 kan foreninger og virksomheder, der den 1. januar 1996 var under tilsyn efter lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v., fortsætte deres virksomhed uændret.
Til § 17
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Efter 2. behandling den 26. marts 1996
§ 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder, herunder om
1) tilladelse til at udøve virksomhed,
2) vedtægternes indhold og
3) regnskab og revision.
Kapitel 7
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 7
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 7
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
§ 7. Finder Finanstilsynet, at fortsættelse af en af denne lov omfattet sparevirksomhed på det foreliggende grundlag vil være utilbørlig af hensyn til indskydernes interesser, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Stk. 2. De for pengeinstitutter gældende bestemmelser om opløsning finder med de fornødne lempelser anvendelse på sparevirksomheder.
§ 7. Finder Finanstilsynet, at fortsættelse af en af denne lov omfattet sparevirksomhed på det foreliggende grundlag vil være utilbørlig af hensyn til indskydernes interesser, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Stk. 2. De for pengeinstitutter gældende bestemmelser om opløsning finder med de fornødne lempelser anvendelse på sparevirksomheder.
§ 7. Finder Finanstilsynet, at fortsættelse af en af denne lov omfattet sparevirksomhed på det foreliggende grundlag vil være utilbørlig af hensyn til indskydernes interesser, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Stk. 2. De for pengeinstitutter gældende bestemmelser om opløsning finder med de fornødne lempelser anvendelse på sparevirksomheder.
§ 8. Kortudstedere, der ikke er pengeinstitutter, skal have en aktiekapital på mindst 20 mio. kr.
Stk. 2. Kortudstedere med et samlet pålydende på mere end 200 mio. kr. på forudbetalte kort, der er i cirkulation pr. seneste 31. december, skal have en aktiekapital på mindst 40 mio. kr.
§ 8. Kortudstedere, der ikke er pengeinstitutter, skal have en aktiekapital på mindst 20 mio. kr.
Stk. 2. Kortudstedere med et samlet pålydende på mere end 200 mio. kr. på forudbetalte kort, der er i cirkulation pr. seneste 31. december, skal have en aktiekapital på mindst 40 mio. kr.
§ 8. Kortudstedere, der ikke er pengeinstitutter, skal have en aktiekapital på mindst 20 mio. kr.
Stk. 2. Kortudstedere med et samlet pålydende på mere end 200 mio. kr. på forudbetalte kort, der er i cirkulation pr. seneste 31. december, skal have en aktiekapital på mindst 40 mio. kr.
§ 9. For kortudstedere, der ikke er pengeinstitutter, skal Finanstilsynet give tilladelse, jf. § 3, stk. 1, og skal herunder fastsætte nærmere regler om
1) stiftelse,
2) tilladelse til at udøve virksomhed som kortudsteder, herunder hvilken afledt virksomhed kortudsteder kan udøve,
3) minimumsolvens,
4) midlernes anbringelse,
5) indsendelse af oplysninger til
Finanstilsynet,
6) revisionserklæringer og
7) systemrevision.
§ 9. For kortudstedere, der ikke er pengeinstitutter, skal Finanstilsynet give tilladelse, jf. § 3, stk. 1 og kan herunder fastsætte nærmere regler om,
1) stiftelse,
2) tilladelse til at udøve virksomhed som kortudsteder, herunder hvilken afledt virksomhed kortudsteder kan udøve,
3) minimumsolvens,
4) midlernes anbringelse,
5) indsendelse af oplysninger til
Finanstilsynet,
6) revisionserklæringer og
7) systemrevision.
§ 9. For kortudstedere, der ikke er pengeinstitutter, skal Finanstilsynet give tilladelse, jf. § 3, stk. 1, og kan herunder fastsætte nærmere regler om
1) stiftelse,
2) tilladelse til at udøve virksomhed som kortudsteder, herunder hvilken afledt virksomhed kortudsteder kan udøve,
3) minimumsolvens,
4) midlernes anbringelse,
5) indsendelse af oplysninger til
Finanstilsynet,
6) revisionserklæringer og
7) systemrevision.
§ 10. Reglerne i lov om banker og sparekasser m.v. om inddragelse og nægtelse af tilladelse samt om opløsning finder med de fornødne tillempelser anvendelse på kortudstedere omfattet af denne lov.
§ 10. Reglerne i lov om banker og sparekasser m.v. om inddragelse og nægtelse af tilladelse samt om opløsning finder med de fornødne tillempelser anvendelse på kortudstedere omfattet af denne lov.
§ 10. Reglerne i lov om banker og sparekasser m.v. om inddragelse og nægtelse af tilladelse samt om opløsning finder med de fornødne tillempelser anvendelse på kortudstedere omfattet af denne lov.
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Kapitel 12 i lov om banker og sparekasser m.v. finder anvendelse med de fornødne lempelser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 3, stk. 2, samt bestemmelser udstedt i medfør af aktieselskabsloven, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 2. Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg og indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilsynet hos de virksomheder, der er omfattet af loven.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om et foretagende er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 4. Udgifterne ved tilsynet afholdes af de foretagender, der er omfattet af loven. Bidragene fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de samlede gælds- og garantiforpligtelser, men kan dog ikke fastsættes lavere end 500 kr. årligt. Bidragene tillægges udpantningsret.
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Kapitel 12 i lov om banker og sparekasser m.v. finder anvendelse med de fornødne lempelser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 3, stk. 2, samt bestemmelser udstedt i medfør af aktieselskabsloven, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 2. Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg og indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilsynet hos de virksomheder, der er omfattet af loven.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om et foretagende er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 4. Udgifterne ved tilsynet afholdes af de foretagender, der er omfattet af loven. Bidragene fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de samlede gælds- og garantiforpligtelser, men kan dog ikke fastsættes lavere end 500 kr. årligt. Bidragene tillægges udpantningsret.
§ 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Kapitel 12 i lov om banker og sparekasser m.v. finder anvendelse med de fornødne lempelser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 3, stk. 2, samt bestemmelser udstedt i medfør af aktieselskabsloven, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 2. Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg og indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilsynet hos de virksomheder, der er omfattet af loven.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om et foretagende er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 4. Udgifterne ved tilsynet afholdes af de foretagender, der er omfattet af loven. Bidragene fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de samlede gælds- og garantiforpligtelser, men kan dog ikke fastsættes lavere end 500 kr. årligt. Bidragene tillægges udpantningsret.
§ 12. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frist til afhjælpning af fejl og mangler ved en anmeldelse kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 12. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frist til afhjælpning af fejl og mangler ved en anmeldelse kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 12. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frist til afhjælpning af fejl og mangler ved en anmeldelse kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 13. Undlader et af loven omfattet foretagendes bestyrelse, direktion eller revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 13. Undlader et af loven omfattet foretagendes bestyrelse, direktion eller revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 13. Undlader et af loven omfattet foretagendes bestyrelse, direktion eller revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et af loven omfattet foretagende, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foretagendet til Finanstilsynet, til andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 4. På samme måde som efter stk. 3 straffes personer, som er knyttet til et af loven omfattet foretagende, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til kunder eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres foretagendet tab ved dets virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af et af loven omfattet foretagendes bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 6. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet efter § 11, stk. 3, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 7. I forskrifter, der gives af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 3, stk. 1 og § 4, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et af loven omfattet foretagende urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foretagendet til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et af loven omfattet foretagende, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til kunder eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres foretagendet tab ved dets virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af et af loven omfattet foretagendes bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 6. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet efter § 11, stk. 3, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 7. I forskrifter, der gives af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et af loven omfattet foretagende, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foretagendet til Finanstilsynet, til andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 4. På samme måde som efter stk. 3 straffes personer, som er knyttet til et af loven omfattet foretagende, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til kunder eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres foretagendet tab ved dets virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af et af loven omfattet foretagendes bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 6. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet efter § 11, stk. 3, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 7. I forskrifter, der gives af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§ 15. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som ændret ved lov nr. 367 og 368 begge af 14. juni 1995 og § 119 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, indsættes i § 1, stk. 7, 1. pkt. , efter »der ikke selv er pengeinstitutter«: », udstedere af forudbetalte betalingskort omfattet af § 2 i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort«.
§ 15. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som ændret ved lov nr. 367 og 368 begge af 14. juni 1995, indsættes i § 1, stk. 7, 1. pkt. , efter »der ikke selv er pengeinstitutter«
», udstedere af forudbetalte betalingskort omfattet af § 2 i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort«.
§ 15. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som ændret ved lov nr. 367 og 368 begge af 14. juni 1995 og § 119 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, indsættes i § 1, stk. 7, 1. pkt. , efter »der ikke selv er pengeinstitutter«: », udstedere af forudbetalte betalingskort omfattet af § 2 i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort«.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 156 af 2. maj 1934 om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. De bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i denne lov, skal fortsat være gældende for sparevirksomheder omfattet af § 1 og for foreninger og virksomheder, der er omfattet af stk. 3. § 14, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på disse bekendtgørelser.
Stk. 3. Foreninger og virksomheder, der ved lovens ikrafttræden var under tilsyn i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, kan fortsætte deres hidtidige virksomhed.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 156 af 2. maj 1934 om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. De bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i denne lov, skal fortsat være gældende for sparevirksomheder omfattet af § 1 og for foreninger og virksomheder, der er omfattet af stk. 3. § 14, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på disse bekendtgørelser.
Stk. 3. Foreninger og virksomheder, der den 1. januar 1996 var under tilsyn i henhold til den i stk. 2, nævnte lov, kan fortsætte deres hidtidige virksomhed.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 156 af 2. maj 1934 om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. De bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i denne lov, skal fortsat være gældende for sparevirksomheder omfattet af § 1 og for foreninger og virksomheder, der er omfattet af stk. 3. § 14, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på disse bekendtgørelser.
Stk. 3. Foreninger og virksomheder, der ved lovens ikrafttræden var under tilsyn i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, kan fortsætte deres hidtidige virksomhed.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
1.1. Formål
Formålet med lovforslaget er
dels at revidere lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. og
dels at indføre tilsyn med udstedere af forudbetalte betalingskort, der kan benyttes som betalingsmiddel hos andre end kortudsteder.
Den oprindelige lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. er fra 1934. Den er ændret flere gange siden, uden en egentlig revision af loven.
1.2. Den overordnede systematik
Loven er i dag en af de fire love, der regulerer tilsyn med modtagelse af indlån eller andre midler der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds. De fire love har alle indskyderbeskyttelse som det overordnede formål.
Loven gælder for sparevirksomheder. Herved forstås virksomheder, der modtager indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales uden samtidig at have udlån.
Den anden af lovene er lov om visse kreditinstitutter. Kreditinstitutter kan både modtage indlån og yde udlån, men må ikke henvende sig til offentligheden om modtagelse af indlån.
Den tredje af lovene er bank- og sparekasseloven. Pengeinstitutter må som kreditinstitutterne modtage indlån og yde udlån. Pengeinstitutter er - i modsætning til kreditinstitutter - eneberettigede til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån. Ligeledes - i modsætning til kreditinstitutter - må pengeinstitutter udøve en række andre aktiviteter, så som garantistillelse og betalingsformidling.
Endvidere beskytter realkreditloven indehaverne af realkreditobligationer. Realkreditloven berøres ikke af dette forslag.
Ved en samtidig ændring af bank- og sparekasseloven foreslås det at forenkle dette trestrengede system ved at ændre det til et to-strenget system. Dette opnås ved, at lov om visse kreditinstitutter foreslås ophævet. De, der måtte være interesserede i at stifte et kreditinstitut, må i stedet vælge at stifte et pengeinstitut. Da kapitalkravene m.v. på nuværende tidspunkt er de samme for pengeinstitutter og kreditinstitutter, har der i de senere år ikke været interesse for at stifte nye virksomheder omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
Der vil efter de to forslag være en lov for institutter, der modtager indlån uden at yde udlån, nemlig lov om visse sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort og en lov for de institutter, der både modtager indlån og yder udlån, nemlig bank- og sparekasseloven.
Indskud i foretagender, der er omfattet af den eksisterende lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. er ikke omfattet af lov om indskydergarantifonden. Lovforslaget ændrer ikke på dette, idet hverken sparevirksomheder eller udstedere af forudbetalte betalingskort vil blive omfattet af lov om en indskydergarantifond.
1.3. Forudbetalte betalingskort
Udstedere af forudbetalte betalingskort må alene modtage midler, der skal betales tilbage. Disse kortudstedere må ikke yde udlån. Udstedelse af forudbetalte betalingskort skal derfor reguleres i lov om sparevirksomheder, hvor der indsættes et nyt kapitel om forudbetalte betalingskort.
De forudbetalte betalingskortsystemer, der vil blive reguleret med forslaget, er de systemer, der forventes at få et omfang, så de får karakter af et betalingssystem, der i et vist omfang vil erstatte småpenge.
Lovforslagets regler om forudbetalte betalingskort har til formål at beskytte køberen af et forudbetalt kort mod tab som følge af en kortudsteders konkurs, og navnlig at beskytte de betalingsmodtagere, herunder småhandlende, der modtager forudbetalte betalingskort som betaling for varer og tjenesteydelser.
Betalingsmodtagere vil antagelig afregne ugentligt og kan derfor få større tilgodehavender hos kortudstederne. Dette gælder ikke mindst for f.eks. mindre kiosker, hvor en stor del af omsætningen udgør småbeløb, der må forudses fremover at ville blive betalt med forudbetalte betalingskort.
Lovforslaget skal ses på baggrund af en anbefaling fra European Monetary Institute (EMI) om forudbetalte betalingskort fra maj 1994. Anbefalingen - som afspejler holdningen hos EU-centralbankerne - går ud på, at det som udgangspunkt kun skal være kreditinstitutter, der udsteder »electronic purses«, men at kortudstedere dog ikke behøver at være kreditinstitut, hvis udstederne opfylder en række andre forudsætninger. Disse forudsætninger vil blive tilgodeset med den foreslåede lovregulering af virksomheder, der udsteder forudbetalte kort.
Da forudbetalte betalingskort forventes at blive en del af det almindelige betalingssystem, vil de selskaber, der udsteder forudbetalte kort kunne få betydelige indeståender.
DANMØNT-kortet var det første forudbetalte betalingskort i verden, der kan anvendes hos et større antal udbydere af varer og tjenesteydelser. Et forudbetalt betalingssystem som DANMØNT forventes i fremtiden at få en sådan udbredelse, at DANMØNT A/S kan nå op på ca. 700 mio. kr. i indeståender på forudbetalte kort, der er i cirkulation.
Som følge heraf er den tilsynsregulering, der følger af den gældende lov om visse spare- og udlånsvirksomheder, som oprindeligt blev vedtaget i 1934, ikke hensigtsmæssig, når det drejer sig om udstedelse af forudbetalte betalingskort.
DANMØNT A/S falder uden for den gældende lovs regulering, men DANMØNT A/S har erklæret sig enig i behovet for en lovregulering, idet det vil skabe større tryghed om DANMØNT-systemet.
Den tilsynsmæssige regulering skal tilpasses behovet for indskyder- og omsætningsbeskyttelse, så området ikke bliver reguleret unødigt meget. Dette skal sikres ved, at der kun skal føres tilsyn med kortsystemer af en vis mindstestørrelse.
Finanstilsynet bemyndiges til efter forslaget at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere regler for tilsynet. Det forudsættes, at også bekendtgørelsen tilpasses behovet for indskyder- og omsætningsbeskyttelse, således at tilsynsreguleringen bliver lempeligere for de små kortudstedere.
Lovforslagets særlige regler om forudbetalte betalingskort er således begrænset til at omfatte de kortsystemer, hvor der findes at være et reelt behov for yderligere beskyttelse. Det drejer sig om de kortsystemer, der forventes at få et så betydeligt omfang, at systemet får karakter af et betalingssystem.
Forudbetalte betalingskort må forventes fremover at få stor udbredelse som betalingsmiddel, der erstatter såvel mønter som sedler. Der foreslås derfor en maksimal beløbsstørrelse på 1.000 kr. på forudbetalte kort svarende til den maksimale størrelse på danske pengesedler.
Systemer med forudbetalte betalingskort vil antagelig udvikle sig meget i de kommende år. Ud over nye typer systemer med betalingskort, vil der antagelig også blive etableret forudbetalte elektroniske betalingssystemer uden betalingskort, der kan anvendes f.eks. i elektroniske homeshopping-systemer. Forudbetalte betalingssystemer uden kort vil efter forslaget være omfattet af de regler, der gælder for sparevirksomheder, der ikke udsteder forudbetalte betalingskort.
På baggrund af udviklingen af nye betalingssystemer vil der blive iværksat et udvalgsarbejde med henblik på at analysere og vurdere den forventede udvikling på betalingsområdet og de lovgivningsmæssige konsekvenser heraf. I lyset af dette udvalgsarbejde kan der blive tale om at ændre den gældende lovgivning og den foreslåede regulering af forudbetalte betalingskort på et senere tidspunkt.
1.4. Betalingskortloven
Den gældende lov om betalingskort regulerer allerede i dag forudbetalte betalingskort, men det må understreges, at denne lov væsentligst varetager en række brugerbeskyttelseshensyn.
I 1992 er der i lov om betalingskort indsat en adgang til helt eller delvist at undtage f.eks. småpengekort fra lovens bestemmelser, idet en række af de beskyttelseshensyn, som loven varetager, er uden betydning for småpengekort, hvor der ikke sker registrering af, hvem der foretager indkøb med kortene, ligesom indehaveren ved kortets bortkomst højst kan miste det forudbetalte beløb.
DANMØNT-kortet er meddelt dispensation fra en række af betalingskortlovens bestemmelser under forudsætning af, at der højst kan indlæses 500 kr. i hvert DANMØNT-kort. Der er meddelt dispensation til flere andre kortudstedere fra en række af lovens bestemmelser. Som hovedregel er dette betinget af, at kortet kan indlægges et beløb på 500 kr. - i et af tilfældene dog højst 1.000 kr.
Forbrugerombudsmanden har endvidere i enkelte tilfælde anset forudbetalte kort for så atypiske, at de ikke burde anmeldes. Ved vurdering heraf er navnlig blevet lagt vægt på kortets begrænsede anvendelsesområde samt den begrænsede beløbsstørrelse på de forudbetalte kort.
Forbrugerombudsmandens tilsyn efter betalingskortloven indebærer blandt andet, at Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med, at systemerne fungerer betryggende, herunder at der sikres brugerne overskuelighed, frivillighed og beskyttelse imod misbrug.
Forbrugerombudsmandens tilsyn efter betalingskortloven omfatter derimod ikke tilsyn med, at kortudstederne til enhver tid er i besiddelse af tilstrækkelige midler til at dække deres forpligtelser over for køberne af kortene og de serviceudbydere, der modtager forudbetalte betalingskort som betaling for varer og tjenesteydelser.
Finanstilsynet vil som led i sin tilsynsvirksomhed føre tilsyn med bogførings- og edbsystemer og vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler for kortudstedere blandt andet vedrørende systemrevision.
Efter forslaget vil forudbetalte kortsystemer, således i et vist omfang være undergivet tilsyn af såvel Finanstilsynet, som Forbrugerombudsmanden, ligesom det i dag er tilfældet for Dankort-systemet.
Det forudsættes, at der mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden træffes aftaler om den løbende fordeling af tilsynsarbejdet, ligesom dette hidtil er sket på f.eks. dankortområdet.
2. Lovforslagets væsentligste bestemmelser
For så vidt angår ændringen af lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. bliver blandt andet reglerne om tilsyn, tavshedspligt og straffebestemmelser præciseret og bliver identiske med de regler, der gælder for pengeinstitutter. Samtidig vil en stor del af reglerne være fælles for både kortudstedere og andre sparevirksomheder.
De grundlæggende krav til sparevirksomheder efter den gældende lov, herunder kapital og begrænsning af udbyttebetaling, ændres ikke ved lovforslaget.
Reglerne om likvidation af sparevirksomheder afskaffes dog. Sparevirksomheder skal herefter opløses efter samme regler, som gælder for pengeinstitutter.
Hvad angår udstedere af forudbetalte betalingskort, der kan anvendes hos en bredere kreds af udbydere af varer eller tjenesteydelser, vil det grundlæggende krav efter forslaget være en aktiekapital på 20 mio. kr. Kortudstedere med et samlet pålydende på mere end 200 mio. kr. på forudbetalte kort skal dog have en aktiekapital på mindst 40 mio. kr. svarende til kapitalkravet efter bank- og sparekasseloven for pengeinstitutter. De øvrige regler for udstedere af forudbetalte kort vil blive fastsat ved bekendtgørelse af Finanstilsynet med udgangspunkt i de regler, der gælder for pengeinstitutter. Der vil dog ske en række forenklinger og tilpasninger, der tager højde for de særlige forhold, der gælder for udstedere af forudbetalte betalingskort. Det gælder især reglerne om solvens og midlernes anbringelse. Bekendtgørelsen forudsættes udformet, således at tilsynets omfang afpasses efter kortudstedernes størrelse.
Forudbetalte betalingskort kan alene udstedes af aktieselskaber, der har tilladelse hertil, eller af pengeinstitutter.
Det foreslås, at der ikke må udstedes forudbetalte kort med en højere værdi end 1.000 kr svarende til den maksimale størrelse på danske pengesedler.
Kortudstedere omfattet af lovforslaget må ikke have andre aktiviteter end udstedelse af forudbetalte betalingskort, herunder rådgivning om forudbetalte betalingssystemer.
Der foreslås en bagatelgrænse for forudbetalte kort med et pålydende på 500,- kr. eller mindre, såfremt det samlede pålydende beløb på kort, som udstederen har i cirkulation er mindre end 1 mio. kr. Kort, der er under bagatelgrænsen, vil ikke være under tilsyn.
3. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos Finansrådet, Danmarks Nationalbank, Indskydergarantifonden, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Handel & Service, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forskningsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Advokatrådet, Assurandør-Societetet, Arbejdsmarkedspensionsrådet, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Realkreditrådet, Økonomiministeriet, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Andelskasseforeningen, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Børsmæglerforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, Skatteministeriet, Københavns Fondsbørs, Grønlands Hjemmestyre, Statsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne og DANMØNT A/S.
4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre behov for yderligere 0,2 årsværk i Finanstilsynet som følge af tilsyn med kortudstedere. De samlede udgifter hertil skønnes at blive 0,1 mio. kr. om året, heraf det meste lønsum. Disse udgifter dækkes af de virksomheder, der er under tilsyn.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelsen af lovforslaget vil sikre tilliden til forudbetalte betalingskort. Det skønnes, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser vil være positive, som følge af den øgede tillid til disse betalingskort, selvom det øgede tilsyn vil indebære en vis belastning af kortudstederne.
Det skønnes, at den allerede eksisterende udsteder af forudbetalte betalingskort der henvender sig til en bredere kreds af leverandører af varer og tjenesteydelser, DANMØNT A/S, ikke vil få problemer med at opfylde lovforslagets krav.
6. Forholdet til EU-retten
2. bankharmoniseringsdirektiv (89/646/EØF) stiller i artikel 3 krav om tilsyn med ikke-kreditinstitutters modtagelse af indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Der er ikke i dette eller senere direktiver stillet nærmere krav til dette tilsyn.
Reglerne om dette tilsyn er fastsat i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder. Disse regler vil med lovforslaget fortsat være gældende for alle andre typer sparevirksomheder end udstedere af forudbetalte betalingskort.
De skærpede tilsyns- og indskyderbeskyttelseskrav, der følger af lovforslaget for udstedere af forudbetalte betalingskort i åbne systemer, vil også opfylde de direktivkrav, der følger af 2. bankharmoniseringsdirektiv, artikel 3.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Indledende bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen definerer en sparevirksomhed. Stk. 1 svarer med visse sproglige ændringer til § 1, stk. 1, i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. Der er dog den forskel, at udstedere af forudbetalte betalingskort omfattet af § 2 ikke er omfattet af § 1.
I forhold til § 1, stk. 2, i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. er der den ændring, at personer ikke længere kan etablere sparevirksomhed. Der er ingen personer, der i dag driver sparevirksomhed, og det findes ikke at stemme med indskyderbeskyttelseshensyn, at personer skal kunne modtage indskud fra offentligheden. Stk. 2 indeholder en udtømmende opremsning af de selskabsformer, der kan drive sparevirksomhed.
Til § 2
Bestemmelsen definerer i stk. 1 begrebet »udstedelse af forudbetalte betalingskort«.
Første del af definitionen »at modtage midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden eller en videre kreds« svarer til definitionen af »andre midler der skal tilbagebetales« for sparevirksomhed og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Hvor der sker periodevise betalinger - herunder forudbetalinger - som led i et løbende kontraktforhold om køb af varer eller tjenesteydelser, er der ikke tale om midler, der skal tilbagebetales i lovens forstand.
Trafikselskabers salg af klippekort og månedskort og telefonselskabernes salg af telefonkort vil som udgangspunkt heller ikke være sådanne midler, der skal tilbagebetales. Såfremt de nævnte korttyper anvendes til andet end betaling af transport, henholdsvis telefonering, vil disse forudbetalte kort dog kunne blive omfattet af begrebet midler, der skal tilbagebetales.
Det vil normalt være midler, der skal tilbagebetales, såfremt et stormagasin eller en butikskæde opretter et kortsystem med forudbetaling for ikke konkret individualiserede varer eller tjenesteydelser.
Den anden del af definitionen er måden, hvorpå midlerne skal tilbagebetales, for at der er tale om udstedelse af forudbetalte betalingskort omfattet af loven. Kortudstedelsen adskiller sig fra anden sparevirksomhed på den måde, hvorpå tilbagebetalingen skal ske. Det der er omfattet af § 2 er den tilbagebetaling, der foregår ved, at indskyder (kortkøber) køber et betalingskort, der repræsenterer et bestemt beløb. Når kortkøber anvender kortet som betaling, nedskrives den restværdi, som kortet repræsenterer. Et forudbetalt betalingskort vil kunne genbruges, ved at der elektronisk indlægges et nyt beløb på kortet, det vil sige, at kortet genoplades.
Betalingskortet vil typisk være elektronisk, og det enkelte korts restværdi registreres på kortet. Typisk vil kortet kunne anvendes af den, der har det i hænde, og der er ikke noget krav om, at kortet skal være forsynet med en hemmelig kode.
I det hele svarer et forudbetalt betalingskort til rede penge, hvilket betyder, at kortet også kan benyttes af en person, der uberettiget har det i hænde, f.eks. en person, der har stjålet kortet.
Den omstændighed, at det forudbetalte betalingskort, kan kræves refunderet hos kortudstederen bringer ikke kortudstedelsen uden for lovens anvendelsesområde. Det afgørende for om et betalingskort er omfattet af § 2 er, om kortet kan benyttes som betalingsmiddel hos en bredere kreds af udbydere af varer eller tjenesteydelser.
Ved en bredere kreds af udbydere forstås, at kortet skal kunne anvendes i flere butikker, salgssteder, eller forretningslokaler. Dette vil blandt andet være tilfældet, hvor de forskellige salgssteder m.v. har forskellige ejere. Det vil f.eks. også være tilfældet, hvis der er tale om flere salgssteder, der ejes af samme person eller selskab, såfremt salgsstederne ikke står i indbyrdes forbindelse.
Efter bank- og sparekasselovens § 1, stk. 5, er pengeinstitutter eneberettigede til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån. Denne eneret omfatter alene modtagelse af indlån og ikke modtagelse af andre midler, der skal tilbagebetales. Andre tilbagebetalingspligtige midler kan f.eks. være udstedelse af obligationer.
Finanstilsynet har afgjort, at det nuværende DANMØNT-kort med forudbetalt kort på op til 500 kr. vil være andre midler, der skal tilbagebetales og altså ikke indlån. DANMØNT A/S har således haft ret til at henvende sig til offentligheden for at sælge de forudbetalte kort.
Såfremt en virksomhed opfylder den første del af definitionen om at modtage indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler, men ikke opfylder den anden del af definitionen, f.eks. fordi kortet ikke kan anvendes hos en bredere kreds, vil virksomheden ikke være omfattet af § 2. Sådanne virksomheder vil derimod normalt være omfattet af § 1 om sparevirksomheder og må derfor ikke annoncere efter indlån.
I stk. 2 foreslås, at udstedere af forudbetalte betalingskort skal være aktieselskaber. Endvidere indebærer bestemmelsen, at pengeinstitutter kan udstede forudbetalte kort. Udstedelse af forudbetalte kort anses for pengeinstitutvirksomhed, jf. bank- og sparekasselovens § 1, stk. 4.
Efter stk. 3 må kortudstedere ikke udstede forudbetalte kort over 1.000 kr., hvilket svarer til den maksimale beløbsstørrelse på danske pengesedler.
Ved genopladning af forudbetalte kort må den samlede værdi på et kort inklusive restbeløbet ikke overstige 1.200 kr., dvs., at et kort kan kun genoplades med 1.000 kr., når der er 200 kr. eller mindre tilbage på kortet. Stk. 3 finder ikke anvendelse på udstedelse af erhvervsobligationer.
Så vidt vides eksisterer der ikke i øjeblikket forudbetalte betalingskort over 1.000 kr.
Forbudet mod at udstede forudbetalte betalingskort større end 1.000 kr. gælder også for pengeinstitutters udstedelse af sådanne kort. En indlånskonto i et pengeinstitut med et tilknyttet betalingskort (f.eks. et Dankort) vil ikke være omfattet af forbudet.
I stk. 4 foreslås endvidere indført en bagatelgrænse, så små kortsystemer, der er omfattet af definitionen i stk. 1, ikke vil være underlagt det tilsyn, der skal gælde for udstedere af forudbetalte betalingskort. Det drejer sig om systemer, hvor der kun udstedes kort med et pålydende på 500 kr eller mindre, såfremt det samlede pålydende på de cirkulerende kort er under 1 mio. kr. Er der tale om genopladelige kort, er det summen af de maxima, som kortene samlet kan oplades med.
Bagatelgrænsen er fastsat således, at de kortudstedere, der vil falde helt uden for lovens regulering, vil være systemer, der er så små, at de ikke vil have karakter af betalingssystemer. Beskyttelsesbehovet her er ikke så stort som for systemer, der har karakter af betalingssystem.
De virksomheder, der som følge af bagatelgrænsen, ikke er omfattet af § 2, vil derfor heller ikke være omfattet af § 1.
Til § 3
Det følger af stk. 1, at det kræver Finanstilsynets tilladelse efter denne lov at drive sparevirksomhed eller udstede forudbetalte betalingskort. Dette krav gælder allerede i dag efter lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v., såfremt virksomheden ikke placerer de modtagne midler i et pengeinstitut. Pengeinstitutter, der udsteder forudbetalte betalingskort, skal dog ikke have særskilt tilladelse hertil efter denne lov.
I stk. 2 fastsættes, at omfattede virksomheder skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at registreringen først kan ske, når Finanstilsynet har meddelt tilladelse. Det forudsættes, at praksis om tilladelse og registrering vil følge praksis for pengeinstitutter.
I stk. 3 henvises til aktieselskabslovens bestemmelser vedrørende anmeldelse og registrering m.m. Det vil derfor være muligt at ændre den generel-le bemyndigelsesbestemmelse i aktieselskabsloven uden at skulle ændre i denne lov.
Til kapitel 2
Sparevirksomheder
Til § 4
Stk. 1 svarer til § 2 i den nuværende lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v.
»Garanti- eller egenkapital« er ændret til »egenkapital«. Der er alene tale om en præcisering af, at kapitalen skal være indbetalt.
Stk. 2 svarer med visse sproglige ændringer til § 3 i den nuværende lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. Det er præciseret, at det er det udbytte, der kan udbetales, der er begrænset.
Til § 5
Bestemmelsen om regnskabsåret er ny, men svarer til, hvad der gælder for pengeinstitutter og virksomheder omfattet af den nuværende lov om visse kreditinstitutter.
Til § 6
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler om tilladelse til at udøve virksomhed, vedtægternes indhold og regnskab og revision.
Bestemmelsen erstatter § 4, stk. 6, i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder om vedtægternes indhold, § 4, stk. 7, vilkår for tilladelsen og § 8 om regnskab og revision.
Til § 7
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Ingen
Nr LSF 164
Forslag til Lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort
Fremsat af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)
den 17. januar 1996
Vedtaget ved tredjebehandling den 26. april 1996
Lov nr. 375 af 22/05/1996