1995 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM VISSE CIVILRETLIGE FORHOLD M.V. VED PENSIONSOPSPARING I PENGEINSTITUTTER

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter, når opsparingsordningen opfylder betingelserne for skattemæssig begunstigelse i afsnit I, kapitel 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).

Stk. 2. Ved et pengeinstitut forstås i denne lov et institut, hvori der kan oprettes pensionsordninger som nævnt i stk. 1, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12.

§ 1. Loven gælder for opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter, når opsparingsordningen opfylder betingelserne for skattemæssig begunstigelse i afsnit I, kapitel 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).

Stk. 2. Ved et pengeinstitut forstås i denne lov et institut, hvori der kan oprettes pensionsordninger, som nævnt i stk. 1 jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12.

Kapitel 2

Indsættelse af begunstigede

Kapitel 2

Indsættelse af begunstigede

§ 2. Kontohaveren kan såvel ved opsparingsordningens oprettelse som senere indsætte en begunstiget. I så tilfælde udbetales de opsparede midler umiddelbart til denne i tilfælde af kontohaverens død.

Stk. 2. Kontohaveren kan tilbagekalde indsættelsen, hvis der ikke over for den begunstigede er givet afkald herpå. Kontohaverens ret til at tilbagekalde begunstigelsen går ikke over på den pågældendes arvinger eller dødsbo.

§ 2. Kontohaveren kan såvel ved opsparingsordningens oprettelse som senere indsætte en begunstiget. I så tilfælde udbetales de opsparede midler umiddelbart til denne i tilfælde af kontohaverens død.

Stk. 2. Kontohaveren kan tilbagekalde indsættelsen, hvis der ikke over for den begunstigede er givet afkald herpå. Kontohaverens ret til at tilbagekalde begunstigelsen går ikke over på den pågældendes arvinger eller dødsbo.

Kapitel 3

Kreditorforfølgning

Kapitel 3

Kreditorforfølgning

§ 3. Indsættelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af sådan indsættelse er kun gyldig, såfremt den skriftligt meddeles pengeinstituttet eller optages i eller påtegnes pensionsopsparingsaftalen af pengeinstituttet.

§ 3. Indsættelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af sådan indsættelse er kun gyldig, såfremt den skriftligt meddeles pengeinstituttet eller optages i eller påtegnes pensionsopsparingsaftalen af pengeinstituttet.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 4. Når ingen begunstiget er indsat og de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens død, tilfalder midlerne dødsboet.

Stk. 2. Har kontohaveren indsat en begunstiget, som ikke er tvangsarving, og efterlades ægtefælle, livsarvinger eller arveberettigede adoptivbørn eller disses livsarvinger, skal de opsparede midler, for så vidt angår de nævnte personers ret til boslod og tvangsarvelod, behandles som tilhørende dødsboet og som tillagt den begunstigede ved testamente. Dette gælder dog ikke, såfremt kontohaveren har givet afkald på sin ret til at tilbagekalde indsættelsen af den begunstigede.

Stk. 3. Har nogen, forinden de opsparede midler i medfør af § 2 er udbetalt til den begunstigede, over for pengeinstituttet ved forevisning af vielsesattest, skifteudskrift eller lignende behørigt godtgjort at høre til de i stk. 2 nævnte efterladte og i denne egenskab gjort indsigelse mod, at sådan udbetaling sker, må pengeinstituttet ikke udbetale de opsparede midler, forinden det ved forlig eller retslig afgørelse mellem den begunstigede og de efterladte er afgjort, hvem der har ret til de opsparede midler. Dog har pengeinstituttet altid ret til at udbetale til den begunstigede indtil en tredjedel af de opsparede midler eller, såfremt den pågældende sørger for kontohaverens begravelse, et passende beløb til dækning af udgifterne herved.

§ 4. Når ingen begunstiget er indsat, og de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens død, tilfalder midlerne dødsboet.

Stk. 2. Har kontohaveren indsat en begunstiget, som ikke er tvangsarving, og efterlades ægtefælle, livsarvinger eller arveberettigede adoptivbørn eller disses livsarvinger, skal de opsparede midler for så vidt angår de nævnte personers ret til boslod og tvangsarvelod behandles som tilhørende dødsboet og som tillagt den begunstigede ved testamente. Dette gælder dog ikke, såfremt kontohaveren har givet afkald på sin ret til at tilbagekalde indsættelsen af den begunstigede.

Stk. 3. Har nogen, forinden de opsparede midler i medfør af § 2 er udbetalt til den begunstigede, over for pengeinstituttet ved forevisning af vielsesattest, skifteudskrift eller lignende behørigt godtgjort at høre til de i stk. 2 nævnte efterladte og i denne egenskab gjort indsigelse mod, at sådan udbetaling sker, må pengeinstituttet ikke udbetale de opsparede midler, forinden det ved forlig eller retslig afgørelse mellem den begunstigede og de efterladte er afgjort, hvem der har ret til de opsparede midler. Dog har pengeinstituttet altid ret til at udbetale til den begunstigede indtil en tredjedel af de opsparede midler eller, såfremt den pågældende sørger for kontohaverens begravelse, et passende beløb til dækning af udgifterne herved.

§ 5. Ved fortolkning af de bestemmelser, hvorved en begunstiget indsættes, gælder, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, reglerne i stk. 2-5, når de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens død.

Stk. 2. Er kontohaverens ægtefælle indsat som begunstiget, er det den ægtefælle, med hvem kontohaveren ved sin død levede i ægteskab, der anses som begunstiget.

Stk. 3. Har kontohaveren indsat sine børn som begunstigede, anses den pågældendes livsarvinger, derunder adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede hver for den andel, arveloven tildeler vedkommende.

Stk. 4. Er kontohaverens arvinger indsat som begunstigede, tager enhver af dem del i de opsparede midler efter det forhold, hvori den pågældende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter kontohaveren.

Stk. 5. Har kontohaveren indsat sine »nærmeste pårørende« som begunstigede, anses den pågældendes ægtefælle som indsat eller, hvis sådan ikke efterlades, den pågældendes børn eller, hvis ej heller sådanne efterlades, den pågældendes arvinger, jf. reglerne i stk. 2-4.

§ 5. Ved fortolkning af de bestemmelser, hvorved en begunstiget indsættes, gælder, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, reglerne i stk. 2-5, når de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens død.

Stk. 2. Er kontohaverens ægtefælle indsat som begunstiget, er det den ægtefælle, med hvem kontohaveren ved sin død levede i ægteskab, der anses som begunstiget.

Stk. 3. Har kontohaveren indsat sine børn som begunstigede, anses den pågældendes livsarvinger, derunder adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede hver for den andel, arveloven tildeler vedkommende.

Stk. 4. Er kontohaverens arvinger indsat som begunstigede, tager enhver af dem del i de opsparede midler efter det forhold, hvori den pågældende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter kontohaveren.

Stk. 5. Har kontohaveren indsat sine »nærmeste pårørende« som begunstigede, anses den pågældendes ægtefælle som indsat, eller hvis sådan ikke efterlades, den pågældendes børn, eller hvis ej heller sådanne efterlades, den pågældendes arvinger, jf. reglerne i stk. 2-4.

§ 6. Er en bestemt person indsat som begunstiget, bortfalder begunstigelsen, hvis de opsparede midler skal udbetales ved eller efter kontohavers død og den begunstigede ikke overlever denne.

§ 6. Er en bestemt person indsat som begunstiget, bortfalder begunstigelsen, hvis de opsparede midler skal udbetales ved eller efter kontohavers død, og den begunstigede ikke overlever denne.

§ 7. Skal efter aftalen de opsparede midler udbetales, enten når kontohaveren dør, eller mens den pågældende lever, anses indsættelse af en begunstiget som kun gældende for dødsfaldet.

§ 7. Skal efter aftalen de opsparede midler udbetales, enten når kontohaveren dør, eller mens den pågældende lever, anses indsættelse af en begunstiget som kun gældende for dødsfaldet.

§ 8. Indsættelse af en begunstiget medfører ingen indskrænkninger i kontohaverens ret til at forlange værdien af opsparingsordningen udbetalt.

Stk. 2. Har kontohaveren over for den begunstigede givet afkald på at tilbagekalde begunstigelsen, anses den pågældende også for at have fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at råde således over opsparingsordningen, at den begunstigedes ret derved indskrænkes eller forspildes.

§ 8. Indsættelse af en begunstiget medfører ingen indskrænkninger i kontohaverens ret til at forlange værdien af opsparingsordningen udbetalt.

Stk. 2. Har kontohaveren over for den begunstigede givet afkald på at tilbagekalde begunstigelsen, anses den pågældende også for at have fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at råde således over opsparingsordningen, at den begunstigedes ret derved indskrænkes eller forspildes.

§ 8 svarer til forsikringsaftalelovens § 108 bortset fra reglen i § 108 om, at man kan pantsætte eller overdrage forsikringen. Såfremt kontohaveren overdrager eller overfører en kapital- eller ratepension til eje eller pant, følger det af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, at der skal foretages en afgiftsberigtigelse. Efter denne afgiftsberigtigelse er der ikke længere tale om en kapital- eller ratepensionsopsparing som omhandlet i kapitel I i pensionsbeskatningsloven, og ordningen er dermed ikke længere omfattet af lovforslaget, jf. lovforslagets § 1.

Såfremt kontohaveren overdrager eller overfører en del af rate- eller kapitalpensionen til eje eller pant, følger det af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 4, at der under visse nærmere angivne betingelser alene skal foretages afgiftsberigtigelse af det beløb, som dispositionen vedrører. Den del af pensionsordningen, som der ikke er disponeret over, og som dermed ikke er afgiftberigtiget, fortsætter med at være omfattet af kapitel I i pensionsbeskatningsloven. Den del af ordningen, som der ikke er disponeret over, vil således fortsat være omfattet af dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1.

Til § 9

Det foreslås, at den begunstigede ikke kan råde over sit krav, så længe pensionsbegivenheden ikke er indtrådt. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at det normalt vil være i strid med pensionsopsparerens hensigt, at den begunstigede råder over kravet, når pensionsbegivenheden ikke er indtrådt. Den foreslåede § 9 svarer til forsikringsaftalelovens § 109.

Til § 10

Bestemmelsen finder kun anvendelse ved rateopsparing i pensionsøjemed. Rateopsparing er i pensionsbeskatningsloven defineret som en opsparing i pensionsøjemed, der skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, mens kontohaveren lever, skal udbetales til denne.

Det foreslås, at den begunstigede indtræder ved pensionsopsparerens død i dennes ret efter aftalen, såfremt det mellem pengeinstituttet og kontohaveren er aftalt, at pensionsopsparingssummen skal udbetales på et bestemt tidspunkt, og dette tidspunkt - helt eller delvis - ligger efter kontohaverens død. Den begunstigede indtræder i enhver henseende i kontohaverens ret. Der er ikke hermed tale om at foretage en ændring i pensionsbeskatningslovens krav til ordningen, som således gælder ved siden af. Skatteministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at der f.eks. fortsat ikke er fradragsret, medmindre udbetaling af ratepension til den begunstigede påbegyndes umiddelbart ved dødsfaldet.

Den foreslåede bestemmelse svarer til forsikringsaftalelovens § 110.

Til § 11

Bestemmelsen indeholder et forbud mod retsforfølgning. Det vil sige udlæg, pantsætning, arrest m.v. Fra denne hovedregel gøres der to undtagelser. For det første antages det, at der kan iværksættes retsforfølgning, når pensionsopsparingssummen er udbetalt, idet pensionsopspareren og den begunstigede da ikke længere har nogen »ret over for pengeinstituttet«. Det antages, at pensionsopsparingssummen først er udbetalt, når den er modtaget af den berettigede. For det andet gøres der en undtagelse fra forbudet mod kreditorforfølgning i lovforslagets § 12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.9.

Til § 12

Det foreslås, at pensionsopsparerens konkursbo kan forlange tilbagebetaling af indskud, som pensionsopspareren har indbetalt i løbet af de sidste tre år inden fristdagen. En forudsætning for, at konkursboet kan forlange tilbagebetaling af indskud, er, at der efter opsparerens formuetilstand på betalingstidspunktet er anvendt et uforholdsmæssigt stort beløb. Om denne forudsætning er opfyldt, afhænger af et skøn i det enkelte tilfælde. Det forudsættes, at der i givet fald skal ske tilbagebetaling i det omfang, der er betalt et uforholdsmæssigt stort beløb. Udbetaling sker efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.

Når konkursboet forlanger tilbagebetaling af pengeinstituttet, må boet bevise, at betingelserne for, at der kan kræves tilbagebetaling, er tilstede. Boets mulighed for omstødelse er uafhængig af, om der er indsat en begunstiget, og om begunstigelsen er gjort uigenkaldelig. Den foreslåede bestemmelse sætter konkurslovens omstødelsesregler ud af kraft.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.10.

Til § 13

Bestemmelsen indeholder reglen om lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1996. Under hensyn til, at bestemmelserne i udkastets §§ 2-11 må antages at indeholde en lovfæstelse af gældende ret, er det foreslået, at disse bestemmelser finder anvendelse på pensionsaftaler, uanset om de er indgået før eller efter den nye lovs ikrafttræden. Endvidere foreslås det, at § 14 finder anvendelse på pensionsaftaler, der er indgået før eller efter lovens ikrafttræden, således at det bliver muligt at indsætte »nærmeste pårørende« som begunstiget, uden at det får skattemæssige konsekvenser.

I stk. 2 gøres der en undtagelse, idet det foreslås, at reglen om kreditorforfølgning i konkurstilfælde som affattet ved lovforslagets § 12 ikke finder anvendelse på pensionsaftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden.

I stk. 3 foreslås det, at reglen om fritagelse for udlæg i lovforslagets § 15 kun finder anvendelse på pensionsaftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden samt på pensionsaftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden, når udbetalingstidspunktet er fastsat til den 1. juli 1996 eller senere.

Til § 14

Det foreslås, at reglerne i pensionsbeskatningsloven om indsættelse af begunstigede i kapital- og ratepensionsopsparinger ændres, således at det bliver muligt at indsætte »nærmeste pårørende« som begunstigede, jf. lovforslagets § 5, stk. 5, i forbindelse med udbetaling ved kontohaverens død.

Til § 15

Det foreslås, at retsplejelovens § 512, stk. 3, 2. pkt., ændres således, at reglen om forbud mod kreditorforfølgning i lovforslagets § 11 undtages fra reglen i retsplejelovens § 512, stk. 3, 1. pkt. Efter retsplejelovens § 512, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke foretages udlæg i krav på pension m.v., medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.9.

Til § 16

§ 9. Så længe pensionsbegivenheden ikke er indtrådt, kan den begunstigede, selv om begunstigelsen er gjort uigenkaldelig, ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over sit krav.

§ 9. Så længe pensionsbegivenheden ikke er indtrådt, kan den begunstigede, selv om begunstigelsen er gjort uigenkaldelig, ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over sit krav.

§ 10. Fremgår det af en rateopsparingsordning, at de opsparede midler ikke skal udbetales umiddelbart ved den pågældendes død, men først på et senere tidspunkt, indtræder den begunstigede, såfremt intet andet fremgår af forholdet, ved kontohaverens død i dennes ret efter aftalen.

§ 10. Fremgår det af en rateopsparingsordning, at de opsparede midler ikke skal udbetales umiddelbart ved den pågældendes død, men først på et senere tidspunkt, indtræder den begunstigede, såfremt intet andet fremgår af forholdet, ved kontohaverens død i dennes ret efter aftalen.

§ 11. Hverken kontohaverens eller den begunstigedes ret over for pengeinstituttet kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side, jf. dog § 12.

§ 11. Hverken kontohaverens eller den begunstigedes ret over for pengeinstituttet kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side, jf. dog § 12.

§ 12. Kommer kontohaveren under konkurs, og findes det, at den pågældende i løbet af de sidste 3 år inden fristdagen til betaling af indskud på en opsparingsordning omfattet af denne lov har anvendt et efter den pågældendes formuetilstand på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb, kan konkursboet over for pengeinstituttet forlange, at det for meget erlagte indbetales i boet, for så vidt det kan udredes af opsparingsordningens værdi.

Stk. 2. Er de opsparede midler forfaldne uden at være udbetalt inden fristdagen, eller forfalder de under konkursbehandlingen, kan konkursboet under de i stk. 1 nævnte betingelser forlange en tilsvarende del af de opsparede midler indbetalt til boet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder, uanset om der er indsat en begunstiget, og uanset om kontohaveren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen. Har den begunstigede betalt vederlag for indsættelsen, er den pågældende berettiget til af boet at kræve dette tilbage. Såfremt den begunstigede har fået udbetalt de opsparede midler, kan boet gøre kravet gældende mod denne.

§ 12. Kommer kontohaveren under konkurs, og findes det, at den pågældende i løbet af de sidste 3 år inden fristdagen til betaling af indskud på en opsparingsordning omfattet af denne lov har anvendt et efter den pågældendes formuetilstand på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb, kan konkursboet over for pengeinstituttet forlange, at det for meget erlagte indbetales i boet, for så vidt det kan udredes af opsparingsordningens værdi.

Stk. 2. Er de opsparede midler forfaldne uden at være udbetalt inden fristdagen, eller forfalder de under konkursbehandlingen, kan konkursboet under de i stk. 1 nævnte betingelser forlange en tilsvarende del af de opsparede midler indbetalt til boet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder, uanset om der er indsat en begunstiget, og uanset om kontohaveren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen. Har den begunstigede betalt vederlag for indsættelsen, er den pågældende berettiget til af boet at kræve dette tilbage. Såfremt den begunstigede har fået udbetalt de opsparede midler, kan boet gøre kravet gældende mod denne.

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. § 12 finder kun anvendelse på pensionsaftaler, som er indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 15 finder kun anvendelse på pensionsaftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden, når udbetalingstidspunktet er fastsat til den 1. juli 1996 eller senere.

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. § 12 finder kun anvendelse på pensionsaftaler, som er indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 15 finder kun anvendelse på pensionsaftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden, når udbetalingstidspunktet er fastsat til den 1. juli 1996 eller senere.

§ 14. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995, som ændret senest ved lov nr. 1106 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes således

»6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.'

2. § 12, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.'

§ 14. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995, som ændret senest ved lov nr. 1106 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes således

» 6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.'

2. § 12, stk. 1, nr. 4, affattes således

» 4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.'

§ 15. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1091 af 20. december 1995, foretages følgende ændring

1. § 512, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Reglerne om fritagelse for retsforfølgning i lov om tilsyn med pensionskasser samt i lov om forsikringsaftaler og lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter berøres ikke heraf.«

§ 15. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som ændret senest ved lov nr. 903 af 29. november 1995, foretages følgende ændring

1. § 512, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Reglerne om fritagelse for retsforfølgning i lov om tilsyn med pensionskasser samt i lov om forsikringsaftaler og lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter berøres ikke heraf.«

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 14 og 15 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 14 og 15 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Lovforslaget har til formål at lovfæste nogle civilretlige regler om pensionsordninger i pengeinstitutter. Det drejer sig om indsættelse af begunstigede og retsvirkningerne heraf i forhold til kontohaverens arvinger ved kontohaverens død. Det drejer sig endvidere om at regulere forholdet omkring kreditorforfølgning.

De foreslåede regler svarer i det væsentlige til bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 102-110 og §§ 116-117 om indsættelse af begunstigede og kreditorforfølgning. I retspraksis har man i vidt omfang anvendt disse regler analogt på pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af pensionsbeskatningslovens regler om, hvem der kan indsættes som begunstiget i de omhandlede ordninger.

2. Baggrunden for lovforslaget.

I dag er den altovervejende del af pensionsopsparingerne i pengeinstitutter kapital- og ratepensionsopsparinger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det samlede indestående på kapital- og ratepensionskonti er stadig stigende, og at det samlede indestående ved udgangen af 1994 udgjorde ca. 115 milliarder kr.

Disse pensionsordninger varetager samme forsørgelseshensyn og pensionsformål, som opnås ved tegning af bl.a. kapitalforsikringer.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der er samme behov for at sikre, at pensionsmidlerne kommer de begunstigede til gode i tilfælde af dødsfald, og at der foretages en effektiv beskyttelse mod kreditorforfølgning, så længe pensionsretten ikke er aktuel.

For kapitalforsikringer er der i forsikringsaftaleloven regler om indsættelse af begunstigede og regler om forbud mod kreditorforfølgning. I retspraksis er disse regler i vidt omfang anvendt analogt på kapital- og ratepensionsopsparing i pengeinstitutter.

Finansrådet har over for Justitsministeriet peget på, at den omstændighed, at disse pensionsordninger ikke er lovreguleret, giver anledning til en vis uklarhed om det retlige grundlag.

På den baggrund er lovforslaget udformet med henblik på at sikre parallelitet til forsikringsaftalelovens regler om indsættelse af begunstigede og kreditorforfølgning, således at der skabes sikkerhed for, at der i det væsentlige gælder samme regler på disse områder.

Finansrådet har tillige henledt opmærksomheden på, at der er behov for indførelse af regler, der på en rimelig måde løser spørgsmålet om skifte af pensionsretten i tilfælde af separation, skilsmisse og bosondring samt i tilfælde af pensionsopsparerens død. Det kan i den forbindelse oplyses, at spørgsmålet om deling af pensionsrettigheder i forbindelse med skifte vil blive overvejet af Justitsministeriet på grundlag af et oplæg fra Advokatrådet, der i løbet af kort tid vil blive sendt til høring. Reglerne om disse spørgsmål er bl.a. på denne baggrund ikke medtaget i dette lovforslag.

3. Lovforslagets indhold.

3.1. Lovforslagets anvendelsesområde.

Der er i det væsentlige tale om en overførsel af reglerne i forsikringsaftalelovens §§ 102-110 og §§ 116-117 vedrørende kapitalforsikring til pensionsopsparing i pengeinstitutter. Herved sikres parallelitet mellem de gældende regler for pensionsopsparing i forsikringsselskaber og reglerne for pensionsopsparing i pengeinstitutter.

Baggrunden for, at man i 1930 indførte regler om forsikringsaftaler, var, at man bl.a. ønskede i lovform at samle de retsregler, der er særlige for forsikringsaftalen i modsætning til andre formueretlige aftaler. Selv om de almindelige forsikringsvilkår regulerede mange forhold mellem forsikringstager og forsikringsselskab, indeholdt de langt fra regler om alle de spørgsmål, som retsforholdet mellem parterne kunne foranledige, ligesom vilkårene ikke altid var lige tydelige. Der var derfor behov for regler i forsikringsaftaleloven, som ville virke udfyldende og fortolkende på området. Man fandt endvidere, at sociale hensyn, herunder forsørgelsesmæssige hensyn, talte for at sikre livsforsikringerne mod kreditorforfølgelse, og at denne beskyttelse skulle gælde, lige indtil forsikringen var udbetalt.

Justitsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med gældende ret på området i videst muligt omfang at sikre parallelitet til forsikringsaftalelovens regler.

I dag er der i pengeinstitutterne etableret selvpensioneringskonti, indeksordninger samt kapital- og ratepensionsordninger. Idet pengeinstitutternes pensionsprodukter i dag i al væsentlighed består af kapital- og ratepensionskonti, er det fundet hensigtsmæssigt, at forslaget alene omfatter disse pensionsformer.

For så vidt angår selvpensionerings- og indeksordninger gælder der visse særlige regler i lovgivningen, som medfører, at de foreslåede regler på de pågældende områder ikke vil kunne finde analog anvendelse.

Indeksopsparinger er således reguleret af pensionsbeskatningslovens § 15 samt lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994. Det fremgår bl.a. af sidstnævnte lov, at der ikke kan foretages kreditorforfølgning mod indeksopsparingen, og at interessenten ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over rettighederne i henhold til indekskontrakten.

Ved dødsfald skal indeksopsparingen udbetales til dødsboet, jf. bekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994. Der er således ikke adgang til at indsætte begunstigede i ordningen.

Selvpensionskonti er reguleret af pensionsbeskatningslovens § 51 samt bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparing og selvpensionering. Det følger heraf, at kontohaveren ikke i bindingsperioden er berettiget til at overdrage kontoen til eje eller pant, og at indeståendet ved død skal frigives til den, der ifølge skifteudskriften er berettiget til indeståendet, dvs. dødsboet. Der er således ikke mulighed for at indsætte begunstigede i ordningen.

Justitsministeriet har lagt vægt på at finde en forholdsvis præcis afgrænsning af lovens anvendelsesområde samtidig med, at man med sikkerhed får inddraget langt den overvejende del af de i praksis forekommende pensionsordninger under denne regulering. Derfor har Justitsministeriet fundet det hensigtsmæssigt, at lovforslaget alene omfatter de kapital- og ratepensionsopsparingsordninger, som opfylder betingelserne for at nyde skattemæssig begunstigelse efter pensionsbeskatningsloven. Der er således ikke i lovforslaget medtaget nogen definition af begreberne en kapital- og ratepensionsopsparing, idet man følger definitionerne af en kapital- og rateopsparing i pensionsbeskatningsloven. Lovforslaget ændrer ikke pensionsbeskatningslovens regler om kapital- og ratepensionsopsparingsordninger bortset fra, hvad der følger af lovforslagets § 14, jf. nedenfor. Lovforslagets bestemmelser er parallelle til forsikringsaftaleloven. Forsikringsaftaleloven vedrører både fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede ordninger. Dette forhold gør, at man ikke af lovforslagets bestemmelser kan udlede, hvilke krav til de fradragsberettigede ordninger, der stilles i pensionsbeskatningsloven.

Ifølge § 11 A i lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995 om beskatningen af pensionsordninger m.v. er en rateopsparing defineret som en opsparing i pensionsøjemed, der skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, mens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted. Det fremgår tillige af bestemmelsen, at der til ordningen skal være knyttet en bestemmelse om betaling i tilfælde af kontohaverens død, ligesom der ikke kan aftales senere udbetaling for sidste rate end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år.

Ifølge § 12 i pensionsbeskatningsloven er en kapitalopsparing defineret som en opsparing i pensionsøjemed, der skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Det fremgår tillige af § 12, at der skal være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død, ligesom der til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, og senest ved det fyldte 70. år.

I pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 6, og i § 12, stk. 1, nr. 4, er der om henholdsvis rate- og kapitalopsparing bestemt, at der ikke kan træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end dennes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Denne kreds af begunstigede er i dette lovforslag foreslået udvidet. Det følger af lovforslagets § 14, at det tillige skal være muligt at indsætte kontohaverens nærmeste pårørende som begunstiget ved skattebegunstigede kapital- og ratepensionsopsparinger. Herved sikres der parallelitet mellem de foreslåede civilretlige regler og pensionsbeskatningslovens regler om indsættelse af begunstigede i kapital- og ratepensioner.

Det følger af lovforslagets § 1, at en kapital- eller ratepensionsopsparing er omfattet af lovforslaget, når opsparingen nyder skattemæssig begunstigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler. Det betyder f.eks., at en pensionsordning ikke er omfattet af lovforslaget, hvis der som begunstiget er indsat en anden personkreds end angivet i pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12, idet ordningen da ikke længere vil være skattebegunstiget efter pensionsbeskatningslovens regler.

Det fremgår tillige af lovforslagets § 1, hvad der skal forstås ved et pengeinstitut. Definitionen henviser til den opregning, der findes i pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12 for rate- og kapitalopsparing.

3.2. Indsættelse af begunstigede.

Spørgsmålet om indsættelse af begunstigede har tidligere været drøftet i Justitsministeriets ægteskabsudvalg, som i betænkning V (nr. 501/1968) udarbejdede et udkast til lov om opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed. En civilretlig regulering af spørgsmålet om indsættelse af begunstigede og unddragelse fra kreditorforfølgning blev foretaget i dette lovudkast. Efter lovforslaget blev der bl.a. åbnet mulighed for, at der kunne indsættes begunstigede i pensionsordninger i pengeinstitutter.

Der fremgår af bemærkningerne i betænkningen til bestemmelserne om indsættelse af begunstigede, at man for pensionsopsparingsordningernes vedkommende i praksis i vidt omfang forsøgte at overføre de regler, der gælder for forsikringsaftaler, ved indsættelse af særlige standardvilkår i aftalerne. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det var uafklaret, hvorvidt disse klausuler blev respekteret af afdødes kreditorer og arvinger. Spørgsmålet havde kun foreligget til afgørelse for domstolene i et enkelt tilfælde, hvor man fandt, at principperne i forsikringsaftalelovens § 102, jf. § 104, kunne finde anvendelse på en kontrakt, hvor afdødes ægtefælle var indsat som begunstiget, således at enken i henhold hertil måtte anses berettiget til udbetaling af kontoens indestående uden om boet.

Ægteskabsudvalget tilsluttede sig denne vurdering, hvilket fremgår af ovennævnte lovudkast, hvor der blev givet kontohaveren mulighed for at træffe bestemmelse om, hvem der i tilfælde af kontohaverens død skulle have kapitalen udbetalt. Det fremgik af lovudkastet, at såfremt kontohaveren havde truffet en sådan bestemmelse, fandt forsikringsaftalelovens §§ 102-106 tilsvarende anvendelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er en begunstigelsesindsættelse at træffe bestemmelse om, hvem der ved kontohaverens død skal ske udbetaling til fra en opsparingsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningsloven, blev behandlet i en dom, der er afsagt af Østre Landsret i 1992.

Østre Landsret fandt, at en bestemmelse i en kapitalopsparing om udbetaling til en efterlevende ægtefælle, som er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 4, var en begunstigelsesindsættelse af en sådan karakter, at det opgjorte beløb på kapitalpensionskontoen efter princippet i forsikringsaftalelovens § 102 skulle udbetales uden om dødsboet til ægtefællen.

Der var i sagen tale om et offentligt gældsfragåelsesbo, som således ikke fik andel i det på pensionskontoen indestående beløb, idet beløbet tilfaldt den begunstigede uden om dødsboet. Det betyder, at afdødes arvinger og kreditorer var afskåret fra at søge dækning i det indestående beløb på kapitalpensionskontoen.

Ved dommen er begunstigede i kapital- og ratepensionsopsparinger, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, blevet ligestillet med begunstigede i livs- og ulykkesforsikringer. Dommen kan ses som udtryk for en regel om, at forsikringsaftalelovens regler om begunstigelsesindsættelser og retsvirkningerne heraf kan anvendes analogt på begunstigelsesindsættelser i kapital- og ratepensionsopsparinger, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Efter vedtagelsen af de nye regler om en boafgift (lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver) vil en udbetaling til en begunstiget uden om boet betyde, at pensionsordninger m.v. bliver afgiftsbelagt fra første krone. For pensionsordninger m.v., der indgår i boet, vil boet have et bundfradrag på 180.000 kr. (95-tal). For ægtefæller, der ikke er skilt eller separerede, er der dog ingen afgiftspligt.

3.3. Genkaldelig og uigenkaldelig begunstigelse.

Pengeinstitutterne har hidtil i praksis ikke anerkendt, at der kan foretages uigenkaldelige begunstigelser, idet man har været i tvivl om, hvorvidt sådanne klausuler har kunnet indsættes uden udtrykkelig lovhjemmel.

I lovforslagets § 2 foreslås det, at kontohaveren såvel ved oprettelsen af en pensionsopsparing som senere kan indsætte en begunstiget. Der er endvidere åbnet mulighed for at gøre begunstigelsen uigenkaldelig. Med denne bestemmelse er der sikret parallelitet til reglerne i forsikringsaftalelovens § 102 om indsættelse af begunstigede i kapitalforsikringer. Ved kontohaveren forstås den, der med pengeinstituttet har indgået aftale om oprettelse af en kapital- eller rateopsparing.

Ved en begunstigelse, der ikke er gjort uigenkaldelig, forstås, at den frit kan tilbagekaldes af kontohaveren. Så længe pensionsbegivenheden ikke er indtrådt, medfører indsættelse af en begunstiget normalt ingen retsvirkninger for kontohaveren. Kontohaveren har således ret til at forlange værdien af pensionsordningen udbetalt. Retten til at tilbagekalde en genkaldelig begunstigelse går dog ikke over på kontohaverens arvinger eller dødsbo.

Ved uigenkaldelighed forstås, at pensionsopspareren er afskåret fra senere at tilbagekalde løftet. Pensionsopspareren har ved indsættelse af en uigenkaldeligt begunstiget tillige fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at råde således over opsparingen, at den begunstigedes ret derved indskrænkes eller forspildes.

Det nævnes direkte i lovforslagets § 8, hvilke muligheder kontohaveren har for at råde over pensionsordningen i tilfælde, hvor der er indsat henholdsvis en genkaldeligt begunstiget og en uigenkaldeligt begunstiget.

I lovforslagets § 9 foreslås det, at den begunstigede ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over sit krav, så længe pensionsbegivenheden ikke er indtrådt. Dette gælder, uanset om begunstigelsen er genkaldelig eller uigenkaldelig. Denne regel er begrundet i, at den begunstigedes ret er ganske usikker og derfor meget dårligt egnet til at udnytte økonomisk. Derudover antages det normalt at være i strid med pensionsopsparerens hensigt, at den begunstigede disponerer over retten. I konsekvens heraf følger det af lovforslagets § 11, at den begunstigedes ret heller ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra hans kreditorers side, jf. nærmere nedenfor under afsnit 3.9.

Har pensionsopspareren indsat en begunstiget i pensionsaftalen og iøvrigt iagttaget de nedenfor nævnte formkrav til indsættelsen, indgår pensionsydelsen ikke i pensionsopsparerens arvemasse. Pengeinstituttet kan således udbetale ydelsen direkte til den begunstigede under forudsætning af, at den begunstigede er tvangsarving eller uigenkaldeligt begunstiget, og der ikke af den efterladtes ægtefælle, livsarvinger eller arveberettigede adoptivbørn eller disses livsarvinger, er gjort indsigelse mod udbetalingen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., som er beskrevet nedenfor under pkt. 3.6.

3.4. Formkrav til indsættelse af begunstigede og tilbagekaldelse heraf.

I lovforslagets § 3 foreslås visse formkrav til indsættelse af en begunstiget og tilbagekaldelse heraf. Formkravene i § 3 svarer til formkravene for indsættelse af en begunstiget efter forsikringsaftalelovens § 103. Indsættelsen og tilbagekaldelsen er kun gyldig, såfremt den skriftligt meddeles pengeinstituttet eller påtegnes pensionsopsparingsaftalen af pengeinstituttet.

Der er således ingen særlige formkrav til indsættelsen af en uigenkaldeligt begunstiget. Såvel en skriftlig som mundtlig erklæring vil kunne være tilstrækkelig, men af bevismæssige grunde vil det være hensigtsmæssigt at udfærdige en skriftlig erklæring herom.

Indsættelse af en begunstiget i aftalen sker sædvanligvis på den måde, at pensionsopspareren i begæringen tilkendegiver, hvorvidt den pågældende ønsker en bestemt person indsat som begunstiget, og i bekræftende fald, hvem den person er.

På forsikringsområdet antages det normalt, at såfremt indsættelsen af en begunstiget i en forsikring sker ved, at forsikringstageren skriftligt meddeler selskabet dette, er indsættelsen som hovedregel kun gyldig, hvis meddelelse er afsendt inden forsikringstagerens død, da formkravet ellers let vil kunne omgås. Disse grunde taler for, at det samme må gælde ved kontohaverens skriftlige meddelelse til pengeinstituttet om indsættelse af en begunstiget.

3.5. Udbetaling ved pensionsopsparerens død, når ingen begunstiget er indsat.

I forslagets § 4, stk. 1, foreslås det, at pensionsopsparingen skal tilfalde dødsboet i tilfælde af udbetaling ved kontohaverens død, når ingen begunstiget er indsat. Denne regel svarer til forsikringsaftalelovens § 104, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter følgende tilfælde

1) Der har aldrig været indsat en begunstiget,

2) der har været indsat en begunstiget, men indsættelsen er tilbagekaldt,

3) indsættelsen opfylder ikke formkravene i forslagets § 3, eller

4) begunstigelsen er bortfaldet, f.eks. fordi den begunstigede er død.

3.6. Den begunstigedes retsstilling over for afdødes arvinger.

Arvelovens bestemmelser om tvangsarv medfører, at der vil kunne opstå konflikt mellem den begunstigedes ret efter en begunstigelsesbestemmelse og tvangsarvingernes ret til boslod og tvangsarvelod. Denne situation er der taget højde for i lovforslagets § 4, stk. 2, hvis indhold svarer til forsikringsaftalelovens § 104, stk. 2.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at den uigenkaldeligt begunstigedes ret ikke kan tilsidesættes af tvangsarvingernes ret efter arveloven. Disse må respektere kontohaverens bindende løfte til den begunstigede om, at dennes ret er uigenkaldelig.

Er begunstigelsen genkaldelig, må der sondres mellem, om den begunstigede selv er tvangsarving, eller om dette ikke er tilfældet. Er den, der er indsat som genkaldeligt begunstiget, selv tvangsarving efter pensionsopspareren, kan ægtefælle eller andre tvangsarvinger ikke angribe den pågældendes ret ifølge begunstigelsen, jf. forslagets § 4, stk. 2, 1. pkt. Er den genkaldeligt begunstigede derimod ikke selv tvangsarving, får pensionsopsparerens ægtefælle og tvangsarvinger en stærkere stilling, idet de i så fald kan forlange, at pensionsopsparingssummen for så vidt angår deres ret til boslod og tvangsarvelod behandles som tilhørende dødsboet og tillagt den begunstigede ved testamente. Det betyder i praksis, at såfremt pensionsopspareren eksempelvis i sin kapital- eller ratepension som genkaldeligt begunstiget har indsat et stedbarn, og pensionsopspareren ved sin død kun efterlader sig en ægtefælle, og såfremt der i boet incl. pensionsopsparingssummen på 100.000 kr. findes værdier for ialt 300.000 kr., vil den efterlevende ægtefælles boslod og tvangsarv udgøre 225.000 kr. Den begunstigede vil da efter lovforslagets § 4, stk. 2, ikke få udbetalt mere end 75.000 kr. af pensionsopsparingssummen på 100.000 kr.

3.7. Fortolkning af begunstigelsesklausuler.

Det er af stor praktisk betydning, at begunstigelsesklausuler udformes så klare og utvivlsomme som muligt. For at fjerne mulig tvivl om visse udtryks retlige betydning, er der i forsikringsaftaleloven fastsat en formodningsregel om, hvorledes man skal fortolke nogle standardiserede begunstigelsesklausuler, som jævnligt benyttes. Disse fortolkningsregler slår kun igennem, hvor ikke andet fremgår af omstændighederne, ligesom der skal være tale om tilfælde, hvor der skal ske udbetaling af forsikringssummen i anledning af forsikringstagerens død. Formodningsreglen i forslagets § 5 svarer til ordlyden af formodningsreglen i forsikringsaftalelovens § 105. Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive anvendt på samme måde i denne lov, idet pengeinstitutterne typisk også anvender standardiserede begunstigelsesklausuler.

Udtrykket »hvis ikke andet fremgår af omstændighederne« tager sigte på såvel omstændigheder, der forelå, da kapital- eller rateopsparingen blev oprettet, og indsættelsen af den begunstigede skete, som på efterfølgende omstændigheder. Det betyder i praksis, at hvis pensionsopspareren f.eks. på det tidspunkt, da pensionen blev oprettet, og begunstigelsen af to børn skete, havde et godt forhold til begge børn, men på det tidspunkt, hvor pensionsopspareren afgår ved døden, helt har afbrudt forbindelsen med det ene barn, kan denne efterfølgende omstændighed eventuelt medvirke til, at begunstigelsesklausulen »børn«, jf. lovforslagets § 5, stk. 3, fortolkes som kun omfattende det ene barn.

I det følgende vil blive nævnt nogle enkelte forhold, som i den juridiske litteratur og retspraksis har givet anledning til tvivl i forbindelse med forståelsen af forsikringsaftalelovens § 105. Da det forudsættes, at lovforslagets § 5 vil blive anvendt på samme måde som forsikringsaftalelovens § 105, vil fortolkningen af § 105 således have betydning for forståelsen af forslagets § 5.

Forsikringsaftalelovens § 105, stk. 2, omfatter ikke det tilfælde, at forsikringstageren dør efter at være blevet separeret eller skilt og uden at have giftet sig igen. Det antages i retspraksis og den juridiske litteratur, at bestemmelsen vil kunne anvendes analogt, således at ægtefællen ophører med at være begunstiget fra separationens eller skilsmissens dato. Dette må ses i lyset af, at det normalt vil være forsikringstagerens ønske, at begunstigelsen ophører ved en separation eller skilsmisse. Der er dog næppe tvivl om, at konkrete momenter kan bevirke, at en begunstigelsesklausul, hvor ægtefællen er indsat med navns nævnelse, står ved magt efter en separation eller en skilsmisse, navnlig hvis separationen kun har varet kort, når forsikringstageren dør.

Udtrykket »ægtefælle« i forsikringsaftalelovens § 105, stk. 2, antages ikke uden videre at omfatte en samlever eller partner i et papirløst samlivsforhold, men omfatter personer i registreret partnerskab, jf. lov om registreret partnerskab. Udelukket er det dog ikke, at en ugift samlever efter en konkret fortolkning kan anses som den primært begunstigede, jf. forsikringsaftalelovens § 105, stk. 1, men efter retspraksis skal der anføres vægtige grunde for at fravige udfyldningsreglen i forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5, hvorefter »nærmeste pårørende« anses for at omfatte ægtefælle, og hvis sådanne ikke efterlades forsikringstagerens børn og i mangel heraf forsikringstagerens arvinger.

Forslagets § 5, stk. 2, tager stilling til det tilfælde, at pensionsopspareren har været gift to gange. Har pensionsopspareren indsat sin »ægtefælle« som begunstiget, og bliver den pågældende skilt og gifter sig igen, er det herefter ægtefælle nr. 2, der er den begunstigede.

Forslagets § 5, stk. 3, vedrører tilfælde, hvor pensionsopspareren har indsat sine børn som begunstigede. Udtrykket »børn« omfatter ikke stedbørn og heller ikke plejebørn. Det skyldes, at stedbørn og plejebørn ikke har arveret efter kontohaveren i medfør af arveloven.

Er pensionsopsparerens »arvinger« indsat som begunstigede, får hver af dem efter forslagets § 5, stk. 4, del i pensionsopsparingssummen efter det forhold, hvori de pågældende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter pensionsopspareren. Bestemmelsen ændrer ikke ved det forhold, at arvinger efter testamente går forud for arvinger efter loven, så længe testator har holdt sig inden for den del, som den pågældende kan råde over ved testamente.

Forslagets § 5, stk. 5, tager stilling til, hvad der skal forstås ved »nærmeste pårørende« som begunstigede. Bestemmelsen fastslår, at ægtefællen går forud for børn, som igen går forud for den pågældendes arvinger. Bestemmelsen fastslår ikke, hvad der skal forstås ved henholdsvis »ægtefælle«, »børn« og »arvinger«. Dette følger af lovforslagets § 5, stk. 2-4, jf. ovenfor.

I lovforslagets § 14 er der foreslået en ændring af pensionsbeskatningslovens regler om indsættelse af begunstigede i kapital- og ratepensionsopsparinger, således at det bliver muligt at indsætte »nærmeste pårørende« som begunstiget efter kontohaverens død, uden at det får skattemæssige konsekvenser, jf. ovenfor under afsnit 3.1. Med denne ændring er der sikret parallelitet mellem de foreslåede civilretlige regler og pensionsbeskatningslovens regler om indsættelse af begunstigede i kapital- og ratepensioner.

3.8. Den begunstigedes død.

Lovforslagets § 6 drejer sig om det tilfælde, at en bestemt person er indsat som begunstiget. Det foreslås, at begunstigelsen bortfalder, hvis pensionsopsparingssummen skal udbetales ved eller efter pensionsopsparerens død, og den begunstigede ikke overlever pensionsopspareren.

Det følger af denne bestemmelse, at begunstigelsen er personlig, således at den begunstigedes børn ikke får nogen »indtrædelsesret«. Hvis pensionsopspareren ønsker, at den begunstigedes børn eller andre skal træde i den begunstigedes sted, må pensionsopspareren indsætte de pågældende som subsidiært begunstigede.

3.9. Kreditorforfølgning.

Hverken i pensionsbeskatningsloven eller i anden lovgivning findes der regler, som totalt afskærer kreditorforfølgning i kapital- og ratepensionsopsparinger.

Finansrådets standardklausul, som indføjes i kontraktsvilkårene for kapital- og ratepensionsopsparinger, indeholder imidlertid et generelt formuleret forbud mod kreditorforfølgning. Klausulen har følgende ordlyd

»Kapital-/ratepension kan ikke overdrages til eje, sikkerhed eller på anden måde gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditorers side.«

Som nævnt under afsnit 3.2. udarbejdede Justitsministeriets ægteskabsudvalg i betænkning V (nr. 501/1968) et udkast til lov om opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed. I lovudkastet blev der indføjet en bestemmelse om, at kontohaverens kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort i det beløb, der indestår på pensionsopsparingskontoen, hvis det i pensionsaftalen er bestemt, at kontohaveren ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over det beløb, der indestår på kontoen. Ægteskabsudvalget antog, at de omhandlede klausuler i pensionsopsparingsordningerne allerede efter gældende ret havde virkning efter deres indhold, og bestemmelsen i lovudkastet tilsigtede at afskære enhver tvivl ved at lovfæste reglen, jf. betænkningen side 23.

Baggrunden for, at man i 1930 indførte et forbud mod kreditorforfølgning i kapitalforsikringer, var, at sociale hensyn, herunder forsørgelsesmæssige hensyn, talte for at sikre disse forsikringer, og denne beskyttelse skulle gælde, lige indtil forsikringen var udbetalt. Man fandt, at disse hensyn var så stærke, at det talte for at indføre et forbud mod kreditorforfølgning, selv om forsikringen ikke var båndlagt.

Finansrådet har over for Justitsministeriet peget på, at de samme hensyn gør sig gældende ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, og at der derfor bør indføres en regel om beskyttelse mod kreditorforfølgning svarende til forsikringsaftalelovens § 116, stk. 1.

Justitsministeriet er enig i, at der er samme behov for beskyttelse mod kreditorforfølgning, og har derfor fundet det hensigtsmæssigt, at det i lovforslaget fastslås, at hverken kontohaverens eller den begunstigedes ret over for pengeinstituttet kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side. Denne bestemmelse, som svarer til forsikringsaftalelovens § 116, må antages at svare til, hvad der allerede gælder i praksis, idet de sædvanlige båndlæggelsesaftaler, som indeholder et forbud mod, at pensionsopspareren overdrager eller pantsætter en kapital- eller ratepensionsopsparing, må respekteres af kreditorerne særligt under hensyntagen til, at de er båret af forsørgelseshensyn. Finansrådet har over for Justitsministeriet oplyst, at rådets medlemsvirksomheder ikke har været ude for, at der er blevet foretaget kreditorforfølgning i strid med klausulen. Der er således tale om at lovfæste praksis, idet båndlæggelsesklausulerne bliver anvendt i de kapital- og ratepensionsopsparinger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel I.

Endvidere bestemmes det i forsikringsaftalelovens § 109, at en begunstiget ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over sit krav, så længe pensionsbegivenheden ikke er indtrådt. Denne bestemmelse antages at kunne finde analog anvendelse på pensionsopsparinger i pengeinstitutter, jf. nærmere under afsnit 3.2. Som en konsekvens heraf har der ikke kunne foretages retsforfølgning fra den begunstigedes kreditorers side.

I praksis vil der i kapital- og ratepensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens regler, være aftalt et forbud mod overdragelse eller pantsætning. Såfremt der i disse pensionsaftaler ikke er indføjet en sådan klausul, må det antages, at forsørgelsesmæssige hensyn fører til, at pensionsordningerne er undtaget fra kreditorforfølgning, så længe kapital- eller ratepensionen ikke er overdraget eller pantsat. Finansrådet har over for Justitsministeriet oplyst, at man ikke er bekendt med, at der er foretaget kreditorforfølgning i tilfælde, hvor der ikke er indføjet en båndlæggelsesklausul i pensionsaftalen.

Det følger af forsikringsaftalelovens § 116, at hverken forsikringstagerens eller den begunstigedes ret over for selskabet kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side. Det er i den juridiske litteratur antaget, at beskyttelsen mod kreditorforfølgning kun gælder, indtil forsikringssummen er udbetalt. Når summen er udbetalt, har forsikringstageren eller den begunstigede ikke længere nogen »ret over for forsikringsselskabet«. Heraf følger, at udbetalingen er det afgørende for, om der kan iværksættes retsforfølgning, og for, om beløbet kan inddrages under den pågældendes konkurs. Det antages endvidere i retspraksis vedrørende forsikringsaftalelovens § 116, at forsikringssummen først er udbetalt, når beløbet er modtaget af den berettigede. Det forudsættes, at bestemmelsen i lovforslagets § 12 fortolkes på tilsvarende måde.

I retsplejelovens § 512, stk. 3, er det bestemt, at udlæg ikke kan foretages i krav på pension m.v., medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt. Reglerne om fritagelse for retsforfølgning i lov om tilsyn med pensionskasser og i lov om forsikringsaftaler berøres ikke heraf.

Det foreslås i lovforslagets § 15, at retsplejelovens § 512, stk. 3, 2. pkt., ændres således, at reglen om forbud mod kreditorforfølgning i dette lovforslag undtages fra reglen i retsplejelovens § 512, stk. 3, 1. pkt., om adgangen til i visse tilfælde at foretage udlæg i krav på pension. Hermed sikres der parallelitet til forsikringsaftalelovens regler, idet reglerne om fritagelse for retsforfølgning i lov om forsikringsaftaler tillige efter retsplejelovens § 512, stk. 3, 2. pkt., er undtaget fra adgangen til at foretage udlæg efter retsplejelovens § 512, stk. 3, 1. pkt.

3.10. Kreditorforfølgning i konkurstilfælde.

Det antages med den nuværende retsstilling, at den omstændighed, at en pensionsopsparer er gået konkurs, ikke giver kreditorerene mulighed for at foretage retsforfølgning i videre omfang.

I forsikringsaftalelovens § 117 findes der imidlertid i forbindelse med konkurs en undtagelse fra den generelle kreditorbeskyttelse af livforsikringsordninger. § 117 vedrører det tilfælde, at forsikringstageren er kommet under konkurs, og den pågældende i løbet af de sidste 3 år inden fristdagen har anvendt et uforholdsmæssigt stort beløb til betaling af præmier. Konkursboet kan da over for selskabet forlange, at det for meget erlagte indbetales i boet. Ved afgørelsen af, om der er anvendt et uforholdsmæssigt stort beløb til betaling af præmier, må det samlede betalte beløb ses i forhold til, hvad den pågældendes formuetilstand var på det tidspunkt, hvor betalingen fandt sted. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse, hvis forsikringssummen er forfalden uden at være udbetalt inden konkursen, eller summen forfalder under konkursbehandlingen, og uanset om der er indsat en begunstiget, og denne begunstigelse er gjort uigenkaldelig. Hvis den begunstigede har erlagt vederlag for indsættelsen, er den begunstigede berettiget til af boet at kræve dette tilbage. Såfremt den begunstigede har oppebåret forsikringssummen, kan konkursboet gøre kravet gældende mod den begunstigede.

Baggrunden for, at man indførte § 117, var, at konkurslovens afkræftelsesregler blev anset for ufyldestgørende, idet de gav anledning til forskellige fortolkninger, og idet de ikke havde forsikringskontrakter for øje. Man fandt det derfor nødvendigt at opstille en helt ny afkræftelsesregel inden for dette område, således at konkurslovens afkræftelsesregler ikke længere fandt anvendelse på forsikringskontrakter. Den uigenkaldeligt begunstigedes ret fandtes endvidere at burde vige for kreditorernes, når betingelserne for afkræftelse forelå. Da den begunstigedes ret er betinget af en uvis hændelse, nemlig at forsikringstageren dør før den begunstigede, og da den begunstigede ingen rådighed har over kravet, er der ikke grund til at stille den pågældende bedre end andre modtagere af ufuldbyrdede gaver, når den begunstigede ikke har betalt vederlag for indsættelsen.

Af samme grunde finder Justitsministeriet, at omstødelsesreglen i forsikringsaftalelovens § 117 skal finde anvendelse i relation til pensionsopsparing i pengeinstitutter. Hermed er der også på dette område sikret parallelitet til de gældende regler for kapitalforsikringer.

Lovforslagets § 12 indeholder derfor en regel, som gør undtagelser fra forbudet mod kreditorforfølgning på samme måde, som forsikringsaftalelovens § 116 begrænses af reglerne i samme lovs § 117.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser.

De foreslåede regler skønnes ikke at ville medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Høring.

Et udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos følgende organisationer m.v.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for retterne i København, Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening, Foreningen af dommerfuldmægtige i Danmark, Advokatrådet, Finansrådet, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, AMP-Samarbejdet, Arbejdernes Erhvervsråd, Dansk Arbejdersgiverforening, LO, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer og Arbejdsmarkedspensionsrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at loven omfatter kapital- og ratepensionsopsparinger, som er etableret ved en civilretlig aftale mellem kontohaveren og pengeinstituttet. Loven finder alene anvendelse på kapital- og ratepensionsopsparinger, idet den altovervejende del af opsparingerne i pensionsøjemed i pengeinstitutter er indsat på kapital- og ratepensionskonti. Ved en kapital- og ratepensionsopsparing forstås de ordninger, som opfylder betingelserne for at nyde skattemæssig begunstigelse efter pensionsbeskatningsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til § 2

I stk. 1 bestemmes det, at pensionsopspareren har mulighed for at indsætte en begunstiget i pensionsopsparingen. Da det følger af lovforslagets § 1, at en kapital- eller ratepensionsopsparing skal nyde skattemæssig begunstigelse efter pensionsbeskatningslovens regler for at være omfattet af lovforslaget, medfører det, at en begunstiget skal være omfattet af den personkreds, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens regler. En begunstigelsesindsættelse indebærer, at det opgjorte beløb ved kontohaverens død skal udbetales uden om dødsboet til den begunstigede. Det betyder, at afdødes arvinger og kreditorer er afskåret fra at søge dækning i beløbet på kontoen.

Det følger af stk. 2, at pensionsopspareren har mulighed for at gøre indsættelsen af en begunstiget uigenkaldelig. Ved uigenkaldelighed forstås, at pensionsopspareren ikke senere kan tilbagekalde løftet i modsætning til ved indsættelse af genkaldeligt begunstigede.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2. og 3.3.

Til § 3

Det foreslås, at det er en gyldighedsbetingelse for indsættelsen af en begunstiget og tilbagekaldelsen heraf, at den skriftligt meddeles pengeinstituttet eller optages i eller påtegnes pensionsopsparingsaftalen af pengeinstituttet. Det følger dog af forslagets § 2, at man ikke kan tilbagekalde en begunstigelse, som er gjort uigenkaldelig. Formkravene i § 3 svarer til forsikringsaftalelovens § 103.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.

Til § 4

I stk. 1 bestemmes det, at såfremt kontohaveren ikke har indsat en begunstiget i pensionsaftalen, skal de opsparede midler udbetales til dødsboet ved kontohaverens død. Pensionsopsparingssummen bliver således ligesom pensionsopsparerens øvrige formue genstand for sædvanligt skifte mellem vedkommendes arvinger og kreditorer.

I stk. 2 foreslås det, at kontohaverens ægtefælle eller tvangsarvinger i de tilfælde, hvor kontohaveren i pensionsaftalen har indsat en genkaldelig begunstiget, som ikke er tvangsarving, kan forlange, at de opsparede midler for så vidt angår deres krav på boslod og tvangsarvelod behandles som tilhørende pensionsopsparerens dødsbo og som tillagt den begunstigede ved testamente.

I stk. 3 bestemmes det, at såfremt pensionsopsparerens ægtefælle eller tvangsarving har gjort indsigelse over for pengeinstituttet, er pengeinstituttet kun berettiget og forpligtet til at udbetale pensionsopsparingssummen til den begunstigede, når denne dokumenterer, at det er afgjort ved forlig eller retslig afgørelse, at den pågældende har ret til pensionsopsparingssummen.

Det følger af stk. 3, at såfremt pensionsopsparerens ægtefælle eller tvangsarvinger ikke har rettet henvendelse til pengeinstituttet, er instituttet forpligtet til at udbetale pensionsopsparingssummen til den person, der godtgør at være identisk med den begunstigede og godtgør, at pensionsopspareren er død. Kan ægtefællen eller tvangsarvingen efter stk. 2 fortrænge den begunstigedes ret, må den begunstigede efterfølgende afgive det fornødne beløb til ægtefællen eller tvangsarvingen.

Stk. 3, 2. pkt., modificerer reglen i stk. 3, 1. pkt., idet pengeinstituttet altid er berettiget til at udbetale den begunstigede en tredjedel af pensionsopsparingssummen. At pengeinstituttet har denne ret netop for så vidt angår en tredjedel af de opsparede midler hænger sammen med, at en person efter den tidligere arvelovgivning havde adgang til ved testamente at disponere over en tredjedel af sin formue. Udbetaling sker efter afgiftsberigtigelse af den pågældende tredjedel i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.

Den foreslåede § 4 svarer til forsikringsaftalelovens § 104.

Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslagets § 4 overvejet, om der har været anledning til at ændre den brøkdel, der er nævnt i § 4, stk. 3, 2. pkt., hvor pengeinstituttet altid er berettiget til at udbetale en tredjedel af pensionsopsparingssummen. At pengeinstituttet har denne ret netop for så vidt angår en tredjedel af de opsparede midler hænger sammen med, at en person efter den tidligere arvelovgivning havde adgang til ved testamente at disponere over en tredjedel af sin formue. Justitsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at fastholde den i stk. 3, 2. pkt., nævnte tredjedel, idet denne brøkdel findes rimelig i de fleste situationer, ligesom den ikke har givet anledning til vanskeligheder i praksis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5. og 3.6.

Til § 5

Der foreslås en formodningsregel for, hvordan man skal fortolke nogle standardiserede begunstigelsesklausuler, som jævnligt benyttes af pengeinstitutterne. Fortolkningsreglen finder ikke anvendelse, hvis »andet fremgår af omstændighederne«. Dette udtryk tager sigte på såvel omstændigheder, der forelå, da pensionsopsparingen blev oprettet og indsættelsen af den begunstigede skete, som på efterfølgende omstændigheder.

Ved fortolkningen af individuelle begunstigelsesklausuler, dvs. i de tilfælde, hvor kontohaveren har indsat en bestemt navngivet person, finder bestemmelsen ikke anvendelse. I disse tilfælde må der lægges afgørende vægt på, hvad der må antages at have været pensionsopsparerens vilje. Den foreslåede § 5 svarer til forsikringsaftalelovens § 105.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.7.

Til § 6

Det foreslås, at såfremt pensionsopspareren har indsat en bestemt person som begunstiget, og denne dør før pensionsopspareren, falder begunstigelsen bort. Bestemmelsen svarer til forsikringsaftalelovens § 106.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.8.

Til § 7

Det foreslås, at indsættelsen af en begunstiget kun anses som gældende ved kontohaverens død, hvor de opsparede midler efter pensionsaftalen skal udbetales, når kontohaveren dør, eller mens kontohaveren lever. Denne bestemmelse har ikke stor praktisk betydning ved rateopsparing og kapitalopsparing, idet det allerede følger af pensionsbeskatningslovens definitioner, at udbetalinger, mens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Den foreslåede § 7 svarer til forsikringsaftalelovens § 107, dog er der indføjet »eller mens den pågældende lever« i stedet for »opnår en bestemt alder«. Ændringen tager højde for, at udbetaling i levende live ikke kun kan ske ved opnåelse af bestemt alder, men også ved indtræden af invaliditet.

Men foreslåede regel er en formodningsregel. Den omstændighed, at en begunstigelse er gjort uigenkaldelig, er f.eks. ikke i sig selv ensbetydende med, at indsættelsen også gælder ved udbetaling i pensionsopsparerens levende live. Men de omstændigheder, hvorunder der er truffet bestemmelse om uigenkaldelighed, kan føre til et andet resultat. Er indsættelse af pensionsopsparerens ægtefælle gjort uigenkaldelig i forbindelse med pensionsopsparerens separation eller skilsmisse, vil dette typisk pege i retning af, at indsættelsen også skal gælde ved udbetaling i pensionsopsparerens levende live.

Til § 8

Det bestemmes i stk. 1, at pensionsopspareren har fri adgang til at forlange kontoens indestående udbetalt, selv om der er indsat en begunstiget.

Det foreslås i stk. 2, at såfremt pensionsopspareren har givet afkald på at tilbagekalde indsættelsen af en begunstiget, er det kun den begunstigede og pensionsopspareren i forening, der kan råde over pensionsordningen på en sådan måde, at den begunstigedes ret indskrænkes eller forspildes. Dette medfører dog ikke, at pensionsopspareren ikke kan ophøre med at indbetale på pensionsordningen, ligesom pensionsopspareren også kan investere pensionsmidlerne efter eget valg.

Efter pensionsbeskatningslovens § 26 skal der i visse tilfælde, hvor ejeren af en opsparingsordning i pensionsøjemed tillige har andre kapitalforsikringer eller opsparingsordninger, foretages afgiftsberigtigelse af samtlige ordninger senest ved udgangen af det kalenderår, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger er udbetalt. Den uigenkaldeligt begunstigede og pensionsopspareren vil ikke i medfør af forslagets § 8, stk. 2, kunne modsætte sig en afgiftsberigtigelse efter pensionsbeskatningslovens § 26.

§ 16 indeholder en sædvanlig hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland og Færøerne.

Ingen

Nr LSF 163

Forslag til Lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter

Fremsat af justitsministeren (Bjørn Westh)

den 17. januar 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 28. marts 1996

Lov nr. 293 af 24/04/1996