Legislator Case Law & Legislation
199512K00157 DK

1995 LSF 157 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (ÆNDRING AF LOVENS INDKOMSTBEGREB)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lovforslag som fremsat 1995 157 Valid

§ 1

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 1994, som ændret ved § 10 i lov nr. 372 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2 a, stk. 1, affattes således

»Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

2. § 2 a, stk. 2-6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. I § 2 a, stk. 7, der bliver stk. 2, udgår », jf. stk. 1-6«.

4. I § 2 a, stk. 8, der bliver stk. 3, udgår », jf. stk. 1-6«.

Lovforslag som fremsat 1995 157 Valid

§ 1

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2 a, stk 1, affattes således

»Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«.

2. § 2 a, stk. 2-6, ophæves.

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 2-3.

3. I § 2 a, stk. 7, der bliver stk. 2, udgår: »,jf. stk. 1-6«.

4. I § 2 a, stk. 8, der bliver stk. 3, udgår: »,jf. stk. 1-6«.

Lovforslag som fremsat 1995 157 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med tilskudsåret 1996-97.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1995 157 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med tilskudsåret 1996-97.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om tilskud til statsgaranterede studielån og om eftergivelse af studielån er senest ændret ved lov nr. 1077 af 22. december 1993. Ved lovændringen blev tilskuddene til lovens to laveste indkomstgrupper forhøjet som kompensation for de tab, som personer med stor studiegæld og dermed stor rentebetaling kunne risikere at lide som følge af den ved skattereformen i 1993 vedtagne lavere værdi af rentefradraget.

De nu foreslåede ændringer vedrører opgørelsen af indkomstgrundlaget, der anvendes i forbindelse med beregning af tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede lån i pengeinstitutter og af indfriede statsgaranterede studielån.

Ændringerne er dels en konsekvens af skattereformen og ændringen af personskattelovens § 8, dels begrundet i et ønske om på linje med andre love at foretage en forenkling af opgørelsen. Efter forslaget består indkomstgrundlaget fremover af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst over bundgrænsen, medens reglen om beregning af fiktivt og faktisk formueafkast er fjernet.

Administrationen af loven varetages af Hypotekbanken.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen administrative eller nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser samt forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser, ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-4

Ændringerne medfører, at bestemmelsen udformes på linie med de tilsvarende bestemmelser i lov om social pension, lov om social bistand og lov om individuel boligstøtte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra og med tilskudsåret 1996/97, der begynder 1. april 1996.

Lovforslag som fremsat 1995 157 Valid

§ 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningslove, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negtativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat,

2) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælles. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Lovforslag som fremsat 1995 157 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 2 a, stk. 1, affattes således

»Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«.

2. § 2 a, stk. 2-6, ophæves.

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 2-3.

3. I § 2 a, stk. 7, der bliver stk. 2, udgår: »,jf. stk. 1-6«.

4. I § 2 a, stk. 8, der bliver stk. 3, udgår: »,jf. stk. 1-6«.

Lovforslag som fremsat 1995 157 Valid

Nr LSF 157

Forslag til Lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld (Ændring af lovens indkomstbegreb)

Fremsat af finansministeren (Mogens Lykketoft)

den 17. januar 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. marts 1996

Lov nr. 147 af 19/03/1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →