1995 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN, REGELSANERING M.V.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 indsættes

» § 4 a. Der kan tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på, at børnene tilegner sig dansk. Støtten kan gives i op til 3 daglige timer.

Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.«

2. § 5, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse. Undervisningsministeren kan desuden bestemme, at der skal tilbydes tosprogede elever undervisning i deres modersmål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisning af tosprogede børn og kan i den forbindelse fravige § 5, stk. 1-4, § 7, § 8, § 16, stk. 1, og § 36, stk. 2.«

3. I § 15, stk. 2, udgår »hvert år«.

4. § 33, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, og børn, som modtager undervisning i en døgninstitution efter bistandsloven, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdningsskole eller en ungdomskostskole.«

5. I § 33, stk. 3, udgår », produktionsskoler og daghøjskoler«.

6. § 52, 2. pkt., affattes således

»Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden samt om opbevaring og kassation af oplysninger om elever, der er udskrevet af folkeskolen.«

§ 1

1. Efter § 4 indsættes

» § 4a. Der kan tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på, at børnene tilegner sig dansk. Støtten kan gives i op til 3 daglige timer.

Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.«.

2. § 5, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse. Undervisningsministeren kan desuden bestemme, at der skal tilbydes tosprogede elever undervisning i deres modersmål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisning af tosprogede børn og kan i den forbindelse fravige §§ 5, stk. 1-4, 7, 8, 16, stk. 1, og 36, stk. 2.«.

3. I § 15, stk. 2, udgår: »hvert år«.

4. § 33, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, og børn som modtager undervisning i en døgninstitution efter bistandsloven, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler mv., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdningsskole eller en ungdomskostskole.«.

5. I § 33, stk. 3, udgår: », produktionsskoler og daghøjskoler«.

6. § 52, 2. pkt. affattes således

»Undervisningsministeren kan endvidere fastsættte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden samt om opbevaring og kassation af oplysninger om elever, der er udskrevet af folkeskolen.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5, stk. 7, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for elever i børnehaveklassen fra den 1. august 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 1995, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5, stk. 7, 1. pkt., som affattes ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for elever i børnehaveklassen fra den 1. august 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget tilsigter at forbedre tosprogede børns muligheder for at lære dansk og følger således den samme målsætning som det under Regeringens Byudvalg iværksatte Integrationsprojekt, der har til formål at fremme en anderledes fordeling af danske og tosprogede elever og at forbedre danskundervisningen.

Integrationsprojektet løber til 1998, og en lang række projekter er iværksat. Det udelukker imidlertid ikke, at der i projektperioden kan vise sig behov for yderligere initiativer.

Hensigten med forslaget om førskoletilbud til tosprogede børn er at fremme en udvikling, hvorved tosprogede børn allerede ved skolegangens begyndelse i børnehaveklasse eller 1. klasse taler og forstår dansk så godt, at de kan deltage i den almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter.

Baggrunden for forslaget er, at mange børn af indvandrere og flygtninge på grund af et isoleret sprogligt miljø ikke har en alderssvarende sproglig udvikling, og at de har ringe eller intet forhåndskendskab til dansk, når de starter i skolen. Nogle af børnene har dog ved omgang med jævnaldrende danske kammerater eller gennem forældrene lært noget dansk i førskolealderen. Hvis tosprogede børn optages i almindelige dagtilbud fx i børnehaver, vil børnene i de fleste tilfælde få kendskab til dansk sprog allerede i 3-5 års alderen. Det er imidlertid ikke alle børn, der søger daginstitutioner, og frekvensen af børn, der benytter daginstitution, er mindre blandt flygtninge og indvandrere end gennemsnitligt. Selv om børnene bedst tilegner sig dansk ved at være sammen med jævnaldrende danske kammerater i daginstitutioner, kan der således være behov for at etablere særlige tilbud for tosprogede børn i de tilfælde, hvor forældrene ikke ønsker deres børn optaget i daginstitutioner.

Socialministeriet har i efteråret 1995 anmodet 30 kommuner, der skønnes at omfatte ca. 75 pct. af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, om at give et skøn over, hvor stor del af de tosprogede børn i alderen 3-5 år, der er optaget i dagtilbud.

Af undersøgelsen fremgår, at ca. 60 pct. af børnene er optaget i dagtilbud.

Forslaget om danskundervisning i børnehaveklassen må ses i sammenhæng med forslaget vedr. tilbud til tosprogede børn i førskolealderen. Hensigten med forslaget er at give eleverne sproglige forudsætninger for at følge den almindelige undervisning, i hvert fald når de optages i 1. klasse.

På grundlag af Undervisningsministeriets opgørelse vedr. antallet af tosprogede elever anslås det, at hovedparten af eleverne optages i børnehaveklasser.

Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler, hvorefter de kommunale skolemyndigheder kan henvise elever, der ikke kan dansk, til modtagelsesklasser på andre skoler i kommunen end distriktsskolen. Forslaget tager fortrinsvis sigte på situationer, hvor der på en distriktsskole er en stor koncentration af børn, der har behov for en grundlæggende undervisning i dansk som andetsprog.

Endelig erstattes »særlig tilrettelagt danskundervisning« ifølge forslaget af »undervisning i dansk som andetsprog« og »fremmedsprogede elever« af »tosprogede elever«. Hensigten er at bringe betegnelserne i overensstemmelse med international terminologi.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Det må antages, at en indsats i førskolealderen vil mindske behovet for undervisning i dansk som andetsprog i forbindelse med skolegangen. Hvis tosprogede børn har fået kendskab til dansk i førskolealderen, vil der således ikke være behov for at etablere en omfattende særlig undervisning for disse børn fx i form af modtagelsesklasser. Erfaringer vedr. børn, der har gået i børnehave, viser dog, at børnene alligevel ofte har behov for en vis støtte i dansk ved optagelsen i skolen. Tilsvarende må antages at gælde for børn, der modtager de foreslåede førskoletilbud. I forbindelse med den senere undervisning i folkeskolens forskellige fag kan det desuden vise sig, at en stor del af de tosprogede elever ikke fuldt ud behersker dansk og derfor har behov for særlig støtte også på senere klassetrin.

Udgifterne i forbindelse med forslaget vedr. førskoletilbud vil over tiden blive opvejet af mindreudgifter til undervisningen i dansk som andetsprog i børnehaveklasser og på 1.-10. klassetrin. Besparelserne vil vise sig, når de pågældende børn når skolealderen.

Lovforslaget tilsigter en fremrykning af udgifterne vedr. indsatsen for tosprogede børn. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er opgjort til 22,4 mio. kr. over 5 år. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles for tiden med de kommunale organisationer. Disse forhandlinger er endnu ikke afsluttet.

Lovforslagets merudgifter afholdes inden for Undervisningsministeriets ramme.

Forholdet til EU-retten og international ret iøvrigt

Forskelsbehandling på grundlag af manglende danskkundskaber kan i nogle tilfælde falde ind under begrebet forskelsbehandling på grundlag af sprog, national eller etnisk oprindelse.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder indeholder begge et næsten enslydende forbud mod diskrimination på grund af bl.a. sprog og national oprindelse og tilhørsforhold og fortolkes derfor i overensstemmelse med hinanden.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er det ikke enhver forskelsbehandling, der kan anses for at være en krænkelse af diskriminationsforbudet. Ved vurderingen af forskelsbehandlingen er det bl.a. afgørende, om der foreligger en saglig begrundelse for forskelsbehandlingen, og om der er proportionalitet mellem mål og midler.

Efter FN-konventionen om afskaffelse af enhver form for racediskrimination anses det i visse tilfælde ikke for ulovlig diskrimination at træffe særlige foranstaltninger for etniske grupper eller enkeltpersoner. Forskelsbehandling anses for lovlig, hvis den sker for at sikre tilfredsstillende fremgang for visse etniske grupper eller enkeltpersoner, der har behov for den beskyttelse, som måtte være nødvendig for at sikre sådanne grupper eller enkeltpersoner lige ret til at nyde eller udøve menneskerettigheder. De særlige foranstaltninger må dog ikke medføre opretholdelse af særskilte rettigheder for forskellige racegrupper, og de må kun opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.

En overflytning af børn, som ikke kan dansk, til andre skoler antages ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er dog en forudsætning, at overflytningen skal være påkrævet for at give børnene en forsvarlig undervisning. Overflytningen må derfor udelukkende være begrundet i pædagogiske hensyn til de pågældende børn. Der skal foretages en konkret vurdering af det pædagogiske spørgsmål, og andre løsningsmuligheder skal vurderes, før det kan anses for påkrævet at foretage overflytning af de tosprogede børn.

EF-traktaten indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet inden for traktatens anvendelsesområde. Det kan ikke udelukkes, at undervisning i folkeskolen af børn af en vandrende arbejdstager fra en anden medlemsstat må anses at være en del af EF-traktatens anvendelsesområde. Hvis disse børn ikke taler dansk, vil de være omfattet af forslagets bestemmelser om undervisning af tosprogede elever. Ved fastlæggelsen af om en forskelsbehandling er berettiget, antages EF-traktatens bestemmelser om forbud mod diskrimination på grundlag af nationalitet dog ikke at være mere vidtgående end øvrige internationale forpligtelser på området.

Den foreslåede forskelsbehandling af tosprogede børn antages derfor for at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder forpligtelserne efter EU-retten.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige bestemmelser

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestememlser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indeholder en hjemmel til, at de kommunale skolemyndigheder kan etablere støtte til fremme af kendskabet til dansk hos tosprogede børn i førskolealderen.

Støtten omfatter aktiviteter, der fremmer børnenes almindelige sproglige udvikling og deres kendskab til dansk. Støtten tager sit udgangspunkt i børnenes sprogkendskab.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en individuel vurdering af, om et tosproget barn har behov for støtte, og at man i bekræftende fald tager stilling til omfang og tilrettelæggelse af støtten.

Der sigtes med forslaget navnlig på børn fra 3 årsalderen. Det må forventes, at det fortrinsvis vil være børn i den nævnte aldersklasse, der ikke er optaget i daginstitutioner, der har behov for den foreslåede støtte. Bestemmelserne åbner dog mulighed for, at der kan etableres særlig støtte til sprogudvikling i folkeskoleregi for børn i børnehaver, hvis sådanne børn i særlige tilfælde måtte have behov herfor.

Baggrunden for det foreslåede maksimum for omfanget af støtten på 3 timer om dagen er bl.a., at de omhandlede gratis tilbud ikke skal kunne medføre en konkurrence i forhold til daginstitutioner i henhold til bistandsloven.

Forslaget indeholder ikke herudover bestemmelser om den nærmere ordning af støtten. Det bliver således de kommunale skolemyndigheders opgave ud fra de lokale forhold at tage initiativ til at udvikle ordninger, der tjener det nævnte formål. Kommunalbestyrelsen træffer i den forbindelse beslutning om, hvorvidt støtten skal etableres på en kommunal folkeskole eller henlægges til en daginstitutions lokaler eller eventuelt til andre lokaler.

Undervisningsministeriet vil imidlertid, i samarbejde med Socialministeriet, udarbejde en vejledning om, hvordan man kan fremme tosprogede børns sproglige udvikling og deres kendskab til dansk i førskolealderen. Vejledningen vil komme til at indeholde råd om bl.a. følgende forhold

a) Organisationsformer. I den forbindelse vil man henvise til forsøg, der er gennemført i forskellige kommuner - ofte med økonomisk støtte fra Integrationsprojektet - fx førbørnehaveklasser, legestuer, mor-barn ordninger og initiativer, hvor folkeskolen i samarbejde med socialforvaltningen har etableret undervisning i dansk af børn, der er optaget i daginstitutioner.

b) Varighed. Man vil anbefale, at støtten normalt gives i 2-3 år.

c) Mulige fælles aktiviteter for tosprogede børn, der modtager de særlige tilbud, og for børn i daginstitutioner og børnehaveklasser.

d) Vejledningsindsats i forhold til indvandrere og flygtninge. Man vil i den forbindelse pege på betydningen af, at der gives forældrene information om fuldtidstilbud og eventuelle korttidstilbud i daginstitutioner og lokale tilbud i medfør af den foreslåede bestemmelse. Man vil anbefale, at kommunerne tager kontakt med tosprogede familier, der ikke gør brug af eksisterende førskoletilbud.

e) Kvalifikationskrav til pædagoger, lærere mv., som varetager danskundervisning i førskolealderen. I den forbindelse vil man bl.a. pege på, at ansættelse af tosprogede pædagoger og medhjælpere m.m. i daginstitutioner og i ordninger efter folkeskoleloven vil kunne fremme børnenes indlæring af dansk.

Undervisningsministeriet vil i samarbejde med Socialministeriet følge udviklingen på området.

Det er hensigten at tage bestemmelsen op til vurdering efter 3 års forløb. Hvis der skønnes at være grundlag herfor, vil der kunne fremsættes forslag til bestemmelser, der forpligter kommunerne til at etablere nærmere beskrevne tilbud om støtte i førskolealderen.

Til nr 2

ad § 5, stk. 7, 1. pkt.

Det fastslås med den foreslåede ændrede formulering af 1. pkt., at forpligtelsen til at give undervisning i dansk som andetsprog også omfatter elever i børnehaveklassen.

Når »elever« er anvendt i forbindelse med børn i børnehaveklasser, hænger det sammen med bestemmelsen i lovens § 11, hvorefter der gives undervisning i børnehaveklasser.

De gældende bestemmelser i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 583 af 20. november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever lægger kun op til en begrænset indsats for så vidt angår børnehaveklasserne. Der kan ydes støtte i børnehaveklasserne, og hvor forholdene taler derfor, kan støtten ydes i modtagelsesklasser (dvs. i modtagelsesklasser, der er etableret for grundskolens klasser).

Det er hensigten, at der i en ny bekendtgørelse om folkeskolens undervisning af tosprogede elever skal indsættes bestemmelser, der sikrer, at børnehaveklassebørn får en undervisning i dansk, der er tilrettelagt efter disse børns særlige forudsætninger. I vejledende materiale fra Undervisningsministeriet vil der desuden blive lagt stor vægt på indsatsen på børnehaveklassetrinet.

ad § 5, stk. 7, sidste pkt.

Fravigelse af §§ 5, stk. 1-4, 7, 8 og 16, stk. 1.

Det fremgår af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever, at eleverne fra en eller flere skoler i modtagelsesklassen indføres i skolemiljøet (bl.a. ved at de modtager danskundervisning), efterhånden dog så vidt muligt kombineret med undervisning i deres almindelige klasse. Dette indebærer, at elever i en modtagelsesklasse i en periode ikke får undervisning i alle fag og obligatoriske emner.

Elevernes samlede ugentlige timetal skal ifølge bekendtgørelsen svare til det timetal, som ifølge timeplanen gælder for øvrige elever på det pågældende klassetrin. Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af den særlig tilrettelagte undervisning i dansk - normalt højst 3 måneder - være lavere end angivet ovenfor, dog mindst 15 timer om ugen. Dette indebærer, at timetallet i en 3 måneders periode kan være lavere end fastsat i § 16, stk. 1.

Med forslaget etableres en udtrykkelig hjemmel til at fravige bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 5, stk. 1-4, 7, 8 og 16, stk. 1, for så vidt angår undervisningen af tosprogede elever. Det svarer til, at undervisningsministeren ifølge folkeskolelovens § 3, stk. 2, har bemyndigelse til at fravige bestemmelser i loven for så vidt angår reglerne om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er alene hensigten at anvende bemyndigelsen til at videreføre ovennævnte bestemmelser i bekendtgørelsen fra 1984 i en ny bekendtgørelse om folkeskolens undervisning af tosprogede elever. Det er dog hensigten at lade lovens almindelige regler om minimumstimetallet slå igennem, også når det drejer sig om undervisning af tosprogede. Med den nye folkeskolelov blev minimumstimetallet på de yngste klassetrintimer forhøjet fra 15 til 20 timer.

Fravigelse af § 36, stk. 2

I bekendtgørelsen fra 1984 er det fastsat, at elever, der modtager særlig tilrettelagt undervisning i dansk i en modtagelsesklasse på en anden skole end distriktsskolen, kan optages i en almindelig klasse på den skole, hvor modtagelsesklassen er placeret, hvis særlige forhold taler derfor.

Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at elever, der har behov for undervisning i en modtagelsesklasse, kan henvises til andre skoler end distriktsskolen, hvor en sådan klasse ikke er oprettet på distriktsskolen. Dette svarer til, at elever med behov for specialundervisning i en specialklasse kan henvises til andre skoler, hvis der ikke på distriktsskolen er oprettet en specialklasse. Der kan ifølge folkeskolelovens § 22, stk. 3, ske henvisning til specialklasser i andre kommuner. Det antages, at der - så meget mere - kan foretages henvisnng til en specialklasse på en anden skole i hjemkommunen, hvis der ikke på distriktsskolen er etableret en specialklasse med en undervisning, der opfylder elevens behov.

Den nævnte bestemmelse i bekendtgørelsen fra 1984 tog oprindeligt fortrinsvis sigte på situationer, hvor man samler tosprogede elever fra kommunens forskellige skoler i modtagelsesklasser på en evt. flere af kommunens skoler. Nogle kommuner har imidlertid anvendt bestemmelsen til at opnå en fordeling af elever, der ikke forstår dansk, idet man har placeret modtagelsesklasserne på skoler, hvor der i forvejen er få tosprogede elever.

Det er hensigten i en kommende bekendtgørelse om folkeskolens undervisning af tosprogede elever at fastsætte bestemmelser om skoleplacering, der bl.a. tager sigte på den nævnte praksis. I en tilhørende vejledning vil man pege på, at børn, der er uden forhåndskendskab til dansk, bedre kan tilegne sig dansk sprog, hvis modtagelsesklasserne placeres på skoler, hvor der ikke er en stor koncentration af tosprogede elever. Som det fremgår af bekendtgørelsen fra 1984, skal elever i modtagelsesklasser efterhånden have nogle af deres timer i en almindelig klasse. Det vil fremme elevernes tilegnelse af dansk, hvis de kan få disse timer i klasser med en overvægt af elever, der fuldt ud behersker dansk.

Det er endvidere hensigten, at der efter den kommende bekendtgørelse - som en nydannelse - åbnes mulighed for, at elever efter omstændighederne kan henvises til modtagelsesklasser på andre skoler end distriktsskolen, selv om der på denne er etableret modtagelsesklasser. Dette vil kunne ske, hvis skolen ud fra en konkret vurdering på grundlag af det samlede antal tosprogede elever og forholdene i klassen i øvrigt mener, at klassen kun kan modtage et begrænset antal elever fra modtagelsesklasser, hvis disse elever skal have optimale betingelser for at tilegne sig dansk.

Forslaget åbner også mulighed for, at elever kan henvises til modtagelsesklasser på andre skoler, hvor undervisningen i dansk som andetsprog er tilrettelagt med henblik på bestemte sproggrupper.

I forbindelse med henvisninger til modtagelsesklasser sigtes der alene til elever, der efter en individuel vurdering findes ikke at kunne dansk ved optagelsen i folkeskolen. Det forudsættes, at elever, der er i stand til at deltage i klasssens almindelige undervisning, hvis de får særlig støtte på hold mv. i nogle ugentlige timer, straks påbegynder undervisningen i den almindelige klasse.

Der kan ikke efter forslaget fastsættes generelle kvoter for, hvor mange tosprogede elever der kan deltage i undervisningen i de almindelige klasser.

Efter den gældende ordning har eleverne krav på at blive optaget i distriktsskolen, når undervisningen i modtagelsesklassen er afsluttet, hvilket normalt forudsættes at ske efter 11/2-2 år. Det er hensigten at fastholde denne retningslinje, idet der ikke efter dette tidspunkt foreligger afgørende hensyn af undervisningsmæssig karakter, der kan begrunde en fravigelse af retten til at blive optaget på distriktsskolen i henhold til § 36, stk. 2. Erfaringsmæssigt foretrækker mange af forældrene til tosprogede børn imidlertid, at børnene forbliver på den skole, hvor skolegangen er påbegyndt. De kommunale skolemyndigheder kan give forældrene råd om skoleplaceringen efter modtagelsesklassen, og man kan i den forbindelse pege på, at en undervisning i en skole med relativt få tosprogede elever vil lette elevernes sociale integration i et almindeligt skolemiljø.

Ændret terminologi

Baggrunden for forslaget om at erstatte »særlig tilrettelagt danskundervisning« med »undervisning i dansk som andetsprog« er et ønske om at bringe de anvendte betegnelser i overensstemmelse med international terminologi. Når dansk betegnes som »andetsprog«, er det alene, fordi eleverne først lærer dansk efter modersmålet.

Når »fremmedsprogede elever« foreslås erstattet af »tosprogede elever«, er det ligeledes for at bringe betegnelsen i overensstemmelse med international terminologi. Betegnelsen anvendes - i overensstemmelse med international terminologi - også på børn, der endnu ikke kan dansk. Dette indicerer, at det er målsætningen, at børnene lærer dansk. Der henvises i øvrigt til definitionen af »tosprogede børn« i den foreslåede bestemmelse under § 4a, stk. 2.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at ministeren kan fastsætte sommerferiens begyndelsestidspunkt for mere end et år ad gangen.

Til nr. 4

Den undervisning, der gives på kurser på godkendte efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler, står i dag i såvel indhold som omfang mål med folkeskolens undervisning. Der findes ikke længere andre anerkendte kurser, hvis undervisning svarer til folkeskolens. Derfor foreslås det, at ministerens forpligtelse til at fastsætte regler for, i hvilket omfang undervisningspligten gennem denne undervisning kan anses for opfyldt ud over kursustiden, ophæves.

Til nr. 5

Forslaget er ren teknisk karakter og indebærer ingen realitetsændring.

Til nr. 6

Bestemmelser om opbevaring og kassation af skolevæsenets arkiver foreslås indsat i folkeskoleloven for at tydeliggøre hjemlen hertil.

Ingen

Nr LSF 147

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indsats for tosprogede børn, regelsanering m.v.)

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 10. januar 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 9. maj 1996

Lov nr. 413 af 22/05/1996