1995 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (SUPPLERENDE STIPENDIUM TIL PH.D.-STUDERENDE I FORBINDELSE MED STUDIEREJSER I DANMARK, FRIBELØB M.V.)

§ 1

I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages følgende ændringer

1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til: »4.467 kr.«

2. § 24, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får ph.d.-stipendium efter afsnit II, med

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i ph.d.-stipendium i perioder, hvor den uddannelsessøgende gennemgår ph.d.-studiet samtidig med uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf. § 53 a.«

3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og 4«.

4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«

5. I § 50, stk. 1, indsættes efter »(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter § 53 a«.

6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således

»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf. dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«

7. § 51 affattes således

» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til ph.d.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«

8. Efter § 53 indsættes

» § 53 a. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den ph.d.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende stipendium kan eller skal gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.«

9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således

»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«

10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er indkomstskattepligtige i støtteåret for den ph.d.-studerende.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 1

I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages følgende ændringer

1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til: »4.467 kr.«.

2. § 24, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår Ph.D.-studiet og får Ph.D.-stipendium efter afsnit II, med

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i Ph.D.-stipendium i perioder, hvor den uddannelsessøgende gennemgår Ph.D.-studiet samtidig med uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende Ph.D.-stipendium i forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf. § 53 a.«.

3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og 4«.

4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke Ph.D.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«.

5. I § 50, stk. 1, indsættes efter »(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter § 53 a«.

6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således

»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf. dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«.

7. § 51 affattes således

» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til Ph.D.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«.

8. Efter § 53 indsættes

» § 53 a. En Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, kan få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis studierejserne indgår som en del af Ph.D.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den Ph.D.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om at det supplerende stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium«.

9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således

»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«.

10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 1

I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages følgende ændringer

1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til: »4.467 kr.«.

§ 1

I lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte foretages følgende ændringer

1. I § 24, stk. 1, ændres »3.493 kr.« til: »4.467 kr.«

2. § 24, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får ph.d.-stipendium efter afsnit II, med

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i ph.d.-stipendium i perioder, hvor den uddannelsessøgende gennemgår ph.d.-studiet samtidig med uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf. § 53 a.«

3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og 4«.

4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«

5. I § 50, stk. 1, indsættes efter »(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter § 53 a«.

6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således

»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf. dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«

7. § 51 affattes således

» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til ph.d.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«

8. Efter § 53 indsættes

» § 53 a. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den ph.d.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende stipendium kan eller skal gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.«

9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således

»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«

10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er indkomstskattepligtige i støtteåret for den ph.d.-studerende.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse i støtteåret 1995.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med skatteministeren fastsætte særlige regler om, at supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, udbetales og indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysninger om grundlaget for det stipendium, der er givet, herunder stipendiemodtagerens personnummer.

Stk. 4. Skatteministeren kan efter drøftelse med undervisningsministeren fastsætte særlige regler for den skattemæssige behandling af supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, herunder at stipendiet kan anvendes til godskrivning som frivilligt indbetalt skat for indkomståret 1995 henholdsvis 1996 efter regler, der fraviger bestemmelserne i kildeskattelovens § 59.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse i støtteåret 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De særlige Ph.D.-stipendier til forskerstuderende blev indført med virkning fra 1. januar 1993.

Indførelsen var et led i forskeruddannelsesreformen.

Reformen omfattede

- en uddannelsesbekendtgørelse for Ph.D.-studier i Danmark

- indførelse af taxameterbevillinger til dækning af de højere uddannelsesinstitutioners udgifter til undervisning af de studerende

- indførelse af SU-stipendier til de Ph.D.-studerende til dækning af leveomkostninger.

Med reformen blev der stillet krav til forskeruddannelsen, der skal sikre, at uddannelsen bliver tilrettelagt efter et internationalt anerkendt mønster. De Ph.D.-studerende skal i løbet af det 3-årige uddannelsesforløb gennemgå kurser af ca. 1/2 års varighed, have løbende vejledning af en kvalificeret forsker og indlevere en afhandling til bedømmelse som afslutning på studiet. Der indgår normalt et studieophold i et andet forskningsmiljø i studieprogrammet. Studieopholdet skal primært foregå i udlandet, men kan også foregå i Danmark.

Det er med reformen blevet muligt at starte på Ph.D-studiet forud for afslutningen af kandidatuddannelsen og at færdiggøre denne uddannelse i et integreret forløb med Ph.D.-studiet.

De nye elementer i forskeruddannelsen indebar merudgifter for de højere uddannelsesinstitutioner i form af forøgede udgifter til vejledning, kursusudbud, rejseudgifter ved studieophold ved andre forskningsinstitutioner mv.

Med henblik på at finansiere disse merudgifter blev der gennemført en omlægning af støtten til de studerendes leveomkostninger, der tidligere i vidt omfang havde været baseret på kandidatstipendier. De fleste kandidatstipendier blev nedlagt. I stedet indførtes ved lov nr. 505 af 24. juni 1992 om statens uddannelsesstøtte en ordning, hvorefter der blev mulighed for at tildele Ph.D.-stipendier til de studerende. Herved blev der opnået en besparelse, der kunne anvendes til at finansiere taxameterbevillingerne, der fra 1996 forventes at udgøre 120.000 kr. i gennemsnit pr. år pr. Ph.D.-studerende.

Der har fra forskellige sider været fremsat kritik af de Ph.D.-studerende stipendiemodtageres skattemæssige status, særligt i forbindelse med studierejser i udlandet og i Danmark. Der henvises i denne forbindelse til forhandlingerne i forbindelse med Folketingets 3. behandling den 19. maj 1995 af Forslag til Lov om statens uddannelsesstøtte (L 202, Folketingstidende 1994-95: 5945 - 5947) og det fremsatte beslutningsforslag nr. B 122 om forskerstuderendes status.

I forbindelse med studieophold og kongresrejser i udlandet, på Færøerne og i Grønland er der efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 K skattefrihed for Ph.D.-stipendier inden for et beløb på 10.600 kr. om måneden, 353 kr. om dagen (1995-niveau). Af de beløb, den studerende herudover får til dækning af hotel og fortæring, skal der betales skat. Desuden er der efter ligningslovens § 7 K skattefrihed for legater til dækning af dokumenterede udgifter til rejse mellem Danmark og studielandet og legater til dokumenterede udgifter til betaling af undervisning i studiestedets sprog, deltagerafgifter og lignende.

Der er ikke skattefrihed i forbindelse med studierejser i Danmark.

Det er især blevet kritiseret, at det skattefri beløb på 353 kr. om dagen er for lille til fortæring og hoteludgifter ved kortere studieophold i udlandet på op til 28 dage, fx. kongresser, og ved længere studieophold i lande med højt prisniveau. Man har her henvist til, at Ph.D.-studerende, der er kandidatstipendiater (og dermed lønmodtagere), kan få skattefri time- og dagpenge m.v. udbetalt efter statens regler for offentligt ansatte.

For så vidt angår studierejser i Danmark er det blevet kritiseret, at de Ph.D.-studerende stipendiemodtagere slet ikke har mulighed for at få skattefrihed eller fradrag.

På baggrund af den rejste kritik tog regeringen spørgsmålet op til overvejelse. Herunder blev det overvejet, om problemerne kunne løses ved at gøre alle stipendiemodtagerne til lønmodtagere ligesom kandidatstipendiaterne.

Regeringen har besluttet at finde en løsning på de Ph.D.-studerendes skattemæssige problemer i forbindelse med studierejser i udlandet og i Danmark foreløbig ved ændring af ligningsloven og loven om statens uddannelsesstøtte.

Der søges desuden forhandling med AC med henblik på overvejelser om en ændring af de Ph.D.-studerendes status til ansættelse som lønmodtagere, uden at dette går ud over den uddannelsesmæssige fleksibilitet, der er indbygget i den nuværende ordning, og uden at det medfører merudgifter for staten.

Det er også besluttet, at hele forskeruddannelsesreformen skal evalueres. I foråret 1996 holdes en statuskonference, hvor hidtidige erfaringer gøres op, og evalueringens nærmere tilrettelæggelse drøftes.

I evalueringen skal indgå både finansieringen af Ph.D.-studiet og finansieringen af de Ph.D.-studerendes leveomkostninger, herunder stipendieformen i forhold til lønmodtagerformen, rekrutteringen til studiet samt institutionernes tilrettelæggelse af dette. Evalueringen skal foretages i et internationalt perspektiv.

Evalueringen forudsættes at gå i gang i løbet af 1996 og faseopdeles, sådan at rekrutteringen til studiet, finansieringen af dette og af de studerendes leveomkostninger, herunder stipendieformen i forhold til lønmodtagerformen, afsluttes omkring årsskiftet 1996/97, mens spørgsmålet om studiets kvalitet først kan undersøges, når der er færdiguddannet et tilstrækkeligt antal Ph.D.-studerende stipendiemodtagere.

Efter de oplysninger, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har modtaget fra stipendiegiverne, har i november 1995 kun 7 Ph.D.-studerende stipendiemodtagere gennemført studiet.

Skatteministeren fremsætter samtidig et forslag til ændring af ligningslovens § 7 K i forbindelse med studierejser i udlandet.

Det foreslås i det her fremsatte lovforslag, at Ph.D.-studerende, der foretager nødvendige studierejser i Danmark, der er godkendt som en del af Ph.D.-studiet og betales af stipendiegiver, kan få et kompensationsbeløb til at dække de ekstra udgifter til skattebetaling i forbindelse med studierejserne, når rejseudgifterne i forbindelse med studierejserne, der afholdes af stipendiegiver, er indkomstskattepligtige for den Ph.D.-studerende.

Regeringen finder det således ikke rimeligt, at de Ph.D.-studerende selv skal afholde alle udgifter til skat i forbindelse med studierejser i Danmark. Regeringen har på den anden side ikke ønsket at indføre bestemmelser, der fritager de studerende for skat af beløb, der afholdes i forbindelse med studierejser i Danmark.

Ordningen foreslås udformet sådan, at der gives et supplerende stipendium, når stipendiegiver har afholdt udgifter i forbindelse med en studierejse. Det supplerende stipendium svarer til de afholdte skattepligtige rejseudgifter.

Det er hensigten, at det supplerende stipendium (efter skat) skal kompensere for den Ph.D.-studerendes skattebetaling som følge af stipendiegivers betaling af studierejsen for den studerende. Såvel det supplerende stipendium som de rejseudgifter, stipendiegiver afholder, er skattepligtige for den Ph.D.-studerende. Det bemærkes, at stipendier efter lov om statens uddannelsesstøtte er A-indkomst. De rejseudgifter, stipendiegiver afholder til den Ph.D.-studerendes studierejser, er B-indkomst, når de er skattepligtige for den Ph.D.-studerende, men det overvejes, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre beløbene til A-indkomst.

Det supplerende stipendium vil tilnærmelsesvis dække indkomstskatten af beløbet for rejseudgifterne og indkomstskatten af selve det supplerende stipendium.

Det foreslås, at ordningen gennemføres med virkning fra og med 1995.

Endvidere foreslås med virkning fra 1. januar 1996 en forhøjelse af grænsen for studerendes egenindtægt ved tildelingen af statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad. Det foreslås, at laveste fribeløb forhøjes med 1.000 kr. pr. måned. Forslaget er en konsekvens af finanslovsforliget.

Økonomiske og administrative konsekvenser

I dag findes der ikke generelle statistiske opgørelser over udgifterne til dansk eller udenlandsk rejsevirksomhed i forbindelse med Ph.D.-studiet. Antallet af Ph.D.-studerende stipendiemodtagere, der i november 1995 er på ca. 1800, ventes i de kommende år at komme op på 2000. Med udgangspunkt i oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne skønnes der afholdt rejseudgifter på højst omkring 3.500 kr. om året til studierejser i Danmark. Udgifterne til kompensation vil således beløbe sig til omkring 7 mio. kr. Selve rejseudgiftsbeløbet skal som hidtil afholdes af det taxameterbeløb, institutionerne får tildelt, når institutionerne er stipendiegivere. En kompensationsudgift af denne størrelse vil indebære, at antallet af Ph.D.-stipendier nedsættes med 40.

Forslaget medfører således ikke merudgifter, da det supplerende stipendium afholdes af den ramme, der er til rådighed for Ph.D.-stipendier.

Den foreslåede ændring af reglerne om uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad medfører en forhøjelse af grænsen for studerendes egenindtægt ved siden af uddannelsesstøtten med 1.000 kr. pr. måned. Under forudsætning af uændret erhvervsarbejde kan forslaget føre til merudgifter på op til 55 mio. kr. årligt fra 1997. Hvis de studerendes arbejde øges, vil merudgiften blive mindre, afhængig af arbejdets omfang. Der kan samtidig være merudgifter, der ikke kan forudberegnes, i forbindelse med at studerende fravælger klip i mindre omfang end hidtil.

Administrationen af de supplerende stipendier, der først og fremmest varetages af stipendiegiverne, ventes ikke at medfører nævneværdige merudgifter. Administrative udgifter for stipendiegiver skal afholdes inden for de midler, der er afsat til uddannelsesudgifter m.v.

Administrationen af den forhøjede fribeløbsgrænse ventes heller ikke at medfører nævneværdige merudgifter. Merudgifterne afholdes inden for Undervisningsministeriets ramme.

Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov nr. 448 af 14. juni 1995 træder i kraft 1. januar 1996 for så vidt angår de her berørte bestemmelser. Der henvises i øvrigt herom til bemærkningerne til § 3.

Til nr. 1

Ved bestemmelsen foreslås det laveste fribeløb forhøjet fra 3.493 kr. til 4.467 kr. pr. måned (1995-niveau). Efter forhøjelsen vil en uddannelsessøgende fortsat kunne få fuld uddannelsesstøtte med en egenindkomst, der er 1.000 kr. højere om måneden, svarende til 10 - 12 timers yderligere erhvervsarbejde om måneden.

Til nr. 2

Ved bestemmelsen opretholdes (omformuleret) i nr. 1 den gældende bestemmelse, hvorefter fribeløbet forhøjes med Ph.D.-stipendier, der oppebæres samtidig med, at den uddannelsessøgende gennemgår uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

Forslaget i bestemmelsens nr. 2 er en konsekvens af lovforslagets nr. 8. Det foreslås, at det supplerende Ph.D.-stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark og indkomstskattepligtige beløb til rejseudgifter til studierejser i Danmark afholdt af stipendiegiver ikke skal have indflydelse på beregningen af almindelig uddannelsesstøtte for uddannelsessøgende, der inden for et kalenderår både gennemgår Ph.D.-studiet og en uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

Til nr. 3

Der er tale om en teknisk ændring, da henvisningen skal være til stk. 2 og 4 i stedet for stk. 3 og 4.

Til nr. 4

Ved den foreslåede bestemmelse præciseres og tydeliggøres ministerens adgang til at fastsætte regler om, hvilke ikke-danske Ph.D.-studerende, der kan ligestilles med danske statsborgere med henblik på stipendium til Ph.D.-studium i Danmark.

Ved fremsættelsen af forslaget til loven om statens uddannelsesstøtte var det udtrykkeligt anført i bemærkningerne, at ministeren som noget nyt bemyndigedes til at fastsætte regler om Ph.D.-stipendium til ikke-danske statsborgere. I den tidligere bestemmelse var der for udlændinge blot en henvisning til bekendtgørelsesreglerne om uddannelsesstøtte efter lovens afsnit I.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af nr. 8.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse, men er omskrevet og ændret som en konsekvens af nr. 8.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse, men er omskrevet og ændret som en konsekvens af nr. 8.

Til nr. 8

Efter forslaget kan en Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, få supplerende stipendium til studierejser i Danmark, hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver, og studierejserne indgår som en del af Ph.D.-studiet. Det supplerende stipendium svarer til de afholdte skattepligtige rejseudgifter.

Efter forslaget får den Ph.D.-studerende således supplerende stipendium, når stipendiegiver har afholdt udgifter til en rejse.

Det er hensigten, at det supplerende stipendium (efter skat) skal kompensere for den Ph.D.-studerendes skattebetaling som følge af stipendiegivers betaling af studierejsen for den studerende. Såvel det supplerende stipendium som de rejseudgifter, stipendiegiver afholder, er skattepligtige for den Ph.D.-studerende. Det bemærkes, at stipendier efter lov om statens uddannelsesstøtte er A-indkomst. De rejseudgifter, stipendiegiver afholder til den Ph.D.-studerendes studierejser, er B-indkomst, når de er skattepligtige for den Ph.D.-studerende, men det overvejes, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre beløbene til A-indkomst.

Det er hensigten, at der i videst muligt omfang skal gælde samme regler for dette supplerende stipendium som for almindelige stipendierater og supplerende stipendierater i forbindelse med sygdom eller fødsel.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dette supplerende stipendium i forbindelse med studierejser. Fx. skal der være mulighed for at fastsætte særlige regler om udbetaling af det supplerende stipendium. (I bestemmelserne om supplerende stipendierater ved sygdom og fødsel findes der i § 53, stk. 5, en tilsvarende hjemmel.).

Det foreslås, at undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om, at det supplerende stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver. Herved sikres, at institutionen kan give den Ph.D.-studerende det supplerende stipendium i de situationer, hvor stipendiegiver ikke kunne forudse disse ekstra udgifter, da stipendiet blev tildelt.

Desuden foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium. Det er hensigten, at der i rejseudgifterne højst kan indgå beløb, der svarer til time-/dagpengesatserne efter reglerne i forbindelse med tjenesterejser for offentligt ansatte.

Til nr. 9

Efter forslaget skal stipendiegiver ved hvert støtteårs udløb foruden oplysninger om tildelte supplerende stipendierater efter § 53 også give styrelsen oplysning om tildelt supplerende stipendium efter § 53 a.

Til nr. 10

Efter forslaget skal stipendiegiver ved hvert støtteårs udløb give styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra 1. januar 1996. Det er hensigten, at ændringerne for så vidt angår studierejser i Danmark skal have virkning fra og med indkomståret/støtteåret 1995. Det foreslås derfor i stk. 2, at de foreslåede ændringer vedrørende det supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark og de i denne sammenhæng foreslåede ændringer af fribeløbsreglerne m.fl. finder tilsvarende anvendelse i 1995.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. De bestemmelser om fribeløb og supplerende stipendium m.v., der er nævnt i § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse i støtteåret 1995.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med skatteministeren fastsætte særlige regler om, at supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, udbetales og indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysninger om grundlaget for det stipendium, der er givet, herunder stipendiemodtagerens personnummer.

Stk. 4. Skatteministeren kan efter drøftelse med undervisningsministeren fastsætte særlige regler for den skattemæssige behandling af supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i Danmark, jf. § 1, nr. 8, der udbetales for perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. september 1996, herunder at stipendiet kan anvendes til godskrivning som frivilligt indbetalt skat for indkomståret 1995 henholdsvis 1996 efter regler, der fraviger bestemmelserne i kildeskattelovens § 59.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 24. Fribeløbet er 3.493 kr. pr. måned (laveste fribeløb).

2. § 24, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår Ph.D.-studiet og får Ph.D.-stipendium efter afsnit II, med

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i Ph.D.-stipendium i perioder, hvor den uddannelsessøgende gennemgår Ph.D.-studiet samtidig med uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende Ph.D.-stipendium i forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark, jf. § 53 a, og beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf. § 53 a.«.

Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får i stipendium til forskeruddannelse efter afsnit II, hvis den uddannelsessøgende gennemgår forskeruddannelsen samtidig med uddannelsen indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

3. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og 4«.

Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 3 og 4.

4. I § 47, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke Ph.D.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.«.

§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til Ph.D.-studiet (Ph.D.-stipendium), når de

- - -

2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren.

5. I § 50, stk. 1, indsættes efter »(støtteåret)»: », og desuden som supplerende stipendium efter § 53 a«.

§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret).

6. § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således

»Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned, jf. dog § 53 a. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.«.

Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned. Udbetaling sker månedsvis forud.

7. § 51 affattes således

» § 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til Ph.D.-studier. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«.

§ 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til Ph.D.-studier bortset fra supplerende stipendierater efter § 53.

8. Efter § 53 indsættes

» § 53 a. En Ph.D.-studerende, der får Ph.D.-stipendium, kan få supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, hvis studierejserne indgår som en del af Ph.D.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den Ph.D.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om at det supplerende stipendium kan gives af den højere uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium«.

9. § 57, stk. 2, nr. 5, affattes således

»5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53 og supplerende stipendium efter § 53 a.«.

Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om

- - -

5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53.

10. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om beløb, stipendiegiver efter § 53 a har afholdt til rejseudgifter til studierejser i Danmark, når beløbene er indkomstskattepligtige i støtteåret for den Ph.D.-studerende.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Efter 2. behandling den 18. april 1996

Ingen

Nr LSF 139

Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (Supplerende stipendium til ph.d.-studerende i forbindelse med studierejser i Danmark, fribeløb m.v.)

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 13. december 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. april 1996

Lov nr. 322 af 29/04/1996